IAS 39 bliver til IFRS 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IAS 39 bliver til IFRS 9"

Transkript

1 Copenhagen Business School 2010 Cand.merc.aud-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling af 2. august 2010 Antal anslag/sider: /118 Vejleder: Thomas Ryttersgaard Censor: IAS 39 bliver til IFRS 9 - Konsekvensen af ændringerne for finansielle aktiver med hensyn til simplifikation og informationsnytte Forfattere: Mariam Mani Josephine Holm Henriksen 1

2 Executive summary Executive summary The area of financial instruments includes a high level of complexity. Therefore the International Accounting Standards Board (IASB) has been put into action to replace the existing standard applying to financial instruments, IAS 39. The new standard is named IFRS 9 Financial Instruments and is expected to be effective as of January 1, The IASB have decided to divide the project into three phases. As the IASB completes each phase, it will delete the relevant part of IAS 39 and will end up replacing IAS 39. The first phase of the project is already completed and has resulted in IFRS 9 that will apply to all financial assets within the scope of IAS 39. Because of the high level of complexity surrounding financial instruments it is within the purpose of changing this standard, that the changes will simplify the existing rules in IAS 39. At the same time the new standard need to provide the users of financial statements with more useful information. The objective of this thesis is to evaluate if these purposes are met in the new IFRS 9. The thesis expands on the following principal hypothesis: The consequences of the changes from IAS 39 to IFRS 9 will result in a simplification of the requirements for classification and measurement of financial assets regarding Danish entities and increased useful information for users of financial statements. This thesis applies the IFRS Framework s definition of the user of financial statements regarding the information these needs in accordance with making decisions. Thus, the new requirements of classifying and measuring financial assets are evaluated based upon the effect of the user s value of these requirements. But the thesis also applies expert s opinions to evaluate the use of the new requirements with respect to preparers of financial statements. The expert opinions are illustrated in both the use of comment letters from relevant parties and in an interview with an expert of financial instruments. Furthermore we will prepare a comparative analysis of the classification and measurement requirements of IAS 39 and IFRS 9 to assess the essential changes of these requirements. We conclude that the changes in requirements of classification and measurement from IAS 39 to IFRS 9 have simplified the areas of understanding, applying and interpreting the new requirements of IFRS 9. Furthermore we conclude that the changes in accordance with financial assets increases the amount of useful information provided the user of financial statements. 2

3 Forord Forord Denne kandidatafhandling er udarbejdet som afslutning på cand.merc.aud-studiet på Copenhagen Business School i år Formålet med afhandlingen er at udarbejde en selvstændig behandling af et komplekst område som IAS 39 og IFRS 9. Afhandlingen har relevans for en statsautoriseret revisors virke, da revisorer ofte støder på området for finansielle instrumenter. Endvidere har emnet om finansielle instrumenter vist sig at være komplekst for både virksomheder at anvende og disses regnskabsaflæggere. Vi håber, at regnskabsinteresserede personer kan benytte afhandlingen som inspirationskilde til forståelse af ændringerne fra IAS 39 til IFRS 9 samt til at få et overblik over disses konsekvenser. Vi vil gerne takke de personer, der har bidraget til udarbejdelsen af kandidatafhandlingen, heriblandt Jan Fedders. Forfatterne ønsker god læselyst. Mariam Mani & Josephine Holm Henriksen København, august

4 Definitionsliste Definitionsliste Subprime lån: Lånene er et finansbegreb, der stammer fra USA og bærer høje risici og derfor høje renter. Dette skyldes at subprime lån udbydes til lånere, der kaldes subprime lånere, som er en kategori af lånere, hvor sandsynligheden for at lånet tilbagebetales er mindre end ved kategorien af lånere, der betegnes som prime lånere 1. Collaterized Debt Obligation: Der på dansk kaldes sikrede gældsforpligtelser, er en form for forpligtelse der er båret på baggrund af sikkerhed i aktiver, hvis værdi og betalinger er afledt af en portefølje af fastforrentede underliggende aktiver. Værdipapirerne i en sådan forpligtelse er opdelt i klasser, eller trancher, hvor senior tranchen anses for den mest sikre. Renter og afdrag fastlægges ud fra hvilken klasse tranchen befinder sig i 2. Trancher: I struktureret finansiering er en tranche en af en række beslægtede værdipapirer, som tilbydes som en del af den samlede transaktion således, at hver obligation udgør en forskellig del af en aftales risiko 3. International Accounting Standards Board: Er en uafhængig organisation, der arbejder i den private sektors interesse på at fastlægge et enkelt sæt af høj-kvalitets, forståelige og globalt acceptable standarder for finansiel rapportering 4. Financial Accounting Standards Board: Er en organisation udpeget af den private sektor til at fastlægge standarder (GAAP) for finansiel regnskabsaflæggelse, der regulerer udarbejdelsen af årsregnskabet i USA 5. Financial Crisis Advisory Group: Er en rådgivende grupper for organisationerne, IASB og FASB, bestående af højtstående ledere med bred international erfaring på internationale, finansielle markeder. Gruppens primære funktion er at rådgive bestyrelserne om standardudstedende konsekvenser af den globale finanskrise samt mulige ændringer til de globale lovmæssige rammer 6. G20: Er en gruppe bestående af tyve finansministre og centralbankchefer, der i daglig tale kaldes G20, blev etableret i 1999 for at få de industrielle økonomier i verden til at overveje centrale spørgsmål i den globale økonomi. G20 forsøger, gennem styrkelse af den internationale finan

5 IAS 39 bliver til IFRS 9 sielle opbygning, at skabe mulighed for dialog om nationale politikker, internationalt samarbejde og internationale finansielle institutioner, at støtte vækst og udvikling i hele verden 7. Amortiseret kostpris: Er en indregnings- og målingsmetode for finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, hvor formålet er at sætte fokus på de effektive renteindtægter og omkostninger ved et lån frem for de nominelle renteindtægter og omkostninger. Derfor gælder det for både finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, at kurstab eller gevinst på et fastforrentet lån i forhold til nominel værdi er udtryk for rente og derfor skal fordeles over løbetiden og indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning 8. Kostpris: Er en indregnings- og målingsmetode for finansielle aktiver, der ikke kan måle pålideligt til dagsværdi. Kostprisen består af prisen for det finansielle aktiv tillagt transaktionsomkostningerne for erhvervelse af aktivet. Dagsværdi: Dagsværdien udgøres af det beløb, hvormed et aktiv kan sælges på et velfungerende marked 9. Indbygget afledt instrument: Er et instrument, hvis værdi er afledt af værdien på et underliggende aktiv, for eksempel et værdipapir, en vare eller valuta 10. Et indbyggede afledt er en del af en kombineret kontrakt, hvis vært er et ikke-afledt instrument. Egenkapitalinstrument: Er enhver kontrakt, som repræsenterer en andel af den resterende værdi af aktiver efter fradrag af selskabets forpligtelser 11. Gældsinstrument: Er enhver form for dokumenteret finansiel forpligtelse, der beskriver en gæld, der er antaget af udstederen af dokumentet. Gældsinstrumentet forpligter udstederen til at tilbagebetale gæld i henhold til de vilkår, der er aftalt mellem køber og sælger 12. LIBOR: Renteindeks, der bruges til at lave justeringer på realkreditlån, hvor rentesatsen er justerbar 13. Chartered Financial Analyst: CFA er en international kvalifikationsbetegnelse, som gives til hovedsageligt fagfolk inden for finansieringsanalyse og investeringsforvaltning Publikation: DBO Værd at vide om finansielle forpligtelser og aktiver amortiseret kostpris, April Jf. IAS 32 punkt 11, definitionen af egenkapitalinstrumenter under finansielle forpligtelser

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY... 2 FORORD... 3 DEFINITIONSLISTE INDLEDNING KANDIDATAFHANDLING PROBLEMFORMULERING PROBLEMAFGRÆNSNING Efterfølgende begivenheder OPGAVESTRUKTUR MODEL- OG METODEVALG SAMT ANALYSEMETODIK Baggrund for ændring af standarden for finansielle instrumenter (kapitel 2) Nuværende plan for IFRS 9 (kapitel 3) Komparativ analyse (kapitel 4) Konsekvenserne af IFRS 9 (kapitel 5) Fremtidsudsigterne for IFRS 9 (kapitel 6) Hovedkonklusion (kapitel 7) LITTERATUR OG KILDEKRITIK BAGGRUND FOR IFRS FINANSKRISEN G KONVERGENSPROJEKT DISKUSSIONSUDSPIL - REDUCERING AF KOMPLEKSITETEN I FINANSIEL RAPPORTERING Anvendelsesområde Problemer med finansiel rapportering af finansielle instrumenter Sektion 1 Problemer relateret til måling Sektion 2 Mellemliggende metoder til måling og relaterede problemer Sektion 3 En langsigtet løsning en enkelt målingsmetode for alle typer af finansielle instrumenter DELKONKLUSION NUVÆRENDE PLAN FOR IFRS ARBEJDSPLANEN UDKAST FINANSIELLE INSTRUMENTER: KLASSIFIKATION OG MÅLING Klassificeringstilgang Måling Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang NUVÆRENDE IFRS

7 IAS 39 bliver til IFRS Vejledning til klassificering DELKONKLUSION KOMPARATIV ANALYSE KOMPARATIV ANALYSE AF KLASSIFIKATIONS- OG MÅLINGSKRAV I IAS 39 OG IFRS Overordnet Klassifikation Måling Reklassifikation Andet KOMPARATIV ANALYSE MELLEM UDKASTET KLASSIFIKATION OG MÅLING OG IFRS MANGLER I IFRS DELKONKLUSION PRAKTISK KONSEKVENS AF IFRS EGENKAPITALINSTRUMENTER Egenkapitalinstrumenter med officiel markedsværdi Egenkapitalinstrumenter med uofficiel markedsværdi GÆLDSINSTRUMENTER INDBYGGEDE AFLEDTE INSTRUMENTER Konvertibel obligation Aktieindekseret obligation STRUKTUREREDE INVESTERINGER REKLASSIFIKATION KONSEKVENSERNE I FORHOLD TIL IFRS-BEGREBSRAMMEN DELKONKLUSION FREMTIDSPERSPEKTIVERNE FOR IFRS FINANSIELLE FORPLIGTELSER AMORTISERET KOSTPRIS OG NEDSKRIVNINGER HOVEDKONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER: PUBLIKATIONER: KOMMENTARBREVE: HJEMMESIDER: ARTIKLER MM.: REGNSKABSSTANDARDER: ÅRSRAPPORTER: BILAG 7

8 Kapitel 1 - Indledning 1 Indledning 1.1 Kandidatafhandling Med udgangspunkt i International Accounting Standards Board s (herefter IASB) valg om udarbejdelse af en ny standard for finansielle instrumenter i form af en ændring af den nuværende standard for finansielle instrumenter, IAS 39, ønskes en gennemgang af, hvad grundlaget for dette er. Denne gennemgang skal blandt andet indeholde en behandling af de konkrete forslag forelagt af IASB, de udefrakommende anbefalinger, tilknytningen til øvrige internationale standarder samt holdningerne fra udvalgte interessenter af regnskabsstandarder, alle i forbindelse med en ændring af standarden for finansielle instrumenter. Denne gennemgang samt diskussion af, hvad IASB er kommet frem til og hertil forskellene i forhold til udgangspunktet, skal danne grundlag for at se på konsekvenserne af, at en sådan standard ændres, herunder indeholdende enkelte praktiske eksempler, der blandt andet tager udgangspunkt i en konkret dansk C20 virksomhed. 1.2 Problemformulering Både internationalt og i Danmark har der i de seneste år været en voksende debat omkring kompleksiteten ved de internationale regnskabsstandarder for indregning og måling af finansielle instrumenter. I forbindelse hermed har både revisorer, regnskabsaflæggere samt øvrige interessenter af regnskabsstandarderne fundet kravene til den finansielle rapportering for værende særdeles komplekse, idet det menes, at kravene er svære at forstå, anvende og fortolke. IASB er derfor flere gange blevet opfordret til at udvikle nye regnskabsstandarder for finansielle instrumenter, der er mindre komplekse og mere principorienterede 15, hvorfor IASB i 2008 tilføjede projektet om ændring af standarden for finansielle instrumenter, IAS 39 Finansielle Instrumenter: Indregning og Måling (herefter IAS 39) til deres aktive dagsorden 16. Projektet har hidtil omfattet IASB s udgivelse af et diskussionsudspil Discussion Paper: Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments (herefter diskussionsudspillet), der, som titlen anfører, omhandlede overordnede forslag til reducering af kompleksiteten i rapporteringen af finansielle instrumenter. Endvidere er der af IASB udgivet to Exposure Drafts (herefter udkast) vedrørende henholdsvis klassifikation og måling samt amortiseret kostpris og nedskrivninger 17, hvor 15 Discussion paper Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, side Udkastene omfatter følgende: Exposure Draft Financial Instruments: Classification and Measurement (juli 2009) samt Exposure Draft Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment (november 2009) 8

9 IAS 39 bliver til IFRS 9 førstnævnte på nuværende tidspunkt har resulteret i en standard for finansielle aktiver, IFRS 9 Finansielle Instrumenter (herefter IFRS 9). Den nye standard, IFRS 9, indeholder derfor på nuværende tidspunkt udelukkende krav omkring klassifikation og måling, hvor øvrige forhold omkring finansielle instrumenter endnu skal følge kravene i IAS 39, indtil de øvrige faser af projektet er gennemført. IASB mener, at kravene om klassifikation og måling i IFRS 9 er blevet simplificeret i forhold til de tilsvarende krav i IAS 39. Derved menes det, at brugerne af regnskabsstandardernes problemer med IAS 39 burde være løst ved IFRS 9 med hensyn til klassifikation og måling og på nuværende tidspunkt bør være lettere at forstå, anvende og fortolke. Problemer omkring inkonsistens bør endvidere være løst med den nye standard 18. Denne afhandling vil derfor med udgangspunkt i udviklingen af denne nye standard for finansielle instrumenter undersøge, hvad der konkret ligger til grund for en ændring af standarden for finansielle instrumenter samt, hvad der på nuværende tidspunkt foreligger af krav i IFRS 9, herunder arbejdsplanen for projektet og derved undersøge, hvorvidt interessenter af regnskabsstandarder inddrages i processen. Afhandlingen vil på baggrund af en komparativ analyse af kravene i IAS 39 og IFRS 9, en komparativ analyse af udkastet til klassifikation og måling af finansielle instrumenter og den nuværende IFRS 9 samt praktiske eksempler munde ud i en fremstilling af konsekvenserne for ændringen af standarden herunder i forhold til formålet med ændringen af standarden. Sammenfattende er afhandlingen baseret på følgende hypotese: Konsekvenserne af ændringerne fra IAS 39 til IFRS 9 vil være en simplificering af kravene for klassifikation og måling af finansielle aktiver for de danske virksomheder samt en øget nytte af information for regnskabsbrugerne. Hypotesen vil blive undersøgt med udgangspunkt i det, der på nuværende tidspunkt er forelagt af IASB i forhold til projektet om en ændring af standarden for finansielle instrumenter. Til hypotesen kan opstilles følgende undersøgende spørgsmål: Baggrund for ændring af standarden for finansielle instrumenter Hvorfor er en ændring af standarden for finansielle instrumenter blevet aktuel? 18 Kilde: IFRS 9 punkt IN11 9

10 Kapitel 1 - Indledning Hvilke anbefalinger har G20 fremlagt til en ændring af standarden? I hvilket omfang har konvergensprogrammet haft en indflydelse for ændringerne? Hvilke årsager og forslag har ligget til grund for ændringen af standarden i forhold til diskussionsudspillet herunder hvilke holdninger er tilkendegivet af udvalgte interessenter af regnskabsstandarder? Nuværende plan for IFRS 9 Hvordan udarbejdes IFRS 9 og hvad er omfattet af IFRS 9 på nuværende tidspunkt? Hvad er arbejdsplanen for projektet? Hvilke forslag fra IASB fremgår af udkastet til første fase af IFRS 9, herunder hvilke holdninger er tilkendegivet af udvalgte interessenter af regnskabsstandarder? Hvad omfatter den nuværende IFRS 9? Komparativ analyse Hvilke ændringer er der foretaget i forhold til IFRS 9? Hvilke forskelle er der mellem IAS 39 og den endelige IFRS 9? Hvilke forskelle er der mellem udkastet til IFRS 9 og den endelige IFRS 9 og er holdningerne fra udvalgte interessenter af regnskabsstandarder taget i betragtning? Hvilke væsentlige mangler er der i forhold til udkastet og den endelige IFRS 9? Konsekvenserne af IFRS 9 Hvilke konsekvenser får de væsentligste ændringer fra IAS 39 til IFRS 9? Hvilke konsekvenser får de væsentligste ændringer af kravene for finansielle aktiver for henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger? Hvilke praktiske konsekvenser får enkelte ændringer af kravene for klassifikation og måling fra IAS 39 til IFRS 9? Fremtidsudsigterne for IFRS 9 Hvad er fremtidsperspektiverne for IFRS 9 standarden? Hvilket tiltag har IASB foretaget sig for at færdiggøre IFRS 9? 10

11 IAS 39 bliver til IFRS Problemafgrænsning Målet med denne afhandling er at analysere konsekvenserne af den nye standard for finansielle instrumenter, IFRS 9, i forhold til danske virksomheder. Derfor afgrænses der fra at belyse, hvilke konsekvenser IFRS 9 får for udenlandske virksomheder. Ydermere afgrænses afhandlingen fra at anvende alle danske virksomheder, idet dette ikke anses for værende relevant. Derimod er der i afhandlingen valgt at benytte Carlsberg A/S som repræsentant for danske virksomheder. Dermed vil eksempler fra virksomheder indenfor brancherne rederi, handel og service samt finansielle virksomheder såsom forsikrings- og bankvirksomheder ikke fremgå af afhandlingen, idet vi har valt at benytte industribranchen. Afhandlingen tager alene udgangspunkt i ændringen af standarden for finansielle instrumenter fra IAS 39 til IFRS 9, hvilket er grunden til, at der kun i et begrænset omfang nævnes hvilke formål og hensigter, der er med en ændring af nedskrivninger og sikringsinstrumenter, da disse ikke er omfattet af IFRS 9 endnu. Der afgrænses endvidere fra regnskabsposter, som er omfattet af regnskabsstandarder, der henviser til kravene i IAS 39, som eksempelvis regnskabsposter, der omfatter associerede virksomheder og dattervirksomheder. I lighed med ovenstående anses regnskabsstandarder udstedt af andre end IASB for at være uden for afhandlingens emneområde. Dog bliver konvergensprojektet mellem de to standardudstedende organisationer, IASB og FASB, der udsteder regnskabsstandarder i USA US GAAP, behandlet i afhandlingen. Inden for afhandlingens rammer anses det for mest hensigtsmæssigt udelukkende at behandle de væsentligste ændringer fra IAS 39 til IFRS 9. Afhandlingen vil derfor som udgangspunkt fokusere på de overordnede hovedkategorier af finansielle aktiver. Som følge heraf vil konsekvenserne af eliminering af enkelte undtagelser i IAS 39 ikke bearbejdes. Desuden er det valgt ikke, at behandle kravene i IAS 39 særskilt, da denne standard anses som værende kendt for læseren. Når IAS 39 omtales i afhandlingen henvises der i stedet for til specifikke punkter i standarden. Endelig er der i afhandlingen medtaget kommentarbreve i forhold til både diskussionsudspillet og udkastet fra udvalgte interessenter af regnskabsstandarder, hvor PricewaterhouseCoopers (herefter PwC), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (herefter FSR) samt Forsikring & Pension er valgt som repræsentanter for danske interessenter af regnskabsstandarder. PwC s kommentarbreve er sendt fra hovedkontoret i London, men anses dog alligevel som dansk repræsentant, idet PwC har afdelinger i Danmark. Kommentarbrevene anses derfor at repræsentere de danske afdelingers hold- 11

12 Kapitel 1 - Indledning ninger til regnskabsstandarder. Der har været få kommentarbreve fra Danmark, hvorfor Forsikring & Pensions besvarelser ligeledes anvendt. Dog foreligger besvarelser fra Forsikring & Pension i et meget begrænset omfang, hvorfor disses holdninger ikke vil optræde i alle tilfælde, hvor kommentarbreve inddrages. Herunder har danske produktionsvirksomheder ikke givet deres holdning til kende i form af kommentarbreve til IASB. Derfor har vi i analysen, hvor det har været nødvendigt, valgt at benytte kommentarbreve fra internationale produktionsvirksomheder med hovedsæde i udlandet. Som følge heraf vil Volkswagen AG og Nestlé S.A. medtages i analysen af konsekvenserne ved IFRS 9, hvor dette måtte være nødvendigt Efterfølgende begivenheder IFRS 9 er et stadigt aktivt projekt, hvortil nye udkast stadig udgives af IASB og kommentarbreve fra relevante interessenter af regnskabsstandarder stadig tilløber projektet. Vi har derfor stoppet med indsamling af nye data fra februar Dette er på baggrund af udviklingen af standarden, der vil bestå sideløbende med vores afhandling. Vi har dog valgt at benytte nye relevante udkast, som er udgivet efter februar 2010, i vores perspektivering, således at relevante begivenheder bliver belyst i et mindre omfang. 1.4 Opgavestruktur Som det fremgår af de opstillede problemstillinger i problemformuleringen er afhandlingen foruden problemformulering og hovedkonklusion opdelt i fem kapitler. Denne opdeling og disponering af afhandlingen er skitseret i figur 1.1 nedenfor. Numrene som er anført i figurens kasser henviser til afhandlingens kapitelnumre. 12

13 Perspektivering & konklusion Analyse Beskrivelse Baggrund Nutid Fremtid IAS 39 bliver til IFRS 9 1 Problemformulering 3 Nuværende plan for IFRS 9 2 Baggrund for IFRS 9 4 Komparativ analyse 5 Konsekvenser af IFRS 9 7 Hovedkonklusion 6 Fremtidsudsigterne for IFRS 9 Figur Opgavens struktur. Kilde: Egen tilvirkning 1.5 Model- og metodevalg samt analysemetodik Dette afsnit indeholder en kort præsentation af afhandlingens kapitler samt det anvendte model- og metodevalg. Som det fremgår af opgavestrukturen, er det valgt at bygge denne afhandling op omkring tre stadier i udarbejdelsen af den nye standard for finansielle instrumenter, IFRS 9, hvilket omfatter baggrund, nutid og fremtid. Disse tre stadier danner hver baggrund for en komparativ analyse, en analyse af konsekvenserne ved IFRS 9 samt en gennemgang af fremtidsperspektiverne af IFRS 9. 13

14 Kapitel 1 - Indledning Baggrund for ændring af standarden for finansielle instrumenter (kapitel 2) Kapitlet består af en redegørelse for baggrunden for en ændring af standarden for finansielle instrumenter, IAS 39. Der har været flere aspekter, som følger af en ændring af denne standard, hvilket ligger til grund for at kapitlet gennemgår finanskrisen, konvergensprojektet mellem IASB og FASB, G20 samt diskussionsudspillet: Reducering af Kompleksiteten ved Rapportering af Finansielle Instrumenter. Alle ovenstående gennemgange vil fremgå udelukkende i forhold til at belyse, hvorfor en ændring af standarden for finansielle instrumenter er blevet aktuel. Under gennemgangen af diskussionsudspillet, vil der i et begrænset omfang blive lagt vægt på nedskrivninger og sikringsinstrumenter, idet disse områder ikke er omfattet af den nuværende IFRS 9. Grundet ovenstående gennemgang besvarer dette kapitel, hvilke årsager der ligger til grund for at foretage en ændring af standarden for finansielle instrumenter, IAS 39. Formålet med kapitlet er at få fastlagt, hvilke emner, der har haft indflydelse på ændringen af rapportering af finansielle instrument, for derigennem at danne en forståelse for formålet med denne Nuværende plan for IFRS 9 (kapitel 3) Kapitlet indeholder en gennemgang af det, der på nuværende tidspunkt foreligger i IFRS 9, herunder en gennemgang af planen for projektet om udarbejdelsen af standarden for finansielle instrumenter, IFRS 9 samt en gennemgang af det udkast, der har ligget til grund for den nuværende IFRS 9. Baggrunden for at medtage arbejdsplanen for projektet er at få et overblik over, hvad der på nuværende tidspunkt foreligger samt, hvornår standarden forventes at være færdiggjort. Endvidere giver det en indikation af, at den samlede endelige IFRS 9 ikke vil blive behandlet i denne afhandling, idet projektets forventede færdiggørelse foreligger på en dato efter afleveringen af denne afhandling. Endvidere er formålet med en gennemgang af udkastet til første fase af projektet at beskrive det, der har ligget til grund for det indhold, der på nuværende tidspunkt foreligger i IFRS 9. Ydermere gives en indikation af hvorledes IASB behandler et sådan projekt, hvorfor der under behandlingen af udkastet vil fremgå holdninger fra udvalgte interessenter af regnskabsstandarder i form af kommentarbreve, som er blevet forelagt IASB efter udgivelsen af udkastet. Afslutningsvis gennemgår kapitlet den nuværende IFRS 9, der udelukkende omhandler klassifikation og måling af finansielle aktiver. Herunder er angivet den vejledning, der foreligger i IFRS 9 appendiks B, når denne er fundet relevant i forhold til afhandlingen. Dette har til formål at afklare, 14

15 IAS 39 bliver til IFRS 9 hvilke krav om klassifikation og måling af finansielle aktiver, der på nuværende tidspunkt foreligger i IFRS 9. Kapitlets objektive gennemgang udgør grundlaget for den komparative analyse, der vil blive foretaget i det efterfølgende kapitel, hvor forskellene mellem IAS 39 og den nuværende IFRS 9 samt forskellene mellem udkastet og IFRS 9 vil blive vurderet Komparativ analyse (kapitel 4) Kapitlet omfatter en komparativ analyse af henholdsvis forskellene mellem den eksisterende standard for finansielle instrumenter, IAS 39 og den endelige IFRS 9 i forhold til klassifikation og måling af finansielle aktiver samt forskellene mellem udkastet om klassifikation og måling og den endelige IFRS 9. Formålet med denne komparative analyse er at vurdere og identificere de væsentligste forskelle mellem de klassifikations- og målingskrav, der forelå i IAS 39 i forhold til IFRS 9. Ligeledes er målet med kapitlet at vurdere om IASB har lavet nogle væsentlige ændringer i IFRS 9 i forhold til udkastet, herunder om udvalgte interessenter af regnskabsstandarders holdninger er taget i betragtning ved udarbejdelse af de endelige krav for klassifikation og måling af finansielle aktiver. Den komparative analyse mellem IAS 39 og IFRS 9 med hensyn til klassifikations- og målingskrav er opbygget således, at hvert enkelt område indenfor IFRS 9 er behandlet separat. Indenfor disse områder, som blandt andet omfatter, klassifikation, måling og reklassifikation, vil analysen ske ud fra hvilke forskelle, der er indenfor det enkelte form for instrument, herunder gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter. I forhold til den komparative analyse mellem udkastet og IFRS 9 vil de enkelte forskelle mellem udkastet og IFRS 9 blive vurderet. Dette vil forekomme med inddragelse af holdningerne fra udvalgte interessenter af regnskabsstandarder, hvilket vil belyse, hvorvidt IASB har taget hensyn til disse i udarbejdelsen af IFRS 9. Kapitlets komparative analyse udgør grundlaget for analysen af de konsekvenser, der er ved IFRS 9, der vil foreligge i et af de efterfølgende kapitler, hvor disse konsekvenser vil blive vurderet med hensyn til det, der har været formålet med ændringen af standarden for finansielle instrumenter. Yderligere vil dette kapitel bestå af en samlet vurdering af den komparative analyse. Hertil vil det blive analyseret, hvorvidt der er mangler i den forelagte IFRS 9 og hvilke konsekvenser disse mang- 15

16 Kapitel 1 - Indledning ler medfører. Vurderingen vil blandt andet underbygges af udtalelser fra en fagekspert, som er blevet interviewet af os. Nedenfor angives hvilke metode, der er anvendt ved interviewet. Interview metode Vi har valgt at anvende en kvalitativ interviewmetode med åbne spørgsmål, idet et kvantitativt interview, vil bestå af spørgeskemaer med lukkede spørgsmål. Kvantitativt interview anses derfor ikke for værende dækkende i forhold til vores problemområde, da standarden for finansielle instrumenter anses for værende et komplekst område, hvorfor lukkede spørgsmål ikke vil formå at give os de stærke besvarelser, som vi søger. Interviewet er foretaget med Jan Fedders, som anses for værende ekspert på området. Før mødet blev spørgsmålene jf. bilag 1 tilsendt således, at Jan Fedders havde en mulighed for at forberede sig. Interviewet blev udført ved en dialog, hvor vi stillede et spørgsmål, hvortil Jan Fedders svarede, hvor det fandtes relevant blev yderligere spørgsmål stillet som følge af besvarelsen. Hele interviewet blev optaget ved brug af diktafon og på den måde har vi haft mulighed for at vende tilbage og lytte til alle besvarelserne og skrive dem korrekt ned. Det skal hertil nævnes, at Jan Fedders har godkendt besvarelserne. Interview person Jan Fedders er uddannet statsautoriseret revisor og er på nuværende tidspunkt partner hos PwC. Jan Fedders har udgivet bøger om internationale regnskabsstandarder og skriver ofte artikler om relevante emner indenfor revision. Et af hans speciale områder er blandt andet finansielle instrumenter, hvorfor Jan Fedders anses for værende en repræsentativ interviewperson Konsekvenserne af IFRS 9 (kapitel 5) Kapitlet indeholder en analytisk vurdering af de generelle konsekvenser af IFRS 9, herunder de praktiske konsekvenser af IFRS 9 for danske virksomheder. Da IFRS 9 på nuværende tidspunkt udelukkende indeholder krav til klassifikation og måling af finansielle aktiver, vil der alene ses på konsekvenserne af dette. Metoden til at belyse konsekvenserne af IFRS 9 vil være at analysere de generelle konsekvenser for de væsentlige ændringer. Analysen vil derefter være underbygget med eksempler ved at tage udgangspunkt i Carlsberg A/S årsrapport, så længe dette anses for muligt samt relevant. For at vi kan vurdere de reelle konsekvenser, findes det nødvendigt, at den teoretiske tilgang bliver bibeholdt. 16

17 IAS 39 bliver til IFRS 9 Derfor vil analysen tage udgangspunkt i standarden, det vil sige, at der vil være eksempler, som i praksis ikke er benyttet af mange virksomheder, som er omfattet af vores afgrænsning. Formålet med analysen er at vurdere, hvad konsekvenserne ved den nye standard for finansielle instrumenter, IFRS 9, er på nuværende tidspunkt. Analysen indeholder derfor dels en vurdering af konsekvenserne generelt og dels en vurdering af konsekvenserne for konkrete danske virksomheder i form af eksempler på konsekvenserne med udgangspunkt i de udvalgte virksomheders årsrapporter fra Da det ikke har været muligt at interviewe analytiker eller regnskabsaflægger, anvendes interviewet med Jan Fedders samt kommentarbreve fra PwC og FRS, således at vores vurdering, om hvorvidt brugere af årsrapporter har fået en øget nytte af information, underbygges af en fagekspert og revisorer. Nedenfor er angivet udvælgelseskriterierne for de virksomheder, hvis årsrapporter er valgt som udgangspunkt for praktiske eksempler på konsekvenserne. Udvalgte virksomheder Til brug for analysen er det valgt at tage udgangspunkt i en virksomhed, der er optaget til notering på Københavns Fondsbørs samt blandt de virksomheder, der er på OMX Copenhagen 20 indekset (herefter C20). Kriteriet for udvælgelse af en virksomhed blandt C20 virksomhederne har været en branchebetragtning, hvor der er valgt en virksomhed ud fra den branche, der er størst repræsenteret på C20 indekset. Hermed er Carlsberg A/S valgt, idet denne er en af de større danske virksomheder. Samtidig repræsenterer Carlsberg A/S en stor del af C20 s samlede børsværdi, idet Carlsberg A/S har den femte største børsværdi Fremtidsudsigterne for IFRS 9 (kapitel 6) Kapitlet består af en beskrivelse af, hvad fremtidsudsigterne er for den videre udarbejdelse samt færdiggørelse af den nye standard for finansielle instrumenter, IFRS 9. Disse fremtidsudsigter vurderes i forhold til de forslag der på nuværende tidspunkt foreligger fra IASB i form af udkast om finansielle forpligtelser samt den næste fase om nedskrivning af amortiseret kostpris. Der vil blive inddraget kommentarbreve fra udvalgte interessenter af regnskabsstandarder. 19 Der tages udgangspunkt i virksomhedernes koncernregnskaber 20 Henvisning: Bilag 2 for information om virksomheder på C20 indekset 17

18 Kapitel 1 - Indledning Hovedkonklusion (kapitel 7) Da hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion, indeholder hovedkonklusionen en opsamling af de væsentligste elementer fra de enkelte delkonklusioner. Derved vil der blive konkluderet på afhandlingens hypotese. 1.6 Litteratur og kildekritik Der er i afhandlingen både anvendt primær og sekundær litteratur. Vor gennemgang af baggrunden for ændring af standarden for finansielle instrumenter bygger på primære kilder i form af konference- og kongresberetninger, tidsskriftartikler, publikationer mv. Afhandlingens øvrige kapitler bygger ligeledes på primære kilder i form af publikationer samt regnskabsstandarder med tilhørende kommentarer fra udvalgte interessenter af regnskabsstandarder. Som sekundær litteratur er anvendt øvrig litteratur i form af bøger, fagartikler mv. Publikationer fra IASB om forslag til en ny standard, konference- og kongresberetninger samt standarder er objektive i deres udformning. Dette begrundes blandt andet med, at IASB anses for værende pålidelig, idet de er en uafhængig organisation, der arbejder i den private sektors interesse. Kommentarer fra udvalgte interessenter af regnskabsstandarder samt den øvrige litteratur i form af bøger, fagartikler mv. er subjektive i sin udformning. Denne litteratur anses for subjektiv, idet denne er udtryk for de enkelte personers og interessegruppers syn på de behandlede problemstillinger. Interviewet med Jan Fedders, anvendes som en fagekspert i vores afhandling. Der er dog taget hensyn til, at interviewet bygger på en subjektiv besvarelse, idet det er Jan Fedders holdninger til området. Vi anser dog besvarelserne for værende pålidelige, idet han har arbejdet som revisor, udgivet bøger, skrevet artikler og fordybet sig i finansielle instrumenter i mange år, og har derved en forståelse for og kendskab til området, hvilket forsvarer anvendelsen af Jan Fedders som fagekspert. Denne afhandling bygger på objektiv litteratur, der munder ud i en konklusion indeholdende en subjektiv vurdering af den nye standard for finansielle instrumenter, hvor enkelte dele på nuværende tidspunkt er klar til implementering, med henblik på at undersøge konsekvenserne af de nye krav om klassifikation og måling generelt, samt for danske virksomheder. Afhandlingen bygger dermed på en undersøgende holdning til både IAS 39 og IFRS 9. Vi forholder os kritiske til begge standarder, for at vurdere konsekvenserne af de væsentlige ændringer. 18

19 IAS 39 bliver til IFRS 9 2 Baggrund for IFRS 9 Baggrunden for ændringen af IAS 39 omfatter flere aspekter. Det er derfor formålet med dette kapitel at gennemgå de relevante emner, som har haft en indflydelse på ændringen af rapporteringen af finansielle instrumenter. Kapitlet omfatter dermed emnet finanskrisen, hvor der beskrives hvilke forhold, der har gjort sig gældende under denne samt, hvorledes finanskrisen har været årsag til en ændring af kravene for finansiel rapportering IAS 39. Desuden gennemgås konvergensprojektet mellem IASB og FASB, med hensyn til en konvergens af den nye standard for finansielle instrumenter. Endvidere bearbejdes en af de mange organisationer, der har givet holdninger til kende i forhold til de eksisterende standarder omkring finansielle instrumenter, G-20. Med hensyn til G-20 gennemgås det, hvorledes de mener, at de eksisterende standarder bør ændres. Afslutningsvis vil kapitlet omfatte en gennemgang af et diskussionsudspil, udgivet af IASB. Diskussionsudspillet fastslår problemerne ved den eksisterende standard for finansielle instrumenter, IAS 39, og kommer med mellemlange og langsigtede forslag til ændring af denne. Hertil vil holdningerne fra udvalgte interessenter af regnskabsstandarderne blive gennemgået i forbindelse med, de spørgsmål IASB stiller i diskussionsudspillet. 2.1 Finanskrisen Finanskrisen har påvirket mange via den finansielle sektor, men det er vigtig at se nærmere på, hvad der er sket og derved få en forståelse for disse påvirkninger. Efter 11. september 2001 sænkede centralbanken i USA udlånsrenten i håb om at holde forbruget kørende på et fornuftigt niveau. Dette medførte dog i de efterfølgende år, at renten blev holdt kunstigt nede mens forbruget steg. Ikke mindst steg også priserne på faste ejendomme, og det er her, at investorer og udlånsinstitutioner melder deres ankomst. Spekulationer i investeringsstrategier fik kreditinstitutionerne i USA til at udstede lån til dårlige betalere, subprime låner, der ellers ikke ville være kreditværdige. Der blev givet lån til faste ejendomme, og desuden blev der ført en luksuriøs livsstil, der i princippet ikke var råd til og på den måde begyndte investeringsstrategierne at falme. Desuden begyndte bankerne at inddele og sprede risikoen og derefter sælge dem videre til hedgefonde og investeringsbanker. Bankerne og hedgefondene opdager dog hurtigt, at disse lån indebærer en højere risiko end først antaget, og reagerer på dette ved at oprette CDO'er (collaterized debt obligation). Her blev alle de 19

20 Kapitel 2 Baggrund for IFRS 9 dårlige lån samlet og opdelt i tre puljer. På denne måde kunne kreditratingbureauerne give dem karakter, på forskellige ratings niveauer, og med en rating på AAA, blive attraktive på marked igen 21. Da subprime lånerne på længere sigt, hverken kunne betale renter eller lån stod bankerne pludselig med flere og flere ejendomme, hvilket førte til faldende priser. Alt dette førte til et ugennemskueligt marked, hvor ingen vidste hvem og hvad, der blev handlet med. I løbet af 2007 ses de første tegn på en krise, hvor banker, hedgefonde og forsikringsvirksomheder lider store tab og senere går forsikringsvirksomheder og investeringsbanker, som for eksempel Lehman Brothers, konkurs. Hele krisen har ført til makroøkonomiske mekanismer, som har bevirket, at denne krise har ramt alle, fra forbruger til producent, samt fra små - til store banker, der sidder tilbage med tab og store nedskrivninger. Regnskabsaflæggelse spiller en central rolle i det finansielle system ved at forsøge at give objektive, gennemskuelige og relevante oplysninger om økonomiske resultater. En effektiv regnskabsaflæggelse kræver blandt andet høj kvalitet af regnskabsstandarder, stringente revisorer og regnskabsaflæggere, der følger disse standarder nøje. Som et svar på den finansielle krise opretter IASB og FASB i enighed en ny rådgivningsgruppe i 2008, bestående af lovgivere, revisorer, regnskabsaflæggere og andre brugere af årsregnskabet. Denne gruppe, som kaldes Financial Crisis Advisory Group (herefter FCAG), skal sikre, at rapporteringsspørgsmål i forbindelse med den finansielle krise vil blive behandlet i et internationalt øjemed 22. Rådgivningsgruppen FCAG har desuden korresponderet med G20 lederne, om fremtidige tiltag til ændringer og forbedringer af rapporteringsstandarder set i lyset af den finansielle krise. Hertil mener FCAG, at de mere væsentlige, varige og globale forbedringer er dem, som vil stamme fra ændringen af rapportering af finansielle instrumenter. Desuden ser FCAG projektet for ændringen af rapporteringen af de finansielle instrumenter for værende en kompleks og stor udfordring for IASB og FASB, derfor kræver projektet ressourcer, koordinering og fokus G-20 Gruppen bestående af tyve finansministre og centralbankchefer, der i daglig tale kaldes G-20, blev etableret i 1999 for at få de industrielle økonomier i verden til at overveje centrale spørgsmål i den globale økonomi 24. G-20 forsøger, gennem styrkelse af den internationale finansielle opbygning, at Press release IASB and FASB create advisory group to review reporting issues related to credit crisis, 16. oktober FCAG letter to G20, 2. april

21 IAS 39 bliver til IFRS 9 skabe mulighed for dialog om nationale politikker, internationalt samarbejde og internationale finansielle institutioner, at støtte vækst og udvikling i hele verden. G-20 lederne har også været omkring diskussionen om ændringen af standarderne for finansielle instrumenter. I november 2008, hvor den finansielle krise for alvor slog igennem, angav G-20 lederne i en deklaration om finansielle markeder og verdensøkonomien 25 alternative forslag til, hvordan en finansiel krise, som den nærværende, kan afhjælpes samt forhindres i fremtiden. Heriblandt pålagde G-20, at verdenens finansministre skulle lave anbefalinger om en gennemgang samt tilpasning af globale regnskabsstandarder, specielt med henblik på komplekse værdipapirer i tider med finansiel ustabilitet. Som det bemærkes ovenfor, kommer G-20 s engagement i en revidering af standarden for finansielle instrumenter sig primært af den globale finanskrise 26. I ovennævnte deklaration angiver G-20 fem principper for en reform af de finansielle markeder, som vil hjælpe til at undgå fremtidige kriser. Disse fem principper er følgende 27 : Styrkelse af gennemsigtighed og ansvarlighed Øgning af sund regulering Fremning af integriteten på de finansielle markeder Styrkelse af det internationale samarbejde Reform af internationale finansielle institutioner Den 2. april 2009 afholdte G-20 møde angående opfølgning og gennemførsel af en reform på de finansielle markeder, på baggrund af de ovenstående fremsatte principper. På dette møde blev der udarbejdet en konkret handlingsplan. Følgende handlinger, som fremgår af tabel 2.1, anbefaler G-20 i forhold til forbedring af internationale regnskabsstandarder: Handlingsplan Næste skridt Styrkelse af åbenhed og ansvarlighed Der bør arbejdes på at forbedre Der opfordres til at regnskabsstandardudstedere samarbejder med tilsynsmyndigheder for at forbedre regnskabs- vejledning til værdiansættelse af værdipapirer, herunder tage hensyn standarder for tilførsler, ikke-balanceførte poster samt til værdiansættelsen af komplekse, usikkerhed ved værdiansættelse. 25 Declaration Summit on Financial Markets and The World Economy, 15. november 2008, side 4 26 Declaration Summit on Financial Markets and The World Economy, 15. november Declaration Summit on Financial Markets and The World Economy, den 15. november 2008, side 3 21

22 Kapitel 2 Baggrund for IFRS 9 illikvide produkter, især i perioder med stress. Regnskabsstandardudstedere bør forbedre standarder for værdiansættelse af finansielle instrumenter baseret på deres likviditet samt investors hensigt med det finansielle instrument, samtidig bør rammerne for dagsværdi gennemgås. Regnskabsstandardudstedere bør ved udgangen af 2009 træffe foranstaltninger for at styrke indregning af hensættelser til tab på lån ved at indarbejde et større omfang af kreditoplysninger. Arbejdet omkring afhjælpning af svaghederne ved oplysningskrav og Regnskabsstandardudstedere bør ved udgangen af 2009 træffe foranstaltninger for at forbedre regnskabsstandarder regnskabspraksis for ikkebalanceførte for ikke-balanceførte poster. poster bør styrkes. Det krævede oplysningskrav omkring Fortsætte med gennemførsel samt overvågning af dette. komplekse finansielle instru- menter bør forbedres. Regnskabsstandardudstedere bør Regnskabsstandardudstedere bør, inden for rammerne af foretage en gennemgang af deres medlemmer, for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed samt et passende forhold mellem dette uafhængige den uafhængige proces for udstedelse af regnskabsstandarder, forbedre inddragelse af interessenter, herunder tilsynsmyndigheder og nye markeder, gennem IASB s revision af forfatningen. organ og de relevante myndigheder. De vigtigste regnskabsstandardudstedere Regnskabsstandardudstedere opfordres til at arbejde intenst bør arbejde mod målsæt- ningen om at skabe en enkelt global høj-kvalitets standard. med tilsynsmyndigheder og lovgivere mod at forningen bedre værdiansættelse og henlæggelser samt opnå et fælles sæt af høj-kvalitets globale regnskabsstandarder. Regnskabsstandardudstedere bør iværksætte reducering af kompleksiteten af regnskabsstandarder for finansielle instrumenter. Øgning af sund regulering Regulerende myndigheder, tilsynsmyndigheder samt regnskabsstan- Regnskabsstandardudstedere bør ved udgangen af 2009 træffe foranstaltninger for at opnå klarhed og konsekvens 22

23 IAS 39 bliver til IFRS 9 dardudstedere bør samarbejde med hinanden og den private sektor for løbende at sikre en ensartet anvendelse og håndhævelse af højkvalitets regnskabsstandarder. i anvendelsen af værdiansættelsesstandarder på internationalt plan, i samarbejde med tilsynsmyndigheder. Tabel G-20 anbefalinger. Kilde: Egen tilvirkning I september 2009 mødtes G-20 igen, og offentliggjorde den 25. september 2009 en ledelseserklæring om, hvordan det er gået siden sidste møde den 2. april Igen opfordres der til, at regnskabsstandardudstedende organer skal forstærke deres bestræbelser på at opnå et enkelt sæt af globale høj-kvalitets regnskabsstandarder samt, at dette konvergensprojekt bør færdiggøres i juni Endvidere anbefaler G-20, at IASB yderligere bør forbedre inddragelsen af forskellige interessenter. 2.3 Konvergensprojekt Konvergensprogrammet mellem IASB og FASB vil i dette afsnit blive behandlet således, at der vil dannes en grundforståelse for de to organisationers samarbejde og derigennem belyse tilknytningen til ændringen af IAS 39 til US GAAP. FASB er udpeget som organisation i den private sektor i USA for at etablere standarder for regnskab og rapportering. Disse standarder skal være af høj kvalitet, og derved frembringe troværdige, gennemsigtige og sammenlignelige finansielle oplysninger 30. Ligeledes er IASB forpligtet til at udvikle, i offentlighedens interesse, et fælles sæt af globale regnskabsstandarder af høj kvalitet, der kræver gennemskuelighed og sammenlignelige oplysninger 31. Den nuværende globalisering, har medført en fremgang i virksomheder, der registrerer sig på tværs af landegrænser. Dette har ført til en bredere erkendelse fra henholdsvis FASB og IASB af, at det er nødvendigt at konvergere og benytte en mere ensartet finansiel rapportering 32. På baggrund af vigtigheden af en mere ensartet global regnskabsaflæggelse anerkendte og vedtog IASB sammen med FASB i 2002 Norwalk aftalen. Norwalk aftalen omfatter en anerkendelse af deres engagement i udviklingen af høj-kvalitets - og forenelige regnskabsstandarder, der kan anvendes som finansiel rapportering i indlandet samt over landegrænserne. Desuden lovede IASB og FASB, at de vil gøre deres bedste for at gøre eksisteren- 28 Leaders Statement, The Pittsburgh Summit, september Leaders Statement, The Pittsburgh Summit, september 2009, side Article from The FASB Report, den 27. november

24 Kapitel 2 Baggrund for IFRS 9 de regnskabsstandarder kompatible samt koordinere fremtidige projekter således, at sammenligneligheden kan opretholdes 33. Processen med at forsøge at eliminere og fjerne alle mulige forskelle mellem standarderne udgivet af IASB henholdsvis FASB, der kan opleves i praksis, ville være meget dyrt, hvis ikke umuligt. En mere effektiv tilgang fokuserer på at tilpasse generelle principper samt overordnede metoder. Ved mødet i 2006 udstedte IASB og FASB en fælles arbejdsplan, med fælles retningslinjer vedrørende arbejdsgangen i konvergensprogrammet, hvilket forlyder som følgende: Konvergens af regnskabsstandarder kan bedst opnås gennem udvikling af fælles høj-kvalitets standarder over tiden. Forsøg på at fjerne alle forskelle mellem de to standarder, er ikke den bedste udnyttelse af IASB's og FASB's midler. I stedet bør nye fælles standarder udvikles, der forbedrer de finansielle oplysninger, som rapporteres til investorerne. Betjening af investorernes behov betyder, at bestyrelserne 34 bør forsøge at konvergere ved erstatning af svagere standarder med stærkere standarder. I overensstemmelse med disse retningslinjer, består arbejdsplanen i, at arbejde hen mod fælles fokusområder, som omfatter projekter på både kort - og lang sigt 35. Et af fokusområderne består blandt andet af måling og indregning af finansielle instrumenter, der på daværende tidspunkt var et fremtidigt fælles projekt. Ved en opdatering af arbejdsplanen, i november 2009, udstedte IASB og FASB en offentlig erklæring, om blandt andet at opnå udstedelse af en samlet standard for finansielle instrumenter med konvergens og mindre kompleksitet 36. Denne standard forventes at blive udstedt i udgangen af På nuværende tidspunkt er der en forskydning af projekternes arbejdsplan, idet IASB har opdelt projektet for finansielle instrumenter i tre faser og, i dag har godkendt principperne for klassificering og måling af finansielle aktiver. FASB offentliggør derimod først deres forslag i første kvartal af 2010, som udover klassificering og måling tillige omfatter værdiforringelse og regnskabssikring 37. Denne forskydning af arbejdsplanen foruroliger både IASB og FASB, idet der vil være en risiko for at udvikle forskellige standarder, som er i strid med de aftalte regler og principper for 33 Memorandum of Understanding The Norwalk Agreement 34 Ved bestyrelserne menes bestyrelserne af IASB og FASB 35 A Roadmap for Convergence between IFRSs and US GAAP , Memorandum of Understanding the FASB and the IASB, den 27. februar FASB and IASB Reaffirm Commitment to Memorandum of Understanding, A Joint Statement of the FASB and IASB, den 5. november 2009, side 1 37 FASB and IASB Reaffirm Commitment to Memorandum of Understanding, A Joint Statement of the FASB and IASB, den 5. november 2009, side 6 24

Erhvervsøkonomisk Institut Jane Thorhauge Møllmann. IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver

Erhvervsøkonomisk Institut Jane Thorhauge Møllmann. IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Anita Pedersen Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver Aarhus

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. L 312/8 Den Europæiske Unions Tidende 27.11.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1142/2009 af 26. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

IFRS 9: Financial instruments

IFRS 9: Financial instruments IFRS 9: Financial instruments Konsekvenser for klassifikation, måling og nedskrivninger HD(R) afgangsprojekt forår 2014 Af Vibe Åkerström Nielsen Resume Denne afhandling har som omdrejningspunkt den kommende

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

AL-TEKAFUL VELGØRENDE FORENING DORTHEAVEJ 14 2400 KØBENHAVN NV ÅRSRAPPORT FOR 2012

AL-TEKAFUL VELGØRENDE FORENING DORTHEAVEJ 14 2400 KØBENHAVN NV ÅRSRAPPORT FOR 2012 AL-TEKAFUL VELGØRENDE FORENING DORTHEAVEJ 14 2400 KØBENHAVN NV ÅRSRAPPORT FOR 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling København NV den / 2013 Dirigent Side PÅTEGNINGER

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Hensættelser til tab på usikrede lån

Hensættelser til tab på usikrede lån Hensættelser til tab på usikrede lån Konsekvensen ved skift fra incurred loss til expected loss når IAS 39 bliver til IFRS 9 Kandidatafhandling på Cand.merc.aud. Institut for Regnskab og Revision Studerende:

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

De europæiske tilsynsmyndigheders

De europæiske tilsynsmyndigheders De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014

Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014 Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014 Af Allan Wøhlk Høgh og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Allan Wøhlk Høgh Telefon: 3945 3137 Mobil:

Læs mere

for ejendomsvirksomheder

for ejendomsvirksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Konsekvenser for ejendomsvirksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Kasper Elkjær Nielsen Telefon: 8932 5588 Mobil: 2321

Læs mere

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Med en voksende globalisering og større samhandel med udenlandske kunder har mange virksomheder behov for og ønske om at sikre virksomheden mod fremtidige udsving

Læs mere

Internationale regnskabsudvikling

Internationale regnskabsudvikling Internationale regnskabsudvikling Stig Enevoldsen København 31. august 2004 OMGIVELSERNE Globalisering af kapitalmarked IAS som globale standarder Globale revisions-standarder Øget fokus og kontrol fra

Læs mere

Dragsholm Golf Club. Årsrapport for 2014. Golfsvinget 1 4540 Fårevejle. Cvr.nr. 27 16 86 63. (12. regnskabsår)

Dragsholm Golf Club. Årsrapport for 2014. Golfsvinget 1 4540 Fårevejle. Cvr.nr. 27 16 86 63. (12. regnskabsår) Dragsholm Golf Club Golfsvinget 1 4540 Fårevejle Cvr.nr. 27 16 86 63 Årsrapport for 2014 (12. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling 29. marts 2015.

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Oktober 2015. IFRS tjekliste Vejledning

Oktober 2015. IFRS tjekliste Vejledning Oktober 2015 IFRS tjekliste Vejledning Deloitte s IFRS tjekliste er programmeret i excel, hvilket giver mulighed for mere automatiseret tilpasning af tjeklisten til de konkrete regnskabsposter og forhold

Læs mere

Andelsselskabet Gjerrild Nordstrands Vandværk

Andelsselskabet Gjerrild Nordstrands Vandværk KVIST & JENSEN AS STATSAUTORISEREDE REVISORER Østerbrogade 16 8500 Grenaa Telefon 86 32 20 11 Telefax 86 32 36 16 CVRnr. 27 47 81 31 www.kvistjensen.dk grenaa@kvistjensen.dk Andelsselskabet Gjerrild Nordstrands

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Østre Messegade 4 ApS

Østre Messegade 4 ApS Østre Messegade 4 ApS CVR: 29227292 2014-15 01.10.2014 30.09.2015 en er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den: 28. februar 2016 Østre Messegade 4 ApS Ved Bommen 7 2820 Gentofte

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Rapport fra udvalget vedrørende værdiansættelse af udlån og kapitaldækning.

Rapport fra udvalget vedrørende værdiansættelse af udlån og kapitaldækning. Rapport fra udvalget vedrørende værdiansættelse af udlån og kapitaldækning. FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr 10 59 81 84 finanstilsynet@ftnet.dk

Læs mere

GF Pharma CVR-nr. 32 21 32 86

GF Pharma CVR-nr. 32 21 32 86 CVR-nr. 32 21 32 86 Årsrapport for 2012 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for indregning og måling af

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73 UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB 2013 CVR-NR. 17 22 92 73 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Foreningsoplysninger... Ledelsespåtegning... Den uafhængige revisors

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision IASB/FASBs konvergensprojekt vedrørende omsætning - En konsekvensanalyse af Exposure Draft 2011- Revenue from Contracts with Customers i forhold til den nuværende praksis for indregning og måling af omsætning

Læs mere

PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten

PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten en undersøgelse af brugernes og virksomhedernes holdninger til årsrapporten, gennemført i et samarbejde mellem Copenhagen Business School og PwC PwC s kommentarer

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

Tommerup St. Antenneforening

Tommerup St. Antenneforening Tommerup St. Antenneforening Engvej 22 5690 Tommerup CVR.-nr. 17 92 97 98 20. regnskabsår Årsrapport for 2013 Godkendt på selskabets generalforsamling den / 2014 Dirigent: - 1 - Indhold Påtegninger Bestyrelsens

Læs mere

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Støt Soldater & Pårørende CVR-nr.

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige

Nyheder inden for regnskabsmæssige Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 6 maj 2006 Indhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Nye regler for kapitalnedsættelse og likvidation. IASB Foreslåede ændringer til IAS 23. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1.

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. Finanstilsynet 8. juli 2005 FIRA J.nr.122-0031 /mt Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 Indledning

Læs mere

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Årsrapport for 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) Siden udsendelsen af IFRS-NYT 2010-02 har EU godkendt følgende ændringer til IFRS:

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) Siden udsendelsen af IFRS-NYT 2010-02 har EU godkendt følgende ændringer til IFRS: IFRS-nyt 2010-03 Faglig udviklingsafdeling IFRS-NYT 2010-03 Indhold: Ny IFRS: IFRS-standarder og fortolkningsbidrag (godkendt af EU) Kommende ændringer af IFRS-standarder. Temaer: Tema I: Fokusområder

Læs mere

DAMPSPÆRRE- OG UNDERTAGSKLASSIFIKATIONSORDNING ApS

DAMPSPÆRRE- OG UNDERTAGSKLASSIFIKATIONSORDNING ApS DAMPSPÆRRE- OG UNDERTAGSKLASSIFIKATIONSORDNING ApS Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/04/2014 Paw Engsbye Rasmussen

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

DELÅRSRAPPORT 2010 1. HALVÅR

DELÅRSRAPPORT 2010 1. HALVÅR DELÅRSRAPPORT 2010 1. HALVÅR indhold indhold Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 4 Erklæringer af revisorer 5 Opgørelse af totalindkomst 6 Opgørelse af finansiel stilling 7 Opgørelse af ændringer i egenkapital

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014. CVR-nr. 51 09 50 14

Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014. CVR-nr. 51 09 50 14 Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014 CVR-nr. 51 09 50 14 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors erklæringer 2 Ledelsesberetning 4 Regnskabspraksis

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

A/B ØSTBANEHUS. CVR-nr. 27 46 20 73 ÅRSRAPPORT 2007

A/B ØSTBANEHUS. CVR-nr. 27 46 20 73 ÅRSRAPPORT 2007 A/B ØSTBANEHUS CVR-nr. 27 46 20 73 ÅRSRAPPORT 2007 INDHOLD Side Ledelsesberetning Foreningsoplysninger 2 Bestyrelsens beretning 3 Påtegninger Bestyrelsens påtegning 4 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Leasing / Leases. hvordan vil en ny standard for regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter påvirke det eksterne årsregnskab?

Leasing / Leases. hvordan vil en ny standard for regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter påvirke det eksterne årsregnskab? Kandidatafhandling cand.merc.aud studiet Copenhagen Business School 2012/13 Institut for Regnskab og Revision Leasing / Leases hvordan vil en ny standard for regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter

Læs mere

Ejerforeningen Sletterhagevej 23-25-27, Risskov ----------------------------------------

Ejerforeningen Sletterhagevej 23-25-27, Risskov ---------------------------------------- REVISIONSFIRMAET MICHAEL FRÆMOHS REGISTRERET REVISOR, HD HØEGH-GULDBERGS GADE 67, 8000 ÅRHUS C Ejerforeningen Sletterhagevej 23-25-27, Risskov CVR-nr. 32 10 70 44 ----------------------------------------

Læs mere

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 816 8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 Email: jyskebank@jyskebank.dk 26.04. Jyske Bankkoncernens kvartalsrapport for RESULTAT FØR SKAT PÅ

Læs mere

Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport

Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S 19. januar 2015 Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport for 2013 Finanstilsynet har foretaget en delvis 1 regnskabskontrol af Danske Bank A/S (Danske

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Solrød Strands Grundejerforening CVR-nr. 15 11 69 19. Årsrapport 2014

Solrød Strands Grundejerforening CVR-nr. 15 11 69 19. Årsrapport 2014 Solrød Strands Grundejerforening CVR-nr. 15 11 69 19 Årsrapport 2014 Solrød Strands Grundejerforening Indholdsfortegnelse side Ledelsespåtegning 1 Revisorpåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Al-Tekaful Forening. Dortheavej 14. 2450 Købehavn NV. Årsrapport for 2011

Al-Tekaful Forening. Dortheavej 14. 2450 Købehavn NV. Årsrapport for 2011 Al-Tekaful Forening Dortheavej 14 2450 Købehavn NV Årsrapport for 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den / 2012 Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger

Læs mere

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86

Læs mere

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport Uhre Windpower 2 I/S CVR-nr. 33 62 12 64 Årsrapport 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Interessentskabsoplysninger Interessentskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Registreret revisor Karl Sørensen

Registreret revisor Karl Sørensen Registreret revisor Karl Sørensen Solrød Strands Grundejerforening samt Strandfonden Årsrapport for tiden 1. januar - 31. december 2012 Vibesøvej 2 - Gundsømagle - 4000 Roskilde - Tlf. 5127 1065 (9:00-15:00)

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER. LEDELSESpATEGNING. DEN UAFHÆNGIGE REVISORS pategning pa ARSREGNSKABET BILAGSKONTROLLANTERS ERKLÆRING

INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER. LEDELSESpATEGNING. DEN UAFHÆNGIGE REVISORS pategning pa ARSREGNSKABET BILAGSKONTROLLANTERS ERKLÆRING INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER LEDELSESpATEGNING DEN UAFHÆNGIGE REVISORS pategning pa ARSREGNSKABET BILAGSKONTROLLANTERS ERKLÆRING ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1/1-31/122014

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

April 2015. IAS 34 Tjekliste til delårsrapport 2015

April 2015. IAS 34 Tjekliste til delårsrapport 2015 April 2015 IAS 34 Tjekliste til delårsrapport 2015 2 Tjekliste til delårsrapporter IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, angiver minimumskravene til indholdet af et delårsregnskab og principperne for

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

LANDSKABSARKITEKTERNES FORENING OG LANDSKABSARKITEKTERNES REJSE- OG UDGIVELSESFOND ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 15 50 75

LANDSKABSARKITEKTERNES FORENING OG LANDSKABSARKITEKTERNES REJSE- OG UDGIVELSESFOND ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 15 50 75 LANDSKABSARKITEKTERNES FORENING OG LANDSKABSARKITEKTERNES REJSE- OG UDGIVELSESFOND ÅRSREGNSKAB 2014 CVR-NR. 17 15 50 75 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Foreningsoplysninger... Ledelsespåtegning... Den uafhængige

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Nyheder inden for regnskab

Nyheder inden for regnskab Nyheder inden for regnskab Nr. 4 april 2008 Indhold Økonomi- og Erhvervsministeriet Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven fremsat den 12. marts Lovforslag vedrørende fusion og spaltning Fondsrådet

Læs mere

Trine Bundgaard Cand.merc.aud. Aalborg Universitet [REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] 2 Executive Summary

Trine Bundgaard Cand.merc.aud. Aalborg Universitet [REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] 2 Executive Summary 2 Executive Summary Trine Bundgaard Titelblad Dette speciale er udarbejdet som led i gennemførelsen af cand.merc.aud. på. Afhandlingen er skrevet inden for fagområdet eksternt regnskab ud fra en selvvalgt

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2012 Årsrapporten er

Læs mere

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2014. CVR-nr. 17 54 39 89. (22. regnskabsår)

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2014. CVR-nr. 17 54 39 89. (22. regnskabsår) K/S Danskib 16 CVR-nr. 17 54 39 89 Årsrapport for 2014 (22. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21/04 2015 Fritz Larsen Dirigent Statsautoriseret

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hedge Accounting efter IFRS 9

Hedge Accounting efter IFRS 9 efter IFRS 9 Beskrivelse af Exposure Draft fra IASB, samt formåls-, konsekvens- og interessentanalyse af dets følgevirkninger og en analyse af de afledte muligheder og udfordringer for selskaber i Danmark

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Cand. Merc. Aud Institut for regnskab og revision Kandidatafhandling Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Rikke

Læs mere

Nationaløkonomisk Forenings Fond. Årsrapport 2013

Nationaløkonomisk Forenings Fond. Årsrapport 2013 Nationaløkonomisk Forenings Fond Årsrapport 2013 Indholdsfortegnelse 2 Side Påtegninger 3-5 Anvendt regnskabspraksis 6-7 Resultatopgørelse Balance pr. 31. december Noter 8 9 10-11 3 Hermed aflægges årsrapport

Læs mere

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors Næstved Varmeværk Åderupvej 22-24 4700 Næstved Att: Jens Andersen 7. februar 2014 RJE Deres ref. Kære Jens Andersen Du har ved brev af 17. januar 2014 kontaktet sekretariatets direktør Finn Dehlbæk vedrørende

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2012.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2012. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere