Bløde kompetencer i folkeoplysningen. - trædesten eller hængedynd?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bløde kompetencer i folkeoplysningen. - trædesten eller hængedynd?"

Transkript

1 Bløde kompetencer i folkeoplysningen - trædesten eller hængedynd?

2 Realkompetence Tankegang Værdsættelse Vurdering Anerkendelse

3 Faser i arbejde med realkompetence Personlig bevidstgørelse Synliggørelse Uformel anerkendelse Beskrivelse Dokumentation Måling/test Vurdering Formel anerkendelse i forhold til en standard - f.eks. uddannelse eller kompetencebeskrivelse Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 3

4 Hvorfor er realkompetence kommet på dagsordenen? EU kommissionens memorandum Nøglebudskab 4: Værdsættelse af læring Gennemføre en markant forbedring af de måder, deltagelse i læring og resultaterne deraf, opfattes på og værdsættes, især hvad angår ikke-formel og uformel læring

5 Centrale EU-overvejelser i.f.m. anerkendelse af realkompetence Den øgede efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og øget konkurrence mellem enkeltpersoner fører til meget højere efterspørgsel efter anerkendt læring end nogensinde før Udtrykkelig anerkendelse uanset hvilken form den har er et effektivt middel til at motivere grupper, der ikke traditionelt deltager i læringsaktiviteter til at gøre det Nye former for beviser for ikke-formel læring er vigtige Absolut nødvendigt at udvikle systemer af høj kvalitet til merit for tidligere uddannelse og arbejds- og livserfaring Arbejdsgiverne og de, der er ansvarlige for adgangskravene til uddannelsesinstitutionerne, skal også overbevises om værdien af den slags beviser nationalt og internationalt Konkrete tiltag: ECTS, Europass, europæisk CV forskellig gennemslagkraft Forskellige nationale terminologier og underliggende kulturbestemte opfattelser gør fortsat gennemsigtighed og gensidig anerkendelse til en usikker og vanskelig opgave!

6 Kompetence = realkompetence Kompetence handler om at kunne bruge sine kvalifikationer og sin viden i praksis Realkompetence er relevant kompetence i den konkrete situation hvad man kan frem for hvad man har uanset hvor kompetencen er udviklet. ( Regeringen, 2004) Competence: The proven/demonstrated and individual capacity to use know-how, skill, qualifications or knowledge in order to meet usual and changing - occupational situations and requirements. (Bjørnavold, 2000) - Individrelateret - Kontekstreflekteret - Relationel - Kapacitet

7 Realkompetence = udbyttet af alle former for læring: lifelong + lifewide formel/ formal: - struktureret - eksamensrettet - intentionel - i uddannelsesinstitutionerne ikke-formel/ non-formal: - struktureret - ikke-eksamensrettet, men vis anerkendelse - intentionel - i arbejdslivet, i fritidslivet og ikke-formelle undervisningssteder uformel/ informal: - tilfældig / ustruktureret - ikke-eksamensrettet - oftest ikke-intentionel - gråzoner i arbejdslivet, fritidslivet og i uddannelsesinstitutionerne

8 Dobbelt sigte med at opbygge et system til anerkendelse af realkompetence: Formative evalueringer m.h.p. afklaring og rådgivning om videre kompetenceudvikling (proces) Summative evalueringer m.h.p. merit og indplacering på et givet niveau (status) (Iflg. Jens Bjørnåvold)

9 Faser i anerkendelsesprocessen Dokumentation Vurdering Anerkendelse Forskellige aktører i forskellige faser Vurdering/anerkendelse kan være Bagudrettet - assessment of prior learning/ dokumentation Aktuel status - konkret præstation Fremtidsrettet - intentionel

10 Kenniscentrum VPL in the organisation - the VPL-process in 12 steps Værdsættelse af tidligere læring i 5 faser og 12 trin Commitment bevidstgørelse - opstart - mål Anerkendelse forberedelse - status Værdsættelse sætte standard - værdsætte - vurdere Udviklingsprojekt plan - gennemførelse Indarbejdelse evaluering - indarbejdelse

11 Metoder på vejen mod anerkendelse Forskellige metoder i de forskellige faser Forskellige metoder svagheder og styrker Idealtype: kombination af flere metoder

12 Værktøjer, modeller og metoder skal sikre At kompleksiteten i realkompetencen fanges At deltageren er et handlende subjekt Retfærdige og lige vilkår for kandidaterne - hvordan hindres både direkte og indirekte social, kulturel, etnisk skævhed og anden form for diskrimination? En høj grad af gyldighed (målingen er valid) og pålidelighed (målingen er reliable)

13 Konkrete metoder Selvevaluering Gruppeevaluering Lederevaluering Interviews Spørgeskemaer Portfolio Observation Psykometriske tests

14 Referenceramme Hvad er det man vurderer i forhold til/hvad er normen: hvad man kan - i en bred definition? om man kan noget bestemt i forhold til et konkret job eller en konkret uddannelse? en særligt fremragende præstation, adfærd eller udførelse Hvad er det man sammenligner med: det formelle uddannelsessystems standarder og behov for effektivitet og styring af ressourcer virksomhedernes/branchernes standarder og behov i.f.m. rekruttering, udvælgelse, udvikling af jobbene, status over og udvikling af organisationens kompetenceprofil statisk eller dynamisk individuel tilvækst Hvilke interessenter inddrages i at definere standarder? Vil der være konflikt mellem forskellige standardiseringer?

15 Hvem skal stå for vurdering og anerkendelse af realkompetence? Hvilket niveau centralt nationalt, regionalt, lokalt skal kompetencevurderingen udføres på? Er det uddannelsesinstitutionerne eller virksomhederne, der skal danne ramme om kompetencevurderingen? Er der behov for en helt ny type organisation? Hvordan sikres koordinering (nationalt og internationalt)? Hvem skal finansiere opbygningen af et system til vurdering af realkompetence? Hvem skal betale for at deltagerne bliver vurderet? Hvordan passer aktiveringsmyndigheder/ressourceprofil ind?

16 Deltagerens perspektiv i forhold til realkompetencevurdering Hvilken positiv og hvilken negativ påvirkning kan realkompetencevurdering have på den enkelte? Hvordan sikres rimelig feed-back, opfølgning og formidling i.f.t. deltageren som en integreret del af processen? Er realkompetencevurdering reelt en byggesten i projekt livslang læring eller er det en stempling?

17 Realkompetencevurdering -og hvad så Hvilken form for opfølgning og formidling vil være hensigtsmæssig i.f.t de forskellige interessenter? Hvordan lønsættes realkompetence? Aftalesystemets accept? Hvem har adgang og ejerskab til resultaterne af kompetencemålingen?

18 Succes for realkompetencevurdering forudsætter: Forståelse af at standarder/normer ved realkompetence ikke er entydigt definerede og måske ikke kan gøres en-dimensionale, idet der ofte er tale om abstrakte og komplekse kompetencekonstruktioner At det grundlæggende accepteres at realkompetence repræsenterer noget der er lige så værdifuldt som formel kompetence i givne sammenhænge kan erstatte og svare til formel kompetence At tilbud om vejledning og rådgivning bliver en integreret og obligatorisk del af processen At der løbende sikres kvalitetskontrol, evaluering, justering og fremtidssikring Hvad indebærer fiasko for realkompetencevurdering? For realkompetencetankegangen? På personligt, samfundsmæssigt og økonomisk plan?

19 Skal kompetencevurdering altid være målet? Værdien af Refleksion over læring Personlig bevidsthed Beskrivelse/dokumentation Refleksion over præsentation/modtager F.eks. i forhold til Selvforståelse og selvtillid Udvikling og læring Jobsøgning mangfoldighed som ressource Myndighed og autonomi medborgerskab

20 Bløde kompetencer - Læring (kompetencer, motivation, stil) - samarbejde (kompetencer/motivation/stil) - sociale kompetencer i.ø. (eks. humor, omsorg, empati, finfølelse) - engagement/arbejdsglæde - kreativitet/iderigdom - logistik/organisation (kompetencer/motivation/stil) - evner til at planlægge/gennemføre/afslutte (kompetencer, motivation, stil) - selvstændighed - ansvarlighed - lederegenskaber - stabilitet - koncentration - fleksibilitet - demokratisk kompetence - interkulturel kompetence/mangfoldighedskompetence - formidling/kommunikation - kunstnerisk/æstetiske kompetencer Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 20

21 EU-kommissionens ekspertgruppe om basic skills Beherskelse af modersmål Matematiske og naturfaglige kompetencer IT Fremmedsprog og kulturen bag fremmedsproget At lære at lære Social kompetence Iværksætterkompetence Kulturel kompetence

22 Det nationale kompetenceregnskab Social kompetence Krops og helbredskompetence Læringskompetence Kommunikativ kompetence Demokratisk kompetence Interkulturel kompetence Miljø og naturkompetence Literacy Kreativ og innovativ kompetence Selvlederkompetence

23 Arbejdsevnemetode og ressourceprofil Arbejdsmarkedserfaringer Uddannelse/kurser Interesser Sociale kompetencer Forandringskompetencer Læringskompetencer Ønsker til fremtidigt arbejde/uddannelse Forventninger til sig selv Arbejdsidentitet Status m.h.t. bolig og økonomi Sociale netværk Helbred

24 EU-CV Formelle kompetencer og arbejdserfaringer Sproglige færdigheder og kompetencer Sociale færdigheder og kompetencer Organisatoriske færdigheder og kompetencer Tekniske færdigheder og kompetencer Computerfærdigheder og kompetencer Kunstneriske færdigheder og kompetencer Andre færdigheder og kompetencer

25 Personlige kompetencer udvikler sig mens man beskæftiger sig med noget andet! handleplan refleksion terapi

26 Folkeoplysningen og de bløde kompetencer Vi er gode (bedst!?) til at udvikle eks. læringskompetence og social kompetence - også i forhold til kortuddannede Deltagerne har/kan have interesse i at få synliggørelse/anerkendelse for deres bløde kompetencer Der er samfundsøkonomiske interesser i sagen Vi har interesse i at få anerkendelse for at vi yder noget, der er vigtigt for samfundsøkonomien Myndigheder der er vores kunder efterspørger afklaring af bløde kompetencer Vi kan varetage en række perspektiver og hensyn som andre aktører ikke prioriterer.

27 Folkeoplysningen skal give deltagerne mulighed for at nyttiggøre deres reelle kompetencer uden at der bliver tale om tvangsekspropriation af personlige kompetencer Perspektiver, der skal være tilgodeset, når vi arbejder med bløde kompetencer : Ligeværdighed Medborgerskab og demokrati Mangfoldighed Fællesskab Myndiggørelse Bygge på personlige ressourcer og lyst/personlig motivation Autonomi Suverænitet Personligt ejerskab Integritet Respekt

28 Risikøer og konfliktområder når vi arbejder med bløde kompetencer Folkeoplysningens legitimeringsbehov kan komme i konflikt med deltagernes interesser Rekvirenternes krav, forforståelse og skjulte/ubevidste dagsordener Økonomifiksering Individfokusering Endimensionale/firkantede definitioner af komplekse kompetencer Objektgørelse/ umyndiggørelse af den enkelte Stigmatisering på personligt plan Terapi

29 Læring og kompetence er progressive begreber, der er relevante i forhold til de behov voksne mennesker har i dagens samfund, men der er en tendens til at udhule begreberne til en tom skal, fordi man udelukkende fokuserer på de økonomiske aspekter og ikke ser læring som den komplicerede og krævende menneskelige proces den er. (Knud Illeris: Voksenuddannelse og voksenlæring)

30 Portfolio som metode/strategi Autentisk og konkret dokumentation - arbejdsportfolio Oversættelse/udvælgelse/kommunikation - præsentationsportfolio Indebærer: Synliggørelse/beskrivelse/dokumentation Refleksion Myndiggørelse og ejerskab Deltageren er subjekt Mulighed for anerkendelse/merit Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 30

31 Kolb Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 31

32 skabelon Bløde kompetencer synliggørelse, beskrivelse, dokumentation 1. Titel/type: 2. Hvad kan metoden/redskabet bruges til? 3. Kort, konkret beskrivelse af metoden/redskabet. Angiv evt. bilag. 4. Hvilke praktiske og etiske problemstillinger bør man være opmærksom på? Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 32

33 Deltagerne Defineres af systemet ved deres mangler og svagheder Vi vil frigøre og udvikle deres talenter Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 33

34 Gummitarzan Alle er gode til noget. Det gælder bare om at finde ud af hvad det er. Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 34

35 Inspiration Susanne Tellerup Daghøjskolerne og portfoliometoden Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 35

36 Portfolioprojektet synliggørelse og dokumentation af deltagernes realkompetence Fokus: Dokumentation af egen læring Frederiksberg DHS: Praktikrapport Hammerum Herreds IdrætsDHS: E-portfolio Ishøj DHS: Kompetenceprofil Kys en Tiger: Metodeudvikling/reflektion Københavns KvindeDHS: Portfolio og ejerskab Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 36

37 Dokumentation/indhold og karakter af portfolien kan have mange former: mappe/kasse/e-mappe notater opgaveløsninger vurdering fra praktikforløb FVU-prøvebevis førstehjælps-kursusbevis produkter/billeder af produkter (kreative/håndværksmæssige, tekster, IT-dokumenter) fotografier videofilm e-portfolio fælles dokumentationssamling Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 37

38 Præsentation kan have mange former eks.: en individuel bog/mappe med billeder og tekst en fælles bog/mappe med billeder og tekst en opskriftsamling en novellesamling en teaterforestilling en udstilling solosang en mundtlig fremlæggelse en udskrift fra en e-portfolio nogle fotografier Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 38

39 Konteksten for præsentationen er i projekterne: holdet/skolen familie og omgangskreds samtale med sagsbehandler om fremtidsplaner (kunne desuden have været eks. jobsamtale eller ansøgning om optagelse på uddannelse i kvote 2). Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 39

40 Om den enkeltes udbytte: - Arbejde med refleksion er en lige så vigtig del af metoden som at samle dokumentation, hvis denne skal have værdi ud over den aktuelle konktekst. Dokumentationens værdi er i høj grad at være et konkret grundlag for refleksion. - Den vigtigste værdi for den enkelte af portfolio som pædagogisk metode er at den:» - synliggør/øger opmærksomhed på egne kompetencer, ressourcer og potentialer» - øger opmærksomhed på egen læring og forandringer» - giver selvindsigt og selvværd» - giver lyst til og mod på at lære nyt» - forbedrer evne til at sælge sig selv» - er Foreningen et underlag af Daghøjskoler for at lægge i egne realistiske Danmark fremtidsplaner 40

Realkompetence. Niels Henrik Helms

Realkompetence. Niels Henrik Helms Realkompetence Niels Henrik Helms Formål: At kompetencer, som er erhvervet indenfor folkeoplysning og deltagelse i frivillige aktiviteter, kan dokumenteres og valideres med henblik på at styrke den enkeltes

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne

Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs 23. oktober, 2007, Den sorte Diamant Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne Kjeld Møller Pedersen Formand for REVE Rigtigt! MEN: realkompetence

Læs mere

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Realkompetence og tredje sektor

Realkompetence og tredje sektor Realkompetence og tredje sektor Dokumentationsværktøj m.m. 1 Arbejdet med realkompetence er en proces Afklaring få øje på egne kompetencer sætte ord på finde ud af hvad de kan bruges til motivation Dokumentation

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE

Læs mere

Dokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark

Dokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Dokumentation 24 nov Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Fokus på realkompetence i dansk folkeoplysning Seminarium om validering i 3.sektor Stockholm, den 24. november 2008 D Agnethe Nordentoft

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Fokus på realkompetence

Fokus på realkompetence Fokus på realkompetence Af Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen Tegninger: Teis Wassermann Alt det du kan, tæller med Indhold: Hvad er realkompetence?

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering i Grønland Projektleder: Peter Sørensen Fredag den 22. oktober 2010 Arbejdsmarkedspolitiske udfordring Alment om Realkompetencevurdering

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008 RKV/IKV på VUC 8. maj 2008 Officielt anerkendt uddannelse et paradigmeskift er måske på vej et kompetencemonopol er ved at blive brudt! To anerkendelses-regimer: (Henning Salling Olesen, RUC) Skolen og

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Realkompetencevurdering - internationale erfaringer

Realkompetencevurdering - internationale erfaringer DFS realkompetenceforum 13. januar 2005 Realkompetencevurdering - internationale erfaringer Oplæg v/ Agnethe Nordentoft Let s jump to conclusions Forskellige udgangspunkter/afsæt Forskellige referencerammer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Europass- portfolio, CV

Europass- portfolio, CV Europass- portfolio, CV Bagrund: Københavns-processen Mette Beyer Paulsen Cedefop/Thessaloniki 21 september 2004 Dansk Folkeoplysnings Samråd. 1 Baggrund: Lissabon-topmødet Marts 2000 Et nyt strategisk

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Hvor er du? Hvem er du? Hvad vil du? Hvordan gør du?

Hvor er du? Hvem er du? Hvad vil du? Hvordan gør du? 1 I Curia Management har vi gennem årene hjulpet flere hundrede opsagte medarbejdere videre i nyt job. Denne bog er udarbejdet af Curias konsulenter og bygger på vores solide erfaringer inden for rekruttering

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Nordisk netværk for formel almen voksenuddannelse.

Nordisk netværk for formel almen voksenuddannelse. Nordisk netværk for formel almen voksenuddannelse www.nordisknetvaerk.net Nordisk projekt om realkompetencer med fokus på best practice Nordisk konference Kristianstad 13.-15. 15. september 2007 At kende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Dokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft

Dokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Dokumentation af Realkompetence UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Uddannelsessystemet Arbejdslivet Folkeoplysning og foreningsliv mv. Uddannelsessystemet Den del af ikke-formel

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

MÅLING AF KOMPETENCER

MÅLING AF KOMPETENCER Projekt: - Fra ufaglært til faglært MÅLING AF KOMPETENCER 30. oktober 2012 Ulla Nistrup 1 Kompetencer et komplekst begreb Kompetencer er evnen og beredskabet til gennem handlinger at møde en udfordring,

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Din markedsværdi set med HR-briller v/lis Petersen, HR- og kvalitetschef IBC. IBC s filosofi mit udgangspunkt:

Din markedsværdi set med HR-briller v/lis Petersen, HR- og kvalitetschef IBC. IBC s filosofi mit udgangspunkt: Din markedsværdi set med HR-briller v/lis Petersen, HR- og kvalitetschef IBC IBC s filosofi mit udgangspunkt: Her er højt til loftet og plads til vildskud Vi tror på vækst og skaber den Vi leder med faglig

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv PRODUKTBLAD / Outplacement Baggrund I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv Personlig udvikling Der er kun 1 person, der kan være ansvarlig for dit liv, ja, rigtigt gættet, det er DIG SELV.

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Fold din faglighed ud Fokus på den dobbelte faglighed

Fold din faglighed ud Fokus på den dobbelte faglighed Fold din faglighed ud Fokus på den dobbelte faglighed Hvad er det og hvordan sætter du den i spil? 12. Marts 2014 Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvad er dobbelt faglighed (1)? - Såvel bredde

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Ledelse. Kædechefuddannelsen

Ledelse. Kædechefuddannelsen Ledelse Organisa tion Økonomi Kommunikation Kædechefuddannelsen For kædechefer i frivillige kæder På denne uddannelse udvikles og dyrkes kædechefens viden og færdigheder, så denne har de optimale forudsætninger

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere