B I B ÅRSBERETNING L I O

Transkript

1 D E T K G L B I B ÅRSBERETNING L I O T E K

2 årsberetning

3 KOLOFON Forsidemotivet stammer fra Skandinaviens eneste eksemplar af John James Audubons Birds of America. Birds of America er et af de mest spektakulære bogprojekter nogensinde, idet det viser 435 tavler med afbildninger af fugle i naturlig størrelse. Bogen er i et format, som på engelsk kaldes Elephant Folio, hvilket peger på en stor størrelse, hvad der også er tale om. De fire bind måler 97 cm i højden. Værket udkom i London i perioden Tavlerne er i akvatinte og er håndkolorerede. Tavlen med de nordamerikanske blåskader (Cyanocitta cristata) blev vist på udstillingen Natursyn. (Se også Fokus-artikel herom) Bagsidemotivet er udstillingsplakaten for fotokunstneren Sebastião Salgados exceptionelle udstilling The Workers som vistes i Det Nationale Fotomuseum 14. september oktober Det var en hyldest til håndens arbejde i den industrielle tidsalder. Den var et portræt af det arbejdende menneske fra den indiske bondefamilie over minearbejdere i Brasiliens guldminer til stålarbejdere i den franske skibsindustri. Salgado har i flere årtier haft stor betydning for dansk fotografi. Mange prisvindende presseog nyhedsfotografer har Salgado som et af deres klare forbilleder. Både hans arbejdsform, hans respekt for individet og blik for den enkeltes skønhed og værdighed er elementer, som disse fotografer har taget til sig Konceptdesign: Produktion: Tryk: Papir: Foto: Svanemærket: Oplag: Årsberetning 2007 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lone Ømann. Summary er oversat af Vibeke Cranfield Kontrapunkt a/s Phoenix Design Aid A/S Scanprint Papiret er officielt miljøgodkendt og trykt med planteoliefarve uden opløsningsmidler. Det opfylder de i ISO 9706: 1994 fastsatte krav til langtidsholdbart papir Alle fotos er taget af Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek, ved Karsten Bundgaard, medmindre andet angives Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Licens nr Det Kongelige Bibliotek Postboks København K Tlf: kb@kb.dk 1100 eks. ISBN: ISSN:

4 INDHOLD FORORD FOKUS: NATIONALBIBLIOTEKET FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: Det hybride bibliotek 13 Sponsorering, fondsstøtte og institutionssamarbejde 18 Nationalbibliotekets opgaver, ydelser og materialeanskaffelsesbevillingen 26 Adgang til den digitaliserede europæiske kulturarv 28 Nationalbibliografi 31 Pligtafleveringsafdelingen 34 Håndskriftafdelingen 39 Det Kongelige Bibliotek og Klassikerdagen 41 Kort- og Billedafdelingen 46 Musik- og Teaterafdelingen 51 Carl Nielsen Udgaven 52 Havfruer i Det Kongelige Bibliotek 54 Orientalsk og Judaistisk Afdeling 58 COMDC: Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc. in Danish Collections 61 Bevaringsafdelingen 65 Levetidsberegning for bøger 66 Digital Bevaring 68 Kulturafdelingen 78 Ny strategiplanlægning i Kulturafdelingen 80 Natursyn 82 Forskningsafdelingen 89 Umisteligt! Festskrift til Erland Kolding Nielsen 91 Historiebibliotek på nettet: Ny fagportal om historie og arkæologi 3

5 KØBENHAVNS UNIVERSITETSBIBLIOTEK FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: 93 Formål og overordnede forhold 96 KUBIS: Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice 101 Københavns Universitetsbibliotek City 103 Københavns Universitetsbibliotek Nord 105 Vurdering af effekt og sikkerhed af slankemidlet Rimonabant 107 Københavns Universitetsbibliotek Syd 109 IT-biblioteket 110 Københavns Universitetsbibliotek Fællesområdet 113 Godt nok! - er det godt nok? Brugertilfredshedsundersøgelse 2007 INDHOLD FÆLLESOMRÅDET FOKUS: FOKUS: FOKUS: MEDARBEJDERFORENINGER STATISTIK RÅD & UDVALG PUBLIKATIONER MEDARBEJDERE SUMMARY 115 It-afdelingen 118 Digitale magasiner 120 Servicedesk det er It-afdelingen 122 Afdelingen for Digital Udvikling og Produktion 125 Administrationsafdelingen 131 Samarbejde på Tværs med Brugeren i Centrum 133 Det tekniske område 138 Regnskab for bog- og materialeanskaffelser 140 Personalia 141 Personaleforeningen 142 Kunstforeningerne

6 Dansk Folkemindesamling i Nationalbiblioteket Kulturministeren besluttede i december 2007, at Dansk Folkemindesamling (DFS) med virkning fra 1. januar 2008 fusionerer med Det Kongelige Bibliotek som en faglig afdeling af Nationalbiblioteket. DFS blev grundlagt i 1904 på Det Kongelige Bibliotek med overbibliotekar H.O. Lange som en af grundlæggerne. Nu vender institutionen på en måde tilbage til udgangspunktet, og Det Kongelige Bibliotek har den opfattelse, at der er mange fordele og en betydelig synergi ved denne fusion for begge parter, som undertegnede derfor hilser overordentlig velkommen. Forord Af direktør Erland Kolding Nielsen To store temaer præger den danske stat og det danske samfund i disse år. Strukturændringer med bl.a. fusioner som nogle af de mere synlige resultater og globaliseringen med dens virkninger i form af udvidet samarbejde over landegrænser, ny international arbejdsdeling, prisstrukturer uden for kontrol, og begrænsninger i adgangen til produkter i forhold til, hvad der ofte har været gældende på nationalt niveau. Det Kongelige Bibliotek har længe været inddraget i og påvirket af disse processer og deres resultater. De har i meget høj grad præget arbejdet i det forgangne år og vil gøre det i de kommende. Dansk Folkemindesamling er Danmarks arkiv for folkeminder og en forskningsinstitution inden for brede aspekter af dansk kulturhistorie. Folkemindesamlingen har til opgave at indsamle, formidle og bevare almindelige menneskers livsopfattelser, erindringer, traditioner, sang, musik og dagligdags historier for eftertiden. DFS forsker i alle befolkningsgruppers kultur, og arkivet og samlingerne gemmer på flere hundrede års dokumentation af de mennesker og det samfund, der er baggrunden for Danmark i dag. KUBIS - et udvidet samarbejde med Københavns Universitet Københavns Universitet kvitterede i foråret for den vellykkede fusion og genskabelse af Københavns Universitetsbibliotek i med en ny udfordring, nemlig et forslag om en nærmere opgavemæssig og funktionel samordning af alle Universitetets og Det Kongelige Biblioteks universitetsbiblioteksfunktioner. Udfordringen blev taget op af Det Kongelige Bibliotek og den har arbejdsmæssigt mere end noget andet sat sit præg på Det Kongelige Bibliotek igennem resten af

7 Allerede 25. juni 2007 indgik de to institutioner en banebrydende aftale, der havde form af en tilkendegivelse af et fælles ønske om, at der med virkning fra 1. januar 2008 indgås et samarbejde mellem KU og KB med henblik på at styrke biblioteks- og informationsbetjeningen af KU. Samarbejdet har fået betegnelsen KUBIS, Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice. Hen over sommeren nedsattes en omfattende planlægningsorganisation til at forberede arbejdet i løbet af efteråret. Resultatet heraf blev indgåelsen af Generel aftale om samarbejde mellem Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek om Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice (KUBIS) af 21. december Den omfatter alle dele af de to institutioners universitetsbiblioteksfunktioner og -service, gælder foreløbig for fem år og afløser alle hidtidige, mere begrænsede aftaler imellem de to institutioner. Aftalen er i alle henseender historisk for begge parter. I Det Kongelige Biblioteks pressemeddelelse udtalte undertegnede: Det er første gang i historien, at vi kan betjene Københavns Universitet ud fra en biblioteksmæssig helhedssynsvinkel, og rektor Ralf Hemmingsen skrev på sin blog: Med en ny biblioteksorganisation bestående af otte fakultetsbiblioteker (hvoraf nogle ejes af KB, andre af KU) samt en række institutbiblioteker, kan vi i fremtiden tilbyde en bedre og mere tidssvarende informations- og bibliotekstjeneste. Ved at lægge vores ressourcer i en fælles pulje vil vi være i stand til at yde bedre service til forskere, studerende og øvrigt personale, og det er præcis det, der er formålet. At vi i dag kunne underskrive aftalen, er resultatet af et grundigt forarbejde. Fra nytår er KUBIS så søsat, og vi glæder os til og er overbevist om, at vi har skabt en organisation, der svarer til en tid, hvor viden og elektronisk informationsformidling er i højsædet. Det skal tillige erindres, at - det nye - Københavns Universitet i dag også omfatter de tidligere selvstændige institutioner Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet med tilhørende biblioteker, hvoraf Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek er landets tredieældste endnu eksisterende forskningsbibliotek med ganske betydende aktuelle og kostbare historiske samlinger. Fra 1. januar 2008 overtog vicedirektør ved Det Kongelige Bibliotek Michael Cotta- Schønberg som ny universitetsbibliotekar den biblioteksfaglige ledelse af alle biblioteker under KUBIS. IT-Biblioteket et nyt samarbejde med IT-Universitetet og Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 2. november fandt den officielle åbning af et helt nyt universitetsbibliotek sted, det første siden 1970 erne, nemlig IT-Biblioteket i Ørestaden. Åbningen er resultatet af en samarbejdsaftale mellem IT-Universitetet, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) og Det Kongelige Bibliotek. Aftalen indebærer, at Københavns Universitetsbibliotek påtager sig at drive det nye bibliotek i et lokale indrettet til formålet af IT-Universitetet lige inden for dettes hovedindgang. It-Bibliotekets særlige målgruppe har medført, at det er noget anderledes indrettet end det, som ellers kendetegner Det Kongelige Bibliotek. Bl.a. rummer IT-Biblioteket en spilzone, hvor man kan afprøve computerspil. Implementering af Primo fremtidens internationale søgesystem Det Kongelige Bibliotek åbnede 11. september en beta-version af det banebrydende nye søgesystem Primo. FORORD 6

8 FORORD Primo er et såkaldt integrated search-system, som baserer sig på de nyeste teknologier og giver brugerne et intuitivt og hurtigt værktøj til søgning i meget store, inkommensurable datamængder, som differentierer såvel i art som kilde. Det er planen, at Det Kongelige Bibliotek allerede i løbet af 2008 åbner for en ny dansksproget version, som samtidig giver brugeren adgang til at søge i 60 millioner artikeldata via et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek. Det er vigtigt at understrege, at Primo ikke blot er en ny bibliotekskatalog. Det skal være meget mere. Slutmålet er at skabe én samlet indgang til samtlige biblioteksrelevante informationsressourcer uanset art og type, således at Det Kongelige Bibliotek samler alt, hvad vi selv køber og producerer metadata til, alt, hvad vi køber os adgang til i form af licenser, samt alle øvrige materialekategorier, som biblioteks- og fagpolitisk skønnes formålstjenligt at inkorporere i øvrigt! Det Kongelige Bibliotek har dannet et dansk Primo-konsortium, som desuden består af Danmarks Tekniske Videncenter, Aalborg Universitetsbibliotek, Det Administrative Bibliotek og fra årsskiftet også Københavns Universitets fakultetsbiblioteker for LIFE og FARMA, det tidligere Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek og Danmarks Farmaceutiske Bibliotek. Med de fælles kræfter, som dette konsortium giver, har vi indgået et udviklingssamarbejde omkring Primo med den israelsk-amerikanske leverandør, firmaet Ex Libris. I det nye KUBIS-samarbejde har man fra starten lagt vægt på, at de fremtidige fælles bibliotekssystemer skal udgøres af Aleph og ikke mindst Primo. Der er tale om et meget stort projekt, som af gode grunde nyder stor international opmærksomhed. Regeringsgrundlaget for VK IIIregeringen om digitalisering VK-regeringens (Fogh Rasmussen III) nye regeringsgrundlag Mulighedernes Samfund rummer en række nye krav og mål til de højere og videregående uddannelser, som vil få direkte betydning for Det Kongelige Bibliotek i alle sine kapaciteter, bl.a. i overskriftsform En mere ambitiøs anvendelse af it på uddannelsesinstitutionerne, Et tættere samspil mellem uddannelser og omverden, Bedre undervisere på universiteterne, Brugerundersøgelser på universiteterne, Elitekandidatuddannelser som nogle af de mest relevante. Under afsnittet med overskriften Et levende kunst-, kultur- og idrætsliv står der bl.a.: Kulturarven har væsentlig betydning for danskernes identitetsfølelse i en globaliseret verden, og kunst og kultur får i disse år stigende betydning. Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med formidling af den danske kulturarv nationalt og internationalt. Dette programmatiske udsagn skal bl.a. omsættes i en række konkrete initiativer, hvoraf et er Digitalisering af kulturarven, hvor det hedder: Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et udvalg med henblik på at få udarbejdet forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af den danske kulturarv. Regeringen vil fortsætte arbejdet med digitalisering af kulturarven. Undertegnede er medlem af udvalget sammen med de øvrige kulturelle rigschefer, og det forventes, at arbejdet afsluttes i 2008 og omsættes i en slags national handlingsplan, hvor Det Kongelige Bibliotek kommer til at spille hovedrollen på området massedigitalisering af tekster, herunder visse typer kulturarkivalier, billeder og fotografier. I det forløbne år har en intern arbejdsgruppe på Det Kongelige Bibliotek direkte under insti- 7

9 tutionschefen beregnet omfang og omkostninger ved forskellige retrodigitaliseringsmetoder og bevaringsformater, bl.a. til brug for det kulturministerielle udvalgsarbejde. Europæisk digitalt samarbejde: EDL og CERL-portalen Da Google i december 2004 udmeldte, at man ville gå i samarbejde med en række amerikanske og engelske universitetsbiblioteker for at digitalisere deres samlinger, udfordrede det især franskmændene, som frygtede, at internettet kunne blive helt domineret af engelsk indhold også i de kulturelle tilbud. I en mere afdæmpet form var EUs kulturministre enige med franskmændene, og 13. november 2006 besluttede ministerrådet, at man vil arbejde for at digitalisere den europæiske kulturarv og gøre den tilgængelig via nettet. Projektet har fået navnet EDL, The European Digital Library, og skal fremme en fælles, flersproget adgang til den digitaliserede europæiske kulturarv. Projektet blev holdt officielt over dåben i november 2007 ved dannelse af en ny foundation, bestående af ti partnere i form af de centrale europæiske organisationer for arkiver, biblioteker (CENL, LIBER, CERL), museer og audiovisuelle institutioner samt det hollandske Kongelige Bibliotek som vært. Målet er at give adgang til mindst to millioner digitaliserede værker i 2008 og udvide dette til 12 millioner i 2012, der gennem en ny portal skal give ad- og indgang til digitaliserede samlinger i arkiver, biblioteker, museer samt radio og tv. Målgruppen er dels den interesserede borger, som skal tilbydes en på engang central og enkel indgang til den digitaliserede europæiske kulturarv, dels forskere, som søger oplysning om tværfaglige emner. Nationalbibliotekerne og deres organisation Conference of European National Librarians (CENL) står meget stærkt i projektet. CENL har allerede for år tilbage opbygget den første europæisk portal, The European Library, med adgang til bl.a. digitale værker i nationalbibliotekerne. At EU-kommissionen har valgt CENL som projektleder for det nye fællesprojekt, er de europæiske nationalbiblioteker ikke uden grund stolte af. Projektet vil også få stor betydning for Det Kongelige Bibliotek, idet det indgår i planen, at alle regeringer skal udarbejde nationale digitaliseringsstrategier, således også den danske. Et andet vigtigt internationalt projekt er CERL, Consortium of European Research Libraries, der blev grundlagt for 15 år siden med det formål at fremme katalogisering og samordne tilgængeliggørelse og adgang globalt til den trykte litteratur op til ca. år The Hand Press Book Database, som hostes af den efterhånden verdensomspændende organisation OCLC (Online Computer Library Center), er gradvis vokset til at rumme over tre millioner poster indlagt fra foreløbig 22 forskellige biblioteker og fælleskataloger. Databasen udgør efterhånden den vigtigste online ressource for søgning og verifikation af ældre tryk. CERL er partner i The European Digital Library, og det forventes, at CERL får en nøglerolle for så vidt angår den ældre bogmasse. Det Kongelige Bibliotek har fra starten været medlem af CERL og giver som det eneste danske bibliotek sine brugere fri adgang til The Hand Press Book Database. Blandt CERLs øvrige initiativer fra de seneste år skal nævnes, at der er oprettet en tilsvarende - men fri-for-alle - web-ressource for den ikke-trykte skrevne kulturarv. Ti større biblioteker og to nationale fælleskataloger, der tilsammen repræsenterer over 50 håndskriftsamlinger, har til dato stillet deres data om håndskrifter, arkiver og autografsamlinger til rådighed for dette tværnationa- FORORD 8

10 FORORD le projekt, The CERL Portal. Det Kongelige Bibliotek spiller en vigtig rolle i udviklingen af denne nye portal, idet Håndskriftafdelingen varetager koordineringen af projektet, der i teknisk henseende opbygges og drives af Uppsala Universitetsbibliotek. Internettet giver helt nye muligheder for, at nationalbiblioteker redefinerer sig selv i international sammenhæng, ja, nærmest som internationalbiblioteker. Det er afgørende, for de fleste nationalbiblioteker af den europæiske type rummer som følge af historiens uransagelige veje enorme samlinger af ikkenational proveniens, som risikerer at blive undereksponeret i en digital verden, der ellers tager udgangspunkt i en national dagsorden, og ikke engang kan finde penge nok til at få digitaliseret egne, nationale samlinger. Det Kongelige Bibliotek har gjort EU opmærksom på dette problem i flere sammenhænge i Den globaliserede kriminalitet 22. december varetægtsfængsledes i Københavns Byret en britisk statsborger ved navn Peter Joseph Bellwood for fem uger. Efter afsoning af en længere fængselsstraf i England på grund af korttyverier fra læsesalen på Wales Nationalbibliotek ventede en udleveringsbegæring fra det danske politi på ham. Peter Joseph Bellwood var den besøgende, der i januar 2001 skar 11 kort ud af forskellige atlasværker på to af Det Kongelige Biblioteks læsesale. Han blev opdaget samme dag, men desværre nåede han at forlade landet, inden alarmen til politiet havde virkning. Hans metoder blev afsløret via en analyse af biblioteks interne cctv-overvågning, og de pågældende optagelser blev senere brugt i BBC s berømte udsendelsesrække Crime Watch, som igen førte til, at han omsider meldte sig selv til det politi i England, som indtil da ikke havde kunnet finde ham. Hans besøg viste sig at være et blandt en række veltilrettelagte besøg, nærmest en tourné, af to britiske korttyve på en række europæiske national- og universitetsbiblioteker. Det gav anledning til indbydelsen til den første europæiske sikkerhedskonference i LIBER-regi på Det Kongelige Bibliotek i 2002 og til oprettelsen af LIBER s Library Security Network, som Det Kongelige Bibliotek fortsat administrerer. Mr. Bellwood skal i 2008 igennem en retssag for sine forbrydelser på vore læsesale. Vi har endnu ikke set bare skyggen af de tabte kort. Sagen er et memento om, hvor vort største sikringsproblem ligger i dag, at der aldrig må slækkes på opmærksomhed og årvågenhed på dette område, og at kriminaliteten også er grænseoverskridende. Et 350-års jubilæum 20. juni 2007 markerede Det Kongelige Bibliotek 350-års jubilæet for universitetsbibliotekets indflytning i den efter datidens forhold supermoderne bibliotekssal over Trinitatis Kirke i Det skete med en festlighed i selve den gamle bibliotekssal, hvor biblioteket lå, indtil det i 1861 flyttede til den nye bygning i Fiolstræde. Salen er Danmarks ældste bevarede bygning til biblioteksformål og i dag en fornem ramme om udstillinger og kulturaktiviteter af mange arter. Og tak Det Kongelige Bibliotek er en hybrid af historisk overleverede opgaver og samlinger og nutidig, fremtidsorienteret aktivitet og service. I årets løb er begge dele blevet fremhævet på helt usædvanlig vis. Vi har i den forbindelse modtaget omfattende støtte fra gamle og nye samarbejdspartnere, fonde, sponsorer og enkeltpersoner. De er alle omtalt på de følgende sider. En hjertelig tak skal afslutningsvis bringes her. 9

11 Det hybride bibliotek Det er et overordnet mål for Det Kongelige Bibliotek at fremme udviklingen af det digitale bibliotek gennem udnyttelse af informationsteknologiens muligheder. Det skal lette brugerens adgang til information, fremme udnyttelsen af samlingerne og effektivisere samlingsforvaltningen og formidlingsarbejdet. Benyttelsen af de elektroniske samlinger gør det muligt for brugerne at få adgang til relevant information døgnet rundt. Informationsteknologien skal også udnyttes, således at de fysiske samlinger stilles til rådighed på måder, som gør udnyttelsen af dem mest rationel og lettest for brugerne. Hybridfaktoren er et udtryk for, hvor langt biblioteket er i at udvikle det digitale bibliotek, dvs. den elektroniske benyttelses andel af den samlede benyttelse. Målet er, at hybridfaktoren skal være stigende samtidig med, at der skal ske en stigning i den samlede benyttelse. I tabellen Konventionelle udlån og e-lån, belyses udviklingen i elektroniske lån i forhold til de konventionelle i perioden 2003 til Ved elektroniske lån (e-lån) forstås Konventionelle udlån og e-lån *) downloads af relevante digitale ressourcer, som biblioteket selv har udviklet, erhvervet eller anskaffet licens til. Tallene for 2007 gælder den nye sammenlagte institution. Tallene fra er summen af udlån på det tidligere Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og Det Kongelige Bibliotek før sammenlægningen. Som det fremgår, er antallet af udlån i 2007 i fortsat stigning med en hybridfaktor, der er steget til 85. For såvel de to tidligere institutioner som for den nye sammenlagte gælder, at væksten især ligger på elektroniske lån, mens konventionelle lån falder med forstærket tendens, dog med den forskel, at faldet i fysiske udlån især er sket inden for de natur- og lægevidenskabelige fag. Nedgangen i de fysiske lån afspejler den generelle udvikling på området, hvor især trykte tidsskrifter erstattes af elektroniske udgaver. Det kan i forlængelse af det stigende elektroniske udlån oplyses, at også antallet af søgninger i databaser steg i 2007 i forhold til året før. I 2007 blev der registreret søgninger i bibliotekets databaser, hvilket er 9,3 % højere end det samlede antal søgninger i de to tidligere institutioner i Udlån (1.000) Det hybride bibliotek Udlån samlet udlån heraf: hjemlån m.m fotokopier og fotografier institutlån Kbhvns Univ læsesalslån elektroniske lån samlet udlån heraf: hjemlån m.m fotokopier og fotografier institutlån Kbhvns Univ læsesalslån elektroniske lån Benyttelse aktive lånere indskrevne nye lånere forespørgsler (basal vejledning) aktive lånere indskrevne nye lånere forespørgsler (basal vejledning) Konventionelle lån eks. fornyelser E-lån Total primærlån Hybridfaktor (e-lån af total) 69% 76% 81% 83% 84% * Tallene fra 2003 til 2005 dækker de to tidligere institutioners udlånstal, mens 2006-tallene for gælder for den nye, fælles institution. Tallet for fysiske udlån er revideret i maj

12 Det hybride bibliotek Biblioteket abonnerer på mange elektroniske ressourcer og gennemfører selv digitaliseringsprojekter. Lånemønstre og øvrige benyttelsesmønstre er som følge heraf under kraftig forandring. De elektroniske lån er det mest dynamiske område og udgør som nævnt nu 85 % af de samlede lån. Sammensætningen af de elektroniske lån ses i tabellen Sammensætningen af elektroniske udlån. Licensbelagte ressourcer udgør den største del af benyttelsen, som atter er steget i 2007, nemlig fra downloads til , hvilket er en stigning på 6,9 %. Også bibliotekets egne digitaliseringer, Den Nationale Billedbase, Portrætbasen, Arkiv for Dansk Litteratur og øvrige digitaliserede værker udgør en substantiel del af benyttelsen, nemlig i alt downloads, men med forskelle i tallene. Der har været en stigning i benyttelsen af Den Nationale Billedbase, Portrætbasen og af de digitaliserede tekster, men til gengæld har der været et fald i benyttelsen af Arkiv for Dansk Litteratur på downloads. Dette store fald på en enkelt ressource indebærer et samlet fald i benyttelsen af bibliotekets egne digitaliseringer på downloads. Det store fald i benyttelsen af Arkiv for Dansk Litteratur skyldes omlægningen af bibliotekets web og en deraf følgende ændret opgørelsesmetode, hvor et ældre site Dansk Nationallitterært Arkiv ikke længere fungerer som gennemstillingsside. Et andet mål for udviklingen af det digitale bibliotek er forholdet (ratio) mellem fysiske besøg og besøg på bibliotekets web. Målet er en markant forøgelse i benyttelsen af bibliotekets elektroniske formidlingstilbud, uden at det nødvendigvis indebærer et stort fald i de fysiske besøg på bibliotekets fire betjeningssteder. I tabellen Besøgende på www og ved fysisk fremmøde er udviklingen i antallet af besøgende på bibliotekets hjemmeside sammenholdt med besøg på bibliotekets fire betjeningssteder (fysiske besøg). Biblioteket har i 2007 satset på forbedringer af den fysiske biblioteksservice med bl.a. udvidede åbningstider og et forøget antal læsepladser på betjeningsstederne. Resultatet heraf viser sig i et stigende besøgstal med en stigning i Fiolstræde på 12 % og en stigning på Slotsholmen på 6 %. På Amager er besøgstallet forsat faldende, men denne udvikling forventes at ville vende, når det nye universitetsbiblioteksbyggeri åbner i Det forventes på den baggrund, at den fysiske benyttelse af biblioteket også vil stige i de kommende år. Samlet set er det fysiske besøg steget fra besøgende i 2006 til i Sammensætningen af elektroniske udlån *) Licensbelagte ressourcer Den Nationale Billedbase og Portrætbasen Arkiv for Dansk Litteratur Tekster m.m. på KBs www I alt * Tallene fra 2003 til 2005 dækker de to tidligere institutioners udlånstal, mens tallene for gælder for den nye, fælles institution 11

13 Besøgende på www og ved fysisk fremmøde *) For første gang er der et direkte fald i antal elektroniske besøg, fra besøgende i 2006 til i Da der samtidig er sket en stigning i de fysiske besøg, er hybridfaktoren (ratio) faldet til 4,6. Samlet set er der dog stadig næsten fem gange flere elektroniske besøg end fysiske. Faldet i elektroniske besøg kan skyldes den gennemførte omlægning af Det Kongelige Biblioteks web. Erfaringer fra andre brugerundersøgelser viser, at brugerne først skal blive fortrolige med en ny web, inden de vender tilbage i fuldt omfang. Åbningstiderne i 2007 var følgende: På Slotsholmen har den store forskerlæsesal, Læsesal Vest, en ugentlig åbningstid på 68 timer, mandag-fredag 9-21 og lørdag Centerlæsesalene er åbne 35 timer om ugen, mandag-fredag 10-17, dog onsdag Besøg på hjemmeside Fysiske besøg Hybridfaktor (ratio) for e-besøg 3,3 3,7 4,4 5,1 4,6 * Tallene fra 2003 til 2005 dækker de to tidligere institutioners besøgstal, mens tallene for gælder for den nye, fælles institution Udlånet er åbent mandag-fredag 9-18, lørdag Informationen er åben fra mandag-fredag. Studie-, avisog tidsskriftlæsesalen, Læsesal Øst, samt Læsesal Nord er åben mandag-fredag 9-21 samt lørdag Den Sorte Diamant er åben mandag-lørdag fra 8 til sen aften med mange tilbud, såsom udstillinger, foredrag, koncerter, Diamantboghandelen, restaurant søren k og café øieblikket. For de tre betjeningssteder, som direkte betjener Københavns Universitet var åbningstiderne således: KUB Nord (Nørre Allé) mandag-torsdag 8-20, fredag 8-18, lørdag med begrænset betjening. KUB City (Fiolstræde) mandag-torsdag 9-19, fredag KUB Syd (Amager Campus) mandagtorsdag 9-19, fredag: Det hybride bibliotek 12

14 sponsorering FOKUS Sponsorering, fondsstøtte og institutionssamarbejde Af direktør Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek retter en varm tak til følgende sponsorer, fonde, institutioner, virksomheder og private for engageret samarbejde og støtte i 2007: Absalon Fonden: Restaurering af fem værker i Bevar Bogen-projektet: Himmelglobus fra 1603, håndtegnede kort fra Grønland fra ca. 1850, partitur til Knudåge Riisagers Tivoli, Tivoli, latinsk lærebog fra 1582 og hebraisk bibel erhvervet ca American-Scandinavian Foundation: Oversættelse til engelsk af Elisabeth Fabritius: Anna Anchers pasteller A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Publicering af Carl Nielsens sange som bind III, 4-6 samt kommentarbind i Carl Nielsen Udgaven Augustinus Fonden: Publicering af Carl Nielsens kantater, bind III, 2 og III, 3 i Carl Nielsen Udgaven samt udgavens afsluttende bind Addenda et juvenilia Koncert i Dronningesalen med Concerto Copenhagen, dirigenten Lars Ulrik Mortensen og pianisten Ronald Brautigam DiamantEnsemblets koncertturne i Tyskland og England Forsat støtte til Morten Møller: Mogens Fog Beckett-Fonden: Solisthonorarer i forbindelse med DiamantEnsemblets koncerter i Dronningesalen Solisthonorarer i forbindelse med koncert i Dronningesalen med sopra- Absalon Fonden er ny sponsor i projektet Bevar Bogen. På billedet ses fra venstre Absalon Fondens stiftere direktør Erik Nedergaard og direktør Mogens Nedergaard, forskningsbibliotekar Henrik Dupont fra Kort- og Billedafdelingen, bestyrelsesmedlem i Absalon Fonden Niels Lindhardt Johansen og sektionsleder Anna Magdalena Lindskog Midtgaard fra Bevaringsafdelingen, som alle beundrer Himmelglobus fra 1603, som nu takket været fondsstøtten kan restaureres. Det Kongelige Bibliotek ejer Nordeuropas største samling af glober 13

15 nen Akiko Nakajima og pianisten Niels Muus Biblioteksstyrelsen: Kanon Kunst fra Det Kongelige Bibliotek. Vandreudstilling til danske folkebiblioteker Bikubenfonden: Publicering af Carl Nielsens skuespilmusik, bind I, 6, I, 7 og I, 9 i Carl Nielsen Udgaven Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat: Carl Nielsen Brevudgaven. Drift og publikation Fortsat driftsstøtte til Carl Nielsen Udgaven Carlsbergfondet: Trykning af Catalogue of Oriental Manuscripts in Danish Collections, vol. 5.3 Trykning af Harald Ilsøe: Biblioteker til salg. Om danske bogauktioner og kataloger (Danish Humanist Texts and Studies, vol. 31) DANIDA: Udviklingsprojekt for Nationalbiblioteket i Bhutan, fase 4 Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, Cairo: Indkøb og katalogisering af ny arabisk litteratur især inden for samfundsdebat i vid forstand DEFF: Støtte til udviklingsprojektet Mødet med Brugeren Eks-Skolens Trykkeri: Støtte til udstillingen i Det Nationale Fotomuseum Kunst som Idé. Konceptuelt fotografi i Danmark EU: Støtte til forskning i digital bevaring gennem PLANETS projektet Støtte til projektet ebooks on Demand Experience Consulting: Støtte til udstillingen The Workers af fotografen Sebastião Salgado Fonden Realdania: Udarbejdelse af forprojekt vedrørende fremtidig udnyttelse af østre del af den gamle Galejhusbygning i Det Kongelige Bibliotek G.E.C. Gads Fond sponsorering Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968: Støtte til udstillingen Kunst som idé. Konceptuelt fotografi i Danmark Dansk-Brasiliansk Handelskammer: Støtte til udstillingen The Workers af fotografen Sebastião Salgado Undervisningsminister Bertel Haarder overrakte H. O. Lange- Prisen 16. november på årets BogForum. H. O. Lange-Prisen, som uddeltes for syvende gang er Det Kongelige Biblioteks og G.E.C. Gads forskningsformidlingspris. Prisen er på kr. 14

16 Forskningsformidlingsprisen H.O. Lange-Prisen 2007 på kr. blev tildelt redaktørerne af bogværket Dansk Naturvidenskabs Historie (Bind 1-4) Aarhus Universitetsforlag. Her ses redaktørerne (fra venstre) Henry Nielsen, Kristian Hvidtfeldt Nielsen, Peter C. Kjærgaard og Helge Kragh. Peter C. Kjærgaard er ansat ved Institut for Filosofi og Idéhistorie på Århus Universitet, de øvrige tre redaktører er ansat ved Steno Instituttet, Århus Universitet sponsorering Uddeling for syvende gang af H.O.Lange-Prisen, Det Kongelige Biblioteks og G.E.C.Gads forskningsformidlingspris på kr. Kulturbladet Diamanten Leksikon om Danmark under den kolde krig. Sekretariatshjælp Knud Højgaards Fond: DiamantEnsemblets koncertturne i Tyskland og England Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond: Støtte til udstillingen Kunst som idé. Konceptuelt fotografi i Danmark Krista og Viggo Petersens Fond: Udstillingen Natursyn. Fra fabeldyr til systemer. Udstillingskatalog Kulturministeriets Forskningspulje: Fortsat støtte til ph.d.-projektet Bevaring af information på ustabile biblioteksmaterialer gennem substitution ved konservator Ulla Bøgvad Kejser Fortsat støtte til ph.d.-projekt om Dansk Fotohistorie ved Louise Wolther Overflytning af Det Astrofysiske Virtuelle Observatorium fra det tidligere Astronomisk Observatorium til Det Kongelige Bibliotek, samt forskning i galaksers miljø ved Bo Milvang-Jensen Magmadannelse og vulkanisering på De Kanariske Øer ved Niels Ole Prægel En sønderjyde der har bragt de største ofre for sin danskhed. Frits Clausen og nazismen ved John T. Lauridsen Kulturnet Danmark: Fortsat støtte til det digitale formidlingsprojekt Den fremskudte formidling Kunstrådet. Billedkunstudvalget: Støtte til udstillingen Kunst som idé. Konceptuelt fotografi i Danmark Kunststyrelsen: Støtte til udstillingen The Workers af fotografen Sebastião Salgado 15

17 Lundbeckfonden: Udgivelse af Niels W. Gades samlede brevveksling Montana Møbler A/S: Hovedsponsor for Det Kongelige Biblioteks udstillingssal Montanasalen Nordbib: Etablering af et Nordisk e-printarkiv for open-access til humanioraforskning Nykredits Fond: Udgivelse af Jytte Hilden: Slotsholmen magtens ø OAK Foundation: Katalog til udstillingen Kunst som idé. Konceptuelt fotografi i Danmark Oticon Fonden: Udstillingsstøtte til Museet for Dansk Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek DiamantEnsemblets koncertturne i Tyskland og England Prosektor, dr. med. August Christian Jurisch og Hustru Mathilde Povline Jurisch f. Nielsens Legat: Markeringen af 150-året for forfatterne Henrik Pontoppidan og Herman Bang Siemens A/S: Hovedsponsor for DiamantEnsemblets seks årlige koncerter i Dronningesalen. Sponsor for Det Kongelige Biblioteks studenterklub Students Only Session Players Wien fra prøverne 24. august. Dirigent Niels Muus (yderst til venstre) i Dronningesalen og Akiko Nakajima, sopran. Programmet bød på Johann Strauss, Franz Schubert, Per Nørgård og Arnold Schönberg. Det var i øvrigt Niels Muus, som ville opføre Carl Nielsens opera Maskarade i Innsbrück og opdagede, at der ikke fandtes et helt sæt anvendelige orkesterstemmer. Det blev begyndelsen for det videnskabelige projekt Carl Nielsen Udgaven, som er et fornyet og tilbundsgående studium af kilderne til al Carl Nielsens musik under Det Kongelige Bibliotek og som forventes afsluttet

18 Tips- og lottomidlerne, nu Danske Spil: Udstillingen The Workers af fotografen Sebastião Salgado Fortsat driftsstøtte til Carl Nielsen Udgaven Langtidsforsøg til belysning af papirnedbrydning Tips- og Lottomidlerne, puljen til særlige biblioteksformål: Finansiering af kontraktmidler vedr. mål 6 og mål 8: projekt vedr. musikorganisation (delvis finansiering) og samlingsopbygning Toyota Fonden: Koncerter i Dronningesalen med Hafnia Klaverkvartet Tuborg Fondet: Udstillingen Ordets billeder. Arabisk kalligrafi Velux Fonden: Fortsat støtte til Mikkel Kirkebæk: Von Schalburg en biografi Tillægsbevilling til udgivelse af Kirsten Dreyer: H.C. Andersens brevveksling med familierne Wulff og Koch Fortsat støtte til Jan Ahtola Nielsen: Nordiske forbindelser under første verdenskrig Aalborg Industries: Udstillingen The Workers af fotografen Sebastião Salgado 17

19 Nationalbiblioteket OPGAVER Som nationalbibliotek forvalter Det Kongelige Bibliotek den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i konventionel eller digital form. Institutionen giver den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at samlingerne skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden. Som museums- og kulturinstitution formidler Nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger. Som nationalbibliotek udfører institutionen forskning inden for Nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger. Nationalbiblioteket består af følgende afdelinger: Pligtafleveringsafdelingen Håndskriftafdelingen Kort- og Billedafdelingen Musik- og Teaterafdelingen Orientalsk og Judaistisk Afdeling Kulturafdelingen Bevaringsafdelingen Afdelingen for Digital Bevaring Forskningsafdelingen I december 2007 besluttede Kulturministeriet, at Dansk Folkemindesamling igen bliver en del af Det Kongelige Bibliotek i Dansk Folkemindesamling vil fortsætte sit virke som en afdeling i Nationalbiblioteket. De fleste af Nationalbibliotekets publikumsaktiviteter er samlet i Den Sorte Diamant, hvor tilbud til forskning og videregående uddannelse formidles via Læsesal Vest og centerlæsesalene, og hvor kulturformidlingen sker via udstillinger, koncerter, foredrag m.m. Nationalbibliotekets hovedformål er at indsamle, bevare og tilgængeliggøre den danske kulturarv samt udføre forskning i tilknytning hertil. Nationalbiblioteket forvalter de nationale hovedsamlinger af relevans for kulturarven, hvoraf de trykte er opbygget bl.a. gennem pligtaflevering gennem mere end 300 år. Hertil kommer de særlige materialetyper, hvoraf meget er anskaffet som køb eller gave. I tabellen over erhvervelser i 2007 kan man se, hvilke materialetyper Nationalbiblioteket varetager. De digitale samlinger er for alvor kommet til at spille en rolle, efter at pligtafleveringsloven pr. 1. juli 2005 blev udvidet, således at det samlede danske internet høstes flere gange om året med henblik på, at digitale kopier af internettet kan bevares for eftertiden. I alt er høstet en milliard objekter. Som led i bibliotekets tværgående opgaveløsning varetages dele af forvaltningen af Nationalbibliotekets opgaver i Københavns Universitetsbibliotek. Det gælder først og fremmest magasinforvaltningen af bogog tidsskriftsamlingerne, hvoraf de vigtigste er Danske Samlinger, Samling, Udenlandske Ældre Samling, Avissamlingen og Ældre bøger før 1900 på Nørre Allé. Forskningsafdelingen er en del af nationalbiblioteksopgaven, men hører organisatorisk under administrationschefens område. Ny strategi I forbindelse med udarbejdelse af en ny resultatkontrakt med Kulturministeriet for perioden udarbejdede Nationalbiblioteket en strategi med titlen For viden, indsigt og oplevelse (se Årsberetning 2006, NATIONALBIBLIOTEKET 18

20 Den Sorte Diamant Diamanten i den sidste aftensol, når man kommer fra vest. Diamanten er tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassen og blev indviet i Adressen er Søren Kierkegaards Plads 1, og hovedindgangen er gennem svingdørene midt for. Den Sorte Diamant er Nationalbibliotekets hovedadresse NATIONALBIBLIOTEKET ss ). Strategien beskriver Nationalbibliotekets opgaver og prioriteringer Strategien understreger, at Nationalbiblioteket principielt er til for alle borgere som led i den frie og lige adgang til information og indgår i en arbejdsdeling med landets øvrige biblioteker, således at Nationalbiblioteket kan målrette sine ydelser og tjenester til forskere og studerende ved videregående uddannelser samt den kulturbrugende del af den voksne befolkning. Den alment interesserede besøgende med et videregående litteratur- og informationsbehov, der ikke kan dækkes af folkebibliotekerne eller universitetsbibliotekerne, kan også blive betjent på Nationalbiblioteket. Princippet er, at ingen, som henvender sig til Nationalbiblioteket, må gå med uforrettet sag. Strategien udpeger tre indsatsområder: Styrke og udbygge det digitale bibliotek Forenkle adgangen til biblioteket og samlingerne Udbygge samlingerne og sikre deres bevaring Den nærmere udformning af strategien sker i årlige handlingsplaner, som drøftes med relevante samarbejdspartnere. Dette skal sikre, at biblioteket reelt bevæger sig i den valgte strategiske retning. Benyttelsen af Nationalbiblioteket Hovedstedet for benyttelse af Nationalbibliotekets samlinger er Den Sorte Diamant med læsesale, udstillings- og foredragsvirksomhed m.m. Det er et overordnet mål at fremme, at bibliotekets tjenester får et stadig større digitalt indhold gennem udnyttelse af informationsteknologiens muligheder. Nationalbibliotekets store samlinger af ældre materiale og værdifulde skatte skal stadig benyttes på læsesale og centre og vil blive vist for offentligheden i udstillinger. Besøgstal for læsesalene på Slotsholmen er faldet fra i 2006 til i Dette fald skyldes, at der på Læsesal Vest er 19

21 sket en adfærdsregulering for at sikre forskermiljøet. Dette har betydet et fald i besøgende på Læsesal Vest fra i 2006 til i Læsesal Vest, der er forskerlæsesalen, kan dermed sikres som rammen for forskere med længerevarende projekter. Tidligere klager fra forskerne over uro på Læsesal Vest er glædeligvis forstummet. Antal gæster til centerlæsesalene er næsten uforandret: gæster besøgte disse læsesale i 2007 mod i Der er en arbejdsdeling, således at Læsesal Øst og Læsesal Nord alene anvendes som studielæsesale. Dette er en vigtig aflastning af den forskerorienterede Læsesal Vest og af centerlæsesalene. Antallet af dokumenter fremtaget fra magasin er stort set uforandret i 2006 og i Den digitale benyttelse bliver en stadig vigtigere del af Nationalbibliotekets tilbud. Det elektroniske udlån sker i meget stort omfang fra digitale samlinger, som er produceret af biblioteket selv. De ældste digitale samlinger er Den Nationale Billedbase, som nu har fået følgeskab af en anden base i Kort- og Billedafdelingen: Portrætbasen. En anden digital samling er Arkiv for Dansk Litteratur, der rummer over 70 danske forfatterskaber. Ud over disse elektroniske samlinger har biblioteket digitaliseret en lang række noder, manuskripter, bøger osv., som er meget benyttede. Retrokonverteringen af ældre kataloger er fortsat i I slutningen af året afsluttedes retrokonverteringen af hele den danske samling indtil 1959, og den er nu er tilgængelig via online-katalogen REX og dermed også via bibliotek.dk, således at alle har adgang til at søge i hele den danske trykte litteratur siden Der udestår nu kun efterbehandling af nogle tusinde tidsskrifter. Den Sorte Diamant er som nævnt Nationalbibliotekets hovedadresse, og alle funktioner står til rådighed for brugerne. Den Sorte Diamant byder som kulturinstitution på mange spændende oplevelser, såsom udstillinger, koncerter, foredrag og debatter. Blandt de mange tilbud er den nyindrettede udstillingssal, Montanasalen, på B-etagen, på samme etage som de tre mødelokaler, Blixen, Holberg og Saxo. Montanasalen bygger på et nyt og unikt udstillingskoncept, som på bedste vis giver mødedeltagere og Diamantens gæster mulighed for at se nogle af de bogskatte, som biblioteket rummer. Den første udstilling i Montanasalen, som løber til udgangen af 2008, hedder Fra støv til guld, og emnet for udstillingen er ældre tiders danske brugsbøger, skillingstryk, romaner m.m. Den Sorte Diamant rummer desuden Det Nationale Fotomuseum, som viser skiftende udstillinger med fotografiske kunstværker fra såvel dansk som international fotohistorie. I Søjlesalen vises kulturhistoriske og aktuelle temaudstillinger, oftest på grundlag af bibliotekets egne samlinger. Endelig rummer Den Sorte Diamant Museet for Dansk Bladtegning. Der har i 2007 været arrangeret otte udstillinger i Rotunden og i Galleriet, som er set af gæster. Dette er på samme niveau som 2006, hvor gæster besøgte udstillingerne. 38 koncerter og 33 foredrag blev overværet af gæster. Materialeanskaffelser til Nationalbiblioteket Som nationalbibliotek har Det Kongelige Bibliotek til formål at forvalte de nationale hovedsamlinger af både dansk og udenlandsk proveniens og foretage en så vidt mulig fuldstændig samlingsopbygning dels via NATIONALBIBLIOTEKET Nationalbiblioteket: Læsesalsgæster gæster på Læsesal Vest gæster i centerlæsesale og samlinger gæster på Læsesal Vest gæster i centerlæsesale og samlinger Nationalbiblioteket: Digitaliserede værker på egne servere benyttelse (elektroniske lån) bestand (værker) benyttelse (elektroniske lån) bestand (værker) 20

22 NATIONALBIBLIOTEKET pligtafleveringen dels via egen supplerende anskaffelse. Budgettet for bog- og materialeanskaffelser til Nationalbiblioteksområdet er fordelt på disse formål: 1: Monografier, manuskripter, arkivalier, musikalier og andre dokumenter 2: Periodika 3: Elektroniske værker 4: Indbinding og andre bevaringsforanstaltninger. I Danske Samlinger indgår de pligtafleverede bøger, tidsskrifter, cd-rom er og av-materialer. Det Kongelige Bibliotek modtager som Nationalbiblioteksområdets erhvervelser 2007 pligtaflevering alle værker, der er udgivet i Danmark, i medfør af Lov nr af 22. december Denne aflevering danner grundstammen i bibliotekets nationale samlinger. Udgifterne til pligtafleveringseksemplarerne afholdes af den afleveringspligtige, men det er ikke helt gratis at modtage materialet. Biblioteket betaler porto og fragtomkostninger ved modtagelse. Dette beløb sig til kr. i Pligtafleveringsloven omfatter såvel værker i fysisk form som værker publiceret på internettet. 1. juli 2005 trådte en revideret pligtafleveringslov i kraft, hvorefter der startede en såkaldt nethøstning af den danske del af Bøger m.m. Monografier, manuskripter og andre dokumenter Periodika I alt Pligt Fys. enh. Køb Fys. enh. Gave Fys. enh. Pligt Fys. enh. Køb Fys. enh. Gave Fys. enh. I alt Fys. enh. Bøger og seriepublikationer Aviser Andre materialetyper Manuskripter til Håndskriftafd Musikmanuskripter Manuskripter til Dramatisk Bibl Manuskripter til Orientalsk og Jud. Afd. 6 6 Trykte musikalier (noder) Mikroformer AV-dokumenter Grafiske dokumenter Kartografiske dokumenter Digitale dokumenter (fys.) Andre biblioteksmaterialer Materiale, som ikke katalogiseres Modtaget i alt Dokumenter fra internettet Nethøstning til Netarkivet (objekter)

23 internettet. Dette skal ske med regelmæssige mellemrum efter en særlig plan. I 2007 er der siden starten nethøstet 1,8 milliard objekter. De opbevares på særlige servere på Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus. Desuden modtages mange gaver, f.eks. arkiver og samlinger, men ifølge sagens natur med store forskelle fra afdeling til afdeling og fra år til år. Det ses af oversigten, at der i alt anskaffedes fysiske enheder, hvoraf småtryk udgør enheder. Regnskabet for monografier, manuskripter og øvrige dokumenter er på kr. Beløbet er anvendt til køb af udenlanske danica og supplerende køb af bøger til Danske Samlinger, arkivalier og manuskripter til Håndskriftafdelingen (inklusive Boghistoriske Samlinger), grafiske (billeder og fotografier) og kartografiske dokumenter til Kort- og Billedafdelingen, musikalier i form af danske og relevante udenlandske nodetryk og danske nodemanuskripter, inklusive en imod fuldstændighed sigtende erhvervelse af originalmanuskripter fra nulevende, danske komponister, samt relevante fonogrammer til Musikafdelingen (herunder Dramatisk Bibliotek), manuskripter på hebraiske og orientalske sprog til Orientalsk og Judaistisk Afdeling. Desuden indgår de fagdelte og fagrelaterede udenlandske anskaffelser, som typisk er anskaffet med nationalbiblioteksfunktionerne for øje, f.eks. referenceværker og supplerende udenlandsk faglitteratur. Regnskabet for periodika og elektroniske værker er på henholdsvis kr. og kr. Beløbet er især anvendt til køb af udenlandske periodiske danica og avismikrofilm til Danske Samlinger. De elektroniske værker omfatter indkøb af fagdelte og fagrelaterede anskaffelser af li- censbelagte elektroniske tidsskrifter, bøger og databaser, ligeledes med referenceformål eller som supplerende faglitteratur. De elektroniske værker stilles til rådighed for brugerne på samme måde som øvrige licensbelagte ressourcer. Til indbinding og bevaring er anvendt kr. Størstedelen af beløbet anvendes til fysisk klargøring af ny pligtaflevering. Hovedparten af den nye pligtaflevering bliver ikke indbundet, men opbevares i særlige syrefri kassetter. Kun den litteratur, som erfaringsmæssigt er mest brugsrelevant, bliver indbundet. Desuden er en del af beløbet anvendt til reparationer og omindbindinger af værker i Danske Samlinger og Ældre Samling. Endelig er kr. af beløbet anvendt til indbindingsmaterialer, kassetter o.l. til opfølgende konserveringsarbejde. Hertil skal lægges Bevaringsafdelingens meget store indsats takket været særbevillingen til Bevaring af Kulturarven, se herom i afsnittet om Bevaringsafdelingen. Publikumsafdelingen på Slotsholmen løser en række opgaver for Nationalbiblioteket: vedligeholdelse af katalogdata samt den biblioteksfaglige del af retrokonverteringen af hovedsamlingernes kataloger modtagelse og behandling af pligtafleverede danske aviser dokumentlevering fra bibliotekets hovedsamlinger i Nationalbiblioteket: de danske samlinger og Udenlandske Afdelings Ældre Samling modtagelse af interurbane bestillinger fra Netpunkt (bestillinger vedr. samlingerne på Nørre Allé modtages og behandles i Publikumsafdelingen Nørre Allé). Hovedsamlingernes kataloger Hovedsamlingernes katalogapparat skal løbende vedligeholdes for at sikre lånernes NATIONALBIBLIOTEKET 22