SUG DET OP Byg en støvsuger. Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUG DET OP Byg en støvsuger. Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik"

Transkript

1 SUG DET OP Byg en støvsuger Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik

2 2 Ingeniørens Udfordring Lærervejledning Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet: Engineer Tekst og redaktion Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis Anette Vestergaard Nielse n Science underviser og projektleder Teknikkens Hus, Sverige: Maria Adlerborn Foto Anette Vestergaard Nielsen Layout Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2014 Foto 1 Elever fra Grantofteskolen 2

3 3 Indholdsfortegnelse Introduktion Udfordringer... 5 En problemløsende tilgang... 5 Materialets opbygning... 6 Viden og færdigheder... 7 Introduktion til teknologi og ingeniørarbejde... 8 Ingeniørarbejde og teknologi... 9 Teknologianalyse Konklusion på teknologi og ingeniørarbejde UDFORDRINGEN INGENIØRENS ARBEJDSPROCES Præsentér Ingeniørens arbejdsproces Undersøg Konklusion Krav til produktet Introduktion til elektricitet Introduktion til elektroteknologi Elektrisk energi Tegn et diagram Få motoren til at køre Elektromagnetisme Undersøg en støvsuger Undersøg en føntørrer Gode og dårlige rotorblade Repetér Ingeniørens arbejdsproces & krav til produktet Få idéer Planlæg Byg Test af støvsugeren Gør det bedre og test REFLEKSION Materialeliste Centrale naturvidenskabelige begreber, viden og færdigheder Simple elektriske kredsløb Strøm, Spænding, Modstand og Effekt Om støvsugere Elevers forestillinger om elektricitet Fejlopfattelser om elektriske kredsløb Noter til læreren om elevarket Partnere i Engineer

4 4 Introduktion Unges naturfaglige dannelse skal gøre det muligt at forstå og agere i et samfund i stadig udvikling. Deres evne til at gå systematisk til værks, når de møder en udfordring, skal trænes, og med Ingeniørens Udfordring får eleverne på grundskolens mellemtrin netop et værktøj til problemløsning indenfor natur/teknologi. Ingeniørens Udfordring er som materiale udviklet i samarbejde med 9 andre EU- lande og består af i alt 10 undervisningsforløb. Hvert undervisningsforløb i Ingeniørens Udfordring er bygget op omkring en ingeniørudfordring, som skal løses ved at arbejde efter en 5- fasers arbejdsmodel: Ingeniørens arbejdsproces. Ingeniørens arbejdsproces er inspireret af den måde, som uddannede ingeniører arbejder på. Den består af 5 faser: Undersøg, Få idéer, Planlæg, Byg og Gør det bedre. Ingeniørens Udfordring har bl.a. til formål at udfordre den stereotype opfattelse af ingeniører og ingeniørarbejde. Derfor er der lagt stor vægt på at tilgodese begge køn og forskellige elevtyper og dermed øge både drenge og pigers engagement i naturfagsundervisningen. 4

5 5 10 Udfordringer Der er udviklet 10 forskellige forløb om Ingeniørens Udfordring, som alle tager udgangspunkt i forskellige naturfaglige emner og ingeniørfelter: En fin balance om mekanik, balance og kræfter Varme fødder om varmeledning, isolering og materialekendskab Højt og tørt om at synke og flyde Højt at flyve om luftnavigation og kræfter Pust og sug om det menneskelige luftvejssystem Vandhullet om jordbundstyper og filtrering Grønne fingre om kapillærkræfter og vand som livgiver Ram tonen om lyd og akustik Mekanisk leg om mekanik og energi Sug det op om elektriske kredsløb og sugeevne En problemløsende tilgang Ingeniørens arbejdsproces er undersøgelsesbaseret. Det vil sige, at elevernes egen undring, spørgsmål, valg og designs er centrale i læringsprocessen. Ingeniørens arbejdsproces hjælper eleverne med at strukturere en udviklingsproces fra udfordring til færdigt produkt. Den er et værktøj til at fremme elevernes kreativitet og støtter udviklingen af deres problemløsningsevner, såsom at tilegne sig relevant viden, udvikle og teste idéer, fortolke resultater og evaluere løsninger. Andre kompetencer, såsom at overholde en deadline, sætte sig et mål og at samarbejde, er også centrale i forløbet. 5

6 6 Materialets opbygning Ingeniørens Udfordring består af en lærervejledning og tilhørende elevark. I vejledningen til læreren findes konkrete forslag til aktiviteter, der understøtter elevernes begrebsforståelse og designproces. I afsnittet Baggrundsviden til læreren forklares de naturfaglige begreber. Tiden er vejledende. Introduktion til teknologi - Giver en introduktion til teknologi begrebet og ingeniørarbejde Indhold Tid Formålet - Ingeniørarbejde og 30 At udvikle forståelsen af, at menneskeskabte teknologi min. genstande er udviklede til at opfylde et formål, - Teknologianalyse og at teknologi i bred forstand dækker over - Konklusion enhver genstand, system eller proces, der er blevet udviklet til at løse et bestemt problem eller imødekomme et behov. Udfordringen - Udfordringen, konteksten og Ingeniørens arbejdsproces introduceres - Præsentation af udfordringen 10 min. At gøre arbejdet med problemet, videnstilegnelsen og udformningen af støvsugeren relevant. Ingeniørens arbejdsproces Arbejdsprocessen: Undersøgelser af: Hvad har andre gjort? Test af rotorblad/propel - Præsentation af Ingeniørens arbejdsproces & krav til støvsuger - Hvordan har andre bygget en støvsuger/føntørrer? Hvordan skal en propel udformes for at flytte mest luft? Eleverne prøver sig frem Arbejdsproces & krav til produktet 20 min. 20 min. 30 min. 45 min. At præsentere eleverne for den måde de skal arbejde på. At se hvordan elektriske apparater er designet og at henlede elevernes opmærksomhed på, hvordan materialevalg og konstruktioner i eksisterende apparater tjener et formål. At teste forskellige rotorblades virkning. At genopfriske arbejdsprocessens faser og kravene til støvsugeren. Arbejdsprocessen - repetition Få idéer Planlæg Byg - Brainstorm og udvælgelse af idé - Tegner skitser af støvsuger - Konstruktion af støvsuger 15 min. 10 min 10 min. At få mange idéer og at udvælge den, der passer bedst til kravene. At arbejde på at konkretisere idéen og at få bragt den teoretiske viden i spil i designet af støvsugeren. At få omsat idéerne fra tegningen til praksis og at teste støvsugeren. At evaluere testen og at foretage forbedringer i forhold til at øge sugeevnen. 6

7 7 Gør det bedre - Forbedring og ny test 30 min. Refleksion - Refleksioner over arbejdsprocessen 15 min. At få italesat hvad arbejdsprocessens faser har bidraget til i forhold til de overordnede målsætninger. Viden og færdigheder I dette undervisningsforløb tilegner eleverne sig viden om: Elektriske kredsløb Rotorblades udformning Konstruktion Eleverne vil arbejde med udviklingen af følgende færdighedsområder: Undersøgelse: Eleven gennemfører enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. De gennemfører ligeledes kontrollerede forsøg. Modellering: Eleverne arbejder med modelleringskompetencer i planlægningsfasen, hvor de tegner en model af den støvsuger, som de senere skal bygge. Perspektivering: Eleverne kan relatere natur og teknologi til situationer udenfor læringsrummet. Sociale kompetencer: Eleverne samarbejder om at producere det bedste produkt ved at lytte til hinandens idéer og udnytte deres forskellige kompetencer. Problemløsningskompetencer: Eleverne anerkender, at der er et problem og etablerer en forståelse for problemet og dets baggrund. Eleverne planlægger og udfører løsningen, hvorefter de afprøver og forbedrer deres produkt. Afsluttende evaluerer de processen. 7

8 8 Introduktion til teknologi og ingeniørarbejde Som forudsætning for at gå i gang med udfordringen skal eleverne have en forståelse af begrebet teknologi og ingeniørarbejde. Denne teknologi- introduktion er ens i alle undervisningsforløb, og hensigten er at få eleverne til at tænke over, hvad teknologi er og at udfordre stereotype opfattelser af ingeniører og ingeniørarbejde. 8

9 9 Ingeniørarbejde og teknologi Materialer: Post- it blokke Del eleverne i fire grupper og giv hver gruppe en post- it notesblok. Bed grupperne om at diskutere alle de ting, de associerer med udtrykkene ingeniørarbejde og teknologi. Sørg for, at hver elev i gruppen skriver mindst én ting på post- it blokken under diskussionen. Få hver gruppe til at placere deres post- it sedler på tavlen eller en stor fælles planche og få dem til kort at forklare deres valg til resten af klassen. Gem alle elevernes idéer til en gennemgang senere i forløbet. Yderligere diskussion af ingeniørarbejde: Denne aktivitet kan udvides ved at uddele billeder af stereotype og usædvanlige eksempler på ingeniørarbejde og derefter bede eleverne om at sortere billederne i ting, de associerer med ingeniørarbejde, og ting de ikke associerer med ingeniørarbejde. Eleverne vælger, hvilke billeder de relaterer til ingeniørarbejde, og hvilke de ikke relaterer til ingeniørarbejde. Eleverne skal begrunde deres valg. 9

10 10 Teknologianalyse Materialer: Ca. 20 forskellige hverdagsting Eleverne arbejder sammen to og to. Hvert par får udleveret en hverdagsting og skal finde svar på følgende spørgsmål: Hvad er det? Hvilket problem løser den? Hvad er den lavet af? Hvad kunne den ellers være lavet af? Hvad kan den ellers bruges til? Når parret har diskuteret sig frem til svar på spørgsmålene, får de en ny hverdagsting. Saml op i plenum ved at få belyst, hvad eleverne har talt om omkring de forskellige ting. Samtalen omkring de forskellige ting kan være med til at understrege, at de fleste ting vi bruger, er lavet med et bestemt formål for øje, og at ingeniører altid træffer et valg i forhold til design og anvendelse. 10

11 11 Konklusion på teknologi og ingeniørarbejde Se på klassens post- it fra tidligere. Diskutér i klassen, om eleverne har ændret syn på deres opfattelse af teknologi og ingeniørarbejde. Væsentlige pointer: Der er mange forskellige måder at definere teknologi på. Ingeniørens udfordring definerer teknologi som menneskeskabte genstande, systemer eller processer, der er udviklet til at opfylde et formål, fx opfylde et behov eller løse et problem eller en udfordring. Ingeniøren vælger de rette materialer til den rette opgave. Eleverne bør forstå, at højteknologi ikke nødvendigvis er bedre end lavteknologi. Det handler om konteksten. Ingeniører bruger en række forskellige evner til at finde løsninger på problemer. Nogle løsninger virker, andre er mindre succesfulde. Ingeniørens arbejdsproces indeholder altid test, evalueringer og forbedringer for at øge succesen. En ingeniør arbejder indenfor faste rammer, fx budget, tid og kvalitet. Forskellige former for ingeniørarbejde er: Bygningingeniør, Stærkstrøms- ingeniør (El- ingeniør), Svagstrømsingeniør (Elektronikingeniør), IT- ingeniør, Maskiningeniør, Exportingeniør, Kemiingeniør, Miljøingeniør, Biotekingeniør, Skov- og Landskabsingeniør Både mænd og kvinder er ingeniører. 11

12 12 UDFORDRINGEN I udfordringen rammesættes hele forløbet. Eleverne har lige holdt en fest, der er masser af konfetti på gulvet, og de har ingen støvsuger de kan enten gå i panik eller tænke som en ingeniør 12

13 13 INGENIØRENS ARBEJDSPROCES Arbejdsprocessen indeholder dels en introduktion til de 5 faser i arbejdsprocessen. Her introduceres eleverne også for kravene til støvsugeren og arbejder derefter med at lave forundersøgelser, der klæder dem på til at designe, bygge og forbedre deres endelige støvsuger. 13

14 14 Præsentér Ingeniørens arbejdsproces Gennemgå indholdet af de 5 faser i Ingeniørens arbejdsproces. Undersøg: For at kunne bygge en støvsuger, der kan suge konfetti, bliver de først nødt til at undersøge en masse ting. I fasen Undersøg arbejder de med: Hvad er problemet? Hvad har andre gjort? Hvad kan vi lære af videnskabelige undersøgelser? Hvad er kravene? Få idéer: For at få en masse idéer til deres design brainstormer eleverne på gode idéer og vælger den bedste. Planlæg: De tegner en model af idéen og udvælger isoleringsmaterialer. Byg: Nu følger de deres plan, bygger en sål og tester den. Gør det bedre: Mulige forbedringer identificeres, og deres støvsugerdesign gøres endnu bedre, hvorefter forbedringen testes. 14

15 15 Undersøg Første trin i Ingeniørens arbejdsproces er undersøgelsesfasen. Brug elevhæfte side Understreg overfor eleverne, at alle ingeniørudfordringer begynder med spørgsmål. Indled med at spørge eleverne, hvad de har brug for at vide for at kunne designe og bygge en støvsuger? Lad eleverne arbejde i små grupper med 2-3 elever i hver gruppe. Lad dem i grupperne diskutere i ca. 5 minutter, hvad de har brug for at vide for at kunne løse problemet. Skriv spørgsmålene fra alle grupperne på tavlen. Spørgsmål, der for eksempel kan forekomme: Hvordan kan vi skabe en sugekraft? Må vi kigge på en rigtig støvsuger? Hvilke materialer kan vi anvende? Hvilke komponenter har vi brug for? Hvad er kriterierne for succes? Hvordan kan vi lave en ventilator? Hvilken størrelse skal støvsugeren have? Skal den have hjul? Hvordan kan vi lave en kontakt? Konklusion Lav en opsummering af læringsmålene. Diskutér med eleverne: Hvad har I lært om elektroteknologi? Kan eleverne beskrive de forskellige faser i Ingeniørens arbejdsproces? Har de lært, hvordan en støvsuger virker? Fortæl eleverne, at de i den næste del vil begynde at finde svar på deres spørgsmål, og at de vil blive introducerede til de ting, de har behov for at vide for at kunne løse problemet med at designe og bygge en støvsuger. Bed evt. eleverne om at medbringe en hårtørrer hjemmefra til næste lektion. De skal blot kigge på hårtørrerne, ikke skille dem ad. Du kan også selv medbringe en støvsuger. 15

16 16 Krav til produktet Elevernes produkt skal opfylde bestemte krav. Spørg dem evt. hvad de godt kunne tænke sig at vide, før de bygger. Lav en fælles brainstorm og inddel deres spørgsmål i: Om rammerne (hvor meget tid har vi, hvilke materialer har vi til rådighed, hvem skal vi arbejde med?) Om støvsugeren (hvordan får vi motoren til at dreje rundt, hvordan kan vi lave propeller, skal der være en afbryder, hvor stor skal den være?) Om forholdene (hvor meget papir skal suges op?) Kravspecifikation: Støvsugeren skal kunne suge konfetti op Strømmen skal kunne afbrydes Støvsugeren skal kunne betjenes af en person Støvsugeren skal kunne flyttes under anvendelsen I skal sammen finde svar på de spørgsmål, I har formuleret. Desuden skal I lave undersøgelser, der giver jer viden om, hvordan I kan leve op til kravene. 16

17 17 Introduktion til elektricitet Indled med at fortælle eleverne, at dette undervisningsforløb introducerer ingeniørfeltet elektroteknologi. Spørg eleverne, hvad elektricitet er? Der kan komme forslag indenfor elektronik, belysning og energiteknik. Få eleverne til at udpege elektriske artikler fra klasselokalet og/eller tænke på, hvad de har i deres hjem. Hvilken funktion har de (hvilket behov skal de imødekomme)? Hvem tror de har udviklet dem? Diskutér hvilken rolle elektricitet og elektriske artikler har i vores hverdag. Hvordan ville en dag uden elektricitet være? Information til læreren: Elektroteknologi er et omfattende område, der udspringer fra fysik. Det omhandler mange ting; fra de mindste elektriske komponenter i computere og mobiltelefoner til produktionen og brugen af vores el- forsyningssystem. Elektroteknologi omfatter telekommunikation, elektronik, radioteknik og elektromekanik. En støvsuger består af en el- motordreven blæser, som suger luft gennem et filter (fx en pose), hvor støv og andre partikler tilbageholdes. Støvsugerens sugeevne opstår, når blæseren blæser luft ud af støvsugeren, som regel foroven eller bagpå. Det skaber en sugekraft forneden i støvsugeren, hvor støvet suges ind. Alle støvsugere virker efter det samme princip: Hvis man har en motor, der blæser luft (fx en ventilator) ud af den ene ende på et objekt, som har en åbning i den anden ende, vil det virke på samme måde og få luften til først at komme ind i objektet og så ud gennem ventilatoren. Sugeevnen afhænger af motorkraften og måles i watt. Luftmængden angives i kubikmeter per time eller minut. Støvoptaget er afhængigt af både sugeevne, motorkraft og mundstykke. Det er nødvendigt med en høj motorkraft for at få en kraftfuld og effektiv støvsuger. Udover de mest almindelige støvsugere findes der en del alternativer, fx håndstøvsugere, centralstøvsugere og robotstøvsugere. Hvis du vil vide mere om, hvordan støvsugere virker, kan du kigge på følgende websider: cleaner.html 17

18 18 Introduktion til elektroteknologi I introduktion til elektroteknologi skal eleverne kende til forskellige former for elektroteknologi. De skal kende til, at den elektriske strøm fra stikkontakten bliver omdannet til anden form for energi, før vi kan udnytte den. Elektronik, der skaber bevægelse Elektronik, der skaber varme Elektronik, der skaber strålingsenergi fx lys 18

19 19 Elektrisk energi I teksten Læs om elektrisk energi får eleverne viden om, at elektroniske apparater bruger strøm, hvor strømmen kommer fra, og hvad den bliver omdannet til. Inden eleverne læser teksten, kan de danne sig et overblik ved at udfylde Hjælp til læsningen. Du kan som lærer vurdere, om du vil læse teksten højt, eller eleverne selv skal læse. Det er en god idé at skrive noter, mens I læser. Når teksten er læst, fortæller eleverne hinanden om tekstens indhold. 19

20 20 20

21 21 Tegn et diagram Når eleverne har læst teksten på side 6 og forstået illustrationerne, skal de tegne et diagram, der viser et elektronisk kredsløb med en strømforsyning og en motor. Derefter skal de bygge kredsløbet. 21

22 22 Få motoren til at køre Udlevér en motor, et batteri og et stykke ledning (ca. 40 cm) til hver gruppe. Eleverne skal nu bygge det kredsløb, de tegnede på side 8. Batteriets poler skal forbindes med motorens kontaktpoler for at danne et lukket elektrisk kredsløb. Når alle eleverne kan få motoren til at rotere, har alle lært, hvordan man forbinder batteriet til motoren. Spørg eleverne, hvorfor motoren går i gang, når den er tilsluttet batteriet. Præcisér for eleverne at: Et batteri har to poler, en negativ og en positiv. Når motoren og batteriet er korrekt forbundet til hinanden, kan strømmen passere til motoren, og den begynder at rotere. De har nu skabt et lukket kredsløb. Et lukket kredsløb er et lukket system, gennem hvilken en elektrisk strøm kan løbe. Hvis kredsløbet brydes, kan ingen af komponenterne deri modtage strøm. Af historiske årsager er strømretningen blevet defineret fra den positive til den negative pol. Men bevægelsen af elektroner i et elektrisk kredsløb går i virkeligheden i den modsatte retning, altså fra negativ til positiv pol. 22

23 23 Elektromagnetisme Eleverne kan læse om elektromagnetisme på samme måde, som de læste om elektrisk energi. Forståelse af elektromagnetisme kan give indsigt i, hvordan en motor virker, og hvad der får den til at dreje den ene eller den anden vej. Det er ikke nødvendigt at læse denne tekst, men det kan give eleverne en forståelse af, hvorfor de skal vende strømmen for at få støvsugeren til at virke. Om elektromagnetisme: Se også filmen Build an Electric Motor. https://www.youtube.com/watch?v=elfujnodxps Har I tid og lyst, kan I bygge jeres egen elektromotor som på filmen. Undersøg en støvsuger Er det muligt, så medbring en støvsuger i klasselokalet. Skil den ad i så mange dele som muligt og sæt navn på de enkelte dele. Bliv enig om de enkelte deles funktion. Forklar hvad der sker, når der bliver sat strøm til støvsugeren. 1. Strømmen sættes til el- netværket 2. Afbryderen slutter det elektriske kredsløb 3. Elektromagnetisme får motoren til at dreje rundt 4. Rotorbladene drejer rundt og flytter luften 5. Luften suges ind gennem støvsugermundstykket og stangen 6. Skidtet opsamles i støvsugerposen 7. Den renere luft blæses ud gennem filteret Eleverne skriver rækkefølgen i elevhæftet. 23

24 24 Undersøg en føntørrer Undersøg en føntørrer på samme måde. Hvad sker der, når strømmen sluttes til? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem en støvsuger og en føntørrer? Gode og dårlige rotorblade Eleverne skal nu undersøge, hvordan de konstruerer de bedste rotorblade. Diskutér i klassen, hvordan fx vindmøllevinger er formet. Tal om, at nogle propeller har 2 rotorblade, mens andre har 6 eller 12. Med formplast skal eleverne prøve sig frem til at få den bedste propel til deres støvsuger. En propel, der flytter så meget luft som muligt. Formplast er et ufarligt plastmateriale, der smelter ved opvarmning. På den måde kan man forme det igen og igen. Jo mere gennemsigtigt/varmt det er, jo lettere er det at bearbejde. Brug evt. en saks. Eleverne tegner deres forslag i elevhæftet side 13 og bedømmer, hvilken der er hurtigst/bedst. Læs mere om formplast på Foto 2 24

25 25 Repetér Ingeniørens arbejdsproces & krav til produktet I denne del skal eleverne arbejde med 5- fase modellen Ingeniørens arbejdsproces til at designe, bygge og forbedre en støvsuger. De skal nu anvende al den viden, de har opnået ved deres tidligere undersøgelser til at løse udfordringen. Eleverne arbejder stadig i grupper på 2-3. Indled med at skitsere ingeniørudfordringen: Udformningen af en støvsuger, der kan suge konfetti op. Henvis til Ingeniørens arbejdsproces, der beskriver modellen, som eleverne skal bruge i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Introducér faserne igen: Gør det klart for eleverne, at det at holde styr på tiden er afgørende i denne arbejdsproces. Opstil deadlines for hver af faserne og gør derved også det at administrere tiden til en læreproces. Repetér kravene til produktet Inden eleverne udvikler deres egne støvsugere, skal de have kravene til støvsugeren genopfrisket. Det er disse mål, som de skal teste deres støvsuger op imod senere. Kravspecifikation: Støvsugeren skal kunne suge konfetti op Strømmen skal kunne afbrydes Støvsugeren skal kunne betjenes af en person Støvsugeren skal kunne flyttes under anvendelsen 25

26 26 Få idéer Materialer: Elevhæfte: Få idéer Den anden fase er Få idéer. Her skal eleverne have adgang til de materialer, der er tilgængelige i byggefasen. De må få ét eksemplar af hver ting til øvelsen, men de må ikke sætte materialer sammen. Egenskabsstafet Øvelsen hedder: Egenskabsstafet og går ud på at få listet alle de gode egenskaber ved materialerne. Hver gruppe skal nu nævne 6 ting ved ét af materialerne. Gruppen vælger fx batteri og skal nu nævne 6 egenskaber ved batteri. De skiftes til at nævne en egenskab. Hårdt, tungt, glat mv. Én i gruppen skriver udsagnene ned i elevarket ud for batteri. Derefter tager de et nyt materiale og nævner 6 egenskaber, indtil tiden er gået. De har 10 min. I stafetten har de nu fået listet nogle egenskaber ved de materialer, de skal bruge senere. 3-4 skitser Eleverne tegner hver en skitse af en støvsuger, der kan leve op til kravene. De diskuterer i gruppen, hvilken idé, der er den bedste. Vælg den bedste idé Hver gruppe beslutter sig for, hvilken idé de synes er den bedste. I den næste aktivitet arbejder de med at planlægge støvsugerens design. 26

27 27 Planlæg Den tredje fase er planlægningsfasen. Eleverne skal arbejde videre med idéen fra idé- fasen og konkretisere den. Eleverne arbejder ud fra deres viden om, hvilke materialer der er til rådighed til designet. Men de har ikke adgang til dem. Dette er en god øvelse i at sætte den videnskabelige viden fra deres undersøgelser i praktisk anvendelse. I elevhæftet side 15 Planlæg arbejder eleverne med at planlægge støvsugerens design ved at svare på: Hvilken propel er bedst? Hvordan kan batteriet sættes fast? Hvordan skal vi kunne afbryde den elektriske strøm? Eleverne laver en tegning af deres støvsuger. Den kan evt. suppleres med tekst. Når de er færdige med deres planlægning, præsenteres tegningen og planen for andre elever. 27

28 28 Byg Se elevhæfte side 17. Test af støvsugeren Udfyld testrapport side 18 og 19 i elevhæftet. 28

29 29 Gør det bedre og test I denne sidste fase skal eleverne overveje, hvordan de kan forbedre støvsugerens design. Eleverne diskuterer deres valg af løsningen, design, testresultater, og hvad der skal forbedres. Spørgsmål: Opfylder støvsugeren kravene? Hvordan kan vi fastgøre batteriet på en anden og bedre måde? Hvordan kan afbrydelsen af strømmen blive bedre? Osv. Eleverne præsenterer og får feedback på idéer til forbedring af støvsugeren. I deres forklaring skal de trække på den viden, de har opnået fra de foregående lektioner. Eleverne skal, baseret på evalueringen, forbedre deres støvsuger. De har 10 minutter. Test af ny og forbedret støvsuger Testrapport 2 Når de forbedrede støvsugere er færdige, tester eleverne dem igen og noterer deres data i elevhæftet: Testrapport 2. De deler deres resultater med hinanden og laver en konklusion på, om de klarede udfordringen. Konklusion Forhåbentlig er udfordringen blevet klaret med succes, og al konfetti er blevet suget op. Lav en slutning på historien og forbered eleverne til den næste lektion, der er en evaluering af, hvordan de har arbejdet, og hvad de har lært. 29

30 30 REFLEKSION I refleksionsdelen får eleverne lejlighed til at reflektere over, hvordan de har arbejdet, og hvornår de har lært noget, der har haft betydning. Det er vigtigt, at eleverne gør sig refleksioner omkring arbejdsprocessen, og hvordan den har bidraget til eller forstyrret arbejdet med at få designet en støvsuger, der levede op til kravene. 30

31 31 Refleksion Eleverne evaluerer processen ved hjælp af spørgsmålene i elevarkene: Hvad har vi lært i arbejdsprocessen? og Hvordan arbejdede vi? Grupperne diskuterer spørgsmålene: Hvornår har vi lavet undersøgelser om isolering? Hvornår har vi brugt vores viden mest? Hvornår var samarbejdet sværest? Hvornår fik vi vores bedste idéer? Hvornår var det sjovest? Hvornår grinede vi mest af os selv? Hvornår lærte vi noget af de andre? Hvornår vidste vi, at vores sål var god nok? Hvornår var det godt at være flere om opgaven? Eleverne udfylder skemaerne side 22 og 23 i elevhæftet. Gem elevhæfterne til senere elevsamtaler. 31

32 32 Materialeliste Materialer Total Del 0 Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 mæng de Hårtørrer 1-6 X Små motorer 1,5-3V X X Batterier 4,5V eller 3x1,5V X X eller X X 3 x AA batteriholder Ledning 1 X X Plastikflasker 0,5-2liter 15 X Metalclips til lukning af kuverter 1 æske (X) X 32

33 33 Papirclips 1 æske (X) X Kartonstykker 10X10 cm 15 (X) X Bidetænger 2-3 (X) X Afisoleringstænger 2-3 (X) X Skumgummi X Gummielastikker (brede) 10 X X Papirstykker fra en hullemaskine Sav 1 X Limpistol 1 X Tape 1 rulle X Saks 6 X Blomsterpinde 10 X Papir A4 50 ark X X 33

34 34 Centrale naturvidenskabelige begreber, viden og færdigheder Der skal opbygges et simpelt elektrisk kredsløb, som indeholder batteri, ledninger, en motor (og ventilator) og en kontakt Et lukket kredsløb er en forudsætning, hvis en strøm skal kunne løbe Batteriets ender skal forbindes til motorens kontaktpoler, hvis der skal dannes et lukket kredsløb Batteriet har to ender: en positiv og en negativ Der anvendes et simpelt elektrisk kredsløb med en motor for at få en papirventilator til at dreje rundt Designet af ventilatoren har betydning for dens effektivitet Motoren kan lede elektricitet i begge retninger, og dens rotation skifter retning, når polerne byttes rundt Hvis kredsløbet brydes, vil ingen af komponenterne modtage strøm, og de vil derfor ikke virke Der er forskel på spændingen i en stikkontakt på væggen (230V) og spændingen i et batteri (4.5V) Symboler og diagrammer anvendes til at beskrive simple elektriske kredsløb 34

35 35 Hvad er elektricitet, og hvilke materialer leder elektricitet? Det græske ord for rav er elektron, og det er derfra ordet elektricitet stammer. Grækerne underholdt dem selv ved at gnubbe noget skind mod en stav af rav, og derefter opsamle lette ting som fjer, hår osv. med ravstaven. Grækerne vidste ingenting om, hvorfor dette skete. Vi ved i dag, hvordan friktionen af visse stoffer, såsom rav, skaber en statisk elektricitet, som kan tiltrække lette genstande. Elektricitet opstår, når negative og positive ladninger tiltrækker hinanden. Elektricitet er en energiform. Det er strømmen af negative ladninger skabt af elektroners bevægelse. Alt materiale er lavet af atomer. Et atom består af en kerne (atomkernen) og en kappe. Atomkernen indeholder protoner (positivt ladede) og neutroner (uden ladning). Tilsammen kaldes partiklerne i atomkernen for nukleoner. Udenom atomkernen er kappen, hvori de negativt ladede elektroner bevæger sig. For nærmere information om dette kan følgende hjemmeside læses: tomstrucrev1.shtml I et atom er der lige mange protoner og elektroner, hvilket vil sige, at atomet er neutralt. Når denne balance mellem protoner og elektroner forskubbes af en udefra kommende kraft, kan atomet miste eller modtage en elektron. Når et atom mister elektroner, er det den frie bevægelse af disse elektroner, som udgør en elektrisk strøm. I visse materialer, såsom vand og metaller, kan elektronerne let bevæge sig gennem materialet. Disse materialer er gode elektriske ledere. I fx kobberledning vil nogle elektroner ikke være bundet til et specifikt atom og kan bevæge sig frit i et elektronhav. Derfor egner kobberledning sig godt til at bygge elektriske kredsløb. I andre materialer, såsom plastik og porcelæn, kan elektroner ikke bevæge sig så let, og derfor kan en elektrisk strøm ikke løbe. Elektricitet kan omdannes til varme, lys og bevægelse. Elektricitet kan anvendes til at kontrollere teknologi, da det kan slukkes og tændes ved hjælp af kontakter, og det kan også overføre energi over lange distancer. Vi kan dog i princippet ikke lagre elektricitet. 35

36 36 Simple elektriske kredsløb Et simpelt elektrisk kredsløb er en lukket bane, hvorigennem elektroner bevæger sig. Hvis man forestiller sig et simpelt kredsløb, bestående af et batteri og en enhed eller komponent (fx en motor eller pære) sat sammen med ledninger, hvad er det så, der får elektronerne til at bevæge sig? Inde i batteriet sker der en kemisk reaktion, som skaber en opbygning af elektroner i den ene ende (anoden) og et relativt underskud af elektroner i den anden ende (katoden). Dette resulterer i en elektrisk forskel mellem de to ender (spændingsforskel). Når batteriet er tilsluttet, vil denne forskel medføre en strøm af negativ ladning fra den ene ende til den anden (anode til katode). Denne strøm af elektricitet sker som en konsekvens af, at elektroner er negativt ladede og derfor vil frastøde hinanden. Således vil de bevæge sig mod et sted, hvor der er mindre negativ ladning (som er katoden, der er positivt ladet). Enhver komponent eller enhed i et kredsløb vil skabe en modstand til strømmen af negativ ladning. Bevægelsen af negativ ladning gennem komponenten vil skabe en energioverførsel (en pære vil lyse, en motor vil tænde, og begge vil blive varme). Batteriet er drivkraften i kredsløbet, og til sidst vil kemikalierne, som skaber adskillelsen af ladninger inde i batteriet, være opbrugte og batteriet er brugt op. Strøm, Spænding, Modstand og Effekt Strøm er bevægelsen af elektroner og, som en følge heraf, bevægelsen af negativ ladning i et kredsløb. Jo større elektron- bevægelsen er, jo større er strømstyrken. Strøm måles i ampere (A) og er defineret som hastigheden af ladningens strøm. Det er et mål for mængden af elektrisk ladning, som passerer et punkt i et elektrisk kredsløb per tidsenhed. Af historiske årsager har man vedtaget, at strømmen løber fra den positive ende i et kredsløb til den negative ende. I virkeligheden forholder det sig omvendt: Bevægelsen af elektroner (negativ ladning) i et elektrisk kredsløb er fra den negative ende mod den positive ende. Strømmen begynder at løbe med det samme, når batteriet tilsluttes, og kontakten sluttes. Hvis strømstyrken måles et hvilket som helst sted i kredsløbet, vil den være det samme. Spænding er forskellen mellem ladninger. Spænding måles i volt (V). Alle batterier har en spændingsværdi (i Del 2 anvendes der batterier med 1.5V og 4.5V). Spændingsværdien angiver forskellen mellem ladningerne i batteriets poler. Jo større forskellen er, jo større et skub kan batteriet udøve (et 4.5V batteri giver 3 gange så stort et skub som et 1.5V batteri). Denne forskel (eller skub ) gør det muligt for elektronerne at bevæge sig, så de kan forsøge at kompensere for disse forskelle. Et mere rammende navn for spænding er spændingsforskel. Modstand i et kredsløb hæmmer strømgennemløbet og får elektronerne til at bevæge sig langsommere. Enhver enhed eller komponent (såsom en pære eller motor) skaber en modstand til strømmens bevægelse. Hvis en enhed skal fungere i et kredsløb, skal skubbet fra batteriet være stærkt nok til at overgå den modstand, som enheden skaber. Det betyder, at enhederne sædvanligvis har en 36

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Super Suger Design af en indretning til at fjerne papirafklip

Super Suger Design af en indretning til at fjerne papirafklip Super Suger Design af en indretning til at fjerne papirafklip Elektroteknik Elektricitet Enhed for 11 12 årige elever OVERSAT AF: Scientix-belønnet ressource 1 Introduktion Dette er én af ti INGENIØR enheder

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring. LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik

VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring. LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 10 Udfordringer... 5 En problemløsende tilgang... 5 Materialet opbygning...

Læs mere

Ingeniørens udfordring

Ingeniørens udfordring Ingeniørens udfordring 1 Udfordring! Der mangler ilt i kabinen Hvad har I brug for at vide, for at kunne løse de:e problem? multimedia.pol.dk 2 Program Om Engineer Hvad er teknologi? Hvordan arbejder en

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

El kredsløb. Hej med dig!

El kredsløb. Hej med dig! El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse

Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse Tilpasset fra Science Club for Girls, Circuits and Magnets, videreudviklet til danske skoler af Det Unge Akademi (DUA) 2014 Tema: Med dette projekt bliver

Læs mere

BRUGSVEJLENDNING FOR UDTR ÆKSEMHÆTTE

BRUGSVEJLENDNING FOR UDTR ÆKSEMHÆTTE BRUGSVEJLENDNING FOR UDTR ÆKSEMHÆTTE SILVERLINE VÆGEMHÆTTE Tillykke med Deres nye Silverline emhætte. For at De kan få størst mulig glæde af emhætten og sikre den længst mulige levetid, anbefaler vi, at

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

BRUGER MANUAL MODEL: AVC435 B

BRUGER MANUAL MODEL: AVC435 B BRUGER MANUAL MODEL: AVC435 B 1 Indholdsfortegnelse 1. SIKKERHEDSINSTRUKTIONER s. 3 1.1 Betjeningsvejledning s. 3 1.2 Meddelelser s. 3 1.3 Børn s. 1.3 1.4 Korrekt brug s. 3 1.5 Elektrisk forbindelse s.

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

SCANION. marts 2014. Viden om. Statisk. Af Ing. Ole Knudsen

SCANION. marts 2014. Viden om. Statisk. Af Ing. Ole Knudsen SCANION marts 2014 Viden om Statisk Elektricitet Af Ing. Ole Knudsen Indholdsfortegnelse Ordforklaring vedrørende statisk elektricitet 3 Udladning at statisk elektricitet 4 Hvad er statisk elektricitet

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

3. Computerens opbygning.

3. Computerens opbygning. 3. Computerens opbygning. Computere er konstrueret med henblik på at skulle kunne behandle og opbevare data og det er de som nævnt i noterne om Bits og Bytes vældig gode til. Som overordnet model for computere

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

TTS er stolte af at være en del af

TTS er stolte af at være en del af Garanti & Support Dette produkt har en ét-års garanti, der dækker over eventuelle problemer ved normalt brug. Misbrug af Tuff-Cam 2 eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti. Alle data, der er

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Indledning Powerquest er et undervisningshjemmeside fra elektricitetsrådet om elsikkerhed. Hjemmesiden er delt op i tre tematiske episoder. Episode 1, der handler om el i almindelighed. Episode 2, der

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere