Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?"

Transkript

1 Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Thilde Emilie Møller, Ph.d. stipendiat, Afdelingen for film og medievidenskab, Københavns Universitet Udgangspunkt Den teknologiske og mediemæssige udvikling udfordrer skolens praksis, hvilket også gælder arbejdet med levende billeder og film i skolen. Levende billeder og film er overalt og ofte som elementer i nye og sammensatte multimodale udtryk. Det stiller helt nye krav til skolen og lærerne, men tilgangen til film og levende billeder er oftest tilfældig og vilkårlig og er præget af lokale ildsjæle (dansklærere og medievejledere). Udvikling af filmmediets særlige æstetik og formsprog forsømmes, og der mangler en fælles begrebsbrug og en mediepædagogisk praksis, der kan sikre, at levende billeder og film indgår som en naturlig del af skolens curriculum. I bedste fald fungerer arbejdet med levende billeder og film som et supplement til den almindelige undervisning og som et krydderi i skolehverdagen. Samtidig har skolen været præget af en snæver teknologiforståelse, hvor fokus i mange år har været på artefakter og genstande og ikke så meget på kontekst og relationer. Der er indkøbt digitalt udstyr i skolen ud fra en formodning om, at det nok kan gøre en forskel og nok kan kvalificere undervisningen. Ofte har det dog ikke været afprøvet i en pædagogisk praksis, og sjældent et det indkøbt for at understøtte bestemte dele af en læreproces. Der er tale om teknologier, der er designet som hver mands eje og som primært er udviklet og designet til privat brug. Ved vi, hvad disse tablets kan bruges til i en pædagogisk kontekst? Teknologi- og medieudviklingen skærper behovet for at stoppe op og vurdere den enkelte ressource i en pædagogisk praksis. Det er ikke nok blot at indkøbe en genstand eller en artefakt, fordi den blot kan digitalisere, hvad der før var analogt. Der skal fokus på, hvorvidt den kan bidrage med nye praksisformer i skolen. Ikke mindst nye lærings- og arbejdsformer, der i langt højere grad favner den samfundsmæssige- og mediemæssige udvikling i dag. Vi er især optaget af teknologier og digitale ressourcer, der kan medvirke til udvikling af en filmpædagogisk praksis, hvor elever i langt højere grad får føling med filmmediets æstetik og formsprog, lærer at udtrykke sig i film og udvikler filmanalytiske kompetencer. Vi er samtidig optaget af enkle og funktionelle produktionsværktøjer, der understøtter det mediefaglige arbejde og medvirker til udvikling af nye samarbejdsformer. Filmarbejde i dansk på mellemtrinnet Vi retter opmærksomheden mod filmarbejde og filmproduktion i skolen, hvor tablets indgår som

2 produktionsværktøj. Konkret er fokus rettet mod brugen af ipad og filmværktøjet imovie (en App) i danskundervisningen på mellemtrinnet. I fem klasser arbejdede vi med levende billeder ud fra en tanke om at tage udgangspunkt i elevernes intuitive tilgang til teknologi og i de simple og lette produktionsmetoder, som teknologien i dag tilbyder. Vi var ikke interesserede i at afslutte forløbene med længerevarende, finpudsede film og anvende den traditionelle måde at producere film på i skolen: Manuskript, storyboard, optagelse og redigering. Vores målsætning var at gøre eleverne opmærksomme på og bevidste om, hvordan forskellige virkemidler kan påvirke filmudtrykket for derigennem at gøre eleverne mere refleksive i deres tilgang til levende billeder, som de dagligt er omgivet af. Hvad medvirker farvevalg og billedperspektiv til i en reklamefilm? Hvilken effekt har musikvalget i en fiktionsfilm? Hvilken betydning har klipperytmen i en musikvideo? Gennem flere korte produktionsøvelser på ipad med hver sine benspænd efterfulgt af fælles visninger af produktionerne i klassen, blev eleverne udfordret i at skabe udtryk med fokus på billedæstetik. I den forbindelse er ipaden velegnet til at lade eleverne eksperimentere, se optagelserne, eksperimentere igen, rykke rundt, slette, korte ned osv. En pige optager en scene sammen med tre af sine gruppemedlemmer og har opdaget, at det er muligt at tilføje lydeffekter på optagelserne. Det vil hun mægtig gerne, men de andre er imod, for de vil hellere lægge deres energi i optagelserne og få dem færdige. Der opstår en diskussion og en kamp om at holde ipaden. Et andet gruppemedlem får tilkæmpet sig ipaden og gør klar til at optage. Det ender dog med, at pigen, der oprindeligt havde ipaden, hæver stemmen og får talt ipaden tilbage til sig. Hun fortsætter optagelserne uden at eksperimentere med lydeffekter. Konflikten varer et par minutter og gruppen har netop gennemgået en mindre kaotisk proces igangsat af de mange muligheder, teknologien åbner op for. Eksemplet illustrerer også, at eleven med ipaden potentielt har stor magt i forhold til den endelige produktion. Under ovennævnte optagelser anvender gruppen hyppigt muligheden for at se sine optagelser straks efter at have skudt dem. Alle gruppens fire medlemmer stimler om bag ipaden for at afgøre, om de er tilfredse med optagelserne. I fællesskab bliver de ofte enige om at tage scenen om. Billedet er rystet, skuespillet dårligt, lyden ikke klar eller lyset for skarpt. IPaden fungerer altså både som kamera og som monitor. Det hænder også tit, at gruppen er utilfredse med rækkefølgen på de enkelte indstillinger, hvorfor de rykker rundt på scenerne. Dette gør de også, mens de er ude på optagelse. Eksemplet illustrerer, hvorledes tabletten lægger op til, at eleverne arbejder sammen på nye måder, og at optagelse og redigering udøves i samme fase. Forløbet viser os betydningen af at være opmærksomme på, hvad den enkelte teknologi og det enkelte program (App) kan i forhold til en bestemt læreproces eller bestemte dele af læreprocessen. I dette eksempel har fokus været på filmarbejde i dansk på mellemtrinnet. Vi har anlagt et mediedidaktisk perspektiv på læreprocessen, det vil sige en belysning af, hvorledes tabletten og en App kan understøtte bestemte dele af en læreproces. I dette tilfælde har vores fokus været på udvikling af en mere sansebaseret tilgang til filmarbejdet og udvikling af nye (sam)arbejdsformer.

3 Vores erfaringer med ipaden fra disse forløb viser, at en tablet kan udfordre den gængse måde at arbejde med filmproduktion på. Den både forsimpler processen og skaber samtidig rum for mere sansebaserede læreprocesser, der dog umiddelbart kan virke noget kaotiske og vanskelige at styre. Filmarbejde før og nu Tidligere var filmarbejde i skolen tilrettelagt som en mere lineær og progressiv læreproces, hvor der først blev udarbejdet et manuskript (indholdet) samt et storyboard (filmfortællingen), før eleverne fik lov til at optage. En indvending har ofte gået på, hvorvidt elever var i stand til at skrive/tegne sig til en filmproduktion, når de endnu ikke kendte til de filmiske virkemidler og filmens sprog. Det er i hvert fald en kendsgerning, at mange film og videoproduktioner i forbindelse med elevers projektopgave i udskolingen sjældent har kvalificeret arbejdet, men mere fungeret som et krydderi og et supplement. Teknisk og håndværksmæssigt har de ofte været for dårlige. Tabletten lukker op for helt nye typer af læreprocesser, når der arbejdes med filmproduktion i skolen. Det er der ingen tvivl om. På den anden side kan man også indvende, at det virker unaturligt at stå og filme med en skærm (tablet), fremfor med et videokamera med søger og zoom. Vi kan i den forbindelse undre os over, hvorfor der aldrig er blevet udviklet et videokamera til pædagogisk brug, der kan det samme som en tablet og som samtidig er rettet mod filmproduktion i en pædagogisk kontekst. Det vil sige opbygget således, at man på en enkel måde har mulighed for at optage og redigere i lyd og billeder undervejs i læreprocessen og samtidig designe meget mere differentierede læringsforløb. Nogle vil måske mene, at der samtidig er en tendens til, at ipad og imovie gør processen mere overfladisk, da man ikke på samme måde dvæler ved udtrykket, som de mere traditionelle værktøjer lægger op til. Før optog du først dit råmateriale, lagde det efterfølgende over på computeren, kiggede det igennem, for til sidst at vælge ud og vælge fra og evt. slette dele af det for at optage noget nyt. Metoden er velkendt i forbindelse med professionel filmproduktion. I forbindelse med pædagogiske produktioner er det vores erfaring, at denne produktionsform ikke har været særlig udbredt, men mere har været en intention fra lærerens side. I praksis har det været vanskeligt at få elever til at slette deres optagelser og optage om. Dermed har det også været vanskeligt at udvikle elevernes filmfaglighed og deres filmanalytiske blik. Nye produktions- og refleksionsformer Brugen af tablets udfordrer grundlæggende vores forestilling om, hvad der kendetegner professionelle og pædagogiske produktionsformer. Fokus i professionelle produktionsformer var tidligere alene rettet mod produktet (resultatet), hvorimod pædagogiske produktionsformer især satte fokus på processen (roller og relationer). Disse nye produktionsformer udfordrer samtidig en mere traditionel forståelse af sammenhængen mellem øvelse (penne prøver), intern produktion (rettet mod produktionsgruppen) og ekstern produktion (med en ekstern målgruppe). Det er vores erfaring, at tabletten især er velegnet til introducerende forløb, til penneprøver, hvor elever skal lære filmsproget at kende og lære at udtrykke sig via levende billeder: perspektiv og billedudsnit, statisk og bevægelse, hurtig og langsom klipning mv. Den er en måde at

4 eksperimentere med det visuelle på og ikke så meget fokusere på slutproduktet. Her handler det ikke så meget om at lave en lækker film, som kan vises på forældremødet, men mere: hvilke filmiske virkemidler virker og hvordan, når vi er ude at optage? Hvad betyder det, at vi klipper det hurtigt? Hvad kan det, at vi lægger lyd eller musik på? at komme ud og eksperimentere med billedmediet, uden at vi skal fokusere på slutproduktet (som vi så ofte kommer til ). Måske handler det ikke så meget om filmproduktion, men hvad de audiovisuelle medier kan i en pædagogisk kontekst. Og det er et vigtigt første skridt. I sådanne forløb er de fælles visninger i klasserummet af afgørende betydning. Det er her eleverne via lærerens vejledning bliver skarpe på, at et nærbillede netop mellem indstilling tre og fire havde fortalt en helt anden historie. Det er her kommentarerne fra klassekammeraterne lukker op for en samtale om, at det ikke er helt så let at formidle via levende billeders æstetik og formsprog. En gruppe viser sin korte filmsekvens i klassen, men klassekammeraternes kommentarer vidner om, at det er svært at forstå historien, når man ikke har været med ude på optagelserne: Hvorfor taler de indisk? Hvorfor er billedet så rystet? Hvor befinder vi os henne? Gruppen ærgrer sig over klassekammeraternes spørgsmål og føler sig nødsaget til at kommentere filmen som en slags voice-over, mens den vises i klassen. I den forbindelse er det vigtigt, at læreren vejleder eleverne i, hvorledes de kunne have fortalt via filmsproget, så de ikke havde følt sig nødsaget til at anvende en slags voice-over, mens filmen rullede. Udvikling af en mediepædagogisk praksis Der skal udvikles filmfaglighed, som sikrer, at filmarbejdet både fungerer i et mediedidaktisk og et mediepædagogisk perspektiv. Det vil sige en tilgang og forståelse, der sikrer, at arbejdet om og med film udvikles og designes som læreproces. I den forbindelse er vi inspirerede af Martin Brandt Pedersens filmpædagogiske trekant, der belyser, hvorledes vi kan forstå og arbejde med film i en pædagogisk praksis:

5 (H.C. Christiansen, 2010, s. 132) Der kan lokaliseres en filmfaglig trekant, som belyser forhold omkring filmæstetik, filmdramaturgi og filmens kontekst. Der er tale om nogle grundlæggende filmfagligheder, som sikrer en fælles begrebsbrug og som er basal, når man selv skal udtrykke sig i filmsprog. Den filmdidaktiske trekant sætter fokus på forholdet mellem filmanalyse, filmproduktion og filmoplevelse. Filmdidaktikken er central i udvikling af en multimodal læringsforståelse. Endelig kan lokaliseres en overordnet filmpædagogisk trekant, der sikrer udvikling af et helhedsperspektiv på filmarbejdet. I forlængelse heraf foreslår vi, at filmarbejdet udvikles og designes i forhold til nogle konkrete læringsmål, der belyser, hvad den enkelte elev skal lære. Dvs. i et mediedidaktisk perspektiv, der rummer valg af teknologi og begrunder disse valg (teknologiforståelse). Samtidig og det er en pointe skal der anlægges et overordnet mediepædagogisk perspektiv, der rummer nogle principper, som sikrer et mere overordnet blik på forholdet mellem kultur, medier og læring, mellem uformelle og formelle læringskontekster, mellem leg og læring og ikke mindst på udvikling af æstetiske læreprocesser. Filmarbejde i skolen skal både udvikles med et mediepædagogisk sigte (overliggeren) og som et mediedidaktisk design (tæt på praksis), der sikrer, at arbejdet om og med medier gensidigt befrugter hinanden og udvikles over tid. I denne tid er fokus i for høj grad rettet mod det enkelte skolefag og det didaktiske projekt. Vi er fortalere for, at filmarbejde OGSÅ udvikles med en mediepædagogisk tilgang og dermed med et kultur- og dannelsesperspektiv. Det kan sikre, at filmarbejde i skolen ikke blot bliver et supplement eller blot understøtter den eksisterende praksis, men også får mulighed for at udfordre skolens curriculum. Ikke blot reduceres til et værktøj i en bestemt skolefaglig sammenhæng, men som samtidig lukker op for helt nye multimodale produktions- og refleksionsformer i skolen på tværs af klasser, fag og alderstrin. Det er af afgørende betydning for udvikling af læringsrum og former i det 21. århundrede. Ressourcer: Christiansen, H.C et al (2010): Læring med Levende billeder. København: Samfundslitteratur Selander, S. & Kress, G. (2010). Design för lärande ett multimodalt perspektiv. Stockholm: Norstedts The Partnership for 21 st Century Skills (2013): Framework for 21 st Century Learning. Lokaliseret ( ) på:

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse

Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse Dette materiale er målrettet lærere, der underviser på mellemtrinnet i folkeskolen. Det giver en kort introduktion til,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft Tryllebindende teknologier? en metalog om teknologi og tid i skole og hjem Lene Storgaard Brok, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne og Ole Christensen, lektor,

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Slip undervisningen løs med digitale medier

Slip undervisningen løs med digitale medier Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Indhold Formål for faget medier

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1 Synopsis En synopsis er de første organiserede tanker omkring den film, man har

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

LÆRING MED LEVENDE BILLEDER

LÆRING MED LEVENDE BILLEDER REDIGERET AF Hans-Christian Christiansen Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen Ole Christensen Henrik Poulsen LÆRING MED LEVENDE BILLEDER Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen,

Læs mere

Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling

Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Didaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm

Didaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm Didaktisk design og multimodalitet Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm Program 1. Opsamling fra sidst studiegruppernes multimodale tekster 2. Begrebsafklaring

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION

TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION WHAT TO DO AND WHY Denne bog er til dig. Den handler om entreprenørskab og læring. Det er en guide, der hjælper dig og din gruppe med at få en god idé

Læs mere

orlovsrapport Jacob Vestager Tybjerg orlovsrapport

orlovsrapport Jacob Vestager Tybjerg orlovsrapport orlovsrapport Jacob Vestager Tybjerg orlovsrapport Jacob Tybjerg Uldum Højskole Højskolebakken 11 T 75 67 82 11 W filmfordig.dk jvt@uldum-hojskole.dk Orlovsrapport efteråret 2010 Indledning Som dokumentation

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC REsume af rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC En kort gennemgang af udgangspunkt, resultater og perspektiver på Technucation Følgeforskning

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning Avu-didaktik og pædagogisk ledelse 4. august 2015 Titel Jeg har sagt det, men har de lært det? Målbevidst undervisning tendenser i ny forskning om uddannelse Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor,

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Fra Ord til Billede fra eksperimenter til ny praksis

Fra Ord til Billede fra eksperimenter til ny praksis Fra Ord til Billede fra eksperimenter til ny praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Merete Skjødt Jørgensen, Projektleder, Svendborg kommune Fra Ord til Billede (OTB) er et udviklingsprojekt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

ARABISK. Valgfagsundervisning

ARABISK. Valgfagsundervisning ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.

Læs mere

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb Nulmanus Beskrivelse af undervisningsforløb Ønsker man et kortere filmproduktionsforløb på Filmlinjen.dk, anbefaler vi at følge undervisningsforløbet Nulmanus. For at holde produktionstiden nede springes

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011 Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Peter Pix. Sure sokker. Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Peter Pix. Sure sokker. Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Peter Pix Sure sokker Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb med film Forløbet med Peter Pix er

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM Børn, kultur, teknologi, pædagogik v. Klaus Thestrup, ph.d.-stipendiat v. Institut for Informations- og Medievidenskab og Ole Caprani, lektor v. Datalogisk Institut, Århus

Læs mere

MØDER MED H.C. ANDERSEN

MØDER MED H.C. ANDERSEN MØDER MED H.C. ANDERSEN DE FØRSTE JÆGERE I DANMARK Et besøg i Krikkebjerghuse, Sagnlandet Lejres husmandssted fra midten af 1800-tallet, stofliggør den ældre litteratur. Flere kanon-forfattere er samtidige

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

FORTRYKT MANUS. lærervejledning. Udgivet af Station Next

FORTRYKT MANUS. lærervejledning. Udgivet af Station Next FORTRYKT MANUS lærervejledning Udgivet af Station Next 1. udg., dec 2013 Indhold PÆDAGOGIK Målsætning med FilmlinjenTEMA 3 Formål med Fortrykt manus 3 Filmenes form og indhold 4 Undervisningsplan 4 Lærerens

Læs mere

Medie og Læringsstrategi for Område Ganløse/Slagslunde. Familie- og Skoleudvalget vedtog i august 2012 en Medielæringsstrategi for 0-18 år.

Medie og Læringsstrategi for Område Ganløse/Slagslunde. Familie- og Skoleudvalget vedtog i august 2012 en Medielæringsstrategi for 0-18 år. Medie og Læringsstrategi for Område Ganløse/Slagslunde. Familie- og Skoleudvalget vedtog i august 2012 en Medielæringsstrategi for 0-18 år. Med udgangspunkt i den stigende digitalisering og de nye kommunikationsformer,

Læs mere

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUND- SKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK Projektet Digital projektdidaktik er et omfattende udviklings- og forskningsprojekt

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Bilag 6c Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Efteråret 2014 10 ECTS-Point, intern prøve Undervisere: Hachmann -

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Digitale læremidler og didaktisk design

Digitale læremidler og didaktisk design Digitale og didaktisk design v/lektor Stig Gissel, University College Lillebælt, og lektor Else Marie Okkels, University College Syddanmark. Vores ærinde Vi præsenterer lead-user metoden. Vi skal se på

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Filmkonkurrence: - med mobilen

Filmkonkurrence: - med mobilen Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen

Læs mere

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Solkampagnen & Lommefilm inviterer alle unge under 20 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet. Budskabet er klart:

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere