10 TENDENSER MOD 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 TENDENSER MOD 2020"

Transkript

1 10 TENDENSER MOD 2020 Indhold 2 Indledning 4 Talenterne kommer! 9 De afrikanske løveøkonomier 13 Fremtiden: Uperfekt 18 Regulering: Springbræt eller spændetrøje 22 Lande på spring 26 Genteknologi de etiske spørgsmål bliver stadig flere 30 Europas tid er forbi 35 Fremtidens fællesskaber: Co-creation 38 Er det pinligt at være gammel? 44 Mental doping

2 Talenterne kommer! De afrikanske løveøkonomier Fremtiden: Uperfekt: Regulering: Spændetrøje eller springbræt? Lande på spring Genteknologi de etiske spørgsmål bliver stadig flere: Europas tid er forbi Fremtidens fællesskaber: Co-creation Er det pinligt at være gammel? Mental doping I et årti, hvor der ikke er råd til vækst gennem opkøb og fusioner, flytter fokus over på at finde, tiltrække, udvikle og beholde talenter. Living assets bliver vigtigere end capital assets, og det bliver vigtigere at markedsføre virksomheden som arbejdsplads. Vi har vænnet os til at tænke på Afrika som det fortabte kontinent. Men flere ting tyder på at det vil lysne for Afrika. Det næste årti kan blive et historisk vendepunkt for det tidligere så mørke kontinent. Vi har længe været underlagt idealet om det perfekte menneske med det perfekte liv, men særligt to tendenser som Instituttet kalder Gone Rogue og Gagaisme bryder med idealet. De globale problemstillinger har givet et ønske om fælles regulering. Læs om hvordan vi frem mod 2020 kan stile mod fælles regler og fodslag i en fragmenteret verden præget af flere globale spillere. BRIK-landene har længe været anset som kommende stormagter og vil fortsat blive det frem mod Men der er andre lande, som det er vigtigt at holde øje med. Personlige DNAprofiler, genterapi og designerbabyer. Der forskes intensivt i gener, og i 2020 kan genetisk behandling for lidelser, både hos voksne og hos ufødte børn, være rykket meget tættere på. Af de gamle stormagter er særligt Europa ramt af krise og sakker stærkt bagude i konkurrenceevne. Samtidig venter der vidttrækkende problemer forude. Meget tyder på, at Europas storhedstid er ved at være ovre. Interessen for og italesættelsen af fællesskab og kollektivitet er steget kraftigt indenfor områder som boligforhold, uddannelse og erhvervsliv. Fremover vil vi være optaget af at være del af de samskabende fællesskaber. Befolkningerne bliver ældre over det meste af verden. De ældre og deres værdier kommer til at fylde mere i samfundet, både politisk, i kulturen og på arbejdspladsen. Hvordan bliver de unges og de ældres funktion og rolle i samfundet? Forskellige kapacitetsfremmende stoffer er ved at finde vej til arbejdspladser og undervisningssteder. Hjernestimulering kan øge produktivitet og indlæring, men også skabe unfair konkurrence og afhængighed.

3 Indledning Mange ting kan ske på 10 år bare se tilbage på det seneste årti. Det er vigtigt at forholde sig til de tendenser, der kommer til at forandre verden det næste årti, for de vil betyde nye spilleregler på stort set alle områder: Markederne, arbejdspladsen, politik, forbrug, mentalitet. Hvilke stormagter vil falme og hvilke nye vil vise sig? Hvordan vil biomedicin påvirke vores liv og arbejde? Hvilke sociale innovationer vil forandre vort samfund? Hvem kommer til at bestemme, hvem får succes, og hvem taber? Tendenser er ikke isolerede atomer, men påvirker hinanden, og samtidig lægger hver tendens op til en række konsekvenser, som kan føre samfundet i mange forskellige retninger. Derfor er en tendensanalyse meget velegnet som indledning til scenarieprocesser. Tendenserne kan undersøges overfor hinanden igennem scenarier og give os viden om forskellige dele af fremtiden. I denne rapport præsenterer Instituttet for Fremtidsforskning ti tendenser, som vi mener bliver vigtige de næste ti år. Men når vi ønsker at tune ind på nogle af de mest relevante tendenser de næste 10 år, bliver evnen til at afgrænse lidt af en udfordring. Derfor er disse udvalgte tendenser et resultat af en længere analyse af en lang række relevante tendenser, som løbende er blevet kvalificeret af forskere på Instituttet. Tendenserne er mindre brede og langtrækkende end de store megatrends som globalisering, individualisering og teknologisk udvikling, men er for de flestes vedkommende afledte konsekvenser af disse megatrends. Vi har valgt at fokusere på tendenser, som Instituttet ikke allerede har dækket grundigt. Derfor er der fx ikke noget om tendenser som anarconomy, religion i fremtiden, miljø- og klima, strategiske emner og velfærdssamfundets fremtidige udfordringer, da Instituttets seneste rapporter har dækket disse emner. følgende virksomheder: Fertin Pharma A/S, Kemp & Lauritzen, ATP, Solar A/S, YouGov Zapera, Novozymes A/S, Strandmøllen A/S, Installers A/S, Nykredit, SOKAN ApS, Greve Fjernvarme, Nykredit, Rema 1000 Danmark A/S, Jyske Bank A/S, Suzlon Wind Energy A/S, Nordea og Ericsson. Rapporten kan ses som en forlængelse af vores rapport fra 2003: 10 tendenser mod Dengang dækkede vi tendenserne Det perfekte menneske Kampen om værdierne I-teknologi Nation branding No Comfort Zones OFF Orienten kommer Klimaforandringer Sanseliggørelse EU Goes East Ser vi tilbage på, hvordan samfundet har udviklet sig siden 2003, er der ikke mange af de nævnte tendenser, som ikke har fået gennemslagskraft. Om vi har ret kan læserne selv vurdere. Rapporten ligger til gratis download (kun på dansk) på vores hjemmeside: Nærværende rapport kan selvfølgelig også findes på hjemmesiden www. iff.dk. Vi ønsker jer god fornøjelse med læsningen. Projektteamet Instituttet for Fremtidsforskning, august 2010 Fremtiden skabes i dialog Fremtiden kan ikke forudsiges, men skabes. Og Instituttet skriver ikke fra elfenbenstårnet, men i dialog med de virksomheder, institutioner og mennesker, der tilsammen skaber udviklingen og samfundet. I nærværende rapport har vi bedt et panel af danske erhvervsledere fra forskellige brancher om at vurdere vigtigheden af de ti udvalgte tendenser og kommentere dem på basis af korte beskrivelser. Panelet bestod af ledere fra Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 /

4 Talenterne kommer! På grund af økonomisk mådehold efter finanskrisen, en aldrende befolkning, lave fødselsrater og stigende arbejdskraftmangel i den vestlige del af verden vil virksomhederne fokusere kraftigt på produktivitet og organisk vækst de næste ti år. Derfor vil de bedste medarbejdere, talenterne, i stigende grad blive betragtet som virksomhedens vigtigste ressource til vækst i vidensøkonomien. Virksomheder vil derfor i den nærmeste fremtid investere kraftigt i at finde, tiltrække, udvikle og beholde de bedste talenter. Fremtidens store konkurrencemæssige fordel bliver talentmassens evne til at indlære og kanalisere nyfunden viden til konkret innovation. Talent Capital kan derfor meget vel blive en aktivpost i årsregnskabet på lige fod med andre mindre håndgribelige aktiver som fx copyrights, trademarks, reputation og goodwill inden for de næste ti år. En ny opfattelse af talent Efter den gængse opfattelse defineres talent som et gavesæt af medfødte og nedarvede egenskaber, som gør en person i stand til at udføre nogle opgaver nemmere end andre. Denne opfattelse er i den nyeste forskning og i forretningsverdenen ved at ændre sig. Fra at være anset som en medfødt gave, opfattes talent i højere grad som noget ethvert individ kan tilegne sig ved at arbejde hårdere, arbejde mere fokuseret og målrettet, finde en større indre motivation og passion for et givent arbejdsområde, og ved at søge feedback og løbende evaluering fra de rigtige bedømmere. Samlet kaldes dette, af den førende forsker inden for talent og expert performance, professor i psykologi, Anders Ericsson, F.U.; Deliberate Practice. I forretningsverdenen har det ofte været personer med en veludviklet logisk, rationel og lineær tankegang, som er blevet anset for at være talenter. Den opfattelse er nu ved at ændre sig til at inkludere personer med ovennævnte egenskaber. Personer som tænker mere holistisk, systemisk, åbent og kreativt. Udover disse egenskaber betegner et konsulenthus som PriceWaterhouseCoopers talenter som medarbejdere, som genererer værdi ud over det sædvanlige, som har en høj grad af fleksibilitet og omstillingsevne og evnen til at bruge det indlærte effektivt og på en ny måde. Det er det, som Apples Steve Jobs kalder connecting the dots og omtaler i sin nu berømte tale fra 2005 til Stanford University-dimittenderne. Den Vestlige forretningsverden befinder sig i en tid med efterveer efter en hård finanskrise, med lave fødselsrater, en aldrende befolkning og tiltagende global konkurrence fra specielt Brik-landene. Disse tendenser har, ifølge en ny undersøgelse fra McKinsey, medført, at produktivitet og talent samlet set er en af de fem største fremtidige forretningstrends; at få mere ud af de eksisterende ressourcer i forhold til fx at satse på opkøb og fusioner, som kan resultere i megen gæld. Konkurrencen for talent er altså global. CEOs plan to make changes to their people strategies as a consequence of the economic crisis Regarding your people strategy, to what extent will you change your approaches to the following areas, as a consequence of the economic crisis? Source: Talent Mobility 2020, PriceWaterhouseCoopers 2010 Managing people through change (e.g., redefining roles in organisation) Training and development programmes Staff morale and employee engagement programmes Renumeration levels Flexible working environments Collaborations with networks of external specialists Global mobility, including staff travel or international secondments Pension and healthcare arrangements No change Changing somewhat Changing to a large extent Changing significantly Ifølge Peter Senge og Joseph Bragdon, professorer i organizational learning ved MIT, skal virksomhedsstrukturen og -kulturen derfor tilpasses den nye situation og være dynamisk, åben og netværksbaseret for at skabe størst muligt rum for innovation sådan, så ideerne og forslagene fra talenterne ikke drukner i bureaukrati og tager modet fra dem. Bureaukrati og hierarkier fører nemlig ofte til, at talentet bryder med virksomheden, bliver corporate rebel og starter sin egen konkurrerende virksomhed. Talent management og hele HR-funktionen får derfor afgørende indflydelse og betydning på højeste strategiske niveau mod 2020 for at fastholde talentmassen bedst muligt. Mange gode ideer går tabt på grund af en undertrykkende national kultur eller virksomhedskultur. Derfor er mange kreative talenter traditionelt blevet misforstået og henvist til et professionelt liv som lovløse i forretningsverdenen. Her trives de dog ganske ofte som rebeller, der har noget at kæmpe for: At bevise at innovativ, holistisk systemtænkning er vejen frem. Kendte eksempler på succesfulde corporate rebels er Niklas Zennström og Janus Friis fra Atomico og Skype, Google-stifterne Larry Page og Sergey Brin samt Elon Musk fra PayPal, SpaceX og Tesla Motors. De har alle evnet at overvinde store barrierer gennem deres talent. % Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 /

5 Fremtidens virksomheder kan med fordel gå på jagt efter talenter, når virksomheden er stødt på en barriere, de ikke magter at forcere selv. Derfor er evnen til at opspore uopdaget eller misforstået talent fra hele verden også et vitalt element i forbedringen af virksomheders konkurrenceevne i fremtiden. Vedlæg venligst hjernescanning En metode til at identificere potentielle og nuværende medarbejderes uopdagede talenter kan i fremtiden være hjernescanning, ifølge en helt ny rapport fra forskeren Richard Haier fra University of California (UCLA) og hans team, som har scannet over 6000 personers hjerner. De mener at kunne finde menneskers udviklede talenter fysisk placeret i hjernen ved at spore den grå hjernemasse, som hjernen anvender til fx beregninger - og hvid hjernemasse, som bruges til kommunikation. Afhængigt af disse substansers placering og mængden af dem i hjernen, vil man i fremtiden kunne vurdere menneskelige evner, som fx indlæring og hukommelse, mener forskerne. Det kan betyde, at man i fremtiden sammen med eksamensarket skal vedlægge sin seneste hjernescanning, når man søger job eller, at man som en del af et jobtræningsforløb lægges i en MRI scanner. Resultaterne fra disse hjernescanninger kan man forestille sig med fordel kan bruges til at matche de rette personer med de helt rette stillinger, men det kan muligvis også hindre folk med passion for f.eks. marketing i at arbejde inden for deres foretrukne felt, fordi hjernescanningen viser, man ikke er disponeret for det, men at man i stedet ville være bedre til finansiering. Fremtidens Employer Branding Det store fokus på talent som en vital konkurrenceevneforbedrende faktor vil skabe en øget opmærksomhed på og investering i employer branding. Fremtidens unge talenter efterspørger mening og ægthed. Høj løn er blot en selvfølge og ikke en motivation eller et mål i sig selv. Disse faktorer skal inkorporeres, når talenterne skal opdages og tiltrækkes. En ny måde at skabe meningsfuld og ægte kontakt mellem det rigtige talent og den rigtige virksomhed er etableringen af eliterekrutteringsforeningen nova100, som med høje krav rekrutterer de bedste talenter blandt studerende fra universiteterne i Norden og Kina. De studerende bliver målt på erhvervserfaring, personlighed og karakterer, allerede fra de er på bachelorniveau. Nova100 arrangerer dernæst begivenheder, hvor de studerende kan møde de største virksomheder som Siemens, Ernst & Young og Vestas, inden de for alvor er kommet ud i det virkelige erhvervsliv. Talent på årsregnskabet Indtil nu er talent blevet redegjort for som en omkostning i årsregnskaber. Men da talent nu bliver betragtet som virksomhedernes vigtigste ressource for fremtidens vækst, bærer det hen imod, at talent capital i fremtiden får sin egen post i opgørelsen af aktiver i årsregnskabet. Opgørelse af uhåndgribelige aktivposter i årsregnskabet er et skridt i retning af at måle og opgøre talent capital. Det er dog problematisk at opgøre noget så abstrakt som talent capital i konkret monetær værdi, og samtidig er udskiftningen blandt medarbejdere i dag typisk høj, hvilket kan medføre, at aktiverne fluktuerer meget fra år til år. Siden 1970erne har alle de store konsulenthuse og flere universitetsprofessorer som fx Dr. Jac Fitz-Enz, stifter af det førende institut på området human ressource accounting, Saratoga Institute, Dr. Eric Flamholtz fra UCLA, Baruch Lev fra New York University og tyske Jürgen Daum, Chief Solution Architect hos SAP, udviklet mange forsøg på at knække koden i at måle ROI (Return On Investment) på uhåndgribelige aktiver og talent capital. Indtil videre er metoderne dog ikke blevet optaget som en del af hverken General Accepted Accounting Principles (GAAP), Financial Accounting Standards Board (FASB) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), og opgørelsen er derfor ikke et standardkrav i årsregnskaber. En af grundene kan være, at disse standarder er udsprunget af industrisamfundet og derfor ikke er tidssvarende for vidensøkonomien. Det er imidlertid vigtigt at få opgjort en så stor og betydelig ressource som talent capital, da det kan betyde en mere præcis værdisætning af en virksomhed, og der bør derfor investeres betydeligt mere i forskningen i human ressource accounting af både regeringer, virksomheder og de akademiske institutioner. Fremtiden kommer af sig selv fremskridtet skaber vi, og det er talent, der gør det Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 /

6 For at få accepteret talent capital i GAAP, FASB og IFRS kræver det, ud over mere investering og forskning, nogle firstmover-virksomheder med indflydelse, som tør være de første til at vurdere værdien af deres talent capital i årsregnskabet. Fx det skandinaviske pensionsselskab Skandia, der i 1998 som de første opgjorde deres Intellectual Capital monetært, som tillæg til årsregnskabet. Det må formodes, at koden knækkes før eller siden. Spørgsmålet er så, hvad en sådan måling af talent capital kan betyde for motivationen. Vil talenterne føle sig degraderet til objekter og overvåget med et ekstra pres på skuldrene? Eller vil de skønne på endelig at blive værdisat? Hvis værdisatsen ikke er god, vil det da motivere den humane kapital til at arbejde hårdere - eller vil det demotivere? Panelets bedømmelse Særdeles uvigtig vigtig særdeles uvigtig vigtig Hvor vigtig er tendensen for samfundet og verden Hvor vigtig er tendensen for din branches fremtid Kilder: Talent, Merriam-Webster online: Profit for Life How Capitalism Excels, Joseph H. Bragdon, SoL, Society for Organizational Learning, 2006 Talent Spørgsmålet er ikke om du har talent men hvordan, Claus Buhl, Gyldendal, 2010 The ROI of Human Capital Measuring the Economic Value of Employer Performance, Jac Fitz-Enz, AMACOM, 2009 Talent is Overrated What Really Separates World-Class Performers from Everybody Else Geoff Colvin, Nicholas Brealy Publishing, 2008 The Fifth Discipline Peter Senge, Currency Doubleday, a division of Bantam Doubleday Dell Publishing Group Inc., 1990 Five Forces Reshaping the Global Economy: McKinsey Global Survey results McKinsey Quarterly: The Online Journal of McKinsey & Company, Maj 2010 Return on Investment in Talent Management: Measures You Can Put to Work Right Now David Creelman, A Human Capital Institute position paper, September, Gray Matter Correlates of Cognititve Ability Tests used for Vocational Guidiance Richard J. Haier, David H. Schroeder, Cheuk Tang, Kevin Head and Roberto Colom, BMC Research Notes, 3:206, 22. juli A Guideline for Intellectual Capital Statements - a Key to Knowledge Management, Danish Agency for Trade and Industry, Ministry of Trade and Industry, November 2002, Managing Tomorrow s People, rapportserie af PriceWaterhouseCoopers. De afrikanske løveøkonomier Det er nu snart 10 år siden, at Afrika af The Economist blev udråbt til at være det håbløse kontinent 1. Fra Tunesien i nord til Kap Det Gode Håb i syd blev der rapporteret om fattigdom, hungersnød, krig, konflikt, AIDS og malaria, og det var primært nødhjælpsorganisationer, FN s fredsbevarende institutioner og de vestlige regeringers bistands- og udviklingskontorer, der havde fokus på Afrika. Nu begynder jungletrommerne dog at spille en anden melodi. I McKinseys seneste rapport om Afrika er det overordnede budskab, at regionens økonomiske formåen er en af verdens hurtigst voksende, og at globale virksomheder derfor ikke har råd til at ignorere det potentiale, det afrikanske marked vil kunne tilbyde fremover 2. Tigerøkonomierne i Asien har fået massiv opmærksomhed for deres hurtige økonomiske vækst fra midten af 1980erne og op gennem 1990erne. Imens har de positive tendenser, der begynder at blive synlige på det afrikanske kontinent, ikke formået at tiltrække sig Vestens opmærksomhed. Alligevel har den økonomiske vækst på kontinentet siden 2004 boomet med ca. 6 procent årligt i gennemsnit et niveau, der er sammenligneligt med Latinamerika 3 og selv under den finansielle krise, hvor USA og Europa har oplevet næsten stagnerende vækstrater og faldende BNP, har Afrika formået at fortsætte sin fremgang. I 2008 nåede BNP-niveauet for hele Afrika 1,6 billioner dollars, hvilket svarer til Ruslands eller Brasiliens årlige BNP 4. Olie, diamanter og service Det interessante ved vækstraterne er, at væksten ikke alene som ofte antaget er et resultat af stigende råvarepriser på de naturressourcer Afrika er rig på; fx olie, guld og diamanter. Vækstraterne er også et produkt af udviklingen i de afrikanske stater, som ikke besidder store mængder naturressourcer. De tre største olieeksporterende økonomier i Afrika, Algeriet, Nigeria og Angola, tjente tilsammen over en billion dollars i årene fra 2000 til 2008, men i samme periode voksede de økonomier, som i dag omtales som de Afrikanske Løver: Botswana, Egypten, Libyen, Mauritius, Marokko, Sydafrika og Tunesien 5. Væksten i Løve-økonomierne alene overstiger i dag tilsammen BRIK-landenes (Brasilien, Kina, Indien og Rusland) BNP-niveau per indbygger og skyldes altså ikke naturressourcer Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 /

7 mere end 70 procent af BNP-væksten er skabt af produktive servicesektorer, som fx byggeri, bankvæsen, telekommunikation og detailhandel. Dermed ikke sagt, at alle kontinentets problemer er løst. Der er stadig lang vej til opfyldelsen af FN s 2015-målsætninger og at retsstater uden korruption og sikre og stabile samfund over længere sigt er normen i Afrika. Alligevel er der generelt for det afrikanske kontinent forbedrede makroøkonomiske tendenser og faldende budgetunderskud. Inflationsrater, der i 1990erne lå på næsten 22 procent, er nu faldet til 8 procent siden 2000, og udenlandske investeringer steg fra 10 til 88 mia. dollars i samme periode 6. På samme tid er den politiske stabilitet og sikkerhed forbedret. Som et mål for den stigende sikkerhed er antallet af konflikter, hvor mere end 1000 personer årligt er blevet dræbt, faldet fra 4,8 om året i 1990erne til 2,6 årligt i nullerne 7. Men de måske vigtigste tiltag for udenlandske virksomheder er en stigende villighed til at liberalisere markederne og mindske handelsbarrierer gennem privatisering af statslige institutioner og virksomheder, en forbedring af regulering og lovgivning og sænkede selskabsskatter 8. I Østafrika er man gået skridtet videre, og næsten efter EU-modellen har man i Kenya, Tanzania, Burundi, Rwanda og Uganda indført en frihandelszone og fællesmarked under navnet East African Community (EAC) 9, hvor toldbarrierer er elimineret og en fælles valuta endda er på tale. Frugal innovation Resultaterne af anstrengelserne over hele kontinentet begynder at blive synlige. For første gang nogensinde blev en af de afrikanske økonomier syd for Sahara i 2010 rangeret i Verdensbankens årlige publikation Doing Business, som det land på globalt plan, der har indført de fleste og mest vidtrækkende reformer, nemlig Rwanda 10. Åbne markeder med dynamiske sektorer og hurtigt voksende virksomheder, der ikke kun har ambitioner om at være lokale eller regionale aktører, begynder at vinde frem 11. Allerede i dag findes der i Afrika mere end 100 virksomheder, som årligt har indtægter på over 100 mia. dollars. Men også de lokale markeder på det afrikanske kontinent begynder at tiltrække sig opmærksomhed fra globale såvel som lokale virksomheder. McKinsey estimerer, at op mod 200 millioner nye afrikanske forbrugere vil træde ind på markedet for forbrugsgoder de kommende fem år. Mere end 316 millioner mennesker i Afrika har siden 2000 erhvervet sig en mobiltelefon, og i 2008 brugte Afrikas 1 mia. indbyggere 860 mia. dollars hvilket overstiger forbruget for Indiens samlede befolkning samme år 12. Dog kan man ikke tale om en voksende middelklasse, der efterspørger produkter, i stil med dem vi ser på det europæiske eller amerikanske marked endnu. Selvom Afrika er i vækst, er uligheden mellem rig og fattig stadig stor, og omfordeling af goder i de fleste afrikanske stater er lav eller ikke-eksisterende. Virksomhederne i udviklingsøkonomierne har dog spottet det seneste innovationsområde med massivt afsætningspotentiale. Frugal innovation eller spartansk innovation er udvikling af nye produkter og tjenester, der er målrettet lavindkomstgrupperne på de nye markeder. Modsat forbrugere i udviklede lande, ønsker de nye forbrugere i Afrika simple og billige produkter, der er målrettet deres behov. Et eksempel på produktmålretning fra en kinesisk computerproducent var udviklingen af en panikknap i tastaturet på computere målrettet et marked, hvor strømmen ofte går 13. Eller det kan være en helt simpel mobiltelefon, uden kamera, kalender, adgang til Internettet, men som koster 10 dollars. Hvem rider med på bølgen? Lande som Kina og Indien har allerede set mulighederne i de nye vækstmarkeder og en helt uberørt gruppe af kommende forbrugere. Imens har de europæiske og amerikanske virksomheder endnu ikke vænnet sig til frugal innovation og satser endnu primært på teknologisk innovation til de allerede mættede hjemmemarkeder, der også er karakteriseret af lav økonomisk vækst 14. Men det er ikke alene de nye forbrugere i Afrika, der har tiltrukket sig Kinas opmærksomhed. Også Kinas statslige låneinstitutter, som fx Exim Bank, har bevæget sig ind på det afrikanske marked og tilbyder lån med meget konkurrencedygtige rentesatser. Lave og ikke mindst ukonditionelle lånesatser med lange løbetider er attraktive for de afrikanske lande, sammenlignet med de lån, der tidligere har kunnet optages i vestlige banker eller fra Verdensbanken eller IMF. Fordelen for Kina er adgangen til råstoffer og andre naturressourcer. Siden 2004 har den kinesiske regering investeret ca. 14 mia. dollars i afrikanske lande, rige på naturressourcer. Afrika er primært vigtig, fordi Kina har store interesser i kontinentet. 10 Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 / 11

8 Eksempelvis var det kinesiske virksomheder, der gennem oliefinansierede lån fra Beijing til den angolanske stat hjalp med at genopbygge landet efter krig. Lignende aftaler er lavet med Congo og Ghana, hvor kinesiske virksomheder står for konstruktionen af vandkraftanlæg leverancer der tilbagebetales i kakaobønner 15. Mens vestlige regeringer satser på demokratisering, mikrofinansiering og liberalisering af markederne i Afrika, er Kina gået ind i arbejdet for at skabe økonomiske specialzoner for handelssamarbejde, hvor kinesiske virksomheder opfordres til at etablere sig 16. Vestlige virksomheder såvel som de vestlige regeringer bør som minimum begynde at revurdere opfattelsen af Afrika som det håbløse kontinent, som kun nødhjælpsorganisationer og bistandskontorer kan have interesse i. De store udviklingsmuligheder, vækstpotentialet og de millioner af forbrugere, der blot venter på at bevæge sig ind på forbrugermarkederne, kan ikke siddes overhørigt. Hvis vores del af verden skal nå at være med, må vi ride med på bølgen nu og tage del i Afrikas lyse fremtid. Panelets bedømmelse Særdeles uvigtig vigtig særdeles uvigtig vigtig Hvor vigtig er tendensen for samfundet og verden Hvor vigtig er tendensen for din branches fremtid Kilder: 1 The Economist, 10. juni 2010, Schumpeter Uncaging the lions : 2 Herald Tribune, 24. juni 2010, Celia W. Dugger, Seeking to shred Africa s downtrodden image. 3 Foreign Affairs, juli/august 2009, Ethan B. Kapstein, Africa s Capitalist Revolution Preserving Growth in a Time of Crisis. 4 McKinsey Global Institute, juni 2010, Lions on the move: the progress and potential of African economies. 5 Ibid. 6 The Economist, 10. juni 2010, Uncaging the lions : 7 Herald Tribune, 24. juni 2010, Celia W. Dugger, Seeking to shred Africa s downtrodden image. 8 McKinsey Global Institute, juni 2010, Lions on the move: the progress and potential of African economies. 9 Politiken 2. juni 2010, Kåre Pedersen, Østafrika laver gyldent fællesmarked med åbne grænser. 10 Verdensbanken, Doing Business 2010 : 11 The Boston Consultance Group, Inc. 2010, The African Challengers Global Competitors Emerge from the Overlooked Continent : 12 Herald Tribune, 24. juni 2010, Celia W. Dugger, Seeking to shred Africa s downtrodden image. 13 Information, 16. juni 2010, Anna von Sperling, Globale firmaer bør satse på verdens fattigste forbrugere : 14 Ibid. 15 Foreign Affairs, 5. januar 2010, Deborah Brautigam, Africa s Eastern Promise What the West Can Learn From Chinese Investment in Africa : 16 Ibid Fremtiden: Uperfekt Idealet om det perfekte dikterer politisk korrekthed i både handlinger og overbevisninger. Det perfekte menneske lever eftertænksomt og simpelt, er klimabevidst, socialt ansvarligt, lever sundt, tæller næringsværdi, afstår fra animalske fedtsyrer, går i træningscenter, cykler på arbejde, bager glutenfri brød, får frisk luft og rører aldrig cigaretter og alkohol. Mådehold og kontrol er vejen til succes. Men er disse værdier langtidsholdbare? Trangen til at kunne præsentere det perfekte liv gælder alle dele af vores liv: Vi vil være smukke, kloge, indfølende, ægte, charmerende og sunde mennesker på den naturlige måde; forholdet til kæresten skal på tiende. år stadig være en lykkemarch med dybe snakke, spontane rejser og fantastisk sex; børnene skal selvfølgelig også være smukke, kloge og populære; vores hjem skal ligne et trendsættende designmuseum taget ud af et glitterblad; og vi har selvfølgelig altid tid, ressourcer og penge til at forkæle og realisere os selv. Og det hele skal naturligvis nås inden for en realistisk fremtid, hvilke gør hele projektet endnu mere urealistisk. Vores længsel efter at være rigtig er grænseløs og diffus og har omdannet vores liv, forbrugsmønstre, hjem, relationer og værdier til iscenesatte glansbilleder, som vi sætter op på piedestal med glimmerværk, store røde sløjfer og et tykt lag lykke. Glansbilleder, der er lige til at sætte i et album, som tilskuerne så kan beundre. Skønne liv Vi er ikke alene om det. Modemagasiner, TV, musik- og filmbranchen har opdyrket en overfladisk og idoliseret kultur, som har sat et hårdt pres på moderne individer. Ambitionsniveauet er højt, og alt skal være så perfekt som overhovedet muligt. Det er svært at skulle acceptere, at alt ikke altid kan være perfekt, og at der er drømme, som ikke går i opfyldelse. Drømmen om det perfekte er drømmen om det fuldkomne, hvor vi er skabende kræfter i eget liv og får alle dele til at hænge sammen som en konsistent, smuk og fuldkommen enhed. Det er vores drøm om at være selvrealiserende og skabende mennesker, som ikke kun formår at skabe et godt og lykkeligt liv for os selv, men også for vores omverden. Det er drømmen om at være et perfekt menneske, der har skabt sin egen perfektion. Men drømmen om det perfekte har en bagside i form af øget stress, selvkritik, lavt selvværd, manglende overblik og en følelse af ikke at slå til. 12 Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 / 13

9 Og i takt med at kravene og kompleksiteten stiger, kommer idealet endnu længere uden for rækkevidde. Spørgsmålet er, hvad de fremtidige alternativer til det perfekte er? Drømmen om det perfekte handler om at nå frem til en tilstand, hvor intet længere skal forbedres. Og drømmen rammer os lige der, hvor vi er allermest skrøbelige: På vores identitet. I en flydende tid, hvor vi åbenbart skal vælge alt selv, og der ikke er nogen faste holdepunkter, har vi ikke længere et rodfæstet forhold til vores oprindelse og vores identitet. Hvad sker der med os, når vores drømme om det perfekte ikke har en endestation og sætter pres på vores identitet og lykke? Og hvad sker der, når vores perfekte drøm hele tiden blafrer fra ét til et andet i takt med, at forskningen og eksperterne ikke kan blive enige og hele tiden modsiger sig selv? Fx når forskningen viser, at det er sundere at være let overvægtig end at være slank, at det er sundt at drikke alkohol (med måde), at umættede, animalske fedtsyrer ikke er farlige, at pisk virker bedre i børneopdragelse end gulerod, at fornuftsægteskaber er mere holdbare end kærlighedsægteskaber? Mere alkohol og større BMI En undersøgelse udført af Forbes Magazine viser, at de, der ikke drikker noget, har en højere dødshyppighed, end dem, der i gennemsnit drikker et par genstande om dagen. Nogle øl om ugen giver stærkere knogler og nedsætter mænds risiko for blodpropper og hjerte-kar-sygdomme med procent. Det gælder også for diabetikere, som er særlig udsat for at få hjerte-kar-sygdomme. For kvinder kan én til seks genstande om ugen forbedre livskvaliteten: Indtagelse af alkohol kan give en bedre hukommelse og mindske risikoen for at udvikle demens, sammenlignet med dem der slet ikke drikker. En anden undersøgelse udført af Centres for Disease Control and Prevention (CDC) i Atlanta viser, at de moderat overvægtige har 40 procent mindre sandsynlighed for at dø af en lang række sygdomme end mennesker med normal vægt. Undersøgelsen peger på, at et BMI i intervallet er noget nær det optimale, selv om mennesker i denne kategori betegnes som overvægtige. Drømmen uden for rækkevidde Når budskaberne og drømmene om, hvad der er rigtigt og forkert, hele tiden skifter, og når drømmen er så langt uden for rækkevidde, rykker det ved vores forestillinger om det rigtige og dermed ved vores billede af perfektion. Og det har selvfølgelig en række konsekvenser frem mod Fx er det plausibelt, at vi bliver mere ligeglade og i stedet mere afslappede og selvfokuserede i vores stræben efter lykke. Og at vi endda bliver rebelske og gør oprør mod de gode råd og vejledninger. At vi blæser på Bare den politiske og rigtige holdning var sådan. Desværre er det modsatte tilfældet vi bevæger sikkert mod fortsatte begrænsninger og victoriansk moral; flere forbud og formaninger. Befolkningen er ikke voksne, men børn der skal opdrages. klimaet og miljøet og forbruger løs, bliver mindre solidariske med verdens fattige og i stedet bakker handelssanktioner op, eller at vi bliver mere ligeglade med vores sundhed og vælger flødeskumskagerne til. På den anden side er der også en sandsynlighed for, at vi bliver endnu mere desillusionerede og finder nye måder at håndtere fraværet af guidelines og rettesnor på i en kaotisk verden. De valgmuligheder, som ligger til grund til for vores identitetsskabelse, bliver i stigende grad uendelige og hurtigt udskiftelige og gør vores identitet til den skrøbeligste del af os. Overforbruget, økonomiske nedture og klimatruslen og fraværet af globale løsninger i form af fælles reguleringer og ansvar tegner et dystert billede af vores fremtid. I stedet for at kæmpe mod identitetstab og jordens forfald, kan man forestille sig en udvikling frem mod 2020 med mindre fokus på identitetstilpasning og større fokus på maskeudskiftning. I stedet for begræde jordens forfald, fokuserer vi i stedet på, hvad vi selv kan vinde ved. Når forbrugereksperter, sociologer og fremtidsforskere skal beskrive fremtidens værdier og mennesker, har de en tendens til at understrege fremtidens individer som ansvarlige, bevidste og oplyste aktører, som indgår i samskabende fællesskaber for at skabe en bedre verden. Begrundelsen for argumentet er, at vi bliver nødt til at vokse til det bedre, da vi ikke har noget alternativ. Modsat kan man sige, at historien bugner med fortællinger om os mennesker, der i situationer, hvor vi skulle have vokset med opgaven og gjort det rigtige, valgte at handle kontrært og egoistisk. Derfor er fokus i de to følgende undertendenser at præsentere bud på den uperfekte fremtid, hvor vi handler imod det perfekte. Tendenserne, Gone Rogue og Gagaisme, kan forme vores æstetiske selvforståelse og udvikle sig til at blive alternativer til de nuværende samfundsværdier frem mod #1: Gone Rogue 1 Oplysningstiden har givet os idealet om det oplyste og veluddannede menneske, som i takt med øget indsigt bliver mere åbensindet, rationel, ansvarlig og tolerant. Det er superheltemetaforen om, at with great power comes great responsibility. Men spørgsmålet er, om oplysningstidens idé fortsat gælder i en tid, hvor mængden af spørgsmål og usikkerhed stiger i takt med øget viden? Flere modtendenser tyder på, at de fremtidige værdier ikke nødvendigvis er perfekte. Og at superheltemetaforen i højere grad skal suppleres eller erstattes med with great power comes great (personal) satisfaction. 14 Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 / 15

10 Fx viser det sig, at forbruget af alkohol og røde bøffer ikke falder på trods af krise, klima og sundhedsråd. Og at veluddannede mennesker, der er helt bevidste om cigaretters skadelige effekt, alligevel ryger mere og mere. Det viser fx en Gallup-undersøgelse for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Mens forbrugereksperter og sociologer har travlt med at tegne et billede af en fremtid fyldt med politisk korrekte holdninger til miljø, dyrevelfærd og bæredygtighed, tegner holdningsundersøgelser af unges værdier et alternativt billede. Fx viser en russisk og kinesisk undersøgelse af unges værdier, at unge over tid har bevæget sig længere væk fra selvrealiserende og etiske værdier hen mod pragmatisme og selv-fokus: Værdier som effektivitet, materiel velstand og arbejde vokser, mens ærlighed, tolerance og hensyn falder i værdi. Tendensen Gone Rogue tegner et billede af fremtidens samfund og værdier, der går imod det perfekte: De mange modsatrettede oplysninger og uklare budskaber om det rigtige er med til at påvirke individer til at blive mere ligeglade, selvfokuserede og frihedssøgende. #2 Gagaisme 2 I de vestlige samfund bliver individer tit beskrevet som situider med sammensatte og fragmenterede identiteter. Situidet er ikke én tendens, men består af mange sammensmeltede, modstridende og overlappende trends og tendenser. Det er en konsekvens af individualiseringen, hvor vi skaber et personligt udtryk i valg af tøj, hår, makeup, musik, bolig, mad, mm. som en måde at udtrykke vores unikhed og definere vores status i gruppen. Men med Lady Gaga er en ny æra trådt i karakter. Time Magazine har udnævnt Lady Gaga som den mest indflydelsesrige person i Spørgsmålet er, hvorfor en 24-årig pige tillægges at have så meget indflydelse på unges værdier og selvbillede? Og hvad det nødvendigvis betyder for fremtidens idealer om det perfekte og korrekte? Gagaismen er det tætteste, vi kommer på en antitese til det perfekte menneske. Mens det perfekte menneske er ansvarlig, ægte og politisk korrekt, portrætteres Lady Gaga som frigjort fra ægte menneskelige følelser. I stedet boltrer hun sig lystigt i sin kunstige og materialistiske verden med meningsløse mord, masker og materiel overflod. Hun er menneskelig men virker samtidig blottet for personlighed. Med sin fuldkomne omfavnelse af materialismen og forbrugskulturen afspejler hun mange af rædslerne ved fremtiden: Hun fejrer den overflod, som vi oplever er ved at ødelægge vores planet og fremtid. Man siger ofte, at kunstnere er spejle på samfundet. Men Lady Gaga giver et fuldkommen fragmenteret spejlbillede af samfundet i dag og fremadrettet. Gagaismen har splintret samfundsspejlet i en million små dele, som vi kan vælge imellem og bygge masker af. Det skyldes til dels, at Lady Gaga ikke selv præsenterer noget solidt eller ægte, men viser i stedet, at hun kan transformere sig til alt, hvad hun har behov for at være når som helst. Inkonsistent velbehag Over den ene arm hænger en naturpose med økologiske og naturlige hår- og hudprodukter fra John Masters. Hun har en syntetisk pelsvest på. Billige smykker fra Glitter, made in China. En naturlig makeup, spiky hår, ballarina og glimmertights. Hendes mobiltelefon ringer, og melodien er Lady Gagas Bad Romance. Det er svært at tegne et konsistent billede af hende; men hendes inkonsistens er netop billedet på fremtidens værdier. Mens situidet er en omskiftelig og fragmenteret identitet, bliver gagaismen en hybrid uden en identitet. I stedet for at sammensætte identitet ud af et virvar af forskellige tendenser, handler gagaismen om evnen til at sammensætte masker i enhver situation eller kontekst. Det handler om på kortest mulig tid at tilpasse enhver situation efter ens vilje. Lady Gaga repræsenterer en fremtid, som er fragmenteret, kompleks og meningsløs på grænsen til kaos. Hun repræsenterer en tilpasningsdygtig strategi i en tid med uendelig fragmentering. Hun giver et bud på, hvordan man i stedet for at kæmpe mod strømmen og dyrke det perfekte, kan trives i fremtidens kaos og forfald. Det er netop dette, som gør gagaismens indflydelse på samfundet frem mod 2020 både skræmmende og tillokkende: I stedet for at forsøge at redde samfundet, giver gagaismen os en navigationsstrategi til fremtidens kaotiske og komplekse samfund. Panelets bedømmelse Særdeles uvigtig vigtig særdeles uvigtig vigtig Hvor vigtig er tendensen for samfundet og verden Hvor vigtig er tendensen for din branches fremtid Kilder: Jason Louv: Lady Gaga & the Dead Planet Grotesque, Chinese Youth: Green Values & Brand Behavior, The Youth: Changing Values, Maria Mackinney-Valentin: Er trends ved at gå af mode?, Charlotte Pries Jensen: Drømmen om det perfekte liv giver stress, Stinne Andreasen: Flere højtuddannede ryger i krisetider, Drik øl det er så sundt, Keld Louie Pedersen: Forskere: Sundt at være overvægtig Noter: 1 Rogue er en term inden for politisk teori og henviser til de personer eller nationer, som bryder med den eksisterende orden og paradigmer. 2 Gagaisme er inspireret af Dadaisme, en kunstretning udløbet af surrealismen efter 1. verdenskrig. Dadaisme havde ikke noget entydigt budskab i sig selv, men var en reaktion på autoriteter og den herskende, meningsfulde orden. 16 Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 / 17

11 Regulering: Spændetrøje eller springbræt? Efter en globaliseringsfase med fokus på ensretning af regler for samhandel og økonomisk governance 1, er der med de seneste års stigende globale problemstillinger opstået et fornyet ønske om global regulering og fælles politikker, der kan matche udfordringer som klimaforandringer og finansiel krise. På det seneste G20-topmøde i Toronto, hvor topledere mødtes med henblik på at vedtage et globalt regelsæt for internationale kapitalfonde, bankpakker og finansiel regulering, var det dog tydeligt, at der er stor uenighed om, hvordan den finansielle sektor skal reguleres 2. Regionale og nationale forskelle gør sig ikke kun gældende for reguleringer af den finansielle sektor, men bliver også synlige i forhold til globale fællesreguleringer generelt set. Det er nu cirka to år siden, at den seneste Doha-runde brød sammen 3, WTO er i krise 4, og tilbage i december 2009 så vi i København et sjældent stort sammenbrud for klimaforhandlingerne under tilstedeværelse af så godt som alle verdens topledere. USA og Europa har i udgangspunktet forskellige traditioner og præferencer for markedsregulering, hvilket ofte har været begrundelsen for vanskelighederne ved at etablere et fælles regelsæt. Billedet er blevet endnu mere komplekst i takt med, at de nye vækstøkonomier, som eksempelvis BRIK-landene, har fået en stigende indflydelse i forhold til globale markedsandele, og som en følge af det, vil sidde med ved bordet, når globale aftaler for regulering skal fastlægges. I manglen på global enighed er der skabt et vakuum, som medfører, at det stigende antal aktører hver især følger egne nationale eller regionale reguleringssystemer. Det skaber store udfordringer for virksomheder, der ønsker at navigere på det globale marked. Paradigmer for markedsregulering Traditionelt har man talt om to reguleringsparadigmer; et liberalt og forbrugerdrevet paradigme, hvilket er normen i USA, og et europæisk reguleringsparadigme, der primært benytter en statscentreret og forsigtig tilgang til regulering (se boks overfor). Den europæiske tilgang til regulering kan iagttages i spørgsmålet om regulering af teknologiske fremskridt og innovation, såsom GMO og nano- og bioteknologi. Mens man i USA og Asien har en liberal holdning til udvikling og anvendelse af teknologierne, læner man sig i Europa op ad princippet om forsigtighed ved implementering. De europæiske forbrugere og lovgivere er mere skeptiske over for fri brug af de nye teknologier 5 og har dermed præference for skrap regulering på området. Under europæisk lovgivning ligger bevisbyrden for brug af skadelige kemikalier ikke hos forbrugere eller lovgivere, der kunne ønske regulering men hos virksomhederne. De fremstillende virksomheder skal selv bevise, at deres produkter ikke er sundheds- eller miljøskadelige for forbrugerne. Forsigtighedsparadigmet Forsigtighedsprincippet er en metode, som anvendes til at beslutte, om man kan tillade en virksomheds- og teknologisk aktivitet, som kan have uønskede bivirkninger på menneskelig sundhed og miljøet Hvis et produkt kan udgøre en sundheds- eller miljøskadelig fare, kan distribution af produktet forhindres Bevisbyrden ligger oftest hos virksomhederne Forsigtighedsprincippet må ikke anvendes som påskud til protektionistiske aktioner Kilde: Det proaktionære paradigme Princippet skal beskytte folks frihed til at eksperimentere, innovere og udvikle nye produkter I vurderingen af produktets skadelige effekter skal man medregne både omkostningerne ved restriktionen og de muligheder, som man går glip af, hvis produktet forbydes Der gives forrang til beviste trusler mod menneskelig sundhed og miljøet frem for hypotetiske risici. Bevisbyrden ligger hos dem, som foreslår restriktionerne Kilde: Virksomhedernes udfordringer De stramme reguleringer for kemikalier i EU kan på den ene side gavne virksomheder ved markedsføring af højere standarder og mere sikre produkter. Men virksomheder risikerer også at miste konkurrencefordele på innovation og brug af nye teknologiområder i forhold til virksomheder uden for EU. Forsigtighedsbaserede paradigmer kan i værste fald blokere innovationen inden for nye områder som fx nano- og bioteknologi, hvilket kan skade europæiske virksomheders konkurrenceevne. Allerede nu tager Asien førerposition i udvikling og anvendelse af nanotek-produkter inden for bæredygtige løsninger, fx energi og miljøområdet. Hele 60 procent af markedets nanotek-produkter er fremstillet i Asien 6 og de kinesiske forskere publicerer langt størstedelen af de videnskabelige artikler om bio- og nanoteknologi. Umiddelbart kan de takter vækstøkonomierne slår an, tyde på, at man søger at fremme egne konkurrencefordele. Omvendt er der ikke én samlet 18 Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 / 19

12 Ensretning og et indskrænket normalitetsbegreb er en trussel for mangfoldighed og trivsel. Tolerance og solidaritet er ord som stort set ikke bruges længere. dagsorden fra de lande, vi samlet betegner som vækstøkonomier. Endnu er det heller ikke klart om eksempelvis Kina stiller sig skeptisk over for et globalt reguleringssystem - eller om de blot vil have den indflydelse, der svarer til deres økonomiske position. Størstedelen af de globalt orienterede virksomheder har indset, at regulering i forhold til bæredygtighed, sundhed og CSR-principper er et vigtigt hensyn for mange forbrugere. Dermed er spørgsmålet ikke længere i så høj grad, om man skal leve op til forsigtighedsparadigmet eller et proaktionært paradigme 7, men i højere grad, hvordan man navigerer i det stigende antal nationale reguleringssystemer. Eksporterer en virksomhed til flere lande eller regioner med forskellige regler for anvendelse af kemikalier, nano- eller biotek, skal der udvikles flere værdikæder i produktionen, hvilket øger risikoen for cross contamination. Fordi forbrugerne ikke tolererer den slags fejl uden at problemleddet kan identificeres i produktionskæden, og fordi forbrugerne i dag har en massiv informationsadgang, pålægger det virksomhederne en meget høj grad af gennemsigtighed i produktionskæderne, samt skrappere kontrol med underleverandører. De høje krav til gennemsigtighed kan være vanskelige at leve op til simpelthen fordi virksomheden mister en del af forretningsbeskyttelsen på sit produkt. Derfor er det fragmenterede reguleringssystem for virksomheder reelt set et valg mellem to strategier: Enten at give forbrugere såvel som konkurrenter adgang til alle informationer i forbindelse med produktionen eller at underlægge produktionen ét reguleringssystem, hvilket i bund og grund vil betyde, at virksomheden alene producerer til et lokalt hjemmemarked. Stigende brugerdrevet regulering Noget tyder dog på, at store globale virksomheder forsøger en gylden middelvej mellem de to paradigmer. Der er tale om en frivillig selvregulering fra virksomhedernes side, som etableres ud fra forståelsen for vigtigheden af bæredygtige løsninger, CSR og gennemsigtighed for forbrugerne. Walmart, verdens største detailhandelskæde, har benyttet virksomhedskontrolleret regulering aktivt, idet man fra Walmarts side har opfundet sit eget Worldwide Sustainability Index til at identificere detailkædens produkters livscyklus og registrere underleverandørers hensyn til bæredygtighed 8. Walmart har læst forbrugerne rigtigt. I takt med at flere samfund bliver rigere, og at der er en øget demokratisering af information, vil borgere fokusere mere på sundhed, velvære og ikke mindst viden om kemikalier, og produkters sundhedseffekter vil efterspørges i større grad. Hvis virksomhederne ikke selv underlægger sig regulering, vil en stigende brugerdreven regulering kunne finde sted. Med den teknologiske udvikling og adgang til information vil kvasi-regulatorer, som NGO er eller forbrugergrupper, i stigende grad kunne pålægge virksomheder en brugerdrevet regulering, fx ved at boykotte produkter, der ikke lever op til forbrugerkravene. Men den stigende forbrugerdrevne regulering mudrer også billedet yderligere i forhold til, hvilke standarder og regler globale virksomheder fremover må tage højde for. I det vakuum, som manglen på globale retningslinjer har skabt, bliver store globale virksomheder i stigende grad normsættende, og det ofte til stor frustration for både de underleverandører, der leverer produkter til flere kæder på samme tid, og for forbrugerne, der i dagligvarehandlen mødes af et hav af uigennemsigtige mærkater for allergivenlige, CO2-fattige eller sundhedsrigtige produkter. En globaliseret fællesregulering for bæredygtighed, brug af nye teknologier og kemikalier er derfor stadig at ønske. Tilbage står problematikken om og hvordan verdens topledere kan forhandle sig frem til et reguleringssystem, der både fordrer forskning og innovation og på samme tid tager højde for bæredygtighedsprincipper, vores miljø og sundhed. Panelets bedømmelse Særdeles uvigtig vigtig særdeles uvigtig vigtig Hvor vigtig er tendensen for samfundet og verden Hvor vigtig er tendensen for din branches fremtid Kilder: 1 Shaw, Martin, The state of globalization: towards a theory of state transformation, Review of International Political Economy, Volume 4, Issue 3 September 1997, pages Ugebrevet A4, 19. april 2010, Rikke Brøndum, Global kontrol med finanserne halter,: 3 Information, 29. juli 2008, Kåre Pedersen, Sammenbrud i Doha-forhandlinger, 4 Information, 14. marts 2010, Anna Von Sperling, WTO er stendød, 5 Davies Sarah, Macnaghten Phil, and Kearnes Matthew (ed.) Reconfiguring Responsibility: Lessons for Public Policy (Part 1 of the report on Deepening Debate on Nanotechnology). Durham: Durham University, 6 USAID, 2009, Asia s Future, Critical thinking for a changing environment. 7 Proaktionær er direkte oversat fra det konstruerede engelsk ord proactionay, hvilket bruges om det liberale reguleringsparadigme. 8 Digital Journal, 16. juli 2009, Walmart Announces Audacious Product Sustainability Index, 20 Rapport: 10 tendenser / september 2010 / Rapport: 10 tendenser / september 2010 / 21

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Fremtidens bedste ledelsespraksis. Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater. Helle Rosdahl Lund. CBAF

Fremtidens bedste ledelsespraksis. Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater. Helle Rosdahl Lund. CBAF Fremtidens bedste ledelsespraksis Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater Helle Rosdahl Lund. CBAF Baggrund. CBAF har sat fokus på fremtidens arbejdsplads og fremtidens bedste ledelsespraksis

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Danmark i Verden 2020. Danmark i Verden 2020

Danmark i Verden 2020. Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Mælkeproducenter i Fremtiden ( Kilde: Foodculture) Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Videncenter for Innovation

Videncenter for Innovation Helene E. Pedersen 9. februar 2012 videncenterchef Videncenter for Innovation Videncenter for Innovation FUTURE INNOVATORS MADE IN DENMARK Født 2005 på Erhvervsakademi SydVest 2010 udnævnt til best practice

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering.

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Af Rikke Skovbakke, Beacon Group. Forestil dig følgende situation: dine solide position på markedet er truet. Dine

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Findes der en opskrift på Eksportsucces?

Findes der en opskrift på Eksportsucces? Findes der en opskrift på Eksportsucces? Professor Philipp J.H. Schröder Økonomisk Institut Business and Social Sciences Aarhus Universitet præsen TATION Hvorfor er globalisering godt? Varer og tjenester

Læs mere

Hårdt, dyrt og uden dokumentation

Hårdt, dyrt og uden dokumentation Hårdt, dyrt og uden dokumentation Få et overblik over det stadigt stigende antal af masteruddannelser i medier og kommunikation 14 #2 maj 09 Krisen giver nye kunder 4 Skift spor efter 50 8 Sort skærm i

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Amerikanerne bruger mere end $500 mia. på energi årligt. $16,8 mia. blev afsat i ARRA til vedvarende energi området. osv. Obama administrationen

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst?

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Biblioteksledermøde 2011 Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Mikael R. Lindholm Vi har brug for nytænkning Problemer, der kræver nytænkning i stor

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

6 trends der ændrer din organisation og kræver en ny bedste ledelsespraksis NU. Work Life Balance 2.0. Performance. Afbalancering

6 trends der ændrer din organisation og kræver en ny bedste ledelsespraksis NU. Work Life Balance 2.0. Performance. Afbalancering Fremtidens bedste ledelsespraksis Sådan bliver DU fremtidens vinder Nye indsigter nye resultater Helle Rosdahl Lund. CBAF 6 trends der ændrer din organisation og kræver en ny bedste ledelsespraksis NU

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Viden og teknologi forandrer verden

Viden og teknologi forandrer verden Viden og teknologi forandrer verden Velkommen! Velkommen til Engineer the future Engineer the future er en alliance mellem virksomheder, uddannelsessteder og organisationer. Vi tror på, at viden og teknologi

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere