Dato: :00 Hotel Griffen, Nordre Kystvej 34, 3700 Rønne,

Transkript

1 REFERAT 2013 KKR MIDTJYLLAND Dato: :00 Sted: Hotel Griffen, Nordre Kystvej 34, 3700 Rønne, Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 Deltagerfortegnelse Godkendelse af referat Godkendelse af referat fra møde i KKR Midtjylland den 8. april Siden sidst Orientering Regionalpolitiske sager Temperatur på nærdemokratiet, v. Marianne Thyrring Rammeaftale 2014 på det specialiserede social- og undervisningsområde forslag til styringsaftale Børnehuset Fordeling af flygtningekvote Oplæg til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsområdet Evaluering af væksthusene Udpegninger KKR Punkter til næste møde Sager til mødet i KKR Midtjylland den 30. august Eventuelt SIDE 2

3 Deltagerfortegnelse Nils Borring, Favrskov Kirsten Terkilsen, Hedensted Birgit Jonassen, Herning H. C. Østerby, Holstebro Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Erik Flyvholm, Lemvig Jan Petersen, Norddjurs Elvin J. Hansen, Odder Henning Jensen Nyhuus, Randers Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Flemming Eskildsen, Skive Niels Viggo Lynghøj, Struer Kirstine Bille, Syddjurs Søren Pape Poulsen, Viborg Jacob Bundsgaard, Aarhus Niels Rosenberg, Odder Marianne Hundebøll, Odder Søren Olesen, Holstebro Lars Hyldgaard, Struer Leif Lund, Silkeborg Anders G. Christensen, Favrskov Jens Grønlund, Skanderborg Preben Christensen, Ikast-Brande Afbud Lars Krarup, Herning Peter Sørensen, Horsens Jørn C. Nissen, Samsø Hanne Bæk Olsen, Silkeborg Jørgen Gaarde, Skanderborg Tage Nielsen, Skanderborg Torben Gudiksen, Holstebro Karsten Filsøe, Holstebro Anders Bøge, Skive Dorthe Laustsen, Aarhus Claus Wistoft, Syddjurs Nina Hygum, Viborg Torben Jensen, Norddjurs Fra Økonomi- og Indenrigsministeriet: Marianne Thyrring SIDE 3

4 Fra KD-net Kommunaldirektør Jan Kallestrup, Favrskov Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, Norddjurs Kommunaldirektør Niels Højberg, Aarhus Kommunaldirektør Henning Hansen, Ikast-Brande Fra KL Vicekontorchef Thomas Nymann Fra sekretariatet) Konsulent Jonna Holm Pedersen (referent) SIDE 4

5 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat fra møde i KKR Midtjylland den 8. april 2013 SAG egl Baggrund Referatet fra mødet i KKR Midtjylland den 8. april 2013 blev udsendt pr. mail den 16. april /. Referatet er tilgængeligt på Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland godkender referatet. Beslutning Referatet blev godkendt. SIDE 5

6 2. Siden sidst 2.1. Orientering SAG jhp/egl Baggrund KKR Midtjyllands formandskab orienterer bl.a. om: Møde med KL s formandskab den 28. maj 2013 Udpegning af nyt medlem af Beskæftigelsesankenævnet Implementering af Førtidspensions- og flexjobreformen Høringsfrist for Sundhedsplanen den 21. juni Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland tager orienteringen til efterretning. Beslutning Møde med KL s formandskab den 28. maj 2013 Jan Petersen orienterede om mødet med KL s formandskab, hvor især lærerkonflikten og økonomiforhandlingerne havde fyldt meget. Udpegning af nyt medlem af Beskæftigelsesankenævnet Lars Hyldgaard, O, Struer, blev valgt. Implementering af Førtidspensions- og flexjobreformen Jesper Kaas Schmidt orienterede om implementeringen af førtids- og flexjobreformen. Der forhandles fortsat med Region Midtjylland (RM) om en aftale. RM har spillet ud med en noget højere pris for deres ydelser, end de aftaler der er indgået i Syddanmark og i Hovedstadet. Reformen træder i kraft den 1. juli 2013, derfor er der en udfordring for kommunerne med tidsmæssigt at få aftalen behandlet og implementeret. Høringsfrist for Sundhedsplanen den 21. juni 2015 Det blev oplyst, at KKR formandskabet laver et høringssvar til regionens udkast til en sundhedsplan. Jakob Bundsgaard redegjorde for økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen. SIDE 6

7 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Temperatur på nærdemokratiet, v. Marianne Thyrring SAG jhp Baggrund Så blev temperaturen taget på nærdemokratiet i kommunerne. Marianne Thyrring, Økonomi og Indenrigsministeriet, giver et rids af de oplevelser hendes rundtur til 17 kommuner har givet samt løfter sløret for mulige konklusioner. Indstilling Marianne Thyrring, Økonomi og Indenrigsministeriets repræsentant har været på rundtur til 17 udvalgte kommuner for at høre om deres erfaringer med nærdemokratiet. Baggrunden for rundturen var, at stemmeprocenten ved sidste valg faldt fire procent. Med på turen havde hun disse tre teser, som hun testede på kommunerne: Borgerne ser sig selv som forbrugere i kommunens velfærdspolitik mere end som borgere i et lokalt demokrati Kommunernes formelle høringsforslag kan ikke stå alene Førstegangsvælgere skal vindes i hver generation. KKR Midtjylland får præsenteret nogle af godbidderne dels fra rundturen og dels fra en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført sideløbende med rundturen. Sagsfremstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland drøfter oplægget. Beslutning Marianne Thyrring løftede sløret for nogle af resultaterne fra hendes rundtur i kommunerne. Den efterfølgende drøftelse drejede sig især om de unges lave deltagelse i og interesse for kommunalpolitik. Følgende blev vendt: afstemningssteder (rykke dem ud til de unge), udvalgsstrukturer, strukturer der demokratiopdrager. Marianne Thyrring anbefalede, at der tænkes i processer og i at vise, at hele samfundet kommer de unge ved. Pas på med at levere stegte duer, men sats i stedet på at inddrage reelt. SIDE 7

8 3.2. Rammeaftale 2014 på det specialiserede social- og undervisningsområde forslag til styringsaftale SAG egl Baggrund Der foreligger nu et forslag til styringsaftale for 2014 mellem de 19 midtjyske kommuner om vilkår for anvendelse af specialiserede tilbud på tværs af kommunegrænser. Forslaget bygger på styringsaftalen for 2013, herunder også de treårige mål for takst/udgiftsudviklingen, der er udstukket for perioden Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland anbefaler, at forslaget til styringsaftale 2014 godkendes i de 19 kommunalbestyrelser styringsaftale 2014 sendes til godkendelse i Region Midtjylland for så vidt angår de tilbud, som regionen driver. Sagsfremstilling Styringsaftalen udgør sammen med udviklingsstrategien et fælles planlægnings- og styringsværktøj for de midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Styringsaftalen skal sikre, at udbud og efterspørgsel efter specialiserede social- og undervisningstilbud på tværs af kommunegrænser i den midtjyske region tilrettelægges ud fra hensyn til drifts- og forsyningssikker- hed, rationel økonomi og fleksibilitet såvel som faglig udvikling i tilbuddene. Dette gøres dels gennem fælles indsatsområder fastlagt i udviklingsstrategien, og dels ved at der i styringsaftalen fastlægges klare aftaler om alle aspekter af samarbejdet mellem køber og sælger af pladser og tilbud inden for det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningen. Forslaget til styringsaftale 2014, der er udarbejdet af den administrative styregruppe (DASSOS), er i alt væsentligt en videreførelse af styringsaftale 2013, der også lå til grund for de pejlemærker, der blev udstukket for styringsaftale 2014 af KKR Midtjylland på mødet den 8. april SIDE 8

9 Her tænkes især på målet om, at hver af driftsherrerne (19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne over tre år med i alt 4,5 procent. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 2 procent og med yderligere 2,5 procent i En opgørelse udarbejdet af takstgruppen viser, at alle driftsherrer har reduceret taksterne med mindst de aftalte 2 procent i de første to år af takstaftalen. Kommunaldirektørnetværket har drøftet sagen den 31. maj /. Forslag til Styringsaftale 2014 af 24. maj 2013./. Oversigt over takstudviklingen 2011 til 2013 af 17. maj Beslutning Indstillingen blev tiltrådt. Det blev tilkendegivet, at det også efter 2014 er vigtigt at have et flerårigt fokus på den fælles faglige udvikling af tilbud og løsninger og, at balancen er ved at være nået mht. reduktion i takstudviklingen. KKR formandsskabet noterer sig, at der fortsat skal være fokus på den fælles faglige udvikling af tilbud og løsninger samt, at taksniveauet holdes i Rammeaftale Børnehuset SAG egl Baggrund Den 6. november 2013 pegede KKR Midtjylland, efter anmodning fra Socialminister Karen Hækkerup, på en driftskommune for et nyt børnehus, der i medfør af regeringens overgrebspakke, skal etableres i hver region med åbning den 1. oktober KKR Midtjylland pegede på Aarhus Kommune, der siden har søgt og fået del i midler afsat af Socialministeriet til etablering af børnehusene og er i fuld gang med etableringen. Aarhus Kommune orienterer om sagen. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland tager orienteringen til efterretning. SIDE 9

10 Sagsfremstilling Formålet med Børnehusene er, at sikre koordinering og samarbejde om den samlede indsats mellem myndighedskommunen, politi og sundhedsvæsen over for børn, unge og deres familier i sager, hvor der er kendskab til eller mistanke om, at et barn eller ung har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. Der var på mødet i KKR Midtjylland den 6. november 2012 enighed om at arbejde videre med en model, hvor Aarhus bliver driftsansvarlig for et børnehus med tilknytning til Skejby Universitetshospital, eventuelt med en satellit i Herning. Aarhus Kommune orienterer under mødet om den valgte model for børnehuset, status for etableringen samt vilkårene for kommunernes anvendelse af huset. Beslutning Aarhus Kommune orienterede om, at der er indgået en aftale om at etablere en satellit i Herning. Orienteringen blev taget til efterretning Fordeling af flygtningekvote 2014 SAG egl Baggrund Udlændingeservice har i lighed med tidligere år udmeldt en flygtningekvote for det kommende år, samt beregnet en fordeling af den efter en matematisk model. Kommunerne i hver region kan frem til den 10. september 2013 indbyrdes aftale en frivillig fordeling af den regionale kvote. Alternativt vil Udlændingeservice fastsætte fordelingen, som de har beregnet den. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland på vegne af kommunerne meddeler Udlændingeservice, at man tager den skitserede fordeling efter den matematiske fordelingsmodel til efterretning. Sagsfremstilling Udlændingeservice har udmeldt en kvote for det samlede antal flygtninge i 2014 og beregnet en fordeling på de fem regioner. Antallet af flygtninge SIDE 10

11 er fastsat til på landsplan, og beregningen viser, at kommunerne i Midtjylland sammenlagt skal modtage 798 flygtninge næste år. Kommunerne i regionen har frem til den 10. september 2012 mulighed for at indgå en aftale om en frivillig fordeling af flygtningene. Hvis kommunerne ikke indgår anden aftale, vil Udlændingeservice fordele regionskvoten mellem kommunerne efter den matematiske fordelingsmodel. I denne model indgår faktorer som befolkningsgrundlag, antal familiesammenførte forrige år samt andel af flygtninge og indvandrere. Det anbefales, at de midtjyske kommuner fordeler de 798 flygtninge i 2014 efter denne model. Fordelingen vil i givet fald være således: Horsens 43 Herning 47 Holstebro 42 Lemvig 19 Struer 16 Syddjurs 36 Norddjurs 32 Favrskov 40 Odder 21 Randers 76 Silkeborg 70 Samsø 5 Skanderborg 51 Århus 89 Ikast-Brande 18 Ringkøbing-Skjern 40 Hedensted 42 Skive 39 Viborg 72 Midtjylland i alt 798 Beslutning Indstillingen blev godkendt. SIDE 11

12 3.5. Oplæg til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsområdet SAG nmi/lht/jhp Baggrund Alle kommuner har siden efteråret 2012 med KKR erne som omdrejningspunkt sat en række fælles mål for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. KL har sammen med repræsentanter for en række kommuner beskrevet en styrket samarbejds- og opfølgningsmodel. Formålet hermed er at understøtte kommunernes og KKR s arbejde med at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland godkender forslag til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsområdet. Sagsfremstilling Målet med en fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel er at give kommunerne et godt fælles afsæt for drøftelserne med hinanden og regionerne om realisering og videreudvikling af de vedtagne målsætninger på sundhedsområdet. Samtidigt skal modellen sikre, at opfølgnings- og udviklingsarbejdet er koordineret på tværs af regioner. Sidst men ikke mindst skal samarbejdsmodellen sikre, at resultaterne i de fem KKR bliver løftet op og anvendt i KL s interessevaretagelse. Kommunernes arbejde om fælles målsætninger på sundhedsområdet flugter godt med intentionerne i regeringens nye sundhedsudspil. Regeringen ønsker bl.a., at sundhedsaftalerne fremover bliver ensrettet til at omfatte én i hver region med afsæt i en række konkrete målsætninger. Det arbejde, der allerede er igangsat i KKR-regi kan således tænkes sammen med denne proces, så kommunerne samlet set vil have et fælles udgangspunkt for de drøftelser, der skal gennemføres med regionerne. Med den forestående revision af sundhedsaftalen vil arbejdet med at opstille fælles mål blive en fortløbende proces. Modellen består af tre forbundne elementer: Politiske forpligtende fælles mål Fælles model for opfølgning på tværs af de fem KKR Et fælles fagligt udviklingsarbejde. Det er helt afgørende, at hensynet til samarbejde og fælles mål balanceres i forhold til at fastholde klart politisk råderum i den enkelte kommune. SIDE 12

13 Hensigten er derfor, at der skabes synergi mellem de fælles aftalte mål og den enkelte kommunes mål på sundhedsområdet. Et andet hensyn er, at der ikke skal opbygges nye og parallelle systemer i forhold til det eksisterende sundhedsaftalesystem. For at sikre det politiske råderum og samspil mellem de fælles mål på lokalt, mellemkommunalt og nationalt niveau foreslås det: at KKR i forbindelse med sundhedsaftalen med regionen drøftes fireårige mål i samarbejde med regionen (jf. regeringens sundhedsudspil) at kommunerne i KKR en gang årligt drøfter behovet for at revidere og supplere de fælles mål for udviklingen af de nære tilbud at der etableres et tættere samarbejde mellem KKR og kommunernes fagudvalg. Der er gode erfaringer med at inddrage sundhedsudvalgsformænd/næstformænd i opfølgningsprocessen på sundhed i kraft af halvårlige dialogmøder, temadrøftelser og drøftelse af data for opfølgning på målsætninger at opfølgningsprocessen i de fem regioner drøftes løbende på møde mellem KKR-formandskaberne og KL at KL sikrer, at de fælles politiske målsætninger, som der arbejdes med i KKR-regi indarbejdes i den løbende interessevaretagelse. For at understøtte den politiske og administrative opfølgning foreslås det: at KL gennemfører løbende indsamling af data for udbredelse af tilbud og indsatser i kommunerne. KL udarbejder sammenligninger på tværs af de fem KKR og udsender kommunefordelte data for udvalgte dele af spørgeskemaet at KKR drøfter halvårligt status på opfølgningsprocessen på baggrund af resultater fra KL s dataindsamling at der afholdes et årligt møde mellem KL og sundhedsdirektørerne i de fem regioner om udviklingen af det nære sundhedsvæsen og opfølgning på målsætninger. Modellen med evt. justeringer kan træde i kraft fra efteråret 2013 og bør evalueres efter et år. KL har gennemført tre spørgeskemaundersøgelser om kommunernes indsats på sundhedsområdet. Resultaterne fra den tredje undersøgelse samt bemærkninger hertil vedlægges som bilag. Data fra spørgeskemaundersøgelsen skal bidrage med dokumentation af SIDE 13

14 udviklingen af udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunerne og er en del af samarbejds- og opfølgningsmodellen../. KL Notat: Oplæg til samarbejdsmodel til opfølgning på sundhedsudspillet../. KL Notat: Tabelbemærkninger vedr. undersøgelse af kommunernes Sundhedsindsats april /. KL Notat: Kommunefordelte resultater fra tredje spørgeskemaundersøgelse på sundhedsområdet. Beslutning Indstillingen blev godkendt 3.6. Evaluering af væksthusene SAG ljo/jhp Baggrund Væksthusene er blevet evalueret af konsulenthuset IRIS Group på vegne af Erhvervsstyrelsen og KL. Hovedkonklusionen er, at der er et stærkt rationale bag væksthusene, og at de skaber mervækst hos virksomhedskunderne. Men væksthusene har imidlertid ikke tilstrækkeligt fat i vækstlaget endnu. Evalueringen er behandlet af KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, som har lagt op til KL s bestyrelse, at KL opfordrer hvert KKR til at drøfte evalueringens anbefalinger og de specifikke udfordringer for væksthuset. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland følger opfordringen til, at KKR Midtjylland i tæt dialog med væksthusenes formænd inddrager evalueringens anbefalinger i arbejdet med de regionale væksthusaftaler for 2014 KKR Midtjylland drøfter evt. opgaver for den lokale erhvervsservice. Sagsfremstilling Evalueringen viser, at der er et stærkt rationale bag væksthusene. Når bundlinjen gøres op, har væksthusene en positiv samfundsøkonomisk effekt. For hver offentlig 1 kr. der investeres, skabes værdi for 2,6 kr. Væksthusene er med til at skabe en mervækst i omsætningen hos væksthuskunder (i forhold til en kontrolgruppe) på 11 procent to år efter vejledningen. 50 procent af væksten tilskrives direkte væksthusene. SIDE 14

15 Væksthusenes indsats har dog kun i beskedent omfang manifisteret sig i flere højvækstvirksomheder. Regeringens 2020 vision betyder, at der skal ske en fokusering af væksthusenes ydelser og af de EU programmer, som udbydes til virksomheder med vækstpotentiale. Væksthusene har taget evalueringen til efterretning, og alle væksthuse sætter nu et strategiarbejde i gang, der skal følge op på anbefalingerne. Det forventes, at særligt erhvervsorganisationerne vil følge op på, om evalueringen fører til ændringer. En gennemgang af hovedresultaterne er vedlagt. Overordnede udfordringer Evalueringen konkluderer bl.a., at i Nord- og Midtjylland har EUprogramaktiviteten skabt en tilskudskultur, hvor salg af programpakker kan skygge for virksomhedernes behov. I Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsregionen er virksomhedskunderne ofte meget små, og der er langt mellem kunder med stort vækstpotentiale. De fleste brugere, der henvises til privat rådgivning, gør ikke brug af den. Og der bruges også for meget tid på vejledning, der har karakter af basal erhvervsservice dette gælder særligt i væksthus Hovedstadsregionen og Sjælland, hvor der peges på, at de har svagt tag i vækstlaget. Det vil være naturligt, at de regionale barrierer for, at væksthusene får fat i vækstlaget drøftes i regi af KKR. På nationalt niveau skal KL og Erhvervsstyrelsen se på aftalesystemet. I den forbindelse lægger væksthusenes formænd vægt på, at aftalen understøtter øget arbejde med eksport og internationalisering, og at væksthusene samarbejder om specialistkompetencer. Det fremgår også, at den forskellige udbygning af kommunernes lokale erhvervsservice påvirker væksthusenes fokus på vækstindsatsen, og at der skal arbejdes med kompetenceudvikling både lokalt og i væksthusene. Regionale opgaver På møde i KKR Midtjylland den 8. april 2013 blev der vedtaget en ny model, Det nye Vækstunivers, som betyder, at der er taget fat om nogle af de udfordringer, der peges på i evalueringsrapporten, fx tilskudskulturen. SIDE 15

16 Med hensyn til udbygningen af den lokale erhvervsservice er den største aktuelle opgave for kommunerne i Midtjylland at gennemføre den nødvendige kompetenceudvikling i forbindelse med at Vækstuniverset implementeres i 2014 (jf. KKR Midtjyllands beslutning den 8. april 2014). Måltal Evalueringen viser, at aktivitetsmålene i kontrakterne har medvirket til at skabe en fluebenskultur. Der foreslås færre mål, og at aktivitetsmålene fremover fastlægges af KKR. Det vil imidlertid forudsætte en fælleskommunal faglighed, der kan fastlægge vækstlaget og det potentielle antal vækstvirksomheder. KKR har ikke det faglige apparat, der kan definere et fælleskommunalt måltal. Dette er derfor ikke KL s anbefaling. Lovjustering eller politisk dialog Staten har tilbudt, at man kan justere 12 om lokal erhvervsservice i lov om erhvervsfremme, så væksthusene kan koncentrere sig om specialiseret erhvervsservice, og at overlap i forhold til den lokale indsats kan reduceres. Det er KL s vurdering, at en politisk dialog i hver region vil være at foretrække fremfor en ændring af loven, hvor frivillighedsprincippet kan sættes ud af spillet. KL vurderer, at det kan komme til at fremstå som om, at kommunernes forskellige prioritering af lokal erhvervsservice er en barriere for at løfte regeringens 2020 målsætning uden, at der tages hensyn til de forskellige rammevilkår. KL anerkender udfordringen, og kommunerne vil derfor stå sig godt ved en proaktiv tilgang og gå i dialog med væksthusene om, hvordan en velfungerende lokal erhvervsservice kan sammensættes, så væksthusene kan løfte vækstindsatsen. KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg har drøftet evalueringen den 2. maj 2013 og lægger op til KL s bestyrelse, at KL i dialogen med Erhvervsstyrelsen om den nationale væksthusaftale for 2014 holder fast i et nationalt fastsat måltal for antal vejledninger, og indarbejder mål, der ansporer til, at væksthusene udvider deres samarbejde om specialistkompetencer, og styrker indsatsen for kompetenceudvikling, og væksthusenes fokus på eksport og internationalisering KL går i dialog med væksthusene og Erhvervsstyrelsen om evalueringens forslag til en fælles ny vækstmodel SIDE 16

17 KL henstiller til KKR, at man i tæt dialog med væksthusenes formænd inddrager evalueringens anbefalinger i arbejdet med de regionale væksthusaftaler 2014, og herunder drøfter udfordringen for den lokale erhvervsservice KL orienterer Erhvervsstyrelsen om, at kommunerne ikke ønsker en ændring af lov om erhvervsfremme../. KL Notat: Resultat af væksthusevalueringen Beslutning Indstillingen blev godkendt. SIDE 17

18 4. Udpegninger SIDE 18

19 5. KKR SIDE 19

20 6. Punkter til næste møde 6.1. Sager til mødet i KKR Midtjylland den 30. august 2013 SAG egl/jhp Baggrund Foreløbige dagsordenspunkter til det kommende møde i KKR Midtjylland. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland tager de foreløbige dagsordenspunkter til efterretning og drøfter yderligere forslag til dagsordenspunkter. Sagsfremstilling Det foreslås, at følgende punkter drøftes på mødet i KKR Midtjylland den 30. august 2013: Forberedelse af næste valgperiode Regeringens lovforslag om ændrede rammer for almen praksis Fælles tilsynspolitik Uddannelse analyse af uddannelse og jobmuligheder uden for velfærdsområderne. Beslutning Indstillingen blev godkendt. SIDE 20

21 7. Eventuelt SIDE 21