Det er først nu, da jeg sidder her

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er først nu, da jeg sidder her"

Transkript

1 Afdelingssygeplejerskers samarbejde forsøg på metodeudvikling The central issues of this article are how to establish a workshop with the purpose of improving communication in a group of staff nurses, and how to develop a methodology of research into practice. As theoretical basis of the exercises used at the workshop Ole Vedfelt s psychological theory of subconscious intelligence: creative visualization, drawing, storytelling, and photos was applied. The participants theoretical considerations, their reflections and resolutions are described. Key words subconscious intelligence, development of methodology, research into practice, workshop, staff nurses Det er først nu, da jeg sidder her og analyserer på den historie, at det går op for mig, at det ikke kun var sommerferien, hun blev sur over. Men det var nogle andre ting. Så man kan egentlig godt lære noget ved at sidde og skrive sådan en historie for sig selv, ikke? Fordi der kommer noget andet frem, ikke? (afdelingssygeplejerske, 44 år). Citatet stammer fra en workshop, hvor en gruppe afdelingssygeplejersker i provinsen arbejdede med at udvikle deres indbyrdes kommunikation med det formål at blive endnu bedre til at støtte hinanden i den ofte vanskelige lederrolle, som mellemledere befinder sig i. Nutidens afdelingssygeplejersker befinder sig i et krydspres, hvor oversygeplejersken har den økonomiske beslutningskompetence, og medarbejderne forventer moderne ledelse, hvor de som medarbejdere kan lede sig selv i selvstyrende grupper. Men forventningerne til afdelingssygeplejerskerne er ikke blevet mindre af den grund. Som mellemledere er denne gruppe trængt og kan have brug for et forum, hvor de kan hente støtte og inspiration. Denne artikel bunder i en specialeafhandling, jeg skrev på kommunikationstudiet på RUC (1). I ethvert forskningsarbejde er der et fokus noget er forgrund, og andet er baggrund. I nævnte speciale var metodeudvikling og afvikling af øvelserne på workshoppen forgrund og afdelingssygeplejerskernes kommunikationsudvikling baggrund, selvom netop kommunikationsudviklingen var det nødvendige omdrejningspunkt for processen. Jeg var med i den gruppe på tre, der samarbejdede om projektet. Udvikling og mellemledere hvorfor, og hvem vil være med? Vores motivation udsprang af interesse for det krydspres, mellemledere befinder sig i i moderne organisationer. I en rapport Minna Therkildsen UDVIKLINGSPROJEKT 57 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

2 58 udarbejdet af Kommunernes Landsforening beskrives det, hvordan kommunale mellemledere føler sig meget pressede og ensomme; men hvis der etableres en struktur, hvor mellemlederne har mulighed for at mødes og drøfte deres fælles problemer i en netværksgruppe, sker der det, at mellemlederne her oplever relationer, hvor de kan arbejde åbent med deres udfordringer. Mellemledere, der har en sådan netværksgruppe, angiver, at det er den største kilde til udvikling, læring og støtte (2). I foråret 2001 havde Arbejdstilsynet fokus på hospitalernes arbejdsmiljø (3). Mærkeligt nok var netop afdelingssygeplejerskernes arbejdsmiljø ikke med i arbejdsmiljøundersøgelsen. Afdelingssygeplejerskerne er imidlertid centrale brikker i hospitalshierarkiet. De skal sørge for, at ledelsens administrative beslutninger realiseres af personalet på en sådan måde, at sygeplejen fungerer. Inspireret af netværksundersøgelsen mente vi, at den enkelte afdelingssygeplejerskes evne til at lede kunne styrkes ved, at hun deltog aktivt i en workshop sammen med ligestillede kolleger. Vi ville lave en sådan workshop og arbejde med de refleksioner, der lå bag designet af workshoppen. Vores problemformulering lød: Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 4 november 2004 KLINISK SYGEPLEJE I hvilket omfang kan vi ud fra Ole Vedfelts teori (4) designe en workshop, der udvikler kommunikationen i et netværk af mellemledere? Vi kontaktede forskellige hospitaler, hvor der var positiv interesse for vores idé. Vi valgte et afsnit, hvor afdelingssygeplejerskerne i forvejen mødtes én gang om ugen. Det gjorde vi ud fra en forestilling om, at vi så ikke også skulle til at etablere en mødestruktur i afsnittet, men udelukkende kunne beskæftige os med den indholdsmæssige side af sagen. Ubevidst intelligens det teoretiske fundament Som teoretisk fundament anvendte vi Vedfelts teori om ubevidst intelligens. Vedfelt mener, at det at arbejde psykoterapeutisk bør ses som noget alment menneskeligt og ikke som behandling af sygdom. Det er nemlig i mange tilfælde ensbetydende med almene psykiske vækstprocesser. Vedfelt anvender teoretiske metoder både fra vestlige og østlige kulturer. Han har den opfattelse, at mennesket skal forstås som et åbent system. Et system, der er en helhed, hvor kroppen og psyken er i et konstant samspil, også med det omgivende miljø. Han mener, at vi fødes med et komprimeret informationsmateriale, hvorfra vores bevidsthed kan hente informationer. Han argumenterer for sit perspektiv med en blanding af naturvidenskabelige og fænomenologiske forskningsresultater og anvender systemteoretisk/kybernetisk psykologi og informationsteoretiske teorier til at udvikle sin psykoterapeutiske teori. I denne teoretiske tilgang er den rationelle, vågne bevidsthed ikke det højeste bevidsthedsniveau i mennesket. Der findes højere bevidsthedsniveauer, som man kan kommunikere med, fx gennem drømmetydning, hypnose, meditation, tegneøvelser og andre øvelser, der inddrager kroppen (4-5). At anvende denne teoretiske tilgang forpligter. Vedfelts teori kan ikke blot læses og anvendes som en rationel forståelse. Pointen i teorien er jo netop, at dybere og mere intelligente lag i bevidstheden skal have muligheder for at komme til orde. Derfor arbejdede vi selv som studerende med meditationsprocesser og tegning. I nogle sammenhænge gav det os indsigt og ahaoplevelser; men det var også en vanskelig balancegang. Vi havde på den ene side et rationelt projekt med deadline fire måneder senere, og på den anden side blev vi i kraft af meditati-

3 onsøvelserne til tider nødt til at sætte tempoet ned og bruge tid på den personlige indsigt, der fulgte med. Teoretiske og praktiske udfordringer I vores samarbejde med afdelingssygeplejerskerne stod vi over for flere udfordringer. Det var vigtigt, at vi med den valgte teori ikke designede terapeutiske øvelser, der gik for dybt. Samtidig var det også væsentligt, at vi designede nogle øvelser, der dykkede lidt dybere ned og ikke blot virkede på hverdagens bevidsthedsniveau. Øvelserne skulle gerne sætte den interne kommunikation i et nyt og anderledes perspektiv, sådan at gruppen oplevede en erkendelsesmæssig vækst både individuelt og på gruppeniveau. Udfordringen var derfor at kombinere teorien om ubevidst intelligens med afdelingssygeplejerskernes kommunikative ønsker og behov afdækket gennem individuelle interview og derudfra designe øvelser til workshoppen. Det første møde Før vores første møde med afdelingssygeplejerskerne havde vi gjort os overvejelser med hensyn til deres sårbarhed. Hvis de sagde ja til os, inviterede de os ind i deres arbejdsliv. Vi ville få lov at se dem i samspil og i modspil. Vi ville få lov at stille dem spørgsmål. I forbindelse med vores projekt kunne vi samle informationer om dem og deres indbyrdes relationer, som vi efterfølgende kunne analysere. Endelig ville vi i processen se på dem både som subjekter og som objekter. Hverken de eller vi kendte det resultat, der ville komme ud af det. De ville forhåbentlig opnå en erkendelse og udvikling i relation til deres samarbejde. Vi ville forhåbentlig have materiale til et kandidatspeciale. Men der var ingen garanti for, hvad der ville komme ud af vores samarbejde. Kontakten til afdelingssygeplejerskerne blev etableret gennem oversygeplejersken, som introducerede os til afsnittet, der består af fire afdelinger. Hver torsdag er der ledelsesmøde, og det er et afsnit i konstant udvikling. Sidste nye tiltag er oprettelse af akut modtagefunktion på en af afdelingerne. Oversygeplejersken fulgte os til mødelokalet. Der sad allerede to afdelingssygeplejersker og ventede på os. På bordet stod nogle småkager fra et andet møde. Endnu en afdelingssygeplejerske dukkede op og endelig den sidste. To af afdelingssygeplejerskerne havde taget kaffe med, og vi blev budt på en kop. Oversygeplejersken tog afsked og gik. Den ene af afdelingssygeplejerskerne havde en madpakke med og gik i gang med at spise sin frokost. Mens vi holdt møde, fik en af de andre afdelingssygeplejersker stillet den værste sult med småkagerne. Vi tolkede denne oplevelse både som et udtryk for gæstfrihed: At afdelingssygeplejerskerne, selvom de havde travlt, havde husket kaffe til os; men også at de faktisk havde så travlt, at de ikke gav sig tid til frokostpause. Denne tolkning fik betydning for vores fremtidige samarbejde, hvor vi forsøgte at være meget velforberedte og effektive, således at afdelingssygeplejerskerne ikke kom til at spilde deres tid, når de nu havde indvilget i at samarbejde med os. Da afdelingssygeplejerskerne gerne ville samarbejde med os, spurgte vi, om de var klar til første opgave, og da de bekræftede, halede vi engangskameraer op af taskerne et til hver. Vi bad dem tage billeder af deres arbejde som afdelingssygeplejerske. Billeder, der illustrerede, at nu er der virkelig noget ved at være afdelingssygeplejerske!, og billeder, der illustrerede: Sådan en dag/i sådan en situation er det bare rædselsfuldt/frustrerende at være afdelingssygeplejerske! Der blev en vældig energi og megen grineri i rummet i forbindelse med denne introduktion. En sagde leende: Jeg må ned og fotografere min oversygeplejerske! 59 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

4 60 Denne reaktion tog vi som tegn på, at vi var kommet godt i gang med vores samarbejde. Vi sluttede mødet med at aftale et individuelt interview af en times varighed med hver af afdelingssygeplejerskerne på deres afdeling i den kommende uge. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 4 november 2004 KLINISK SYGEPLEJE Interview undersøgelse af afdelingssygeplejerskernes ønsker Vi foretog semistruktureret interview, hvor vi som interviewere havde særlige roller inspireret af teorien om den ubevidste intelligens. Vi spurgte ind til afdelingssygeplejerskens oplevelse af personalet og lederjobbet. Vi spurgte til visioner og ambitioner i relation til egen, afdelingens og gruppens udvikling. To af spørgsmålene formulerede vi, sådan at afdelingssygeplejersken skulle tænke i metaforer med hensyn til egen rolle i afdelingen. Det var interessant at se, hvordan netop de spørgsmål fik den interviewede til at stoppe op og blive tænksom på en hel anden måde end ved de mere konkrete spørgsmål. Det så ud, som om den interviewede mærkede efter der blev stille svaret kom lidt tøvende, og det var tilsyneladende meget vigtigt, at den metafor, der blev præsenteret, nu også var rammende for den følelse/fornemmelse, man forsøgte at billedliggøre. Som eksempler på metaforer på forholdet til personalet og afdelingen så en sig selv som en sanglærke, og en anden så sig selv som en løvemor. Med en bilmetafor beskrev en deltager gruppemøderne som en sportsvogn i fuld fart med oversygeplejersken ved rattet, og en anden brugte et folkevognsrugbrød godt læsset som metafor. Efterfølgende var vi i gruppen overraskede over, hvordan netop metaforerne med så få ord gav os indsigt i afdelingssygeplejerskernes opfattelse af sig selv, deres rolle i afdelingen og deres individuelle oplevelse af fællesmøderne. Analyse af interviewdata og udarbejdelse af hypoteser til det videre samarbejde Efter at samtlige interview var gennemført, analyserede vi hver især materialet. Vi mødtes efter gensidig gennemlæsning til diskussion af vores indtryk og fornemmelser. Med Schöns Den reflekterende praktiker (6) som teoretisk fundament begyndte vi nu at sammenstykke bud på, hvad den enkelte afdelingssygeplejerske havde af ønsker for udvikling, og hvad hun så som udfordringer for sig selv, afdelingen og gruppen. Vi diskuterede, hvordan vi hver især opfattede de forskellige data. Vi tegnede på tavlen vi forsøgte os med tilgange som Denne afdelingssygeplejerske er den alvorlige type, mens denne afdelingssygeplejerske mere er den kontante og hurtige type. Vi havde mange overvejelser og gik vild flere gange. Mange gange stillede vi spørgsmålet: Hvad nu hvis...? Ud fra analysen af og refleksionen over interviewene indkredsede vi fem hypoteser, som vi mente dækkede de mest centrale pointer, der virkede hæmmede på en udvikling af gensidig støtte i gruppen: 1. Oversygeplejersken har en afgørende magtposition i forhold til afdelingssygeplejerskerne. 2. Afdelingssygeplejerskerne udkæmper indbyrdes en magtkamp om, hvem der har den rette fortolkning af god ledelse. 3. Afdelingssygeplejerskerne ser hver især sig selv som bindeled mellem egen afdeling og topledelsen. De ser ikke sig selv som en del af et mellemlederskab. 4. Afdelingssygeplejerskerne er hver især i et dilemma mellem enten at være åbne og imødekommende eller at være cool og forhandlende på møderne. 5. Afdelingssygeplejerskerne ønsker at bruge hinanden mere på møderne,

5 men ved ikke, hvordan de skal gøre det. Ingen er i stand til at forklare os, hvad en forbedring af møderne ville være. De er heller ikke i stand til at sige os, hvad der ikke fungerer på møderne. Disse hypoteser var resultatet af første del af det empiriske arbejde, og med Vedfelts teori om den ubevidste intelligens udviklede vi nu nogle øvelser, der gerne skulle tage højde for disse problemstillinger og samtidig give deltagerne mulighed for at støtte hinanden i relation til udfordringerne. Workshoppen Vi havde indrettet lokalet med grønne planter og sørget for morgenmad. Desværre var der i sidste øjeblik afbud fra en af deltagerne pga. dødsfald. Vi redegjorde for spillereglerne, som vi præsenterede på overhead. Velkommen Tak fordi I vil være med Udbytte Jer og os Spilleregler Tavshedspligt Tåle forskellighed Undgå at vurdere Have lyst til at lege lidt Ret til at sige fra Kun være med til det man har lyst til Programmet for dagen så sådan ud: 1. Fantasirejse 2. Tegning 3. Refleksivt team (samtaler om tegningerne) 4. Fotohistorier 5. Udviklingstrin Fantasirejsen en koncentreret start Vi startede med fantasirejsen alle deltog både os selv og afdelingssygeplejerskerne. Denne fantasirejse var lidt af en udfordring. Afdelingssygeplejerskerne alle i 40 erne er netop den generation af sygeplejersker, der har mødt adskillige fantasirejser enten i uddannelsen eller på kurser. Nogle fantasirejser har været mere kvalificerede end andre, men uanset hvor og hvordan så kan det at skulle slappe af at koncentrere sig om indre fornemmelser at høre blid musik og forestille sig at vandre i naturen opleves provokerende og lidt pjattet. Argumenterne for at bede deltagerne om at tage på denne rejse med os er, at vi alle lever i en stresset hverdag, at vi ofte har 117 ting i gang, at vi allerede tænker på det næste, vi skal, og at netop en sådan afslappende, let meditativ rejse kan være medvirkende til at tømme hovedet for forstyrrende tanker. Fantasirejsen kan medvirke til, at vi kan komme til stede i det samvær, vi her forsøger at skabe. Vores teoretiske overvejelser drejede sig på den ene side om at komme lidt bag om den rationelle hverdagsbevidsthed ved at få deltagerne til at skue indad i egne kropsfornemmelser og på den anden side at guide rejsen sådan, at vi ikke risikerede, at deltagerne kom for dybt og dermed i kontakt med for voldsomt materiale. På rejsen skulle deltagerne forsøge at huske en situation, hvor de følte sig stærke og fulde af energi, og mærke efter i kroppen, hvordan det føltes. Tegningerne en mulighed for fordybelse Efterfølgende blev deltagerne bedt om huske denne styrkefornemmelse og forsøge at tegne følelsen. Der bredte sig en rolig og koncentreret stemning i 61 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

6 62 lokalet. Da alle var færdige med at tegne, tog vi igen på rejse. Denne gang til en situation, hvor oplevelsen var frustration hvor der var noget, som spærrede for energien. Igen bad vi deltagerne komme i kontakt med den følelse, der opstod i kroppen og tegne den. Ved gennem fantasirejsen at øge deltagernes indre opmærksomhed på egne følelser, som derefter blev illustreret gennem tegning, forsøgte vi at bringe ikke-kendt materiale frem for den enkelte deltager og gruppen. Vedfelt siger, at det, der tegnes, ikke er de indre sanseforestillinger, men symboler for dem. Det er vigtigt at have respekt for disse tegninger og behandle dem med varsomhed. Nu var vores deltagere ikke i terapi, og det var ikke vores opgave at lave terapeutisk analyse, men derimod at skabe mulighed for udvikling. I næste trin i øvelsen forsøgte vi gennem en samtale om tegningerne sammen med deltagerne at undersøge symbolerne i tegningerne. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 4 november 2004 KLINISK SYGEPLEJE Samtale om tegningerne Samtalen om tegningerne er inspireret af Henriette Christrups (7) undervisning, hvor pointen er, at styrke og arbejdsglæde kan kaste lys over arbejdsfrustrationer. Vi ville gennem samtalen forsøge at bringe den energi, som der tydeligvis var i den positive tegning, over på den negative tegning for på den måde at give deltagerne mulighed for at erkende, hvad det var, der spærrede for energien i frustrationen. Denne erkendelse kunne måske betyde en bevægelse fra konflikt til løsning. I øvelsen forsøger vi at kombinere Vedfelts vægtning af tegningernes symbolske betydning og følelsernes betydning. Følelserne kan ifølge Vedfelt registrere forskelle og ligheder, give indsigt og skabe klarhed. Praktisk metodisk anvendte vi Tom Andersens (8) og Marshall Rosenbergs (9) mere handlingsbeskrivende tilgange. Rollefordeling Den ene af os var interviewer. Vi andre, to afdelingssygeplejersker og to studerende var reflekterende team. Inspireret af Andersens systemiske tilgang iagttog teamet samtalen, og først på et aftalt tidspunkt kunne de komme med kommentarer. En væsentlig pointe er, at tilbagemeldingen til de involverede skal være... en forskel, der gør en forskel! Dermed mener Andersen, at det, der iagttages og tilbagemeldes, skal være så usædvanligt, at det er med til, at de involverede ser på egen situation på en ny måde, men ikke så usædvanligt, at det opleves for mærkeligt. Den ene af os skulle se efter åbninger, der ikke blev taget op af intervieweren. Altså fange en udmelding fra den interviewede, som intervieweren ikke spurgte yderligere ind til. En anden lagde mærke til kropssprog, mimik og toneleje. Endelig skulle to af os mærke efter, hvilke følelser samtalen bragte op i dem. Her kunne de lade sig inspirere af to ordlister, henholdsvis en positiv liste og en negativ liste, begge fra Marshall Rosenbergs bog (9). På positivlisten er der 110 positive ord for følelser, fx afslappet, berørt, ellevild, eventyrlysten, grebet, glødende, optimistisk, overvældet, sorgløs, taknemlig, varm, velfornøjet, åbenhjertelig og åndeløs (9, s. 62-3). Negativlisten består af 127 ord fx angst, bedrøvet, bekymret, elendig, ensom, forbitret, forvirret, harmdirrende, hidsig, lunken, misfornøjet, rastløst, rådvild, sørgmodig, sårbar, trist, ulykkelig, usikker, vred og ærgerligt (9, s. 63-4). Reglerne for tilbagemelding var konstrueret sådan, at når interviewer og interviewede var klar og bad om teamets tilbagemelding, gik teamet i gang. Interviewer og den interviewede skulle ikke svare på tilbagemeldingerne denne regel for at undgå diskussioner. Der var stor lydhørhed og intens energi i rummet under denne seance. Den, der gav tilbagemelding, tog opgaven meget alvorlig, og den, der fik tilbagemelding, blev tydeligvis meget berørt indimellem.

7 På dette tidspunkt i workshoppen var der tryghed og åbenhed i gruppen. Det var lykkedes os at skabe en konstruktion, hvor deltagerne kunne tale sammen om svære og dejlige følelser. Samtalen om tegningerne i billedsprog og metaforer gjorde det muligt for de andre afdelingssygeplejersker at lytte til og indleve sig i den interviewedes beskrivelser med tolerance og accept af forskellighed og undgå vurderinger. Fotoøvelsen en succes og en fiasko Vi havde som nævnt uddelt engangskameraer ved det første møde. Afdelingssygeplejerskerne havde hver især taget billeder i afdelingen. Billeder, der symboliserede glæde og frustration over jobbet som leder. I forbindelse med fremkaldelse af filmene stillede vi hver af afdelingssygeplejerske den opgave at vælge tre-fire af de billeder, der illustrerede jobglæde. Ud fra billederne skulle hun fortælle en historie, hvor hun forsøgte at anvende fem ord fra positivlisten. På samme måde med de billeder, der illustrerede jobfrustration; blot skulle ordene nu vælges fra negativlisten. Begge historier skulle medbringes på workshoppen, hvor de skulle fortælles. Hvorfor tage billeder? Med fotoøvelsen ønskede vi at bringe en del af arbejdspladsen ind i selve workshoppen. Ifølge Dorte Staunæs (10) er det en central pointe ved foto, at det illustrerer to perspektiver: ét ud i verden og ét ind på fotografen. Det er ensbetydende med, at der i fotoøvelsen både bringes dokumentation fra den enkeltes arbejdsplads ind i workshoppen, og samtidig synliggøres afdelingssygeplejerskens personlige perspektiv både for gruppen og for hende selv: De fotograferende bliver med andre ord objekter for deres egen granskning. Det kan give dem mulighed for at reflektere over sig selv og deres livssituation (11, s. 106). Vi stillede først opgaven at fotografere. Derefter kom vi med opgaven at skrive en historie om billederne. På den måde håbede vi, at afdelingssygeplejerskerne i selve fotoseancen kunne have den fulde opmærksomhed på de indre følelser og ikke få koncentrationen ødelagt af spekulationer over, hvordan historien skulle sætte sammen. Det var for at forstærke den følelsesmæssige proces yderligere, at vi i opgavebeskrivelsen bad afdelingssygeplejerskerne om at anvende listerne med henholdsvis positive og negative ord for følelser. Hvad bragte fotoøvelsen? Afdelingssygeplejerskerne havde forberedt sig grundigt hjemmefra. Alle gik ivrigt op i at fortælle historierne for hinanden, vise billederne frem og fortælle, hvilke følelser det oplevede bragte frem i dem. Der var stor opmærksomhed på billederne og fortælleren. En afdelingssygeplejerske sluttede sin historie med en refleksion over, hvordan det at arbejde med disse historier havde medvirket til, at hun var blevet opmærksom på udviklingen i afdelingen. Ligeledes var hun blevet bevidst om nogle blinde pletter i sit samarbejde med en medarbejder: Det er først nu, da jeg sidder her og analyserer på den historie, at det går op for mig, at det ikke kun var sommerferien, hun blev sur over. Men det var nogle andre ting. Så man kan egentlig godt lære noget ved at sidde og skrive sådan en historie for sig selv, ikke? Fordi der kommer noget andet frem, ikke? (afdelingssygeplejerske 44 år). 63 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

8 64 Gennemgående handlede de positive historier om trivsel, arbejdsglæde, godt samarbejde, lydhørhed i personalet og tid til at være til stede i de opgaver, man skal løse. Det handlede om at lykkes i sin ledelse, at have truffet de rigtige beslutninger og at have overblik. Det gennemgående træk i de frustrerede historier var systemets næsten urimelige pres, eksemplificeret ved forskellige vilkårlige udefrakommende hændelser, der forværrede en i forvejen stresset og presset situation, hvor lederen havde gjort sit yderste for at få afdelingen til at fungere. Det handlede om angst for måske at have truffet de forkerte beslutninger, manglende tid til refleksion, usikkerhed i konfliktsituationer og afmagtsfølelser over for uhensigtsmæssige beslutninger truffet højere oppe i systemet. De negative historier var betragteligt længere end de positive. I historierne genkender vi myten om den gode, rationelle leder med overblik og evner til at tage højde for alle tænkelige vilkår (12). Denne myte spiller en stor rolle for afdelingssygeplejerskernes ledelsesforståelse. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 4 november 2004 KLINISK SYGEPLEJE Evaluering af fotoøvelsen Fotoøvelsen gav os et nuanceret indblik i afdelingssygeplejerskernes arbejdsliv. Som forskningsmetode til indsamling af data er fotoer meget interessante, men fungerer øvelsen efter hensigten? Det blev tydeligt for os undervejs, at der var mange ting i historierne, som overraskede den enkelte. De kunne i de andres historier genkende ting fra deres egen hverdag. Ting, som de troede, at de var alene om. Der var bemærkninger som Nej, er det også sådan hos dig? Jamen, hvad gjorde du så? Men øvelsen var også svær at gennemføre, fordi sygeplejerskerne forbrød sig mod kommunikationsreglerne. De begyndte at vurdere indholdet i hinandens historier. Det endte med diskussioner om, hvad der er god ledelse. Hurtigt forsvandt den positive stemning. Vi forsøgte at stoppe diskussionen; men opdagede, at vi indbyrdes var usikre på og uenige om, hvordan vi skulle tackle disse brud på kommunikationsreglerne. Selve ideen med øvelsen var god nok, men styringen af gruppen og håndhævelsen af reglerne skulle have været mere kontant. Reglerne blev overholdt i relation til tegningsøvelsen, men her var der heller ikke så meget hverdagssprængstof. Et udviklingstrin effektiviteten slår til igen Den idé, at deltagerne tager et udviklingstrin, har vi hentet hos Christrup (13). Hver enkelt deltager bestemmer sig for et udviklingstrin, der er betydningsfuldt for udvikling og vækst både for den enkelte medarbejder og for organisationen. Der er i denne øvelse både et ønske og en forpligtelse. Vores idé var, at workshoppen skulle slutte med, at deltagerne gensidigt forpligtede sig på et individuelt udviklingstrin, som gruppen så kunne støtte den enkelte i at realisere. Efter fotohistorieøvelsen fornemmede vi dog, at stemningen var mat. Vi fik en fornemmelsen af ligegyldighed. Vi guidede deltagerne på endnu en lille fantasirejse. På rejsen opfordrede vi deltagerne til at forsøge at komme i kontakt med deres indre energi, mærke denne energi og derefter tænke: Hvad kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til? Derefter blev der spurgt: Hvordan kan jeg bruge min energi til at blive bedre, når der er noget, som spærrer og frustrerer? Efter afsluttet rejse var energien tilbage i lokalet, og stemningen var bedre. Spørgsmålene blev gentaget nu med den tilføjelse, at det også kunne være en god idé at fortælle, hvad de andre i gruppen kunne gøre for at støtte en i at realisere det, man kunne tænke sig at blive bedre til. I gruppen var der dyb tavshed. Efter flere opfordringer fra os gik afdelingssygeplejerskerne i gang med at fremsætte ønsker for udvikling, men de trak på det.

9 Der blev fremsat ønsker om at dele ledelseserfaringer. En ville drøfte de fælles frustrationer over det pres, man var udsat for som leder, eller måske tale om etiske dilemmaer. Vi fornemmede et manglende engagement i fremsættelsen af forslagene. Over seancen lå der en stemning af: Lad os få det overstået! Vi forsøgte os med afklarende spørgsmål og egne betragtninger om udvikling. Men det gjorde ikke tingene mere klare. Der var irritation i rummet. Vi blæste kampen af og sagde tak for i dag. Vi slukkede båndoptageren... og så kom der pludselig gang i snakken. Afdelingssygeplejerskerne fortalte uden opfordring, at de syntes, at det havde været spændende og udbytterigt at være med, og at sådan nogle øvelser kunne de da godt bruge hjemme på møderne. At træde ved siden af evaluering af udviklingstrinnet I forbindelse med udviklingstrinnet blev vi for målrettede. Vi forsøgte at fremtvinge en udvikling, for det var vores forventning til workshoppen, at den skulle skabe udvikling. Måske var det os selv, vi forsøgte at give en fjer i hatten til sidst. Det kunne måske være lykkedes, hvis vi havde haft et længerevarende forløb med flere workshopper. Set i bakspejlet var opgaven alligevel for konkret og instrumentel og passede ikke ind i stemningen på det tidspunkt. Hvor vi i de andre øvelser fokuserede på oplevelser og følelser, var vi her rationelle og effektivitetssøgende. Jeg tror, at vi forestillede os, at vi nu havde givet den ubevidste intelligens muligheder for flow i gruppen, og så ville der komme resultater på bordet. Siden øvelsen er vi blevet klogere. Om den ubevidste intelligens siger Vedfelt, at den er som en blomst, der folder sig ud. Hvad den enkeltes højere bevidsthed fortæller af løsninger, behøver ikke at komme til normalbevidstheden her og nu. Der kan gå mange dage eller uger, hvis der da overhovedet kommer nogen løsning i en form, som normalbevidstheden kan opfange. Måske skulle vi i stedet have valgt en mere kreativ gruppeopgave, der kunne forme de fælles fremtidsvisioner. Hvis der havde været energi til det, vel at mærke. Afdelingssygeplejerskerne kunne fx have lavet en collage over temaet: Fremtidig kommunikationsudvikling i gruppen. Effektivitetshensyn kom til at spille ind til sidst, og det kom der ikke noget effektivt ud af. Vurdering af det samlede udbytte I opfølgende individuelle interview evaluerede vi vores samarbejde. Alle havde oplevet vores samarbejde interessant og igangsættende for refleksioner over egen rolle i afdelingen. En oplevede, at: Det var en gave at skulle se sit arbejde gennem en optik. Jeg fik øje på, hvad der betyder noget for mig som leder. Frustrationerne virkede som navigationspunkter. Med hensyn til samarbejdet i gruppen mente alle, at det var sundt for gruppen og den enkeltes trivsel at have sådanne samarbejdsdage, men med hensyn til at udvikle større fortrolighed afdelingssygeplejerskerne imellem var alle stadig meget skeptiske. En formulerede grunden hertil på denne måde: Min førsteassistent og jeg har udviklet vores egen måde at få ting igennem på, og det er vi ikke interesserede i ødelægge! Det er måske lidt egoistisk, men vi mener, at det er nødvendigt for afdelingens skyld. Mødestrukturen sikrer en effektiv administration af afsnittet og fordeling af de tildelte ressourcer, men denne struktur er samtidig ensbetydende med, at der opstår stor indbyrdes konkurrence mellem de fire 65 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

10 66 mellemledere, både som en kamp om ressourcerne og som en kamp om oversygeplejerskens opmærksomhed og goodwill. Selvom der i gruppen var et ønske om at dele erfaringer og støtte hinanden, så betød individuelle interesser for egen afdeling mest i samarbejdet. Det krydspres, afdelingssygeplejerskerne befinder sig i, var en væsentlig årsag til, at de ønskede kommunikationsudvikling, men var netop også en væsentlig årsag til, at vores projekt ikke var muligt! I den praksisorienterede forskningstradition er hensigten imidlertid ikke alene at frembringe en bestemt udvikling. Et lige så væsentligt aspekt er at samarbejde akademisk og konstruktivt med deltagerne som medspillere i det felt, der undersøges. Vi havde succes med at skabe nogle øvelser, hvor gruppen kommunikerede på en måde, så de så sig selv og hinanden i nye perspektiver. De gav hver især udtryk for at have fået interessante indsigter. Så på den måde lykkedes en del af processen. Hvis afdelingssygeplejerskerne vil, kan de anvende nogle af øvelserne i sammenhænge, hvor gruppen vil undgå værdivurderinger. Vi fik materiale til vores speciale, men lige så væsentligt vi fik skabt et teoretisk fundament at bygge videre på. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 4 november 2004 KLINISK SYGEPLEJE Sygeplejelærer, cand.comm. Minna Therkildsen Sygeplejeskolen i Vestsjælland Amt Ingemannsvej Slagelse LITTERATUR 01. Therkildsen M. Ubevidst intelligens i spil blandt mellemledere. Speciale i kommunikation. Roskilde: Roskilde Universitetscenter; Petersen TFV. Kommunale mellemlederes psykiske arbejdsmiljø arbejdsvilkår og handlemuligheder. København: Kommunernes Landsforening; Arbejdstilsynet. Psykisk arbejdsmiljø hos det plejende og behandlende personale på sygehuse, et internt notat om arbejdsmiljø på sygehuse. København: Arbejdstilsynet; Vedfelt O. Ubevidst intelligens: du ved mere end du tror. København: Gyldendal; Vedfelt O. Bevidsthed. Bevidsthedens niveauer. København: Gyldendal; Schön DA. Den reflekterende praktiker: Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Århus: Forlaget Klim; Christrup H. Materialisering af udviklingsprocesser i en organisatorisk kontekst. I: Christrup H, Mortensen IT A, Pedersen C, eds. At begribe og bevæge kommunikationsprocesser. Papirer om faglig formidling; 52/01. Roskilde: Roskilde Universitetscenter; Andersen T. Reflekterende processer: Samtaler og samtaler om samtalerne. 2. udg., 4. oplag. København: Dansk Psykologisk Forlag; Rosenberg MB. Ikkevoldelig kommunikation girafsprog: brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset. 1. udg., 4. oplag. København: Borgens Forlag; Staunæs D. Kameraer som andet end et teknologisk fix. I: Jørgensen PS, Kampmann J, eds. Børn som informanter. København: Børnerådets Forlag; Staunæs D. Transitliv: Andre perspektiver på unge flygtninge. København: Politisk Revys Forlag; March JG. Fornuft og forandring. København: Samfundslitteratur; Christrup H. Konflikt og kærlighed i adhocratiet. København: Samfundslitteraturs Forlag; 1993.

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse SKOLEN UDEN MURSTEN - den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse Forsøgs- og udviklingsprojekt viser vejen til kompetenceudvikling af arbejdspladser. Skræddersyet, individuel undervisning af pædagogmedhjælpere

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Guide til Medarbejderudviklingssamtale » Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer Refleksion i børnehøjde i Refleksion børnehøjde Af Maria Løvgreen, lærer 6 Denne artikel har fokus på refleksion i børnehøjde. Refleksion har en central placering i vores forståelse af, hvad der sker i

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bilag 3 - Værksted 3. Ideer til værksted 3

Bilag 3 - Værksted 3. Ideer til værksted 3 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Ideer til værksted 3 Stikord til ugens mission - først på dagen Vi starter med at spørge hver enkelt: Hvordan gik det?

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på Institution: Trye Team: Trye Observationsdato: Den attraktive arbejdsplads 2. DAP rapport I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere