Oplevelsen af kulhydrattælling med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat hos patienter med type 2 diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelsen af kulhydrattælling med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat hos patienter med type 2 diabetes"

Transkript

1 Oplevelsen af kulhydrattælling med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat hos patienter med type 2 diabetes The experience of carbohydrate counting with an Accu-Chek Aviva Expert blood glucose meter within the group of people with type 2 diabetes. Privat foto Studerendes navn og studienummer: Payman Khudir Hold & modul: SIHS12-V. Modul 14 Vejleder: Lektor Gitte Rohde Antal tegn: Afleveringsdato: 08/06-15 Institutionsinfo: VIA University College. Sygeplejeuddannelsen i Horsens. Chr. M. Østergaardsvej 4, 8700 Horsens

2

3 Resume Type 2 diabetes er en livsstilssygdom, som især er kendetegnet ved de høje blodglukoseværdier, hvilket kan medføre sendiabetiske komplikationer. Projektet undersøger, hvordan patienten med type 2 diabetes oplever brugen af kulhydrattælling med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat, og hvordan dette kan påvirke patientens mestring og sygdomsindsigt. Der blev anvendt et kvalitativt forskningsinterview til dataindsamling både før og efter patienterne blev introduceret til blodglukoseapparatet. Til analysen af de empiriske data tages der udgangspunkt i Aaron Antonovskys teori om mestring og Barbara L. Patersons sygdomsmodel. Resultaterne viser, at informanterne generelt set opnår større oplevelse af sammenhæng samt mestring af deres diabetes i hverdagen og oplever en øget sygdomsindsigt. Undersøgelsen har bidraget til ny viden inden for patientgruppen med type 2 diabetes og kan give mulighed for videre undersøgelse af problemfeltet. Nøgleord: Type 2 diabetes, kulhydrattælling, Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat, sygdomsindsigt, oplevelse af sammenhæng.

4 Abstract Type 2 diabetes is a lifestyle disease, specially known for its high blood glucose levels, which can cause diabetic complications. This project researches how patients with type 2 diabetes experience the use of carbohydrate counting with an Accu-Chek Aviva Expert blood glucose meter and how this can affect the patients coping and acknowledgement of disease. A qualitative research interview was used for data collection before and after the patients were introduced to the blood glucose meter. The analysis of the empirical data is based on Aaron Antonovsky's theory of coping and Barbara L. Paterson's disease model. The results show that the informants generally achieve a greater sense of coherence and better coping in daily life and experience an increased acknowledgement of their disease. This study has contributed to new knowledge within the group of patients with type 2 diabetes and could allow further investigation of the problem area. Keywords: Type 2 diabetes, carbohydrate counting, Accu-Chek Aviva Expert blood glucose meter, acknowledgement of disease, sense of coherence.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Sendiabetiske komplikationer Diabetes-stress og livskvalitet Kulhydrattælling som en metode i hverdagen Problemformulering Metode videnskabsteoretisk tilgang Præsentation af litteratursøgning Dataindsamlingsmetode Valg af informanter Forskningsetik Semistruktureret interviewguide Gennemførelse af interview Fysiske rammer Behandling af empirisk data Transskribering Analysemetode Begrundet valg af teori Opgavens videre opbygning Analyse Patientens mestring af diabetes i hverdagen Patientens syn på sygdommen Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referencer Bøger Artikler Hjemmesider Bilagsfortegnelse... 28

6 1.0 Indledning I klinikken på modul 13 fuldførte jeg mit klinikforløb på diabetes ambulatoriet. Her blev min interesse vakt i forhold til at efterkomme afdelingens ønske om at få undersøgt, hvordan kulhydrattælling med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat kan have en indflydelse på mestring og sygdomsindsigt hos patienter med type 2 diabetes. Kulhydrattælling og blodglukoseapparatets funktion bliver beskrevet i underafsnittet Kulhydrattælling som en metode i hverdagen. Projektforløbet vil indeholde et interview i begyndelsen og i slutningen for at indhente en beskrivelse af patienternes hverdag til en undersøgelse af, om der sker en udvikling i deres mestring og sygdomsindsigt. 1.1 Sendiabetiske komplikationer Jeg oplevede i mit klinikforløb, at mange af patienterne med især type 2 diabetes var meget optaget af deres blodsukkerregulering, og var bekymrede for at udvikle sendiabetiske komplikationer. Herudover bemærkede jeg, at patienterne kunne opleve en form for håbløshed i forhold til at opretholde en velreguleret diabetes. Mange af disse patienter havde udviklet sendiabetiske komplikationer såsom retinopati, neuropati, nefropati og i værste fald amputation. Både personer med type 1 og type 2 diabetes kan med tiden udvikle sendiabetiske komplikationer. Medens de sendiabetiske komplikationer ved type 1 diabetes først udvikles efter 5-10 år, vil % af patienter med type 2 diabetes have komplikationer allerede på diagnosetidspunktet. De sendiabetiske komplikationer inddeles i makrovaskulære og mikrovaskulære komplikationer. De makrovaskulære komplikationer rammer store kar, dvs. hjerte-karsygdomme, mens de mikrovaskulære komplikationer rammer små kar såsom øjne, nyre og nervesystemet (Poulsen, 2013, s. 235). Da personer med type 2 diabetes er i stor risiko for udvikling af sendiabetiske komplikationer, er der i denne opgave fokus på at undersøge en eventuel ny måde at opretholde en velreguleret diabetes samt forebygge sendiabetiske komplikationer. 1.2 Diabetes-stress og livskvalitet Ifølge psykologerne Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose, kan mange personer med diabetes opleve, at der i hverdagen kan være involveret mange negative følelser og reaktioner som træthed, uro, dårlig samvittighed, mindreværd, afmagt osv. Disse reaktioner kaldes også for diabetes-stress. Diabetes-stress påvirker livskvaliteten hos personer med diabetes, og kan udvikle sig til tilstande som depression og angst. 1

7 Nyere forskning viser også, at diabetes-stress i lige så høj grad som depression kan påvirke overskuddet til at håndtere sin diabetes i hverdagen, og kan medføre en dysreguleret blodsukkerregulering. Herudover er der en sammenhæng mellem diabetesstress, mindsket egenomsorg og dårlig blodsukkerregulering (Johansen, C.B. & Mose, A.H. 2013, s ). Et pilotstudie fra Polen, lavet i 2014, har sammenlignet personer med type 2 diabetes og personer uden diabetes, hvor livskvalitet og psykologiske faktorer såsom stress, depression og mestringsstrategi blev undersøgt. De deltagende i studiet var 42 personer med type 2 diabetes og 45 personer uden diabetes. Deltagerne svarede på fire spørgeskemaer, som var opdelt i emner: livskvalitet, tilfredshed med egen sundhed og fysisk aktivitet, symptomer på depression og mestringsstrategier. Resultatet viste, at personer med type 2 diabetes havde en lavere livskvalitet i sammenhæng med deres sundhed samt flere depressive symptomer end personer uden diabetes. Dette påvirkede deres energiniveau, daglige aktiviteter, mobilisering, muligheden for at slappe af m.m. I forhold til mestringsstrategier fremkom der ingen forskel i de to gruppers måde at undgå stress på (Kalka, 2014) (Richard R. Rubin, 1999). Dette viser, at mange personer med type 2 diabetes kan opleve sygdommen som et psykisk pres. 1.3 Kulhydrattælling som en metode i hverdagen Kulhydrattælling handler om at dosere måltidsinsulin efter kulhydratindtaget, og er ofte anvendt som en metode hos personer med type 1 diabetes (Hermansen, 2012, s. 182). Ved at anvende et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat, kan man ved hjælp af en blodsukkerværdi og mængden af kulhydratindholdet udregne den nøjagtige insulindosis, som personen med diabetes har brug for. Derfor skal personen med diabetes være i behandling med flergangsterapi (langsom- og hurtigvirkende insulin) og tælle kulhydrater for at kunne få gavn af anvendelsen af blodglukoseapparatet (Roche Diagnostics, 2012). Apparatet gemmer personlige opsætninger og data og indeholder dels et måleapparat, dels en bolusberegner. Herudover har den en funktion som gør det muligt for patienten og diabetesbehandleren at følge med i personens personlige indtastninger af data som kan aflæses på apparatet og dernæst på computeren. I et randomiseret pilotstudie lavet i 2012 på Hvidovre Hospital i Danmark viste det sig, at kulhydrattælling hos personer med type 1 diabetes har en klar fordel (Signe Schmidt, 2012). Studiet varede i 16 uger med 51 frivillige deltagende med type 1 diabetes. Deltagerne, som ikke før havde talt kulhydrater, blev opdelt i tre grupper. Den ene 2

8 gruppe skulle tælle kulhydrater og derefter indrette sin daglige insulin efter det. En anden gruppe skulle også tælle kulhydrater, men bruge et Accu-Chek Aviva Ekspert blodglukoseapparat. Den tredje gruppe var en kontrolgruppe, som ikke talte kulhydrater, men tog deres insulin som de plejede. I kontrolgruppen var der ingen ændringer i resultatet, mens der var et signifikant fald i HbA 1 1c hos de to grupper med kulhydrattælling. Resultatet viste ligeledes, at der var større tilfredshed hos gruppen, som havde brugt et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat. Samtidig blev forekomsten af hypoglykæmi reduceret, og den glykæmiske kontrol blev forbedret. Studier, som er lavet i bl.a. USA og Brasilien, har vist, at kulhydrattælling har en positiv effekt på bl.a. HbA 1c, kolesteroltal, energiniveau, livskvalitet og har en forbedring af den glykæmiske kontrol hos patienter med type 2 diabetes (Christopher Zipp, 2011) (Richard R. Rubin, 1999) (Dungan, 2013) (Lowe, 2008). Således blev der i et tværfagligt studie fra 2012 i Sӑu Paulo, Brasilien, lavet en undersøgelse med 21 patienter med type 2 diabetes. Dette projekt kørte i et år, hvor patienterne blev undervist i bl.a. normal metabolisme, sund mad og kulhydrattælling. Det viste sig, at 66 % af deltagerne fandt metoden med kulhydrattælling svært, mens 34 % fandt metoden praktisk i og med, at det hjalp dem til flere kostvalg. Herudover blev patienterne styrket i, hvordan de kunne erstatte kulhydratrigt mad. Resultatet viste også, at patienternes HbA 1c faldt, og at den glykæmiske kontrol blev bedre, hvilket betød, at de fik en bedre velreguleret diabetes, og at risikoen for sendiabetiske komplikationer dermed blev reduceret (Michelle R. Martins, 2013). Kulhydrattælling hos mennesker med type 2 diabetes har også vist sig at være effektivt i et randomiseret studie fra USA, som er lavet i I projektet blev 273 patienter med type 2 diabetes inkluderet og dernæst opdelt i to grupper. Den ene gruppe skulle tælle kulhydrater ud fra en oplæring i kulhydrattælling til sammenligning med en anden gruppe, som brugte en simpel regel med tælling af kulhydrat til justering af hurtigvirkende insulin i forbindelse med måltider. Hos begge grupper viste det sig, at kolesteroltallet og forekomsten af hypoglykæmi faldt samt at patienternes HbA 1c blev reduceret med henholdsvis 1,46 % og 1,59 % (Richard M. Bergenstal, 2008). Ovenstående studier har vist, at kulhydrattælling har fordele hos mennesker med type 2 diabetes. Da der ikke er undersøgt, hvordan kulhydrattælling 1 Denne værdi tages ud fra en blodprøve og angiver gennemsnitsglukose over en tre måneders periode. Normalværdierne for præprandial blodglukose er 4-7 mmol/l, og mindre en 10 mmol/l postprandialt (Beck-Nielsen, 2012, s ) 3

9 med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat har indflydelse på mestring og sygdomsindsigt blandt personer med type 2 diabetes finder jeg det relevant at undersøge. 1.4 Problemformulering Hvordan oplever patienten med type 2 diabetes at brugen af kulhydrattælling med et Accu-chek Aviva Expert blodglukoseapparat kan påvirke vedkommendes sygdomsindsigt og mestring? 2.0 Metode Metodeafsnittet vil indeholde en beskrivelse af den metodiske tilgang for projektet. Denne indeholder projektets videnskabsteoretiske tilgang, præsentation af litteratursøgning, dataindsamlingsmetode, behandling af empirisk data, valg af teori samt opgavens videre opbygning. 2.1 videnskabsteoretisk tilgang Da projektet søger at indhente en beskrivelse af informanternes livsverden anvendes den kvalitative metode, som er præget af den humanvidenskabelige tradition og kendetegnes ved fokus på det meningsfulde i sammenhængen og en forståelse af det som skal undersøges (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 27). Opgavens videnskabsteoretiske referenceramme vil derfor være inspireret af den fænomenologiske og den hermeneutiske tilgang, som vil blive uddybet yderligere i opgaven. Ifølge professor i pædagogisk psykolog Steiner Kvale og professor i psykologi Svend Brinkmann (ibid s. 354), er den fænomenologiske tilgang relevant i det kvalitative forskningsinterview, da den har en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra interviewpersonernes livsverden (ibid s. 44). Denne beskrives af Kvale og Brinkmann som [ ] at indhente beskrivelse af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener [ ] (ibid s ). I dette projekt har det kvalitative forskningsinterview med en fænomenologisk tilgang en betydning i forhold til at opnå en forståelse for, hvordan patienter med type 2 diabetes lever med deres diabetes i hverdagen, og hvilken indflydelse kulhydrattælling med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat har på patienternes liv med diabetes. Undersøgelsen indeholder således et interview i begyndelsen og et i slutningen. 4

10 2.2 Præsentation af litteratursøgning I forhold til, at projektet er udarbejdet efter ønske fra diabetes ambulatoriet, var der på forhånd lavet en litteratursøgning, og der var derfor forskningsartikler klar til mig. De forskningsartikler, som jeg fik udleveret, var publiceret fra årene Dette gjorde, at jeg forsøgte at finde nyere relevant litteratur. For at lave en supplerende søgning, anvendte jeg CINAHL Complete og PubMed, som er to internationale og sundhedsvidenskabelige databaser. Artiklerne i disse er blevet bedømt af et videnskabeligt panel, og er dermed peer-reviewet (Hørmann, 2011, s ). I min litteratursøgning har jeg forsøgt at finde nationale og internationale forskningslitteratur, som er relevante for min opgave. I starten benyttede jeg mig af fritekstsøgning, men da dette gav en bred søgning med mange resultater, hvilket virkede meget upræcist, valgte jeg derfor at benytte en avanceret søgning, hvor jeg kombinerede søgeord med den boolske operator and, hvilket resulterede i en fællesmængde af de ord, jeg har søgt med (ibid s. 39): type 2 diabetes, carbohydrate counting, glycemic control, life quality, stress og bolus calculator (se bilag 1). På databaserne har jeg benyttet mig af in- og eksklusionskriterier, som har relevans i forhold til, hvad jeg søger i artiklerne. Artiklerne skulle først og fremmest være på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Herudover måtte de ikke være fra før For at kunne bruge artiklerne skulle disse også være tilgængelige som fuldtekst. Resultaterne af søgningen i databaserne er gennemgået ved, at jeg først har sorteret ved at læse titler, abstract og til sidst fuldtekst. I alt har jeg inkluderet tre artikler i opgaven. Derudover anvendte jeg citationssøgning. Her brugte jeg en kerneartikel, som jeg valgte ud fra de forskningsartikler jeg havde og lavede herefter en citationssøgning på Web of Science. Ud fra disse resultater fandt jeg ikke nogle brugbare artikler til udarbejdelse af min opgave. Herudover har jeg søgt relevant information i forhold til udarbejdelse af min problemformulering på tidskriftet Sygeplejersken og hjemmesiderne for Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen. 2.3 Dataindsamlingsmetode Undersøgelsen, som varede i otte uger, indeholdt et interview i både begyndelsen og i slutningen. Dette var for at få et indblik i, hvordan udviklingen havde været hos informanterne gennem projektforløbet. Undersøgelsen indebar ligeledes en registrering af informanternes HbA 1c og vægt, dette er dog ikke medinddraget i dette bachelorprojekt idet opgavens omfang ikke muliggør dette. 5

11 Efter udførelse af det første interview blev patienterne oplært i kulhydrattælling hos en diætist med opfølgende samtaler. Før oplæring af det nye blodglukoseapparat, skulle patienterne sende arbejdsskemaer ind med registreringer af blodglukoseværdier, mad, motion og insulin for tre dage. Ud fra dette skema kunne diabetessygeplejersken udregne patientens insulinfølsomhed og kulhydratratio. Insulinfølsomheden giver et overblik over, hvor mange mmol/l blodglukosen vil falde med, hvis patienten tager en enhed hurtigvirkende insulin (Nørgaard, 2012, s. 13). Kulhydratratio beskriver noget om, hvor meget kulhydrat der kan spises til en enhed insulin (ibid s ). Patienterne skulle deltage i et kursus, hvor en produktspecialist fra virksomheden Roche 2, som har udviklet Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat, underviste i den korrekte brug af denne. Patienterne fik først en individuel samtale med diabetessygeplejersken og produktspecialisten for at sikre sig, at de personlige opsætninger i det nye blodglukoseapparat, stemte overens med patienten. Under projektets forløb havde patienterne haft konsultationer hos deres kontaktsygeplejerske, samt kontakt på og over telefonen, efter individuelle behov. Til de fleste konsultationer hos deres kontaktsygeplejerske fik patienterne målt deres vægt og fik taget en blodprøve for at kunne se, om værdien HbA 1c havde ændret sig. Efter ønske blandt projektdeltagerne blev det besluttet at arrangere en dag, hvor projektdeltagerne, diætisten, diabetessygeplejersken, produktspecialisten fra Roche og undertegnede samles til vidensdeling, hvor patienterne vil udveksle deres erfaringer og resultater i forbindelse med projektforløbet Valg af informanter Af hensyn til den tid og ressourcer der har været for projektet har jeg, i samråd med mine vejledere, valgt at inddrage fire interviewpersoner. Patienterne skulle opfylde nogle inklusionskriterier for at kunne deltage. Disse inklusionskriterier er udarbejdet med min kliniske vejleder. Inklusionskriterierne blev skrevet ned og udleveret til hver diabetessygeplejerske på afdelingen med henblik på rekruttering af informanter. For at kunne deltage i projektet, skulle de mulige kandidater godkendes af en læge. Da projektdeltagerne var fundet, tog jeg telefonisk kontakt til dem og informerede nærmere om projektet, hvorefter der blev aftalt en dato for det første interview. I forhold til inklusionskriterierne blev der inkluderet fire patienter med type 2 diabetes, som 2 Bioteknologisk virksomhedsfirma, som har udviklet Accu-chek Aviva Expert blodglukoseapparatet (http://www.roche.dk/home/om-roche.html). 6

12 havde været i behandling med langsom- og hurtigvirkende insulin gennem minimum otte uger før projektets start. Blodglukoseapparatets opsætning kræver denne behandlingsform, da patienten får anbefalet, hvor meget hurtigvirkende insulin som skal tages til måltiderne. Herudover skulle de inkluderede have en HbA 1c over 65 mmol/mol, da patientens diabetes ikke skulle være velreguleret i forhold til at kunne se en eventuel effekt af projektet. Denne grænse blev diskuteret, da nogle af de mulige kandidater til projektet havde en HbA 1c, som lå lidt lavere end den valgte grænse. Patienterne skulle kunne forstå og tale dansk, da de kunne få behov for mange opfølgende samtaler på ambulatoriet eller ved telefonisk kontakt. Deres danskkundskaber var også vigtige i forbindelse med oplæring og opsætning af blodglukoseapparatet, så apparatindstillingerne kom til at passe den individuelle patient. Patienten skulle endvidere kunne se displayet på blodglukoseapparatet, da det skulle anvendes dagligt til måling af blodglukoseværdier og indtastning af kulhydratindtag og forskellige dagligdagsaktiviteter såsom motion, stress m.m. Ud fra de indtastede data fik patienten skriftlig hjælp til sin aktuelle diabetesbehandling. Patienterne i projektet skulle rent teknisk vurderes til at kunne bruge blodglukoseapparatet for, at det skulle være en hjælp for patienten. Hvis patienten indtaster mangelfulde eller forkerte indtastninger, vil patienten kunne modtage forkerte medicinske behandlingsanbefalinger, som vil kunne risikere, at patienten udvikler hyperglykæmi eller hypoglykæmi Forskningsetik De etiske overvejelser i forbindelse med opgaven tager afsæt i de etiske principper for sygeplejeforskning i Norden. De etiske principper er: princippet om autonomi, princippet om at gøre godt, princippet om ikke at gøre skade og princippet om retfærdighed (SSN, 2003). For at beskytte og tage hensyn til patienten er informanternes autonomi sikret ved, at de har modtaget mundtlig og skriftlig deltagerinformation (se bilag 2) og underskrevet en samtykkeerklæring (se bilag 3). Herudover er der indhentet mundtligt og skriftligt samtykke fra patienterne om billedbrug. For at afholde mit løfte om anonymitet over for patienterne, har jeg været fortrolig med patientoplysninger og har ikke haft materiale med personlige informationer frit tilgængeligt for andre. Herudover bliver al materiale med følsomme data bortskaffet og makuleret ved projektets afslutning. For at indsamle patientdata til opgaven anvender jeg Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter fra 7

13 sygeplejerskeuddannelsens retningslinjer. Her har jeg anmodet både skriftligt og mundtligt om tilladelse til at interviewe de fire patienter fra afdelingen, som jeg herefter har fået accepteret både mundtligt og med en underskrift fra afdelingssygeplejersken på diabetes ambulatoriet (se bilag 4). 2.4 Semistruktureret interviewguide Dataindsamlingen blev foretaget ved hjælp af et semistruktureret interview, hvor jeg havde udarbejdet en interviewguide (se bilag 5) med spørgsmål der byggede på mine erfaringer. Mine erfaringer er et resultat af mit klinikforløb på diabetesambulatoriet, hvor jeg observerede diabetessygeplejerskernes spørgsmål til patienterne. En semistruktureret interviewguide indeholder en oversigt over emner og forslag til spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 45). Ved at anvende en semistruktureret interviewguide giver det mulighed for at stille opfølgende og uddybende spørgsmål under interviewet, da det er tilladt at ændre i interviewguiden. Til de afsluttende interviews med patienterne, blev spørgsmålene udformet ud fra, hvad patienterne havde udtrykt ved det første interview. I min interviewguide valgte jeg at udforme tematiske forskningsspørgsmål, hvor jeg undervejs i interviewet supplerede med dynamiske interviewspørgsmål. De dynamiske spørgsmål har nemlig til formål at holde samtalen i gang og stimulere interviewpersonerne til at tale om deres oplevelser og følelser, hvilket er formålet med at anvende semistrukturerede interviewguides(ibid s ). Jeg vælger at udforme de tematiske spørgsmål i dagligdagssprog da det ikke skal være en forudsætning, at patienten kender til det akademiske sprog, som kunne anvendes. Herudover er spørgsmålene udformet som korte, letforståelige og åbne (ibid s. 152). Denne form for interview oplevede jeg som udfordrende idet jeg skulle følge samtalen meget aktivt, lyttende, opmærksomt, holde samtalen på sporet og stille dynamiske spørgsmål, når der var behov for dette. Derudover sikrede jeg mig at stille alle spørgsmålene ud fra den udarbejdede interviewguide for at kunne indsamle og anvende de empiriske data til en analyse. 2.5 Gennemførelse af interview Kvale og Brinkmann beskriver, at et forskningsinterview er en dialog, hvor der sker en videnudveksling mellem interviewer og interviewperson (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 143). Efter at have været på diabetesambulatoriet bemærkede jeg, at det kunne være distraherende at notere ned og lytte samtidig med at fokusere på patienten, når man sad 8

14 til konsultation. Med informantens samtykke blev interviewet optaget på lyd. Her lagde jeg vægt på at informere patienten om, at lydoptagelsen ville forblive fortroligt, at det ville blive anvendt til en transskribering af interviewene og herefter blive slettet ved projekts afslutning. Ved at optage interviewene gav det mulighed for at skabe en god kontakt med patienten, herunder at være til stede, nærværende og aktivt lyttende Fysiske rammer De fysiske rammer har en betydning i forhold til at interviewsituationen skal være så behageligt som muligt for patienten. Her sørgede jeg for at låne et lokale på diabetesambulatoriet, hvor patienten var vant til at komme. Her kunne vi sidde uforstyrret, hvor patienten frit kunne tale uden at blive overhørt af andre. 2.6 Behandling af empirisk data I det følgende vil der blive beskrevet, hvordan de empiriske data er blevet behandlet. Denne tager udgangspunkt i en transskribering af de udførte interviews, kodning og meningskondensering samt strukturen for den følgende analyse Transskribering Som tidligere beskrevet blev interviewene med patienterne optaget på lyd. Optagelserne gjorde det overskueligt at transskribere det empiriske materiale og indeholdt mange informationer, som muligvis ville blive glemt, hvis interviewet ikke var blevet optaget på lyd. I transskriberingen af interviewene gjorde jeg mig overvejelser om ord som ehm, tja og ok skulle tilføjes. Eftersom jeg ville have, at transskriptionen mest muligt skulle efterligne, hvad patienterne havde sagt, blev disse ord tilføjet og transskriberet til et læsevenligt sprog. Jeg mener, at disse ord kan beskrive noget om udtrykket i sætningen, eksempelvis om patienten er nervøs, tøvende, glad, usikker osv. Ifølge Kvale og Brinkmann vil forskeren, som selv transskriberer interviewene, huske eller komme i tanke om sociale og emotionelle aspekter af interviewsituationen under transskriberingen, og dermed mindskes risikoen for, at deltaljer går tabt.. Derfor vil intervieweren allerede have påbegyndt meningsanalysen af det, som informanterne fortæller (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 202) Analysemetode I behandlingen af de empiriske data startede jeg med at læse transskriptionen af interviewene igennem og vurderede herudfra, hvilke temaer der oftest forekom i teksten. Dette er, ifølge Kvale og Brinkmann, en måde at kvantificere, hvor ofte 9

15 bestemte emner nævnes i en tekst og kaldes også en datastyret kodning, da koderne bliver udviklet ved at læse materialet (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Herefter benytter jeg mig af meningskondensering (se bilag 6) ved at omformulere interviewteksten til få ord eller sætninger, så det giver et overblik over de temaer, som oftest forekommer i interviewene (ibid s. 228). Fortolkningen af interviewene tager afsæt i hermeneutikken som er en filosofisk retning, som er grundlagt af den tyske filosof Hans-georg Gadamer. Denne handler om fortolkning af tekster til en forståelse af en teksts mening (ibid s ). De hermeneutiske fortolkningsprincipper tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, som beskrives som en aktiv frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed. Ud fra de forskellige dele i en tekst søger man at nå frem til en helhed (ibid s. 233). Ifølge Gadamer vil forskeren være påvirket af egne forforståelser, som kendetegner den viden forskeren på forhånd har om feltet samt valget af de spørgsmål som udformes i interviewguiden, og dermed vil forskeren fortolke verdenen ud fra eget forståelseshorisont. Selve forståelsen bygger på den hermeneutiske cirkel, hvor enkeltdelene skal forstås ud fra helheden og omvendt. Det er altså den sag, som skal belyses for at opnå en efterforståelse, hvor den nye erkendelse indarbejdes og bliver til nye forforståelser (Thisted, 2010, s ). Ved at interviewe patienterne søger jeg en dybere forståelse for patienternes måde at leve med deres diabetes på i hverdagen, og hvordan behandlingen får en indflydelse på deres hverdag. Før projektets start havde jeg en forforståelse om, at mange mennesker med type 2 diabetes kunne opleve, at det var svært at finde motivation for forandring i hverdagen, svært for dem at mestre deres sygdom, og at det kunne være svært for dem at opretholde en velreguleret diabetes. Herudover havde jeg en forforståelse om, at det ville være udfordrende for patienterne at lære kulhydrattælling og anvende det i en del af hverdagen samt bruge det nye blodglukoseapparat, som bl.a. indebærer flere blodglukosemålinger og indtastninger end, hvad de muligvis var vant til. I mødet med patienten fandt jeg det vigtigt at sætte mig i dennes forståelse ved at vise et åbent kropssprog og interesse, være ydmyg og forsøge at lægge afstand fra de forforståelser som jeg havde. Under fortolkningen af de empiriske data var der en fremog tilbagegående proces mellem mine forforståelser og ny forståelse, der ved projektets afslutning medførte, at jeg fik en ny og dybere efterforståelse for patienternes måde at mestre deres diabetes i hverdagen. Her fik jeg et indblik i dagligdagens udfordringer med diabetes, og en forståelse for, at det kan være forskelligt, hvor meget diabetes 10

16 fylder i deres hverdag, hvilket ændrede de forforståelser som jeg havde før projektets begyndelse. Hver gang der opnås en helhedsforståelse ud fra en delforståelse sker der, ifølge Gadamer, en horisontsammensmeltning(ibid s. 101). Her blev min forforståelse påvirket af de udtalelser patienterne kom med i interviewene. 2.7 Begrundet valg af teori Som tidligere beskrevet anvendte jeg kodning og meningskondensering af interviewteksterne. Her fremkom der følgende temaer; mestring og sygdomsindsigt. Dette ledte frem til at første tema fik overskriften; patientens mestring af diabetes i hverdagen hvor jeg, i analysen af temaet, inddrager Aaron Antonovskys teori om en oplevelse af sammenhæng (OAS). Den israelske professor i sociologi Aaron Antonovsky ( ), har udviklet en teori om OAS, hvilket udgøres af tre komponenter, som er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, og er afhængigt af om mennesket er i stand til at mestre sygdom (Antonovsky, 2000, s ). Denne teori vil blive anvendt i analysen til at belyse den del af problemformulering, som omhandler, hvordan patienten mestrer sin diabetes. Herudover har sundhedsinnovatoren Peter Thybo som har udlagt Antonovskys teori, skrevet en artikel kaldet, Helbred er, hvordan man har det sundhed er, hvordan man ta r det (Thybo, 2004). Heri forklarer Thybo om læreprocesser som giver en OAS, hvilket også vil blive anvendt i analysen i forbindelse med behandlingen, som patienterne skal lære at kende og anvende i en del af hverdagen. Til det andet tema blev der valgt overskriften; patientens syn på sygdommen. Her inddrages den canadiske sygeplejeforsker Barbara L. Patersons sygdomsmodel kaldet The Shifting Perspectives Model of Chronic Illness (Paterson, 2001). Denne illustrerer, hvordan kronisk syges liv kendetegnes som en kontinuerlig skiftende proces, hvor oplevelsen af at være syg og oplevelsen af velvære enten kan være i forgrunden eller i baggrunden. Samtidig beskriver modellen, at den kroniske sygdom er præget af paradokser. Sygdomsmodellen inddrages i analysen for at få et indblik i patinternes oplevelse af sygdommen, og om denne ændres i løbet af projektet. 2.8 Opgavens videre opbygning Opgavens videre opbygning vil indeholde et analyseafsnit, som indledes med en redegørelse af den valgte teori, hvorefter den anvendes til en analyse af den indsamlede empiri. Til det første tema vil der blive anvendt teorien om OAS, som er udarbejdet af Aaron Antonovsky samt Peter Thybos udlægning af Antonovskys teori. Til det andet 11

17 og sidste tema, vil der blive inddraget sygdomsmodellen kaldet The Shifting Perspectives Model of Chronic Illness, som er udviklet af Barbara L. Paterson. Analysen afsluttes med en diskussion af analysens fund og den anvendte metode. Dernæst vil der være en perspektivering og afslutningsvis en konklusion. 3.0 Analyse For at undersøge min problemformulering på en fyldestgørende måde, analyseres de empiriske data ved at inddrage patienternes beskrivelser af deres hverdag med diabetes både før og efter projektforløbet, hvor der herefter underbygges med teori. 3.1 Patientens mestring af diabetes i hverdagen Til følgende analyse vil Aaron Antonovskys teori om OAS blive inddraget. I denne teori sættes der fokus på sundhed frem for sygdom. Antonovsky interesserede sig for læren om sundheds opståen og udvikling, altså det sundhedsfremmende aspekt også kaldet den salutogenetiske tilgang frem for at fokusere på sygdommens opståen, altså den patogenetiske tilgang. Antonovsky beskriver, at mennesket bliver udsat for krav, som man ikke umiddelbart har et svar på, også kaldet stressfaktorer (Antonovsky, 2000, s. 46) Herudover beskriver han, at nogle mennesker er bedre end andre til at mestre stressfaktorerne, hvilket er afhængigt af om mennesket har en OAS (ibid s ). Figur 1: Oplevelse af sammenhæng (Thybo, 2004) Ifølge Peter Thybo, siger Antonovsky, at mennesket gennemgår læreprocesser livet igennem, og understøtter om mennesket har en stærk OAS. Læreprocessen udfolder sig bedst når mennesket har tillid til at livet er meningsfuldt, begribeligt og håndterbart (se også figur 1) (Thybo, 2004). Antonovsky definerer begrebet begribelighed, som måden mennesket opfatter stimuli enten i det indre eller ydre miljø, som forståelige. Her bestemmer begribeligheden om de stimuli vedkommende kommer til at møde i fremtiden er forudsigelige (Antonovsky, 2000, s. 35). Håndterbarhed indeholder et spørgsmål om der står de ressourcer og handlemuligheder til ens rådighed, som skal til for at mestre de krav som man bliver stillet i livet (ibid s. 36). Meningsfuldhed handler om, i hvilken udstrækning mennesket 12

18 er engageret og motiveret til at gøre noget ved livssituationen og handler derfor om delagtighed (ibid s ). Da det ifølge Antonovsky er vigtigt at opfylde de tre komponenter for at have en stærk OAS, og dermed blive bedre til at mestre udfordringer, vil jeg undersøge, hvordan patienterne oplever dette i hverdagen. Her vil der blive taget udgangspunkt i patientbeskrivelserne fra både før og efter projektforløbet. Et eksempel som beskriver, en af informanternes OAS ved projektets begyndelse beskrives her: Min diabetes har aldrig styret mig. Men jeg har heller ikke altid styret min diabetes ordentligt altid[ ] (første interview, informant 2). Nu fokuserer jeg på, at der skal ske noget nyt fra nu af. [ ] Mine forventninger ved at deltage i projektet er at blive mere velreguleret, og at jeg får et indspark i kosten så jeg kan tabe mig lidt igen (første interview, informant 2). Ved at medvirke i projektet med kulhydrattælling og det nye blodglukoseapparat begriber patienten, ifølge Antonovsky, den livssituation vedkommende er i. Patienten finder ændringer i hverdagen som forudsigelige for at undgå forværring eller opståen af sendiabetiske komplikationer. Herudover formår patienten at sætte målsætninger om kostændringer og vægttab og finder forståelse for at ændre sin hverdag for at opnå en velreguleret diabetes. For at kunne håndtere ændringer i hverdagen har patienten ressourcer tilgængelige i form af kontakt til diætist og sygeplejerske. Herudover vil patienten tilegne sig en ny viden omkring kulhydrattælling og det nye blodglukoseapparat, hvilket lægger fokus på en af patientens læreprocesser, som ifølge Peter Thybos fortolkning af Antonovskys teori, vil have en indflydelse på personens OAS (Thybo, 2004). I forbindelse med undersøgelsen lærer patienten at tælle kulhydrater og anvende det nye blodglukoseapparat i hverdagen og gennemgår derfor i en læreproces hvor vedkommende lærer at anvende behandlingen i hverdagen. Patienten finder mening i, at medvirke i projektet for at få opfyldt de målsætninger, som vedkommende sætter sig og deltager dermed i læreprocessen, som Antonovsky beskriver som deltagende i processer som ens skæbne såvel som ens daglige erfaringer (Antonovsky, 2000, s. 36). Før projektets begyndelse tolker jeg det som, at patienten ikke var tilfreds med sin livssituation og at vedkommende mangler en måde at mestre sin diabetes på i hverdagen. Dette udtrykkes i citatet om, at vedkommende aldrig har styret sin diabetes ordentligt. Dermed vurderes det som, at personen har en svag OAS af sin diabetes før 13

19 projektets begyndelse. Dog indstiller vedkommende sig på at opnå en større OAS for at mestre sin diabetes bedre i hverdagen. I slutningen af projektet udtaler patienten: Det som har motiveret mig til at fortsætte, er at jeg kan se resultaterne af det. Jeg har fået en mere velreguleret sukkersyge og jeg har fået en større grad af velvære (sidste interview, informant 2). Det er blevet ligesom en sport. I morgen skal ikke være ringere end i dag. Hvis jeg havde et blodsukkergennemsnit på 5,5 i går, så vil jeg have det samme igen i dag.[ ] Kulhydrattælling er bare et spørgsmål om at vide, hvad du gør. Jeg har haft nemt ved det fordi, at mit apparat har ligget på køkkenbordet og er klart. Det er ikke gemt af vejen. Det skal være nemt at komme til når man skal bruge det (sidste interview, informant 2). I citaterne ovenfor beskriver informanten om sit forløb med kulhydrattælling og blodglukoseapparat, samt hvilken betydning det har fået i hverdagen. Ud fra patientens citat har vedkommende også skabt nogle forudsigelige læreprocesser ved selv at finde alternativer til at huske at anvende blodglukoseapparatet, hvilket for patienten giver mening når det er til syne. Her ville Thybos forklaring af Antonovskys teori pege på, at læreprocessen om forudsigelighed handler om når patienten opfatter ændringer i tilværelsen som begribelige (Thybo, 2004). Da patienten gennemgår læreprocesser ved at anvende kulhydrattælling og det nye blodglukoseapparat som en del af hverdagen, vurderes det som, at vedkommende formår at håndtere sin livssituation idet behandlingen virker forudsigelig for patienten. Da behandlingsressourcerne og patientens personlige ressourcer samt den tilegnede viden er blevet styrket, øger det patientens evne til at skabe sine egne læreprocesser eksempelvis ved at lave kostomlægninger og anvende kulhydrattællingen som en metode i hverdagen. Thybo forklarer ifølge Antonovsky, at belastningsbalancen som lægger grund til håndterbarhed handler om de stimuli og udfordringer som man møder i tilværelsen samt de personlige ressourcer, og dermed vil patientens læreproces i forbindelse med håndtering være styrket (ibid). Udover dette oplever patienten resultaterne af behandlingen, hvilket motiverer patienten til at fortsætte med denne og finder det meningsfuldt. Patienten beskriver behandlingen som en sport og har opnået en større grad af velvære og en bedre reguleret diabetes. Ud fra citaterne kan det vurderes, at patientens læreprocesser fået en vis form for karakter, hvilket jeg tolker som en styrkelse i patientens OAS, og er dermed bedrestillet til at mestre udfordringer. 14

20 En anden informant udtaler følgende: Det er egentlig let nok at måle hyppige blodsukkerværdier og indtaste det i apparatet. Det var mere det med at jeg hver gang skulle veje maden. Det ligger ikke lige på ryggraden. Og hver gang man kom ind til noget tænkte man åhhhh skal jeg nu spise det eller skal jeg lade være for gider jeg nu at tælle kulhydraterne? Til at starte med lod jeg være med at spise mellemmåltider når jeg ikke ville tælle kulhydrater, og det betød også at jeg tabte mig 1,5 kg, men det er blevet bedre nu (sidste interview, informant 1). Ud fra patientens udtalelse frembringes nogle af de udfordringer, som har været forbundet med behandlingen. Her tolkes det som, at patienten forstår den livssituation vedkommende er i, hvilket har gjort det forudsigeligt for vedkommende. Herudover indstillede patienten sig på at lære at benytte sig af behandlingen i sin hverdag, og satte nogle personlige mål om ændringer i hverdagen. Dette ville ifølge Antonovsky være en forudsætning for at have en stærk begribelighed (Antonovsky, 2000, s ). Behandlingen var håndterbar til en vis grad, idet informanten oplevede udfordringer med apparatindstillingerne, og havde derfor en manglende tillid til blodglukoseapparatets udregning af den insulinmængde, som vedkommende bliver anbefalet. Dette resulterede i, at informanten i starten af de første to uger af undersøgelsen ikke benyttede sig af behandlingen, og var i nærheden af at opgive denne. Her vil jeg samtidig tolke, at patienten oplever en svag OAS på baggrund af de udfordringer, som har været involveret ved behandlingen. Herudover skal det påpeges, at informanten har opnået andre personlige fordele ved behandlingen. Efter konsultationer hos diabetessygeplejersken har informanten stadig håb, og er ved at finde en balance for at opnå sine mål om at mestre sin diabetes bedre i hverdagen. Generelt set kan det med patienternes beskrivelser tolkes som, at der er sket en positiv udvikling af patienternes OAS, hvilket har styrket dem til en bedre mestring i hverdagen. Dette ses også i citatet fra en af informanterne: Jeg er glad for udviklingen. Jeg er godt tilfreds. I begyndelsen så det svært ud. Men det er ikke så svært som det så ud til. Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg spiser. Nu er jeg begyndt at købe ind og se, hvad der står om kulhydrater. Hvis der står for mange på varen så sætter jeg den på plads igen. Før i tiden så var det fedtstoffer man gik efter. Det er en forandring (sidste interview, informant 4). 15

21 3.2 Patientens syn på sygdommen At leve med en kronisk sygdom kan påvirke et menneske både fysisk, psykisk og socialt alt efter hvordan det enkelte individ oplever sin sygdom. Sygdomsmodellen The Shifting Perspectives Model of Chronic Illness viser det at have en kronisk sygdom belyst fra patientens eget perspektiv. Modellen kendetegner et kontinuerligt skift mellem følelsen af velvære og følelsen af at være syg. (se også figur 2). Figur 2: Perspektiv-modellen (Paterson, 2001, s. 23) (Graubæk & Hall, 2010, s. 85). Ifølge Paterson bliver velvære skubbet i baggrunden når symptomer truer helbredet. Ved sygdommen i forgrunden bliver det syge dominerende idet der er en fokusering på de kropslige tegn og forandringer og mennesket er optaget af sorg og tab. Ved at fokusere på det syge og herunder symptomer tages der hensyn til de komplikationer, som kan opstå på længere sigt. I denne tilstand er der mindre overskud til omgivelserne og pårørende. Paterson beskriver også, at det syge i forgrunden kan indeholde paradokser eksempelvis, at mennesket kan blive så optaget af sin sygdom at andre føler, at personen har forandret sig (Paterson, 2001). Når velvære er i forgrunden vil sygdommen ifølge Paterson distancere sig fra kroppen. Her vil personen sætte sig selv i centrum og forsøge at leve så normalt som muligt. I denne tilstand ønsker patienten, at andre skal fokusere på personen og ikke på sygdommen. Herudover giver det personen mulighed for at deltage i sociale aktiviteter samt opleve livsglæde og tilstedeværelse. Dette perspektiv vil ifølge Paterson være truende mod helbredet og dermed forværre sygdomstilstanden, hvilket er et af de paradokser, som kan optræde når velvære er i forgrunden (ibid). Til det første interview med informant 2 beskrev vedkommende, at der ikke havde været meget fokus på sygdommen siden diagnosetidspunktet. Patienten valgte at deltage i projektet og satte sig et mål om at forbedre sin blodglukoseregulering med et håb om, 16

22 at vedkommendes vægt og HbA 1c ville blive reduceret, og at risikoen for forværring af de sendiabetiske komplikationer ville blive mindsket. Ud fra patientens beskrivelser tolker jeg det som, at vedkommende indstiller sig på at tilsidesætte velvære og have mere fokus på sygdommen. Til det sidste interview med patienten beskriver vedkommende følgende: Projektet har også indflydelse på mine øjne. I starten flimrede mit syn. Blodsukkerværdierne havde været alt for højt i alt for lang tid. Der går tid før det bliver normaliseret. Så det er en genfødsel. Mine fødder de plejer at sove. Det er blevet lidt bedre her i projektet. Sukkeret er på vej ud af kroppen. I og med at jeg har tabt mig 10 kg er det heller ikke den samme belastning (sidste interview, informant 2). Patientens udtalelse kan tolkes som, at patienten har fået en øget fokus på sygdommen samt opmærksomhed på kropslige tegn og forandringer. Selvom sygdommen ligger i forgrunden og velvære i baggrunden ses det ikke, at patienten er optaget af sorg og tab, hvilket Paterson vil mene kan være en del af patientens fokus på det syge (ibid). Patienten finder motivationen til at fortsætte med behandlingen og beskriver fokuseringen på sygdommen med stor tilfredshed ud fra de positive resultater, som vedkommende har fået gavn af. Dette beskriver vedkommende som en genfødsel. Dermed kan dette tolkes som, at patienten med diabetes godt kan føle velvære samtidig med, at det syge ligger i forgrunden, hvilket formentligt kan forklares med den følelse patienten får ved at opleve en styrket mestring af sin sygdom. En anden projektpatient siger følgende: Jeg synes at jeg har en øget opmærksomhed på at jeg er syg. Men på den lange bane, kan det godt blive bedre (sidste interview, informant 1) Min diabetes fylder mere nu end de sidste par år. Det er blevet værre med det her projekt. Men det er også fordi, at jeg i de sidste par år ikke har fokuseret så meget på den. Der er mere fokus på den nu (sidste interview, informant 1). Patienten beskriver, at behandlingen har medvirket til en øget opmærksom på vedkommendes diabetes end der ellers havde været i lang tid. Dette medvirkede til patientens følelse af at være syg. Herudover udtrykker patienten, at behandlingen kan blive en fordel på længere sigt. Til interviewet beskriver patienten, at ægtefællen ofte kan blive træt af, at blive spurgt om kulhydratmængden i den mad, som de skal spise. Ved at patientens sygdom er meget dominerende i hverdagen kan det ske, at 17

23 omgivelserne føler, at personen har forandret sig. Her kan det være svært for pårørende at holde en almindelig omgangsform og støtte patienten, men i stedet påføre personen med mere tab og sorg, hvilket ifølge Paterson er et eksempel på af de paradokser, som kan forekomme ved, at der er fokus på det syge (ibid). Set i lyset af Patersons teori om sygdomsoplevelse, tolkes informantens udtalelse som, at patienten har en øget fokus på sygdommen. Herudover har vedkommende haft udfordringer ved at benytte sig af behandlingen, hvilket har gjort det svært at benytte sig af behandlingen. En tredje informant beskrev i det første interview, at vedkommende gav velværen lov til at fylde engang imellem, hvilket ses i citatet: Jeg tænker nok ikke egentlig i grunden så meget om min diabetes. Ehhh Eller jo. Selvfølgelig reagerer jeg, hvis der er nogle høje eller lave blodsukkerværdier. Men ellers synes jeg ikke. Det kan hænde at jeg stadig en gang hvert halve år får lyst til en pose chips, og det skal min diabetes også have lov til. Fordi så synder man, og så er det det. Man skal også have lov til at holde jul, men det er bare spørgsmålet om, hvor længe man holder jul. Jeg synes i hvert fald ikke den fylder altverden. Den er ikke noget problem (første interview, informant 3). Informanten beskriver, at diabetes ikke betyder meget i vedkommendes liv, og dermed ikke er noget problem, da sygdommen ikke skal forhindre vedkommendes oplevelse af velvære, men at der reageres på hyper- og hypoglykæmi. Herudfra tolker jeg det derfor som at velvære hos informanten fylder mere i livet, end sygdommen gør. Ifølge Paterson vil ovenstående være en måde, hvor personen får lov til at fokusere på sig selv som person og være en aktiv skaber af sit liv, ved at forsøge at leve så normalt som muligt. Dette kan ifølge Paterson være medvirkende til, at personen ikke viser nok opmærksomhed på sin sygdom, hvilket kan forværre sygdomstilstanden (ibid). Under projektforløbet blev informanten mere fokuseret på sin diabetes, og var tilfreds over at have fundet en ny behandling i hverdagen, hvilket tydeliggøres i citatet: Mit insulinbehov er blevet halveret efter projektet er startet. Jeg har ikke været så langt nede i min langtidsprøve i mange år. Til næste gang vi ses vil jeg have min langtidsprøve mere ned endnu (sidste interview, informant 3). Generelt set blev alle fire patienter i projektforløbet mere fokuseret på sygdommen end de ellers havde været. Herudover kunne de samtidig opleve velvære idet de fandt 18

24 behandlingen effektiv og meningsfuld i deres tilværelse. Behandlingens resultater motiverede deltagerne til at fortsætte med behandlingen for at opretholde en velreguleret diabetes i hverdagen. 4.0 Diskussion Følgende afsnit vil indeholde en diskussion af resultaterne fra analysen samt en sammenligning med anden litteratur omhandlende kulhydrattælling blandt type 1 og type 2 diabetes. Herudover vil afsnittet indeholde en diskussion af den anvendte metode i opgaven. 4.1 Diskussion af resultater Til en analyse af de empiriske data valgte jeg at inddrage Aaron Antonovskys teori om OAS, hvilket gav mig mulighed for at undersøge om patienterne havde dette og om det ændrede sig i løbet af projektet. Generelt set viste undersøgelsens resultater, at kulhydrattælling med det nye blodglukoseapparat øgede patienternes OAS, hvilket støttede patienterne til at mestre deres sygdom. De fire patienter opnåede ikke samme resultater, men opnåede individuelle fordele af behandlingen. I forhold til Antonovskys teori om OAS, har det på baggrund af den korte varighed af projektet været udfordrende at kunne tolke om patienterne har oplevet dette. Derfor kunne det have været interessant, hvis projektforløbet havde været i en længere periode for at undersøge, om patienterne fortsætter eller falder fra behandlingen. Herudover anvendte jeg sygdomsmodellen The Shifting Perspectives Model of Chronic Illness, som er udviklet af Paterson til at belyse oplevelsen af velvære og sygdom da patienterne lever med en kronisk sygdom. Under projektforløbet blev der en øget opmærksomhed på sygdommen blandt patienterne, men herudover var der også plads til at føle velvære. Generelt set har informanterne vist, at det er vigtigt at tage hensyn til sygdommen uden, at det skal have en indflydelse på oplevelsen af velvære. Alle fire patienter beskrev forløbet som udfordrende i begyndelsen i og med, at de skulle etablere og tilpasse en ny vane i hverdagen, men med tiden blev dette forbedret og nogle er stadig ved at vænne sig til behandlingen. Derudover udtrykte de stor tilfredshed omkring behandlingen, og var motiveret til at fortsætte med denne. Her beskriver Paterson ikke noget om, at personer med kronisk sygdom kan finde en balance mellem velvære- og sygdomsperspektivet, men at de enten bevæger sig i det ene eller det andet perspektiv. Derfor kan sygdomsmodellen kritiseres for at være 19

25 forenklet idet denne undersøgelse giver et indblik i, at personer med diabetes godt kan føle velvære samtidig med, at de har en øget fokus på sygdommen. Dog forklarer Paterson, om kroniske sygdomme generelt, og derfor ikke decideret med fokus på diabetes. Paterson problematiserer den traditionelle måde at opfatte sygdom på herunder accept og fornægtelse som bl.a. psykologerne Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose beskriver i deres teori om accept af diabetes (Johansen, 2013, s ). De to psykologers teori forklarer herimod specifikt om følelsesmæssige reaktioner ved at få diabetes, og der kan således være en forskel i de to teorier. Dette skaber forskellige opfattelser af reaktioner på sygdom, hvilket beskriver, at man til en analyse af empirien kan inddrage forskellige teorier og synspunkter i ens undersøgelse, men at det i sidste ende altid handler om, hvordan den enkelte med diabetes oplever sygdommen. Til sammenligning af undersøgelsen med personer med type 1 diabetes med anvendelse af kulhydrattælling og Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat, viser det sig, at personer med type 2 diabetes kan opnå mange af de samme fordele. I studiet, hvor personerne med type 1 diabetes deltog, faldt deres HbA 1c, den glykæmiske kontrol blev forbedret og forekomsten af hypoglykæmi blev reduceret. Studiet er baseret på en kvantitativ metode, og viser således ikke noget direkte om patienternes oplevelse af behandlingen eller af sygdommen, hvilket er blevet belyst i nærværende opgave. Dog må det konkluderes, at den forbedrede kontrol af sygdommens fysiologiske værdier kan tyde på, at patienterne har opnået en styrket mestring af deres sygdom. I nærværende undersøgelse blev sygdommens fysiologiske værdier også forbedret, hvilket øgede patienternes glykæmiske kontrol samt en generelt bedre oplevelse af deres sygdom og bedre mestring. I begyndelsen af projektet gav deltagerne udtryk for angsten for at få hypoglykæmi, hvilket blev beskrevet som ubehagelige og angstfylde. En af projektdeltagerne udtrykte efter projektets afslutning, at vedkommendes insulinføling var faldet, hvilket blev beskrevet som en positiv ændring da denne ellers kunne mærkes selvom blodglukosen lå inden for normalområdet. Udover denne patients beskrivelse er det en mangel i denne undersøgelse, at der ikke er blevet spurgt nærmere ind til om forekomsten af hypoglykæmi blev mindsket i løbet af undersøgelsen. Udover at have haft fokus på den kvalitative metode har der i undersøgelsen som tidligere beskrevet også været en kvantitativ del i forhold til patientens fysiologiske værdier. Dermed viser det, at mange af de fordele, som viste sig i studiet blandt personer med type 1 diabetes 20

26 også har vist sig at være til gavn for personerne med type 2 diabetes i denne undersøgelse. Opgavens resultater kan også diskuteres i forhold til anden forskningslitteratur som har vist god effekt med kulhydrattælling hos personer med type 2 diabetes. Med udgangspunkt i undersøgelsen om kulhydrattælling blandt personer med type 2 diabetes som blev lavet i Brasilien var der 34 % af projektdeltagerne som mente, at kulhydrattælling hjalp til flere kostvalg, at de blev bedre til at erstatte kulhydratrigt mad og fik en øget viden om ernæring, hvilket medvirkede til en forbedring af den glykæmiske kontrol. Dette er i overensstemmelse med de resultater der er fundet i nærværende undersøgelse. I nærværende undersøgelse beskrev deltagerne, at kulhydrattælling var udfordrende i starten eftersom at det skulle tilpasses i hverdagen, men at metoden herefter blev håndterbar. Dog var en af udfordringerne stadig forbundet med kulhydrattælling når de eksempelvis skulle spise i byen eller deltage i fødselsdage, da det kunne være svært for dem at vurdere, hvor stor kulhydratmængden var i det som de fik serveret. På baggrund af informanternes beskrivelser om deres oplevelser af behandlingen viste det sig, at der blev en øget fokus på sygdommen, hvilket hjalp dem i at se alvoren i de sendiabetiske komplikationer, som diabetes kan medføre. Herudover blev patienterne styrket i at se deres kost med nye briller på, hvilket forbedrede deres glykæmiske kontrol. I forhold til anden forskningslitteratur har denne undersøgelse formået at indhente en beskrivelse af oplevelsen af behandlingen og sygdommen i hverdagen, hvilket jeg anser som en væsentlig faktor blandt mennesker med type 2 diabetes. 4.2 Diskussion af metode Den kvalitative metode samt tilrettelæggelsen af projektet, som er blevet anvendt i opgaven har både haft styrker og svagheder som jeg vil forsøge at belyse i dette afsnit. I denne undersøgelse har formålet været at undersøge, hvordan patienter med type 2 diabetes oplever, at brugen af kulhydrattælling og et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat kan påvirke patientens sygdomsindsigt og mestring. Her anvendte jeg det kvalitative interview som metode, hvilket har til formål at indhente beskrivelser om patientens hverdag med diabetes og gav store fordele for undersøgelsen. Ved at interviewe patienterne før og efter projektforløbet gav det mig et indblik i, hvordan udviklingen havde været hos informanterne gennem projektforløbet. 21

27 Til det kvalitative forskningsinterview udarbejdede jeg semistrukturerede interviewguides, for at få patienternes oplevelse af deres livsverden præsenteret. På baggrund af at problemformuleringen blev ændret i udarbejdelse af opgaven kunne jeg have udformet interviewspørgsmålene anderledes for at komme mere i dybden med patienternes oplevelse af sammenhæng og deres perspektiv på sygdommen. Da det semistrukturerede interview har en åben tilgang, hvor forskeren selv skal udforme spørgsmålene vil jeg mene, at det kan være svært for andre forskere at nå frem til samme resultat. Herudover er mennesker forskellige, og har dermed forskellige oplevelser af sygdom og behandling, og der kan derfor være en forskel i, hvordan de håndterer en ny behandling, hvilket ikke er noget som kan måles på. Hvis undersøgelsen havde været i form af et kvantitativt studie ville man kunne have udført et standardiseret forskningsinterview, hvor spørgsmålene oftest er lukkede og ikke giver patienten lov til at uddybe sine svar. Dette ville ikke give mening i forhold til den problemformulering jeg har stillet, og derfor var det oplagt at anvende det kvalitative forskningsinterview. I tilrettelæggelsen af undersøgelsen har jeg været bevidst om, at mine for-forståelser kan have præget de valg som er foretaget, hvilket gør det umuligt for andre forskere at nå til samme konklusion. Med dette sagt er generaliserbarheden ikke et mål i kvalitativ forskning da disse data ikke vil kunne reproduceres også på baggrund af, at undersøgelsen tager udgangspunkt i de udvalgte informanters erfaring og oplevelser. Hermed mener jeg, at denne kvalitative undersøgelse har bidraget til en ny viden og forståelse blandt mennesker med type 2 diabetes. I det følgende vil jeg diskutere udvælgelse af informanterne. I forhold til inklusionskriterierne kunne der havde været en ændring om, at der ingen behandlingsskift måtte have været i løbet af de sidste tre måneder inden projektets start da dette kan have en påvirkning i resultaterne. På baggrund af opgavens omfang blev der inkluderet fire informanter i undersøgelsen, hvilket har været fyldestgørende til indhentning af informanternes oplevelse af behandlingen og sygdommen, hvilket samtidig gør undersøgelsens data valide. Herudover ville det have været en fordel, hvis undersøgelsens periode var længere da jeg kunne have udført flere interviews for at se udviklingen og samtidig ville man kunne vurdere om effekten holder på længere sigt. I undersøgelsen blev tre af deltagerne fulgt af den samme kontaktsygeplejerske. Det kan diskuteres om det kunne have været en mulighed, at alle projektdeltagerne fik konsultationer hos den samme sygeplejerske da der er større chance for at patienterne får den samme vejledning. Herudover kunne det have været en mulighed, at 22

28 projektdeltagerne havde fået lige mange konsultationstider hos diabetessygeplejersken, da patienterne selv afgjorde, hvornår de ville til konsultation. Grundet projektets varighed kunne faste tidspunkter især have været en fordel i forhold til, at alle patienter kunne have haft samme mulighed for at komme til konsultation og samtidig have mulighed for at kontakte diabetessygeplejersken ud over de faste tidspunkter. På denne måde kunne man tilgodese de patienter, som kunne have svært ved at anvende og stole på blodglukoseapparat, hvilket var tilfældet hos en af patienterne. 5.0 Konklusion Ud fra denne opgave kan det konkluderes, at der er blevet undersøgt, hvordan patienten med type 2 diabetes oplever, at brugen af behandlingen med kulhydrattælling og Accu- Chek Aviva Expert blodglukoseapparatet kan påvirke vedkommendes sygdomsindsigt og mestring. I undersøgelsen blev der derfor anvendt den kvalitative forskningsmetode, hvor der blev udført fire semistruktureret interview før og efter projektforløbet. Herefter blev interviewene transskriberet, kodet og meningskondenseret, hvilket hjalp til at finde frem til hovedtemaerne mestring og syn på sygdommen. Til temaet mestring, blev der anvendt Aaron Antonovskys teori idet denne hjalp i at undersøge om patienterne fik en bedre mestring i hverdage. Før projektets begyndelse kunne det tolkes, at patienterne havde brug for en ny måde at mestre deres diabetes på i hverdagen. Med kulhydrattælling og det nye blodglukoseapparat hjalp det generelt set patienterne i at finde en ny måde at regulere deres diabetes på, hvilket ledte til større OAS og hjalp til en bedre mestring af sygdommen i hverdagen. Til det andet tema syn på sygdommen, blev Barbara L. Patersons sygdomsmodel inddraget, hvilket gav et overblik over de oplevelser, som mennesker med kroniske sygdomme kan have. Hertil kan det konkluderes, at det kan være meget forskelligt, hvordan patienterne oplever deres sygdom i hverdagen. Mens nogle af projektdeltagerne følte, at diabetes fyldte for meget i deres liv følte andre, at den fyldte for lidt. I begyndelsen af projektforløbet fandt patienterne det generelt set udfordrende at stole på det nye blodglukoseapparat, som udregnede insulinmængden for dem. Herudover kunne der være udfordringer forbundet med at udregne kulhydratmængden af madvarer, når patienten ikke selv stod for tilberedningen. Behandlingen medvirkede til en øget fokus på sygdommen hos patienterne, hvilket samtidig tillod dem i, at opleve velvære i hverdagen. Alle fire patienter opnåede individuelle fordele af behandlingen og 23

29 blev mere bevidst om kostindtaget. Ligeledes kan det udledes, at patienterne fik mere håb forude og var motiveret til at fortsætte med behandlingen. 6.0 Perspektivering Hvis sygeplejersken skal leve op til Sundhedsstyrelsens målsætning om diabetikerens medansvar for behandlingen og størst mulig uafhængighed, må sygeplejersken finde metoder, der kan udvikle dette medansvar. Derfor mener jeg, at denne undersøgelse har været med til at finde en metode, som kan åbne muligheden for videre undersøgelse af problemfeltet. Da undersøgelsen har vist gode resultater, mener jeg, at det kan være en fordel, at implementere behandlingen på de danske sygehuse. Implementeringen vil netop være nødvendig idet type 2 diabetes er en stigende udvikling i Danmark (Diabetesforeningen). Derfor er der behov for, at patienterne lærer at opretholde en velreguleret diabetes, for at undgå sendiabetiske komplikationer samt opnå størst mulig uafhængighed. Overordnet var formålet med dette projekt at bidrage til ny viden indenfor patientgruppen med type 2 diabetes og herudover sætte spor til ny forskning. Undersøgelsen blev lavet for at gavne patienten og samfundet bedst muligt så vi kan udvikle og forbedre sundhedsvæsenet med nye behandlingsmuligheder både nationalt og internationalt. Med denne undersøgelse blev der sat fokus på oplevelsen af behandlingen, som ikke før var blevet undersøgt i anden forskningslitteratur, hvilket jeg mener, har skabt en ny viden og åbner derfor muligheden op for, at andre forskere kan undersøge dette perspektiv nærmere med dette bachelorprojekt som en forundersøgelse. Opgaven kan give mulighed for nærmere undersøgelse af andre perspektiver såsom hvordan behandlingen kan påvirke patienternes sociale liv, hvordan sygeplejersken kan støtte patienten til mestring samt hvordan sygeplejersken kan motivere patienterne til at påbegynde og opretholde en behandling. Ydermere kunne man udvide undersøgelsen til indhentning af flere kvantitative data eksempelvis, hvordan behandlingen kan have en effekt på kolesteroltallet, HbA 1c, vægten m.m. Det kunne det være en fordel at forlænge undersøgelsen for at finde ud af, om behandlingen på længere sigt holder blandt patienterne. 24

30 7.0 Referencer 7.1 Bøger Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. S København: Hans Reitzels Forlag. Beck-Nielsen, H. (2012). Endokrine sygdomme. I T. V. Schroeder, S. Schulze, J. Hilsted, & L. Gøtzsche (Red.), Basisbog i Medicin & Kirurgi (5 udg., s ). København: Munksgaard. Graubæk, A.-M., & Hall, E. O. (2010). Teorier om at være syg. I A.-M. Graubæk, Patientologi - at være patient (1 udg., s. S ). Gads Forlag. Hermansen, K. &. (2012). Kost og diabetes. I J. B.-J. Hilsted, Diabetes - sygdom, behandling og organisation (2 udg., s ). Munksgaard Danmark. Hørmann, E. (2011). Litteratursøgning. I Glasdam S., Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1 udg., s ). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Glasdam S. (2011). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1 udg., s ). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Johansen, C. B. (2013). Accept af diabetes. I C. B. Johansen, & A. H. Mose, Et bedre liv med diabetes (1 udg., s ). Dansk Psykologisk Forlag A/S. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView (2. udgave, 6. oplag udg.) S København: Hans Reitzels Forlag. Nørgaard, K. (2012). Bolusberegning - et redskab til type 1 diabetes, guide til diabetesbehandlere. S. 1-27) Roche. Poulsen, P. L. (2013). Endokrinologiske sygdomme. I H. &. Ivarsen, Sygdomslære for sundhedsprofessionelle (1 udg., s ). Gads Forlag. https://www.accuchek.dk/dk/produkter/bolusberegner/index.html. Reinecker, L. & Jørgensen P.S. (2014). Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. S udgave, 2. oplag. Narayana Press 25

31 Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik (1 udg.). S Munksgaard Danmark. 7.2 Artikler Christopher Zipp, J. T. (30. december 2011). Impact of intensive nutritional education with carbohydrate counting on diabetes control in type 2 diabetic patients. Dovepress - Patient Preference and Adherence, s [01/12-14] Dungan, K. &.-R. (2013). Prandial Insulin Dosing Using The Carbohydrate Technique In Hospitalized Patients With Type 2 Diabetes. American Diabetes Association, VOL 36(11), s [01/12-14] Kalka, D. (2014). The quality of life, symptoms of depression and coping with stress among individuals with type 2 diabetes - preliminary study. Psychiatria Polska, s trpol2014v48i5.pdf. [20/ ] Lowe, L. L. (2008). Flexible eating and flexible insulin dosing in patients with diabetes: Results of an intensive self-management course. American Diabetes Association, s [01/12-14] Michelle R. Martins, A. C. (20. maj 2013). Assessment guidance of carbohydrate counting method in patients with type 2 diabetes mellitus. Primary Care Diabetes, s [01/12-14] Paterson, B. L. (2001). The Shifting Perspectives of Chronic Illness. Journal of nursing scholarship, s [05/ ] Richard M. Bergenstal, M. J. (25. marts 2008). Adjust to Target in Type 2 Diabetes - Comparison of a simple algorithm with carbohydrate counting for adjustment of mealtime insulin glulisine. American Diabetes Association - Diabetes Care, s [01/12-14] 26

32 Richard R. Rubin, M. P. (4. maj 1999). Quality of Life and Diabetes. s [23/ ] Signe Schmidt, M. M. (16. februar 2012). Use of an Automated Bolus Calculator in MDI-Treated Type 1 Diabetes. American Diabetes Association - Diabetes Care, s [23/ ] Thybo, P. (2004). Sygdom er, hvordan man har det sundhed er, hvordan man ta r det. Klinisk sygepleje. S uddannelse.dk/fileadmin/user_upload/filer/ubeskyttede/2004/3/klinisksygepleje sygdom-er.pdf 7.3 Hjemmesider Diabetesforeningen(opd. 12/05-14) Diabetes i Danmark. Federation, S. S.-N. (2003). Sykepleiernes Samarbeid i Norden (SSN). S Dansk Sygeplejeråd. r.aspx Roche Diagnostics. (2012). Optimér diabetesbehandlingen - Accu-Chek Aviva Expert. https://www.accu-chek.dk/dk/produkter/bolusberegner/index.html. Sider i alt:

33 7.0 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Dokumentation af informationssøgning Bilag 2: Deltagerinformation Bilag 3: Samtykkeerklæring Bilag 4: Tilladelse til gennemførelse af interviews ansøgning til afdelingssygeplejerske Bilag 5: Eksempel på interviewguide til første og sidste interview Bilag 6: Eksempel på meningskondensering af første og sidste interview 28

34 Bilag 1: Dokumentation af informationssøgning Dato for søgning Database Søgeord og kombinationer CIHNAL Type 2 diabetes Complete AND Carbohydrate counting Antal fund Udvalgte artikler 18 8 CIHNAL Complete Type 2 diabetes AND carbohydrate counting AND bolus calculator 0 0 PubMed PubMed PubMed PubMed Web of science DSR Type 1 diabetes AND bolus calculator Type 2 diabetes AND carbohydrate counting AND glycemic control Type 2 diabetes AND quality of life AND stress Type 2 diabetes AND carbohydrate counting AND bolus calculator Adjust to Target in Type 2 Diabetes Type 2 diabetes og kulhydrattælling 28 1(undersøgelse lavet i Danmark)

35 Bilag 2: Deltagerinformation Deltagerinformation Kulhydrattælling og et Accu-Chek Aviva Expert blodsukkerapparat hos personer med type 2 diabetes 30

36 Kulhydrattælling og et Accu-Chek Aviva Expert blodsukkerapparat hos personer med type 2 diabetes Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i et forsøg, der udføres af sygeplejestuderende Payman Khudir fra VIA University College i Horsens. Forsøget er i samarbejde med diabetes ambulatoriet på Horsens Sygehus. Vi vil igangsætte et projekt, hvor personer med type 2 diabetes kommer til at lære at bruge et blodglukoseapparat Accu-Chek Aviva Expert, som udregner, hvor meget insulin du skal tage ud fra din blodsukkerværdi og indholdet af de kulhydrater du indtager. Det kan være en udfordring at beregne mængden af insulin du har brug for i løbet af dagen. Undersøgelsen vil hjælpe dig til en bedre måde at regulere din diabetes på og gavne dig i forhold til at kunne leve et mere fleksibelt liv. I Danmark er der tidligere lavet forsøg med kulhydrattælling hos type 1 diabetikere fra Hvidovre hospital 3, og i dag lever flere og flere diabetikere med type 1 diabetes med et Accu-Chek Aviva Expert apparatet. Forsøget er blevet accepteret på diabetes ambulatoriet på Horsens Sygehus. Før du beslutter, om du vil deltage i forsøget, skal du fuldt ud forstå, hvad forsøget går ud på, og hvorfor vi gennemfører forsøget. Vi vil derfor bede dig om at læse denne deltagerinformation grundigt. Hvis du beslutter dig for at deltage i forsøget, vil vi bede dig om at underskrive en samtykkeerklæring. Husk, at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil underskrive samtykkeerklæringen. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage. Det vil ikke få konsekvenser for din videre behandling 3 Læs mere på 31

37 Formål med forsøget Når du skal regulere dit blodsukker er blodsukkerværdier og kulhydrattælling de vigtigste redskaber. Blodsukkeret kan variere og kan afhænge af, hvad du spiser, drikker, om du er fysisk aktiv osv. Kulhydrattælling er især nyttigt, for at udregne, hvor meget hurtigtvirkende insulin du har brug for til omsætning af kulhydraterne i måltidet. Ved kulhydrattælling kan du med fordel spise forskellige kulhydratholdige madvarer uden at dine blodsukkerværdier svinger meget. Formålet med forsøget er at undersøge, hvilken indvirkning apparatet Accu-Chek Aviva Expert har på patienters HbA 1c, vægt og livskvalitet hos personer med type 2 diabetes, som er oplært i kulhydrattælling. Plan for forsøget Forsøget varer fra januar til maj 2015 og kræver, at du besøger os på diabetes ambulatoriet 7 gange medmindre der er behov for flere kontrolbesøg eller telefonisk kontakt. Kontrolbesøgene bliver med en diabetessygeplejerske samt undertegnede. I starten kommer du til en samtale, hvor du får mundtlig og skriftlig information omkring forsøgets indhold samt at vi gennemgår et interview. Endnu et interview vil blive udført ved projektets afslutning. Hvis det er i orden med dig, vil undertegnede have lov til at optage interviewene som en lydfil blot for at lette projektets proces. Dette bliver slettet igen efter projektets afslutning. Du kommer til at lære, hvordan man tæller kulhydrater hos diætisten. Du får også undervisning i Accu-Chek Aviva Expert apparatet. Der er tre andre personer der medvirker i dette forsøg udover dig. For at kunne deltage i forsøget skal du: Have type 2 diabetes Have været i behandling med langsom- og hurtigvirkende insulin gennem minimum 8 uger før projektets start Have en HbA 1c på 65 mmol/mol eller derover Kunne forstå og tale dansk 32

38 Resultater Resultaterne vil blive brugt i udarbejdelse af mit bachelorprojekt i forhold til min sygeplejerskeuddannelse. I forhold til resultaterne vil vi høre om vi må anvende dine data, som vi anonymiserer til at publicere både nationalt og internationalt. Vi håber, at du med denne information har fået tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at deltage i forsøget, og at du føler dig rustet til at tage beslutningen om din eventuelle deltagelse. Hvis du vil vide mere om forsøget, eller har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte: Sygeplejestuderende Payman Khudir Diabetes ambulatoriet Horsens sygehus Sundvej 30, 8700 Horsens Tlf: Diabetessygeplejerske Tina Bohus Diabetes ambulatoriet Horsens Sygehus Sundvej 30, 8700 Horsens Tlf: Med venlig hilsen Payman Khudir 33

39 Bilag 3: Samtykkeerklæring Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i sygeplejerskeuddannelsen Vedrørende opgave/projekt: Udarbejdet af: Formålet med opgaven/projektet: Opgavens/ projektets problemformulering: Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Dato: 34

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Et Bachelorprojekt. Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv. Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet

Et Bachelorprojekt. Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv. Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet Et Bachelorprojekt Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet Diabetic foot ulcer from the patient s point of view A qualitative science project

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C. Type 2 diabetes

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C. Type 2 diabetes VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C Type 2 diabetes Udfordringer i forhold til livsstilsændringer Af Stinne C. T. Christensen, 189361 & Camilla

Læs mere

6.4 Opsummering... 28 7.0 Diskussion... 29 7.1 Generalisering af stressfaktorer og mestring... 29 7.2 Baggrund for udøvelse af sygepleje... 30 7.

6.4 Opsummering... 28 7.0 Diskussion... 29 7.1 Generalisering af stressfaktorer og mestring... 29 7.2 Baggrund for udøvelse af sygepleje... 30 7. Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Problembeskrivelse... 3 2.1 Psykiske, fysiske og sociale faktorers sammenspil... 4 2.2 Psykosociale problemer hos personen med diabetes... 5 2.3 Psykosociale problemer set

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Indledning...2 Motivation...2 Problemfelt...3 Functional Medicine...5 Problemformulering...5 Projektets fremgangsmåde og relevans...

Indledning...2 Motivation...2 Problemfelt...3 Functional Medicine...5 Problemformulering...5 Projektets fremgangsmåde og relevans... Indholdsfortegnelse Indledning...2 Motivation...2 Problemfelt...3 Functional Medicine...5 Problemformulering...5 Projektets fremgangsmåde og relevans...6 Metode...7 Metodiske overvejelser...7 Filosofisk

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers BILAG A Eksempler på systematisk søgestrategi Database Søgeord Dato Hits Udvalgt litteratur Cinahl Colonoscopy* AND nurse* AND assessment* 23/10-12 19 Medication-free colonoscopy - factors related to pain

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

At mestre behandling af kronisk sygdom.

At mestre behandling af kronisk sygdom. Udarbejdet af: Julie Schjerbech Bech Holdnr.: 256 Modulopgave på dipolomuddannelse, Patientologi mennesker med reumatologiske sygdomme Afleveringsdato: 14.03.12 Anslag: 22.782 Vejleder: Hanne Pedersen

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Hvordan står det til med den psykosociale sundhed blandt personer med diabetes og deres familier?

Hvordan står det til med den psykosociale sundhed blandt personer med diabetes og deres familier? Hvordan står det til med den psykosociale sundhed blandt personer med diabetes og deres familier? Resultater fra det internationale DAWN2 studie København, 15. November 2013 Ingrid Willaing, Steno Diabetes

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport

Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1 Metode...1 2. Generelle forløb...2 2.1 Resultater forløb 1...3 2.1.1 Baggrundsoplysninger...3

Læs mere

Bachelorprojekt - Modul 14. Institut for sygepleje - Professionshøjskolen Metropol

Bachelorprojekt - Modul 14. Institut for sygepleje - Professionshøjskolen Metropol Bachelorprojekt - Modul 14 Institut for sygepleje - Professionshøjskolen Metropol Hvilke udfordringer og problemstillinger oplever sygeplejersker patienter med KOL har i forhold til at forebygge genindlæggelser?

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes Opgaveløsere: 169755 Gitte Højriis Jensen 120354 Katrine Raaby Qvist Klasse & gruppe: 11 II C Modul: Modul 14 Opgave: Bachelorprojekt Antal tegn: 79.818 Vejleder: Tine Glasscock Aflevering: 29-12-2014

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Projekt Fodsår Hæmsko og fremskridt

Projekt Fodsår Hæmsko og fremskridt Projekt Fodsår Hæmsko og fremskridt Delprojekt af Omsorgsetik i klinisk sygepleje - Den gode, kloge og rigtige sygepleje Ulla Scheving og Inger Vestergaard, diabetessygeplejersker i Endokrinologisk Afdeling,

Læs mere

Sygeplejerskens støtte til patienter med KOL som er præget af eksistentiel angst

Sygeplejerskens støtte til patienter med KOL som er præget af eksistentiel angst http://www.enhaandmedpaavejen.dk/ Sygeplejerskens støtte til patienter med KOL som er præget af eksistentiel angst The nurse s aid to patients with COPD, who are marked by existential anxiety Ekstern prøve

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard Forord Fælles En stor tak til det hospice, der indvilligede i at være en del af vores projekt og satte os i kontakt med pårørende til afdøde terminale cancerpatienter. Derudover skal der også lyde en stor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Motivation og type 2 diabetes. Motivation and type 2 diabetes

Motivation og type 2 diabetes. Motivation and type 2 diabetes Motivation og type 2 diabetes Motivation and type 2 diabetes Opgaveløser: Josefine Madsen Studienummer: 675342 Hold: F2012 T1, modul 14 Professionshøjskolen Metropol - Institut for Sygepleje Type: Bachelorprojekt

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Opgave skrivere: Betina Grønnegaard Nielsen & Ellen Nyiranzabahimana Holdnr: SSF11 Modul : 14 Opgavens art: Ekstern teoretisk prøve - Bachelorprojekt Afleverings mdr./år: 06/2014 Samlet antal tegn, inkl.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: 74.748 Tilstedeværelse

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes

Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes University College Nordjylland Lotte Staal Jessen Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Liana Lepp Rasmussen Hold: s06s Dennis Møller Andersen 7. semester Pia Buus Pinstrup Bachelorprojekt Dato: 6/1-2010 Vejleder:

Læs mere

Sundhedsfremme på værestedet Transmogriffen

Sundhedsfremme på værestedet Transmogriffen Dato den 18. december 2013 Bachelormodul Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier 2013E Sundhedsfremme på værestedet Transmogriffen Gruppe 9: Ane Johanne Brinkgaard, Kristian Emil Bang Sørensen, Maria Søborg

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Indledning (Fælles)

1. Indledning (Fælles) Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles)... 3 2. Emneafgrænsning (Fælles)... 4 3. Læsevejledning (Fælles)... 4 4. Metodevalg... 5 4.1. Videnskabsteoretisk tilgang (Fælles)... 5 4.2. Socialkonstruktivistisk

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER

PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER Torsdag d. 30 april 2015 DAGENS FORMÅL Et fokus på dokumentation og tilrettelæggelse af jeres pædagogisk arbejde Med afsæt i jeres erfaringer fra

Læs mere