Velfærdsministeriet Handicapenheden Børneenheden Udsatteenheden J.nr Kmp, Cap, Eho, Lkr, Lfo, Mma, Chs 4. april 2008
|
|
- Oscar Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velfærdsministeriet Handicapenheden Børneenheden Udsatteenheden J.nr Kmp, Cap, Eho, Lkr, Lfo, Mma, Chs 4. april 2008 Bemærkninger til høringssvarene vedr. udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Udredningsteams og visitationsudvalg, forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet og specialpædagogisk rådgivning i hjemmet, tolkning ved sociale aktiviteter, udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre, krav til varigheden af kursus til plejeforældre) Modtagne høringssvar Følgende har svaret: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Center for Ligebehandling, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Døves Landsforbund, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, EM Consult, Ergoterapeutforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fælles Forbund (3F), Foreningen af Danske Døvblinde, Foreningen Hjerneaktiv, ForældreLANDSforeningen (FBU), Frie Skolers Lærerforening, Handel, Transport og Service (HTS), Hjernebarnet, Høreforeningen, Høreforeningens Tolkeformidling, Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland, Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Byret, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lærernes Centralorganisation, Plejefamiliernes Landsforening (PLF), Rådet for Socialt Udsatte, Socialpædagogernes Landsforbund. Lærernes Centralorganisation, Rådet for Socialt Udsatte og Fagligt Fælles Forbund 3F har ingen bemærkninger til lovforslaget. DA har ikke ønsket at kommentere lovforslaget. Ændringer på baggrund af høringsrunden Det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at borgeren fortsat har mulighed for at overdrage administrationen af ordningen til fx et privat servicefirma (1.2.). Det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at der ved udmålingen af støtte skal tages højde for nødvendige udgifter til instruktion i f.eks. løfteteknik m.v. (1.3.). Side 1 af 21
2 Forskelle i målgruppe m.v. mellem servicelovens 95 og 96 tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger (1.5.). Kommunalbestyrelsens pligt til også at lade rådgivning og vejledning indeholde i opfølgende arbejde, indarbejdes i kommende vejledning om særlig støtte til voksne (1.6.). Terminologi i lovforslaget og bemærkningerne tilrettes, så der fremover anvendes betegnelsen borgerstyret personlig assistance (BPA) og borger frem for bruger. Det kommer til at fremgå af lovforslaget, at velfærdsministeren ligeledes fastsætter regler om inddragelse af barnet (2.2). Det præciseres, at målgruppen for tolk ved sociale aktiviteter omfatter personer, der som følge af et skelne tab er funktionelt døve, og dermed har behov for tolk. Det præciseres, at tolkning også kan ydes som mund-håndsystemtolk, tegnstøttet kommunikation og taletolk (3.3). Formuleringen i 99 a, stk. 2, ændres, så et behov på mere end 50 timer årligt betegnes som et større behov (3.4). Det præciseres, at høretabet og det deraf følgende behov for tolk skal dokumenteres i samarbejde med en faglig ekspertise på området (3.4). Det præciseres, at behov for dobbelttolk medfører dobbeltforbrug af timer, som kommunen skal tage stilling til ved visiteringen (3.4). I lovforslagets punkt 5 om ændring af servicelovens 65, stk. 1, ændres ordet opholdssted til anbringelsessted (5.5). Bemærkninger til lovforslaget Lovforslaget består af 6 elementer. 1. Fleksible hjælperordninger 1.1. Generelle bemærkninger til forslaget Kommunernes Landsforening (KL), Danske Handicaporganisationer (DH), Det Centrale Handicapråd/Center for Ligebehandling af Handicappede, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Dansk Handicap Forbund (DHF), Dansk Blindesamfund, Socialpædagogernes Landsforbund, HTS, Kristelig Fagbevægelse, EM-Consult og Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland er positive bl.a. overfor lovforslagets elementer med forbedringer af hjælperordningernes brugervenlighed og fleksibilitet og ophævelsen af kravet om, at borgeren skal have eller kunne få et højt aktivitetsniveau. Med undtagelse af Socialpædagogernes Landsforbund har de nævnte organisationer m.v. dog også en række bemærkninger til lovforslaget Pligt til kommunalbestyrelsen til at tilbyde at administrere hjælperordningen Dansk Handicap Forbund og Danske Handicaporganisationer ønsker, at formuleringerne af forslaget 95, stk. 5 og 96, stk. 4, udvides, således at det tydeligt fremgår, at brugere af hjælperordninger kan vælge at overdrage administrationen fx til et privat servicefirma. Side 2 af 21
3 Det tydeliggøres i lovforslaget bemærkninger, at modtagere af et tilskud efter servicelovens i lighed med de gældende regler på området fortsat har mulighed for at overdrage administrationen af hjælperordningen til fx et privat servicefirma. Det er ikke hensigten, at der skal ske ændringer i forhold til de personer, der har anvendt en sådan løsning hidtil Udmåling af støtte, herunder løn- og ansættelsesforhold for hjælpere Kommunernes landsforening, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd/Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Handicap Forbund, FOA Fag og Arbejde, Kristelig Fagbevægelse og Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland kommenterer, at lovforslaget ikke giver præcis anvisning af udmålingen af den økonomiske støtte til hjælperordninger herunder, at lovforslaget ikke løser spørgsmålet om hjælpernes løn- og ansættelsesvilkår. FOA Fag og Arbejde bemærker, at det er væsentligt for rekruttering og fastholdelse af hjælpere, at hjælperne sikres et godt arbejdsmiljø og herunder mulighed for faglig sparring og supervision. Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland peger desuden på, at det bør præciseres, at kommunalbestyrelsen har pligt til at udmåle tilskuddet til en række udgifter, herunder udgifter til kurser i løfteteknik m.v., billetter til ledsagere m.v. kan dækkes. Det kan oplyses, at satspuljepartierne er enige om, at der til forhandlingerne om satspuljen for 2009 skal tilvejebringes et grundlag for at sikre, at hjælpere som ansættes efter SEL 95-96, også i praksis tilbydes løn og ansættelsesvilkår, der er sammenlignelige med faggrupper, der udfører tilsvarende arbejde, i overensstemmelse med de gældende vejledninger til loven. En løsning vil derfor kunne træde i kraft den 1. januar 2009, samtidig med lovforslagets ændringer vedrørende hjælperordninger. I forhold til hjælpernes arbejdsmiljø kan det oplyses, at der i forbindelse med lovforslaget afsættes midler til etablering af en rådgivningsfunktion for hjælperordningerne. Der henvises til kommentaren punkt 1.6. Udmålingen af støtte, herunder f.eks. særskilt udmåling til billetter m.v. fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Der vil dog i lovforslagets bemærkninger blive tydeliggjort, at udgifter til nødvendig instruktion i fx løfteteknik m.v., i lighed med gældende praksis forudsættes udmålt i forbindelse med tilskuddet til hjælperordningerne Overdragelse af arbejdsgiveransvaret til kommunalbestyrelsen Kristelig Fagbevægelse foreslår, at arbejdsgiveransvaret skal overdrages til kommunalbestyrelsen, når borgeren ikke vælger at overdrage arbejdsgiveransvaret til en organisation eller en privat virksomhed. Kristelig Fagbevægelse ønsker desuden, at der fastsættes regler for, hvad der skal ske, hvis borgeren ikke kan fortsætte som arbejdsgiver. Side 3 af 21
4 En række eksisterende brugere har i dag velfungerende ordninger og ønsker fortsat at fungere som arbejdsgiver for deres hjælpere. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt at afskære borgerne fra denne mulighed. Kommunalbestyrelsen har, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, fortsat en tilsynsforpligtelse i forhold til personer, der modtager hjælp efter både Borgerens evne til fortsat at fungere som arbejdsgiver vil naturligt skulle indgå i tilsynet Målgruppe, herunder hjælperordninger for unge, personer i botilbud m.v. KL, Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer, Dansk Handicap Forbund, Det Centrale Handicapråd/Center for Ligebehandling af Handicappede, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland og EM Consult gør opmærksom på, at der med lovforslagets krav om at brugeren/tilskudsmodtageren skal kunne fungere som arbejdsleder, fortsat vil være en gruppe mennesker med omfattende hjælpebehov, som på grund af deres funktionsnedsættelse ikke vil være omfattet af servicelovens Der opfordres derfor til, at der etableres hjælperordninger også for personer med kognitive funktionsnedsættelser m.v. samt børn og unge. Dansk Handicap Forbund ønsker også at sikre, at ældre kan modtage hjælp i form af en hjælperordning. Danske Handicaporganisationer ønsker det indsat i lovforslagets formålsbestemmelse, at man skal kunne få en hjælperordning, uanset at man ikke uden støtte kan fungere som arbejdsleder for hjælperne. Tilsvarende gør Danske Handicaporganisationer og EM Consult opmærksom på, at lovforslagets bemærkninger om, at personer, der bor i botilbud m.v., normalt ikke er omfattet af muligheden for at få en hjælperordning, er problematiske. Der peges på, at beboere i botilbud i nogle tilfælde fortsat oplever, at der ikke sker en konkret og individuel udmåling af hjælpen til den enkelte, og at botilbud mv. derfor, i modstrid med intentionerne i serviceloven, fortsat har et institutionslignende præg. Dansk Handicap Forbund (DHF) mener desuden, at retten til selv at ansætte hjælpere også bør omfatte personer, der har behov for hjælp i mindre end 20 timer ugentligt. DHF gør opmærksom på, at der tilsyneladende er en række borgere, der får udmålt præcist 19 timers hjælp pr. uge, og som derfor ikke er omfattet af retten til at modtage et tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens 95, stk. 2. Endeligt peger særligt KL og Danske Handicaporganisationer på, at der er behov for en tydeliggørelse af forskelle i personkredsene for henholdsvis servicelovens 95 og 96. Ligesom KL er kritiske overfor Velfærdsministeriets vurdering af udvidelsen af målgruppen for lovforslaget. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2007 er der afsat i alt 3,2 mio. kr. til forsøg med hjælperordninger til personer, der ikke umiddelbart er omfattet af personkredsen for hjælperordningen. Det gælder særligt personer, der ikke uden støtte vil kunne varetage funktionen som arbejdsleder for hjælperne. Dette forsøg løber i og evalueres efterfølgende. Der skal derefter tages stilling til, om der er behov for en generel udvidelse af personkredsen til Side 4 af 21
5 personer, der ikke uden støtte opfylder kravene til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Med satspuljeaftalen for 2008 blev der desuden afsat 4 mio. kr. (i perioden ) til opfølgning på afdækningen af ledsagerordningen for unge. Anvendelsen af disse midler skal ske efter nærmere aftale med satspuljepartierne. I forhold til lovforslagets bemærkninger om, at der normalt ikke tilbydes hjælperordninger til personer i botilbud, plejehjem og lignende, skal det oplyses, at bemærkningerne er i overensstemmelser med gældende ret, idet de tilsvarende bemærkninger fremgik af forslag til lov om social service (L 229, som blev lovfæstet ved lov nr. 454 af 10. juni 1997) og punkt 44 i Vejledning om særlig støtte til voksne (nr. 96 af 5. december 2006). Der sker således ikke ændringer i forhold til gældende ret. Bemærkningen er ikke til hinder for, at det i særlige tilfælde kan lade sig gøre at tildele hjælperordninger til personer, der fx bor i botilbud, beskyttede boliger eller lignende. Til Danske Handicaporganisationer, EM Consult og DHF s bemærkninger om udmåling af støtte skal det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes i den sociale lovgivning. Borgeren har mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter de gældende regler i serviceloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I forhold til ændringer for personer i botilbud m.v. henvises til servicelovens 3, stk. 2. Det fremgår heraf, at beslutninger om væsentlige ændringer af den konkrete indsats kan indbringes for de sociale nævn. Det skal desuden bemærkes, at der ikke i de eksisterende regler eller i lovforslaget er regler, der begrænser ældres adgang til at modtage hjælp i form af et kontant tilskud efter servicelovens I forhold til bemærkningerne om en tydeliggørelse af personkredsen for henholdsvis 95 og 96 vil forskellene i personkredsen søges uddybet i lovforslagets bemærkninger. Det skal dog bemærkes, at hovedforskellen mellem disse bestemmelser er, at hjælp efter 96 omfatter både hjælp i og udenfor hjemmet. Hjælperordningen efter servicelovens 96 er desuden som udgangspunkt rettet mod personer med mere massive og sammensatte hjælpebehov. Efter servicelovens 95, stk. 2 og 3, er der tale om en ret for personer, der har behov for hjælp i hjemmet i mere end 20 timer om ugen. Personer, der modtager hjælp efter 95, vil derfor normalt være personer med et mere omfattende hjælpebehov (mindst 20 timer ugentligt) men ikke af så massivt et omfang som forudsættes efter 96, og hvor der er et begrænset behov for hjælp til ledsagelse udenfor hjemmet, som forudsættes dækket efter servicelovens 97 (ledsageordningen). En fast timegrænse på fx 40 timer om ugen som kriterium for hjælperordningen vil gøre ordningen mindre fleksibel. Der kan dermed være personer med et mindre omfattende, men sammensat hjælpebehov, som derved afskæres fra at modtage hjælp i form af en hjælperordning efter servicelovens 96. Side 5 af 21
6 I forhold til KL s kritik af Velfærdsministeriets vurdering af lovforslagets betydning for udvidelsen af målgruppen kan det oplyses, at udvidelsen af målgruppen vil medføre, at en række personer, der i dag modtager hjælp efter fx 83 i serviceloven, fremover får mulighed for at modtage hjælpen i form af et kontant tilskud efter afhængig af kommunalbestyrelsernes vurdering af borgernes behov. Det er Velfærdsministeriets opfattelse, at dette ikke i sig selv vil medføre et øget hjælpebehov. I forhold til bemærkningerne om problemer med at rekruttere og fastholde hjælpere, skal der henvises til punktet vedr. løn- og ansættelsesforhold for hjælpere Rådgivning, vejledning og informationsindsats KL, Danske Handicaporganisationer, Dansk Handicap Forbund og HTS har bemærkninger til sikring af rådgivning, vejledning og informationsindsats både overfor nuværende og fremtidige brugere og sagsbehandlere i kommunerne. Der er i forbindelse med aftalen om satspuljen for 2007 og 2008 afsat i alt 6,5 mio. kr. i perioden til forsøg med etablering af en rådgivningsfunktion for hjælperordningerne. Det er hensigten, at der dermed skal tilbydes daglig rådgivning og vejledning, så brugere af hjælperordningerne sikres den nødvendige og opdaterede viden om fx ansættelsesregler, barselsfonde, forsikring mv. Hertil kommer, at der skal afsættes midler til at tilbyde kortere kurser i arbejdsgiver og arbejdslederopgaver og -roller. Indholdet kan fx omhandle lovgivning, ledelse, etik, skemalægning, konflikthåndtering m.v. Kurserne forudsættes at blive tilbudt både nye og eksisterende brugere af 95 og 96 ordninger. Det forventes, at rådgivningsfunktionen vil kunne flytte mange af de mere praktiske og meget konkrete spørgsmål om den daglige drift af hjælperordningen fra de kommunale sagsbehandlere. Kommunalbestyrelsen vil dog fortsat have en generel forpligtelse til at sikre rådgivning og vejledning for mennesker med nedsat funktionsevne, jf. servicelovens 12. Kommunalbestyrelsens tilbud skal efter denne bestemmelse også omfatte opsøgende arbejde. Velfærdsministeriet vil indarbejde dette i den efterfølgende revision af Vejledning om særlig støtte til voksne. Der er desuden afsat kr. til en vejlednings- og informationsindsats i forbindelse med forslaget om mere fleksible hjælperordninger i satspuljeaftalen for Kommunalt tilbud om hjælperordninger til personer, der ikke umiddelbart er omfattet af personkredsen Danske Handicaporganisationer, Dansk Handicap Forbund, Dansk Blindesamfund, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Center for Ligebehandling af Handicappede, Det Centrale Handicapråd og EM Consult har bemærkninger til den foreslåede etablering af en adgang for kommunalbestyrelsen til at kunne tilbyde hjælperordninger til personer, der ikke umiddelbart er omfattet af personkredsen for hjælperordningen, når kommunalbestyrelsen vurderinger, at en hjælperordning vil give den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Overordnede er høringssvarene positive overfor denne adgang men Side 6 af 21
7 der stilles bl.a. forslag om, at forslaget ændres til, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en hjælperordning under disse omstændigheder. Forslaget er indsat i forlængelse af et ønske om at sikre kommunalbestyrelserne en adgang til at tilbyde en helhedsorienteret hjælp til borgeren, som derved vil få et tilbud om en mere sammenhængende og fleksibel hjælp end i dag hvor hjælpen til den enkelte i stedet skal ydes efter en række forskellige bestemmelser i serviceloven m.v. Det er ikke hensigten at forpligte kommunalbestyrelsen til at tilbyde hjælperordninger til personer, der ikke falder indenfor personkredsen for hjælperordninger efter servicelovens 96. Bemærkningen giver således ikke anledning til forslag om ændringer Andre bemærkninger Danske Handicaporganisationer foreslår, at der i stedet for lovforslagets betegnelser om brugere, fleksibel hjælperordning m.v. anvendes betegnelsen borgerstyret personlig assistance. Ligesom Danske Handicaporganisationer ønsker præciseret, at arbejdsgiveransvaret helt eller delvist kan overdrages til andre. Dansk Blindesamfund foreslår, at der i forlængelse af B 130 (folketingsåret ) igangsættes en samlet undersøgelse af omfanget af blindes hjælpebehov og i hvilket omfang dette behov dækkes efter de gældende bestemmelser på det sociale område. I flere høringssvar stilles desuden spørgsmål ved de opstillede effektmål for lovforslaget. Lovforslagets terminologi tilrettes, således at der anvendes betegnelsen borgerstyret personlig assistance (BPA) og borger i stedet for bruger. Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt at indføje, at selve arbejdsgiveransvaret delvist kan overdrages til andre. Det er ministeriets opfattelse, at der skal være udpeget en juridisk person, der har det formelle ansvar fx i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtige ansættelsesbeviser, afskedigelse af hjælpere m.v. Det er dog muligt i den kontrakt, som parterne forudsættes at indgå, når arbejdsgiveransvaret overdrages til andre, jf. lovforslagets bemærkninger til nr. 10, at aftale, hvilke opgaver arbejdsgiver og bruger nærmere skal udføre. I forhold til anmodningen om en undersøgelse af blinde og svagtsynedes hjælpebehov vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at der igangsættes initiativer udenfor lovforslagets formål. I forhold til spørgsmålet om de opstillede effektmål kan det oplyses, at Velfærdsministeriet i forbindelse med satspuljeaftalen og lovarbejdet har vurderet, at de opstillede mål er realistiske. Det skal dog bemærkes, at ministeriet er opmærksomt på, at implementeringen af nye regler kan være tidskrævende. Ministeriet vil derfor overveje, hvilke tiltag der skal igangsættes for at sikre en effektiv implementering bl.a. gennem vejledningsindsats overfor borgere og kommuner. Side 7 af 21
8 2. Udredningsteams og visitationsudvalg, forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet og specialpædagogisk rådgivning i hjemmet Lærernes Centralorganisation har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget Generelle bemærkninger til forslaget Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter kan tilslutte sig formålet med forslaget og giver udtryk for, at det er positivt, at forældre, der ønsker at træne deres børn, nu sikres økonomisk mulighed til dette. En træningsindsats i hjemmet må dog aldrig blive forældrenes eneste mulighed. Der skal derfor til enhver tid være mulighed for at gøre brug af et tilbud uden for hjemmet, som kommunen har forpligtelsen til at sikre kvaliteten af og føre tilsyn med. Foreningerne Hjernebarnet og Hjerneaktiv er glade for, at der nu bliver skabt en permanent og landsdækkende ordning, som giver familierne mulighed for at få økonomisk støtte til at hjemmetræne barnet. Lovforslaget tager højde for en række af de problemer, der kan forekomme, når loven skal anvendes i kommunerne og imødekommer i vidt omfang familiernes behov og imødekommer også mulighed for familierne for at kombinere et dagtilbud med hjemmetræning. Kommunernes Landsforening støtter forslaget, fordi det medfører, at kommunerne vil kunne tilbyde forældrene og børnene en mere fleksibel og individuelt tilrettet hjælp. Det er positivt, at forældre, som kan og vil løfte opgaven med at yde hjælp og støtte til barnet, får denne mulighed, og at forældre, som vælger at undervise deres barn med nedsat funktionsevne i hjemmet, får relevant specialpædagogisk rådgivning til at varetage opgaven Bemærkninger om inddragelse af barnet Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Børnerådet og Socialpædagogerne påpeger, at barnets ret til medbestemmelse i følge Handicapkonventionen og Børnekonventionens artikler om retten til at blive hørt, retten til uddannelse og retten til leg og fritid ikke indgår i lovforslaget. Der skal derfor indskrives en forpligtelse om barnets ret til medbestemmelse i den udstrækning, som barnet evner det, i forslaget. Bemærkningerne giver anledning til at præcisere barnets ret til at blive inddraget. Det foreslås derfor, at det fremgår af forslaget, at velfærdsministeren ligeledes fastsætter regler om inddragelse af barnet Bemærkninger om udredning Kommunernes Landsforening antager, at det kommunale udredningsteam er det allerede eksisterende samarbejde mellem kommunernes socialforvaltninger og skoleforvaltninger vedr. børn med særlige behov. Det ønskes præciseret, om Side 8 af 21
9 udredningsteamet skal supplere eller erstatte allerede eksisterende teams. Desuden bør det fremgå om, og hvordan udredningen supplerer eller erstatter undersøgelsen efter servicelovens 50. Det vil fremgå af den efterfølgende bekendtgørelse, at det tværfaglige udredningsteam kan bygge på eksisterende udredningsteams på den måde, at det kan være et permanent sammensat team bestående af relevante fagpersoner eller sammensættes ad hoc med fagpersoner med relevans i forhold til det enkelte barns funktionsnedsættelse. Udredningen vil bygge på undersøgelsen efter servicelovens 50 på den måde, at forældre og eventuelt barnet/den unge skal inddrages aktivt i udredningsprocessen Bemærkninger om kurser i udlandet Foreningerne Hjernebarnet og Hjerneaktiv påpeger, at de institutter, der udbyder undervisning i de tre hjemmetræningsmetoder, som medlemmerne benytter, er hjemmehørende i udlandet. Foreningerne arbejder løbende på at få de pågældende institutter til at tilbyde undervisning i Danmark. I de situationer, hvor en familie ikke kan få plads på overtegnede kurser, vil det være hensigtsmæssigt, at familier kan få dækket udgiften til kurser i udlandet inden for maksimumbeløbet. Forslaget indebærer bl.a., at familierne inden for et beløb på op til kr. årligt kan få dækket udgifter til kurser hér i landet, men ikke til kurser der afholdes i udlandet. Dette hænger sammen med bestemmelserne i bekendtgørelsen om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, i følge hvilken der kun i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet Bemærkninger om dokumenterbarhed Danske Handicaporganisationer mener, at det skal fremgå, hvordan metoderne skal være dokumenterbare og/eller dokumenterede for at kunne godkendes, og hvem der er forpligtet til at tilvejebringe dokumentationen. Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter forstår ikke sondringen mellem på den ene side dokumenterbare metoder og på den anden side frafald af kravet om videnskabelig dokumentation, idet behandling af såvel børn som voksne bør ske på baggrund af videnskabelig dokumentation. Et af kriterierne for, at kommunalbestyrelsen kan godkende træning i hjemmet, er, at træningen skal ske efter dokumenterbare metoder. Der stilles ikke krav om, at metoderne skal være videnskabeligt dokumenterede. Dette hænger sammen med, at der er et yderst begrænset antal metoder, der vil kunne leve op til dette. Der vil blive udarbejdet materiale til kommunerne, således at de får brugbare og konkrete redskaber til at kunne vurdere træningsmetoderne og deres dokumenterbarhed. Der vil desuden blive iværksat en forskningsmæssig undersøgelse af hjemmetræning på børnenes udvikling. Side 9 af 21
10 2.6. Bemærkninger om fysioterapi og ergoterapi Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter finder det uforståeligt, at familierne ikke får mulighed for at trække på de kompetencer, der har barnets motoriske udvikling som faglig kerne. De foreslår, at kommunerne skal have pligt til at stille ergoterapeutisk og fysioterapeutisk bistand til rådighed for familierne, ligesom kompetencen bør være til stede i den fagkyndige vurdering af barnets behov, i tilsynet mm. Det fremgår af forslaget, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte et tværfagligt udredningsteam og et tværfagligt visitationsudvalg. Det vil være helt relevant, at ergoterapeuter og fysioterapeuter indgår med deres viden i denne sammenhæng, ligesom det vil være relevant, at de indgår i tværfaglige tilsynsteams. Forslaget indebærer, at træning i hjemmet ikke kun kan foregå efter alternative træningsmetoder, men også efter konventionelle metoder, dvs. metoder der almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud, herunder bl.a. fysio- og ergoterapeutiske metoder Bemærkninger om kombination af undervisning og træning i hjemmet Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede peger på, at det klart må defineres i forhold til det enkelte barn, hvilke dele af træningsindsatsen der foregår i medfør af serviceloven, og hvilke dele af barnets aktiviteter der foregår i medfør af folkeskoleloven. Efter organisationernes opfattelse vil dette samtidig sikre, hvornår der er klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede foreslår desuden, at det i vejledninger på begge sektorområder understreges, at kommunen har en forpligtelse til at føre tilsyn med såvel træningen som undervisningspligtens overholdelse. Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at kommunalbestyrelsens tilbud om vederlagsfri specialundervisning og anden pædagogisk bistand til børn, hvis udvikling på grund af sprog- og talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte, ikke ydes i henhold til folkeskoleloven, men i henhold til friskoleloven. Der er derfor ikke mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om sprog- og taleundervisningen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. For så vidt angår kommunalbestyrelsens tilsyn med hjemmeundervisningen, fremgår det klart af friskolelovens 35, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med den undervisning, som børnene får i hjemmet. Der er derfor ingen grund til at udstede en særlig vejledning om tilsynet med undervisningen. Side 10 af 21
11 2.8. Bemærkninger om tilsyn Den Uvildige Konsulentordning, Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede er uforstående over for, at der i tilsynet ud over en vurdering af barnets trivsel, udvikling og sundhed skal indgå en vurdering af, om familien som helhed trives, herunder også eventuelle søskende, idet et sådant tilsyn falder ind under den tilsynsforpligtelse, som kommunen i forvejen har. De mener, at dette bør omformuleres til, at familien som helhed tilbydes rådgivning i forbindelse med træning af barnet i hjemmet. Vurdering af familiens trivsel bliver fremhævet som et af de elementer i tilsynet, som kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, fordi træning i hjemmet vil kunne påvirke hele familiens dagligdag, herunder eventuelle søskende. Tilsynet vil netop kunne medvirke til at afdække familiens eventuelle behov for den rådgivning, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give tilbud om Bemærkninger om revision af forslaget Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede påpeger, at den forskningsmæssige undersøgelse af effekten af hjemmetræning og forældretilfredshedsundersøgelsen mm. bør inddrages i revisionen af forslaget og ikke kun resultaterne fra undersøgelsen om Doman og Family Hope Center metoderne. Foreningerne Hjernebarnet og Hjerneaktiv anfører, at det er en alvorlig misforståelse at lade hele hjemmetræningsordningen alene afhænge af forskningsprojektet om Doman og Family Hope Center metoderne. Det er urimeligt, hvis det kommer til at gå ud over forældre, der hjemmetræner deres barn fx efter ABR metoden, såfremt det viser sig, at forskningsprojektet stiller sig negativt over for disse metoder. Forslaget skal revideres i 2011, fordi det er på det tidspunkt, at resultaterne fra forskningsprojektet om Doman og Family Hope Center metoderne foreligger. Revision af forslaget vil ikke kun blive foretaget på baggrund af forskningsprojektet. Øvrige relevante undersøgelser vil ligeledes skulle indgå i revisionen. 3. Tolkning ved sociale aktiviteter Frie Skolers Lærerforening, Fagligt Fælles Forbund og Københavns Byret har ingen bemærkninger har til forslaget om tolkning ved sociale aktiviteter. I de indkomne høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Handicap Forbund, Plejefamiliernes Landsforening ForældreLANDSforeningen, Fag og Arbejde, Landsorganisationen af KvindeKrisecentre, Børnesagens Fællesråd, Dansk Blindesamfund,Handel, Transport og Service, Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland og Den Uvildige Konsulentordning på Side 11 af 21
12 Handicapområdet har der ikke været særlige bemærkninger til forslaget om tolkning ved sociale aktiviteter Generelle holdninger til lovforslaget Børnerådet tilslutter sig forslaget om tolkning ved sociale aktiviteter. Kommunernes Landsforening (KL), Danske Handicaporganisationer (DH), Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH), Danske Døves Landsforbund (DDL), Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB), Høreforeningen, Høreforeningens Tolkeformidling og Socialpædagogernes Landsforbund (SL) tilslutter sig forslaget, men har dog alle en række indvendinger og bemærkninger Bemærkninger vedrørende formålet med forslaget KL, DH, CLH, DDL, FDDB, Høreforeningen, Høreforeningens Tolkeformidling og SL er positive overfor, at lovforslaget sikrer en permanent lovfæstet ret til tolkning ved sociale aktiviteter Bemærkninger vedrørende målgruppen for forslaget DH, FDDB og høreforeningen finder, at målgruppen skal omfatte funktionelt døve som følge af et skelnetab. Desuden bør ordningen omfatte alle former for tegnsprog, herunder TSK-, MHS-, taktil- og skrivetolkning. SL nævner desuden, at beskrivelsen af tolkeformer bør indbefatte taletolk. Det tilføjes, at målgruppen indbefatter funktionelt døve med et skelnetab, og tolkning kan ydes som tegnstøttet kommunikation, mundhåndsystem og taletolkning Bemærkninger vedrørende bevilling af tolk ved sociale aktiviteter DH og DDL er bekymrede for, at ordningen bliver en bureaukratisk og administrativ tung procedure for kommunerne, særlig i betragtning af den lille målgruppe. FDDB anbefaler, at ordningen videreføres med en central landsdækkende enhed, der bevilger tolkning ved sociale aktiviteter. DDL påpeger risikoen for forskellig bevillingspraksis i kommunerne. DH og Høreforeningen anbefaler, at det fremgår af vejledningen, at den relevante faglige ekspertise skal inddrages i dokumenteringen af høretab. CLH mener, at kravet om manglende mulighed for at kommunikere med andre uden brug af tolk skal forstås situationsbestemt. KL finder det positivt, at det er aktivitetsniveauet, og ikke høretabet, der er afgørende for tildeling af tolkning ved sociale aktiviteter. DH, CLH og Høreforeningen er uenige i begrænsningen på 50 timer. Der bør suppleres med en beskrivelse af, hvornår der kan bevilges mere end 50 timer tolkning om året. DH, CLH, Høreforeningen og SL mener, at aktiviteter, hvortil der er behov for to tolke, ikke bør medføre et dobbeltforbrug af timer for brugeren. FDDB påpeger, at døvblinde ikke kan eller skal have den nødvendige viden og ekspertise til at afgøre, om der er behov for en eller to tolke i en specifik situation. Side 12 af 21
13 FDDB finder, at det er diskriminerende at betegne et behov på mere end 50 timer om året som et stort behov. FDDB ønsker derfor at ændre formuleringen til et større behov for tolkning. DH finder, at den årlige administrative genbevilling bør være en løbende bevilling, som kan, men ikke skal, finde sted årligt. Det skal desuden understreges, at brugeren af tolk udelukkende skal sandsynliggøre, og ikke dokumentere, niveauet af sociale aktiviteter, hvortil der er behov for tolk. Formuleringen i 99 a, stk. 2, ændres, så et behov på mere end 50 timer betegnes som et større behov. Det præciseres i bemærkningerne, at det er den faglige ekspertise på høretabsområdet, der er afgørende for vurderingen af, om et høretab eller manglende skelneevne medfører behov for tolk. Det præciseres, at to tolke medfører et dobbeltforbrug af timer, som skal medregnes ved bevilling af tolke. I bekendtgørelsen over sociale aktiviteter, hvortil der kan ydes tolk, fastsættes der krav til, hvornår der skal bevilges dobbelt timeantal til en aktivitet. Kravene fastsættes i samarbejde med de relevante handicaporganisationer på området i overensstemmelse med de eksisterende retningslinjer for brug for dobbelttolk i Det Sociale Tolkeprojekt Bemærkninger vedrørende liste over sociale aktiviteter Høreforeningen mener ikke det er muligt at lave en udtømmende liste. Høreforeningen mener det sender et forkert signal, at det understreges at familiefester nævnes som et område, hvortil der kan ydes tolkning. DH, CLH, DDL mener, at en udtømmende liste over de aktiviteter, hvortil der kan ydes tolk ved sociale aktiviteter, vil være for begrænsende, og anbefaler derfor en vejledende, ikke udtømmende liste, der bør udarbejdes i samarbejde de relevante med handicaporganisationer. KL bemærker, at en udtømmende liste over aktiviteter, hvortil der kan gives tolkning ved sociale aktiviteter, vil fremme en enkel sagsbehandling i kommunerne, men KL er samtidig betænkelige ved, at kommunerne dermed fratages muligheden for lokalt at prioritere hvilke aktiviteter, hvortil kommunen vil yde tolk til. SL mener, at den udtømmende liste er afgørende for bevillig af tolkning ved sociale aktiviteter, og at sektoransvarlighedsprincippet bør sikres i den forbindelse. DH, FDDB og Høreforeningen understreger, at der bør tages stilling til, hvordan tolkningen ved andre aktiviteter end sociale aktiviteter, hvor der i dag ikke er hjemmel til at bevilge tolk, vil blive løst i fremtiden. DDL finder det vigtigt, at der er afsat midler til at dække tolkning til alle aktiviteter, til der er skabt den nødvendige hjemmel i lovgivningen. Den udtømmende liste over aktiviteter, hvortil der kan ydes tolkning, præciseres i en bekendtgørelse. Bemærkninger giver således ikke anledning til forslag om ændringer. Side 13 af 21
14 3.6. Dækning af udgifter i forbindelse med tolkens deltagelse i aktiviteter SL mener, at der bør indføres mulighed for, at der i særlige tilfælde kan ydes mere end 500 kr. årligt til dækning af udgifter i forbindelse med tolkens deltagelse i aktiviteter. KL finder, at der er behov for at præcisere, om ordningen om tolkning ved sociale aktiviteter kan suppleres af servicelovens 41 og 100 om merudgifter. I det omfang personer, der har ret til tolkning ved sociale aktiviteter, i øvrigt opfylder betingelser for servicelovens 100, kan vedkommende få hjælp efter servicelovens 100, også hvis vedkommende har ret til tolk ved sociale aktiviteter. Bemærkningerne giver således ikke anledning til forsalg om ændringer Gruppetolkning DH, FDDB, CLH finder det yderst nødvendigt, at der foretages en afklaring af, hvordan en tolkning ved en aktivitet, hvor flere personer kan anvende samme tolk, kan koordineres. Det forventes, at der foretages en koordinering af tolkning ved aktiviteter, hvortil mange med behov for tolkning er samlet. Tolkeformidlingen vil til en vis grad kunne foretage denne koordinering. Ret til tolkning er dog en individuel rettighed, som ikke kan ydes til en organisation eller en gruppe. Bemærkningerne giver således ikke anledning til forslag til ændringer Tolkning i udlandet DDL finder, at det er nødvendigt at afklare, hvorvidt der kan ydes tolk ved sociale aktiviteter i udlandet. I den forbindelse bør der gives mulighed for at dække merudgifter i forbindelse med tolkning. Det Sociale Tolkeprojekt har i en forsøgsperiode i særlige tilfælde betalt tolkning ved sociale aktiviteter i udlandet, i forbindelse med handicappolitiske aktiviteter. Forsøget vil blive evalueret i forbindelse med ophøret af Det Sociale Tolkeprojekt. Som følge af manglen på tolke og det deraf følgende behov for at prioritere tolkningerne skal resultatet af evalueringen foreligge, før der tages stilling til, om tolkning ved sociale aktiviteter skal kunne medbringes til udlandet Bemærkninger vedrørende tolkeformidling og tolkeleverandører DDL og Høreforeningens Tolkeformidling finder det positivt, at der sker en central formidling af tolk ved sociale aktiviteter. DH, CLH, DDL og FDDB finder, at det er vigtigt at sikre tolkebrugerens ret til frit valg af leverandør af tolkning. DH, CLH, DDL, FDDB, Høreforeningen, Høreforeningens Tolkeformidling og SL understreger vigtigheden af at stille krav til tolkenes uddannelse, Side 14 af 21
15 tolkningens kvalitet og leveringen af tolkning. FDDB nævner desuden behovet for at sikre, at der er adgang til tolkning i hele landet. DDL understreger behovet for at fastsætte retningsliner for prioritering af tolkninger, da mangel på tolke betyder, at ikke alle tolkninger kan dækkes. Krav til tolke og tolkeudbydere præciseres i bekendtgørelse om tolkning ved sociale aktiviteter. 4. Styrket indsats over for kvinder og børn på kvindekrisecentre Børnerådet, LOKK Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Socialpædagogernes Landsforbund og KL har givet kommentarer til denne del af lovforslaget. 4.1 Familierådgiver til kvinder med børn på krisecentre LOKK foreslår nogle ændrede formuleringer om familierådgivningens indhold, start og slutning, og ønsker ordningen udvidet til alle kvinder på krisecentrene (dvs. også kvinder uden børn). Endelig synes det at fremgå af LOKKs bemærkninger, at familierådgiverne skal ansættes på krisecentrene. Det er KL s opfattelse, at det også for kvinder med børn er vigtigt, at de faglige medarbejdere kan skønne, hvilken og hvor meget støtte den enkelte kvinde og det enkelte barn har behov for. KL er således af den opfattelse, at kvinder og børn på krisecentre allerede i dag er omfattet af kommunernes pligt til at stille rådgivning og støtte til rådighed for børn og familier med særlige behov, ligesom KL går ud fra, at det personale, der allerede i dag er involveret i rådgivningsarbejdet, kan bruges til opgaven med rådgivning af kvinder med børn på krisecentre. LOKK s forslag om ændrede formuleringer er allerede dækket ved lovudkastets formulering, og der er alene truffet politisk beslutning om, at kvinder med børn på kvindekrisecentrene skal tilbydes familierådgiver. Familierådgiverne skal ansættes af kommunerne, netop for at sikre forankringen til de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen måtte træffe i forbindelse med udflytningen. Parterne bag satspuljeforliget har ønsket en særlig ret til familierådgivning til gruppen af kvinder med børn på krisecentre, begrundet i deres særlige behov. Denne ret komplementerer den kommunale forpligtelse til at give rådgivning m.v. Rådgiveren skal være ansat i kommunen, og der gives med forslaget kommunerne vide muligheder til at tilrettelægge den konkrete udformning af rådgivningsarbejdet. Forpligtelsen til at yde rådgivningen påhviler den kommune, der efter retssikkerhedsloven er den ansvarlige handlekommune. Med hensyn til krisecentrenes forpligtelse til at bidrage til sagens oplysning, fremgår det allerede af gældende lovgivning. Side 15 af 21
16 4.2 Psykologbehandling til børn på krisecentre Socialpædagogernes Landsforbund støtter positivt op om forslaget. Børnerådet og LOKK Landsorganisation af Kvindekrisecentre er ligeledes positive, men ønsker, at tilbuddet udvides til også at omfatte børn under 6 år samt deres mødre. Derudover ønsker LOKK Landsorganisation af Kvindekrisecentre tilbuddet udvidet til også at omfatte de voldsramte børn, der ikke kommer på krisecenter. KL er enig i, at børn, som i længere perioder har opholdt sig på et krisecenter, kan have behov for psykologisk hjælp til at bearbejde oplevelsen. KL finder dog, at forslaget strider mod princippet om, at kommunen i den enkelte sag træffer beslutning om indhold og omfang af hjælpen ud fra individuelle og konkrete forhold. KL undrer sig endvidere over den fastsatte aldersgrænse på 6 år. Kommentarer: Lovforslaget om psykologbehandling til børn på kvindekrisecenter er udtryk for et bredt politisk ønske om i særlig grad at sikre børn og unge på kvindekrisecenter en målrettet hjælp til at bearbejde de ofte voldsomme oplevelser, barnet eller den unge har været udsat for. Alderskravet på 6 år er fastsat for at sikre, at barnet er tilstrækkeligt modent til at være modtagelig for psykologbehandling. Lovforslaget forhindrer ikke kommunen i ud fra en konkret vurdering af barnets behov og modenhed at træffe afgørelse om at tildele et barn under 6 år psykologbehandling efter servicelovens 52 eller efter anden lovgivning. Kommunerne skal således stadig træffe beslutning om indhold og omfang af eventuel hjælp ud over minimumsbestemmelsen om psykologbehandling ud fra de individuelle og konkrete forhold i den enkelte sag. 5. Udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn Ankestyrelsen, Børnerådet, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Dansk Socialrådgiverforening, Plejefamiliernes Landsforening, Børnesagens Fællesråd, Advokatrådet, FBU ForældreLANDSforeningen og KL har givet kommentarer til denne del af lovforslaget. 5.1 Generelle bemærkninger Forslaget om udvidelse af Ankestyrelsens og de sociale nævns beføjelser modtager både ros og kritik. Børnerådet, Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Plejefamiliernes Landsforening og Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre roser forslaget og fremhæver blandt andet, at forslaget betyder en forbedring af børn og unges retstilling. Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre er særdeles tilfreds med, at forslaget både omhandler forbedrede samværsmuligheder mellem det anbragte barn og dets nære pårørende og omfatter borgerens indsigelsesmuligheder i spørgsmål om anbringelsessted og ændring heraf. Børnesagens Fællesråd og FBU ForældreLANDSforeningen påpeger dog også, at de finder det tvivlsomt, at øgede krav til lovgivningen i sig selv sikrer et fagligt velfunderet socialt arbejde med udsatte børn, unge og familier og Side 16 af 21
17 dermed vil give den ønskede effekt med hensyn til kommunernes håndtering af udsatte børn og unge. Kommentar Ministeriet finder det positivt, at der er bred opbakning fra de faglige organisationer til forslaget og dets formål om at styrke anbragte børn og unges retssikkerhed. Den lovgivningsmæssige styrkelse af Ankestyrelsens og de sociale nævns beføjelser er udtryk for, at hensynet til det anbragte barns retssikkerhed bør vægtes tungt. Samtidig er forslaget udtryk for et klart ønske om, at de øgede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn bl.a. skal bidrage til at sikre, at der hurtigt og effektivt kan ydes barnet den rette hjælp i rette tid. Det er Velfærdsministeriets opfattelse, at forslaget dermed forbedrer muligheden for, at indsatsen overfor barnet har en positiv effekt for barnets udvikling/situation. 5.2 Udvidelse af Ankestyrelsen og det sociale nævns egen drift kompetence KL er generelt kritiske overfor forslaget og udtrykker undren over, at der igen sættes ind med kontrol og flere centralt fastsatte tidsfrister i forhold til kommunernes arbejde i børnesagerne. KL mener bl.a., at lovinitiativerne trækker i en helt anden retning end den, regeringen selv har lagt ud for den offentlige sektor i sit oplæg til kvalitetsreform, hvor der tales om frihed, tillid og afbureaukratisering. KL er desuden bekymret for fagligheden på området og ser de sociale nævns og Ankestyrelsens udvidede beføjelser som udtryk for, at juraen kommer forud for det socialfaglige i børnesager. Det vil efter KL s opfattelse ikke bidrage til styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn, unge og familier. Konkret til de enkelte elementer i forslaget om udvidelse af Ankestyrelsens og de sociale nævns kompetencer tilkendegiver KL, at de på nær forslaget til 166a ikke kan bakke op om at udvide Ankestyrelsens og de sociale nævns beføjelser. Til forslaget om at udvide Ankestyrelsens og de sociale nævns egen drift kompetence til også at omfatte afgørelser om valg af anbringelsessted, herunder afgørelser om flytning fra et anbringelsessted til et andet, samt afgørelser om samvær med personer i barnets eller den unges netværk, anfører KL bl.a., at hverken Ankestyrelsen eller de sociale nævn har faglig indsigt i, hvordan man bedst muligt imødekommer det enkelte barns behov, og hvilke muligheder den pågældende kommune har til sin rådighed. KL mener ikke, at barnets tarv kommer i centrum ved at forskellige aktører kigger hinanden over skuldrene. Som nævnt under punkt 5.1 er styrkelsen af Ankestyrelsens og de sociale nævns beføjelser udtryk for, at hensynet til det anbragte barns retssikkerhed bør vægtes tungt. Samtidig er forslaget udtryk for et klart ønske om, at de øgede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn bl.a. skal bidrage til at sikre, at der hurtigt og effektivt kan ydes barnet den rette hjælp i rette tid. Det er Velfærdsministeriets opfattelse, at forslaget dermed forbedrer muligheden for, at indsatsen overfor barnet har en positiv effekt for barnets udvikling/situation. Side 17 af 21
18 Omkring udvidelsen af Ankestyrelsen og de sociale nævns egen drift kompetence og spørgsmålet om disse ankeorganers faglige kvalifikationer, bemærker ministeriet, at Ankestyrelsen og de sociale nævn allerede i dag behandler klagesager vedrørende de kommunale myndigheders afgørelser på børn- og ungeområdet. Forslaget her udvider alene feltet for, hvilke typer af afgørelser, Ankestyrelsen og de sociale nævn kan tage op af egen drift. Det er ministeriets opfattelse, at Ankestyrelsen og de sociale nævn som følge af deres nuværende opgaver og kompetencer har de fornødne kvalifikationer til at vurdere, om der i den begrundelse, som den kommunale myndighed giver for sin afgørelse, er taget hensyn til barnets behov. 5.3 Tidsfrist for kommunalbestyrelsens efterlevelse af pålæg KL bakker ikke op omkring forslaget om, at Ankestyrelsen og de sociale nævn kan sætte tidsfrister på kommunernes efterlevelse af de pålæg, som Ankestyrelsen og nævnene kan give kommunen i de sager, hvor det formelle grundlag for at vurdere, om barnet er truet, ikke er tilstrækkeligt. KL finder ikke, at Ankestyrelsen eller de sociale nævn skal kunne blande sig i den enkelte kommunes prioritering af, hvilke sager i kommunen der er mere hastende end andre. Forslaget om at give Ankestyrelsen og de sociale nævn mulighed for at give kommuner pålæg med frist omfatter alene de sager, hvor det formelle grundlag for, at Ankestyrelsen eller det sociale nævn kan vurdere, om et barn er truet eller ej, er utilstrækkeligt pga. mangler i den kommunale sagsbehandling. Det vil således kun være i de sager, hvor kommunen ikke selv har overholdt de lovmæssige forpligtelser til enten at gennemføre en 50 undersøgelse eller at gennemføre en samtale med barnet, at kommunen kan få et pålæg med frist. Fristen kan typisk anvendes i sager, hvor det sociale nævn eller Ankestyrelsen har en formodning om, at barnet muligvis er akut truet, og den almindelige frist på 4 måneder for en 50 undersøgelse derfor er for lang. Fristen skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag afhængig af hvad pålægget omhandler, og hvor akut barnets situation vurderes at være. Baggrunden for forslaget er, at det kan være af afgørende betydning for barnets situation og videre udvikling, at det meget hurtigt bliver afklaret, om barnet lever under forhold, der nødvendiggør en indsats, fx i form af en anbringelse. 5.4 Klageadgang i afgørelser truffet af det sociale nævn ( 166a) Forslaget om, at afgørelser, som de sociale nævn træffer på baggrund af deres egen drifts kompetence, skal kunne indbringes for Ankestyrelsen, kommenteres af Plejefamiliernes Landsorganisation. Organisationen ønsker, at også plejefamilier skal kunne anke en truffen eller påtænkt afgørelse. Forslaget har til formål at styrke barnets eller den unges retssikkerhed. Det er ikke en del af forslaget at ændre på det forhold, at en plejefamilie ikke i juridisk forstand er part i det anbragte barns sag. En plejefamilie har på samme måde som andre leverandører, som kommunen vælger at indgå aftaler med om at udføre opgaver for kommunen mulighed for at klage til kommunalbestyrelsen, hvis plejefamilien mener, at den kommunale myndighed Side 18 af 21
Terminologi DH mener generelt, der er behov for et opgør med de passive betegnelser bruger og hjælpeordning.
Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Hvidovre, den 6. marts 2008 REVIDERET UDGAVE Sag 08/280 Dok. 3258/08 KP/kft Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) til høring
Læs mereL 154 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forældres udførelse af
L 154 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., tolkning ved sociale aktiviteter,
Læs mereSocialafdelingen. Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance. Servicelovens 96
Socialafdelingen Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance Servicelovens 96 December 2016 Indholdsfortegnelse Lovgrundlag 3 Formål med borgerstyret personlig assistance (BPA) 3 Personkredsen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
2011/1 LSF 143 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2010-1625 Fremsat den 29. marts 2012 af social-
Læs mereKvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance
Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Revideret november 2018 Lovgrundlag Lov om Social Service 96 Formål Formålet med Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er, at personer med omfattende
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Udredningsteams og visitationsudvalg,
Læs mereHøringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge
Til Undervisningsministeriet, svend.e.gertz@uvm.dk & Velfærdsministeriet, mln@vfm.dk Hvidovre, 8. september 2008 Sag 08/838 Dok. 10707/08 SL/kp/sih/kft Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om
Læs mereSvendborg Kommunes kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance
Svendborg Kommunes kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (Servicelovens 96) Januar 2019 Socialafdelingen Myndighed Indholdsfortegnelse Lovgrundlag 3 Formål med borgerstyret personlig
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn
Læs mereKVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de
Læs mereABA foreningens landsmøde,
Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder
Læs mereKVALITETSSTANDARD VEDRØRENDE BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) 96
1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service (SL) 96 stk. 1 og 2. Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig
Læs mereIndsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017
Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Side 1 af 10 Indhold Borgerstyret Personlig Assistance 96 3 Borgerstyret Personlig Assistance 95 7 Side 2 af 10 Kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Servicelovens (BPA) 95 og 96 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mereKvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) jf. 96. Servicelovens 96
Kvalitetsstandard Ydelsens lovgrundlag 96 - Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Servicelovens 96 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance
Læs mereBORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96
BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig
Læs mereKvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96
Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen? 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig
Læs mereKvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.
Læs mereKvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Click here to enter text. Bilag 2 - Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig
Læs mereEnhed Handicap. Sagsbehandler Nanna Julie Jørgensen. Brøcker. Sagsnr Dato
Enhed Handicap Sagsbehandler Nanna Julie Jørgensen og Lene Brøcker Sagsnr. 2015-6190 Dato 18-12-2015 Notat om Bemærkninger til høringssvarene vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision
Læs mereDepartementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T
Læs mereMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk 19. januar 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social service,
Læs mereKVALITETSSTANDARD VEDRØRENDE HJÆLPERORDNING 95
KVALITETSSTANDARD 2017-18 VEDRØRENDE HJÆLPERORDNING 95 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter indgår i 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke
Læs mereAnkestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk
Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0
Læs mereKvalitetsstandard. 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen?
Kvalitetsstandard 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker 96 Lov om social service Borgerstyret personlig assistance (BPA) At borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje,
Læs mereSocialudvalget SOU alm. del Bilag 123 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 123 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Handicapkontoret Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse J.nr. 2010-1061 Cap/BWI 14. oktober 2011 Notat om Høringsnotat
Læs mereM: Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 95
M: Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 95 Kriterier Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan bevilges til dig, hvis du er fyldt 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk
Læs mereNotat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen
Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 95 Borgerstyret Personlig Assistance Forslag til ændring foråret 2012 1 Lovgrundlag for ydelsen Lov om social service: 95. Hvis kommunalbestyrelsen
Læs mereBORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95
BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereKvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens Rammer
Revisionsnr. 1 Side 1/7 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens 96 Standardens godkendelse Standardens indhold Standarden er godkendt af Denne kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens Rammer
Revisionsnr. 1 Side 1/6 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens 95 Standardens godkendelse Standardens indhold Standarden er godkendt af Denne kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Kvalitetsstandard: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Målgruppe Personkredsen for begge hjælpeordninger er borgere over 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Læs mere2012/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni Forslag. til
2012/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni 2019 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-438 Fremsat den 14. november 2012 af social-
Læs mereKvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 95 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen
Læs mereKvalitetsstandard. 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen?
Kvalitetsstandard 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen? 95 Lov om social service om borgerstyret personlig assistance (BPA) At borgere med et omfattende og ganske særligt
Læs mereKvalitetsstandard 96 i Lov om social service
Kvalitetsstandard 96 i Lov om social service Borgerstyret personlig assistance Når kommunen modtager en ansøgning om borgerstyret personlig assistance (BPA-Ordning), vil en sagsbehandler i samarbejde med
Læs mereKvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)
Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig
Læs mere1. Indledning. 2. Høringsparterne. Socialudvalget L 141 Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Børn J.nr dho 24.
Socialudvalget 2011-12 L 141 Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Børn J.nr. 2011-7514 dho 24. januar 2012 1. Indledning Resumé af høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 96, BORGERLIG PERSONLIG ASSISTANCE. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 96, BORGERLIG PERSONLIG ASSISTANCE Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Kvalitetsstandard 96 i Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal en gang
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om social service
2013/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-1887 Fremsat den 31. oktober
Læs mereHåndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning
Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen
Læs mereVejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013
Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...
Læs mereMyndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Tillæg til serviceinformation
Myndighedsafdelingen maj 2011 Myndighedsafdelingen 30 Kvalitetsstandard 2011 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Tillæg til serviceinformation Lovgrundlag Lov om Social Service 96. Formålet med en
Læs mereHØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117
København 31. maj 2016 HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117 Bemærkninger til bekendtgørelsen 1 stk. 1: Kommunalbestyrelsen
Læs mereHøringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 131 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Marts 2012 Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning
Læs mere96 Lov om social service
Kvalitetsstandard 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker 96 Lov om social service At borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje, omsorg, overvågning og ledsagelse får
Læs mereBorgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Visitation Målgruppe Sundhed & Omsorgs kvalitetsmål Borgerens kvalitetsmål s Visitation
Læs mereI dette notat skitseres baggrunden for og indholdet i disse ændringer, samt hvilke konsekvenser det har for Gladsaxe Kommune.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen Pleje- og omsorgsafdelingen Bilag 1. Notat om Borgerstyret Personlig Assistance NOTAT Dato: 18. august 2009 Af: Birgitte
Læs mereHandleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.
Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Ledsagelse til børn og unge
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om social service
Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune
Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig
Læs mereServiceinformation. BPA - Borgerstyret personlig assistance. jf. Lov om social service 96
Serviceinformation BPA - Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 96 Hvem kan få Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 96 For at få en BPA-ordning, skal du have
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 181 Offentligt Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2011-12 Fremsat den..af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social
Læs mereServiceinformation. BPA - Borgerstyret personlig assistance. jf. Lov om social service 96
Serviceinformation BPA - Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 96 Hvem kan få Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 96 For at få en BPA-ordning, skal du have
Læs mereSide / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling
Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Handicaprådet Side 1 - Nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Der lægges afgørende vægt på en vurdering af
Læs mereBorgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Kvalitetsstandard: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Målgruppe Målgruppen er borgere over 18 år med et omfattende og vedvarende behov for hjælp i dagligdagen, som har et ønske om at udpege egne hjælpere
Læs mereKvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98
Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Introduktion Greve Kommune bevilger kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98. Kvalitetsstandarden for
Læs mereKontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 150 endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Bilag 10 Enhed Handicap Sagsbehandler Tina Hansen Koordineret med Udgifter Sagsnr. 2015-10323 Doknr. Dato 12-02-2016
Læs mere5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet
5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 11 Kvalitetsstandard for hjemmetræning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første
Læs mereKvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af
Læs mereÆndringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.
Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereHvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014
Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?
Læs mereHenvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud
Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B
Læs mereHøringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.
Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede
Læs mereHøringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.
Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereKompensationsprincippet
Kompensationsprincippet En af handicapprincipperne, der skal inddrages, når der skal træffes afgørelse på det sociale område. Princippet beskriver følgende: Samfundet tilbyder mennesker med en betydelig
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKommenteret høringsnotat over forslag til lov om forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 176 Bilag 1 Offentligt Enhed Udsatte Voksne og Civilsamfund Sagsbehandler Mie Henriette Eriksen Sagsnr. 2017-1329 Doknr. 453845 Dato 20-03-2017 Kommenteret
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 59 Offentligt Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2015-16 Udkast Fremsat den xx. februar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag
Læs mere14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne
14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 7 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første
Læs mereMuligheder for træning af børn i København
Muligheder for træning af børn i København Side 2 Indhold Kære forælder i Københavns Kommune 4 Genoptræning efter hospitalsbehandling 5 Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi efter henvisning fra
Læs mere12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne
12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for ledsagerordning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereOplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.
Oplæg om DUKH Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning den 9. nov. 2016 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program
Læs mereNotat til Børne- og Skoleudvalget
Notat til Børne- og Skoleudvalget Uddybning af vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap 28. oktober 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Tlf. 46 11 42 13 ROGV@rudersdal.dk
Læs mereLov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Fremsat den xx. 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Fastsættelse af, at sagsbehandlingsfrister omfatter
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag
KEN nr 10858 af 12/10/2015 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: 2014-213-60295 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2012/1 LSF 96 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 071.04L.391 Fremsat den 29. november
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereFormålet er at sikre borgerens mulighed for selv at udvælge og ansætte de nødvendige hjælpere mhp. at
KVALITETSSTANDARD Borgerstyret personlig assistance (BPA) Lov om Social Service 95 og Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 95 nr. 647 af 25. juni
Læs mereFælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne
29. marts 2019 Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne Udarbejdet i samarbejde mellem - KL - Danske Regioner - Undervisningsministeriet -
Læs mereKvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2012-13 Fremsat den 29. november 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Bemyndigelse til at fastsætte
Læs mereLov om ændring af lov om social service
Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af elektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse
Læs mereKvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
½ Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen
Læs mereLov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese
Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Godkendelse af specialundervisning
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mere3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen
Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereDUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse
DUKH-nyt DUKH Nyt: Nr. 10 Januar 2019 Merudgifter efter servicelovens 100 af DUKH-konsulent Inga Petersen Om DUKH-nyt: DUKH har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at formidle vores erfaringer om udviklingen
Læs mere7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud
7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Hvordan læser jeg
Læs mereKvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance. Servicelovens 96
Socialafdelingen Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Servicelovens 96 April 2011 Indholdsfortegnelse. Lovgrundlag 3 Tilskud jfr. Servicelovens 96 stk. 3 3 Hvordan ansøges om BPA 3 Hvordan
Læs mereANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET
ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: 1100508 Dok. Nr.: 502890 Dato: 14. april 2011 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET
Læs mereKvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning
Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25.05.2016. Servicelovens 95 Lovgrundlag Stk. 1 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til
Læs mere