God praksis viser vejen ud af energigælden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God praksis viser vejen ud af energigælden"

Transkript

1 Gennemførelse af energieffektivitetspolitikker i EU s medlemsstater Støttet af*

2 Tryk Denne brochure præsenteres i projektet: Energy Efficiency Watch Koordineret af: EUFORES a.i.s.b.l. Det Europæiske Forum for Vedvarende Energikilder Renewable Energy House Rue d Arlon B-1040 Bruxelles, Belgien Dr. Jan Geiss Lucia Bezáková Baseret på en gennemgang og dybdegående analyse af nationale energieffektivitetshandlingsplaner og på ekspertundersøgelser af energieffektivitet samt interviews Wuppertal Institute GmbH Dr. Ralf Schüle Thomas Madry Vera Aydin Jonas Fischer Jan Kaselofsky Thorsten Koska Carolin Schäfer-Sparenberg Lena Tholen Ecofys Germany GmbH Daniel Becker Nikolas Bader Doris Johnsen Med bidrag fra: Christiane Egger (O.Ö. Energiesparverband) Reinhold Priewasser (Universitetet i Linz) Michaela Kloiber (Universitetet i Linz) Lucia Bezáková (EUFORES) Nils Borg (eceee) Dominique Bourges (FEDARENE) Peter Schilken (Energy Cities) Bruxelles, Wuppertal, Køln, Berlin, Linz, februar 2013 *Forfatterne har det fulde ansvar for indholdet i denne brochure. Den afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI) eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for anvendelsen af oplysninger indeholdt heri. Kildeside 1: creativ collection/ccvision Grafik: 2

3 Forord Mange europæere har endnu ikke fuldt ud anerkendt betydningen af energieffektivitet. Sammen med vedvarende energi tager energieffektivitet imidlertid fat på tre vigtige politiske emner på én gang, nemlig klimabeskyttelse, energisikkerhed og muligheder for teknologisk lederskab for den europæiske industri. Claude Turmes Formand for EUFORES Medlem af Europa- Parlamentet Fiona Hall Næstformand for EUFORES Medlem af Europa- Parlamentet Viden, innovation og bæredygtighed er kerneelementer i den europæiske strategi for det 21. århundrede. Med hensyn hertil er EU fast besluttet på at skabe et ressourceeffektivt Europa med øget anvendelse af vedvarende energikilder, en moderniseret transportsektor, energieffektive bygninger og produkter samt grønne teknologier. I dokumentet Europa 2020: En europæisk strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst har EU-Kommissionen tildelt en bæredygtig energisektor en eksplicit rolle. Kommissionen skønner, at opnåelse af målet om 20 % fra vedvarende energikilder inden 2020 vil skabe ca nye arbejdspladser og sammen med målet om 20 % fra energieffektivitet over 1 mio. nye arbejdspladser. Energy Efficiency Watch -projektet blev iværksat for at støtte gennemførelsesprocessen for direktivet om energitjenester, i henhold til hvilket EU s medlemsstater skulle forelægge nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Dette var det første skridt på vej mod sammenhængende politiske pakker vedrørende energieffektivitet i EU s medlemsstater. Selve direktivet om energitjenester havde nogle åbenlyse strukturelle mangler, f.eks. en fælles beregningsmetode eller en rapporteringsskabelon samt et ambitiøst energisparemål. Derfor blev der vedtaget et nyt direktiv direktivet om energieffektivitet i 2012, som forpligter medlemsstaterne til bindende foranstaltninger. Energy Efficiency Watch -projektet blev introduceret efter gennemførelsen af de to første handlingsplaner, som var iværksat af EU-medlemsstater, og anvendt til indsamling af værdifuld markedsfeedback på gennemførelsen af energieffektivitetspolitikker via undersøgelser og bottom-up-analyse. Anni Podimata Næstformand for EUFORES Næstformand i Europa- Parlamentet Nu skal vi imidlertid se på det, vi har lært af gennemførelsen af direktivet om energitjenester, og anvende dette ved gennemførelsen af det nye direktiv om energieffektivitet. 3

4 Energy Efficiency Watch -projektet Formålet med Energy Efficiency Watch -projektet (EEWprojektet), der løber fra september 2010 til august 2013, er at fremme gennemførelsen af direktivet om energitjenester og direktivet om energieffektivitet. Projektet omfatter tre hovedelementer: Aktivering og høring af centrale netværk (nationale og europæiske parlamentarikere, embedsmænd, regionale og lokale netværk, borgmestre, eksperter, sammenslutninger, industrien osv.) Opbygning af viden via undersøgelser, spørgeskemaer og politisk gennemgang Formidlingsaktiviteter (f.eks. briefing, konferencer, brochurer). Adskillige organisationer med forskellig baggrund netværksorganisationer (EUFORES, eceee, Fedarene, Energy Cities), institutioner inden for anvendt forskning (Wuppertal Institute, Ecofys) og gennemførende kræfter (O.Ö. Energiesparverband) arbejder sammen for at fremme disse mål. Projektets hovedhjørnesten er en vurdering af den anden nationale energieffektivitetshandlingsplan (forelagt i 2011), en ekspertundersøgelse og dybdegående interviews med eksperter fra hver EU-medlemsstat. Målene for disse virksomheder er at fremhæve stærke og svage sider i de nuværende nationale energieffektivitetspolitikker, at identificere mangler i politikken og gennemførelsen samt afdække muligheder for yderligere foranstaltninger. Yderligere oplysninger om projektet og målene herfor samt om alle projektdeltagende aktører kan findes på EEW-projektets websted (www.energy-efficiency-watch.org). Denne brochure præsenterer resultaterne af de to vigtigste aktiviteter i EEW-projektet: Gennemgang af nationale energieffektivitetshandlingsplaner Eksperter fra Ecofys og Wuppertal Institute analyserede medlemsstaternes overordnede reguleringsramme for energieffektivitet og deres politikker for de forskellige sektorer (offentlig, transport, bygninger, husholdningsapparater, industri og tertiære sektorer). Kvaliteten af de nationale politiske pakker blev vurderet i forhold til en optimal politisk pakke baseret på bedste praksis i sektorerne. Energy Efficiency Watch -ekspertundersøgelse Kvantitativ undersøgelse i løbet af 2011 (655 besvarede spørgeskemaer). Dybdegående interviews gennemført i perioden fra april til september 2012 med mindst 3 eksperter pr. medlemsstat. 4

5 Kilde: PhotoDisc Tackling af mange udfordringer på én gang Energieffektivitet rummer store muligheder for at tackle de væsentligste europæiske udfordringer i det 21. århundrede på én gang. Energieffektivitet er et middel til at mindske klimaændringer at muliggøre en sikker energiforsyning uden at være henvist til import af fossile brændstoffer at holde energiomkostningerne for private husstande og virksomheder nede at blive teknologileverandør til hele verden, når effektivitetsteknologier eksporteres. Teknologiske muligheder og adfærdsændringer muliggør en væsentlig reduktion af det primære og endelige energiforbrug inden Fraunhofer ISI har beregnet, at i forhold til basislinjescenarier kan 67 % af det primære energiforbrug reduceres inden Sektoralt energibesparelsespotentiale i kraft af energieffektivitet. Kilde: Fraunhofer-ISI (2012) Energieffektivitetsforanstaltningers bidrag til klimabeskyttelse i EU frem til 2050 Mtep Primær energi Konverteringsbesparelser Besparelsespotentiale TR Besparelsespotentiale IN Besparelsespotentiale TE Besparelsespotentiale HH Transport Industri Servicesektor Husstande Fraunhofer ISI vurderer desuden, at 92 % af besparelsespotentialet vil være omkostnings-effektivt, hvilket betyder, at i betragtning af livscyklusomkostningerne vil besparelserne ved en næsten hvilken som helst energieffektiv mulighed overstige udgifterne hertil. På baggrund af resultaterne i denne undersøgelse vil den økonomiske værdi af de samlede mulige besparelser i 2050 beløbe sig til mere end 500 mia. EUR som beregnet i

6 Kilde: Rainer Sturm/pixelio.de Mindre befærdede veje I 2012 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU). Med ændringen af direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF), som trådte i kraft i maj 2006, har direktivet om energieffektivitet taget et skridt hen imod yderligere regulering og koordination af EU-medlemsstaternes aktiviteter på området energieffektivitet. Direktivet om energieffektivitet fastsætter retligt bindende foranstaltninger og definerer dermed specifikke bestemmelser for de forskellige energiforbrugende sektorer. I henhold hertil skal medlemsstaterne bl.a. fastlægge en langsigtet strategi for renovering af bygninger renovere 3 % af det samlede gulvareal i alle statsejede offentlige bygninger årligt fra og med 2014 gennemføre bestemmelser om grønne indkøb udarbejde en energisparepligtordning øge brugen af intelligente energimålere. fra er tilstrækkelige. Selv om direktivet om energieffektivitet gennemføres med succes som planlagt, er der en risiko for, at EU ikke vil nå sit energieffektivitetsmål i Det kan ikke tages for givet, at direktivet gennemføres fuldt ud, da analysen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner og den ledsagende undersøgelse afslørede, at der ofte kan konstateres mangler i gennemførelsen. Dette understreger, at der er behov for en holdningsændring, idet energieffektivitet alt for ofte betragtes som en byrde og ikke som en reel mulighed. Denne opfattelse betyder, at de politiske beslutningstagere gør meget lidt, og at der fortsat er mange åbne spørgsmål inden for energieffektivitetspolitikken. De gennemførte foranstaltninger mangler ofte at bevise deres sande potentiale. Endelig må det dog med tilfredshed konstateres, at dette også indebærer, at der stadig er mange muligheder for energieffektivitetspolitikken, og at de nationale energieffektivitetshandlingsplaner indeholder mange lovende tiltag. I henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester skal medlemsstaterne udarbejde nationale energieffektivitetshandlingsplaner, hvor der rapporteres om gennemførte energieffektivitetspolitikker og deres forventede virkninger. Medlemsstaterne skulle forelægge deres anden nationale energieffektivitetshandlingsplan senest i juni Energy Efficiency Watch -projektet vedrørte en analyse af indholdet heri. Mens direktivet om energieffektivitet med sikkerhed er et skridt foran, viser resultaterne af Energy Efficiency Watch -projektet, at de gennemførte politikker langt 6

7 Politiske pakker for endelige energiforbrugere Politiske pakker for leverandører af energitjenester Information f.eks. oplysningskampagner, mærkning, certifikater, energisyn Rådgivning og konsulentbistand f.eks. indledende rådgivning vedrørende bygninger Uddannelse og kvalitetssikring Markedsbaserede instrumenter og tjenester f.eks. kontrakter om energiydelser Støtte og finansiering Støtte til byggeri renovering, investeringer i effektive teknologier Regulering f.eks. energistandarder for bygninger og husholdningsapparater Netværk og frivillige aftaler Rammer for sikring af støtte og gennemførelses-infrastruktur (fonde, forpligtelsesordninger) Institutionelle foranstaltninger f.eks. energiagenturer Udformning af en optimal politisk pakke Udformning af sektorale politiske pakker En stor andel af energieffektivitets-potentialerne er økonomiske. Men barrierer for opnåelse af energieffektivitet hindrer gennemførelsen heraf. De væsentligste barrierer er bl.a.: Mangel på motivation og adgang til information (det er dyrt at få oplysninger om de mest energieffektive løsninger, og energieffektivitet er kun en af flere faktorer i forbindelse med indkøbsbeslutninger) Finansielle begrænsninger (midler til investeringer i energieffektivitet kan være knappe eller dyre for nogle investorer) Splittede incitamenter (modtageren af en investering i energieffektivitet er til tider ikke den, som skal betale for den) Manglende risikovillighed (tilbage-betalingsperioderne for investeringer i energieffektivitet er til tider lange, hvilket afstedkommer stor usikkerhed hos potentielle investorer). Forskning har vist, at energieffektivitetspolitik er mest effektiv, hvis forskellige typer af politiske instrumenter kombineres i omfattende sektorale politikpakker. Eksempelvis i bygningssektoren bør disse pakker henvende sig til de endelige forbrugere og opinionsdannere, private husstande og institutionelle investorer. Ovenstående figur viser de elementer, der indgår i disse politiske pakker, og som skal arbejde sammen med henblik på at tackle alle de førnævnte barrierer. Der sondres mellem to komplementære politiske pakker: I. Politiske pakker for endelige energi-forbrugere, som sigter mod at informere forbrugerne om mulighederne for energieffektivitet, at rådgive dem, at yde finansiel støtte og fastsætte reguleringsmæssige standarder II. Politiske pakker, som sigter mod forsyningssiden, f.eks. ved at uddanne ingeniører, arkitekter og håndværkere, idet der indføres markedsbaserede instrumenter, f.eks. en hvid attest, ved at fastlægge rammebetingelser for energitjenester, ved at sikre finansiering og ved at fremme netværkssamarbejde. Disse foranstaltninger skal suppleres med institutioner, der koordinerer og fremmer energieffektivitet (f.eks. energiagenturer). Både denne brochure og 27 landerapporter ligeledes udarbejdet inden for rammerne af Energy Efficiency Watch - projektet giver mange tips til, hvordan der kan udformes gode foranstaltninger. Politiske beslutningstagere kan nu anvende vores vurdering af deres respektive medlemsstats energieffektivitets-politik og finde inspiration til, hvordan det pågældende lands politiske pakke kan forbedres ved at tilføje eller ændre foranstaltninger. 7

8 Kilde: Katharina Wieland Müller /pixelio.de Overordnet ledelsesstruktur Sektorale politikker skal indarbejdes i en overordnet ledelsesstruktur, der bidrager til at forstærke deres virkninger. En ideel overordnet ledelsesstruktur består af følgende elementer: Energiagenturer, som har til opgave at iværksætte og koordinere aktiviteter og foran-staltninger samt at fungere som mellemled. Energieffektivitetsforpligtelser eller hvide attester, som pålægger kraftværker en forpligtelse til at opfylde et bestemt energisparemål. Energieffektivitetsfonde, som yder den finansielle støtte, der er nødvendig for investeringer i energieffektivitet. Gunstige rammebetingelser for energitjenester. Energitjenester fremmer investeringer i energieffektivitet, da start-investeringsomkostningerne bæres af tredjepart og tilbagebetales med den økonomiske værdi af energibesparelsen. En deltagelsesproces, som bidrager til at tage højde for interessenternes holdninger. Resultater af ekspertundersøgelsen: Ved en vurdering af de forskellige medlemsstaters overordnede ambitioner for at forbedre den nationale energieffektivitetspolitik varierede resultaterne betydeligt. Følgende tre medlemsstater anses for at være de mest ambitiøse: Danmark, Luxembourg og Finland. Uafhængigt af basislinjen blev eksperterne også spurgt om, hvilke lande der havde gjort de største fremskridt i de seneste tre år. Eksperterne nævnte her Estland, Finland og Malta. Eksempel på god praksis: Danmark For at nå sine ambitiøse energieffektivitetsmål har Danmark truffet adskillige overordnede foranstaltninger. Energistyrelsen er hovedaktøren, der koordinerer og gennemfører danske energieffektivitetspolitikker, og har derfor betydelige kompetencer. Energiselskaber i Danmark skal yde deres bidrag til opnåelsen af energieffektivitets-målene, hvilket sikres gennem et krav om energibesparelser. Derudover yder Center for Energibesparelser statsstøtte til energieffektivitet i private husstande, den offentlige sektor og private virksomheder. Disse foranstaltninger suppleres eksempelvis af afgiftsforhøjelser på fossile energikilder. 8

9 Politisk køreplan Langsigtede mål (2050) og strategi Koordination/støtte Energi-agenturer Energi-tjenester Horisontale foranstaltninger Bærende søjler for en optimal overordnet ledelsesstruktur Overordnet ledelsesstruktur Eksempel på god praksis: Frankrig Med hensyn til udformningen af en overordnet ledelsesstruktur kan Frankrig kaldes et eksempel på god praksis. Man har udviklet en langsigtet strategi i samarbejde med samfundsaktører såsom ngo er, arbejdsgivere og fagforeninger, samt med kommunerne. Dette sikrer bred accept af målene. Det franske nationale energiagentur ADEME spiller en vigtig rolle ved at koordinere og fremme foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten. Frankrig har indført en energiattestordning i 2005, som forpligter kraftværkerne til at opnå energibesparelser. Desuden tilskyndes anvendelsen af kontrakter om energiydelser. Under en kontrakt om energiydelser skal energitjenesteselskabet tilvejebringe energibesparelser og får til gengæld tilbagebetalt den økonomiske værdi heraf. Disse politikker suppleres af horisontale foranstaltninger, f.eks. støtte til forskning og udvikling af nye energiteknologier. Ud over en top-down-beregningsmetode for energibesparelser har den franske regering udviklet et redskab til at estimere energibesparelser ved hjælp af individuelle bottom-up-målinger. Eksempel på god praksis: Bulgarien Bulgariens energieffektivitetspolitik er et eksempel på god praksis blandt de central- og østeuropæiske lande. Bulgarien har vedtaget en energistrategi med det formål at halvere landets primære energiintensitet inden 2020 i forhold til Bulgarien har udviklet en national energieffektivitetsstrategi, der fastsætter mere ambitiøse energisparemål end dem, der kræves af EU. Forskellige interessenter deltager i den bulgarske energieffektivitetspolitik. Eksempelvis deltager kommunerne i det nationale renoveringsprogram for højhuse. I Bulgarien findes der energiagenturer, som arbejder på hhv. nationalt og lokalt plan. Der er oprettet en energieffektivitetsfond for at fremme investeringer i energieffektivitet. Desuden er der fastlagt understøttende rammebetingelser for energitjenester (f.eks. fastlæggelse af en metode for beregning af energibesparelser og fastlæggelse af en maksimal tilbagebetalingsperiode), og der sikres finansiel risikoafdækning via en garantifond. Blandt de horisontale foranstaltninger, som anvendes af den bulgarske regering, er frivillige aftaler med industrivirksomheder. Af kontrolmæssige årsager anvender Bulgarien både top-down- og bottom-up-metoder. 9

10 Kilde: Schmuttel /pixelio.de Offentlig sektor Den offentlige sektor er en vigtig aktør i forbindelse med energieffektivitets-politikken, hvilket ikke kun skyldes sektorens eget energiforbrug, men i endnu højere grad dens funktion som rollemodel. Den offentlige sektor behandles i direktivet om energi-effektivitet i kraft af bestemmelser om renovering af offentlige bygninger og grønne offentlige indkøb. Eksempel på god praksis: Offentlige bygninger Finland må anses for at være et eksempel på god praksis inden for energieffektivitetspolitikken i forbindelse med offentlige bygninger. Her kan bl.a. nævnes en kommunal aftale om energieffektivitet, hvor de underskrivende kommuner er berettiget til at modtage finansiel støtte til energisyn og energibesparende investeringer. Den finske politiske pakke omfatter også strenge minimumsstandarder for energiydeevne for renoverede eller nyopførte bygninger, som ejes af staten. Resultater af ekspertundersøgelsen: I de fleste EU-medlemsstater anses den offentlige sektor ikke for at være den sektor med de vigtigste politiske mangler. Der var tydeligvis mange eksperter, som langt hen ad vejen anerkendte en forbedring i denne sektor i deres egen medlemsstat. Kun 15 % af eksperterne fra de 27 medlemsstater angav den offentlige sektor som værende den sektor med de vigtigste politiske mangler. Den offentlige sektor anses for at være den sektor med de vigtigste politiske mangler i følgende lande: Tjekkiet, Grækenland, Italien og Polen. Eksempel på god praksis: Grønne offentlige indkøb Den hollandske regering har truffet forskellige foranstaltninger for at sikre, at beslutninger vedrørende offentlige indkøb træffes under hensyntagen til de bæredygtighedskriterier, der er fastsat for mere end 45 produktgrupper. Bæredygtige offentlige indkøb fremmes og støttes af ekspertisecentret for offentlige indkøb (PIANOo). PIANOo offentliggør nyttig information og fremmer netværkssamarbejde. Inden 2015 skal alle statslige agenturer og offentlige myndigheder overholde bæredygtige indkøbskriterier. Den hollandske regering anslår energibesparelses-potentialet som følge af bæredygtige offentlige indkøb til at være over 50 TWh. 10

11 Kilde: Siegfried Springer / pixelio.de Bygningsområdet Da bygninger tegner sig for mere end 40 % af det samlede energiforbrug i EU, er energieffektivitet i bygningssektoren et afgørende skridt på vejen mod et energieffektivt Europa. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne blev revideret i 2010 og fastsætter nu ambitiøse minimumsstandarder for nyopførte og renoverede bygninger. Der er dog fortsat forskelle med hensyn til ambitionerne for og effekten af de politikker, som medlemsstaterne har gennemført. Eksemplerne på god praksis beskriver imidlertid mulighederne for forbedring. Resultater af ekspertundersøgelsen: Med hensyn til de vigtigste politiske mangler i en sektor var boligsektoren den sektor, som eksperterne angav i næstflest tilfælde. Boligsektoren anses for at være den sektor med de vigtigste politiske mangler i Cypern, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Sverige. Eksempel på god praksis: Policy- mix Tyskland må betragtes som et eksempel på god praksis i forbindelse med en afbalanceret politisk pakke på bygnings-området. Pakken indeholder bl.a. fastsættelse af minimumsstandarder for energiydeevne for nyligt opførte og renoverede bygninger, som er blevet skærpet regelmæssigt i den føderale lovgivning. Energieffektivitet tilskyndes yderligere af bestemmelser om at anvende vedvarende energi til opvarmning. Der stilles finansiel støtte til rådighed gennem tilskud og lån på lempelige vilkår til opførelse af bygninger, som overopfylder standarderne. Desuden ydes der støtte til energisyn. Selv om der er fastsat bestemmelser for energiattester, er der stadig plads til en styrkelse heraf. Eksempel på god praksis: Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (MEPS) Energieffektivitet i bygninger har været prioriteret højt i dansk energipolitik i mange år. Danmark må anses for at være et eksempel på god praksis, når det handler om at definere MEPS. MEPS skærpes med regelmæssige mellemrum, og fremtidige standarder fastlægges mange år i forvejen. Minimums-standarderne suppleres af strengere, frivillige standarder. Danmark har desuden været hurtig til at vedtage regler vedrørende energiattestering. 11

12 Informationsværktøjer Demonstrationsprojekter Andre regulerende foranstaltninger (f.eks. smart fysisk planlægning) Økonomiske incitamenter (f.eks. skattetrin) Erhvervsuddannelse Standarder for mindste energimæssige ydeevne og håndhævelse heraf Finansieringsinstrumenter (f.eks. lån på lempelige vilkår, støtte) Certifikater for energimæssig ydeevne Energirådgivning og revision Moduler i en omfattende politisk pakke til byggesektoren Bygningsområdet Eksempel på god praksis: Estland Med hensyn til energieffektivitetspolitik på bygningsområdet kan Estland betragtes som værende blandt de bedste lande i Central- og Østeuropa. Der har været mindstestandarder for energimæssig ydeevne for nye bygninger og ved større renovationsprojekter siden 2008, og de bliver gradvis strammere. Der skal udstedes energiattester på bygninger, der skal sælges eller udlejes. Som en hjælp til at finansiere større renovationsprojekter har Estland iværksat et program for lån på lempelige vilkår. Det er muligt at få støtte til renovering af beboelseskomplekser, og denne støtte kan udgøre op til 35 % af projektudgifterne. Den rente, der betales på lån til finansiering af renovationer, kan fratrækkes den skattepligtige indkomst. Gennemførelse af energisyn støttes ligeledes økonomisk. Der er planlagt mange foranstaltninger til uddannelse af de relevante faggrupper. Målgrupperne for disse foranstaltninger er arkitekter, civilingeniører og bygningsarbejdere. Blandt forsknings- og udviklingsprojekter, der er gennemført eller planlagt i Estland, er opførelsen af adskillige offentlige bygninger i overensstemmelse med standarderne for lavenergibygninger. Eksempel på god praksis: Det Forenede Kongerige Den britiske regering anerkender betydningen af at udnytte energipotentialet i den nuværende boligmasse samt i nyligt opførte bygninger. Der foreligger mindstestandarder for energimæssig ydeevne i Det Forenede Kongerige. Nye beboelsesbygninger skal have en standard for nul CO2-udledning fra og med Det er muligt at få økonomisk støtte til energieffektivitetsforbedringer. Et særligt element i den britiske politiske pakke er den særlige opmærksomhed på energifattigdom. For husholdninger der bruger mere en 10 % af deres indkomst på opvarmning, finansierer ordningen Warm Front energieffektivitetsforanstaltninger, såsom mere effektive varmesystemer, ny isolering og anordninger til at undgå træk. Den britiske regering betragter de nyetablerede rammer Green Deal som værende af stor betydning for at realisere energibesparelser på bygningsområdet. I henhold til disse rammer kan energitjenesteydelsesselskaber tilbyde husejere energieffektive forbedringer, som ikke indebærer udgifter til investeringer på forhånd for forbrugerne, men som i stedet tilbagebetales med den økonomiske gevinst ved energibesparelsen. 12

13 Kilde: Maggy W./ pixelio.de Husholdningsapparater Energieffektive husholdningsapparater er et vigtigt middel til opnåelse af målene for energieffektivitet i EU. EU har vedtaget to vigtige direktiver for at sikre, at husholdningsapparater bliver mere energieffektive. Ved direktivet om miljøvenligt design introduceres retsgrundlaget for obligatoriske mindstestandarder for energiforbrugende og energirelaterede produkter. Direktivet om energimærkning, der kræver mærkning af energirelaterede produkter, som angiver produkternes effektivitet, blev omarbejdet i NEEAP-vurderingen viser imidlertid stadig, at de nationale politikker for denne sektor stadig kræver store forbedringer. Eksempel på god praksis: Klima:aktiv: Med Klima:aktiv har Østrig gennemført et program, der tilstræber at skabe incitamenter for udbud og efterspørgsel efter energieffektive husholdningsapparater. Der organiseres i forbindelse med dette program forskellige kampagner (f.eks. Austrian Climate Protection Award). Klima:aktiv står desuden for et online værktøj og gennemfører oplysningsprojekter med studerende. Aktiviteterne i Klima:aktiv suppleres af webstedet topprodukte.at, der informerer forbrugerne om de mest energieffektive husholdningsapparater. Resultater af ekspertundersøgelsen: Et flertal af eksperter kræver mere og mere beslutsom handling med hensyn til husholdningsapparater især af EU. 87 % af eksperterne kræver strengere mindstestandarder for husholdningsapparater. 83 % af eksperterne støtter en udvidelse af den obligatoriske mærkning. Eksempel på god praksis: Energimærkning: Nederlandene har gennemført yderligere foranstaltninger for at styrke indvirkningen af det europæiske direktiv om energimærkning og kan derfor ses som et eksempel på god praksis. Blandt disse yderligere foranstaltninger er webstedet EnergieWeter.nl, der informerer forbrugerne om livscyklusomkostningerne ved forskellige husholdningsapparater og derved tilskynder dem til at købe mere energieffektive produkter. MilieuCentraal er en uafhængig organisation, der tilstræber at udbrede viden om energieffektive husholdningsapparater. De står for et websted med en liste over forskellige husholdningsapparater og mærkning af disse. MilieuCentraal har ligeledes etableret en helpdesk til forbrugerne, som de kan henvende sig til med deres spørgsmål om energieffektivitet og vedvarende energi. 13

14 Kilde: PhotoDisc Industri- og servicesektoren Industrien er primært målet for emissionshandelssystemet. Men som følge af den økonomiske krise er effekten for så vidt angår fremme af investeringer i energieffektivitet begrænset. Der er derfor brug for yderligere nationale politikker til at stimulere investeringer i energieffektivitet. Kravet til virksomhederne om at forblive konkurrencedygtige skaber modvillighed over for obligatoriske foranstaltninger, hvilket skaber udfordringer for politikformuleringen. Politikker i dag må ses som utilstrækkelige. Eksempler på god praksis kan imidlertid vise vejen frem. Resultater af ekspertundersøgelsen: Få eksperter mener, at industri- og servicesektoren har de vigtigste politiske huller. Industri- og servicesektoren skønnes at være den sektor med de vigtigste politiske huller i følgende lande: Tjekkiet, Estland, Finland, Nederlandene og Rumænien. Eksempel på god praksis: Forpligtelse til CO 2 -reduktion Det Forenede Kongerige har oprettet et obligatorisk emissionshandelssystem for virksomheder med et årligt elforbrug på over MWh, der ikke er underlagt det europæiske emissionshandelssystem. Denne ordning hedder Carbon Reduction Commitment (CRC). Ordningen har til formål at fremme investeringer i energieffektivitet ved at sørge for økonomiske drivere, der tvinger virksomhederne til at evaluere deres energiforbrug og undersøge mulighederne for at reducere energiefterspørgslen. Da CRC først blev introduceret i 2010, kontrolleres virkningen fortsat. Eksempel på god praksis: PFE Sverige har indført programmet for forbedring af energieffektiviteten i energiintensiv industri (PFE) for at tilskynde til investeringer i energieffektivitet. Virksomhederne kan indgå frivillige kontrakter med de svenske energimyndigheder. Hvis de opfylder kravene, kan de fritages for energiafgiften. Virksomhederne påtager sig individuelle foranstaltninger såsom indførelse af et energistyringssystem, hensyn til energieffektivitet i deres investerings- og købsbeslutninger samt efterspørgselsstyring. 14

15 Kilde: Rainer Sturm /pixelio.de Transportsektor Transportsektoren tegner sig for 20 % af drivhusgasemissionerne i Europa. Til trods for sektorens høje bidrag til de samlede drivhusgasemissioner er politikkerne til støtte for energieffektiv transport fortsat underudviklet. På nuværende tidspunkt vedrører de europæiske direktiver primært privat transport. Ikke desto mindre er der endnu ikke nok fokus på energieffektiv godstransport. Den ideelle politiske pakke for transportsektoren ville være designet i overensstemmelse med tilgangen Avoid travel-shift mode of transport-improve fuel efficiency (ASI). Politikkerne i dag er imidlertid hovedsageligt ensidige i forsøget på at udvikle køretøjer, der er mere brændstofeffektive og udleder mindre CO2. Kun få politiske pakker kan betragtes som god praksis i den forstand, at de forsøger at gennemføre en komplet ASI-tilgang. Der findes mange instrumenter til at gøre transport mere energieffektiv. Planlægningsinstrumenter kan bruges til at undgå transport. F.eks. kan smart fysisk planlægning hjælpe med at reducere efterspørgslen efter transport. Retsinstrumenter kan benyttes til både at undgå transport og forbedre brændstofeffektiviteten. Generelle hastighedsbegrænsninger og bestemmelser vedrørende offentlige indkøb af biler hører også til i denne kategori. Økonomiske incitamenter og information kan ligeledes bruges til at gennemføre en ASI-tilgang. Resultater fra ekspertundersøgelsen: Transportsektoren menes at være sektoren med de største politiske huller i EU. Transportsektoren anses for at være sektoren med de største politiske huller i: AT, BE, BG, DK, FI, DE, HU, IE, LU, MT, NL, PT, RO, SI, ES, SE, GB. Eksempel på god praksis: Ændring i rejseadfærden Det Forenede Kongerige træffer forskellige foranstaltninger for at hjælpe folk med at træffe mere bæredygtige valg i forbindelse med valg af transportform. Blandt disse finder man Local Sustainable Transport Fund, der bidrager med GBP 560 millioner for at hjælpe de lokale myndigheder med at sørge for mere bæredygtig transport. Alle lokale transportmyndigheder kan ansøge om finansiering. Pakker med forskellige tiltag ventes at blive udarbejdet i tæt samarbejde med kommuner og lokale interessenter. Et ekspertpanel og Transportministeriet vurderer tilbuddene. Konkrete tiltag støttet af Local Sustainable Transport Fund kan fremme transport til fods og cykling, tilskynde til et modalskift, muliggøre bedre trafikregulering eller en kombination af disse. 15

16 Planlægningsinstrumenter Økonomiske incitamenter Smart fysisk planlægning Forbedret infrastruktur for cykler og fodgængere Forbedret offentlig transportinfrastruktur Dæmpning af trafikstøj Styringssystem (kontrol, information, dirigering på parkeringspladser) Støtte til F&U Finansiering af offentlig eller privat F&U til bæredygtig transport: Reform af køretøjsafgifter: CO 2 -relateret registreringsafgift CO 2 -relateret brændstofafgift Støtte til offentlig transport Afskaffelse af pendlerrefusion Økonomiske incitamenter til fremme af alternative brændstoffer og teknologier Standarder for brændstoføkonomi/standarder for køretøjers CO 2 -udledning Hastighedsbegrænsninger Standarder for brændstofkvalitet Zoner med mindre udledning/områder med kørselsbegrænsninger Retsinstrumenter Brændstoffer Køretøjer Transportformer osv. Tilbud om mobilitietsforvaltning (til virksomheder, lokale myndigheder osv.) Mobilitetsrådgivning til brugere af transport Informations- og imagekampagner vedrørende bæredygtig transport Mærkning af køretøjer (skala A til G) Mobilitetsuddannelse i skoler virksomheder osv. Information, rådgivning, uddannelse Elementer i en ideel politisk pakke til transportsektoren Transportsektor Eksempel på god praksis: Offentlig transport Regeringen i Slovenien gør flere tiltag for at forbedre konkurrenceevnen inden for den offentlige transport. Et særligt innovativt tiltag er at sørge for incitamenter til transportmyndighederne for at maksimere antallet af passagerkilometer. Dette opnås ved at yde støtte efter antallet af passagerkilometer og ikke efter antallet af kilometer tilbagelagt af køretøjerne. Andre foranstaltninger til fremme af et modalskift mod offentlig transport er koordinering af køreplaner, forbedret tilgængelighed, hyppighed, punktlighed og gennemsnitlig hastighed samt etablering af intermodale terminaler og stigende parkeringsafgifter. Slovenien støtter også køb af køretøjer med lavere CO2-udslip, f.eks. busser, der kører på komprimeret naturgas. Der tilskyndes til brug af offentlig transport til pendling i form af støtte til billetter til lønmodtagerne. Eksempel på god praksis: Politisk pakke Finland har gennemført en politisk pakke til transportsektoren, der benytter det komplette sæt af instrumenter til opnåelse af energieffektivitet i transportsektoren. Et overordnet mål med den politiske pakke er indførelse af et modalskift ved at gøre offentlig transport, cykling og transport til fods mere attraktivt. Finland gør også brug af regulerende foranstaltninger. Blandt disse er indførelsen af en generel hastighedsbegrænsning og obligatorisk kontrol af dæktryk to gange årligt. I Finland afhænger køretøjsafgifterne af bilernes udledning. Udvidelsen af de offentlige transportsystemer støttes økonomisk ved f.eks. finansiering af etableringen af baner med forkørselsret for busser og finansiering af billetter. Forskellige foranstaltninger tilstræber vejledning gennem information, heriblandt indførelse af energieffektiv kørsel i bilisternes undervisningspensum. 16

17 Kilde: Hartmuth Bendig / pixelio.de Vejen frem Den Europæiske Unions primære direktiver om energieffektivitet er blevet omarbejdet og styrket for så vidt angår ambitioner. Særligt direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU), direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU), direktivet om energimærkning (2010/30/EU) og direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF) skal nævnes her. Vigtig EU-lovgivning vedtaget i mellemtiden er forordningen om mærkning af dæk (1222/2009) og direktivet om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (2009/33/EF). Selv om dette bestemt er fremskridt, afslører vurderingen af NEEAP erne og ekspertundersøgelsen, at de nationale politikker varierer både med hensyn til ambitioner og tilstrækkelighed, hvilket er uheldigt særligt som følge af de muligheder energieffektivitet repræsenterer. Gennemførelsen af de europæiske direktiver og forordninger i national lov varierer meget med hensyn til effektivitet og kvalitet. En højere grad af harmonisering og integrering kunne forbedre det overordnede billede af den europæiske politik for energieffektivitet. Det der ses i dag, kan forklares ved de forskelligartede holdninger, som medlemsstaterne indtager med hensyn til energieffektivitet. Nogle forsøger aktivt at udnytte mulighederne i forbindelse med energieffektivitet, mens andre stadig betragter obligatoriske foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten som en byrde for kunder og virksomheder og derfor mener, at de skal undgås. Der er brug for en mere ambitiøs og målrettet tilgang for at nå målet om yderligere energibesparelser på mindst 1 % årligt sammenlignet med autonome energieffektivitetsforbedringer. Et mål på 2 % i yderligere energibesparelser årligt ville være endnu mere omkostningseffektivt. Det afgørende nu er, at regeringer og politikere anerkender nødvendigheden af flere og bedre tiltag til at fremme energieffektiviteten. Der er idéer til god praksis i denne brochure, 27 landerapporter og nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Årsagerne til ihærdigheden er at finde i følgende kendsgerninger: Energieffektivitet bidrager til at imødekomme klimaændringer Energieffektivitet muliggør en sikker energiforsyning til vælgerne uden af være afhængig af udenlandsk eksport Energieffektivitet reducerer energiomkostningerne for vælgerne En forbedring af energieffektiviteten indebærer udvikling af teknologier i fremtiden. 17

18 EUFORES Europæisk forum for vedvarende energikilder Koordinator for Energy-Efficiency-Watch-projektet Europæiske parlamentariske for en fremtid med bæredygtig energi Hvem er EUFORES, og hvad ønsker vi? EUFORES er et europæisk tværpolitisk parlamentarisk netværk med medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i EU27. støttes af en lang række ikkeparlamentsudpegede medlemmer. blev grundlagt 1995 som en uafhængig, non-profit organisation og er førende initiativtager inden for bæredygtig energi og energieffektivitet. har til formål at støtte udviklingen af områder i EU og at omdanne bedste praksis til sammenhængende politikker. anerkender betydningen af at sammenkæde bæredygtig energi og energieffektivitet som centrale løsninger i forbindelse med en bæredygtig udvikling. tilstræber udveksling af information mellem europæiske og nationale parlamentarikere samt parlamentarikere og relevante interessenter. Hvad gør EUFORES? EUFORES udvider sit omfattende tværpolitiske parlamentariske netværk og skaber forbindelse mellem medlemmer af de europæiske og nationale parlamenter i EU27, der arbejder med spørgsmål vedrørende bæredygtig energi. integrerer hovedaktører fra videnskaben, industrien og civilsamfundet i sit netværk og opretter derved nye kommunikationskanaler. organiserer forskellige arrangementer (f.eks.interparlamentariske møder, parlamentariske workshops, morgenmad med medlemmerne af EU-Parlamentet, møder i rådgivende udvalg), hvilket giver mulighed for at udveksle synspunkter. yder politisk og videnskabelig rådgivning og udbreder derved den mest relevante information. fremmer udvekslingen af synspunkter vedrørende EU-lovgivning og støtter lovgivningsforslag og -initiativer. administrerer forskellige projekter, der støtter den nationale gennemførelse af EU-lovgivningen. For yderligere oplysninger: 18

19 Den elektroniske udgave af denne brochure findes på webstedet for Energy-Efficiency-Watch: Kilde: Europa-Parlamentet 19

20 Centrale publikationer Rapport: Progress in energy efficiency policies in the EU Member States the experts perspective 27 landerapporter Endelig rapport med alle resultater fra Energy Efficiency Watch tilgængelige på webstedet for Energy-Efficiency-Watch: Kontakt: EUFORES a.i.s.b.l. European Forum for Renewable Energy Sources Dr. Jan Geiss Renewable Energy House Rue d Arlon B-1040 Brussels, Belgium Tel.: +32 (0) Fax: +32 (0) Wuppertal Institute Dr. Ralf Schüle Projektets guldsponsorer Projektets sølvsponsorer

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009 DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. oktober 2008 (10.10) (OR. en) 13266/2/08 REV 2 ECOFIN 348 UEM 169 ENER 269 NOTE fra:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv

Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 13. juli 2012 Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv Hvad indeholder den nye trafiksikkerhedspakke? Trafiksikkerhedspakken

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.11.2009 KOM(2009) 635 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Træningsmodul 4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul 4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul 4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Svarstatistik for Bæredygtig industripolitik samt bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

Svarstatistik for Bæredygtig industripolitik samt bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion Svarstatistik for Bæredygtig industripolitik samt bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion 18/09/2007-19/10/2007 Der er 354 svar ud af 354, der opfylder dine kriterier 0. Deltagelse Land PL - Polen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0780 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0780 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0780 Bilag 2 Offentligt G R UNDNO T AT 23. februar 2009 J.nr. 32061/1318-001 Ref. Nml Side 1/6 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 252 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Side 1/5 Grundnotat om Kommissionens forslag til fælles europæiske energieffektivitetskrav

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2010 KOM(2010) 285 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Rapport

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION

FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 COM(2013) 518 final FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION DA DA FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.5.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0892/2008 af Mila Malonova Grecheva, bulgarsk statsborger, for beboerne i bygningskomplekset Vladislav

Læs mere

PRIMES. [1]Introduktion til grønne offentlige udbud. Præsenteret af. (Insert own logo)

PRIMES. [1]Introduktion til grønne offentlige udbud. Præsenteret af. (Insert own logo) PRIMES [1]Introduktion til grønne offentlige udbud Præsenteret af (Insert own logo) Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union Hvorfor købe grønne produkter? At købe billigt

Læs mere

Det Europæiske Jernbaneagentur. Valenciennes, Frankrig

Det Europæiske Jernbaneagentur. Valenciennes, Frankrig Det Europæiske Jernbaneagentur Valenciennes, Frankrig Indkaldelse af ansøgninger til optagelse på liste over eksperter i Human Factors, der skal bistå det nationale undersøgelsesorgan i visse medlemsstater

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere