Program for parallelopdrag for BYLIV. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program for parallelopdrag for BYLIV. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde"

Transkript

1 Program for parallelopdrag for BYLIV Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde på

2 Programmet er udarbejdet af Kvæsthusselskabet A/S, I samarbejde med Københavns Kommune og med bistand af Emcon A/S. Kommunikationsrådgiver Morten Asbjørn Jensen. Layout: ADman Kommunikation ApS Fotos: Claus Bjørn Larsen, Chad Kainz, Ankara, Shutterstock Kort: Lundgaard & Tranberg Arkitekter Historiske fotos og kort: Københavns Museum Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Januar 2012

3 NYHAVNSOMRÅDET FREDERIKSSTADEN KVÆSTHUSOMRÅDET Program for parallelopdrag for BYLIV Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde på

4 4 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV

5 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV PÅ SANKT ANNÆ PLADS, KVÆSTHUSGADE SAMT STORE OG LILLE STRANDSTRÆDE 5 Indholdsfortegnelse 1. Indbydelse og formål Vision og mål for Sankt Annæområdet Baggrund for renovering af Sankt Annæområdet...10 Baggrund...11 Kvæsthusprojektet Opgavebeskrivelse Indhold og omfang...15 Generelle forudsætninger Planer, politikker og projekter i området Krav og ønsker Rådgivere, proces og tidsplan samt borgerdialog...22 Rådgiverhold...23 Parallelopdrag og illustreret programanalyse: januar 2012 maj Program og dispositionsforslag, maj 2012 januar Fakta om byrummene...28 Byrummenes historie Egenart/karakteristik...30 Byliv...33 Beplantning, møblering og monumenter.. 34 Belysning Beboelse og erhverv...35 Sol og skyggeforhold Trafik og parkering...37 Miljøforhold og ledninger Betingelser...38 Parallelopdraget...39 Forslagenes indhold...40 Bedømmelse...40 Vederlag...41 Udstilling af forslagene...41 Rettigheder...41 Forsikring...41 Den tildelte opgave Baggrundsmateriale...42 Planer...43 Strategier og politikker...44 Analyser...46 Projekter i området...46 Fredninger...46 Bilag...46

6 6 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV og formål 1.Indbydelse

7 1. INDBYDELSE OG FORMÅL 7 Realdania indbyder i samarbejde med Københavns Kommune tre tværfaglige rådgiverhold til at udarbejde illustrerede bylivsprogrammer for Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde (Sankt Annæområdet). De illustrerede bylivsprogrammer skal give det bedst mulige grundlag for den videre planlægning og projektering af området. Rammerne for samarbejdet med de tre rådgiverhold er beskrevet i dette program. På baggrund af de tre rådgiverholds forslag udpeges et hold, der med udgangspunkt i deres programforslag vil få mulighed for at bidrage til at udarbejde et prissat dispositionsforslag for Sankt Annæ Området i samarbejde med Lundgaard & Tranberg, som er totalrådgiver på opgaven. Der kan udvælges gode idéer fra de øvrige programmer, som det udpegede rådgiverhold skal forpligte sig til at arbejde videre med i den endelige programmering og planlægning af området. Baggrunden for indbydelsen er, at Realdania og Københavns Kommune samarbejder om at udvikle Sankt Annæområdet. Realdania er allerede i gang med ombygningen af Kvæsthusmolen, hvor der blandt andet bliver etableret op til 500 parkeringspladser under molen. Både Realdania og Københavns Kommune har en fælles interesse i, at Kvæsthusområdet og Sankt Annæområdet planlægges i en sammenhængende proces for at sikre en bylivsmæssig og arkitektonisk helhed i området. Realdania finansierer dispositionsforslaget for Sankt Annæområdet og er den formelt ansvarlige for planens udarbejdelse. Den udarbejdede plan lægges til godkendelse i kommunens relevante politiske udvalg og danner derefter grundlag for områdets ombygning i den takt, der skaffes finansiering. De bylivsprogrammer, de inviterede rådgiverhold udvikler, skal tilsammen give en bred belysning af, hvilket byliv, der kan udvikle sig på både kortere og længere sigt i samspil med Kvæsthusmolen og det øvrige nærområde. Bylivsprogrammerne skal udvikle visionen om et varieret og oplevelsesrigt byliv hele året og på forskellige tidspunkter af døgnet. Programmerne skal også anvise fodgængere og cyklisters flow og forbindelser samt hvilken trafikal disponering, der bedst understøtter det fremtidige byliv. Og endelig skal programmerne indtænke løsningsmuligheder for hvordan regnvand kan anvendes rekreativt i byrummene og ledes ud i havnen ved større regnfald. Samarbejdet vil foregå i en åben proces, hvor borgere og interessenter har mulighed for at komme i dialog med opdragsgiver og de indbudte rådgiverhold. Det er vigtigt, at borgere og interessenter i denne dialog er med til at kvalificere programmerne og at det foregår i en proces, hvor der kan skabes en fælles viden og forståelse blandt alle involverede. Samarbejdet gennemføres som et parallelopdrag.

8 8 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV og mål for Sankt Annæområdet 2.Vision

9 2. VISION OG MÅL FOR BYRUMMENE 9 Det er målet: Vision: Det er visionen, at byrummene får et oplevelsesrigt byliv og en høj arkitektonisk kvalitet samtidig med, at både byliv og arkitektur er forankret i stedets lokale og regionale tilhørsforhold. At byrummene skal rumme oplevelse, udfoldelse, bevægelse og møde mellem mennesker hele året og på forskellige tidspunkter af døgnet. At samspillet med nærområdet Kvæst husområdet, Nyhavnsområdet og Frederiksstaden - sikres, så byrummene supplerer de muligheder og oplevelser man får i de omkringliggende områder. At Sankt Annæ Plads kan fungere som en hverdagsplads med mulighed for rekreation og samtidig danne ramme om særlige begivenheder. At Sankt Annæ Plads arkitektoniske karakter og beliggenhed mellem middelalderbyen, Frederiksstaden og havnen styrkes og understreges. At trafikarealer indrettes enkelt, funktionelt og overskueligt. At færdsel og adgange især tilgodeser cyklister og fodgængere. At mulighederne for færdsel på tværs af Sankt Annæ Plads forbedres for cyklister og fodgængere. At byrummene indrettes, så de føles trygge at færdes i i døgnets mørke timer. At byrummenes grønne karakter fastholdes og udvikles. At håndtering af regnvand indgår i den overordnede idé for byrummene. At udformning af byrum og veje medvirker til, at der ikke sker oversvømmelser i kvarteret som følge af skybrud. Marmorkirken Amalienborg Frederiksstaden Operaen Sankt Annæ Plads Kvæsthusmolen Kongens Nytorv Nyhavn Skuespilhuset Holmen Det er vigtigt, at Sankt Annæ Plads ses i en sammenhængende bymæssig kontekst.

10 10 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV for renovering af Sankt Annæområdet 3.Baggrund

11 3. BAGGRUNDEN FOR RENOVERINGEN AF SANKT ANNÆ PLADS OG KVÆSTHUSGADE 11 Baggrund Ønsket om en forskønnelse af Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde er opstået i forbindelse med Kvæsthusprojektet. Her bliver der etableret en ny plads omkring Skuespilhuset og på Kvæsthusmolen samt bygget et underjordisk parkeringsanlæg med op til 500 nye p-pladser. Da Borgerrepræsentationen den 10. juni 2009 besluttede, at der kunne etableres parkering under Kvæsthusmolen, blev det samtidig besluttet at reducere den omkringliggende parkering tilsvarende. Herved opstod muligheden for at forbedre forhold for ophold, fodgængere og cyklister i nærområdet. Samarbejdet mellem Realdania og Københavns Kommune har til formål at udvikle og realisere istandsættelse af Sankt Annæområdet. Istandsættelsen af Sankt Annæområdet skal ske i sammenhæng med Kvæsthusprojektet, så de forskellige byrum understøtter hinandens byliv, og så alle trafikarter kan fungere i området. Der tilstræbes en arkitektur, der understreger byrummenes tilhørsforhold til havn og by og som samtidig er i balance med Frederiksstadens arkitektur. Der ønskes udvikling af hele området, hvor de forskellige byrum er set i en større sammenhæng samtidig med, at de har deres egne programmer og egen egenart. Sankt Annæ Plads som det grønne byrum og Kvæsthusmolen som det blå byrum.

12 12 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Kvæsthuspladsen er karakteriseret ved nærheden til vandet (det blå byrum) og Sankt Annæ Plads er karakteriseret ved et grønt aksialt byrum (det grønne byrum). På et lokalt niveau betyder det, at Kvæsthuspladsens overordnede karakter bør være et rekreativt vandrum, hvor både udtrykket og aktiviteterne på pladsen understreger og udnytter vandets og udsigtens potentialer, mens Sankt Annæ Plads kan have en grønnere karakter og besvare behovet for mere lokale og intime rekreative behov. (Byliv på Kvæsthuspladsen, En undersøgelse af fremtidigt byliv, Kragh & Berglund, 2011). Kvæsthusprojektet Kvæsthusprojektet og ideerne til udformningen af Kvæsthuspladsen er baseret på Lundgaard & Tranbergs vinderprojekt for Skuespilhuset fra Man ønskede at udnytte molens helt unikke beliggenhed med vand på 3 sider og en placering mellem bygninger af stor visuel tyngde. I et senere konkurrenceforslag lå også et forslag til en ny gang- og cykelforbindelse fra Kvæsthusmolen til Operaen på den anden side af havnen. Forbindelsen er dog ikke en del af samarbejdet med Københavns Kommune. Skuespilhuset åbnede i februar 2008 uden at de omkringliggende arealer var færdiggjort. Den samlede helhedsplan for området blev mulig, da et flertal i Københavns borgerrepræsentation vedtog anlægspakken Kickstart København den 25. marts I efteråret 2010 begyndte Realdania og Kulturministeriet samarbejdet omkring udviklingen af arealerne omkring skuespilhuset. Den endelige udformning af de ubebyggede arealer bliver afklaret i forbindelse med den planlægning, der er i gang på nuværende tidspunkt. Projektet omfatter, ud over broforbindelsen, tre delprojekter: Kvæsthus parkeringsanlæg - Underjordisk parkeringsanlæg med op til 500 parkeringspladser til personbiler. Anlægget tænkes udført i 3 etager under jorden.

13 3. BAGGRUNDEN FOR RENOVERINGEN AF SANKT ANNÆ PLADS OG KVÆSTHUSGADE 13 Kvæsthuspladsen - Byrum på Kvæsthusmolen (se nærmere beskrivelse herunder). Kvæsthusbassinet - Havnebassinet mellem Kvæsthusmolen og Amaliehaven, som skal indeholde maritime aktiviteter, afsluttes mod Sankt Annæ Plads i et trappeanlæg. Planerne for Kvæsthuspladsen (Kvæsthusmolen) Det er visionen, at Kvæsthuspladsen både skal være en velfungerende, attraktiv og inviterende fysisk ramme omkring skiftende forestillinger i form af spektakulære events, folkelige begivenheder, musik- og teaterforestillinger. Men også at pladsen kan danne ramme omkring den stille dagligdags oplevelse af unik nærhed til vand, vind og vejr midt i en historisk vigtig del af København. Pladsen skal fungere både til hverdag og til fest og skal også kunne stå mennesketom. Som led i processen med at videreudvikle, detaljere og afstemme projektet med områdets mange interessenter og fremtidige brugere, er der blevet gennemført en bylivsundersøgelse. Undersøgelsen bygger på meningsmåling, cafémøder og en møderække med udvalgte interessenter og brugerrepræsentater. Resultaterne er samlet i Byliv på Kvæsthuspladsen En undersøgelse af fremtidigt byliv fra juli 2011, udarbejdet Kragh & Berglund Landskabsarkitekter (bilag 3). Undersøgelsen har blandt andet ført til 13 konkrete anbefalinger i forhold til den fremtidige disponering af pladsen. Den endelige formulering fremgår af Illustreret byggeprogram (bilag 6): Gør pladsen til det blå rum Etabler en promenade ved kanten Etabler ophold langs kanten Skab fysisk kontakt til vandet Gør plads til anløb og havneaktiviteter Skab rum til det intime byliv langs Kvæsthusbassinet Skab mulighed for aktiviteter i Kvæsthusbassinet Skab et foranderligt scenerum Skab rammer for brug af midlertidigt udstyr af høj kvalitet Gør pladsen til en unik oplevelse Inviter til lokalt forankrede aktiviteter Formidl stedets historie på Kvæsthuspladsen Tænk drift og proces ind fra starten. Anbefalingerne danner, sammen med det oprindelige konkurrenceforslag, baggrund for det videre arbejde med Kvæsthuspladsen.

14 14 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV 4.Opgavebeskrivelse

15 4. OPGAVEBESKRIVELSE 15 Opgaveområdet Indhold og omfang Opgaven er et parallelopdrag og omfatter en illustreret programanalyse. Opgaveområdet omfatter Sankt Annæ Plads fra Bredgade til Kvæsthusgade, Strandstræderne og Kvæsthusgade som vist på ovenstående kort: Opgaven skal munde ud i tre illustrerede forslag et fra hvert rådgiverhold - til de fremtidige bylivsaktiviteter i byrummene. Forslagene skal ikke angive form eller design men alene illustrere de muligheder og aktiviteter, der kan foregå i området. Herudover skal der angives forslag til hvordan trafikken afvikles, herunder biler, busser, gadeparkering, cykelforbindelser, cykelparkering, fodgængerflow m.v. I opgaveforløbet vil der blive afholdt borger- og interessentmøder, hvor der bliver mulighed for at komme med kommentarer til holdenes foreløbige tanker og idéer til programmeringen. Omfang og beskrivelse af de enkelte møder fremgår af kap. 5. Krav til tegningsmateriale og øvrige illustrationer fremgår af kap. 7. Ét af rådgiverholdene får mulighed for at bidrage til udarbejdelsen af et endeligt program for ombygningen samt et prissat dispositionsforslag i samarbejde med Lundgaard & Tranberg, der er totalrådgiver på opgaven. Generelle forudsætninger Sankt Annæ Projektet har en særlig relation til Kvæsthusprojektet, idet begge projekter er under udvikling. Idéen med samtidigheden er netop at tænke i helheder i området. Kvæsthusprojektet er allerede introduceret i kap. 3, men omtales nærmere i bilag 3 og 6 samt på projektets hjemmeside

16 16 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Planer, politikker og projekter i området. Københavns Kommune har udarbejdet en række planer og strategier for området omkring Sankt Annæ Plads. En kort beskrivelse af de enkelte planer samt relevante link kan ses i kap. 8 i dette program. Herunder er lavet en opsummering af de vigtigste af planerne: Metropol for Mennesker I udspillet Metropol for Mennesker beskrives vision og konkrete mål for hele Københavns byliv frem mod Der skal generelt være flere opholdsmuligheder for alle, og der skal være gode betingelser for at flere går mere. Udspillet er udgangspunkt for kommunens dialog med borgere, grundejere, erhvervsliv og fagfolk om, hvordan man skaber verdens bedste by at leve i. Overordnet vision for bylivet i København: Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være en metropol for mennesker. Metropol for mennesker. Et mangfoldigt byliv er et rigtig godt kort på hånden i konkurrencen med andre storbyer. Det tiltrækker turister, kreative mennesker og virksomheder. Det giver økonomisk tilvækst og skaber et positivt billede af såvel byen som erhvervs- og kulturliv. Sidst, men ikke mindst, er et mangfoldigt byliv en vigtig del af en socialt bæredygtig by. Det er i byens fælles rum, vi møder andre mennesker. En kort sludder på en bænk eller bare øjenkontakt og et smil giver livskvalitet og øger tolerancen og forståelsen for hinanden. Visionen gælder for hele København og skal derfor ses i forhold til hele byen. I udspillet beskrives tre overordnede mål, der skal sætte retning og stille krav til arbejdet med bylivet: Mere byliv for alle. Flere går mere. Flere bliver længere. København vil have et mangfoldigt byliv, hvor alle har mulighed for at deltage uanset alder, social status, etnisk baggrund, økonomi eller handicap. Hverdagens byliv prioriteres højt og der skal skabes mulighed for det hemmelige, det skæve og det midlertidige. Byliv er ikke kun caféliv og turister. Byliv er alt det, der foregår, når mennesker færdes og opholder sig i byens offentlige rum. Byliv er på pladser, i gader og parker, på legepladser eller på en cykeltur gennem byen. Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet Byrumsstrategien er en opfølgning på Metropol for mennesker for Nyhavnsområdet - herunder blandt andet Sankt Annæ Plads og Strandstræderne. Strategien beskriver hvilke forudsætninger der gælder for området samt områdernes særlige kvaliteter, sammenhænge og udviklingsmuligheder. Definition af byliv: Byliv er oplevelse, udfoldelse, bevægelse og mødet mellem mennesker. Metropol for mennesker.

17 4. OPGAVEBESKRIVELSE 17 Overordnet vision for Sankt Annæ Plads: Fra barriere til fredeligt ophold og smuk forbindelse. Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet. Det er målet at styrke tilgængelighed og tryghed for fodgængere og cyklister på langs og på tværs af pladsen og dermed skabe en god forbindelse til Skuespilhuset og Kvæsthusmolen og mellem Middelalderbyen, Nyhavn og Amalienborg. Pladsen rummer fine muligheder for ophold hele året og sæsonaktiviteter på midterarealet samt udeservering langs facaderne især i området omkring Toldbodgade. Pladsens beliggenhed, aksiale opbygning, hegn og markante grønne træk skal fastholdes og styrkes ved en fremtidig omlægning. Strategien beskriver følgende overordnede målsætninger for Sankt Annæ Plads: Pladsen skal styrkes som grøn fodgængerforbindelse. Fortsat mulighed for fredeligt ophold, leg og hverdagsaktiviteter. Mulighed for arrangementer. Overordnet vision for Strandstræderne: Fra trang forbindelse til fredeligt handelsstrøg. Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet. Det er målet at skabe bedre forhold for fodgængerne, gode opholdsmuligheder og styrke strædernes handels- og caféliv. Pladsen rummer potentiale for både ophold, udeservering og mindre arrangementer. Strædernes intime middelalderkarakter skal fastholdes og styrkes ved fremtidig omlægning. Strategien beskriver følgende overordnede målsætninger for Strandstræderne: Etablere gågade med kørsel tilladt. Mulighed for handel, fredeligt ophold og begrænset udeservering. Mulighed for mindre arrangementer. Byrumsstrategien tager udgangspunkt i Metropol for menneker og skal ses som et oplæg til idéer, som skal udfoldes i et forslag til byliv for Sankt Annæ Plads, Strandstræderne og Kvæsthusgade.

18 18 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Klimatilpasningsplanen Planen beskriver Københavns udfordringer som følge af mere regn, højere vandstand og et varmere klima. Men også hvad der kan gøres for at mindske ressourceforbrug og skader for kommende generationer. Grønne tage og facader, flere træer samt grønne og blå områder i byen bidrager til at håndtere de store regnmængder og sikre et behageligt klima. Klimatilpasning og udviklingen af en attraktiv og grøn storby skal være to sider af samme sag. Et grønnere København giver følgende muligheder: Reducerer og forebygger regnvandsoversvømmelser ved at absorbere og forsinke regnvand. Modererer og balancerer temperaturen. Skaber skygge og luftcirkulation, som medvirker til at reducere byens fremtidige energiforbrug til køling af bygninger. Afhjælper og nedsætter luft og støjforurening. Forebygger stress og skaber mulighed for rekreation og oplevelser. Er hjemsted for dyr og planter. Som en del af arbejdet med Københavns Kommunes klimatilpasningsplan er der gennemført beregninger af konsekvenserne af skybrud over København. Beregningerne viser, at området omkring Sankt Annæ Plads er i høj risiko for oversvømmelse ved skybrud. Det blev bekræftet ved skybrudene i sommeren 2011, hvor mange ejendomme i området led kraftig skade som følge af oversvømmelser. Beregningerne viser også, at det forholdsvis let vil kunne lade sig gøre at reducere skaderne som følge af oversvømmelse ved at lede regnvandet til de nærliggende havnebassiner. Københavns Kommune har i budget 2012 afsat midler til at påbegynde initiativer, der kan afhjælpe skader som følge af skybrud. Det er derfor vigtigt at omlægningen af Sankt Annæ Plads kombineres med Københavns Kommunes initiativer omkring skybrud for området. Københavns Kommune vil gennemføre beregninger, der fastlægger principperne for afvanding af området (placering af rør, hældninger på overfladerne mm.).

19 4. OPGAVEBESKRIVELSE 19 Fredede og bevaringsværdige bygninger i området. Lokalplaner Lokalplan nr. 374 er gældende for den østlige del af pladsen foran Kvæsthuset. Arealet fastlægges til vejareal med mulighed for placering af nedkørsel til parkeringsanlæg. Et af lokalplanens formål er at sikre at udviklingen på Kvæsthusbroen sker på en sådan måde, at områdets særlige byarkitektoniske og rumlige karakter fastholdes og videreudvikles med en understregning af havnerummet og Sankt Annæ Plads-aksen som betydningsfulde strukturskabende elementer. Lokalplan nr. 368 Amaliegade gælder for boligblokken mellem Amaliegade og Toldbodgade. Formålet med lokalplanen er primært, at udgøre det planmæssige grundlag for fremtidig administration af de bygningsmæssige og anvendelsesmæssige forhold i området (fastholde store boliger) samt tilgodese en række bevaringshensyn for så vidt angår bebyggelsen. Der er ingen lokalplan for den resterende del af Sankt Annæ Plads. Detailhandel Den del af Sankt Annæ Plads der ligger tættest på Bredgade samt størstedelen af Store og Lille Strandstræde ligger inden for bymidteafgrænsningen, hvor butikslivet kan styrkes.

20 20 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Krav og ønsker Hvert rådgiverhold skal udarbejde en kvalificeret analyse og visualisere hvilke former for byliv der er behov og mulighed for. Det fremtidige byliv i Sankt Annæområdet skal supplere det fremtidige byliv på Kvæsthusmolen og i nærområdet, herunder bl.a. i Nyhavn. Det er væsentligt, at bylivet bliver varieret og oplevelsesrigt både til hverdag og fest hele året og på forskellige tidspunkter af døgnet. Det er en forudsætning, at der tages afsæt i Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet og at opgaven specificerer, kvalificerer og konkretiserer strategiens indhold. Herudover skal hvert rådgiverhold komme med et kvalificeret bud på hvordan trafikken kan afvikles mest hensigtsmæssigt for alle trafikarter, idet der lægges meget vægt på, at: understøtte bylivet skabe bedre forhold for bløde trafikanter der er gode adgangsforhold til Skuespilhuset trafikken til det kommende parkeringsanlæg afvikles på en måde, der ikke hindrer mulighederne for ophold og gode forbindelser for gående og cykler. Københavns Kommune har i trafiknotat (bilag 1) beskrevet de fremtidige trafikstrømme, herunder følgerne af det nye parkeringsanlæg.

21 4. OPGAVEBESKRIVELSE 21 Herudover skal følgende punkter indgå i arbejdet med at analysere, skitsere og illustrere bylivsprogrammerne: Byrummenes kantzoner ønskes belyst. Legepladsen på Sankt Annæ Plads ønskes bevaret som funktion i området, men der kan arbejdes med alternative placeringer, indhold og omfang. Træer ønskes som udgangspunkt bevaret, men der kan arbejdes med en udtynding eller supplering, hvis analyserne påviser, at det kan gavne bylivet og byrummets skala. Monumenter ønskes som udgangspunkt bevaret, men der kan arbejdes med andre placeringer indenfor opgaveområdet. Hegnene ved anlæggene på Store Strandstræde og Sankt Annæ Plads skal indgå i analyserne og skitseringen. Det skal illustreres hvilke muligheder der er for bylivet hvis de bevares og hvis de ikke bevares. Der kan angives principper for hård/blød belægning og belysning, hvis det kan understøtte bylivet og fremme trygheden. Principper for rekreativ anvendelse af regnvand skal indgå i arbejdet. Der skal fastlægges principper for afvanding af området i tilfælde af skybrud. Der bør etableres cykelsti i begge retninger på Sankt Annæ Plads. Der skal afsættes plads til de nuværende antal taxi-holdepladser, p-pladser til ambassade og handicappladser (se skema side 35). Som udgangspunkt nedlægges det meste af den almindelige overfladeparkering der findes i området i dag. Der skal dog bevares nogle få pladser til varelevering, af-/pålæsning m.m. 5 stk. fordelt på Sankt Annæ Plads og 2 stk. på Kvæsthusgade. Der skal være afsætningsplads for 2-3 busser med gæster til Skuespilhuset. Buslinje 65E og 11A (Citybusforbindelsen) skal opretholdes med stoppesteder ved hjørnet af hhv. Nyhavn/Kvæsthusgade og Kvæsthusgade/Sankt Annæ Plads. Der skal tages hensyn til forhold som varelevering og adgang til hoteller og virksomheder. Der skal udarbejdes et løsningsprincip for området omkring nedkørselsrampen til p-anlægget, så det så vidt muligt undgås at blive en barriere for bylivet og sammenhængen mellem byrummene.

22 22 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV proces og tidsplan samt borgerdialog 5.Rådgivere,

23 5. PROCES OG TIDSPLAN, HERUNDER BORGERDIALOG 23 Rådgiverhold Der indbydes tre rådgivende hold til at deltage i parallelopdraget. Hvert af de tre rådgiverhold skal udarbejde illustrerede idéer til byrummenes endelige programmering. De tre hold har undervejs en dialog om forslagene med de involverede parter i bedømmelsen, herunder borgere og interessenter. Holdene er sammensat af tværfaglige teams med ekspertise inden for byliv og landskabsarkitektur. Herudover er der på holdene kompetencer omkring trafik, klimatilpasning, kultur og historie. Parallelopdrag og illustreret programanalyse: januar 2012 maj 2012: I januar 2012 gennemføres der en brugerundersøgelse af borgernes oplevelser af området. Undersøgelsen vil blive tilsendt rådgiverholdene, så snart den foreligger. Programmet for parallelopdraget har været forelagt Teknik og Miljøudvalget til drøftelse den 23.januar 2012.

24 24 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Tidsplan for de forskellige aktiviteter KVARTAL 2. KVARTAL 3. KVARTAL 4. KVARTAL 27. JANUAR PROGRAM FREMSENDES 30. JANUAR 7. FEBRUAR LÆSE OG FORSTÅELSESFASE KVARTAL JANUAR MAJ PARALLELOPDRAG OG PRO- GRAMANALYSE 7. FEBRUAR FÆLLES OPSTARTSMØDE 7. FEBRUAR BESIGTIGELSE AF OMRÅDET FEBRUAR FØRSTE ARBEJDSSESSION 29. FEBRUAR WORKSHOP AUGUST - JANUAR DISPOSITIONSFORSLAG 29. FEBRUAR 20. MARTS ANDEN ARBEJDSSESSION 20. MARTS AFLEVERING 26. MARTS FORBEREDENDE GENNEMGANG FOR STYREGRUPPEN 26. MARTS EGENTLIG GENNEMGANG FOR STYREGRUPPEN M.FL. 26. MARTS - 12 APRIL UDARBEJDELSE AF BEDØMMELSESBETÆNKNING 29. MARTS ÅBEN UDSTILLING 12. APRIL BEDØMMELSESMØDE APRIL BEDØMMELSESMØDE 2 25 APRIL ENDELIG VEDTAGELSE I STYREGRUPPEN AF BEDØMMELSESBETÆNKNING Læse og forståelsesfase, 30. januar februar 2012 Programmet sendes til de tre rådgiverhold. Forespørgsler vedrørende programmet og det parallelle opdrag kan ske løbende til proceskonsulent Gert M. Thorsøe (se kontaktinfo kap. 7). Fælles opstartsmøde, 7. februar 2012 Parallelopdraget indledes med et fælles opstartsmøde. Her bliver rådgiverholdene præsenteret for hinanden og orienteret om formålet med parallelopdraget, organisationen, rollefordeling, projektets faglige rammer, tidsplan og proces. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til opdragsgiver. Der vil blive indlagt en tur rundt i området fra Nyhavn over Sankt Annæ Plads til Kvæsthusmolen. Mødet afsluttes med en kort opsamling af de vigtigste udfordringer i opgaven. Mødet afholdes kl. 13:00 16:00 (sted vil blive meddelt inden mødet) Besigtigelse af området kl. 14:30 15:30 Deltagere: Opdragsgiver, de tre rådgivende hold, repræsentanter fra Københavns Kommune samt Lundgaard & Tranberg m.fl. Første arbejdssession, 7. februar februar 2012 Rådgiverholdene arbejder individuelt på deres første udkast til bylivsprogrammet frem mod workshoppen. Der kan stilles spørgsmål via proceskonsulenten.

25 5. PROCES OG TIDSPLAN, HERUNDER BORGERDIALOG 25 Workshop, 29. februar 2012 Der afholdes en workshop hvor borgere, Indre By lokaludvalg, de inviterede parter i bedømmelsen, rådgivere, ressourcepersoner og de indbudte rådgiverhold deltager. Mødet indledes med en gennemgang af formål, rammer, tidsplan og proces. Herefter vil de indbudte rådgiverhold bliver præsenteret og hver især gennemgå deres foreløbige tanker om programmeringen af byrummene. Præsentationen sker via PowerPoint. Se kap. 7 vedrørende forventninger og krav til hvad holdene skal levere på mødet. Deltagerne får undervejs mulighed for at kommentere og stille spørgsmål samt komme med ønsker og idéer til de konkrete forslag. Til sidst opsummerer repræsentanter fra de tre rådgiverhold hvad de ser som de tre væsentligste input fra workshoppen. Afslutningsvis orienterer opdragsgiver kort om det videre forløb. Mødet afholdes kl :00 (sted vil blive meddelt inden mødet) Deltagere: alle Der annonceres i cityavisen og sendes invitationer ud til naboer/interessenter 14 dage før mødet. Anden arbejdssession, 29. februar marts 2012 De tre rådgiverhold arbejder videre med deres forslag, i overensstemmelse med de input og kommentarer de har modtaget, og gør deres forslag færdigt frem mod afleveringen. Der kan stilles spørgsmål undervejs via proceskonsulenten. Aflevering, 20.marts 2012 kl. 12:00 De tre rådgiverhold afleverer deres forslag til opdragsgiver. Materialet der afleveres skal forholde sig direkte til de input og kommentarer, de har modtaget samt forholde sig direkte til de krav, der er formuleret i programmet for parallelopdraget. Forberedende gennemgang for styregruppen, 26. marts 2012 Forud for holdenes præsentationer bliver forslagene gennemgået for styregruppen af proceskonsulenten. Formålet er at forberede spørgsmål til rådgiverholdenes præsentationer.

26 26 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Egentlig gennemgang for styregruppen m.fl., 26. marts 2012 De tre rådgiverhold præsenterer deres endelige fortolkning og analyser af de illustrerede bylivsprogrammer for styregruppen, opponenter, rådgivere og ressourcepersoner. Åben udstilling, 29. marts 2012 Efter aflevering udstilles de tre forslag ved en åben udstilling. Til udstillingen inviteres hele parallelopdragets organisation samt de borgere, lokaludvalg og interessenter, der har deltaget i den indledende idéfase. De tre rådgiverteams inviteres til at præsentere deres forslag og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Borgerne vil få lejlighed til at tilkendegive deres mening om forslagene ved for eksempel at notere kommentarer i en bog, som ligger fremme ved mødet, via et digitalt medie eller på anden måde, således at kommentarerne kan blive indsamlet til den videre proces. Udarbejdelse af bedømmelsesbetænkning, 29. marts april 2012 Proceskonsulenten koordinerer arbejdet med at udarbejde en bedømmelsesbetænkning. Betænkningen udarbejdes på baggrund af opponenternes og de faglige rådgiveres vurdering af de afleverede forslag. Opponenterne skal levere en skriftlig evaluering af forslagene. De faglige rådgivere bidrager i det omfang og i den form, som styregruppen ønsker det. Bedømmelsesmøde 1, 12. april udkast til en bedømmelsesbetænkning forelægges styregruppen. Evt. bedømmelsesmøde 2, 19. april 2012 Styregruppen gennemgår og diskuterer 2. udkast til bedømmelsesbetænkning.

27 5. PROCES OG TIDSPLAN, HERUNDER BORGERDIALOG 27 Styregruppen vedtager bedømmelsesbetænkning, 25. april 2012 Bedømmelsesbetænkningen bliver endeligt vedtaget af styregruppen. Herefter bliver de tre rådgivende hold orienteret skriftligt om hvilket hold der indledes forhandlinger med vedrørende deltagelse i den videre proces. Politisk orientering Snarest muligt efter styregruppen har afsluttet bedømmelsesarbejdet, bliver Teknik- og Miljøudvalget orienteret om parallelopdragets resultat. Offentliggørelse Styregruppen udarbejder en pressemeddelelse, som omtaler styregruppens bedømmelse af de tre afleverede bylivsprogrammer samt hvilket hold, som opdragsgiveren vil indlede forhandlinger med omkring det videre arbejde. Offentliggørelsen bliver koordineret i forhold til den politiske orientering. Program og dispositionsforslag, maj 2012 januar 2013 Under Kvæsthusselskabets ledelse bidrager det udvalgte hold, i samarbejde med Lundgaard & Tranberg, til at udarbejde et endeligt program samt et prissat dispositionsforslag for Sankt Annæ Projektet. I arbejdet kan indgå forslag fra alle tre rådgiverhold. Forslaget bringes i offentlig høring og forventes endelig politisk vedtaget primo 2013.

28 28 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV 6.Fakta om byrummene

29 6. FAKTA OM BYRUMMENE 29 Byrummenes historie Skt. Annæ Plads var oprindeligt den sydlige del af et kanalanlæg, der omkransede det forsvundne Sophie Amalienborg. Kanalen blev kastet til omkring 1750 da Frederiksstaden blev anlagt. Pladsen blev formentlig anlagt som en brostensplads fra væg til væg. Først i 1852 blev de to trærækker plantet på foranledning af Hovedstadens Forskønnelsesforening. Gennem tiden har Sankt Annæ Plads fået en mere og mere grøn karakter og har forvandlet sig til en plads med promenade imellem træerne, græsbånd langs vejen og græsplæner med blomsterbede i midten. I en periode har der også været hæk langs hegnet, men i dag er der kun hæk ved legepladsen. De nuværende træer er ikke de oprindelige. Kort over området fra 1757 I mellemkrigstiden diskuterede man en sanering af Adelgade-Borgergade. Det var planen, at pladsen visuelt skulle fortsætte til Borgergade. Det markeres i dag af rytterstatuen af Christian d. X, som i 1954 blev opstillet ved Bredgade. Planen kunne imidlertid ikke gennemføres. Landgreven, der blev ført igennem i 1941, fremstår i dag som en trafikplads og vidner om en amputeret plan. Sankt Annæ Plads i 1860 erne og set ved Kvæsthusmolen 1916

30 30 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Mod sydvest, hvor Garnisonskirken ligger, munder Store og Lille Strandstræde, via en mindre pladsdannelse, ud i Sankt Annæ Plads. Store Strandstræde var, før Frederiksstaden blev anlagt, en lille landevej. Vejen gik langs den daværende kyst og forbandt Østerport, som lå for enden af Østergade, med Sankt Annæ Bro ved den nuværende Sankt Annæ Plads. Lille Strandstræde lå oprindelig ud til stranden og var en decideret landevej indtil Nyhavn og Kongens Nytorv blev anlagt i 1670erne. Kong Frederik IV var bygherre for Garnisonskirken, som stod færdig i 1706 som hærens kirke i København. Den blev tidligt brugt af borgerne i den nyanlagte Frederiksstaden og blev fra 1804 også civil kirke for bydelen. Foto 1906 Egenart/karakteristik Sankt Annæ Plads er den centrale forbindelse fra Indre By til Kvæsthusmolen, havnen og Amalienborg Slotsplads. Pladsen knytter dermed den krogede selvgroede middelalderby, den stramt planlagte Frederiksstad og det store havnerum sammen. Det aksiale forløb, den visuelle forbindelse og den specielle indramning af de mange fredede og bevaringsværdige hvide bygninger på begge sider udgør en fornem samlende ramme om pladsen. Yderst ligger Skuespilhuset som danner tyngdepunkt mod havnen. De klippede trærækker og anlægget giver pladsen en markant grøn karakter frem til Toldbodgade. Monumenternes placering understreger forløbet og giver pladsen tyngdepunkter i den mindre skala. Garnisonskirken og mødet med Strandstræderne og den lille pladsdannelse er sammen med Amaliegade, med det aksiale forløb og kig til Amalienborg, også identitetsskabende rumlige træk. Det giver variation og understreger pladsens beliggenhed på kanten af Middelalderbyen og Frederiksstaden. Pladsens grønne karakter ophører ved Toldbodgade. Her sker der et markant rumligt skift og skalaspring og et mellemrum uden et klart tilhørsforhold, til hverken havn eller by, opstår frem til Kvæsthusbassinet. Her knyttes pladsen rumligt til det åbne havnerum og de større bygningsvolumener, farver, retninger og udsyn. Hotel Scandic på hjørnet mod Kvæsthusbassinet er holdt i pladsens hvide farve. Men med sin modernistiske arkitektur danner bygningen kontrast til de klassicistiske bygninger i nordsiden og overfor mod syd. Bygningens placering og tårn/silolignende bygning er med til at definere pladsens skift og overgang til havnen.

31 6. FAKTA OM BYRUMMENE 31

32 32 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV

33 6. FAKTA OM BYRUMMENE 33 Byliv Livet på Sankt Annæ Plads er meget præget af den trafik, der foregår på langs af byrummet og som samtidig virker som en barriere for tilgængeligheden på tværs. Mellem de klippede lindetræer ligger tre grønne midterarealer, som består af græsplæner og staudebede med grusstier og bænke. Ud for Amaliegade ligger en indhegnet legeplads. For at komme ind på midterarealerne skal man igennem åbningerne i hegnet, som omkranser alle øerne. Midterarealerne er mørke om aftenen og i nattetimerne. Livet på pladsen er derfor meget styret af, at man enten opholder sig på en ø eller bevæger sig langs facaderne og de trafikerede veje. Alternativt kan man vælge at gå den grønne rute langs grusstierne inde på øerne. Arealet øst for Toldbodgade er stort set kun bilparkering. Stueetagerne på Sankt Annæ Plads er overvejende passive hele året og hele dagen. Der er enkelte aktive facader dag og aften omkring Toldbodgade. Der er en del aktive facader i Strandstræderne. Opholdstællinger Teknik og miljøforvaltningen har i starten af august 2011 udført opholdstællinger forskellige steder på Sankt Annæ Plads. Opholdstællingerne fremfår af bilag 4. Det skal bemærkes, at eftermiddagstællingen er behæftet med usikkerhed. Midlertidige bylivsaktiviteter på Kvæsthusmolen I sommeren 2010 blev der etableret en række midlertidige aktiviteter på Kvæsthusmolen under navnet Ofelia Beach. Formålet har været at skabe liv på Kvæsthuspladsen og ved Kvæsthusbassinet indtil anlægsaktiviteterne for parkeringsanlægget og den nye plads bliver sat i gang i løbet af Aktiviteterne rummer en strandbar, scener, kvadratmeter strand, grønne plæner og udendørsservering. Bylivsaktiviteterne er blevet evalueret af Det Kongelige Teater i Evalueringen af aktiviteterne fremgår af bilag 5.

34 34 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Registrering af funktioner i stueetagen i området. Beplantning, møblering og monumenter Lindetræerne (Tilia europaea) i de to anlæg tættest på Bredgade er fra 1910, mens lindetræerne (Tilia europaea Pallida) i anlægget mod Toldbodgade er fra Enkelte træer er desuden udskiftet inden for de sidste par år. Alle træerne er formklippet og har det generelt godt trods deres placering meget tæt på vejen. De tre anlæg er alle hegnet med et smedejernshegn som er intakt men trænger til en renovering. Smedejernshegnet er formentlig fra omkring Et foto fra 1920 viser, at anlæggene også på dette tidspunkt var hegnet men af et andet hegn end det nuværende. Et foto fra 1930 viser det nuværende hegn. Det er formentlig først omkring 1950, at der bliver opsat hegn for enden af anlæggene og ikke kun langs vejen. De grønne anlæg på Sankt Annæ Plads er primært en grøn forbindelse. Men der er også mulighed for ophold, idet der er opstillet Københavnerbænke under træerne med ryg mod vejen. Herudover er der enkelte aktivitetsmuligheder. I anlægget tættest Bredgade er der en petanquebane, og i anlægget tættest på Toldbodgade er der en nyere legeplads.

35 6. FAKTA OM BYRUMMENE 35 Beboelse i området. På Sankt Annæ Plads er der opsat fire monumenter primært på de befæstede arealer mellem de grønne anlæg. Helt ud mod Bredgade står en rytterstatue af Christian X, ud for Lille Strandstræde en statue af komponisten Johan Peter Emil Hartmann og ud for Amaliegade en buste af Franklin D. Roosevelt. Mod Toldbodgade, inde i anlægget, står en statue af Tietgen. Den ejes af Dansk Erhverv modsat de øvrige, som Københavns Kommune ejer. Der bliver desuden opsat et femte monument af Herman Bang i det midterste af anlæggene i april Hvor Store og Lille Strandstræde løber sammen ligger et klassisk lille grønt anlæg, anlagt i perioden mellem 1900 og Anlægget består af græs, et blomsterbed, to magnolietræer og statuen En neapolitansk fisker lærer sin søn at spille på fløjte. Der er ikke adgang til anlægget, der er hegnet med et smedejernshegn i samme stil som om de grønne anlæg på Sankt Annæ Plads. Anlægget har stort set ikke ændret karakter siden det blev anlagt. Kun træerne har i en periode været forsvundet. Belysning Pladsen er kun sparsomt oplyst i aften og nattetimerne hvilket betyder, at den ikke benyttes i de mørke timer. Pladsen opleves utryg efter mørkets frembrud. Især det grønne område midt på Sankt Annæ Plads opleves mørkt i aftentimerne. Beboelse og erhverv Bebyggelsen i området rummer primært erhverv. I karreerne umiddelbart ud til Sankt Annæ Plads bor 423 personer, herunder 79 børn under 18 år.

36 36 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Sol og skyggeforhold Sankt Annæ Plads har gode forhold i relation til soleksponering. Der er heldagssol på midterarealet og på nordsiden af pladsen. Strandstræderne og Kvæsthusgade er mere skyggefulde. Juni kl. 11 Marts kl. 11 Juni kl. 13 Marts kl. 13 Juni kl. 15 Marts kl. 15

37 6. FAKTA OM BYRUMMENE 37 Trafik og parkering Dagens situation: Til- og frakørsel til Sankt Annæ Plads sker i dag via Bredgade og Toldbodgade samt i mindre grad Amaliegade. Kvæsthusgade og Nyhavnstykket fra Nyhavnsbro til Kvæsthusgade er i dag dobbeltrettet trafik. Strandstræderne er ensrettet mod Nyhavn. På Sankt Annæ Plads køres der ensrettet på hver side af parken i midten med signalreguleret kryds ved Bredgade og Toldbodgade samt kryds uden signal ved Strandstræderne, Amaliegade og Kvæsthusgade. Der er fire parkeringsspor på Sankt Annæ Plads i dag men ingen cykelsti. Der er en del overfladeparkering i området. Overfladeparkering: Der findes i dag ca. 153 almindelige p- pladser på Sankt Annæ Plads. Tæller man pladserne på Kvæsthusgade og Strandstræderne med, er der ca. 210 almindelige p-pladser i hele området. Dertil kommer ca. 13 ambassadepladser og ca. 4 handicappladser. Ambassadeparkering, handicapparkering og taxi-holdepladser skal fortsat findes i området. Som udgangspunkt nedlægges det meste af den almindelige overfladeparkering der findes i området i dag. Der skal dog bevares nogle få pladser til varelevering, af-/pålæsning m.m. 5 stk. fordelt på Sankt Annæ Plads og 2 stk. på Kvæsthusgade. Miljøforhold og ledninger Miljø- og ledningsforhold under pladsen er stort set ukendte, men vil blive undersøgt i de løbende tekniske undersøgelser. Ledningsforhold i den østlige del af pladsen omkring parkeringsanlægget er undersøgt i forbindelse med Kvæsthusprojektet. På arealet ud mod Kvæsthusbassinet ligger et forsinkelsesbassin som i dag ejes af Københavns Energi. Oversigt over den nuværende fordeling af parkeringspladser: Sankt Annæ Plads Taxi Handicap Motorcykel Strandstræderne Kvæsthusgade Alm. parkering Ambassade I alt

38 38 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV 7.Betingelser

39 7. BETINGELSER 39 Parallelopdraget Opgaven består i at udarbejde forslag til illustrerede bylivsprogrammer for Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde. Opgaven gennemføres som parallelopdrag med 3 inviterede rådgiverhold. Hvert rådgiverhold er repræsenteret ved en holdleder, som er ansvarlig for rådgiverholdets sammensætning og kontraktpart i forhold til Kvæsthusselskabet (opdragsgiver). Hvert rådgiverhold er sammensat af navngivne personer med bylivsfaglige og landskabsarkitektoniske spidskompetencer suppleret med spidskompetencer inden for trafik, klimatilpasning, kultur og historie. Alle deltagere på de rådgivende hold skal fremgå af forslaget. Forslagene til bylivsprogrammer skal udvikles i en åben proces, der involverer bl.a. Københavns Kommune, Realdania, øvrige interessenter og borgere. Parallelopdragets forløb er nærmere beskrevet i kap. 5. Forespørgsler til opdragsgiver Spørgsmål i forslagsperioden skal fremsendes skriftligt pr. mail til parallelopdragets proceskonsulent: Gert Munksgaard Thorsøe Direkte: Mobil: I mails med spørgsmål skal følgende anføres i mailens emnefelt: Sankt Annæ Plads, Parallelopdrag, Spørgsmål Spørgsmål vil blive besvaret løbende og fordeles pr. mail til de oplyste holdledere fra de rådgivende hold. Fristen for at stille spørgsmål til parallelopdraget udløber den 14. marts 2012, således at svar på spørgsmål kan meddeles senest den 16. marts Forslagets udførelse og omfang Det endelige forslag skal fysisk indeholde: Materiale til brug for workshoppen den 29. februar 2012, hvor borgere, bedømmelseskomité, opponenter m.fl. deltager: Ovennævnte beskrivelser i en foreløbig udgave. USB-stik med præsentationsmaterialet i ovennævnte formater til brug for fremvisning via PC. Formkravene til aflevering af materiale bliver uddybet nedenfor. Aflevering af forslag Plancher skal afleveres indpakkede og øvrigt konkurrencemateriale skal afleveres i lukkede kuverter alt mærket med teksten: Parallelopdrag, Sankt Annæ Plads Forslagene skal afleveres senest: Tirsdag den 20. marts 2012, kl. 12:00 Forslagene skal afleveres til: Undervejs i forslagsperioden bliver der afholdt et møde hvor projektideer og analyser skal præsenteres og drøftes. De enkelte rådgiverhold skal igennem processen være i stand til at udvikle ideer i samspil med de øvrige deltagere samt åbent og loyalt at kunne diskutere egne og andres forslag og indlæg. Tidspunkt og formål med mødet fremgår af tidsplanen i kap. 5. Sproget er dansk. Program og tilhørende bilag er udsendt til de rådgivende hold på CD-rom, og materialets omfang er nærmere specificeret i følgebrevet. Plancher til brug for bedømmelse og præsentation. Forslaget må ikke overstige 4,2 m i længden og 1,2 m i højden max 4 stk A0 (841 x 1189 mm) plancher i højformat. Plancherne skal give en god formidling af forslaget. Der skal afleveres 1 sæt plancher. Plancherne skal senere benyttes til den offentlige udstilling. Beskrivelse inkl. tilhørende visualiseringer/illustrationer/diagrammer. Beskrivelsen inkl. visualiseringer mv. afleveres i A3-mappeform og bør maksimalt bestå af 20 A3-sider. A3-mapperne skal afleveres i 15 eksemplarer. CD-rom med ovennævnte materiale. Indholdet på CD-rommen skal være i format som PDF, PNG eller JPEG. Der skal afleveres 2 stk. CD-rommer. Kvæsthusselskabet A/S C/O Realdania Jarmers Plads København V. Att.: Petra F. Hækkerup

40 40 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG FOR BYLIV Forslagenes indhold Forslagene skal indeholde: En sigende titel til forslaget samt en kort beskrivelse. Visualiseringer af stemningen og bylivet i de forskellige byrum over døgn og år. Diagrammer/principskitser som illustrerer funktionernes placering, omfang og karakter. Diagrammer/principskitser som viser opholdsmuligheder, samt primære fodgængerflow og cykeltrafik. Diagrammer/principskitser som viser principper for beplantning og den rekreative anvendelse af regnvand. Diagrammer/principskitser som viser placering og omfang af cykel- og bilparkering. Trafikal struktur med forventede hovedstrømme illustreret i principplaner og diagrammer. Formkrav til indholdet Helhedsplan 1:1000. Helhedsplanen skal tydeligt illustrere den overordnede idé og hovedgreb for bylivsprogrammet i det område, som forslaget vedrører. Diagrammer og illustrationer. Illustrationer skal tydeligt vise forslagene til byliv, bl.a. via 3D-illustrationer. Analyser, trafikplaner flows og forbindelser formidles på diagramform, som principskitser mv. Beskrivelser. Rådgiverholdene skal redegøre kort og præcist for forslagets idé, koncept mv. Beskrivelserne skal endvidere indeholde redegørelser hvori holdene sandsynliggør, at programmets målsætninger kan overholdes. Bedømmelse De indbudte rådgiverhold bedømmes ud fra hvor overbevisende opgavebesvarelsen er løst i forhold til vision og mål for byrummene samt opdragsgivers krav og ønsker til besvarelsen. Herudover vil rådgiverholdene blive bedømt ud fra, om de hver især bidrager med at udvikle ideer i dialog med opdragsgiver, øvrige deltagere, borgere og interessenter. Samt ud fra om de indbudte rådgiverhold kan håndtere processen og loyalt og åbent diskutere egne samt de øvrige rådgiverholds forslag og idéer. Styregruppen Projektets styregruppe foretager den endelige bedømmelse af de indkomne forslag og vælger på baggrund heraf hvilket hold, der deltager i det videre arbejde med dispositionsplanen. Styregruppen bedømmer på baggrund af skriftlige vurderinger fra opponenterne, de faglige rådgivere samt input fra borgerprocessen. Styregruppen udpeger det bedste forslag. Styregruppen forbeholder sig ret til frit at udvælge tiltag og gode idéer fra de enkelte forslag. Styregruppen forbeholder sig endvidere ret til at arbejde videre med disse i forbindelse med en eventuel videre bearbejdning af det af styregruppen udpegede bedste forslag. Styregruppen har den endelige beslutningskompetence. Styregruppen består af: Formand Mette Lis Andersen, direktør (Realdania By) Lars Autrup, projektleder (Realdania Filantropi) Jacob Cold, Administrationschef (Realdania By) Simon Kjær Hansen, centerchef (Københavns Kommune, Center for Bydesign) Niels Tørslev, centerchef (Københavns Kommune, Center for Trafik) Jon Pape, centerchef (Københavns Kommune, Center for Park og Natur). Direktøren for Kvæsthusselskabet deltager i styregruppens møder.

41 7. BETINGELSER 41 Opponenthold Opponentholdet består af 3 uvildige personer med forskellig faglig baggrund. Opponentholdet deltager i forløbet og bidrager til den faglige bedømmelse og kritik af forslagene. Holdet består af følgende personer: Henrik Reeh (særlig kompetence vedr. landskabsanalyse og arkitekturfilosofi m.m.) Lisbeth Westergaard (særlige kompetence vedr. byliv og landskabsarkitektur) Erik Skibssted Hey (særlige kompetence vedr. byliv) Ressourcepersoner for styregruppen Petra Hækkerup, projektassistent (Kvæsthusselskabet) Sanne Maj Andersen, arkitekt (Københavns Kommune, Center for Bydesign) Jannike Axlev, landskabsarkitekt (Københavns Kommune, Center for Park og Natur) Jens Christian Højgaard, trafikplanlægger (Københavns Kommune, Center for Trafik) Jan Rasmussen, Miljøinspektør (Københavns Kommune, Center for Park og Natur) Styregruppen har ret til at indkalde yderligere rådgiverbistand. Vederlag Hvert hold honoreres med kr ,- eksklusiv moms. Vederlaget kan reduceres, såfremt et rådgiverhold ikke lever op til betingelserne for deltagelse eller ikke opfylder dette programs krav og ønsker. Udstilling af forslagene Efter parallelopdragets aflevering vil de tre forslag blive offentliggjort ved en åben udstilling. Rettigheder Ejendomsretten til de udarbejdede illustrerede programmer tilhører opdragsgiveren. Opdragsgiveren har endvidere enhver ret til at anvende forslag fra alle forslagsstillere, herunder retten til at lade andre rådgivere arbejde videre med eller modificere de modtagne idéer og forslag. Ophavsretten forbliver hos det enkelte rådgiverhold. Opdragsgiveren og tredjepart har ret til at publicere alt materiale, der bliver præsenteret i processen. Ved publicering vil de bidragende parter blive oplyst. Forsikring Forslagene vil ikke blive forsikret. Den tildelte opgave Rådgiverholdet med det bedste forslag vil få mulighed for at bidrage til udarbejdelsen af et endeligt program samt prissat dispositionsforslag for Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Strandstræderne i samarbejde med Lundgaard og Tranberg, som er totalrådgiver på opgaven. Ud over indholdet i bedste forslag, kan opdragsgiver udvælge gode idéer fra de øvrige forslag, som det valgte rådgiverhold forpligter sig til at arbejde videre med i den endelige programmering og skitsering af opgaven. Faglige rådgivere for styregruppen Jesper Dahl, Områdechef (Københavns Kommune, Center for Bydesign) Lene Tranberg, arkitekt MAA (Lundgaard og Tranberg) Peter Stanley Andersen, trafikkonsulent (ViaTrafik) Hans Peter Svendler, direktør (Realdania)

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 28. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 29. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Parallelopdrag for Byliv på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde. Bedømmelseskomiteens betænkning.

Parallelopdrag for Byliv på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde. Bedømmelseskomiteens betænkning. Parallelopdrag for Byliv på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde Kvæsthusselskabet Bedømmelseskomiteens betænkning Maj 2012 Den lave sol lyste paa de hvide huse paa Sct. Annæ

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Sankt Annæ Plads-projektet 2012

Sankt Annæ Plads-projektet 2012 Sankt Annæ Plads-projektet 2012 Af Henrik Reeh, lektor, Ph.D. Den lave sol lyste pa de hvide huse paa Sct. Annæ Plads. Jeg saa dem pludseligt mere tydeligt end nogen sinde. Og jeg tænkte: det er i ét billede

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012. Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne

Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012. Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012 Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne Fakta - 65-75 naboer, særlige interessenter og andre interesserede deltog i mødet (samt 9 personer fra

Læs mere

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering - Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret - Opsummering - Om mødet Mødet blev afholdt tirsdag d. 15. september kl. 16.30-18.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal. Indre By Lokaludvalg

Læs mere

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Til Borgermøde om Sankt Annæ Projektet 18. januar 2013 Fra Kvæsthusselskabet ddd Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Kvæsthusselskabet havde inviteret naboer og interessenter til borgermøde

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr.

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr. BILAG 1 Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008 Sagsnr. 2007-112334 Dokumentnr. 2008-302699 Kommuneplan 2005 - rammerne for lokalplanlægningen

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 6. juni 2011 at sende dette forslag

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER

METROPOL FOR MENNESKER METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Høringsnotat. Bemærkningerne vurderes mindre væsentlige

Høringsnotat. Bemærkningerne vurderes mindre væsentlige Høringsnotat Vedr. om- og tilbygning for indretning af hotel, Bankvej 1, Skagen Ansøgning har 28/5 været i naboorientering ved omkringliggende naboer på Bankvej 2, Havnevagtsvej 30, Kassevej 3, Østre Strandvej

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S

DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S RAMBØLL A/S SANKT ANNÆ-PROJEKTET Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade - 18.03.2013 LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 04-11-2015 17:00 Mødeafholdelse Mødelokale D Indholdsfortegnelse Byplanudvalget 04-11-2015 17:00 1 (Åben) Det tidligere Danmarks Akvarium.

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Opsummering af kommunikation mellem J89 og Furesø kommune og politikere

Opsummering af kommunikation mellem J89 og Furesø kommune og politikere Ny bebyggelse i Jonstrup Opsummering af kommunikation mellem J89 og Furesø kommune og politikere Indholdsfortegnelse: 7. april 2014. J89 skriver til kommunen... 1 Svar fra kommunen 14. april 2014... 2

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG BILAG 3 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.yy 201x at sende dette forslag

Læs mere

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces Ombygget spejderliv Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Lokale og Anlægsfonden har siden 2002, hvor Fonden udskrev en konkurrence om pavillonbyggeri til brug for bl.a. friluftsaktiviteter,

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN STEVNS KOMMUNE TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TILBUD 1 Baggrund Stevns Kommune har i 2008 fået udarbejdet

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere