Kommunalpolitisk program 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunalpolitisk program 2013"

Transkript

1 Kommunalpolitisk program 2013 Byrådsperioden Århus Radikale Vælgerforening. Til vedtagelse på generalforsamlingen 2/ INDLEDNING... 3 KOMMUNEN GENERELT... 4 BØRN OG UNGE... 4 FOLKESKOLEN... 4 FYSISKE RAMMER... 6 UNDERVISNINGSMATERIALER... 6 STRUKTUR... 6 LEDELSEN... 7 LÆRERNE... 8 PÆDAGOGERNE... 8 FORÆLDRENE... 8 SOCIALRÅDGIVERNE... 9 UDDANNELSESVEJLEDERE OG UU... 9 DE FRIVILLIGE ORGANISATIONER SFO SKOLENS FOKUS PÅ SOCIAL MOBILITET FRIE SKOLER DAGINSTITUTIONER UDSATTE BØRN UDSATTE UNGE TEKNIK, MILJØ OG BYUDVIKLING DEN BÆREDYGTIGE BY BY I VÆKST STØJBEKÆMPELSE BYMILJØET DET ÅBNE LAND MILJØ, TRANSPORT OG UDVIKLING FODGÆNGER- OG CYKELBY AFFALDSHÅNDTERING Side 1 af 29 Kommunalpolitisk program

2 KULTUR KULTUR- OG KUNSTPRODUKTION KULTURHOVEDSTAD BIBLIOTEKER OG BORGERSERVICE FRITID, IDRÆT OG SELVORGANISERING ERHVERVSLIV IVÆRKSÆTTERI SKABE OG FASTHOLDE JOB STUDIELIV SOCIAL, BESKÆFTIGELSE, SUNDHED OG OMSORG BESKÆFTIGELSE PSYKISK SÅRBARE DE ÆLDRE SUNDHED ARBEJDSMILJØ Side 2 af 29 Kommunalpolitisk program

3 INDLEDNING BØRNENE ER VORES FREMTID Det er Radikale Venstres fornemste pligt, at give børn de bedst mulige vilkår i livet. Vi skal forbedre forholdene for institutioner, skoler, fritidstilbud og det sociale område. Der er brug for glæde, udvikling og kreativitet, så børn udvikler selvtillid, gåpåmod og udsyn i en tryg og velfungerende hverdag. Børnene skal have den bedste pasning, uddannelse, støtte og udvikling uanset deres kulturelle eller sociale baggrund. Dette gælder ikke mindst for udsatte børn og unge. Det er vigtigt, at pædagoger, lærere og alle, der har med børn at gøre, er fagligt rustet, og at alle i fællesskab kæmper for mindre bureaukrati og mere tillid til borgere og ansatte i kommunen. MILJØ, BYUDVIKLING OG ET SKABENDE KULTURLIV Miljø, byudvikling og kultur hænger sammen og er afgørende radikal politik. Byudvikling er kun vellykket, hvis der samtidig bliver skabt et bæredygtigt miljø og et velfungerende kulturliv. Miljø, byudvikling og kultur giver samtidig en stærk identitet i byen og gør, at uddannelser, erhvervsliv og det sociale liv kan blomstre. Derfor er kampen for et bedre miljø og bærerdygtighed på alle niveauer afgørende. Fra den lokale fredsskov til den globale klimakrise. Vi skal tage hensyn til natur og mennesker, så vi skaber et sundt og levedygtigt miljø til gavn for alle. Aarhus skal investere i det producerende kultur- og kunstliv for at skabe en levende kulturby nu og i fremtiden. Et godt kulturliv gør Aarhus attraktiv for borgere, studerende og erhvervsliv og beriger os kulturelt og kunstnerisk. Det er også med til at tiltrække og fastholde kulturelle talenter. En høj prioritering af kultur og kunst er samtidig en forudsætning for, at Aarhus får succes som Europæisk kulturhovedstad i DET SOCIALE ANSVAR Uanset om det handler om voldsramte børn eller utilpasset unge, har de krav på omsorg, og at kommunen tager ansvar om deres situation, når forældrene ikke er i stand til det. Vi skal sørge for, at der bliver taget vare på misbrugere, prostituerede og andre udsatte og undertrykte mennesker i vores by. ØKONOMISK ANSVARLIGHED Det er vigtigt at understrege at alle vores politikområder og forslag skal vurderes ud fra en økonomisk ansvarlighed. Mange forslag i dette program er finansieret, mens andre kræver en omprioritering af ressourcer, som vi er indstillet på at arbejde for at finde. DEMOKRATI ER SOM LIVSSTIL I et velfungerende demokrati diskuterer, samtaler og udvikler mennesker sig i fællesskab. Det er en proces, en tankegang, en livsstil, hvor vi må tale os frem til sandheden gennem dialog og kompromis. Alle mennesker skal kunne ytre sig og søge indflydelse. Derfor lægger Radikale Venstre stor vægt på borgerinddragelse, hvor alle bliver informeret og hørt som ligeværdige parter. Borgerne skal mødes med grundlæggende værdier som dialog, ligeværd og tillid. Side 3 af 29 Kommunalpolitisk program

4 Det kræver vilje, iderigdom og fælles fokus for at finde de bedste løsninger for det enkelte menneske og for fællesskabet. Radikale Venstre tror på, at vi sammen kan skabe en bedre hverdag, en bedre tid og en bedre verden til gavn for alle. KOMMUNEN GENERELT Tillids- og afbureaukratiseringsreform i kommunen skal løbende revurderes. Fokus på demokrati, ligeværd og borgerinddragelse på alle instanser. Aarhus Kommunes handlingsplan mod politisk vold og hate crimes skal løbende revurderes. Uddannelseskontrakter med ansatte for at de kan kompetenceudvikle. Penge fra centrale til decentrale områder, bedre styringskultur. Mindre generel kontrol, stikprøver i stedet for. Kontrol først efter dårlige tilfredshedsrapporter. Alle institutioner skal ikke behandles ens, der skal differentieres. Frivillighed. Støtte til frivillige løsninger: sport, kultur, børn/unge, lektiecafeer mv. Aarhus Kommune skal følge prisudviklingen på alle områder, hvis muligt. Aarhus Byråd skal være bedre til at kommunikere til borgerne, der samtidig skal have langt lettere adgang til information og viden om byrådets arbejde, herunder tv fra byrådsmøder. Radikale Venstre mener, at der skal indføres flertalsstyre med udvalg og enhedsforvaltning i Aarhus Kommune med stor vægt på mindretalsbeskyttelse, øget gennemsigtighed i forvaltningen og reform af vederlagsbekendtgørelsen. Det skal sikre en øget gennemsigtighed i beslutninger og klarhed over politisk ansvar samt højere implementeringskraft af politiske beslutninger. Aarhus skal benytte et styreformssystem, kendt fra 94 kommuner, som er nemt at implementere. Det skal give en bedre mindretalsbeskyttelse end i dag generelt set for alle byrådsmedlemmer, sikre bedre arbejdsvilkår for byrådsmedlemmer og en fælles administration, som giver større effektivitet. BØRN OG UNGE Vi vil skabe endnu bedre vilkår for børnene. Der er brug for en ny og mere gennemgribende indsats over for socialt udsatte børn, ligesom der er brug for en forbedring af institutionerne og af skolerne. Forældrene skal i højere grad have mulighed for at blive inddraget i beslutninger og i den demokratiske proces. Aarhus skal blive børnenes by, hvor børnene vægtes højere end regler og bureaukrati. FOLKESKOLEN Folkeskolen er en af samfundets grundpiller. Her rustes børn og unge til voksenlivet og til en dag selv at skulle tage ansvar for det samfund, de er en del af. Det er en fælles opgave for samfundet og forældrene at opdrage og uddanne børn og unge til at tage aktivt del i samfundslivet. Folkeskolen skal understøtte og udvikle børn og unges evne til og interesse for at medvirke aktivt i et demokratisk samfund. Folkeskolens arbejde på dette område skal ikke tænkes isoleret, men som en del af den helhed, som børnene indgår i især i forhold til hjemmet og dagtilbud. Opdragelsen til dannelse og medborgerskab skal ske i en dialog mellem de aktører, som omgiver barnet og barnet selv, og bygge på værdier: som at tage ansvar, samarbejde, løsning af konflikter og krav om kritisk stillingtagen både i det store og det små. Side 4 af 29 Kommunalpolitisk program

5 Det er centralt i folkeskolen at eleverne reflekterer over, hvad det vil sige at deltage aktivt i samfundet, og hvad er det for et samfund, vi vil have, og hvad der skal til for at holde sammen på et samfundsmæssigt fællesskab. Derudover skal der også arbejdes med, hvad det vil sige at være borgere i en global verden og hvilket ansvar, man har som individ og som samfund/nation. Dette kræver en hel del af børnene, men også af de voksne, der er omkring dem. Det kræver, at de fysiske rammer for undervisning er optimale, og at strukturen omkring skolerne er gennemtænkt. Tillid og resultater skal være en del af skolen/ kommunens værdier og uddannelsen befordrer, at børn har lyst til at lære og lyst at være. Folkeskolen i Aarhus skal være et sted, hvor børnene trives og udvikler sig til helstøbte, veluddannede, tolerante og livsduelige medborgere. Folkeskolen i Aarhus skal være en attraktiv arbejdsplads, som lærere og andre ansatte er stolte af, og hvor de udfolder deres kompetencer, udfordres og mærker, at de gør en forskel. Folkeskolen i Aarhus skal være den skole, forældrene ser som et naturligt valg for deres børn. Vi mener de centrale mål er: Alle børn udvikler sig i frie og trygge rammer til at blive en del af fællesskabet Helhed i barnets hverdag, i børns undervisningstid og fritid Alle børn efter endt folkeskole er i stand til at tage en ungdomsuddannelse Alle børn skal tilbydes uddannelse med stor faglighed og høj faglig kvalitet Alle børn har mulighed for at udleve deres ambitioner og udnytte deres potentiale uanset opvækst og social baggrund Alle børn møder lærere som er tætte på børnene, vil noget med børnene og være med til at rykke børnene, for at de kan lykkes i livet Alle børn har højt selvværd Alle børn har en grundlæggende forståelse for demokrati, menneskerettigheder og bæredygtighed Alle børn har opnået sociale kompetencer som empati, tolerance, evnen til at danne netværk og finde løsninger Alle børn forstår sig selv som en del af en større verden Børnene skal bibringes en solid faglig ballast, som gør dem i stand til at opnå en ungdomsuddannelse, og som ruster dem til de udfordringer, samfundet står overfor. Det er essentielt, at undervisningen i vores folkeskole har en høj faglig kvalitet. Derfor mener vi at: Aarhus skal mindst tilbyde det vejledende timetal for alle fag Dansk som andet-sprog prioriteres, hvor det giver mening for indlæringen Forældre er positive og aktive samarbejdspartnere, som skal inddrages som en ressource i skolens arbejde Arbejdet med dannelse og medborgerskab kan ske som en del af undervisningen eller som selvstændigt fag. Børn og unge skal opdrages til at tage aktivt del i et demokratisk samfund. Side 5 af 29 Kommunalpolitisk program

6 Børn og unge skal lære at være aktive og bevidste deltagere i samfund med geografiske, kulturelle og sociale forskelle Børn og unge skal gøres bevidste om, hvad det vil sige at være borgere i en global verden, og hvilket ansvar man har som individ og som samfund/nation. FYSISKE RAMMER En god lærer bliver bedre, når bygningerne fungerer, undervisningsmaterialerne er tidssvarende og omgivelserne inspirerende. Lærerne er undervisningens nøglepersoner, men rammerne skal være i orden, for at de har de bedst mulige forudsætninger for at udfylde denne rolle. Ligeledes bliver det lettere at være elev, når bygningerne og rum er velholdte og rummenes indretning er gennemtænkt. I Aarhus er der blandt andet et stort efterslæb med hensyn til tidssvarende skolemøbler. Skolebygningers fysiske tilstand er vigtig. En smuk, ren og vedligeholdt skole giver en god basis for undervisning og læring. Udover, at skolen er arbejdsplads for tusinde af kommunens voksne, er det også elevernes arbejdsplads. Derfor foreslår vi: Invester i kvalitetsbyggeri. Materialevalget skal være solidt, gedigent og fremtidssikret. Ved nybyggeri eller renovering skal der lægges vægt på arkitektonisk værdi. Ved nybyggeri skal bygningerne være bæredygtige med fx grønne tage, solenergi mm. Dette flytter bæredygtighedsbegrebet ind i børnenes hverdag og giver gode læringssituationer. At der anlægges skolehaver. Det bidrager til æstetikken og giver læringsmuligheder. Ved nybyggeri og renovering skal der overvejes andre funktioner i skolens bygninger (børnehave, medborgerhus, kombibiblioteker, lokaler til foreningsaktiviteter mm.). Investering i fleksibelt inventar og bedre akustik og luft i klasselokalerne UNDERVISNINGSMATERIALER Der har gennem mange år været et efterslæb på investering i undervisningsmaterialer til folkeskolen, budgettet er blevet udhulet på grund af manglende regulering for prisudvikling på området. Dette har betydet, at elever og lærere i mange tilfælde benytter forældede og slidte materialer. Ordentlige arbejdsredskaber i form af tidssvarende undervisningsmaterialer er et vigtigt skridt på vejen mod en bedre undervisningskvalitet. Vi foreslår derfor at: Opprioritere midler ud fra de enkelte skolers planer for investeringer i og vedligeholdelse af tidssvarende undervisningsmaterialer. Budgetmæssig aflivning af ingen kompensation for prisstigninger på området for undervisningsmidler STRUKTUR Vi tror på lærerne - og tror på, at mere tid, hvor børn og lærere er sammen, giver nye muligheder for alternative læringsformer og mere varieret undervisning. Vi tror på, at vi skal lægge større frihed og ansvar Side 6 af 29 Kommunalpolitisk program

7 ud til skolerne og det enkelte lærerteam, så skolerne selv får indflydelse på, hvem der tager sig af hvilke opgaver. Vi ønsker at reducere antallet af regler og opgaver, som ikke skaber værdi for den enkelte skole og børnene og vi ønsker at skabe mere tillid til skolen. Vi ønsker at bruge udfordringsretten til at forenkle en række statslige regler som f.eks. elevplaner, de mange trinmål på alle klassetrin, afgangsprøver, de udskældte og dokumentationskrævende kvalitetsrapporter. Den centrale skoleforvaltning bør have fokus på den langsigtede planlægning for at sikre, at der tages højde for antallet af elever, antallet af skoler og skolernes økonomiske forudsætninger. Vi mener derfor at: Elever i 10. klasserne skal have mulighed for at vælge grene efter, hvad de vil efter folkeskolen. Der skal også lægges vægt på praktiske færdigheder og håndværk. Skoler kan gå sammen om oprettelsen af stillinger i de mindre fag, for derved at sikre det faglig niveau. Planlægning af møder sker med udgangspunkt i skolernes hverdag og planlægges således at skolens ledelse har tid til den primære opgave at sparre med medarbejdere og forældre. Moduludskoling indføres i samarbejde med virksomheder og ungdomsuddannelser, hvor de unges evne til at tænke på tværs, være nysgerrige og afprøve evner og interesser i praksis udvikles, for at sikre at alle får en ungdomsuddannelse. Udbuddet af valgfag skal øges for at motivere eleverne, f.eks. inden for innovation, webdesign, App-udvikling, kinesisk og tyrkisk. LEDELSEN Ledelsen på hver enkelt folkeskole er central for de ansattes og elevernes trivsel, men også for kvaliteten i undervisningen. Skoleledelse i dag er ikke blot pædagogisk ledelse, men også økonomi og administration. En god leder skal balancere mellem kontrol og inspiration, beslutningskraft og samarbejde. At lede en skole kræver uddannelsesmæssige visioner, men også psykologiske og pædagogiske evner. Det er lederen i samarbejde med medarbejderne, der placerer overliggeren og udstikker retningen. Vi mener derfor at: Ledelsen på den enkelte folkeskole består af tre dele: en pædagogisk og en administrativ/økonomisk ledelse og en overordnet skoleleder. Lederen af SFO refererer ligeledes til skolelederen. Ved mindre folkeskoler kan ledelsen størrelse reduceres. I samarbejde med medarbejderne udarbejder lederen en kursus- og efteruddannelsesplan for den enkelte medarbejder. Tid til motivation, inspiration og påskønnelse af den enkelte medarbejder opprioriteres kraftigt. Tid findes ved at reducere antallet af administrative opgaver og møder med Børn og Ungeforvaltningen. Side 7 af 29 Kommunalpolitisk program

8 LÆRERNE Lærerne er skolens allervigtigste ressource. Vi mener, at lærerne skal gøre det, de er bedst til, nemlig at undervise. Vi har tillid til, at lærerne i kraft af deres faglighed og i samarbejde med deres kollegaer, er de bedste til at varetage undervisningen. Den centrale forvaltning skal støtte op om dette og ikke pålægge skoler og lærere unødigt mange opgaver og regler. Lærernes faglighed og engagement skal styrkes gennem et godt arbejdsmiljø, med faglig udvikling og sparring. Vi mener derfor at: Lærerne i videst mulige omfang skal undervise i de fag de er uddannet i (linjefag). Udfordringsretten skal bruges til at gøre det frivilligt at gennemføre nationale test. Alle lærere bør have ret til løbende efter- og videreuddannelse i overensstemmelse med professionskravet. De faglige miljøer skal styrkes ved sparring med faglige vejledere og erfarne kollegaer. Alle lærere skal kende og uddannes til at bruge de IT-værktøjer, der stilles til rådighed. Der skal stilles midler til rådighed til støtte og afhjælpning af særligt udfordrende situationer. Der er behov for en styrket dialog mellem lærernes faglige organisation og Aarhus Kommune. PÆDAGOGERNE Radikale Venstre er optaget af at bruge pædagogernes kompetencer i hele barnets hverdag - både i skoletiden og i fritiden. Nogle børn har brug for særlig støtte for at kunne trives i folkeskolen. Pædagogerne har en særlig opgave i at medvirke til at sikre børns sociale kompetencer samt at sikre at alle børn inkluderes. Pædagogerne skal være med til at give det enkelte barn tryghed og med deres faglige indsigt vejlede barnet. Vi foreslår derfor at: Udnytte muligheden for at SFO og skole bruger de samme pædagoger til de samme børnegrupper, og at pædagoger indgår i teams med lærerne. Pædagogerne kan have et særligt øje for barnets sociale kompetencer. At pædagogtimer prioriteres, hvor det udover at gavne det enkelte barn skaber ro omkring børn med særlige behov i klassen. I barnets skole er pædagogerne en væsentlig gennemgående figur. Pædagogerne samarbejder med forældrene igennem hele skoleforløbet, og ses som ressourcepersoner også på mellemtrinet og i udskolingen. Der er behov for en styrket dialog imellem faglige organisationer og Aarhus Kommune. FORÆLDRENE Forældrene er en af skolens allervigtigste aktører. Skolen skal også være forældrenes skole og forældrene er en væsentligt samarbejdspartner. Forældre skal inddrages i elevernes skoledag og benyttes som ressource. Folkeskolen kan med fordel bruge inspiration fra de frie skoler og deres evner til at bruge forældre som ressource. Lærere og pædagoger er centrale i folkeskolen, men mange andre voksne spiller en rolle i skolens hverdag: Side 8 af 29 Kommunalpolitisk program

9 SOCIALRÅDGIVERNE Jo tidligere problemer bliver opdaget, des bedre og nemmere kan løsninger opnås. Ud fra den tankegang vil Radikale Venstre tilknytte en socialrådgiver til de enkelte områder ved folkeskolerne i Aarhus. Formålet med skolerådgivningen er at understøtte skolen og forældrene i arbejdet med børn og unge. En decentralt placeret socialrådgiver kan styrke forebyggelsen af sociale problemer. Det kan der også være god økonomi i. Vi foreslår derfor at: Socialrådgivere placeres fysisk på skolerne. Skolesocialrådgiverens rolle er koordinerende i forhold til skolen, SFO, fritidsafdelingen, PPR og tale-høre pædagoger. Socialrådgiveren kan i samarbejde med skolen vurdere og beslutte, at den forebyggende indsats omkring et barn er en samtale med skolepsykologen, eller det kan aftales, at en voksen i klubben eller fritidsordningen har et særligt øje på barnet. Socialrådgiveren skal deltage i dialogmøder samt børn- og ungefora. Socialrådgiveren kan i samarbejde med skolen visitere til støttende foranstaltninger. Socialrådgiveren kan have en støttende funktion i underretningssituationer. Ressourcen til dette findes ved at flytte socialrådgiverne fra det centrale område ud til de lokale områder. UDDANNELSESVEJLEDERE OG UU - Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus I Ungdomsuddannelsesvejledningen er også en vigtig institution i kommunen. UU står sammen med forældre og folkeskolen for at guide de unge bedst mulig gennem junglen af uddannelsesvalgmuligheder. For de allerfleste unge går valget nemt og smertefrit. UU-vejlederne erklærer de unge uddannelsesparate og ungdomsuddannelserne står i kø for at tage vel imod dem. Imidlertid findes der i hver årgang nogle unge, der har brug for ekstra hjælp, og UU-vejledningen i Aarhus har en del projekter i gang netop mht. denne målgruppe. UU-Aarhus skal have den bedst mulige støtte til disse projekter, der er absolut nødvendige, hvis målsætningen om en ungdomsuddannelse til mindst 95% af hver ungdomsårgang skal opfyldes i Aarhus. Vi mener derfor at: Vejledning planlægges som en del af klassens årsplan. Uddannelsesvejlederen skal være en aktiv medspiller for klasselæreren bl.a. i forbindelse med tilrettelæggelse af praktikforløb, tilmelding til ungdomsuddannelse og vurdering af den enkelte elev ved ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelse. Uddannelsesvejlederen skal have mulighed for løbende kontakt/vejledning/dialog ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, hvis 95 % målsætningen skal lykkes. Der skal udvikles nye projekter målrettet nydanske drenge, så disse støttes bedst muligt. UU skal informere om alle ungdomsuddannelser. Side 9 af 29 Kommunalpolitisk program

10 DE FRIVILLIGE ORGANISATIONER Frivillige organisationer skal ikke overtage dele af undervisningen det er og forbliver en kerneopgave for folkeskolen - men de frivillige er en ressource, der kan støtte børn igennem skoleforløbet. Det kan være lektiehjælp, støtte til børn, som har brug for lidt ekstra personlig hjælp, eller mentorordninger. Det er vigtigt, at initiativerne kommer nedefra fra de frivillige organisationer. Opgaven for kommunen og skolerne er at anerkende og inddrage de frivillige ressourcer. Derfor foreslår vi at: Alle folkeskoler i Aarhus Kommune har en tilknyttet lektiehjælp drevet af frivillige organisationer. Det gør en forskel, at lektiehjælpen drives af frivillige, som har tid, overskud og en ikke elev-baseret tilgang til børnene. Samarbejde mellem børne- og ungeforvaltningen og de frivillige organisationer styrkes. Forvaltningen via skriftligt materiale og seminarer sammen med de frivillige organisationer styrker indsatsen omkring allermest sårbare børn specielt ved underretningssager. Bruge frivillige som skolefeer, der støtter barnet med de udfordringer, der er ved at gå i skole. SFO Skolefritidsordningen (SFO) er blevet "Barndommens Gade". Derfor er det vigtigt, at der i SFOen er plads til leg og udvikling gennem leg. SFO en skal også være stedet, hvor alle børn udvikler alle deres talenter for herigennem at lære, at alle er gode til noget, også de børn, der kan have et eller flere skolefag, der falder dem svært. Da børnene er i SFO en stor del af deres fritid, er det vigtigt, at der bliver taget hånd om lektier, så lektielæsning ikke behøver at foregå lige inden barnet skal i seng. Derfor foreslår vi at: SFO erne tilbyder en bred vifte at aktiviteter, som eleverne kan melde sig til. Der i samarbejde med lokale sportsforeninger og andre foreninger tilbydes aktiviteter i foreningernes regi i SFO-tiden. I første omgang kan det ske på forsøgsbasis på et par skoler. Der planlægges daglige bevægelsesaktiviteter for børnene SKOLENS FOKUS PÅ SOCIAL MOBILITET Uddannelse er den vigtigste faktor i forhold til social mobilitet. Der skal være fokus på, at eleverne uanset baggrund så vidt muligt skal have det samme videns grundlag og samme almene dannelse, når de forlader folkeskolen. Folkeskolen skal have fokus på skolens og lærernes mulighed for og evner til at nå alle elever uanset baggrund. Der skal være konkrete anvisninger til både elever og forældre på, hvad eleverne kan læse, arbejde med etc. ud over det almindelige skolearbejde. Derfor foreslår vi: Lærerne skal gøres bevidste om at de er ofte den vigtigste enkeltstående faktor i et i at bryde et barns sociale arv. Tro på barnet og evnen til at tale barnets sprog skal mestres Mere konkrete anvisninger mht. litteratur og aktiviteter Fokus på livsduelighed En kuffert med bøger til børnenes fritidslæsning for at hjælpe forældrene med at anbefale bøger, som deres børn kan læse, samt hjælpe dem med at opmuntre til læsningen Side 10 af 29 Kommunalpolitisk program

11 FRIE SKOLER Aarhus har mange gode frie skoler. Radikale Venstre er fortaler for de frie skoler, og vil gerne styrke deres eksistens i kommunen. Skolerne er baseret på et fundament af frie rammer i Loven om frie grundskoler. I et tæt samarbejde med forældre udfordrer og eksperimenterer de hver dag inden for rammerne og skaber gode skoler ud fra et særligt pædagogisk grundsyn, fagligt fokus, kreativ profil eller lignende. Det giver gode og mangfoldige alternativer til Folkeskolen og eksperimenterne er en styrke i det danske samfund, og en væsentlig del af den radikale historie. Skolerne skal bevares frie og Radikale Venstre er derfor tilhænger af, at de får ligeværdige vilkår. De frie skoler modtager i dag et statstilskud svarende til 71% af udgifterne til en elev i folkeskolen. Vi foreslår derfor at: De frie skoler inviteres ind i lokale samarbejder og tænketanke med folkeskoleledere, foreningsfolk, erhvervsfolk mv. Her kan de dele erfaringer som skolerne ofte gør med at opfylde 95% målsætningen eller højnelse af det faglige miljø Frisindet og den frie idé skal understøttes i Aarhus. Det er med til at fastholde skatteborgere, at der er et varieret udbud af skoler Radikale støtter at der findes internationale frie skoler DAGINSTITUTIONER Forskning viser, at daginstitutioner har en meget stor betydning for børns udvikling. Vi ønsker derfor at indføre nye minimumsrammer for daginstitutionernes arbejde og en bedre normering. Rammerne skal fastsættes efter behov i den enkelte institution, ud fra kriterier som alder, sociale forhold, sprogbarrierer, personalet og forældrenes ønsker etc. De institutioner, der har mest behov, skal have flere ressourcer. Til gengæld ønsker vi frihed for personale og forældre til selv at indrette den enkelte institution inden for overordnede rammer, så kommunen mindst muligt detailregulerer. Vi foreslår derfor: Mindst en fuldtidspædagog/medhjælper til 3,2 vuggestuebørn. Det svarer til mindst 4 voksne til en stue med 13 vuggestuebørn. Mindst en fuldtidspædagog/medhjælper til 6,3 børnehavebørn. Det svarer til mindste 3 voksne til en stue med 19 børnehavebørn. Minimum 1 pædagog pr. 1 pædagogmedhjælper i vuggestuer. Minimum 3 pædagoger pr. 2 pædagogmedhjælpere i daginstitutioner. Muligheden for forskellige åbningstider udvalgte institutioner. Forsøg med institutioner, der har døgnåbnet. Mulighed for differentieret normeringer i institutioner med særlige behov. Sund og næringsrig kostordning, hvor børnene inddrages i madlavningen. Aktivitetspulje, der kan søges af institutioner, pædagoger, forældreråd og bestyrelser til ekstra aktiviteter eller ekstraordinere forbedringer med særlig vægt på integration, kultur, kunst og miljø. Flere midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Institutionerne skal selv råde over midler og prioritere efter behov. Unødvendige regler og administration skal identificeres og reformeres. Side 11 af 29 Kommunalpolitisk program

12 Forældrebetaling for dagsinstitution og SFO skal falde yderligere ved barn nr. 3. Yderligere børn skal være gratis for forældrene. Endnu større fokus på overgang fra børnehave til skole. UDSATTE BØRN Udsatte børn kommer fra udsatte familier, men ingen familie fungerer dårligt med vilje. Det er ikke nok med en isoleret indsats for et barn eller en ung for derefter at sende dem tilbage til den samme svære livssituation. En indsats, der hjælper hele familien, er til gavn for alle. Utilpassede børn og unge skal hjælpes før situationen er fastlåst. Den unge skal tilbydes ro og stabilitet, som ofte er en mangelvare hos udsatte børn og unge. Hvis det ikke er muligt i familien eller netværket, skal det kunne findes i nærmiljøet, skolen eller fritidstilbud. Kommunen skal understøtte at børn kommer godt i gang med livet, kommer i gang med en positiv udvikling og trives både når de befinder sig i Kommunens institutioner og i familien og hjemmet. Ingen indberetninger fra barnet eller den unges omgivelser må blive overhørt. Der skal følges op med hjælp til barnet/den unge. Anbringelser kan være nødvendige og skal bruges, når de varetager barnets tarv, ikke omgivelsernes. Aarhus bør åbne et børnehus, hvor børn kan gå hen og få hjælp akut hos specialuddannede voksne. Sikre at alle medarbejdere med børnesager har den bedst mulige uddannelse. Alle skoler bør have socialrådgiver tilknyttet. Kommunen har et ansvar for mængden af børnesager pr. sagsbehandler. Der skal være et loft. Socialrådgiverne anbefaler maksimum til en medarbejder. Lokal indsats mod tvangsægteskaber og æreskriminalitet med oplysningskampagne og lignende. Indsats for at styrke netværk og videndeling for frivillige, ildsjæle og organisationer. Fokus på uddannelse af integrationskonsulenter i Aarhus. Arbejde for at få uddannelsen af integrationskonsulenter til Aarhus. Akut indsats overfor børn i krisecentre for langt tidligere at forebygge psykiske og sociale problemer. Når barn og mor sendes hjem, skal der ske en opfølgende indsats. Efteruddannelse for sundhedsplejersker og daginstitutioner, som i særlig grad har kontakt med de udsatte børn. De overtager den rolle som blandt andet skolelægerne havde tidligere med at identificere og forebygge sociale og sundhedsproblemer. Styrke sundhedsplejen med særlig indsats overfor socialt udsatte familier med hyppigere besøg og besøg helt op til 2 og 3 års alderen. Unødvendige regler og administration skal identificeres og reformeres. Forebyggelse af unødvendige magtanvendelser ved bedre uddannelse af personale og en forbedring af rammerne i institutionerne. Dette gælder f.eks. for børn med ADHD eller autisme. Skolerne skal fortsætte og udbygge evnen til social inklusion og integration af alle børn i klassefællesskabet ved efteruddannelse og støtte til lærere i at omsætte dette i praksis. Side 12 af 29 Kommunalpolitisk program

13 Udsatte børn skal i højere grad kunne sikres stabilitet i den kommunale sagsbehandling og hjælpes til at kunne kontakte en sagsbehandler på eget initiativ. Daginstitutionerne skal have øgede muligheder for at imødekomme og støtte børn der mistrives. Derfor skal der flyttes midler ud i institutionerne, som har den daglige kontakt med barnet. Udsatte børn skal fortsat tilbydes mad i de kommunale institutioner og skoler. En evaluering af Fritidspasset, herunder om det målgruppen er den rette og/eller bør udvides. Fortsat fokus på at opmuntre til bevægelse hos børnene, såvel integreret i fagene og ved indretning af skolernes inde- og udemiljø. SFO-erne har alle muligheder for at kunne sætte sundhed højt på dagsordenen og skal kunne søge puljer, hjælp og støtte for at fremme dette. Også til f.eks. at lave mad eller bage med børnene, tage på vandreture i naturen omkring Aarhus. UDSATTE UNGE Aarhus er en by med mange unge. Der er stor forskel på hvilke uddannelser eller arbejde de unge varetager, herunder fritidsjobs. At have et aktivt liv og en uddannelse øger trivsel og sundhed og det må også i sundhedsmæssig henseende ses som et mål at unge får en uddannelse. De unge har også et mangfoldigt fritidsliv, hvor nogle er meget sportsaktive og andre slet ikke udfolder sig fysisk. Sammenholdt med at de unge i takt med alderen selv vælger livsstil, er der stor forskel på sundheden hos de unge og der er udpræget social slagside. Ligeledes er der ungdomsmiljøer hvor der er misbrug og risiko-adfærd. Derfor ønsker Radikale Venstre at: At mindst 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse idet også trivsel og sundhed øges hvis den unge har gennemført en uddannelse. Ungdomsuddannelserne kan få støtte til at hjælpe de unge med sundheds- og trivselsproblemer Skoler skal kunne søge hjælp, støtte og vejledning til at drive sunde kantiner, hvor de studerende kan nyde mad, der til lave priser hjælper de unge med at få et godt måltid og hvor man til en fordelagtig pris kan få en kold aftenspakke med hjem. En turnusordning skal gøre et konsulentkorps på ungdomsuddannelserne tilgængeligt, med vejledningsekspertise inden for forhold, der kan styrke unges trivsel bl.a. med kompetencer til at hjælpe og vejlede inden for stresshåndtering, eksamenshjælp, afklaring af rettigheder i et studiejob, økonomi, etc.. Konsulentkorpset skal være synligt en dag om ugen eller hver 14. dag, hvor de har fast mødetid på skolen. Unges brug af rusmidler og eller misbrugsproblemer er belyst i adskillige rapporter, som viser store forskelle, bl.a. betinget af sociale forhold. Derfor skal der laves differentieret indsats, herunder støtte og hjælp til forældre, der har mistanke om at deres barn har et misbrugsproblem. Den kommunale tandpleje skal udvides til at dække frem til 21. år ved social indikation. Der skal på ungdomsuddannelser med høj andel af udsatte unge ansættes eller udstationeres socialfagligt personale, som skolens lærere og elever kan gå til med sociale, sundheds og trivselsproblemer. Der skal oprettes flere boliger med fællesskaber til udsatte unge - også dem under 18, der må flytte hjemmefra. Side 13 af 29 Kommunalpolitisk program

14 Undersøge muligheden for at oprette et ungdommens hus med fremskudt sagsbehandling, hvor unge kan lide at komme, og som kan blive indgangen til det sociale hjælpeapparat. TEKNIK, MILJØ OG BYUDVIKLING DEN BÆREDYGTIGE BY Miljø, byudvikling og kultur hænger sammen og er afgørende nøgleord for radikal politik. Det handler om forskellige politiske ansvarsområder, men i den radikale optik, er der en tæt, nærmest organisk sammenhæng mellem dem. Byudvikling er kun vellykket, hvis der samtidig bliver skabt et godt miljø og et velfungerende og differentieret kulturliv. Det gode byliv skabes ved gode boliger, et godt trafiksystem for kollektiv såvel som privat transport. Byens gode liv betyder også, at man skal have adgang til et bredt og kunst- og kulturliv. Samlet set giver det en stærk identitet i byen og gør, at uddannelser, erhvervsliv, friluftsliv og det sociale liv kan blomstre. Derfor er kampen for et bedre miljø på alle niveauer afgørende. Fra den lokale fredsskov til den globale klimakrise har vi alle et ansvar. Vi skal tage hensyn til natur og mennesker i alle vores beslutninger, så vi skaber et sundt og levedygtigt miljø til gavn for alle. En god miljøpolitik, naturpolitik, byplanlægning, borgerinddragelse, viden, økonomi og infrastruktur skal altid tænkes i sammenhæng. Vi vil derfor søge at videreudvikle Aarhus modellen for borgerinddragelse, så vi sikrer borgernes mulighed for indflydelse på de beslutninger, som byrådet tager. I en kommune lægges de vigtigste målsætninger for miljøet, når kommunens Planstrategi og efterfølgende Kommuneplan med Miljøhandlingsplan vedtages i sidste del af en byrådsperiode. Når vi planlægger nye bysamfund, skal de bestå af mange for skellige boligtyper, ejer/lejer, parcelhuse/etageejendomme, erhverv/privat. Dermed undgår vi risikoen for, at et område udvikler sig socialt skævt. Vi skal have boligområder, hvor mennesker trives og kan leve et helt liv. I et sådant diversitets-byggeri med forskellighed i priser kan samfundslagene blandes, da alle professioner vil have råd til at bo i indre by og ikke bliver nødt til at pendle langt til arbejde. BY I VÆKST Aarhus skal være en mere bæredygtig kommune med en klar og ambitiøs målsætning om, at være CO2- neutrale i 2030 samtidig med at vi vokser til aarhusianere. Det opnår vi blandt andet ved: Byen skal vokse ved byfortætning, lavenergibyggeri, udvikling af den kollektive transport, letbane, bedre forhold for cyklister, cykelhandlingsplan, miljøzoner, bæredygtig fjernvarme, der går fra kul til vedvarende energi, aftaler om lavere energiforbrug etc. Side 14 af 29 Kommunalpolitisk program

15 Aarhus skal forsætte CO2-kortlægningen af byen, så vi kan tage de rigtige valg i fremtiden. Vi skal handle på baggrund af den til enhver tid bedste viden. Derfor skal kommunen samarbejde med relevante forskningsinstitutioner og virksomheder, så ny viden om miljø og bæredygtighed sikres til gavn for alle parter. Samtidig giver det studierelevant arbejde til nogle af vores bys studerende og potentielt nye dygtige medarbejdere i kommunen. Kommunen står over for store energiomlægninger, hvori der blandt andet indgår vindenergi. Vindmøller er efterhånden et meget udskældt alternativ til olie og kul. Det er et stort problem, da kommunen har svært ved at finde egnede opstillingssteder. Vi skal derfor arbejde målrettet for, at vi finder de bedste løsninger for opstilling af vindmøller, der samtidig respekterer folk i omegnen. Vi skal arbejde for distribueret bæredygtig el-produktion (sol, vind, bølge m.m.) og anspore folk til at tage ejerskab med økonomiske incitamenter og andre fordele ved for eksempel køb af andele i vindmøller. Vi støtter den omlægning af fjernvarmeforsyningen, der er i gang i Aarhus, fra fossil til biobrændsel, forudsat at det foregår bærerdygtigt. For at hjælpe husejere til at få lavet mere energieffektive boliger vil vi arbejde for en kommunal energivejleder til rådgivning af borgerne om energirigtige løsninger i hjemmet og på jobbet. Servicen skal være gratis. De Bynære Havnearealer skal fortsat udbygges ud fra en tankegang om mangfoldig sammensætning af lejebolig, ejerbolig, erhverv, detailhandle, kultur, offentligt byggeri og lignende. Pakhus 27, Nordhavnsgade 12-14, skal forsøgt bevaret og ikke nedrives som planlagt. Arealet er lagt ud som en stor offentlig plads, men der bør være plads til at bevare denne gamle unikke bygning, der kan bruges som fleksibelt hus til fx turister fra krydstogtskibe, begivenheder og events på havnen mv. Der skal undersøges om det er hensigtsmæssigt at anlægge en lufthavn tættere på Aarhus end den nuværende ved Tirstrup, der ikke fungerer optimalt eller er rentabel. Vi støtter op om forsøget med at placere havvindmøller i Aarhus Bugt og Kattegat. Arkitekturpolitikken skal fortsat udvikles og forbedre så vi sikrer høj arkitektonisk kvalitet, der går i samspil med det lokale miljø og lokalplaner samt brander Aarhus som design- og arkitekturby. Samtidig skal der større fokus på mellemrummene mellem byggerier, så der skabes sammenhæng og helhed mellem bygninger. Vi skal værne om vores bys kulturelle og arkitektoniske værdier og passe på især de specielle kvarterer, som fx Øgaderne, Latinerkvarteret, Trøjborg og Frederiksbjerg. Herunder bevarende lokalplaner som Latinerkvarteret. Der skal bygges en cykel- og gangbro fra De Bynære Havnearealer til træskibshavnen, der skal kunne åbne automatisk eller med fjernbetjening for lystbåde via mobile enheder. Byen skal fremme urbane parker og rekreative grønne åndehuller i forskellige størrelser indenfor i bygninger og ejendomme. Fortsat at sikre attraktive grønne miljøer, herunder Urban Gardening, vertikal forgrønning, taghaver, øget biodiversitet og små grønne mikro-miljøer, hvor det kan passe ind i byen. Side 15 af 29 Kommunalpolitisk program

16 STØJBEKÆMPELSE Støj er et overset problem, som bør få større opmærksomhed i kommunens støjpolitik. Kommunen arbejder med en strategi for flere støjdæmpende belægninger og trafikomlægninger, som er ved at blive implementeret. Hertil skal effektive støjbarrierer langs veje gøres til en del af kommunens strategi. Der skal arbejdes for en generel reduktion af biltrafikken. Det vil samtidig have den gode bivirkning, at CO2 udslippet og omfanget af huse, der er usælgelige på grund af støj, reduceres. Radikale Venstre i Aarhus Kommune vil arbejde for at gadebelysning bruges aktivt i støjbekæmpelsen, særligt i nattelivet, hvor skarpt, koldt lys kan bidrage til uro og konflikter. Lysforureningen skal mindskes, hvor det er muligt, til gavn for natur og mennesker. BYMILJØET Når der arbejdes med byfortætning, er det vigtigt at fastslå, at byens lunger i form af parker, små naturområder etc. ikke reduceres, snarere tværtimod. Vi ønsker, at Aarhus skal blive en grønnere by med flere intime oaser med græs, permanente bænke og stedsegrønne buske og træer blandt andet på byens nøgne pladser. Da klimaforandringerne også påvirker Aarhus i form af blandt andet oversvømmelser, vil vi arbejde for, at kommunen viser rettidig omhu og løbende evaluerer sin strategi for fremtidssikring af byen mod klimapåvirkningerne. Husejere skal opfordres til at sikre sig installation af fx faskiner og grønne flader, evt. grønne tage. Mulighed for at rabatterne ved store veje kan forblive vilde. Flere grønne områder i byen for at forhindre oversvømmelser. Mølleparken sidste fase skal igangsættes. Den rekreative vision for Aarhus Å skal fastholdes (Den Blå Rambla). Fredning af Tåstrup Mose. Ren by indsats skal fortsætte med oplysning og kampagne. Øgede midler til grøn pleje (græsslåning, ukrudt) og opmuntre til en udvidelse af den frivillige ordning, som er blevet til på initiativ fra borgerne selv. Aarhus Brandvæsens behov for ressourcer skal vi fortsat have fokus på, så vi sikrer et godt og sikkert beredskab, især med henblik på sikkerheden på havnen og optimal placering af nye brandstationer. Aarhus Havn skal være sikker for alle. Derfor arbejder vi på en samlet klassificering og risikovurdering for hele havnen, så vi kan få det rette beredskab og indrette området bedst muligt med hensyn til sikkerhed og miljø. Vi er positive overfor, at der på sigt bygges en multihal i Aarhus, og at der i det hele taget bygges flere sportsfaciliteter såsom et centralt skøjtestadion og udvidelse/nybyg af svømmehaller. Dette skal blandt andet aktivere børn til at dyrke mere motion og sport. Gøre havnemiljøet grønt i forbindelse med udbygning af havnen. Side 16 af 29 Kommunalpolitisk program

17 DET ÅBNE LAND Kommunerne har ansvaret for skovrejsning. Vi vil øge kommunens skovareal til gavn for CO2 balancen, grundvandet og ikke mindst borgernes mulighed for tæt adgang til rekreative miljøer. Landbruget er et produktionserhverv og skal ligesom andre erhvervsvirksomheder medvirke til at reducere udledning af drivhuskasser, næringssalte og anden forurening til naturen. Fredning vil vi bruge, der hvor det er nødvendigt for ansvarsfuld sikring af udsat natur. Vi vil arbejde for flere vådområder som søer og moser til gavn for natur, grundvand og vandmiljø, gerne i bynære områder. Kommunen skal støtte op om initiativer til økologisk landbrug. Radikale Venstre vil arbejde for, at økologi bliver et af kommunens brands, hvor byen er kendetegnet ved blomstrende økologiske landbrug, der mindsker landbrugsudledninger, forbedrer dyrevelfærd og giver sundere mad. For at værne om regionens biodiversitet, vil vi arbejde for, at byen ikke breder sig ud til yderligere naturområder og åbent land, og at man i stedet bygger i højden og/eller bruger eksisterende tomter. Fortsat økologisk drift af kommunens jorde. MILJØ, TRANSPORT OG UDVIKLING Samfundet skal på alle niveauer have en god infrastruktur, for det er en forudsætning for et sundt samfund. Lige fra den enkelte borgers lige ret til rent vand til hele byens mulighed for at tiltrække ressourcestærke økonomier og dermed et sundt erhvervsliv. En samlet planlægning af infrastrukturen er en mulighed for at minimere borgeres transportbehov til og fra arbejde og indkøb samtidig med, at de får et bæredygtigt alternativ til bilen. Veje, cykelstier, kollektiv trafik, fjernvarme, vandledninger, kloakker, affaldshåndtering etc. Infrastruktur er for samfundet, hvad kredsløbet er for organismen. Hvis vi har mangler på dette område, fungerer samfundet tilsvarende dårligt. Mange ting skal falde på plads, for at den optimale, bæredygtige infrastruktur er opnået. Radikale Venstre vil arbejde for følgende tiltag: Markedsføring af cykler, busser og tog som alternativer til biler. Vi vil arbejde for et effektivt og billigt offentligt transportsystem, der kan udgøre et seriøst alternativ til privatbilismen. Der skal etableres Park n Ride parkeringspladser uden for byen nær bygrænsen, så folk kan stille deres biler dér og tage cyklen eller det offentlige resten af vejen evt. med en shuttlebus ordning. Park n Ride bus skal være billigt og nemt. For eksempel kunne parkeringsbilletten bruges som billet til shuttlebussen. Et Park n Ride system vil bidrage til mindre trafik, støj, forurening og trængsel i byen. Tilknytning til supercykelstier og overdækket cykelparkering. Vi vil arbejde for, at virksomheder lægger deres arbejdspladser nær indfaldsveje og motorveje, så ikke alle (især bilister) skal helt ind til byen for at gå på arbejde. Virksomheder skal også opfordres til at lægge deres firmaer nær offentlig transport for at gøre den transportform til det nemme valg. Radikale Venstre vil arbejde for, at der bliver en times rejsetid til København, herunder muligheden for at oprette en fast forbindelse over Kattegat. Vi arbejder for, at alle Østjyllands jernbanestrækninger bliver elektrificeret, og at det på længere sigt sker i et samarbejde om at elektrificere tognettet i hele landet. Side 17 af 29 Kommunalpolitisk program

18 Aarhus bør være central i energi- og miljøspørgsmål i dialog med stat og region. Fx omkring store satsninger Vi skal arbejde på at få borgerne med i et personligt engagement, for at nå CO2 målsætningen, fx via initiativer som Grønne Diplomer, der både skaber fokus på adfærd og forbedringsmuligheder. Det bør også ske gennem en indsats op til Kulturhovedstad Sikre at samtlige kommunens bygninger får gennemført alle relevante energi-renoveringer (også dem med en lidt længere tilbagebetalingstid). Fokus på lokale energi- og miljødemonstrationsprojekter, hvor lokale aktører kan gå sammen og vise fx renoveringstiltag for husstande. Installation af solceller på alle kommunale bygninger, hvor dette giver mening. Vi støtter den målrettede indsats fra kommunen om, at offentlige køretøjer i byen løbende erstattes af el-drevne biler, hvor det giver mening. Incitamentsordninger for ansatte ved kommunen til at lade bilen stå derhjemme ved at tilbyde elbiler og el-cykler til at komme rundt i ved møder ud af huset i arbejdstiden. Desuden ønsker vi incitamenter såsom gratis og/eller reserverede parkeringspladser for el-biler og tilgængelige ladestationer. Ny vinge til den Permanente og oprettelsen af sandstrand med kapacitet til et par hundrede mennesker. Tid-til-næste-bus -skilte ved alle busstoppesteder. Bilfri midtby. Flere sivegader, større parkeringsmuligheder uden for centrale midtby. Bispetorv skal være et levende torv og ikke en parkeringsplads. Mulighed for shuttlebus i indre by fx cirkelruten; Banegården, Havnen, Nørre Alle, Vesterport, Thorvaldsensgade. Bedre cykelparkering i centrum (bl.a. ved banegård, rådhus) og flere og bedre cykelstier. Fortsat kampagne: F i skole. Fjernelse af dobbelttakst i busserne om natten. Det er et levn fra gamle dage, at natbusser skal koste dobbelt så meget som dagbusserne. I København har man allerede indført, at det ikke skal koste dobbelt om natten i hverken busser eller tog. Det skal få flere til at tage bussen, og betale billetten. For at imødekomme ønsker fra unge og studerende, der bruger natbusserne meget, vil vi arbejde for, at de kommer til at køre en gang i timen. I øjeblikket går de for sjældent. Det skal undersøges om de store busser til 50 passagerer på sigt kan erstattes af mindre og støjsvage el- og gasbusser i nattetimerne. Der skal være mulighed for at betale med mobile enheder for at gøre det nemmere og mere fleksibelt at køre med kollektiv trafik. Kommunen skal opfordre en privat tjeneste til at formidle kontakt mellem privatpersoner, som ønsker at lave fælles kørselsordninger (car pool). Kommunen kan give ordningen omtale og eventuel tilbyde gode parkeringsordninger. Evaluering af den kollektive trafik i Aarhus. Parkeringsmuligheder for turist- og skolebusser på de bynære havnearealer. Side 18 af 29 Kommunalpolitisk program

19 FODGÆNGER- OG CYKELBY Vi vil arbejde for at gøre Aarhus til en fantastisk cykelby med cykel-superstier, som man planlægger i København. Det vil sige under- eller overføringer af cykeltrafik ved trafikerede veje og grønne bølger af trafiklys for cyklister (såvel som for bilister). Brede cykelstier, der også har plads til børnetransportcykler. Vi ønsker at etablere flere cykelstativer på fortove, pladser og uden for supermarkeder, restauranter m.m. Det skal dæmme op for tilfældig parkering af cykler, hvor de er i vejen for de gående. Plads til cykler i busser, tog og letbane. Vi skal have tænkt cyklen ind helt fra starten af, både når busserne køber nye vogne hjem, når togene bliver designet, og når letbanens vogne skal projekteres og sendes i udbud. Transport af cykler skal være gratis og nemt. Vi vil cykeltyverier til livs. Vi vil derfor arbejde for at finde en løsning sammen med forsikringsselskaberne og politiet, hvilket blandt andet kan gøres med en cykelchip, som identificerer ejeren af den stjålne cykel. Chippen kan også bruges til at få ryddet op i cykelstativerne ved stationen, da mange af cyklerne er stjålne og kan fjernes, hvis de identificeres som stjålne. Aarhus skal have en fodgængerpolitik, der blandt andet skal arbejde med, hvordan vi skaber gode oplevelser som fodgænger i vores by. Blandt andet hvordan skaber vi naturlige bevægelsesmønstre i byen, der understøtter vores erhvervs- og kulturliv. Hvordan skaber vi en nem og bekvem gang fra p-pladser til detailhandelsområder? Hvordan skaber man den bedste belægning og lys for fodgængere? Hvordan skaber vi endnu mere behagelig og menneskevenlige opholdsområder og parker, der både appellerer til leg, rekreation, ro og liv? Vi ønsker bedre oprydning af efterladte cykler. AFFALDSHÅNDTERING Radikale Venstre opfatter affaldsproblematikken som et vigtigt led i kampen for en bæredygtig by. Affald er også et hovedtema inden for kommunens bæredygtighedsstrategi, som løbende revideres, efterhånden som tiltagene afprøves. Radikale Venstre støtter op om kommunens Affaldsplan, som indeholder mange gode initiativer. Genbrug af industrielt affald fungerer i de fleste kommuner meget bedre end genbrug fra husstande, derfor skal vi fokusere meget mere på det private affald. Der skal være kontinuerlig information til befolkningen om affaldssortering i Aarhus på grund af de mange nye tilflyttere - med bedre og koordineret vejledning ved stederne for affaldssortering i hele kommunen. Ensartede affaldssystemer imellem kommunerne og især inden for kommunerne. Der findes mange forskellige regler inden for få karréer i Aarhus. Folk bliver opdraget til ét system, og når de så flytter til en anden lejlighed i Aarhus, er der et helt andet gældende. Kildesortering skal finde sted tæt på boligerne i kategorierne glas, papir, plast (hårdt/blødt), jern/alu, batterier. Det skal gøres meget nemmere for husstande at kildesortere for at få et mere effektivt genbrug i husholdningerne. Grønne fodspor og andre sjove gags og beholdere, som tiltrækker brugernes opmærksomhed hen mod affaldssorteringsposter, som man har nogle steder i København. Beholdere behøver ikke at være så anonyme og stilrene, og frem for alt skal de være store og mange. Side 19 af 29 Kommunalpolitisk program

Folkeskolen i Odense. - Fra barn til medborger

Folkeskolen i Odense. - Fra barn til medborger Folkeskolen i Odense - Fra barn til medborger Indhold Indledning...1! Vision...1! Tal...1! Læring...1! Valgfag...2! Flere fagkonsulenter...2! Dannelse og medborgerskab...3! Rammerne...3! Bygninger...3!

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Ung og på vej i Odense Radikalt ungepolitiske udspil

Ung og på vej i Odense Radikalt ungepolitiske udspil Ung og på vej i Odense Radikalt ungepolitiske udspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund... 1 Vision... 1 Uddannelse... 2 Samfund og sociale relationer... 3 Odense Radikale Venstre, oktober 2013

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner 2005-2009 Århus Radikale Vælgerforening

Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner 2005-2009 Århus Radikale Vælgerforening Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner 2005-2009 1 Det kreative Århus I fremtiden skal vi tænke kreativt for at fastholde og udvikle vores samfund. Det gør vi allerede

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Socialdemokraterne i Syddjurs

Socialdemokraterne i Syddjurs Tryghed. Handlekraft. Visioner. Socialdemokraterne i Syddjurs Er du klar til valget? Livskraftige børn og unge Vi vil sammen med forældrene skabe helhed, tryghed og sammenhæng i børns og unges opvækst.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere