God praksis viser vejen ud af energigælden
|
|
- Agnete Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gennemførelse af energieffektivitetspolitikker i EU s medlemsstater Støttet af*
2 Tryk Denne brochure præsenteres i projektet: Energy Efficiency Watch Koordineret af: EUFORES a.i.s.b.l. Det Europæiske Forum for Vedvarende Energikilder Renewable Energy House Rue d Arlon B-1040 Bruxelles, Belgien Dr. Jan Geiss Lucia Bezáková Baseret på en gennemgang og dybdegående analyse af nationale energieffektivitetshandlingsplaner og på ekspertundersøgelser af energieffektivitet samt interviews Wuppertal Institute GmbH Dr. Ralf Schüle Thomas Madry Vera Aydin Jonas Fischer Jan Kaselofsky Thorsten Koska Carolin Schäfer-Sparenberg Lena Tholen Ecofys Germany GmbH Daniel Becker Nikolas Bader Doris Johnsen Med bidrag fra: Christiane Egger (O.Ö. Energiesparverband) Reinhold Priewasser (Universitetet i Linz) Michaela Kloiber (Universitetet i Linz) Lucia Bezáková (EUFORES) Nils Borg (eceee) Dominique Bourges (FEDARENE) Peter Schilken (Energy Cities) Bruxelles, Wuppertal, Køln, Berlin, Linz, februar 2013 *Forfatterne har det fulde ansvar for indholdet i denne brochure. Den afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI) eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for anvendelsen af oplysninger indeholdt heri. Kildeside 1: creativ collection/ccvision Grafik: 2
3 Forord Mange europæere har endnu ikke fuldt ud anerkendt betydningen af energieffektivitet. Sammen med vedvarende energi tager energieffektivitet imidlertid fat på tre vigtige politiske emner på én gang, nemlig klimabeskyttelse, energisikkerhed og muligheder for teknologisk lederskab for den europæiske industri. Claude Turmes Formand for EUFORES Medlem af Europa- Parlamentet Fiona Hall Næstformand for EUFORES Medlem af Europa- Parlamentet Viden, innovation og bæredygtighed er kerneelementer i den europæiske strategi for det 21. århundrede. Med hensyn hertil er EU fast besluttet på at skabe et ressourceeffektivt Europa med øget anvendelse af vedvarende energikilder, en moderniseret transportsektor, energieffektive bygninger og produkter samt grønne teknologier. I dokumentet Europa 2020: En europæisk strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst har EU-Kommissionen tildelt en bæredygtig energisektor en eksplicit rolle. Kommissionen skønner, at opnåelse af målet om 20 % fra vedvarende energikilder inden 2020 vil skabe ca nye arbejdspladser og sammen med målet om 20 % fra energieffektivitet over 1 mio. nye arbejdspladser. Energy Efficiency Watch -projektet blev iværksat for at støtte gennemførelsesprocessen for direktivet om energitjenester, i henhold til hvilket EU s medlemsstater skulle forelægge nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Dette var det første skridt på vej mod sammenhængende politiske pakker vedrørende energieffektivitet i EU s medlemsstater. Selve direktivet om energitjenester havde nogle åbenlyse strukturelle mangler, f.eks. en fælles beregningsmetode eller en rapporteringsskabelon samt et ambitiøst energisparemål. Derfor blev der vedtaget et nyt direktiv direktivet om energieffektivitet i 2012, som forpligter medlemsstaterne til bindende foranstaltninger. Energy Efficiency Watch -projektet blev introduceret efter gennemførelsen af de to første handlingsplaner, som var iværksat af EU-medlemsstater, og anvendt til indsamling af værdifuld markedsfeedback på gennemførelsen af energieffektivitetspolitikker via undersøgelser og bottom-up-analyse. Anni Podimata Næstformand for EUFORES Næstformand i Europa- Parlamentet Nu skal vi imidlertid se på det, vi har lært af gennemførelsen af direktivet om energitjenester, og anvende dette ved gennemførelsen af det nye direktiv om energieffektivitet. 3
4 Energy Efficiency Watch -projektet Formålet med Energy Efficiency Watch -projektet (EEWprojektet), der løber fra september 2010 til august 2013, er at fremme gennemførelsen af direktivet om energitjenester og direktivet om energieffektivitet. Projektet omfatter tre hovedelementer: Aktivering og høring af centrale netværk (nationale og europæiske parlamentarikere, embedsmænd, regionale og lokale netværk, borgmestre, eksperter, sammenslutninger, industrien osv.) Opbygning af viden via undersøgelser, spørgeskemaer og politisk gennemgang Formidlingsaktiviteter (f.eks. briefing, konferencer, brochurer). Adskillige organisationer med forskellig baggrund netværksorganisationer (EUFORES, eceee, Fedarene, Energy Cities), institutioner inden for anvendt forskning (Wuppertal Institute, Ecofys) og gennemførende kræfter (O.Ö. Energiesparverband) arbejder sammen for at fremme disse mål. Projektets hovedhjørnesten er en vurdering af den anden nationale energieffektivitetshandlingsplan (forelagt i 2011), en ekspertundersøgelse og dybdegående interviews med eksperter fra hver EU-medlemsstat. Målene for disse virksomheder er at fremhæve stærke og svage sider i de nuværende nationale energieffektivitetspolitikker, at identificere mangler i politikken og gennemførelsen samt afdække muligheder for yderligere foranstaltninger. Yderligere oplysninger om projektet og målene herfor samt om alle projektdeltagende aktører kan findes på EEW-projektets websted ( Denne brochure præsenterer resultaterne af de to vigtigste aktiviteter i EEW-projektet: Gennemgang af nationale energieffektivitetshandlingsplaner Eksperter fra Ecofys og Wuppertal Institute analyserede medlemsstaternes overordnede reguleringsramme for energieffektivitet og deres politikker for de forskellige sektorer (offentlig, transport, bygninger, husholdningsapparater, industri og tertiære sektorer). Kvaliteten af de nationale politiske pakker blev vurderet i forhold til en optimal politisk pakke baseret på bedste praksis i sektorerne. Energy Efficiency Watch -ekspertundersøgelse Kvantitativ undersøgelse i løbet af 2011 (655 besvarede spørgeskemaer). Dybdegående interviews gennemført i perioden fra april til september 2012 med mindst 3 eksperter pr. medlemsstat. 4
5 Kilde: PhotoDisc Tackling af mange udfordringer på én gang Energieffektivitet rummer store muligheder for at tackle de væsentligste europæiske udfordringer i det 21. århundrede på én gang. Energieffektivitet er et middel til at mindske klimaændringer at muliggøre en sikker energiforsyning uden at være henvist til import af fossile brændstoffer at holde energiomkostningerne for private husstande og virksomheder nede at blive teknologileverandør til hele verden, når effektivitetsteknologier eksporteres. Teknologiske muligheder og adfærdsændringer muliggør en væsentlig reduktion af det primære og endelige energiforbrug inden Fraunhofer ISI har beregnet, at i forhold til basislinjescenarier kan 67 % af det primære energiforbrug reduceres inden Sektoralt energibesparelsespotentiale i kraft af energieffektivitet. Kilde: Fraunhofer-ISI (2012) Energieffektivitetsforanstaltningers bidrag til klimabeskyttelse i EU frem til 2050 Mtep Primær energi Konverteringsbesparelser Besparelsespotentiale TR Besparelsespotentiale IN Besparelsespotentiale TE Besparelsespotentiale HH Transport Industri Servicesektor Husstande Fraunhofer ISI vurderer desuden, at 92 % af besparelsespotentialet vil være omkostnings-effektivt, hvilket betyder, at i betragtning af livscyklusomkostningerne vil besparelserne ved en næsten hvilken som helst energieffektiv mulighed overstige udgifterne hertil. På baggrund af resultaterne i denne undersøgelse vil den økonomiske værdi af de samlede mulige besparelser i 2050 beløbe sig til mere end 500 mia. EUR som beregnet i
6 Kilde: Rainer Sturm/pixelio.de Mindre befærdede veje I 2012 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU). Med ændringen af direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF), som trådte i kraft i maj 2006, har direktivet om energieffektivitet taget et skridt hen imod yderligere regulering og koordination af EU-medlemsstaternes aktiviteter på området energieffektivitet. Direktivet om energieffektivitet fastsætter retligt bindende foranstaltninger og definerer dermed specifikke bestemmelser for de forskellige energiforbrugende sektorer. I henhold hertil skal medlemsstaterne bl.a. fastlægge en langsigtet strategi for renovering af bygninger renovere 3 % af det samlede gulvareal i alle statsejede offentlige bygninger årligt fra og med 2014 gennemføre bestemmelser om grønne indkøb udarbejde en energisparepligtordning øge brugen af intelligente energimålere. fra er tilstrækkelige. Selv om direktivet om energieffektivitet gennemføres med succes som planlagt, er der en risiko for, at EU ikke vil nå sit energieffektivitetsmål i Det kan ikke tages for givet, at direktivet gennemføres fuldt ud, da analysen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner og den ledsagende undersøgelse afslørede, at der ofte kan konstateres mangler i gennemførelsen. Dette understreger, at der er behov for en holdningsændring, idet energieffektivitet alt for ofte betragtes som en byrde og ikke som en reel mulighed. Denne opfattelse betyder, at de politiske beslutningstagere gør meget lidt, og at der fortsat er mange åbne spørgsmål inden for energieffektivitetspolitikken. De gennemførte foranstaltninger mangler ofte at bevise deres sande potentiale. Endelig må det dog med tilfredshed konstateres, at dette også indebærer, at der stadig er mange muligheder for energieffektivitetspolitikken, og at de nationale energieffektivitetshandlingsplaner indeholder mange lovende tiltag. I henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester skal medlemsstaterne udarbejde nationale energieffektivitetshandlingsplaner, hvor der rapporteres om gennemførte energieffektivitetspolitikker og deres forventede virkninger. Medlemsstaterne skulle forelægge deres anden nationale energieffektivitetshandlingsplan senest i juni Energy Efficiency Watch -projektet vedrørte en analyse af indholdet heri. Mens direktivet om energieffektivitet med sikkerhed er et skridt foran, viser resultaterne af Energy Efficiency Watch -projektet, at de gennemførte politikker langt 6
7 Politiske pakker for endelige energiforbrugere Politiske pakker for leverandører af energitjenester Information f.eks. oplysningskampagner, mærkning, certifikater, energisyn Rådgivning og konsulentbistand f.eks. indledende rådgivning vedrørende bygninger Uddannelse og kvalitetssikring Markedsbaserede instrumenter og tjenester f.eks. kontrakter om energiydelser Støtte og finansiering Støtte til byggeri renovering, investeringer i effektive teknologier Regulering f.eks. energistandarder for bygninger og husholdningsapparater Netværk og frivillige aftaler Rammer for sikring af støtte og gennemførelses-infrastruktur (fonde, forpligtelsesordninger) Institutionelle foranstaltninger f.eks. energiagenturer Udformning af en optimal politisk pakke Udformning af sektorale politiske pakker En stor andel af energieffektivitets-potentialerne er økonomiske. Men barrierer for opnåelse af energieffektivitet hindrer gennemførelsen heraf. De væsentligste barrierer er bl.a.: Mangel på motivation og adgang til information (det er dyrt at få oplysninger om de mest energieffektive løsninger, og energieffektivitet er kun en af flere faktorer i forbindelse med indkøbsbeslutninger) Finansielle begrænsninger (midler til investeringer i energieffektivitet kan være knappe eller dyre for nogle investorer) Splittede incitamenter (modtageren af en investering i energieffektivitet er til tider ikke den, som skal betale for den) Manglende risikovillighed (tilbage-betalingsperioderne for investeringer i energieffektivitet er til tider lange, hvilket afstedkommer stor usikkerhed hos potentielle investorer). Forskning har vist, at energieffektivitetspolitik er mest effektiv, hvis forskellige typer af politiske instrumenter kombineres i omfattende sektorale politikpakker. Eksempelvis i bygningssektoren bør disse pakker henvende sig til de endelige forbrugere og opinionsdannere, private husstande og institutionelle investorer. Ovenstående figur viser de elementer, der indgår i disse politiske pakker, og som skal arbejde sammen med henblik på at tackle alle de førnævnte barrierer. Der sondres mellem to komplementære politiske pakker: I. Politiske pakker for endelige energi-forbrugere, som sigter mod at informere forbrugerne om mulighederne for energieffektivitet, at rådgive dem, at yde finansiel støtte og fastsætte reguleringsmæssige standarder II. Politiske pakker, som sigter mod forsyningssiden, f.eks. ved at uddanne ingeniører, arkitekter og håndværkere, idet der indføres markedsbaserede instrumenter, f.eks. en hvid attest, ved at fastlægge rammebetingelser for energitjenester, ved at sikre finansiering og ved at fremme netværkssamarbejde. Disse foranstaltninger skal suppleres med institutioner, der koordinerer og fremmer energieffektivitet (f.eks. energiagenturer). Både denne brochure og 27 landerapporter ligeledes udarbejdet inden for rammerne af Energy Efficiency Watch - projektet giver mange tips til, hvordan der kan udformes gode foranstaltninger. Politiske beslutningstagere kan nu anvende vores vurdering af deres respektive medlemsstats energieffektivitets-politik og finde inspiration til, hvordan det pågældende lands politiske pakke kan forbedres ved at tilføje eller ændre foranstaltninger. 7
8 Kilde: Katharina Wieland Müller /pixelio.de Overordnet ledelsesstruktur Sektorale politikker skal indarbejdes i en overordnet ledelsesstruktur, der bidrager til at forstærke deres virkninger. En ideel overordnet ledelsesstruktur består af følgende elementer: Energiagenturer, som har til opgave at iværksætte og koordinere aktiviteter og foran-staltninger samt at fungere som mellemled. Energieffektivitetsforpligtelser eller hvide attester, som pålægger kraftværker en forpligtelse til at opfylde et bestemt energisparemål. Energieffektivitetsfonde, som yder den finansielle støtte, der er nødvendig for investeringer i energieffektivitet. Gunstige rammebetingelser for energitjenester. Energitjenester fremmer investeringer i energieffektivitet, da start-investeringsomkostningerne bæres af tredjepart og tilbagebetales med den økonomiske værdi af energibesparelsen. En deltagelsesproces, som bidrager til at tage højde for interessenternes holdninger. Resultater af ekspertundersøgelsen: Ved en vurdering af de forskellige medlemsstaters overordnede ambitioner for at forbedre den nationale energieffektivitetspolitik varierede resultaterne betydeligt. Følgende tre medlemsstater anses for at være de mest ambitiøse: Danmark, Luxembourg og Finland. Uafhængigt af basislinjen blev eksperterne også spurgt om, hvilke lande der havde gjort de største fremskridt i de seneste tre år. Eksperterne nævnte her Estland, Finland og Malta. Eksempel på god praksis: Danmark For at nå sine ambitiøse energieffektivitetsmål har Danmark truffet adskillige overordnede foranstaltninger. Energistyrelsen er hovedaktøren, der koordinerer og gennemfører danske energieffektivitetspolitikker, og har derfor betydelige kompetencer. Energiselskaber i Danmark skal yde deres bidrag til opnåelsen af energieffektivitets-målene, hvilket sikres gennem et krav om energibesparelser. Derudover yder Center for Energibesparelser statsstøtte til energieffektivitet i private husstande, den offentlige sektor og private virksomheder. Disse foranstaltninger suppleres eksempelvis af afgiftsforhøjelser på fossile energikilder. 8
9 Politisk køreplan Langsigtede mål (2050) og strategi Koordination/støtte Energi-agenturer Energi-tjenester Horisontale foranstaltninger Bærende søjler for en optimal overordnet ledelsesstruktur Overordnet ledelsesstruktur Eksempel på god praksis: Frankrig Med hensyn til udformningen af en overordnet ledelsesstruktur kan Frankrig kaldes et eksempel på god praksis. Man har udviklet en langsigtet strategi i samarbejde med samfundsaktører såsom ngo er, arbejdsgivere og fagforeninger, samt med kommunerne. Dette sikrer bred accept af målene. Det franske nationale energiagentur ADEME spiller en vigtig rolle ved at koordinere og fremme foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten. Frankrig har indført en energiattestordning i 2005, som forpligter kraftværkerne til at opnå energibesparelser. Desuden tilskyndes anvendelsen af kontrakter om energiydelser. Under en kontrakt om energiydelser skal energitjenesteselskabet tilvejebringe energibesparelser og får til gengæld tilbagebetalt den økonomiske værdi heraf. Disse politikker suppleres af horisontale foranstaltninger, f.eks. støtte til forskning og udvikling af nye energiteknologier. Ud over en top-down-beregningsmetode for energibesparelser har den franske regering udviklet et redskab til at estimere energibesparelser ved hjælp af individuelle bottom-up-målinger. Eksempel på god praksis: Bulgarien Bulgariens energieffektivitetspolitik er et eksempel på god praksis blandt de central- og østeuropæiske lande. Bulgarien har vedtaget en energistrategi med det formål at halvere landets primære energiintensitet inden 2020 i forhold til Bulgarien har udviklet en national energieffektivitetsstrategi, der fastsætter mere ambitiøse energisparemål end dem, der kræves af EU. Forskellige interessenter deltager i den bulgarske energieffektivitetspolitik. Eksempelvis deltager kommunerne i det nationale renoveringsprogram for højhuse. I Bulgarien findes der energiagenturer, som arbejder på hhv. nationalt og lokalt plan. Der er oprettet en energieffektivitetsfond for at fremme investeringer i energieffektivitet. Desuden er der fastlagt understøttende rammebetingelser for energitjenester (f.eks. fastlæggelse af en metode for beregning af energibesparelser og fastlæggelse af en maksimal tilbagebetalingsperiode), og der sikres finansiel risikoafdækning via en garantifond. Blandt de horisontale foranstaltninger, som anvendes af den bulgarske regering, er frivillige aftaler med industrivirksomheder. Af kontrolmæssige årsager anvender Bulgarien både top-down- og bottom-up-metoder. 9
10 Kilde: Schmuttel /pixelio.de Offentlig sektor Den offentlige sektor er en vigtig aktør i forbindelse med energieffektivitets-politikken, hvilket ikke kun skyldes sektorens eget energiforbrug, men i endnu højere grad dens funktion som rollemodel. Den offentlige sektor behandles i direktivet om energi-effektivitet i kraft af bestemmelser om renovering af offentlige bygninger og grønne offentlige indkøb. Eksempel på god praksis: Offentlige bygninger Finland må anses for at være et eksempel på god praksis inden for energieffektivitetspolitikken i forbindelse med offentlige bygninger. Her kan bl.a. nævnes en kommunal aftale om energieffektivitet, hvor de underskrivende kommuner er berettiget til at modtage finansiel støtte til energisyn og energibesparende investeringer. Den finske politiske pakke omfatter også strenge minimumsstandarder for energiydeevne for renoverede eller nyopførte bygninger, som ejes af staten. Resultater af ekspertundersøgelsen: I de fleste EU-medlemsstater anses den offentlige sektor ikke for at være den sektor med de vigtigste politiske mangler. Der var tydeligvis mange eksperter, som langt hen ad vejen anerkendte en forbedring i denne sektor i deres egen medlemsstat. Kun 15 % af eksperterne fra de 27 medlemsstater angav den offentlige sektor som værende den sektor med de vigtigste politiske mangler. Den offentlige sektor anses for at være den sektor med de vigtigste politiske mangler i følgende lande: Tjekkiet, Grækenland, Italien og Polen. Eksempel på god praksis: Grønne offentlige indkøb Den hollandske regering har truffet forskellige foranstaltninger for at sikre, at beslutninger vedrørende offentlige indkøb træffes under hensyntagen til de bæredygtighedskriterier, der er fastsat for mere end 45 produktgrupper. Bæredygtige offentlige indkøb fremmes og støttes af ekspertisecentret for offentlige indkøb (PIANOo). PIANOo offentliggør nyttig information og fremmer netværkssamarbejde. Inden 2015 skal alle statslige agenturer og offentlige myndigheder overholde bæredygtige indkøbskriterier. Den hollandske regering anslår energibesparelses-potentialet som følge af bæredygtige offentlige indkøb til at være over 50 TWh. 10
11 Kilde: Siegfried Springer / pixelio.de Bygningsområdet Da bygninger tegner sig for mere end 40 % af det samlede energiforbrug i EU, er energieffektivitet i bygningssektoren et afgørende skridt på vejen mod et energieffektivt Europa. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne blev revideret i 2010 og fastsætter nu ambitiøse minimumsstandarder for nyopførte og renoverede bygninger. Der er dog fortsat forskelle med hensyn til ambitionerne for og effekten af de politikker, som medlemsstaterne har gennemført. Eksemplerne på god praksis beskriver imidlertid mulighederne for forbedring. Resultater af ekspertundersøgelsen: Med hensyn til de vigtigste politiske mangler i en sektor var boligsektoren den sektor, som eksperterne angav i næstflest tilfælde. Boligsektoren anses for at være den sektor med de vigtigste politiske mangler i Cypern, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Sverige. Eksempel på god praksis: Policy- mix Tyskland må betragtes som et eksempel på god praksis i forbindelse med en afbalanceret politisk pakke på bygnings-området. Pakken indeholder bl.a. fastsættelse af minimumsstandarder for energiydeevne for nyligt opførte og renoverede bygninger, som er blevet skærpet regelmæssigt i den føderale lovgivning. Energieffektivitet tilskyndes yderligere af bestemmelser om at anvende vedvarende energi til opvarmning. Der stilles finansiel støtte til rådighed gennem tilskud og lån på lempelige vilkår til opførelse af bygninger, som overopfylder standarderne. Desuden ydes der støtte til energisyn. Selv om der er fastsat bestemmelser for energiattester, er der stadig plads til en styrkelse heraf. Eksempel på god praksis: Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (MEPS) Energieffektivitet i bygninger har været prioriteret højt i dansk energipolitik i mange år. Danmark må anses for at være et eksempel på god praksis, når det handler om at definere MEPS. MEPS skærpes med regelmæssige mellemrum, og fremtidige standarder fastlægges mange år i forvejen. Minimums-standarderne suppleres af strengere, frivillige standarder. Danmark har desuden været hurtig til at vedtage regler vedrørende energiattestering. 11
12 Informationsværktøjer Demonstrationsprojekter Andre regulerende foranstaltninger (f.eks. smart fysisk planlægning) Økonomiske incitamenter (f.eks. skattetrin) Erhvervsuddannelse Standarder for mindste energimæssige ydeevne og håndhævelse heraf Finansieringsinstrumenter (f.eks. lån på lempelige vilkår, støtte) Certifikater for energimæssig ydeevne Energirådgivning og revision Moduler i en omfattende politisk pakke til byggesektoren Bygningsområdet Eksempel på god praksis: Estland Med hensyn til energieffektivitetspolitik på bygningsområdet kan Estland betragtes som værende blandt de bedste lande i Central- og Østeuropa. Der har været mindstestandarder for energimæssig ydeevne for nye bygninger og ved større renovationsprojekter siden 2008, og de bliver gradvis strammere. Der skal udstedes energiattester på bygninger, der skal sælges eller udlejes. Som en hjælp til at finansiere større renovationsprojekter har Estland iværksat et program for lån på lempelige vilkår. Det er muligt at få støtte til renovering af beboelseskomplekser, og denne støtte kan udgøre op til 35 % af projektudgifterne. Den rente, der betales på lån til finansiering af renovationer, kan fratrækkes den skattepligtige indkomst. Gennemførelse af energisyn støttes ligeledes økonomisk. Der er planlagt mange foranstaltninger til uddannelse af de relevante faggrupper. Målgrupperne for disse foranstaltninger er arkitekter, civilingeniører og bygningsarbejdere. Blandt forsknings- og udviklingsprojekter, der er gennemført eller planlagt i Estland, er opførelsen af adskillige offentlige bygninger i overensstemmelse med standarderne for lavenergibygninger. Eksempel på god praksis: Det Forenede Kongerige Den britiske regering anerkender betydningen af at udnytte energipotentialet i den nuværende boligmasse samt i nyligt opførte bygninger. Der foreligger mindstestandarder for energimæssig ydeevne i Det Forenede Kongerige. Nye beboelsesbygninger skal have en standard for nul CO2-udledning fra og med Det er muligt at få økonomisk støtte til energieffektivitetsforbedringer. Et særligt element i den britiske politiske pakke er den særlige opmærksomhed på energifattigdom. For husholdninger der bruger mere en 10 % af deres indkomst på opvarmning, finansierer ordningen Warm Front energieffektivitetsforanstaltninger, såsom mere effektive varmesystemer, ny isolering og anordninger til at undgå træk. Den britiske regering betragter de nyetablerede rammer Green Deal som værende af stor betydning for at realisere energibesparelser på bygningsområdet. I henhold til disse rammer kan energitjenesteydelsesselskaber tilbyde husejere energieffektive forbedringer, som ikke indebærer udgifter til investeringer på forhånd for forbrugerne, men som i stedet tilbagebetales med den økonomiske gevinst ved energibesparelsen. 12
13 Kilde: Maggy W./ pixelio.de Husholdningsapparater Energieffektive husholdningsapparater er et vigtigt middel til opnåelse af målene for energieffektivitet i EU. EU har vedtaget to vigtige direktiver for at sikre, at husholdningsapparater bliver mere energieffektive. Ved direktivet om miljøvenligt design introduceres retsgrundlaget for obligatoriske mindstestandarder for energiforbrugende og energirelaterede produkter. Direktivet om energimærkning, der kræver mærkning af energirelaterede produkter, som angiver produkternes effektivitet, blev omarbejdet i NEEAP-vurderingen viser imidlertid stadig, at de nationale politikker for denne sektor stadig kræver store forbedringer. Eksempel på god praksis: Klima:aktiv: Med Klima:aktiv har Østrig gennemført et program, der tilstræber at skabe incitamenter for udbud og efterspørgsel efter energieffektive husholdningsapparater. Der organiseres i forbindelse med dette program forskellige kampagner (f.eks. Austrian Climate Protection Award). Klima:aktiv står desuden for et online værktøj og gennemfører oplysningsprojekter med studerende. Aktiviteterne i Klima:aktiv suppleres af webstedet topprodukte.at, der informerer forbrugerne om de mest energieffektive husholdningsapparater. Resultater af ekspertundersøgelsen: Et flertal af eksperter kræver mere og mere beslutsom handling med hensyn til husholdningsapparater især af EU. 87 % af eksperterne kræver strengere mindstestandarder for husholdningsapparater. 83 % af eksperterne støtter en udvidelse af den obligatoriske mærkning. Eksempel på god praksis: Energimærkning: Nederlandene har gennemført yderligere foranstaltninger for at styrke indvirkningen af det europæiske direktiv om energimærkning og kan derfor ses som et eksempel på god praksis. Blandt disse yderligere foranstaltninger er webstedet EnergieWeter.nl, der informerer forbrugerne om livscyklusomkostningerne ved forskellige husholdningsapparater og derved tilskynder dem til at købe mere energieffektive produkter. MilieuCentraal er en uafhængig organisation, der tilstræber at udbrede viden om energieffektive husholdningsapparater. De står for et websted med en liste over forskellige husholdningsapparater og mærkning af disse. MilieuCentraal har ligeledes etableret en helpdesk til forbrugerne, som de kan henvende sig til med deres spørgsmål om energieffektivitet og vedvarende energi. 13
14 Kilde: PhotoDisc Industri- og servicesektoren Industrien er primært målet for emissionshandelssystemet. Men som følge af den økonomiske krise er effekten for så vidt angår fremme af investeringer i energieffektivitet begrænset. Der er derfor brug for yderligere nationale politikker til at stimulere investeringer i energieffektivitet. Kravet til virksomhederne om at forblive konkurrencedygtige skaber modvillighed over for obligatoriske foranstaltninger, hvilket skaber udfordringer for politikformuleringen. Politikker i dag må ses som utilstrækkelige. Eksempler på god praksis kan imidlertid vise vejen frem. Resultater af ekspertundersøgelsen: Få eksperter mener, at industri- og servicesektoren har de vigtigste politiske huller. Industri- og servicesektoren skønnes at være den sektor med de vigtigste politiske huller i følgende lande: Tjekkiet, Estland, Finland, Nederlandene og Rumænien. Eksempel på god praksis: Forpligtelse til CO 2 -reduktion Det Forenede Kongerige har oprettet et obligatorisk emissionshandelssystem for virksomheder med et årligt elforbrug på over MWh, der ikke er underlagt det europæiske emissionshandelssystem. Denne ordning hedder Carbon Reduction Commitment (CRC). Ordningen har til formål at fremme investeringer i energieffektivitet ved at sørge for økonomiske drivere, der tvinger virksomhederne til at evaluere deres energiforbrug og undersøge mulighederne for at reducere energiefterspørgslen. Da CRC først blev introduceret i 2010, kontrolleres virkningen fortsat. Eksempel på god praksis: PFE Sverige har indført programmet for forbedring af energieffektiviteten i energiintensiv industri (PFE) for at tilskynde til investeringer i energieffektivitet. Virksomhederne kan indgå frivillige kontrakter med de svenske energimyndigheder. Hvis de opfylder kravene, kan de fritages for energiafgiften. Virksomhederne påtager sig individuelle foranstaltninger såsom indførelse af et energistyringssystem, hensyn til energieffektivitet i deres investerings- og købsbeslutninger samt efterspørgselsstyring. 14
15 Kilde: Rainer Sturm /pixelio.de Transportsektor Transportsektoren tegner sig for 20 % af drivhusgasemissionerne i Europa. Til trods for sektorens høje bidrag til de samlede drivhusgasemissioner er politikkerne til støtte for energieffektiv transport fortsat underudviklet. På nuværende tidspunkt vedrører de europæiske direktiver primært privat transport. Ikke desto mindre er der endnu ikke nok fokus på energieffektiv godstransport. Den ideelle politiske pakke for transportsektoren ville være designet i overensstemmelse med tilgangen Avoid travel-shift mode of transport-improve fuel efficiency (ASI). Politikkerne i dag er imidlertid hovedsageligt ensidige i forsøget på at udvikle køretøjer, der er mere brændstofeffektive og udleder mindre CO2. Kun få politiske pakker kan betragtes som god praksis i den forstand, at de forsøger at gennemføre en komplet ASI-tilgang. Der findes mange instrumenter til at gøre transport mere energieffektiv. Planlægningsinstrumenter kan bruges til at undgå transport. F.eks. kan smart fysisk planlægning hjælpe med at reducere efterspørgslen efter transport. Retsinstrumenter kan benyttes til både at undgå transport og forbedre brændstofeffektiviteten. Generelle hastighedsbegrænsninger og bestemmelser vedrørende offentlige indkøb af biler hører også til i denne kategori. Økonomiske incitamenter og information kan ligeledes bruges til at gennemføre en ASI-tilgang. Resultater fra ekspertundersøgelsen: Transportsektoren menes at være sektoren med de største politiske huller i EU. Transportsektoren anses for at være sektoren med de største politiske huller i: AT, BE, BG, DK, FI, DE, HU, IE, LU, MT, NL, PT, RO, SI, ES, SE, GB. Eksempel på god praksis: Ændring i rejseadfærden Det Forenede Kongerige træffer forskellige foranstaltninger for at hjælpe folk med at træffe mere bæredygtige valg i forbindelse med valg af transportform. Blandt disse finder man Local Sustainable Transport Fund, der bidrager med GBP 560 millioner for at hjælpe de lokale myndigheder med at sørge for mere bæredygtig transport. Alle lokale transportmyndigheder kan ansøge om finansiering. Pakker med forskellige tiltag ventes at blive udarbejdet i tæt samarbejde med kommuner og lokale interessenter. Et ekspertpanel og Transportministeriet vurderer tilbuddene. Konkrete tiltag støttet af Local Sustainable Transport Fund kan fremme transport til fods og cykling, tilskynde til et modalskift, muliggøre bedre trafikregulering eller en kombination af disse. 15
16 Planlægningsinstrumenter Økonomiske incitamenter Smart fysisk planlægning Forbedret infrastruktur for cykler og fodgængere Forbedret offentlig transportinfrastruktur Dæmpning af trafikstøj Styringssystem (kontrol, information, dirigering på parkeringspladser) Støtte til F&U Finansiering af offentlig eller privat F&U til bæredygtig transport: Reform af køretøjsafgifter: CO 2 -relateret registreringsafgift CO 2 -relateret brændstofafgift Støtte til offentlig transport Afskaffelse af pendlerrefusion Økonomiske incitamenter til fremme af alternative brændstoffer og teknologier Standarder for brændstoføkonomi/standarder for køretøjers CO 2 -udledning Hastighedsbegrænsninger Standarder for brændstofkvalitet Zoner med mindre udledning/områder med kørselsbegrænsninger Retsinstrumenter Brændstoffer Køretøjer Transportformer osv. Tilbud om mobilitietsforvaltning (til virksomheder, lokale myndigheder osv.) Mobilitetsrådgivning til brugere af transport Informations- og imagekampagner vedrørende bæredygtig transport Mærkning af køretøjer (skala A til G) Mobilitetsuddannelse i skoler virksomheder osv. Information, rådgivning, uddannelse Elementer i en ideel politisk pakke til transportsektoren Transportsektor Eksempel på god praksis: Offentlig transport Regeringen i Slovenien gør flere tiltag for at forbedre konkurrenceevnen inden for den offentlige transport. Et særligt innovativt tiltag er at sørge for incitamenter til transportmyndighederne for at maksimere antallet af passagerkilometer. Dette opnås ved at yde støtte efter antallet af passagerkilometer og ikke efter antallet af kilometer tilbagelagt af køretøjerne. Andre foranstaltninger til fremme af et modalskift mod offentlig transport er koordinering af køreplaner, forbedret tilgængelighed, hyppighed, punktlighed og gennemsnitlig hastighed samt etablering af intermodale terminaler og stigende parkeringsafgifter. Slovenien støtter også køb af køretøjer med lavere CO2-udslip, f.eks. busser, der kører på komprimeret naturgas. Der tilskyndes til brug af offentlig transport til pendling i form af støtte til billetter til lønmodtagerne. Eksempel på god praksis: Politisk pakke Finland har gennemført en politisk pakke til transportsektoren, der benytter det komplette sæt af instrumenter til opnåelse af energieffektivitet i transportsektoren. Et overordnet mål med den politiske pakke er indførelse af et modalskift ved at gøre offentlig transport, cykling og transport til fods mere attraktivt. Finland gør også brug af regulerende foranstaltninger. Blandt disse er indførelsen af en generel hastighedsbegrænsning og obligatorisk kontrol af dæktryk to gange årligt. I Finland afhænger køretøjsafgifterne af bilernes udledning. Udvidelsen af de offentlige transportsystemer støttes økonomisk ved f.eks. finansiering af etableringen af baner med forkørselsret for busser og finansiering af billetter. Forskellige foranstaltninger tilstræber vejledning gennem information, heriblandt indførelse af energieffektiv kørsel i bilisternes undervisningspensum. 16
17 Kilde: Hartmuth Bendig / pixelio.de Vejen frem Den Europæiske Unions primære direktiver om energieffektivitet er blevet omarbejdet og styrket for så vidt angår ambitioner. Særligt direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU), direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU), direktivet om energimærkning (2010/30/EU) og direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF) skal nævnes her. Vigtig EU-lovgivning vedtaget i mellemtiden er forordningen om mærkning af dæk (1222/2009) og direktivet om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (2009/33/EF). Selv om dette bestemt er fremskridt, afslører vurderingen af NEEAP erne og ekspertundersøgelsen, at de nationale politikker varierer både med hensyn til ambitioner og tilstrækkelighed, hvilket er uheldigt særligt som følge af de muligheder energieffektivitet repræsenterer. Gennemførelsen af de europæiske direktiver og forordninger i national lov varierer meget med hensyn til effektivitet og kvalitet. En højere grad af harmonisering og integrering kunne forbedre det overordnede billede af den europæiske politik for energieffektivitet. Det der ses i dag, kan forklares ved de forskelligartede holdninger, som medlemsstaterne indtager med hensyn til energieffektivitet. Nogle forsøger aktivt at udnytte mulighederne i forbindelse med energieffektivitet, mens andre stadig betragter obligatoriske foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten som en byrde for kunder og virksomheder og derfor mener, at de skal undgås. Der er brug for en mere ambitiøs og målrettet tilgang for at nå målet om yderligere energibesparelser på mindst 1 % årligt sammenlignet med autonome energieffektivitetsforbedringer. Et mål på 2 % i yderligere energibesparelser årligt ville være endnu mere omkostningseffektivt. Det afgørende nu er, at regeringer og politikere anerkender nødvendigheden af flere og bedre tiltag til at fremme energieffektiviteten. Der er idéer til god praksis i denne brochure, 27 landerapporter og nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Årsagerne til ihærdigheden er at finde i følgende kendsgerninger: Energieffektivitet bidrager til at imødekomme klimaændringer Energieffektivitet muliggør en sikker energiforsyning til vælgerne uden af være afhængig af udenlandsk eksport Energieffektivitet reducerer energiomkostningerne for vælgerne En forbedring af energieffektiviteten indebærer udvikling af teknologier i fremtiden. 17
18 EUFORES Europæisk forum for vedvarende energikilder Koordinator for Energy-Efficiency-Watch-projektet Europæiske parlamentariske for en fremtid med bæredygtig energi Hvem er EUFORES, og hvad ønsker vi? EUFORES er et europæisk tværpolitisk parlamentarisk netværk med medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i EU27. støttes af en lang række ikkeparlamentsudpegede medlemmer. blev grundlagt 1995 som en uafhængig, non-profit organisation og er førende initiativtager inden for bæredygtig energi og energieffektivitet. har til formål at støtte udviklingen af områder i EU og at omdanne bedste praksis til sammenhængende politikker. anerkender betydningen af at sammenkæde bæredygtig energi og energieffektivitet som centrale løsninger i forbindelse med en bæredygtig udvikling. tilstræber udveksling af information mellem europæiske og nationale parlamentarikere samt parlamentarikere og relevante interessenter. Hvad gør EUFORES? EUFORES udvider sit omfattende tværpolitiske parlamentariske netværk og skaber forbindelse mellem medlemmer af de europæiske og nationale parlamenter i EU27, der arbejder med spørgsmål vedrørende bæredygtig energi. integrerer hovedaktører fra videnskaben, industrien og civilsamfundet i sit netværk og opretter derved nye kommunikationskanaler. organiserer forskellige arrangementer (f.eks.interparlamentariske møder, parlamentariske workshops, morgenmad med medlemmerne af EU-Parlamentet, møder i rådgivende udvalg), hvilket giver mulighed for at udveksle synspunkter. yder politisk og videnskabelig rådgivning og udbreder derved den mest relevante information. fremmer udvekslingen af synspunkter vedrørende EU-lovgivning og støtter lovgivningsforslag og -initiativer. administrerer forskellige projekter, der støtter den nationale gennemførelse af EU-lovgivningen. For yderligere oplysninger: 18
19 Den elektroniske udgave af denne brochure findes på webstedet for Energy-Efficiency-Watch: Kilde: Europa-Parlamentet 19
20 Centrale publikationer Rapport: Progress in energy efficiency policies in the EU Member States the experts perspective 27 landerapporter Endelig rapport med alle resultater fra Energy Efficiency Watch tilgængelige på webstedet for Energy-Efficiency-Watch: Kontakt: EUFORES a.i.s.b.l. European Forum for Renewable Energy Sources Dr. Jan Geiss Renewable Energy House Rue d Arlon B-1040 Brussels, Belgium Tel.: +32 (0) Fax: +32 (0) eufores@eufores.org Wuppertal Institute Dr. Ralf Schüle ralf.schuele@wupperinst.org Projektets guldsponsorer Projektets sølvsponsorer
Forslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereHØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene
Læs mereTEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV. Birger Lauersen Dansk Fjernvarme
TEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV Birger Lauersen Dansk Fjernvarme PÅ DEN HELT LANGE BANE - EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereHØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring
RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mere1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereErklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om deres bygninger som forbillede i forbindelse med energieffektivitetsdirektivet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. oktober 2012 (03.10) (OR. en) Inte rinstitutionel sag: 2011/0172 (COD) 13917/12 ADD 1 REV 3 CODEC 2167 ENER 378 ENV 712 TRANS 300 ECOFIN 783 RECH 341 OC
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereSvarstatistik for Det europæiske private selskab
Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereBredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes
IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. november 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. november 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0291 (COD) 14183/17 ADD 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. november 2017 til: TRANS 461 CODEC 1777 IA 171
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01.06.2004-30.09.2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 1 (1.4) BE - Belgien 4 (5.8)
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.8.2010 KOM(2010) 421 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01/06/2004-30/09/2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 9 (4.5) BE - Belgien 13 (6.5)
Læs mereOffentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)
Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereKOMMISSIONENS HENSTILLING. af om udkastet til Danmarks integrerede nationale energi- og klimaplan for perioden
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.6.2019 C(2019) 4404 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18.6.2019 om udkastet til Danmarks integrerede nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 {SWD(2019)
Læs mereTræningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets
Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mere7727/16 gng/aan/ikn 1 DGG 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. april 2016 (OR. en) 7727/16 COMPET 145 RECH 89 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Udkast til Rådets konklusioner - Bedre regulering med
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions
Læs mereL 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER
Den Europæiske Unions L 172 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 9. juli 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/963 af
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KLIMAÆNDRINGER Bruxelles, den 15/10/2008 Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret 2008 - EP/EC-undersøgelse
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereBILAG. til forslag til. Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.3.2016 COM(2016) 156 final ANNEX 1 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne, vedrørende udkastet til
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs merebæredygtig g erhvervspolitik
Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereSEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
Læs mere(EØS-relevant tekst) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk.
L 189/48 14.7.2016 RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1146 af 27. juni 2016 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen om lejlighedsvis
Læs mere"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne
"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereTrafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv
EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 13. juli 2012 Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv Hvad indeholder den nye trafiksikkerhedspakke? Trafiksikkerhedspakken
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mere(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN
7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske
Læs mere8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereKONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,
PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereKOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT. over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.2.2017 COM(2017) 67 final KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
Læs mereMØDER MELLEM BORGERE
Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen
Læs mereEuropæisk Træning og Innovative finansieringsmodeller
Europæisk Træning og Innovative finansieringsmodeller Interesseret i at efterligne disse finansieringsordninger? Villig til at støtte byer og regioner i at gøre det? Så slut jer til os den 23. februar
Læs mereHVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?
HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2018 COM(2018) 275 final 2018/0130 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF for så vidt angår fristen for
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv
Læs mereGRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mere