BU har efterspurgt en handleplan i forhold til matematik og dansk på baggrund af antallet af elever der ikke består eksamen i fagene.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BU har efterspurgt en handleplan i forhold til matematik og dansk på baggrund af antallet af elever der ikke består eksamen i fagene."

Transkript

1 Til BU BU har efterspurgt en handleplan i forhold til og dansk på baggrund af antallet af elever der ikke består eksamen i fagene. Bakkehusene er af forvaltningen blevet bedt om, at beskrive nogle generelle tiltag på skolen, som skal modvirke den uønskede tendens. De generelle tiltag på Bakkehusene i forhold til at løfte kerneydelsen er meget omfattende. En fyldestgørende beskrivelse, der fanger nuancerne og kompleksiteten ind, vil være meget omfattende og undertegnede vil derfor i nedenstående udelukkende behandle emnet, så BU kan få et overblik over de væsentligste generelle indsatser, der er unikke for Bakkehusene. BU eller Forvaltningen er mere end velkomne til at spørge yderligere ind til den samlede indsats, den bagvedliggende proces eller fokusere på enkeltdele. Slutteligt vil jeg komme ind på nogle reelle modvindsfaktorer, der gør det vanskeligt for Bakkehusene, at lave en optimal indsats for at løse udfordringen, med afgangselever, der ikke består deres afsluttende eksamen. 1. Generelle tiltag a. Vision, mission, mål og værdier Bakkehusene arbejder målrettet med en ny vision, mission, målsætning og værdigrundlag i skoleåret 14/15. Sigtet er, at skabe organisatoriske styringsværktøjer, der retter Bakkehusene ind i forhold til at levere kerneydelse af højest mulige kvalitet. VISION hvad er Bakkehusenes fremtidige ønskværdige tilstand? Bakkehusene skal være et solidt, synligt og attraktivt institutions- og skoletilbud, der hviler på et gensidigt forpligtende fællesskab mellem forældre, børn, elever og professionelle. MISSION hvad er Bakkehusenes opgave? Gennem et aktivt inddragende, dialogbaseret og gensidigt forpligtende samarbejde med forældre, vil Bakkehusene: Hjælpe børn til at blive livsduelige mennesker Anvende metoder og tilgange, der er forskningsmæssig evidens for virker Forløse det enkelte barns potentialer ved at skabe forudsætninger for, at barnet kan realisere egne muligheder i respekt for andre børns ret til samme

2 Tilbyde en dagligdag, der styrker børnenes evne til at bidrage til og engagere sig i samarbejde og fællesskab Være et børneunivers, hvor alle børn og elever udfordres og bliver så dygtige, de kan, i forhold til deres udgangspunkt Være et fagligt og pædagogisk stærkt børneunivers med øje for det enkelte barn. Være et børneunivers, hvor hvert barn trives og mærker, det har betydning. Have et inspirerende dannelses- og undervisningsmiljø, der fremmer læring, sociale relationer og personlig udvikling. Være en arbejdsplads præget af samarbejde og arbejdsglæde med kompetente og kvalitetsbevidste medarbejdere. Være en arbejdsplads, hvor alle ansatte trives og arbejder fagligt og omsorgsfuldt i et meningsskabende samarbejde. Være et veldrevet børneunivers med en optimal ressourceanvendelse. VÆRDIER Arbejdet med værdierne er i gang. Medarbejderen har arbejdet med de to første værdier Forpligtende Fællesskaber samt Mening. Hensigten er, at forældrene og børnene også skal inddrages i omsætningen af værdierne til handling og hele værdiarbejdet forventes afsluttet med udgangen af skoleåret 14/15. Bakkehusenes fem værdier: MOTIVATION: Alle indsatser skal være drevet af børnenes og elevernes motivation for læring og deltagelse. Udgangspunktet for denne værdi er, at alle børn og elever har lyst til at lære, men at de tilgange og perspektiver der skaber motivation og læring kan være forskellig fra barn til barn, fra elev til elev. Derfor skal vi styrke Bakkehusenes muligheder for fleksible tilgange til læring. HELHED: Alle indsatser og aktiviteter skal medvirke til at skabe helhed og sammenhæng for børnene og eleverne. Udgangspunktet for denne værdi er, at det er læringsindholdet der skal være styre strukturen for dagen og ikke omvendt. Derfor skal vi styrke Bakkehusenes mulighed for at tænke i helheder der går på tværs af organisatoriske strukturer, på tværs af faglige kompetencer og med integreret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. MENING: Alle indsatser og aktiviteter skal være meningsskabende for børnene og eleverne. Udgangspunktet for denne værdi er, at det er en klar styrke for læreprocessen, hvis det enkelte barn eller den enkelte elev kan finde mening med de læringsaktiviteter der finder sted. Derfor skal vi styrke Bakkehusenes muligheder for at skabe læringsmål for og i samarbejde med børnene og eleverne, der er meningsskabende for både børn, elever og fagprofessionelle. LÆRING: Alle indsatser og aktiviteter skal ses i sammenhæng med de læringsmål vi ønsker at opnå. Udgangspunktet for denne værdi er, at læringsmålene er omdrejningspunktet for alle pædagogiske og faglige indsatser og aktiviteter. Derfor skal vi styrke Bakkehusenes mulighed for at udvikle en stærk sammenhæng mellem læringsmål, indsatser og aktiviteter. FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER: Alle skal opleve sig som en del af et lærende og socialt gensidigt forpligtende fællesskab, hvor alle føler sig respekteret og værdsat som den man er. Udgangspunktet for denne værdi er, at læring og udvikling altid er betinget af kvaliteten af de fællesskaber vi indgår i. Den gensidige forbundethed og forpligtelse i fællesskaber skal derfor altid understøttes og styrkes i Bakkehusene.

3 Eksempel på videre bearbejdelse: Værdien Forpligtende Fællesskaber er blevet bearbejdet af alle medarbejdere i Bakkehusene og omsat til handlinger i et medarbejderperspektiv. De resterende værdier vil ligeledes blive omsat til konkrete handlinger: Hvordan udøves værdien gennem konkrete handlinger? Vi vil give plads til hinandens forskelligheder Vi vil drage omsorg for hinandens ve og vel Vi forventer medinddragelse, medejerskab, medansvar og loyalitet i forhold til processer, beslutninger og aftaler Vi vil have strukturerede møder, hvor vi har mulighed for sammen at reflektere over egen og andres praksis. Vi vil prioritere og understøtte børne-, klasse- og forældremøder, hvor der i fællesskab drøftes og findes løsninger på forskellige emner og udfordringer Vi vil anvende samarbejdsorienterede undervisnings- og organisationsformer Vi vil støtte børnene i at løse deres konflikter gennem anerkendende og ressourceorienteret dialog Vi vil arbejde på, at alle børn er en del af det forpligtende fællesskab Vi vil i fællesskab modarbejde mobning Vi vil have anderledes skoledage og traditioner, hvor fællesskabet på tværs er i fokus. Vi vil vedholdende forbedre videndeling og overgange mellem afdelingerne Vi vil samarbejde med lokalsamfundet Vi vil prioritere deltagelse i sociale arrangementer, både i og på tværs af husene Det er ledelsens forventning, at Bakkehusenes arbejde med vision, mission og værdier, er med til at skærpe medarbejdernes fokus på en langt række forhold, der er en del af løsningen på indsatser og tilgange til elever, der ikke har nok læringsudbytte ud af undervisningen i fagene dansk og. b. Et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn I skoleåret 13/14 brugte det samlede pædagogiske personale udviklingstid på, at udforme et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn. Børnesynes er med til, at fokusere på inklusionsopgaven, samt vende det professionelle øje til, at se efter det vellykkede og styrkebaserede i udfordringer af pædagogisk og læringsmæssig art. Børnesynet er nu en fast del af LP-arbejdet samt arbejdet med elever og børn med udfordringer i det pædagogiske læringsmiljø. Det anerkendende og ressourceorienterede børnesyn lyder:

4 1. Børn gør det bedste de kan i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer 2. Der ligger altid en positiv intention bag børns handlinger (hvad inviterer barnet til?) 3. Børn ønsker at være en del af et fællesskab 4. Børn ønsker mening i deres liv 5. Børn vil gerne tages alvorligt 6. Børn vil gerne høres og ses 7. Børn vil gerne respekteres Det er ledelsens forventning, at Bakkehusenes arbejde med et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn, er med til at skærpe medarbejdernes fokus på en lang række forhold, der er en del af løsningen på indsatser og tilgange til elever, der ikke har nok læringsudbytte ud af undervisningen i fagene dansk og. Det er almindeligt anerkendt i den pædagogiske forskning, at elever, der er negativt beskrevne, ikke kan understøttes i positiv udvikling. c. Projekt klasseledelse og inklusion De tre første dage efter sommerferien 2014, samledes alle lærere og pædagoger, der arbejder i undervisningen, for at arbejde med klasseledelse i et inklusionsperspektiv. Undertegnede stod selv for indhold og undervisning. Program: Tidspunkt Mandag Tirsdag Onsdag Intro Øvelse: Refleksion i forhold til klasseledelse Forskning om klasseledelse (1) Introduktion til dagen Regelledelse og rutineledelse Proces: Trin 1: Det optimale lærings- og udviklingsmiljø Intro Etablering af rutiner i skolen Øvelse: Opstart af timen Øvelse: Overgange i timen Pause - formiddag Pause -formiddag Pause - formiddag Forskning om klasseledelse (2) Proces: Trin 2: Beskrivelse af Øvelse: Afslutning på timen Proces: Hvad giver uønsket adfærd Det fysiske/fleksible forskningen anledning Proces: Trin 3: læringsmiljø til? Reformulering Observationsøvelse Relationsarbejde af listen over via video (Lærer/elev) uønsket adfærd Øvelse: Analyse af Relationsarbejde (elev/elev) undervisningslokaler og forslag til forbedringer Frokost Frokost Frokost

5 Øvelse: Værdsættende samtale, fokus på relationelle styrkesider Øvelse: Relationscirklen Evaluering af dagen Proces: Trin 4: Formuler, hvilke tiltag lærerne skal bruge, for at eleverne lykkes Trin 5: Involvering af eleverne Fernisering Evaluering af dagen Intervention konfliktløsning Øvelse: Konfliktløsning Sammenfatning på hele temaet Evaluering af dagen og forløbet Forløbet bygger på den seneste forskning om klasseledelse, samt hvordan medinddragelse og samskabelse i klasseteams omkring regler, procedurer og normer i læringsmiljøet håndteres bedst muligt, i forhold til at eleverne opnår mest mulig fokus på læring. Forløbet har givet markant mere ro i læringsmiløerne, lærerne er loyale i forhold til regler, procedurer og ikke mindst håndteringen af disse i praksis. Ledelsen vil efter 2 måneder observere alle klasser og alle lærer med henblik på sparring af klasseledelsen i forhold til de nedskrevne procedurer og regler, som klasseteam og elever er blevet enige om. Det er ledelsens forventning, at Bakkehusenes arbejde med klasseledelse, er med til at skærpe medarbejdernes fokus på en lang række forhold, der også er en del af løsningen på indsatser og tilgange til elever, der ikke har nok læringsudbytte ud af undervisningen i fagene dansk og. d. Projekt: Målstyret undervisning, holddeling og inkluderende læringsmiljøer ( ) Formålet med projektet er at virkeliggøre målstyret undervisning, feedback, evaluering og holddeling i skolens praksis. Ydermere gentænkes det fysiske undervisningsmiljø, således at dette understøtter både inklusion og øget læringsudbytte. Der iværksættes et aktionslæringsforløb med inddragelse af spidskompetent underviser fra UCN. Forløbet er allerede skudt i gang af skolelederen, der har holdt et introducernde oplæg på 3 timer omhandlende Hatties feedback- og evalueringsmodel, samt Rubric-system. Herefter følger UCN-

6 underviseren med et praksisoplæg på 4 timer og efterfølgende sparring med lærerne omkring konkret feedback i læringsrummet. Hver lærer vil modtage 3 timers sparring i grupper af 4 lærere. I alt er afsat 24 timer til aktionslærerforløbet. På Hatties feedback- og evalueringsmodel kobles Rubrick-system. Rubrick-system er en didaktisk tilgang, der har til formål at gøre læringsmål tydelige og synlige i forhold til 4 niveauer. Herved introduceres evidensbaseret holddannelse, der styrker inklusion og læringsudbytte. Hver lærer er forpligtet på at lave mindst tre Rubrick-systemforløb i løbet af skoleåret, og skolens ledelse forpligter sig på, at opservere denne undervisning og give sparring herpå. Uddannelsesprogram: Overordnet formål: Uddannelsesforløbet skal sætte lærerne (og pædagogerne) i stand til at: Fastsætte læringsmål, herunder individuelle læringsmål Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med afsæt i individuelle læringsmål for de enkelte undervisningsforløb. Kunne anvende Feed Up, Feed Back & Feed Forward på forskellige feedbackniveauer Fælles oplæg d. 30/ timer (15-19) Læringsmål Succeskriterier Anvendt Litteratur Du skal have indsigt i John Hatties forskning Du skal lære at udarbejde læringsmål Du skal lære at give effektiv feedback Du kender til forskningen bag Synlig Læring med fokus på John Hatties feedbackmodel Du kan udarbejde læringsmål Du kan udarbejde individelle læringsmål Du kan udarbejde succeskriterier for læringsmål Du kan visualisere/synliggøre læringsmål Du har viden om og kan forklare feedbackspørgsmålene (Feed Up, Feed Back & Feed Forward) Du kan forklare sammenhængen mellem mål, succeskriterier og feedback Du kan forklare forskellen på feedback på person, opgave, proces og selvreguleringsniveau. Hattie, J. (2009). Visible learning. Routledge Hattie & Timperly (2007). Styrken ved effektiv feedback i, feedback og vurdering for læring, Dafolo. Nielsen, Bodil: læringsmål og læringsmåder Heckmann, L.(2013).Den gode vurderingspraksis. Dafolo Slemmen, T. (201?) Vurdering i klasserummet. Dafolo Clarke, S (2003): Enriciching Feedback in the primary classroom. Hodder Education Pedersen, K. H. Feedback en metode til kompetenceudvikling hos børn og unge i den pædagogiske praksis 2013 I : Cepra-Striben. 15, 1. Vejledning d. 25/11 4 x 1 time ( , Bælum Skole) Du skal have erfaring med at anvende læringsmål i praksis Du kan anvende læringsmål og individuelle læringsmål i praksis Du kan anvende succeskriterier Medbring: Dine udarbejdede læringsmål og individuelle læringsmål

7 i praksis Du kan synliggøre læringsmål for eleverne Succeskriterier Evt. billeder eller beskrivelser af, hvordan du har synliggjort læringsmål 2. Vejledning d. 9/12 4 x 1 time ( , Bælum Skole) Du skal have erfaring med at anvende principperne for John Hatties feedbackmodel i praksis Du kan anvende feedbackspørgsmålene i praksis Du kan reflektere over, hvornår du skal give feedback på opgave, proces eller selvreguleringsniveau Refleksioner over ovenstående punkter Data fra konkret feedbacksituation: Fx: Lydfil (diktafon) Filmoptagelse Observationsskema Slutteligt indkøbes inkluderende læringsmøbler til de to mest inklusionsudfordrede klasser i Bakkehusene én klasse på Bælum Skole og én klasse på Blenstrup Skole. Her har Bakkehusene kontakt til skolepsykolog Jan Soelberg fra Hjørring, der har udviklet skolemøblerne over nogle år. Klasseværelset bliver delt ind i zoner, og udgangspunktet er, at ingen elever sidder alene. Der er en gørezone med værkstedsundervisning, en lyttezone, en pc-zone og to U-borde i klassen. Ved U-bordet kan læreren have én til én-kontakt med op til fem elever og samtidig have overblikket over klassen. Samlet set udgør ovenstående et kvantespring i Bakkehusenes tænkning og praksis i forhold til holddeling, læringsudbytte og synlig læring alt sammen baseret på den seneste forskning og på de parametre, der giver størst effekt på elevernes læring. Projektet styres fra en projektgruppe bestående af lærere og ledere. Vi vil sigte på at opnå følgende resultater: At eleverne får langt bedre indsigt i egne evner og læring At lærerne udnytter feedback og evaluering lang mere professionelt At elevernes læringsudbytte stiger markant At vi inkluderer flere elever i normalundervisningen og at de trives og lærer samtidigt! At lærernes agtelse i forældrenes øjne stiger At læring bliver synlig for alle At vi ændre Bakkehusenes læringskultur At lærerne oplever øget arbejdsglæde

8 Det er ledelsens forventning, at Bakkehusenes arbejde med Målstyret undervisning, holddeling og inkluderende læringsmiljøer, er med til at skærpe medarbejdernes fokus på en lang række forhold, der også er en del af løsningen på indsatser og tilgange til elever, der ikke har nok læringsudbytte ud af undervisningen i fagene dansk og. e. Projekt: Flipped Classroom Bakkehusenes IT-satsning med Chromebooks, skal udnyttes maksimalt. Flipped Classroom er en didaktisk metode, hvor der vendes om på plenumundervisning og opgaveløsning. Læreren optager en lille film, hvor læreren viser og fortæller det, læreren plejede at fortælle i klassen i starten af timen, INDEN eleverne gik i gang med at løse eventuelle opgaver. Videoen er så lektien og kan ses mange gange, indtil eleven forstår indholdet. Forældrene kan ligeledes se med. Flipped Classroom har kørt som et spireprojekt i Bakkehusene, hos en lærer på Blenstrup Skole resultaterne var bemærkelsesværdige. Differerentieringseffekterne er overbevisende. De dygtigste elever nåede sværere opgaver end sædvanligt og betydeligt flere opgaver (ca 3 gange så megen læringseffekt), Mellemgruppen når ca dobbelt så meget og læreren fik frigjort betydeligt mere tid til at næ eleverne med de største vanskeligheder. Ledelsen har derfor valgt, at alle lærere skal undervises i metoden. Underviseren er fra UCN: Uddannelsesprogram for alle lærere i Bakkehusene: Del 1 1 time incl pause 1. 3 timer Uge Oplæg om FC. Hvorfor FC? Kognition og hukommelse. Nye vidensyn. Arbejdet med blended learning. Screencast O matic og BOYD 2. 3 timer Uge Analyse og evaluering af Flipped Learning som metode v. Illum Hansens model. Der laves desuden en konkret analyse af ét af teamets undervisnings-planer timer Uge Teams præsenterer og videndeler deres undervisningsplaner. Max 20 min til hvert team Del 2 1 time incl pause Hands on: Kom i gang med med Screencast. Videre udvikling af undervisningsplanen med udgangspunkt i modellen Teams præsenterer og videndeler deres undervisningsplaner Del 3 1 time incl pause Opsamling og opgave vedr. undervisningsdesign. Info om Google Docs Peer to peer feedback. Roterende undervisningsplaner. Info om Google Hangout Opsamling på muligheder og begrænsninger ved FC

9 Det er ledelsens forventning, at Bakkehusenes arbejde med Flipped Classroom, er med til at skærpe medarbejdernes fokus på en lang række forhold, der også er en del af løsningen på indsatser og tilgange til elever, der ikke har nok læringsudbytte ud af undervisningen i fagene dansk og. Ledelsen forventer, at de elever med de største vanskeligheder i dansk og vil møde en langt mere differentieret undervisning. f. Læsebånd Bakkehusene har tidligere haft læseindsats i forbindelse med indskoling og mellemtrin. Udskolingen har af en eller anden grund ikke været en del af denne forebyggende og foregribende læseindsats. Fra og med skoleåret 14/15, har Bakkehusene indført læsebånd i alle klasser, hver dag i 30 minutter fra morgenstunden. Aktiviteterne og metoderne er faciliteret af læsevejlederen. Det er ledelsens forventning, at Bakkehusenes arbejde med læsebåndet, er med til at skærpe medarbejdernes fokus på en lang række forhold, der også er en del af løsningen på indsatser og tilgange til elever, der ikke har nok læringsudbytte ud af undervisningen i fagene dansk og. g. Bevægelse lagt ind i dansk- og faget Bakkehusene har i forbindelse med skolereformen valgt at lægge bevægelsesforpligtigelsen ind i dansk- og undervisningen. Dette er overordnet set gjort, for at styrke læringsudbyttet i hovedfagene, i og med at disse er højt prioriterede i reformen. Dette medfører, at alle klassetrin ud over grundtildelingen, har op til 2 lektioner mere dansk- og undervisning om ugen, hvor bevægelse skal være et væsentligt element i undervisningen. Det er ledelsens forventning, at Bakkehusenes arbejde bevægelse i dansk og, er med til at skærpe medarbejdernes fokus på en lang række forhold, der også er en del af løsningen på indsatser og tilgange til elever, der ikke har nok læringsudbytte ud af undervisningen i fagene dansk og.

10 h. Klassekonferencer Bakkehusene har oplevet, at de professionelle ikke i tilstrækkelig grad benytter sig af PPR- Inklusions muligheder for konsultation og sparring. Her tænkes især på A-møder. Bakkehusene har derfor valgt, at der gennemføres klassekonferencer, hvor kompetencecentret og de enkelte klassers lærere gennemgår alle elever, med henblik på forebyggende og foregribende pædagogiske tiltag. Det er ledelsens forventning, at Bakkehusenes arbejde med klassekonferencer, er med til at skærpe medarbejdernes fokus på en lang række forhold, der også er en del af løsningen på indsatser og tilgange til elever, der ikke har nok læringsudbytte ud af undervisningen i fagene dansk og. 2. Modvindsfaktorer Bakkehusene er praktisk talt uden faglige vejledere i læsning, dansk og. Da den nuværende Kontraktholder blev ansat pr. 1. februar 2014, havde Bakkehusenes vejleder netop sagt op og den 1. juli 2014 sagde Bakkehusenes læsevejleder op. I perioden fra ansættelsen af undertegnede og frem til nu, har der været massive personalereduktioner i Bakkehusene, da organisationen var for højt gearet. Reduktionerne har blandt andet medført, at ledelsen er reduceret fra 4 til 3 fremadrettet, at undertegnede var eneste leder fra 1. februar til 1. juni, hvor der blev ansat den ny dag- og fritidstilbudsleder. Den tredje leder, den administrative leder/leder af udskolingen, har været på barsel siden 1. februar 2014 og kommer først tilbage januar Det har derfor ikke været muligt, at følge undervisningen tæt fra lederside, hvilket ligeledes vil være vanskeligt frem til januar Det har ikke været muligt for Kontraktholderen at ansætte sig til nye vejledere, hvorfor en lærer er blevet udnævnt til lærevejleder, uden at vedkommende har kompetencerne til at udfylde funktionen. Kontraktholderen regner med at sende denne nye læsevejleder på læsevejlederuddannelse forår Men dette hjælper ikke på den korte bane, så bekymringen er stor i forhold til kurser og forløb for de mest læsesvage elever. Forvaltningen havde vejlederuddannelsen i støbeskeen til skoleåret 14/15, men det viste sig, at der ikke var penge til at gennemføre i praksis. Bakkehusene kan derfor se frem til en lang periode, hvor de faglige kompetencer i forhold til særlige behov er ikke eksisterende, hvilket giver Kontraktholderen store hovedbrud. Kontraktholderen har nemlig ikke fundet timenorm til vejleder i skoleåret 2014/2015. Bakkehusenes økonomi medvirker ligeledes til, at der er relativt få støttetimer og dem vi har gives næsten udelukkende som holdtimer, da specialkompetencerne ikke er til stede. Ovenstående modvindsfaktorer er ikke tilfredsstillende, da behovet for specifik hjælp til enkeltelever er massivt og Bakkehusene af ovennævnte omstændigheder ikke kan tilbyde det nødvendige. Jeg er i dialog med PPR-Inklusion om udfordringerne i forhold til specialfaglige kompetencer, men der er på nuværende tidspunkt ikke nogen brugbar løsning. Det er ledelsens forventning, at Bakkehusenes modvindsfaktorer vil gøre det vanskeligt, at arbejde med netop de elever, der er i fare for ikke at bestå dansk- og/eller eksamen. Vi har rigtigt mange generelle og almene tiltag, disse elever også vil profitere af, men vi kan ikke se bort fra Bakkehusenes manglende evne til at give særlige tilrettelagte kurser og forløb for de mest udfordrede elever. Kontraktholderen finder, at dette er en aldeles afgørende udfordring, der må og skal findes

11 løsninger på snarest. Kontraktholderen vil ikke afvise, at der måske kan gøres noget inden for den eksisterende ramme, hvorfor undertegnede er fuldstændig åben for input udefra. Undertegnede har efter bedste evne forsøgt at udnytte den eksisterende ramme optimalt og ovenstående tekst er et udtryk for de vigtigste indsatser og udfordringer. Ved spørgsmål til ovenstående rettes henvendelse til undertegnede. Med venlig hilsen Martin Finderup Andersen Kontraktholder Bakkehusene Skolevej Bælum

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere