Forskelle og lighedspunkter mellem modus 2 vidensproduktion og det journalistiske ekspertbegreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskelle og lighedspunkter mellem modus 2 vidensproduktion og det journalistiske ekspertbegreb"

Transkript

1 Forskelle og lighedspunkter mellem modus 2 vidensproduktion og det journalistiske ekspertbegreb Differences and similarities between Mode 2 knowledge production and the journalistic expert concept Speciale Studerendes navn: Christian Aarslev Larsen Årgang: 2010 Vejleder navn: Carl Gustav Johansen September 2012 Antal normalsider: 37 Udarbejde af Christian Aarslev Larsen Det Informationsvidenskabelige Akademi

2 Abstract I dette speciale vil jeg lave en komparativ analyse af om hvorvidt der er en sammenhæng mellem ændringen i den måde der vidensproduceres på, som eks. Michael Gibbons taler om og den måde som de journalistiske medier, som er repræsenteret af de skrivende medier definerer og bruger eksperter på i medierne. Specialet består af søgninger i avisartikler både om formidlingen af modus 2 i dansk perspektiv og om Marlene Wind sagen fra 2011 for at se på grænserne for en samfundsvidenskabelig forsker i medierne som ekspert, og interview med tre personer til at undersøge definitionen på ekspertbegrebet inden for de journalistiske medier. In this thesis I will make a comparative analysis of whether or not there is a correlation between the changes in which way knowledge is produced, for example in the way that Michael Gibbons is talking about and the way in which the journalistic media, as represented by the writing media, define and use experts in the media. The thesis consists of searches of newspaper articles both on the dissemination of module 2 in the Danish perspective and the Marlene Wind proceedings from 2011 to look at the boundaries of a social science researcher in the media as an expert, and interviews with three persons to examine the definition of the expert concept within journalistic media. Udarbejdet af Christian Aarslev Larsen

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Metodeafsnit Metodiske overvejelser Teoretisk grundlag for interviewene Baggrunden for udvalg af interview personer Kort beskrivelse af spørgeguiden Forløbet af det kvalitative interview samt begrænsninger ved det Teoriafsnit Forskellige retninger inden for ny tænkning af vidensproduktion Fra modus 1 til modus Baggrunden for modus Journalistiske arbejdsmetoder Retorik og troværdighed Arbejdsdelingen mellem forskerne og journalisterne Brugen af eksperter i de trykte medier Analyseafsnit Hvilke kriterier definerer en ekspert? Lars Bjergs udlægning af ekspertbegrebet Erik Albæk udlægning af ekspertbegrebet Anker Brink Lund udlægning af ekspertbegrebet Sammenligning af hvordan en ekspert defineres Sagen om Marlene Wind Vidensproduktion fra modus 1 til modus 2 set ud fra et dansk perspektiv? Diskussion Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Kilder Vedlagte bilag efter kilderne af spørgeguide.. Bilag 1. 0

4 1. Indledning Lige fra jeg skrev min bachelor, hvor jeg skrev om sandhedsbegrebet set i forhold til forskningskommunikation, har jeg tænkt på, hvad en ekspert er, og hvordan de journalistiske medier bruger eksperterne. Nogle forskere taler om, at der er sket en ændring i den måde der vidensproduceres. En af disse forskere er professor Michael Gibbons, som beskæftiger sig med vidensproduktion og er især kendt for nytænkning omkring vidensproduktion i den såkaldte modus 2 vidensproduktion, som han bl.a. har gjort rede for i bogen: The New Production of Knowledge: The Dynamics of Science and Research in Contemporary Societies fra Hvordan har dette haft indflydelse i det danske perspektiv, hvilken kritik har der været, og kan denne ny tænkning af vidensproduktionenhave indflydelse på hvordan journalisterne bruger eksperterne. Der er blevet lavet en udredning 1 om udvikling af, hvor mange eksperter der bliver brugt i medierne, som ser på det kvantitativt. Har den danske befolkning fået noget viden om denne modus ændring, jeg kigger på i specialet om hvad der er blevet skrevet i de skrivende medier om dette skifte og hvordan dette er blevet modtaget. For at holde dette skifte af vidensproduktionen op mod brugen af eksperter i de journalistiske medier og med vægt på de skrivende medier, har jeg interviewet tre personer lektor Lars Bjerg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, som beskriver hvordan han ser brugen af eksperter og om hvordan han ser det fra et af de steder der uddanner journalister i Danmark. Professor Erik Albæk, som har lavet empiriske undersøgelser af udviklingen af brugen af eksperter i medierne og der igennem kommer med en kvantitativ udlægning af udviklingen i brugen af eksperter i medierne, og som også har interviewet forskere og journalister i, hvordan en historie bliver til, og dette giver et blik i, hvordan journalister i praksis bruger eksperter i deres historier. Professor Anker Brink Lund, som er forsker på CBS i medieledelse. Han er blevet interviewet for at se ekspertproblematikken fra en forskers synspunkt, samt hvordan han som intellektuel ser på brugen af eksperter i medierne. Hvor går grænsen for en samfundsvidenskabelig forsker, når denne er i medierne som ekspert og udtaler sig om politiske beslutninger, har det noget med sprogbrugen at gøre og hvad med 1 1 Albæk, Erik, Christiansen, Peter Munk og Togeby Lise (2004) Ekspert i Medierne 1

5 troværdighed? Er der så en sammenhæng mellem den måde, journalisterne bruger eksperterne på, den ændring af vidensproduktion, som ifølge nogle forskeres opfattelse fx Gibbons, menes at finde sted Problemfelt Min hypotese er, at skiftet fra modus 1 til 2 har påvirket den journalistiske brug af eksperter. Modus 1 og modus 2 vidensproduktion er to forskellige måder at producere viden på. Har denne produktionsmåde indflydelse på opfattelsen af eksperter i de journalistiske medier, og hvordan man opfatter en ekspert i disse medier? Er anvendelsen af brugen af eksperter så ændret, og hvor ligger grænsen i ekspertbegrebet inden for det journalistiske felt? Jeg vil i mit speciale dog have fokus på, hvordan ekspertopfattelsen er ifølge modus 2 verden set ud fra et dansk perspektiv Problemformulering Hvad kendetegner teorien omkring ændringen fra modus 1 til modus 2? Hvad kendetegner udviklingen i vidensproduktion fra modus 1 til modus 2 set ud fra et dansk perspektiv? Hvordan defineres en ekspert i journalistisk sammenhæng, og hvilke kriterier der er i spil? Hvilke aktuelle begrundelser er der for at bruge eksperter inden for journalistikken? Hvordan er den praktiske arbejdsdeling mellem forskerne og journalisterne? Hvor går grænsen for en samfundsvidenskabelig forskers udtalelser som ekspert? I hvilken udstrækning er der forskelle og lighedspunkter mellem modus 2 og det journalistiske ekspertbegreb? 2. Metodeafsnit Metodeafsnittet er opbygget således, at der først bliver beskrevet hvilke metodiske overvejelser, der ligger til grund for undersøgelsen af problemformuleringen. Så bliver der gjort rede for hvilke overvejelser, der ligger bag interviewet, og hvem, der er blevet 2

6 interviewet, og hvilken betydning det har for undersøgelsen. Dernæst bliver det forklaret, hvordan interviewguiden er blevet udformet, og hvorfor det vurderes, at det kvalitative interview er det rette for denne undersøgelse, og om der derigennem er begrænsninger ved denne undersøgelsesmetode Metodiske overvejelser I hvilken udstrækning er der forskelle og lighedspunkter mellem modus 2 og det journalistiske ekspertbegreb? Hvordan har min vej været gennem dette emne, og hvorfor og hvordan har jeg taget de valg, jeg har taget? For at komme ind til en forståelse og kunne sætte ord på begrebet ekspert. Hvordan skal dette begreb forstås i en journalistisk verden og er der en sammenhæng med den vidensproduktionsmetode, som hedder modus 2? Dette fører videre til hvilken metode, jeg har brugt til indsamling af data, og derefter hvilken metode jeg har valgt til at analysere mine data. Der findes forskellige former for enkeltinterview 2 inden for kvalitative metoder. Der er researchinterview, det åbne interview, det semistrukturerede interview og det strukturerede interview. Det kan ofte være en fordel at bruge flere interviewmetoder for at få uddybet sin viden for at få indblik i de indsamlede data. Jeg har valgt en blanding af researchinterview og det semistrukturerede interview. I mine interviews bruger jeg researchinterviewformen til at indsamle viden omkring mit emne og derigennem skabe en forståelse for, hvad der ligger til grund for problemstillingen i mit speciale. Selve strukturen i mit researchinterview er bygget op over den semistrukturerede interviewform. Forstået på den måde, at der er en rød tråd i opbygningen af interviewguiden, og at jeg under interviewet stiller opklarende spørgsmål for at få en større forståelse for nogle af svarene. Jeg har således udarbejdet en tilnærmelsesvis standardiseret spørgeguide, hvor jeg på forhånd har formuleret og prioriteret en række spørgsmål i forhold til specifikke, relevante temaer. Til indsamling af data til dette speciale har jeg valgt at bruge metoden: det kvalitative interview til indsamling af primærdata og mine litteraturstudier (videnskabelige artikler 2 Lungholts, Henriette og Metelmanns, Paul (2010) s. 47 3

7 og avisartikler) som sekundærdata. En nærmere uddybning af dette følger nedenfor. Metoden, jeg har valgt at analysere mine primærdata med, har jeg fundet frem til ved at tage udgangspunkt i min interviewguide og de svar, jeg har fået via mine interviews, derigennem har jeg undersøgt, om der er lighedspunkter mellem de svar, interviewpersonerne har givet mig i interviewene, og hvor der eventuelt er divergerende svar. Mine sekundære data dvs. mine litteraturstudier har jeg brugt som udgangspunkt for at kunne få et overblik over, hvordan ekspertbegrebet indtil videre er beskrevet af forskere som fx Erik Albæk inden for det journalistiske og samfundsvidenskabelige felt. For at kunne besvare spørgsmålene om, hvad der kendetegner teorien om ændringen fra modus 1 til modus 2 i den internationale teori, og hvad der kendetegner udviklingen i vidensproduktion fra modus 1 til modus 2 i dansk perspektiv, vil jeg undersøge hvilke grundlæggende træk, der er i udviklingen. Det vil jeg gøre ved kort at redegøre for de retninger, der findes inden for nytænkningen af vidensproduktion. Derefter forklarer jeg, hvordan vidensproduktion har ændret sig fra modus1 til modus 2, og hvordan denne udvikling kan karakteriseres. Dette gør jeg ved at tage udgangspunkt i en artikel i DF revyen (2006) af Michael René Kristiansson, hvor han sammenligner de to modi. Jeg har også brugt Michael Gibbons et al s bog The new production of knowledge fra 1994 til at forklare hvad det ligger bag denne teori. Jeg har så i analysen set på hvad de skrivende medier, der ligger i infomedias database har skrevet om udviklingen set i forhold til at få denne vidensproduktion ind i det danske perspektiv. For at kunne besvare spørgsmålet om hvordan en ekspert defineres i journalistisk sammenhæng og om hvilke kriterier, der er i spil, vil jeg bruge de interviews, jeg har foretaget, for at kunne undersøge definitionen af ekspertbegrebet nærmere. Grunden til at jeg har valgt at bruge et kvalitativt interview er, at jeg vil undersøge mine interviewpersoners holdning til og erfaring med ekspertbegrebet, og hvordan de definerer dette. Hvordan er den praktiske arbejdsdeling mellem forskerne og journalisterne? For at besvare dette spørgsmål har jeg anvendt Gitte Meyers PhD afhandling fra 2005 Offentlig fornuft? Videnskab, journalistik og samfundsmæssig praksis. I denne afhandling gør Gitte Meyer blandt rede for, hvordan arbejdsdelingen er mellem journalister og videnskaben dvs. forskerne. 4

8 For at kunne undersøge hvilke aktuelle begrundelser der er for at bruge eksperter inden for journalistikken, har jeg anvendt materiale fra et interview med lektor Lars Bjerg, ansat ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Lars Bjerg underviser i kildekritik og derigennem brugen af eksperter. Jeg bruger Mogens Meilby til at fortælle om, hvordan journalister bliver uddannet til at bruge eksperter, da Mailbys bog opstiller de journalistiske metoder i Skandinavien. Dette udsagn vil jeg så holde op imod de udtalelser, jeg har fået fra Lektor Lars Bjerg. Derudover har jeg anvendt Erik Albæk, Peter Munk Christiansen og Lise Togebys bog Eksperter i medierne. Denne bog er en del af en serie om magtudredning, hvor det officielle navn er En analyse af demokrati og magt i Danmark, som folketinget iværksatte i I denne bog bliver der kvantitativt gjort rede for udviklingen af mediernes brug af eksperter fra Jeg anvender desuden Erik Albæks videnskabelige artikel fra 2011 The interaction between experts and journalists in news journalism. For yderligere at få besvaret spørgsmålet om mediernes brug af eksperter anvender jeg også materialet fra et interview med professor Erik Albæk fra Center for Journalistik under Institut for Statskundskab på SDU 3. Erik Albæk har været med til at lave en magtudredning dvs. en analyse af demokrati og magt i Danmark, udkommet i I denne undersøgelse beskæftiger Erik Albæk sig netop med ekspertbegrebet ud fra mediernes brug af eksperter i praksis. Hvor går grænsen for en samfundsvidenskabelig forskers udtalelser som ekspert? For at kunne besvare dette spørgsmål har jeg medtaget Marlene Wind sagen, som handler om nogle udtalelser, som Marlene Wind er kommet med, og som nogle forskere og politikere mente var kritisable pga. eksempelvis hendes sprogbrug. Nogle mente, det var politiske udtalelser, hun var kommet med. Jeg har taget en periode på en måned og set hvad der er skrevet om sagen i tre store skrivende medier, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken og derigennem set på hvilke kritik punkter der kommet, og derigennem set om der kan opstilles en grænse for en samfundsvidenskabelig forskers udtalelser. Jeg vil også sammenligne med de data, jeg har fået ud af mine interview med materiale fra undersøgelsen af Marlene Wind sagen. Desuden vil jeg undersøge, 3 5

9 hvordan troværdigheden i Marlene Winds udtalelser falder ud i forhold til Claus Holms teori om forskningskommunikationens ideal- og forfaldsformer. Min specialeopgave er en komparativ analyse, hvor den journalistiske brug og definition af eksperter sammenlignes med begreber med tilknytning til modus 2 vidensproduktionstankegangen. 2.2 Teoretisk grundlag for interviewene Mit interviewdesign er bygget op på Steinar Kvales (1997), samt Lungholts og Metelmanns (2010). Der bliver benyttet kvalitative interviews som empirisk baggrundsmateriale dels for de teorier, jeg beskæftiger mig med, og dels til at belyse de fænomener, der diskuteres inden for ekspertbegrebet. Grunden til at jeg har valgt at bruge netop denne form for interview er, at den desuden fungerer som afsæt til at underbygge de andre undersøgelser, der bruges i denne specialeopgave, idet interviewene giver mig viden om det område, jeg vil undersøge nærmere. Desuden har denne viden gjort det muligt for mig at præcisere og udvælge de delområder, der er problematiseret i forhold til min problemformulering. 2.3 Baggrunden for udvalg af interview personer. Jeg har forsøgt at komme til at tale med de tre uddannelsessteder for journalister nemlig Medie- og Journalisthøjskolen i Århus, RUC s journalistuddannelse og SDU s journalistuddannelse. Det er kun lykkedes for mig at få en aftale igennem med Medieog Journalisthøjskolen i Århus. Jeg skrev til de respektive uddannelsessteder og spurgte, om de kunne sætte mig i kontakt med en underviser, der underviser i brugen af eksperter. På Medie- og Journalisthøjskolen fik jeg anvist Lars Bjerg 4, da han underviser i kildekritik, og på SDU fik jeg anvist Erik Albæk, som har ekspertise inden for udviklingen omkring journalisters brug af eksperter i medierne. Han underviser dog ikke journalisterne i det på SDU. På RUC fik jeg også anvist en forsker, der underviser i kildekritik på RUC, men forskerne ville ikke være med, da jeg kom ind på modus 2 vidensproduktion, da vedkommende ikke mente at være tilstrækkeligt inde i 4 6

10 problematikken omkring denne modus, da mit forskningsspørgsmål var formuleret på en sådan måde, at det gav anledning til misforståelse. For at kunne se på hvordan ekspertbegrebet opfattes af forskerne, har jeg interviewet professor, Dr phil. Anker Brink Lund 5 fra Department of Business and Politics på CBS. Anker Brink Lunds primære forskningsområder er Media Management, Political Communication, Corporate Communication og Stakeholder Relations Kort beskrivelse af spørgeguiden Min indgangsvinkel til disse interview er en hypoteseafprøvning. Min hypotese er, at skiftet fra modus 1 til 2 har påvirket den journalistiske brug af eksperter. Interviewpersonerne blev informeret om, hvad opgavens problemformulering var, og det var tilnærmelsesvis den samme som den, der står i min problemformulering i afsnit 1.2. Grunden til, at det kun tilnærmelsesvis er den samme problemformulering skyldes, at min problemformulering i afsnit 1.2 er blevet mere præciseret i forhold til problemet. Se spøgeguide i bilag Forløbet af det kvalitative interview samt begrænsninger ved det. Mine interview med lektor Lars Bjerg og med professor Erik Albæk er bygget over samme røde tråd i min interviewguide, men da mine interview er et semi-strukturerede, er der opstået nye spørgsmål til hver af de interviewede under interviewene. Dette gør, at jeg stiller de spørgsmål, der står i interviewguiden, og undertiden spørger ind til bestemte aspekter, men med udgangspunktet i interviewguiden. Interviewet med professor Anker Brink Lund er bygget over en anden interviewguide, idet jeg stiller spørgsmål til ham i hans egenskab af forsker. 3. Teoriafsnit I dette afsnit vil jeg redegøre for de teorier, som jeg har anvendt. Først kommer der en redegørelse, for hvilke retninger der er inden for den nye tænkning af vidensproduktion, og eventuel kritik af denne ny tænkning af vidensproduktion. Derefter kommer der en 5 7

11 kort redegørelse af bevægelse fra modus 1 til modus 2, så bliver der opstillet hvilke kendetegn, der er ved modus 2, og hvordan tænker modus 2 ekspertrollen. Så vil jeg redegøre for hvilke overvejelser, som journalisterne lægger til grund for deres brug af eksperter i medierne. Så kigger jeg på hvilken rolle forskeren har i demokratiet og til sidst hvad siger den kvantitative undersøgelse, som Erik Albæk et al. om udvikling af brugen af eksperter i medierne Forskellige retninger inden for ny tænkning af vidensproduktion Ifølge den videnskabelige artikel Re-thinking new knowledge production: A literature review and a research agenda af Hessels og Lente fra 2008 kan der opstilles forskellige alternativer inden for ny tænkning om vidensproduktion. Iflg. denne artikel eksisterer der 7 retninger: Finalisation science, Strategic research/strategic science, Post-normal science, Innovation systems, Academic capitalism, Post-academic science og Triple Helix. 6 Den retning eller det alternativ, jeg har valgt, er Gibbons opfattelse af modus. Grunden til, at jeg ikke har valgt modus 3, er, at det er så ny en retning inden for den teoretiske gentænkning af vidensproduktion, at denne tænkning er så ny, at der ikke er beskrevet noget om den i den offentlige presse i Danmark. Derfor har jeg valgt denne retning og ikke den nye retning Triple helix. Der er diskussion omkring hvorvidt der er tale om en ny retning inden for vidensproduktionsområdet, eller om der er tale om gamle vin på nye flasker. Denne diskussion er også noget der bliver behandlet i de ovennævnte videnskabelige artikler af Hessels og Lente hvor de sammenfatter kritik, som forskellige forskere har opstillet. Jeg vil nu beskrive nogle af kritikpunkterne fra Hessels og Lentes videnskabelige artikel. Et af disse kritikpunkter kommer fra flere forskere, som kommer med følgende kritik, nemlig at der sker en ukritisk blanding af det deskriptive og normative indhold i ny produktion af viden 7. Hessels og Lente beskriver også i artiklen at, en forsker ved navn Benoit Godin taler om at modus 2 er mere en politisk ideologi end en beskrivende teori, samt at samme forsker mener at nogle læsere af den nye 6 Hessels, Laurens K. og Lente, Harro van (2008) s Hessels, Laurens K. og Lente, Harro van (2008) s

12 produktions af viden vil kunne tolke det sådan at, den gamle måde at producere viden på er forkert og den traditionelle akademiske vidensproduktion dermed forkastes Fra modus 1 til modus 2 I 1994 udkom bogen The New Production of Knowledge, hvor Gibbons står som akademisk koordinator for denne bog. Sammen med et hold fremtrædende videnskabsmænd iflg. Gibbons beskrivelse som medforfattere stiller Gibbons en hypotese op omkring, at der er sket en forandring af vidensproduktionen fra modus 1 til modus 2. Ifølge disse fremgår det, at modus 1 ikke er erstattet af modus 2, men at begge retninger eksisterer parallelt. Modus 2 er den nye gentænkning af vidensproduktion. Ifølge modus 2 vidensproduktionstilhængerne er der sket en udvikling af, hvordan vidensproduktion bliver til. Dette begreb kalder de modus 2, og dermed mener de, at der har været en modus 1. Til at kunne beskrive denne forskel på modus 1 og modus 2, har jeg anvendt Michael René Kristiansons artikel fra Dansk Forskningsbiblioteksforenings tidsskrift DF revy, som beskriver denne forskel. Modus 1 er det, der kaldes den traditionelle forsknings vidensproduktion. Denne vidensproduktion bygger på et relativt lukket akademisk system. 9 Hvorimod at modus 2 vidensproduktion bygger på en interaktion mellem mange aktører. Det vil sige, at man i modus 1 i højere grad arbejder i et akademisk fagfællesskab af personer med samme faglige fokus, hvor man mere i modus 2 har samarbejde med personer fra flere forskellige vidensproduktionsområder. Man kan også tænke på modus 1 som en viden, der for det meste bliver inden for traditionelle institutioner, og hvor denne viden engang imellem kommer videre til samfundet. Hvor modus 2 viden mere arbejder sammen med samfundet kom med eksempel, og derved bliver viden hurtigere spredt gennem denne vidensproduktion til samfundet. Ifølge Gibbons kan der ikke længere drages en klar grænse mellem de to måder at producere viden på. Dette har Gibbons beskrevet nærmere i en videnskabelig artikel med titlen Science s new social contract with society : 8 Hessels, Laurens K. og Lente, Harro van (2008) s Kristiansson, Michael René (2006) s. 18 9

13 For example, there are no longer clear demarcation lines between university science and industrial science, between basic research, applied research and product development, or even between careers in the academic world and in industry. 10 I artiklen opstilles der et skema over hovedpunkterne ved modus 1 og modus 2 vidensproduktion, hvoraf det fremgår, at den væsentligste forskel mellem de to moduser er at vidensproduktion er blevet mere praktisk orienteret end tidligere tilfældet og at man samarbejder mere på tværs af de forskellige vidensområder og den virkelige verden. Med den virkelige verden menes den verden, der befinder sig uden for den akademiske verden. Gibbons opstiller i samme artikel disse hovedpunkter i forhold til de to modi. 11 Jeg har oversat dem til dansk. FUNKTIONER MODE 1 MODE 2 DEFINITION OG PROBLEMLØSNING I forbindelse med overvejende akademisk interesse for en videnskabeligt samfund. I en ansøgning sammenhæng. På grundlag af en høring af forskellige interesser INDEN FOR FORSKNING Disciplinær, homogen. Tværfaglig, heterogen. Midlertidig samarbejde om MODE AF Hierarkisk, specialiseret. et problem, og institutioner ORGANISATION i flere steder på én gang. FORMIDLING AF RESULTATER FINANSIERING SAMFUNDSANSVAR KONSEKVENSANALYSEN KVALITETSKONTROL AF RESULTATER Institutionelle kanaler. Væsentlige institutionelle. Efterfølgende, ved fortolkning eller formidling af resultater. Hovedsageligt ved "peer review", kontrollen for den videnskabelige bidrag af enkeltpersoner. I netværket. I produktion Så i virksomheden. Ved at om konfigurere omkring nye emner Monteret på et projekt, fra en bred vifte af offentlige og private kilder. Ex ante, ved fastlæggelsen af problemer og indstilling forskningsprioriteringer. Kvaliteten er ikke kun videnskabelig. Den kontrol omfatter et sæt af intellektuelle interesser, sociale, økonomiske og politiske. 10 Gibbons, Michael (1999) s Gibbons, Michael (1999) s

14 I denne oversigt kan man ifølge Gibbons se de væsentlige forskelle på modus 1 og modus Baggrunden for modus 2 Modus 2 vidensproduktion er kendetegnet ved forskellige begreber som transdisciplinaritet, heterogenitet og organisatorisk diversitet, social ansvarlighed og refleksivitet og til sidst kvalitetskontrol. Nedenfor vil jeg komme med en kort beskrivelse af de forskellige kendetegn eller attributes, som Gibbons m.fl. kalder det i deres bog fra Transdisciplinaritet Det gælder om at sætte nogle rammer for samarbejde, så de forskellige fagområder kan finde en konsensus dvs. en fælles platform at arbejde ud fra. Dette kaldes også at arbejde transdisciplinært. I den transdisciplinære tankegang ligger, at man skal danne netværk mellem forskellige faggrupperinger og se på hvilke kompetencer, der er til rådighed og derigennem se på folks samlede færdigheder og ekspertiser. Inden for modus 2 gælder det om, når problemet er løst, at man derigennem kommer til en erkendelse, der kan udspringe til en ny problemstilling. Gibbons opstiller 4 kendetegn ved den transdisciplinære tankegang. For det første skal der udvikles en: distinct but evolving framework to guide problem solving efforts. 12 Denne ramme skal bygges på eksisterende viden herunder den teoretiske konsensus, der ikke blot hører til de forskellige discipliner, men bliver samlet til en fælles teoretisk konsensus gennem bidrag af viden fra de forskellige fagområder. For det andet skal den transdisciplinære viden udvikle sine egne: distinct theoretical structures, research methods and modes of practice 13 Dette skal gøres på en måde, så det ikke kan henføres til eksisterende fagområder. For det tredje skal resultaterne kommunikeres ud i det transdisciplinære netværk og ikke kun kommunikeres ud via de traditionelle kommunikationskanaler. På den måde skulle 12 Gibbons, M., Limoges, C., Nowotny, H., Schwartzman, S., Scott, P. og Trow, M. (1994) s Gibbons, M., Limoges, C., Nowotny, H., Schwartzman, S., Scott, P. og Trow, M. (1994) s. 5 11

15 det sikres, at den fælles viden kan bruges til at danne fremtidige transdisciplinære samarbejder. For det fjerde er transdisciplinariteten karakteriseret ved at være dynamisk. Problemløsningen er hele tiden i bevægelse. Som i modus 1 bygger det ene resultat på det andet, men i modus 2 : the discoveries lie outside the confines of any particular discipline and practitioners need not return to it for validation. 14 Resultaterne i modus 2 kan kun bruges inden for den fælles ramme, den givne viden er opstået i og kan ikke henføres til de enkelte fagområder. Kommunikationen sker både gennem de officielle kanaler og de uofficielle. Her tænkes på de faglige fora og de mere socialt og praksisnære fora. Heterogenitet og organisatorisk diversitet. Det heterogene handler om forholdet mellem de færdigheder og erfaringer, som de personer, der deltager i problemløsningsteamet, bibringer til den fælles problemløsning. Sammensætningen af problemløsningsteametkan ændre sig over tid i forhold til problemets udvikling. Da disse forhold er dynamiske, er de ikke planlagt fra centralt hold. Modus 2 er præget af, at viden kan komme forskellige steder fra. Det gælder ikke kun fra højere læreanstalter og universiteter, men også fra forskningscentre, offentlige institutioner, industrielle forskningslaboratorier, tænketanke, konsulentvirksomheder etc. Linkene mellem de forskellige vidensproduktionssteder kan ske via forskellige sammenkædninger enten elektronisk, organisatorisk, socialt, uformelt eller gennem forskellige kommunikationsnetværk. Kombinationen af disse vidensproduktionssteder kan skabe rekombination og resammensætning til delfelter, som kan danne grundlag for nye former for nyttig viden. Over tid vil der kunne ske en flytning af vidensproduktionen fra traditionelle disciplinære fagfelter til nye samfundsmæssige sammenhænge. Nogle karakteristika for disse nye sammensætninger af vidensproduktion er, at de vil danne midlertidige arbejdsteams og netværk, og at disse 14 Gibbons, M., Limoges, C., Nowotny, H., Schwartzman, S., Scott, P. og Trow, M. (1994) s. 5 12

16 nye sammensætninger vil opløse sig selv, når det givne problem er løst eller er blevet omdefineret. Social ansvarlighed og refleksivitet. Det næste kendetegn handler om social ansvarlighed som en del af vidensproduktionen. Dette er, hvor der en øget bevidsthed om, at der er forskellige måder, hvor der kan ske fremskridt inden for videnskab og teknologi. Dette kan muligvis øge den offentlige interesse og skabe et øget antal i gruppen, som ønsker at påvirke resultatet af forskningsprocessen. Den sociale ansvarlighed vil gennemsyre hele vidensproduktionsprocessen. Dette kan ikke kun ses i den måde, som resultater bliver fortolket og formidlet på, men det defineres også af problemet og opstilling af forskningsprioriteter. Kvalitetskontrol. Det sidste kendetegn inden for modus 2, som der er redegjort for i Gibbons bog fra 1994, handler om kvalitetskontrol af vidensproduktionen. Kvalitetskontrollen udgøres af et reviewsystem, der er sat sammen af et sæt kriterier, som afspejler en bredere social dvs. transdisciplinær sammensætning. Da kvalitetskontrollen i modus 2 er mere bredt baseret, betyder det ikke, at det nødvendigvis vil give en ringere kvalitet vidensproduktion Journalistiske arbejdsmetoder. Herunder om hvad der er skrevet om, hvordan journalister anvender eksperter Jeg kigger på de journalistiske arbejdsmetode gennem den måde, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, Mogens Meilby har stillet det op på i sin bog Journalistikkens Grundtrin fra Her stiller han ekspertens rolle op som en kilde til:.perspektiveringen til baggrundsoplysninger, forklaringer og kommentarer 15 Men det er ikke tilstrækkeligt, at en ekspert er en kilde til de førnævnte elementer, men ifølge Meilby handler det også meget om, hvordan eksperten formidler. Hvis en ekspert 15 Meilby, Mogens (2006) s

17 er god til at formidle, vil han/hun nok også blive benyttet af andre journalister. Derfor er Meilby interessant da han opstiller disse grundtrin Retorik og troværdighed Inden for de retoriske virkemidler ligger forskellige argumentationsmetoder for at få sit budskab ud. Det er logos, patos og etos. Logos er idealet inden for den videnskabelige retorik, logos er hvor der bliver anvendt logisk og saglig argumentation. 16 Brugen af patos er, hvor afsenderen appellerer til modtagerens følelser 17. Etos er, hvor afsenderen appellerer til modtageren ved at afsenderen prøver at fremstå troværdig 18. Når man som ekspert bruger disse retoriske virkemidler, er det især logos og etos der bliver brugt. Logos betyder, at man ved hjælp af logik og fremførelse af beviser overbeviser modtageren om, at det, man overbringer, er en valideret viden. Når en ekspert bruger etos, er det for at fremvise sin egen autoritet og derigennem forsøge at få modtagerens anerkendelse af sin viden. Eksperten, altså i dette speciale forskeren, hjælper journalisten til at vise troværdighed, da vi (befolkningen) tror mere på, hvad en professor påstår, ikke fordi det er sandt, men fordi professoren har større autoritet. 19 Inden for etosargumentationen har den sproglige udformning en stor betydning, da man med den udformning kan skabe genkendelse hos modtageren og skabe tillid til afsenderens argumentation og derigennem overbevise modtageren. Claus Holm opstiller i sin bog Forståelsens rasen fra 2006 et socialanalytisk kort over forskningskommunikation og de retoriske dyder. 16 Jensen, Leif Becker (2004) s Jensen, Leif Becker (2004) s Jensen, Leif Becker (2004) s Jensen, Leif Becker (2004) s

18 Figur 1: Claus Holms Forskningskommunikationens troværdighed abonnerer på et balanceideal 20 (I=Idealform / F=forfaldsform) Dette kort (se figur 1.) viser Claus Holms bud på fordelingen af ideal- og forfaldsformer. Kortet er, som vist, inddelt i fire felter. Feltet omhandlende stat skal vise forholdet mellem forskerens viden og brugernes intellektuelle kapacitet der, som bekendt, er nødvendig for at forstå den viden. Idealet er, at forskningen gøres sandhedsorienteret og ikke fremhæver modsætningen, også kaldet forfaldsformen, som er selvtilstrækkelighed. En selvtilstrækkelig forsker fremstår som en person, der i sin formidling benytter fagsprog, som vedkommende ville have gjort det internt i forskningsmiljøet. Næste felt omhandler civilsamfund, og søger at vise forholdet mellem forskerens formidling af viden og brugerens dygtighed indenfor det enkelte felt. Forskeren bør søge efter at formidle sagligt uden at blive for populistisk i sin tilgang. (Holms forfaldsform). I denne kontekst vil det betyde, at den populistiske tilgang er at skære det ud i pap, hvilket som oftest vil sige, at sagligheden forsvinder ud af sagens indhold. I nederste højre felt er marked placeret, som viser forholdet mellem forskerens videnskabelige formidling og brugerens muligheder for at gøre brug af denne ydelse. Idealet er for forskeren at vise anvendeligheden i forhold til brugeren. Forfaldsformen i dette felt er behagesyge, som skal forstås som en tilsidesættelse af forskerens 20 Holm, Claus (2006) s

19 ytringsfrihed eller faglige stolthed i en søgen efter at få en kontrakt. Det sidste felt personskab omhandler forholdet imellem forskerens formidling af viden og brugerens mulighed for at gøre brug heraf som ydelse 21. Idealet i dette felt er at gøre forskerens viden mere synlig på en ny og original måde. Modpolen i dette felt er eksponeringssyge, hvilket vil sige, at forskeren ikke kan forklare sin forskning inden for f.eks. et fjernsynsindslags fastsatte tidsramme og i stedet for viser, at vedkommende kan tage sig nydeligt ud. Det er derfor en balance imellem idealet af formidling og forfaldsformerne, som giver troværdighed Arbejdsdelingen mellem forskerne og journalisterne Gitte Meyer har skrevet en PhD-afhandling med titlen Offentlig fornuft? Videnskab, journalistik og samfundsmæssig praksis. I denne afhandling kommer Gitte Meyer blandt andet ind på arbejdsdelingen mellem journalister og videnskab. Hun har desuden fokus på samspillet mellem videnskab og journalistik. Hun beskriver journalistikkens opgave i forhold til videnskab således: At journalistikkens opgave i forhold til forskning og videnskab grundlæggende er en transportopgave er imidlertid gennemgående ikke til diskussion, hverken i eller uden for journalistikken, uanset om der er tale om specialiseret videnskabsjournalistik eller om journalistik i bredere almindelighed. 22 Hvis man skal forklare dette ud fra et vidensproduktionsmodus lægger dette op til modus 1, da der ikke er tale om et samarbejde, men mere om en videregivelse af den viden, som forskeren har produceret, eller som Gitte Meyer definerer journalistikkens opgave, netop som en journalistisk transportopgave. Gitte Meyer skriver blandt andet også om, at man inden for det naturvidenskabelige har forsøgt med forskellige nye måde at formidle på til almenheden. Et eksempel på et sådan tiltag kunne være stand-up-matematik på strøget i København. Gitte Meyer 21 Holm, Claus (2006) s Meyer, Gitte (2005a) s

20 skriver dog, at det er ikke ligefrem er en ny innovativ måde at formidle forskningen på, da det har været gjort før i tiden i 1700-tallet. 23 Gitte Meyer beskriver også, at der er sket en: bevægelse, som er foregået fra 1986 til 1999, har altså ført til, at videnskab ikke længere bare er noget, som skal fragtes, men også noget, der er kontroverser om, og som bruges i kontroverser. Videnskaben er inde i samfundet, men viden er fortsat det samme som videnskabelige facts, og kontroverserne cirkler rundt om fortolkning af disse facts. 24 Dette kan fortolkes på den måde, at viden og videnskaben er flyttet ud af elfenbenstårnet og nu i højere grad interagerer med det omgivende samfund, end det har været tilfældet tidligere. Dette ligger i tråd med rykket fra modus 1 til modus 2 vidensproduktion, da modus 2 vidensproduktion lægger op til, at der skal produceres viden for og til det samfund, som der leves i. Gitte Meyer beskriver de 2 roller, som eksperten og journalisten har som en proces, hvor forskeren og journalisten i fællesskab når frem til et fælles vidensprodukt. Dette viser følgende citat: Ideelt set er samtalen mellem journalist og forsker en proces, hvor begge parter kan blive klogere, og hvis produkt er en tekst, som hverken journalist eller forsker kunne have lavet alene eller overhovedet ville have fundet på af sig selv. 25 Dette kan også forstås som en transdisciplinaritet mellem to discipliner, der laver en vidensproduktion sammen Brugen af eksperter i de trykte medier Som nævnt i metodeafsnittet vil der blive beskrevet dele fra professor Erik Albæk m.fl. undersøgelse Eksperter i medierne fra 2004 samt nyere videnskabelige artikler fra professor Erik Albæk, som viser samme tendens. Jeg har valgt at tage professor Erik 23 Meyer, Gitte (2005a) s Meyer, Gitte (2005a) s Meyer, Gitte (2005b) s

21 Albæks forskning med i mit speciale, da denne undersøgelse af brugen af eksperter i de trykte medier er en undersøgelse, der er blevet brugt af andre også udenlandske forskere, da denne undersøgelse er en af de første, der er lavet vedrørende stigningen i brugen af eksperter i medierne. I denne undersøgelse defineres eksperter som personer, der er uafhængige af magthaverne og påvirkninger fra samfundet. For at eksemplificere dette nævnes, at en politiker eksempelvis ikke kan anses for at være ekspert ud fra denne definition, fordi politikeren har sagkundskaben, men skal tage hensyn til at vedkommende skal genvælges ved næste valg. En uafhængig ekspert har ikke det pres på sig, at vedkommende skal tage hensyn til hvilken virkning ekspertens udtalelser har på vælgerne. Denne definition bygger forfatterne af bogen deres undersøgelse op omkring. Ifølge Erik Albæks undersøgelse Eksperter i medierne, som jo undersøger udviklinger i brugen af eksperter i de tre store landsdækkende trykte medier Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken. Tabel 1. Antal artikler, hvori der indgår forskere 26 Hvis man kigger på tabel 1, viser denne en udvikling i antallet af artikler, hvori der indgår forskere. Tabel 2. Forskere opdelt efter videnskabeligt hovedområde. Pct. af alle eksperter Albæk, Erik, Christiansen, Peter Munk og Togeby Lise (2004) s

22 I tabel 2 vises, hvordan udviklingen har været i de forskellige fagområder inden for de forskellige videnskaber. Det, som springer mest i øjnene er, hvordan udviklingen i brugen af eksperter inden for det samfundsvidenskabelige fagområde er steget fra 1960 erne til begyndelsen af det nye årtusinde. Der er sket en stigning på 32% på 40 år. En grund til denne stigning kunne være, at det samfund vi lever, i er blevet mere kompleks, og at vi har derfor brug for eksperter/forskere, der kan hjælpe os med at analysere og kommentere på det, der sker i vores samfund, og hvad dette har af betydning for os. I mit analyseafsnit vil jeg komme ind på problematikken omkring hvilke problemer, der kan være i brugen af samfundsvidenskabelige forskere. Tabel 3. Hvad udtaler forskeren sig om? Pct. 28 Når man ser på tabel 3, viser den, at det stadig er forskerens egen forskning, der formidles, men at der også er sket en udvikling i at kommentere andre former for viden. Dette ligger i tråd med udviklingen i samfundet, som er karakteriseret ved, at der er også nu kommer mere viden, der er produceret uden for universitet. Procenten af kommentering af politiske beslutninger er også steget, men hvor grænsen for en ekspertudtalelse og en politisk udtalelse ligger, vil undersøge nærmere i mit analyseafsnit 4.2., hvor jeg ser på Marlene Wind sagen fra 2011, hvor nogle mente, at denne grænse blev overskredet. 27 Albæk, Erik, Christiansen, Peter Munk og Togeby Lise (2004) s Albæk, Erik, Christiansen, Peter Munk og Togeby Lise (2004) s

23 4. Analyseafsnit Dette afsnit er opdelt på den måde, at jeg vil komme med en definition af en ekspert i de journalistiske medier især inden for de trykte medier, og desuden vil jeg se på hvilke kriterier, der spiller ind for i definitionen af en ekspert. Derfor er der først et sammendrag af de tre interview, jeg har lavet, og derefter kommer der ud fra dette sammendrag en liste over definitioner og kriterier for, hvad der kendetegner en ekspert. Derefter bliver der undersøgt hvilken kritik, der har været efter Marlene Wind sagen fra 2011, og hvor langt kan en samfundsvidenskabelig forsker gå i forhold til, hvornår bliver det en politisk udtalelse, og hvornår der er tale om forskning. Inden diskussionen om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem modus 2 vidensproduktion og den måde, eksperterne bliver brugt i dag, kigger jeg på, hvad der er blevet skrevet om indførelse af modus 2 i det danske perspektiv Hvilke kriterier definerer en ekspert? Nedenfor i de næste 3 følgende afsnit vil jeg udlægge de interviews, jeg har foretaget til dette speciale, som er opdelt i temaer, som er beskrivelse af en ekspert, brugen af en ekspert, tilgængeligheden af en ekspert og troværdigheden omkring en ekspert. Interviewpersonerne er introduceret i metodeafsnittet Lars Bjergs udlægning af ekspertbegrebet. Interviewet med Lars Bjerg er foretaget face to face på hans kontor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus i maj Beskrivelse af en ekspert Lars Bjerg udtaler, at det er svært generelt at svare på, hvordan journalister bruger eksperterne. Ifølge Lars Bjerg uddanner Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus ikke journalisterne til, hvordan de decideret skal bruge eksperter, men hvordan de skal forholde sig kritisk til kilderne. Lars Bjerg udtaler, at det under området Kildekritik drejer sig om, at: Folk skal udtale sig om det, de har forstand på, eller det, de har kompetence til. Med ordet folk mener Lars Bjerg eksperter. Lars Bjerg beretter videre om, at undervisningen opdeler kilderne i eksperter, parter og erfaringspersoner. Han kommer med et eksempel på, hvordan samme person kan udgøre forskellige kilder i forskellige situationer. Bjerg bruger et eksempel på en professor i strafferet, som man 20

24 kan bruge som ekspert inden for det strafferetslige område, eksempelvis for at finde ud af hvor lang tid man må varetægtsfængslet. I en anden situation kunne man bruge forskeren som part i en sag eksempelvis, hvis han udtaler sig om utilfredshed med bevillinger til forskningen. Men forskeren kan også bruges som erfaringsperson, hvis han eksempelvis har støvallergi, og udtaler sig om, hvad en eventuel nedskæring på rengøring har af konsekvenser for hans støvallergi. Lars Bjerg beskriver også om en prototype eller idealet for en ekspert. Det er en forsker, der har 25 års viden om et felt og ikke har nogen økonomiske eller karrieremæssige interesser i noget som helst. Sandheden er hans pejlemærke. Men Lars Bjerg tilføjer, at en sådan ekspertdefinition er en illusion. Brugen af eksperter Lars Bjerg beskriver også om, at man som journalist skal være opmærksom på i hvilke situationer, man skal bruge eksperter. Man skal ikke skyde for højt. Men heller ikke for lavt, så man ikke får den viden, man har brug for. Bjerg kommer med et eksempel på dette, hvis man skal have noget basal viden om nyrernes funktion, så skal man ikke spørge en specialist i vandcyster på nyrerne, men eksempelvis en praktiserende læge. Noget andet, som journalister skal være opmærksom på, siger Bjerg, om hvor eksperten får sin viden fra. Dette skal man vide for at kunne verificere ekspertens udtalelser. Bjerg kommer med et eksempel på en forsker muligvis sociolog fra Aalborg Universitet, der udtalte sig om rockerbanderelationer, men hans udtalelser viste sig iflg. Bjerg sig i påfaldende grad at være almenheder, da forskerens fagområde iflg. Bjerg var døden og menneskets forhold til døden. Lars Bjerg beskriver også om, at der er forskel på, hvordan eksperten bliver brugt i forskellige medietyper, altså om det drejer sig om trykte eller om elektroniske medier. Der er mere tid i de trykte medier til et interview end på de elektroniske. De elektroniske medier skal have en ekspert, der kan formulere sig, altså en sprogbruger, som rammer bredt i den brede befolkning. Eksperter kan også blive slidte, hvis de bliver brugt for meget i medierne. 21

25 Ifølge Lars Bjerg bruger man også eksperter forskelligt, alt efter om de skal bruges i forbindelse med en grundresearch eller med en videre research. I grundresearch ligger, at man som journalist prøver at få en grundviden omkring et emne, og at man derfor kan have brug for en ekspert til at kunne få en viden, for at journalisten kan sikre sigt, at vedkommende journalist har forstået emnet og dets aspekter korrekt. Eksperters tilgængelighed Lars Bjerg mener også, at forskerne er blevet mere villige til at udtale sig i forhold til før i tiden, hvor der var en anden respekt omkring forskerne og hvor forskerne, ifølge Lars Bjerg, ville have, at man dvs. journalisten var på samme intellektuelle niveau som forskerne. Så der var tale om, at forskerne ville have, at man skulle kunne deres sprog og have forståelse for grundaspekterne inden for emnet. Journalister fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus skal også lære at spørge de eksperter, de bruger, om, hvor de har deres viden fra. Dette skal de gøre, for at de kan vurdere, om eksperternes viden er evidensbaseret, eller som Lars Bjerg siger godtkøbssnak. Eksperters troværdighed Lars Bjerg siger endvidere, at etos også udgør et aspekt i brugen af eksperter i forhold til at vurdere deres troværdighed. Han taler om en ydre og en indre troværdighed. En forsker skal især i de elektroniske medier kunne vise en ydre troværdighed, så den, der lytter eller ser, vil kunne tro på det, som forskeren fortæller om. Eksperten kan på den anden side besidde en evidensbaseret viden, men fremstå utroværdig. Den indre troværdighed drejer sig, om en ekspert er værd at tro på i forhold til den viden, som eksperten besidder, det er en form for videnstroværdighed. Der er forskellige måder, eksperterne bliver brugt på, ud fra hvilket medie og medievirksomhed det drejer sig om. Hvis man skal lave en sammenfatning af, hvordan en ekspert kan defineres ud fra det materiale, der er kommet ud af interviewet med Lars Bjerg, så skal en ekspert defineres ud fra følgende kriterier: Forsker. Som ideal: Mange års samlet viden, Økonomisk og karrieremæssig uafhængig Kompetencer: Eksperter skal have viden om det, eksperten taler om. 22

26 Tilgængelighed: Eksperten skal være til at få fat på. Ydre troværdighed: Tro på det, som forskeren fortæller og indre troværdighed: eksperten er værd at tro på i forhold til den viden, som eksperten besidder Erik Albæk udlægning af ekspertbegrebet Interviewet med Erik Albæk er et face to face interview, som er foretaget på Hovedbanegården i København den 22. maj Beskrivelse af eksperter Hvordan definerer Erik Albæk ekspertbegrebet set ud fra sin undersøgelse, som også er den, han udtaler sig om i mit interview med ham. Han beskriver i interviewet, at en ekspert i hans undersøgelse i denne forbindelse er lig med en forsker. Han fortæller, at vi har i dag det problem, at der er flere og flere, der bliver kaldt eksperter, og som derved bliver placeret i ekspertens rolle. Han fortæller også, at hvis man ser det ud fra de klassiske kriterier, ville man ikke betegne dem alle sammen som eksperter. Han kommer med et eksempel: hvis der bliver vist en udsendelse om en kongelig begivenhed, så vil der være eksperter i både hatte, hunde etc. Når Erik Albæk skal definere, hvad en ekspert er, og hermed mener han, som han kalder det, de klassiske eksperter, så definerer han ekspertbegrebet ud fra, om folk enten har en lang teoretisk eller praktisk viden inden for deres område, og om de i deres fag orienterer sig mod andre fagfæller. De vil gerne have, at den andre fagfæller viser dem respekt, og de er uafhængige altså, at de ikke får en ordre fra deres ledelse om at mene noget bestemt. Albæk kommer med et eksempel på, at der også findes faggrupper, der har en specialiseret viden, men som ikke er uafhængige, eksemplet går på en embedsmand fra finansministeriet, som har forstand på beregning og tal omkring dette felt, men som kan få ordre fra en leder om, hvad han skal mene. Jeg spørger også om, hvordan Albæk forholder sig til arbejdssociolog Richard Sennetts opfattelse af, at man er ekspert i noget, hvis man har timers erfaring. 29 I sit svar 29 Hein, Helle Hedegaad (2010) s

27 på dette spørgsmål kommer Albæk ind på, at man skal passe på med, hvem man kalder eksperter, da ekspertbegrebet ellers kan miste sin værdi. Brugen af eksperter Ifølge Erik Albæk bruger journalisterne eksperterne til at få baggrundsinformationer og til at fortolke på et givet begivenhedsforløb. Han taler om, at eksperterne bliver brugt som sparringspartnere og undertiden bruges de også i selve historien i artiklen. Han fortæller også, at meget af det interview, der er blevet lavet, ikke bliver bragt i selve historien, da det bliver brugt som baggrundsviden for journalisten. Der findes også det, som journalister kalder erfaringseksperter, hvilket især er brugt af de elektroniske medier. Erik Albæk kommer med et eksempel på en erfaringsekspert. Det kan fx være en person, der har været ude for et trafikuheld og så fortæller om sine erfaringer omkring dette. Bankøkonomer er også erfaringseksperter, men Erik Albæk fortæller, at han tror, at journalister helst ville være fri for at bruge bankøkonomer, da de kan have interesse i, som han udtrykker det: at fremstille virkeligheden på en bestemt måde. Grunden til, at han mener, at de bruger bankøkonomerne er, at de nationaløkonomer, som han kender bliver kimet ned, som han siger, og så må journalisterne finde andre steder at finde denne ekspertise. Jeg spørger om hvis det nu er angivet, at bankøkonomen kommer fra en bestemt bank, om så det ikke vil give modtageren en viden om hvilken holdning, der ligger bag dennes udtalelser. Dertil svarer Erik Albæk: At det må man håbe, men at bankøkonomen stadig bliver brugt som ekspert. Han taler også om, hvad banker får ud af at blive brugt som eksperter, nemlig reklame. Bankerne kan på denne måde opnå en troværdighed, en form for etos både over for nuværende og kommende kunder. Men dette aspekt vil jeg ikke komme nærmere ind på i dette speciale. Ud over at forskerne bliver brugt som sparringspartnere, så bruger journalisterne dem også dramaturgisk dvs. i de tilfælde, hvor journalisterne laver selve historien, og hvor journalisterne så har brug for at få en konklusion, som journalisterne jo ikke selv kan komme med, da de skal forholde sig objektivt til historien. Det vil sige, at de låner forskerens autoritet til at kunne konkludere på historien. Albæk siger, at dette kaldes kompensatorisk autoritet. 24

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Dagens program 27.8.12

Dagens program 27.8.12 Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Vidensproducenters vilkår i det danske demokrati og ministeriernes brug af deres undersøgelser og rapporter

Vidensproducenters vilkår i det danske demokrati og ministeriernes brug af deres undersøgelser og rapporter Vidensproducenters vilkår i det danske demokrati og ministeriernes brug af deres undersøgelser og rapporter En undersøgelse af Beskæftigelses-, Integrations- og Socialministeriets brug af eksternt udførte

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Teknologifagets videnskabsteori. FIP teknologi 2015 Valby 2/12 og Holstebro 8/12 Pernille Kaltoft

Teknologifagets videnskabsteori. FIP teknologi 2015 Valby 2/12 og Holstebro 8/12 Pernille Kaltoft Teknologifagets videnskabsteori FIP teknologi 2015 Valby 2/12 og Holstebro 8/12 Pernille Kaltoft To (eller fire) fremmedartede fag i gymnasieverdenen Teknologi som fag og de tre teknikfag adskiller sig

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

metode på IT-Universitetet

metode på IT-Universitetet Velkommen til Formidling og metode på IT-Universitetet Efterår 2013 Dagens program 26.8.13 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Cand.tech i Maritim Teknologi

Cand.tech i Maritim Teknologi Cand.tech i Maritim Teknologi Indlæg om SDUs nye kandidatuddannelse Udvikling samt indhold Overvejelser, der er blevet gjort i forbindelse med at rette en kandidatuddannelse mod de maritime professionsbachelorer,

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere