SUG DET OP Byg en støvsuger. Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUG DET OP Byg en støvsuger. Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik"

Transkript

1 SUG DET OP Byg en støvsuger Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik

2 2 Ingeniørens Udfordring Lærervejledning Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet: Engineer Tekst og redaktion Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis Anette Vestergaard Nielse n Science underviser og projektleder Teknikkens Hus, Sverige: Maria Adlerborn Foto Anette Vestergaard Nielsen Layout Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2014 Foto 1 Elever fra Grantofteskolen 2

3 3 Indholdsfortegnelse Introduktion Udfordringer... 5 En problemløsende tilgang... 5 Materialets opbygning... 6 Viden og færdigheder... 7 Introduktion til teknologi og ingeniørarbejde... 8 Ingeniørarbejde og teknologi... 9 Teknologianalyse Konklusion på teknologi og ingeniørarbejde UDFORDRINGEN INGENIØRENS ARBEJDSPROCES Præsentér Ingeniørens arbejdsproces Undersøg Konklusion Krav til produktet Introduktion til elektricitet Introduktion til elektroteknologi Elektrisk energi Tegn et diagram Få motoren til at køre Elektromagnetisme Undersøg en støvsuger Undersøg en føntørrer Gode og dårlige rotorblade Repetér Ingeniørens arbejdsproces & krav til produktet Få idéer Planlæg Byg Test af støvsugeren Gør det bedre og test REFLEKSION Materialeliste Centrale naturvidenskabelige begreber, viden og færdigheder Simple elektriske kredsløb Strøm, Spænding, Modstand og Effekt Om støvsugere Elevers forestillinger om elektricitet Fejlopfattelser om elektriske kredsløb Noter til læreren om elevarket Partnere i Engineer

4 4 Introduktion Unges naturfaglige dannelse skal gøre det muligt at forstå og agere i et samfund i stadig udvikling. Deres evne til at gå systematisk til værks, når de møder en udfordring, skal trænes, og med Ingeniørens Udfordring får eleverne på grundskolens mellemtrin netop et værktøj til problemløsning indenfor natur/teknologi. Ingeniørens Udfordring er som materiale udviklet i samarbejde med 9 andre EU- lande og består af i alt 10 undervisningsforløb. Hvert undervisningsforløb i Ingeniørens Udfordring er bygget op omkring en ingeniørudfordring, som skal løses ved at arbejde efter en 5- fasers arbejdsmodel: Ingeniørens arbejdsproces. Ingeniørens arbejdsproces er inspireret af den måde, som uddannede ingeniører arbejder på. Den består af 5 faser: Undersøg, Få idéer, Planlæg, Byg og Gør det bedre. Ingeniørens Udfordring har bl.a. til formål at udfordre den stereotype opfattelse af ingeniører og ingeniørarbejde. Derfor er der lagt stor vægt på at tilgodese begge køn og forskellige elevtyper og dermed øge både drenge og pigers engagement i naturfagsundervisningen. 4

5 5 10 Udfordringer Der er udviklet 10 forskellige forløb om Ingeniørens Udfordring, som alle tager udgangspunkt i forskellige naturfaglige emner og ingeniørfelter: En fin balance om mekanik, balance og kræfter Varme fødder om varmeledning, isolering og materialekendskab Højt og tørt om at synke og flyde Højt at flyve om luftnavigation og kræfter Pust og sug om det menneskelige luftvejssystem Vandhullet om jordbundstyper og filtrering Grønne fingre om kapillærkræfter og vand som livgiver Ram tonen om lyd og akustik Mekanisk leg om mekanik og energi Sug det op om elektriske kredsløb og sugeevne En problemløsende tilgang Ingeniørens arbejdsproces er undersøgelsesbaseret. Det vil sige, at elevernes egen undring, spørgsmål, valg og designs er centrale i læringsprocessen. Ingeniørens arbejdsproces hjælper eleverne med at strukturere en udviklingsproces fra udfordring til færdigt produkt. Den er et værktøj til at fremme elevernes kreativitet og støtter udviklingen af deres problemløsningsevner, såsom at tilegne sig relevant viden, udvikle og teste idéer, fortolke resultater og evaluere løsninger. Andre kompetencer, såsom at overholde en deadline, sætte sig et mål og at samarbejde, er også centrale i forløbet. 5

6 6 Materialets opbygning Ingeniørens Udfordring består af en lærervejledning og tilhørende elevark. I vejledningen til læreren findes konkrete forslag til aktiviteter, der understøtter elevernes begrebsforståelse og designproces. I afsnittet Baggrundsviden til læreren forklares de naturfaglige begreber. Tiden er vejledende. Introduktion til teknologi - Giver en introduktion til teknologi begrebet og ingeniørarbejde Indhold Tid Formålet - Ingeniørarbejde og 30 At udvikle forståelsen af, at menneskeskabte teknologi min. genstande er udviklede til at opfylde et formål, - Teknologianalyse og at teknologi i bred forstand dækker over - Konklusion enhver genstand, system eller proces, der er blevet udviklet til at løse et bestemt problem eller imødekomme et behov. Udfordringen - Udfordringen, konteksten og Ingeniørens arbejdsproces introduceres - Præsentation af udfordringen 10 min. At gøre arbejdet med problemet, videnstilegnelsen og udformningen af støvsugeren relevant. Ingeniørens arbejdsproces Arbejdsprocessen: Undersøgelser af: Hvad har andre gjort? Test af rotorblad/propel - Præsentation af Ingeniørens arbejdsproces & krav til støvsuger - Hvordan har andre bygget en støvsuger/føntørrer? Hvordan skal en propel udformes for at flytte mest luft? Eleverne prøver sig frem Arbejdsproces & krav til produktet 20 min. 20 min. 30 min. 45 min. At præsentere eleverne for den måde de skal arbejde på. At se hvordan elektriske apparater er designet og at henlede elevernes opmærksomhed på, hvordan materialevalg og konstruktioner i eksisterende apparater tjener et formål. At teste forskellige rotorblades virkning. At genopfriske arbejdsprocessens faser og kravene til støvsugeren. Arbejdsprocessen - repetition Få idéer Planlæg Byg - Brainstorm og udvælgelse af idé - Tegner skitser af støvsuger - Konstruktion af støvsuger 15 min. 10 min 10 min. At få mange idéer og at udvælge den, der passer bedst til kravene. At arbejde på at konkretisere idéen og at få bragt den teoretiske viden i spil i designet af støvsugeren. At få omsat idéerne fra tegningen til praksis og at teste støvsugeren. At evaluere testen og at foretage forbedringer i forhold til at øge sugeevnen. 6

7 7 Gør det bedre - Forbedring og ny test 30 min. Refleksion - Refleksioner over arbejdsprocessen 15 min. At få italesat hvad arbejdsprocessens faser har bidraget til i forhold til de overordnede målsætninger. Viden og færdigheder I dette undervisningsforløb tilegner eleverne sig viden om: Elektriske kredsløb Rotorblades udformning Konstruktion Eleverne vil arbejde med udviklingen af følgende færdighedsområder: Undersøgelse: Eleven gennemfører enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. De gennemfører ligeledes kontrollerede forsøg. Modellering: Eleverne arbejder med modelleringskompetencer i planlægningsfasen, hvor de tegner en model af den støvsuger, som de senere skal bygge. Perspektivering: Eleverne kan relatere natur og teknologi til situationer udenfor læringsrummet. Sociale kompetencer: Eleverne samarbejder om at producere det bedste produkt ved at lytte til hinandens idéer og udnytte deres forskellige kompetencer. Problemløsningskompetencer: Eleverne anerkender, at der er et problem og etablerer en forståelse for problemet og dets baggrund. Eleverne planlægger og udfører løsningen, hvorefter de afprøver og forbedrer deres produkt. Afsluttende evaluerer de processen. 7

8 8 Introduktion til teknologi og ingeniørarbejde Som forudsætning for at gå i gang med udfordringen skal eleverne have en forståelse af begrebet teknologi og ingeniørarbejde. Denne teknologi- introduktion er ens i alle undervisningsforløb, og hensigten er at få eleverne til at tænke over, hvad teknologi er og at udfordre stereotype opfattelser af ingeniører og ingeniørarbejde. 8

9 9 Ingeniørarbejde og teknologi Materialer: Post- it blokke Del eleverne i fire grupper og giv hver gruppe en post- it notesblok. Bed grupperne om at diskutere alle de ting, de associerer med udtrykkene ingeniørarbejde og teknologi. Sørg for, at hver elev i gruppen skriver mindst én ting på post- it blokken under diskussionen. Få hver gruppe til at placere deres post- it sedler på tavlen eller en stor fælles planche og få dem til kort at forklare deres valg til resten af klassen. Gem alle elevernes idéer til en gennemgang senere i forløbet. Yderligere diskussion af ingeniørarbejde: Denne aktivitet kan udvides ved at uddele billeder af stereotype og usædvanlige eksempler på ingeniørarbejde og derefter bede eleverne om at sortere billederne i ting, de associerer med ingeniørarbejde, og ting de ikke associerer med ingeniørarbejde. Eleverne vælger, hvilke billeder de relaterer til ingeniørarbejde, og hvilke de ikke relaterer til ingeniørarbejde. Eleverne skal begrunde deres valg. 9

10 10 Teknologianalyse Materialer: Ca. 20 forskellige hverdagsting Eleverne arbejder sammen to og to. Hvert par får udleveret en hverdagsting og skal finde svar på følgende spørgsmål: Hvad er det? Hvilket problem løser den? Hvad er den lavet af? Hvad kunne den ellers være lavet af? Hvad kan den ellers bruges til? Når parret har diskuteret sig frem til svar på spørgsmålene, får de en ny hverdagsting. Saml op i plenum ved at få belyst, hvad eleverne har talt om omkring de forskellige ting. Samtalen omkring de forskellige ting kan være med til at understrege, at de fleste ting vi bruger, er lavet med et bestemt formål for øje, og at ingeniører altid træffer et valg i forhold til design og anvendelse. 10

11 11 Konklusion på teknologi og ingeniørarbejde Se på klassens post- it fra tidligere. Diskutér i klassen, om eleverne har ændret syn på deres opfattelse af teknologi og ingeniørarbejde. Væsentlige pointer: Der er mange forskellige måder at definere teknologi på. Ingeniørens udfordring definerer teknologi som menneskeskabte genstande, systemer eller processer, der er udviklet til at opfylde et formål, fx opfylde et behov eller løse et problem eller en udfordring. Ingeniøren vælger de rette materialer til den rette opgave. Eleverne bør forstå, at højteknologi ikke nødvendigvis er bedre end lavteknologi. Det handler om konteksten. Ingeniører bruger en række forskellige evner til at finde løsninger på problemer. Nogle løsninger virker, andre er mindre succesfulde. Ingeniørens arbejdsproces indeholder altid test, evalueringer og forbedringer for at øge succesen. En ingeniør arbejder indenfor faste rammer, fx budget, tid og kvalitet. Forskellige former for ingeniørarbejde er: Bygningingeniør, Stærkstrøms- ingeniør (El- ingeniør), Svagstrømsingeniør (Elektronikingeniør), IT- ingeniør, Maskiningeniør, Exportingeniør, Kemiingeniør, Miljøingeniør, Biotekingeniør, Skov- og Landskabsingeniør Både mænd og kvinder er ingeniører. 11

12 12 UDFORDRINGEN I udfordringen rammesættes hele forløbet. Eleverne har lige holdt en fest, der er masser af konfetti på gulvet, og de har ingen støvsuger de kan enten gå i panik eller tænke som en ingeniør 12

13 13 INGENIØRENS ARBEJDSPROCES Arbejdsprocessen indeholder dels en introduktion til de 5 faser i arbejdsprocessen. Her introduceres eleverne også for kravene til støvsugeren og arbejder derefter med at lave forundersøgelser, der klæder dem på til at designe, bygge og forbedre deres endelige støvsuger. 13

14 14 Præsentér Ingeniørens arbejdsproces Gennemgå indholdet af de 5 faser i Ingeniørens arbejdsproces. Undersøg: For at kunne bygge en støvsuger, der kan suge konfetti, bliver de først nødt til at undersøge en masse ting. I fasen Undersøg arbejder de med: Hvad er problemet? Hvad har andre gjort? Hvad kan vi lære af videnskabelige undersøgelser? Hvad er kravene? Få idéer: For at få en masse idéer til deres design brainstormer eleverne på gode idéer og vælger den bedste. Planlæg: De tegner en model af idéen og udvælger isoleringsmaterialer. Byg: Nu følger de deres plan, bygger en sål og tester den. Gør det bedre: Mulige forbedringer identificeres, og deres støvsugerdesign gøres endnu bedre, hvorefter forbedringen testes. 14

15 15 Undersøg Første trin i Ingeniørens arbejdsproces er undersøgelsesfasen. Brug elevhæfte side Understreg overfor eleverne, at alle ingeniørudfordringer begynder med spørgsmål. Indled med at spørge eleverne, hvad de har brug for at vide for at kunne designe og bygge en støvsuger? Lad eleverne arbejde i små grupper med 2-3 elever i hver gruppe. Lad dem i grupperne diskutere i ca. 5 minutter, hvad de har brug for at vide for at kunne løse problemet. Skriv spørgsmålene fra alle grupperne på tavlen. Spørgsmål, der for eksempel kan forekomme: Hvordan kan vi skabe en sugekraft? Må vi kigge på en rigtig støvsuger? Hvilke materialer kan vi anvende? Hvilke komponenter har vi brug for? Hvad er kriterierne for succes? Hvordan kan vi lave en ventilator? Hvilken størrelse skal støvsugeren have? Skal den have hjul? Hvordan kan vi lave en kontakt? Konklusion Lav en opsummering af læringsmålene. Diskutér med eleverne: Hvad har I lært om elektroteknologi? Kan eleverne beskrive de forskellige faser i Ingeniørens arbejdsproces? Har de lært, hvordan en støvsuger virker? Fortæl eleverne, at de i den næste del vil begynde at finde svar på deres spørgsmål, og at de vil blive introducerede til de ting, de har behov for at vide for at kunne løse problemet med at designe og bygge en støvsuger. Bed evt. eleverne om at medbringe en hårtørrer hjemmefra til næste lektion. De skal blot kigge på hårtørrerne, ikke skille dem ad. Du kan også selv medbringe en støvsuger. 15

16 16 Krav til produktet Elevernes produkt skal opfylde bestemte krav. Spørg dem evt. hvad de godt kunne tænke sig at vide, før de bygger. Lav en fælles brainstorm og inddel deres spørgsmål i: Om rammerne (hvor meget tid har vi, hvilke materialer har vi til rådighed, hvem skal vi arbejde med?) Om støvsugeren (hvordan får vi motoren til at dreje rundt, hvordan kan vi lave propeller, skal der være en afbryder, hvor stor skal den være?) Om forholdene (hvor meget papir skal suges op?) Kravspecifikation: Støvsugeren skal kunne suge konfetti op Strømmen skal kunne afbrydes Støvsugeren skal kunne betjenes af en person Støvsugeren skal kunne flyttes under anvendelsen I skal sammen finde svar på de spørgsmål, I har formuleret. Desuden skal I lave undersøgelser, der giver jer viden om, hvordan I kan leve op til kravene. 16

17 17 Introduktion til elektricitet Indled med at fortælle eleverne, at dette undervisningsforløb introducerer ingeniørfeltet elektroteknologi. Spørg eleverne, hvad elektricitet er? Der kan komme forslag indenfor elektronik, belysning og energiteknik. Få eleverne til at udpege elektriske artikler fra klasselokalet og/eller tænke på, hvad de har i deres hjem. Hvilken funktion har de (hvilket behov skal de imødekomme)? Hvem tror de har udviklet dem? Diskutér hvilken rolle elektricitet og elektriske artikler har i vores hverdag. Hvordan ville en dag uden elektricitet være? Information til læreren: Elektroteknologi er et omfattende område, der udspringer fra fysik. Det omhandler mange ting; fra de mindste elektriske komponenter i computere og mobiltelefoner til produktionen og brugen af vores el- forsyningssystem. Elektroteknologi omfatter telekommunikation, elektronik, radioteknik og elektromekanik. En støvsuger består af en el- motordreven blæser, som suger luft gennem et filter (fx en pose), hvor støv og andre partikler tilbageholdes. Støvsugerens sugeevne opstår, når blæseren blæser luft ud af støvsugeren, som regel foroven eller bagpå. Det skaber en sugekraft forneden i støvsugeren, hvor støvet suges ind. Alle støvsugere virker efter det samme princip: Hvis man har en motor, der blæser luft (fx en ventilator) ud af den ene ende på et objekt, som har en åbning i den anden ende, vil det virke på samme måde og få luften til først at komme ind i objektet og så ud gennem ventilatoren. Sugeevnen afhænger af motorkraften og måles i watt. Luftmængden angives i kubikmeter per time eller minut. Støvoptaget er afhængigt af både sugeevne, motorkraft og mundstykke. Det er nødvendigt med en høj motorkraft for at få en kraftfuld og effektiv støvsuger. Udover de mest almindelige støvsugere findes der en del alternativer, fx håndstøvsugere, centralstøvsugere og robotstøvsugere. Hvis du vil vide mere om, hvordan støvsugere virker, kan du kigge på følgende websider: cleaner.html 17

18 18 Introduktion til elektroteknologi I introduktion til elektroteknologi skal eleverne kende til forskellige former for elektroteknologi. De skal kende til, at den elektriske strøm fra stikkontakten bliver omdannet til anden form for energi, før vi kan udnytte den. Elektronik, der skaber bevægelse Elektronik, der skaber varme Elektronik, der skaber strålingsenergi fx lys 18

19 19 Elektrisk energi I teksten Læs om elektrisk energi får eleverne viden om, at elektroniske apparater bruger strøm, hvor strømmen kommer fra, og hvad den bliver omdannet til. Inden eleverne læser teksten, kan de danne sig et overblik ved at udfylde Hjælp til læsningen. Du kan som lærer vurdere, om du vil læse teksten højt, eller eleverne selv skal læse. Det er en god idé at skrive noter, mens I læser. Når teksten er læst, fortæller eleverne hinanden om tekstens indhold. 19

20 20 20

21 21 Tegn et diagram Når eleverne har læst teksten på side 6 og forstået illustrationerne, skal de tegne et diagram, der viser et elektronisk kredsløb med en strømforsyning og en motor. Derefter skal de bygge kredsløbet. 21

22 22 Få motoren til at køre Udlevér en motor, et batteri og et stykke ledning (ca. 40 cm) til hver gruppe. Eleverne skal nu bygge det kredsløb, de tegnede på side 8. Batteriets poler skal forbindes med motorens kontaktpoler for at danne et lukket elektrisk kredsløb. Når alle eleverne kan få motoren til at rotere, har alle lært, hvordan man forbinder batteriet til motoren. Spørg eleverne, hvorfor motoren går i gang, når den er tilsluttet batteriet. Præcisér for eleverne at: Et batteri har to poler, en negativ og en positiv. Når motoren og batteriet er korrekt forbundet til hinanden, kan strømmen passere til motoren, og den begynder at rotere. De har nu skabt et lukket kredsløb. Et lukket kredsløb er et lukket system, gennem hvilken en elektrisk strøm kan løbe. Hvis kredsløbet brydes, kan ingen af komponenterne deri modtage strøm. Af historiske årsager er strømretningen blevet defineret fra den positive til den negative pol. Men bevægelsen af elektroner i et elektrisk kredsløb går i virkeligheden i den modsatte retning, altså fra negativ til positiv pol. 22

23 23 Elektromagnetisme Eleverne kan læse om elektromagnetisme på samme måde, som de læste om elektrisk energi. Forståelse af elektromagnetisme kan give indsigt i, hvordan en motor virker, og hvad der får den til at dreje den ene eller den anden vej. Det er ikke nødvendigt at læse denne tekst, men det kan give eleverne en forståelse af, hvorfor de skal vende strømmen for at få støvsugeren til at virke. Om elektromagnetisme: Se også filmen Build an Electric Motor. https://www.youtube.com/watch?v=elfujnodxps Har I tid og lyst, kan I bygge jeres egen elektromotor som på filmen. Undersøg en støvsuger Er det muligt, så medbring en støvsuger i klasselokalet. Skil den ad i så mange dele som muligt og sæt navn på de enkelte dele. Bliv enig om de enkelte deles funktion. Forklar hvad der sker, når der bliver sat strøm til støvsugeren. 1. Strømmen sættes til el- netværket 2. Afbryderen slutter det elektriske kredsløb 3. Elektromagnetisme får motoren til at dreje rundt 4. Rotorbladene drejer rundt og flytter luften 5. Luften suges ind gennem støvsugermundstykket og stangen 6. Skidtet opsamles i støvsugerposen 7. Den renere luft blæses ud gennem filteret Eleverne skriver rækkefølgen i elevhæftet. 23

24 24 Undersøg en føntørrer Undersøg en føntørrer på samme måde. Hvad sker der, når strømmen sluttes til? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem en støvsuger og en føntørrer? Gode og dårlige rotorblade Eleverne skal nu undersøge, hvordan de konstruerer de bedste rotorblade. Diskutér i klassen, hvordan fx vindmøllevinger er formet. Tal om, at nogle propeller har 2 rotorblade, mens andre har 6 eller 12. Med formplast skal eleverne prøve sig frem til at få den bedste propel til deres støvsuger. En propel, der flytter så meget luft som muligt. Formplast er et ufarligt plastmateriale, der smelter ved opvarmning. På den måde kan man forme det igen og igen. Jo mere gennemsigtigt/varmt det er, jo lettere er det at bearbejde. Brug evt. en saks. Eleverne tegner deres forslag i elevhæftet side 13 og bedømmer, hvilken der er hurtigst/bedst. Læs mere om formplast på Foto 2 24

25 25 Repetér Ingeniørens arbejdsproces & krav til produktet I denne del skal eleverne arbejde med 5- fase modellen Ingeniørens arbejdsproces til at designe, bygge og forbedre en støvsuger. De skal nu anvende al den viden, de har opnået ved deres tidligere undersøgelser til at løse udfordringen. Eleverne arbejder stadig i grupper på 2-3. Indled med at skitsere ingeniørudfordringen: Udformningen af en støvsuger, der kan suge konfetti op. Henvis til Ingeniørens arbejdsproces, der beskriver modellen, som eleverne skal bruge i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Introducér faserne igen: Gør det klart for eleverne, at det at holde styr på tiden er afgørende i denne arbejdsproces. Opstil deadlines for hver af faserne og gør derved også det at administrere tiden til en læreproces. Repetér kravene til produktet Inden eleverne udvikler deres egne støvsugere, skal de have kravene til støvsugeren genopfrisket. Det er disse mål, som de skal teste deres støvsuger op imod senere. Kravspecifikation: Støvsugeren skal kunne suge konfetti op Strømmen skal kunne afbrydes Støvsugeren skal kunne betjenes af en person Støvsugeren skal kunne flyttes under anvendelsen 25

26 26 Få idéer Materialer: Elevhæfte: Få idéer Den anden fase er Få idéer. Her skal eleverne have adgang til de materialer, der er tilgængelige i byggefasen. De må få ét eksemplar af hver ting til øvelsen, men de må ikke sætte materialer sammen. Egenskabsstafet Øvelsen hedder: Egenskabsstafet og går ud på at få listet alle de gode egenskaber ved materialerne. Hver gruppe skal nu nævne 6 ting ved ét af materialerne. Gruppen vælger fx batteri og skal nu nævne 6 egenskaber ved batteri. De skiftes til at nævne en egenskab. Hårdt, tungt, glat mv. Én i gruppen skriver udsagnene ned i elevarket ud for batteri. Derefter tager de et nyt materiale og nævner 6 egenskaber, indtil tiden er gået. De har 10 min. I stafetten har de nu fået listet nogle egenskaber ved de materialer, de skal bruge senere. 3-4 skitser Eleverne tegner hver en skitse af en støvsuger, der kan leve op til kravene. De diskuterer i gruppen, hvilken idé, der er den bedste. Vælg den bedste idé Hver gruppe beslutter sig for, hvilken idé de synes er den bedste. I den næste aktivitet arbejder de med at planlægge støvsugerens design. 26

27 27 Planlæg Den tredje fase er planlægningsfasen. Eleverne skal arbejde videre med idéen fra idé- fasen og konkretisere den. Eleverne arbejder ud fra deres viden om, hvilke materialer der er til rådighed til designet. Men de har ikke adgang til dem. Dette er en god øvelse i at sætte den videnskabelige viden fra deres undersøgelser i praktisk anvendelse. I elevhæftet side 15 Planlæg arbejder eleverne med at planlægge støvsugerens design ved at svare på: Hvilken propel er bedst? Hvordan kan batteriet sættes fast? Hvordan skal vi kunne afbryde den elektriske strøm? Eleverne laver en tegning af deres støvsuger. Den kan evt. suppleres med tekst. Når de er færdige med deres planlægning, præsenteres tegningen og planen for andre elever. 27

28 28 Byg Se elevhæfte side 17. Test af støvsugeren Udfyld testrapport side 18 og 19 i elevhæftet. 28

29 29 Gør det bedre og test I denne sidste fase skal eleverne overveje, hvordan de kan forbedre støvsugerens design. Eleverne diskuterer deres valg af løsningen, design, testresultater, og hvad der skal forbedres. Spørgsmål: Opfylder støvsugeren kravene? Hvordan kan vi fastgøre batteriet på en anden og bedre måde? Hvordan kan afbrydelsen af strømmen blive bedre? Osv. Eleverne præsenterer og får feedback på idéer til forbedring af støvsugeren. I deres forklaring skal de trække på den viden, de har opnået fra de foregående lektioner. Eleverne skal, baseret på evalueringen, forbedre deres støvsuger. De har 10 minutter. Test af ny og forbedret støvsuger Testrapport 2 Når de forbedrede støvsugere er færdige, tester eleverne dem igen og noterer deres data i elevhæftet: Testrapport 2. De deler deres resultater med hinanden og laver en konklusion på, om de klarede udfordringen. Konklusion Forhåbentlig er udfordringen blevet klaret med succes, og al konfetti er blevet suget op. Lav en slutning på historien og forbered eleverne til den næste lektion, der er en evaluering af, hvordan de har arbejdet, og hvad de har lært. 29

30 30 REFLEKSION I refleksionsdelen får eleverne lejlighed til at reflektere over, hvordan de har arbejdet, og hvornår de har lært noget, der har haft betydning. Det er vigtigt, at eleverne gør sig refleksioner omkring arbejdsprocessen, og hvordan den har bidraget til eller forstyrret arbejdet med at få designet en støvsuger, der levede op til kravene. 30

31 31 Refleksion Eleverne evaluerer processen ved hjælp af spørgsmålene i elevarkene: Hvad har vi lært i arbejdsprocessen? og Hvordan arbejdede vi? Grupperne diskuterer spørgsmålene: Hvornår har vi lavet undersøgelser om isolering? Hvornår har vi brugt vores viden mest? Hvornår var samarbejdet sværest? Hvornår fik vi vores bedste idéer? Hvornår var det sjovest? Hvornår grinede vi mest af os selv? Hvornår lærte vi noget af de andre? Hvornår vidste vi, at vores sål var god nok? Hvornår var det godt at være flere om opgaven? Eleverne udfylder skemaerne side 22 og 23 i elevhæftet. Gem elevhæfterne til senere elevsamtaler. 31

32 32 Materialeliste Materialer Total Del 0 Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 mæng de Hårtørrer 1-6 X Små motorer 1,5-3V X X Batterier 4,5V eller 3x1,5V X X eller X X 3 x AA batteriholder Ledning 1 X X Plastikflasker 0,5-2liter 15 X Metalclips til lukning af kuverter 1 æske (X) X 32

33 33 Papirclips 1 æske (X) X Kartonstykker 10X10 cm 15 (X) X Bidetænger 2-3 (X) X Afisoleringstænger 2-3 (X) X Skumgummi X Gummielastikker (brede) 10 X X Papirstykker fra en hullemaskine Sav 1 X Limpistol 1 X Tape 1 rulle X Saks 6 X Blomsterpinde 10 X Papir A4 50 ark X X 33

34 34 Centrale naturvidenskabelige begreber, viden og færdigheder Der skal opbygges et simpelt elektrisk kredsløb, som indeholder batteri, ledninger, en motor (og ventilator) og en kontakt Et lukket kredsløb er en forudsætning, hvis en strøm skal kunne løbe Batteriets ender skal forbindes til motorens kontaktpoler, hvis der skal dannes et lukket kredsløb Batteriet har to ender: en positiv og en negativ Der anvendes et simpelt elektrisk kredsløb med en motor for at få en papirventilator til at dreje rundt Designet af ventilatoren har betydning for dens effektivitet Motoren kan lede elektricitet i begge retninger, og dens rotation skifter retning, når polerne byttes rundt Hvis kredsløbet brydes, vil ingen af komponenterne modtage strøm, og de vil derfor ikke virke Der er forskel på spændingen i en stikkontakt på væggen (230V) og spændingen i et batteri (4.5V) Symboler og diagrammer anvendes til at beskrive simple elektriske kredsløb 34

35 35 Hvad er elektricitet, og hvilke materialer leder elektricitet? Det græske ord for rav er elektron, og det er derfra ordet elektricitet stammer. Grækerne underholdt dem selv ved at gnubbe noget skind mod en stav af rav, og derefter opsamle lette ting som fjer, hår osv. med ravstaven. Grækerne vidste ingenting om, hvorfor dette skete. Vi ved i dag, hvordan friktionen af visse stoffer, såsom rav, skaber en statisk elektricitet, som kan tiltrække lette genstande. Elektricitet opstår, når negative og positive ladninger tiltrækker hinanden. Elektricitet er en energiform. Det er strømmen af negative ladninger skabt af elektroners bevægelse. Alt materiale er lavet af atomer. Et atom består af en kerne (atomkernen) og en kappe. Atomkernen indeholder protoner (positivt ladede) og neutroner (uden ladning). Tilsammen kaldes partiklerne i atomkernen for nukleoner. Udenom atomkernen er kappen, hvori de negativt ladede elektroner bevæger sig. For nærmere information om dette kan følgende hjemmeside læses: tomstrucrev1.shtml I et atom er der lige mange protoner og elektroner, hvilket vil sige, at atomet er neutralt. Når denne balance mellem protoner og elektroner forskubbes af en udefra kommende kraft, kan atomet miste eller modtage en elektron. Når et atom mister elektroner, er det den frie bevægelse af disse elektroner, som udgør en elektrisk strøm. I visse materialer, såsom vand og metaller, kan elektronerne let bevæge sig gennem materialet. Disse materialer er gode elektriske ledere. I fx kobberledning vil nogle elektroner ikke være bundet til et specifikt atom og kan bevæge sig frit i et elektronhav. Derfor egner kobberledning sig godt til at bygge elektriske kredsløb. I andre materialer, såsom plastik og porcelæn, kan elektroner ikke bevæge sig så let, og derfor kan en elektrisk strøm ikke løbe. Elektricitet kan omdannes til varme, lys og bevægelse. Elektricitet kan anvendes til at kontrollere teknologi, da det kan slukkes og tændes ved hjælp af kontakter, og det kan også overføre energi over lange distancer. Vi kan dog i princippet ikke lagre elektricitet. 35

36 36 Simple elektriske kredsløb Et simpelt elektrisk kredsløb er en lukket bane, hvorigennem elektroner bevæger sig. Hvis man forestiller sig et simpelt kredsløb, bestående af et batteri og en enhed eller komponent (fx en motor eller pære) sat sammen med ledninger, hvad er det så, der får elektronerne til at bevæge sig? Inde i batteriet sker der en kemisk reaktion, som skaber en opbygning af elektroner i den ene ende (anoden) og et relativt underskud af elektroner i den anden ende (katoden). Dette resulterer i en elektrisk forskel mellem de to ender (spændingsforskel). Når batteriet er tilsluttet, vil denne forskel medføre en strøm af negativ ladning fra den ene ende til den anden (anode til katode). Denne strøm af elektricitet sker som en konsekvens af, at elektroner er negativt ladede og derfor vil frastøde hinanden. Således vil de bevæge sig mod et sted, hvor der er mindre negativ ladning (som er katoden, der er positivt ladet). Enhver komponent eller enhed i et kredsløb vil skabe en modstand til strømmen af negativ ladning. Bevægelsen af negativ ladning gennem komponenten vil skabe en energioverførsel (en pære vil lyse, en motor vil tænde, og begge vil blive varme). Batteriet er drivkraften i kredsløbet, og til sidst vil kemikalierne, som skaber adskillelsen af ladninger inde i batteriet, være opbrugte og batteriet er brugt op. Strøm, Spænding, Modstand og Effekt Strøm er bevægelsen af elektroner og, som en følge heraf, bevægelsen af negativ ladning i et kredsløb. Jo større elektron- bevægelsen er, jo større er strømstyrken. Strøm måles i ampere (A) og er defineret som hastigheden af ladningens strøm. Det er et mål for mængden af elektrisk ladning, som passerer et punkt i et elektrisk kredsløb per tidsenhed. Af historiske årsager har man vedtaget, at strømmen løber fra den positive ende i et kredsløb til den negative ende. I virkeligheden forholder det sig omvendt: Bevægelsen af elektroner (negativ ladning) i et elektrisk kredsløb er fra den negative ende mod den positive ende. Strømmen begynder at løbe med det samme, når batteriet tilsluttes, og kontakten sluttes. Hvis strømstyrken måles et hvilket som helst sted i kredsløbet, vil den være det samme. Spænding er forskellen mellem ladninger. Spænding måles i volt (V). Alle batterier har en spændingsværdi (i Del 2 anvendes der batterier med 1.5V og 4.5V). Spændingsværdien angiver forskellen mellem ladningerne i batteriets poler. Jo større forskellen er, jo større et skub kan batteriet udøve (et 4.5V batteri giver 3 gange så stort et skub som et 1.5V batteri). Denne forskel (eller skub ) gør det muligt for elektronerne at bevæge sig, så de kan forsøge at kompensere for disse forskelle. Et mere rammende navn for spænding er spændingsforskel. Modstand i et kredsløb hæmmer strømgennemløbet og får elektronerne til at bevæge sig langsommere. Enhver enhed eller komponent (såsom en pære eller motor) skaber en modstand til strømmens bevægelse. Hvis en enhed skal fungere i et kredsløb, skal skubbet fra batteriet være stærkt nok til at overgå den modstand, som enheden skaber. Det betyder, at enhederne sædvanligvis har en 36

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Ingeniørens udfordring

Ingeniørens udfordring Ingeniørens udfordring 1 Udfordring! Der mangler ilt i kabinen Hvad har I brug for at vide, for at kunne løse de:e problem? multimedia.pol.dk 2 Program Om Engineer Hvad er teknologi? Hvordan arbejder en

Læs mere

Super Suger Design af en indretning til at fjerne papirafklip

Super Suger Design af en indretning til at fjerne papirafklip Super Suger Design af en indretning til at fjerne papirafklip Elektroteknik Elektricitet Enhed for 11 12 årige elever OVERSAT AF: Scientix-belønnet ressource 1 Introduktion Dette er én af ti INGENIØR enheder

Læs mere

Workshop Ingeniørens udfordring

Workshop Ingeniørens udfordring Workshop Ingeniørens udfordring Undervisning i Teknologi v/ Anette Vestergaard Nielsen NTS-Centeret avn@nts-centeret.dk 1 Det når vi i dag! Om teknologi i undervisningen. Dagens udfordring. Jeres udfordring.

Læs mere

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring

VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik Indhold Introduktion side 3 Undervisningsforløbets opbygning side 5 Del 0 Introduktion til teknologi side 7

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring. LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik

VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring. LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 10 Udfordringer... 5 En problemløsende tilgang... 5 Materialet opbygning...

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik Menneskekroppen, Åndedrætssystemet

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

FIRST LEGO League Jr.: Tips og tricks til møder uge for uge

FIRST LEGO League Jr.: Tips og tricks til møder uge for uge FIRST LEGO League Jr.: Tips og tricks til møder uge for uge Her finder du et forslag til, hvordan man kan planlægge holdets møder gennem projektperioden. Du kan som vejleder også vælge at se bort fra denne

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Undervisningsforløb i Materialekendskab Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Lav jeres egne samtalekort

Lav jeres egne samtalekort Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk og Natur/teknologi i 1.-4. klasse. 1.-2. klasse kan bruge samtalekortene sammen i klassen i stedet for at gennemføre cafémetoden, som eleverne skal være lidt ældre for at

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet Lærervejledning til Strømsvigt Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet El-Fagets Uddannelsesnævn I/S 2003 Forord Det interaktive El-kørekort tager afsæt i den praktiske udgave af El-kørekortet,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 7 Dato: 19-03-2003 Indholdsfortegnelse: Hvad er ESD?...2 Hvor er der problemer med ESD?...2 Hvordan kan man nedsætte ESD-problemer ved generel håndtering?...3 Hvorfor bruges sort skum/ledende

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven Styrk samarbejdet om kerneopgaven Guide til tovholderen Styrk samarbejdet om kerneopgaven er et gratis videobaseret undervisningsforløb til alle kommunale arbejdspladser, der ønsker at styrke samarbejdet

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning StoryGames lærervejledning Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE Vejledning 2016 Lærervejledning Til fremtidens historiefortællere Velkommen til StoryGames 2016 4 Temaet for

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere