Folkebibliotekernes web-baserede referenceservices og bibliotekarens rolle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkebibliotekernes web-baserede referenceservices og bibliotekarens rolle"

Transkript

1 Folkebibliotekernes web-baserede referenceservices og bibliotekarens rolle Af Marianne Hummelshøj Abstrakt Artiklen præsenterer en undersøgelse af web-baserede referenceservices i 63 danske folkebiblioteker i kommuner med indbyggere eller derover. Undersøgelsen er gennemført i efteråret Det analyseres om, og hvordan folkebibliotekerne formidler referenceservices på internettet, og hvordan brugerne støttes i anvendelsen af disse services. Med afsæt i forskningslitteraturen behandles centrale begreber som det digitale bibliotek og den digitale bibliotekar, og der sættes fokus på formidling af relevante informationsressourcer, kommunikations- og transaktionsmuligheder samt anden hjælp, der kan erstatte den bibliotekar, som brugeren møder i det fysiske bibliotek. Undersøgelsens metode er en deskriptiv indholdsanalyse af de udvalgte bibliotekers websites. Undersøgelsens resultater giver indblik i den aktuelle status for referenceservices på nettet. Den giver inspiration til forbedring og videreudvikling af eksisterende referenceservices samt afdækker indsatsområder og udviklingsmuligheder. Marianne Hummelshøj er lektor ved Institut for Informationsstudier, Danmarks Biblioteksskole Indledning I denne artikel præsenteres en undersøgelse af i hvor høj grad det er lykkedes for folkebibliotekerne og bibliotekarerne at imødekomme brugernes krav og behov for hjælp og støtte i de virtuelle referenceservices. Formålet med undersøgelsen er, at analysere om og hvordan større folkebiblioteker formidler referenceservices på Internettet, og i hvor høj grad de yder deres brugere støtte i søgning og anvendelse af information. Baggrunden er den aktuelle debat om de danske folkebibliotekers fremtidige rolle. Et frisk eksempel på kritik af bibliotekerne kommer uden for biblioteksverdenen fra Irmas salgs- og personaledirektør, som i Bibliotekspressen (Larsen, 2006, s. 20) giver til kende, at det er personalet, der er afgørende for overlevelsesmulighederne. Han mener, at biblioteks-personalets kompetencer i dag stort set er ikke eksisterende. Undersøgelsen er baseret på 63 danske folkebibliotekers websites, og sammenholder de services bibliotekerne udbyder via de respektive websites med udnyttelse af bibliotekarens kompetencer. Undersøgelsen viser, at de virtuelle services ikke i tilstrækkeligt omfang synliggør bibliotekarens arbejde med henblik på at støtte brugerne i deres informationssøgning. På samtlige websites tilbydes brugerne services som elektronisk reservation og fornyelse af lån. Disse resultater er ikke overraskende, da udviklingen af de digitale biblioteker først og fremmest har været drevet af de seneste årtiers teknologiske landvindinger. Der er nu imidlertid et øget behov for at se på samspillet mellem de tekniske muligheder og den support, som er nødvendig for mange brugere i Dansk Biblioteksforskning årg. 2, nr. 2,

2 deres informationssøgning. Det er en central problemstilling i diskussion af udviklingen i fremtidens biblioteker. Artiklen er struktureret således at næste afsnit med udgangspunkt i forskningslitteraturen definerer centrale begreber som det digitale bibliotek, web-baserede referenceservices og den digitale bibliotekar. Herefter introduceres i efterfølgende afsnit formål og funktion med referenceinterviewet. Med et eksempel på elektronisk referenceinterview illustreres det hvordan interviewet kan implementeres i den virtuelle referenceservice. Med afsæt i litteraturen redegøres der herefter for behovet for undervisning i informationssøgning i det virtuelle miljø. Dernæst præsenteres baggrunden for undersøgelsen, samt hvordan undersøgelsen blev gennemført og data er blevet analyseret. Undersøgelsens resultater præsenteres i et selvstændigt afsnit, hvor der skelnes mellem informationsservices, værdiforøgende services, kommunikationsservices og transaktionsservices, og efterfølgende diskuteres undersøgelsens resultater. Der opsummeres, konkluderes og perspektiveres i et afsluttede afsnit. Det digitale bibliotek Det digitale bibliotek er karakteriseret ved at det indeholder elektroniske ressourcer, som er tilgængelige via computere. Udviklingen startede med digitalisering af bibliotekernes kataloger og indekser over tidsskriftsartikler. Derefter er den fortsat med digitalisering af den fulde tekst i tidsskriftsartikler og referenceværker. I disse faser har teknologien overvejende været i fokus. Dette teknologiske fokus afspejles i forskningslitteraturen vedrørende det digitale bibliotek (Chowdhury og Chowdhury, 1999). I de seneste år er fokus dog blevet rettet mod servicen og slutbrugeren af det digitale bibliotek, og herved flyttes opmærksomheden fra teknologi til service, på linie med andre områder i samfundet. Marchionini og Fox (1999, s. 222) opfatter de digitale biblioteker som et informationssystem, idet han mener, at de spiller en mere integreret rolle end andre informationssystemer. Han lægger vægt på det forhold, at de kan betragtes som super information systems, hvor der er fokus på aktiv support af brugernes behov, og han pointerer, at der her kan gøres en større indsats. Chowdhury (2002, s ) udtrykker det således: It is obvious that the current digital libraries, and most of the digital library research projects, have focused on access to, and retrieval of, digital information rather than on the services that have been provided to the users by traditional libraries.to change the notion of digital libraries from information access points to information service provider [min kursivering]. Hummelshoj (2002, s. 1), påpeger ligeledes, at der er behov for mere fokus på, hvordan information kan anvendes af brugerne frem for at fokusere på adgang til ressourcerne. Chowdhury (2002) henviser til en række undersøgelser af slutbrugeres informationsadfærd i det digitale miljø, som alle viser, at den almindelige bruger oplever vanskeligheder med at søge. Dette på trods af, at de fleste selv føler sig tilfredse med det de finder på Google. Han mener, at denne viden er nyttig for udviklingen af det digitale bibliotek, idet der er brug for at indarbejde støtte til brugeren. Marchionini og Fox (1999, s. 220) lægger også vægt på serviceaspektet i næste fase i udviklingen af digitale biblioteker. Efter fokus på adgang og søgning retter han søgelyset mod referenceservices: but there is a great need for attention to reference and question answering, on-demand help and fostering of citizenship and literacy mechanisms to simplify participatory involvement of user communities Endelig sættes der i disse år mere fokus på de humane ressourcer som en naturlig følge de foregående års megen opmærksomhed mod teknologien og dens anvendelse. Dette ses blandt andet hos Deegan og Tanner: The real benefits from technology now for libraries are improving resources and services, not replacing the human factor (2002, s. 29). Denne artikels sigte er at præsentere en analyse af referenceservices i de virtuelle biblioteker med identificering af synligheden af bibliotekaren i disse services. Vi vil derfor indlede med at præsentere en række definitioner af de virtuelle referenceservices, som de anvendes i forskningslitteraturen. Web-baserede referenceservices Der er flere opfattelser af referenceservices i det digitale miljø. Det er derfor nødvendigt at præsentere nogle af disse opfattelser og vælge den definition, som anvendes i den efterfølgende undersøgelse af folkebibliotekernes websites. I denne artikel anvendes betegnelsen web-baserede referenceservices. I litteraturen anvendes også betegnelser som digital og virtual referenceservice. Virtuel referenceservice defineres f.eks. af netværket Virtual Reference Desk: Digital reference, or AskA, services are Internet-based question-and-answer services that connect users with experts and subject expertise. Digital refe- 44

3 rence services use the Internet to connect people with people who can answer questions and support the development of skills (http://www.vrd.org/). I denne definition ligger vægten på spørgeservice, mens den klassiske definition af referenceservices er mere omfattende. For eksempel påpeger Moore (1996, s. 5-9 ) at følgende opgaver findes i referenceservices: Informational services, Library instruction og Readers advisory services. Bunge (1999, s. 185) taler i lighed med Moore om 3 kategorier af referenceservices: 1. information service, which consists of finding the needed information for the user, or assisting the user in finding such information; 2. instruction in library use, consisting of helping users learn the skills they need to find and use library materials; 3. guidance, in which users are assisted in choosing library materials appropriate to their educational, informational, or recreational needs. Det pointeres her, at referenceservices er personaliserede services, fordi der i de fleste tilfælde er en personlig dialog mellem bibliotekar og bruger. På grundlag heraf udpeger bibliotekaren de materialer, som på bedste vis modsvarer brugerens informationsbehov. I undervisning og vejledning yder bibliotekaren tilsvarende en personlig service til brugeren. Spørgsmålet er, hvordan de personlige services kan etableres i det digitale miljø. At sætte fokus på referenceservices kan derfor være særdeles nyttigt for arbejdet med udvikling af virtuelle/digitale services. I relation hertil vil det være nyttigt at belyse, hvordan bibliotekarens kompetencer kan indarbejdes. I det følgende afsnit vil vi derfor se nærmere på, hvordan begrebet den digitale bibliotekar bliver behandlet i litteraturen. Den digitale bibliotekar Fokus på den personlige service og bibliotekarens rolle er som nævnt afgørende for udvikling af de virtuelle referenceservices. Siden midten af 1990 erne, hvor bibliotekerne begyndte at blive synlige på WWW, er den digitale bibliotekars rolle blevet diskuteret (Wilson, 1995). Wilson forestiller sig i en række scenarier, hvordan fremtiden vil se ud for bibliotekerne og bibliotekarerne i det 21. århundrede. Han konkluderer, at den fremtidige rolle afhænger af, hvad man lægger i den. Der er derfor behov for at få belyst, hvordan andre forskere ser på bibliotekarens ændrede rolle. Som et nyere eksempel herpå kan nævnes Sreenivasulu (2000, s. 12), der definerer de forskellige roller således: Digital librarians add value and can make digital libraries truly useful and user friendly.. A digital librarian, a type of specialist information professional who manages and organizes the digital library, combines the functionality for information, elicitation, planning, data mining, knowledge mining, digital reference services, electronic information services, representation of information, extraction, and distribution of information, co-ordination, searching notably CD-Roms, online, Internet-based WWW, multimedia access and retrieval. The ultimate goal of a DL is to facilitate access to information just-in-time to the critical wants of end users and additionally to facilitate electronic publishing. Det er ikke alene management og organisering af det digitale bibliotek, som Sreenivasulu nævner her som værende opgaver for den digitale bibliotekar. Det er også håndteringen af forskellige typer af services, herunder digitale referenceservices. Han fremhæver i den forbindelse arbejdet med værdiforøgelse, nytteværdi og brugervenlighed. I sin konklusion opsummerer Sreenivasulu (2000) den digitale bibliotekars opgaver til bl.a. at være konsulent for brugerne, f.eks. ved at finde og formidle de store mængder af digital viden. Han understreger samtidigt betydningen af bibliotekarernes intellektuelle potentiale i de services, som de er med til at udvikle. Sreenivasulu (2000, s. 18) konkluderer at: Digital library collections will be more appreciated with the intellectual processes and services that a digital librarian might provide. Deegan og Tanner (2002, s ) mener ligeledes, at det er servicen, som bibliotekarerne kan levere, og ikke institutionerne, der er i fokus: The traditional library placed in buildings with large collections remains of great importance, but maybe that importance is based more on the value added services and skilled librarians it houses than the rows of shelves filled with boos and journals. Andre forskere peger på risikoen for at fokusere på bibliotekarens styring af kommunikationen med brugeren, som kan resultere i en belærende og formynderisk adfærd og derfor må nedtones. Det er tilfældet hos f.eks. Stover (2004) og Jochumsen og Rasmussen (2006). Det der derimod diskuteres her er alene bibliotekarens ressourcer og kompetencer i den digitale formidling af information. Bibliotekarens viden og faglighed kommer blandt andet til udtryk i referenceinterviewet, hvor bibliotekaren i dialog med brugeren finder frem 45

4 til den rette information. Afsnit 3 ser således nærmere på referenceinterviewet både i det traditionelle og i det virtuelle miljø. Referenceinterviewet Bibliotekarens rolle i referenceinterviewet spiller en central rolle både i bibliotekaruddannelsen og i bibliotekernes referenceservices. Siden midten af 80 erne er referenceinterviewet desuden blevet relateret til kvaliteten af det arbejde, som bibliotekaren udfører og dermed til kvaliteten af de svar, som brugeren får på sine spørgsmål (Bruhns, 1996; Nilsen, 2005). Undersøgelser af kvaliteten af referenceservices, her forstået som bibliotekarens hjælp med at finde de rette informationsressourcer til brugeren viser, at der er en sammenhæng mellem svarets kvalitet og en omhyggelig gennemførelse af et egentligt referenceinterview. Dette ses bl.a. hos Bruhns (1996), der gennemgår resultaterne af flere norske og svenske undersøgelser, som alle peger på det mangelfulde referenceinterview, som én af hovedårsagerne til den dårlige kvalitet i referenceservicen. Det elektroniske referenceinterview, som bygger på principperne fra det traditionelle, sikrer en effektiv kommunikation mellem bruger og bibliotekar (Abels, 1996). Abels anbefaler derfor at der udarbejdes en formular, som kan støtte brugeren i udformningen af spørgsmål til den virtuelle service. Nilsen (2005) har sammenlignet brugertilfredsheden i både traditionelle referenceservices og i virtuelle. Hendes undersøgelse viser, at de dårlige vaner fra den traditionelle service, som for eksempel er at undlade at gennemføre et passende referenceinterview overføres til det virtuelle miljø, hvilket resulterer i dårlig kvalitet i referenceservicen. Nilsen (2005, s. 8) konkluderer at: In both face-toface and virtual reference, it would be much more cost and time efficient if, at the outset, a few minutes were taken to conduct a reference interview to find out what the patron wants to know before starting to search library catalogues or bombard him or her with URLs, and pushed pages.en eksemplarisk formular er udviklet og finder anvendelse på Internet Public Library (http://www.ipl.org/div/askus/). Denne formular er udformet efter anerkendte anbefalinger for referenceinterviewet. Det drejer sig om at få brugeren til at fortælle om den kontekst, som informationen skal anvendes i, om det niveau informationen skal være på, og hvor brugeren allerede har søgt, m.v. Ross kalder disse spørgsmål sense making questions (Ross et al. 2002, s. 96). I takt med at faktuelle oplysninger er blevet meget let tilgængelige for den almindelige bruger på internettet, må det formodes, at de informationer, som brugeren vil søge svar på, via biblioteket vil være mere komplekse og derfor kræve et mere indgående virtuelt referenceinterview. Bibliotekarens viden og kompetencer vil på samme måde, som det er tilfældet med referenceinterviewet skulle indarbejdes i andre services, som undervisning i informationssøgning og vejledning. I det efterfølgende afsnit præsenteres forhold vedrørende undervisning i informationssøgning. Undervisning Informationskompetence har fået almindelig opmærksomhed i samfundet i forbindelse med udbredelsen af IT. Informationssøgning udføres ikke mere alene af professionelle informationssøgere, men af alle med adgang til internet. Undervisning af brugerne med henblik på at gøre dem informationskompetente, indebærer at lære dem at søge information og at vurdere de kilder, de finder. Bibliotekarernes viden er naturligvis særlig værdifuld i denne sammenhæng. Lipow (1999) ser generelt på, hvilken rolle bibliotekaren har i referenceservicen. Det er således bibliotekarens opgave at hjælpe brugeren med at finde frem til den information, som kan udfylde det hul som brugeren har i sin viden om et emne. Hun siger bl.a.: the information seeker will always get stuck some time or other and will want immediate help that can best be given by a human intermediary to bring the information seeker in contact with the subset that would fill the [information] gap (Lipow, 1999, s. 5). Hun lægger desuden vægt på den personaliserede service, hvor brugerne kan få et råd fra bibliotekaren: The reference librarian fits perfectly the concept of the intermediary whose intervention makes the difference between the success and failure of their customers requests. And the reference librarian fits perfectly the information seeker s ideal: getting advice from an expert-evaluated service, personalised service, and efficient service (Lipow, 1999, s. 5). Kuhlthau (2004) er mere specifik omkring bibliotekarens rolle. Med udgangspunkt i brugernes informationssøgning, har hun observeret, at den kan ses som en proces med flere forskellige faser. Hun har gennemført en række interviews med brugere for at indsamle viden om, hvordan de reagerer i denne proces og hvornår de henvender sig til bibliotekaren. På baggrund heraf gør hun opmærksom på, i hvilke 46

5 faser af informationssøgningsprocessen, bibliotekaren skal være parat til at hjælpe brugeren. Hun anvender begrebet zone of intervention, som er baseret på Vygotsky (1978), for at identificere de faser, hvor brugeren vil opleve et behov for bibliotekarens hjælp: The zone of intervention is that area in which a user can do with guidance and assistance what she or he cannot do alone or can do only with difficulty (Kuhlthau, 2004, s. 129). Kuhlthau forklarer begrebet således: Intervention in this zone enables the person to move along in the information search process. The concept of a zone of intervention is a new approach to analyzing users information needs and calls for an active diagnostic role for librarians and information professionals (Kuhlthau, 2004, s. 202). Det er vigtigt at understrege, at det kun er nødvendigt at bibliotekaren er til rådighed når brugeren oplever behovet herfor. Al anden indgriben vil være til gene for brugeren. Herom siger Kuhlthau: Intervention into the areas where the individual is self-sufficient is unnecessary, as well as intrusive and annoying (Kuhlthau, 2004, s. 128). Foruden den direkte kontakt mellem bruger og bibliotekar i søgesituationen vil der være brug for en generel undervisning i informationssøgningsstrategier. Eksempler på den type undervisning er især udviklet i de akademiske biblioteker, hvor den som regel tager udgangspunkt i de studerendes undervisning eller projekter 1. I folkebibliotekerne er gruppen af brugere imidlertid mere uensartet. Det er derfor vanskeligere at relatere undervisningen til formålet med informationssøgningen. I de efterfølgende afsnit præsenteres undersøgelsen af udvalgte danske folkebibliotekers virtuelle referenceservices. Hensigten er at afdække, om og hvordan ovennævnte problemstillinger fremtræder i disse services. Undersøgelsen. Design og procedure. Til undersøgelsen er udvalgt 63 web-sites fra danske folkebiblioteker i kommuner med indbyggere eller derover. Baggrunden for at vælge biblioteker i kommuner af denne størrelse er, at de fleste biblioteker efter kommunesammenlægningerne i 2007 vil have et brugerunderlag, der svarer til en kommune med dette antal indbyggere. Det vil endvidere kunne forventes, at de sammenlagte bibliotekers websites vil blive udviklet i de nærmeste år på basis af de nuværende større bibliotekers websites. Der er tale om en deskriptiv analyse af indholdet på de undersøgte web-sites. Hensigten er alene at vurdere de virtuelle services, som de præsenteres for brugeren. Undersøgelsen er gennemført i perioden september til november De 63 folkebibliotekers websites er besøgt 4 gange i undersøgelsesperioden. Den anvendte metode i undersøgelsen er inspireret af en publikation fra EU ((Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 1998). I denne publikation skitseres en model for udvikling af offentlige services med særlig vægt på brugerens adgang til forbedrede offentlige services i det virtuelle miljø. Der skelnes mellem 3 typer af services: informationsservices, kommunikationsservices og transaktionsservices. For at understrege bibliotekarens særlige rolle som underviser/formidler er her tilføjet endnu en type af services, der kan betegnes som værdiforøgende services. Det betyder at de nævnte 4 typer er undersøgt separat for at fastholde fokus i den aktuelle undersøgelse. I hver servicetype er opstillet kriterier som checkes på bibliotekernes websites. Kriterierne fremgår dels af tabel 1, dels af afsnittet om undersøgelsens resultater. Undersøgelsens resultater En oversigt over undersøgelsens resultater fremgår af tabel 1. Kommentarer til disse resultater findes i de efterfølgende underafsnit. Endelig diskuteres resultaterne af undersøgelsen i afsnittet Diskussion af undersøgelsens resultater. 47

6 Nationale Services (BNG og netbiblioteker) Biblioteker 63 Informationsservices Værdiforøgende services 62 Undervisning i informationssøgning Biblioteker 63 6 Lokal spørgeservice og/eller Biblioteksvagten Biblioteker 63 Kommunikationsservices Transaktionsservices 59 Reservation og fornyelse Lokale services 58 Fuld formular 1 Nyhedsservice Selektionspolitik og kriterier 0 Simpel formular 21 Nyhedsservice SMS Organisation 34 Alm. 25 Nyhedsservice RSS Annotationer 21 Aktiv 5 opfordring til kommunikation (hjælp) Noter 21 Biblioteker Tabel 1. Undersøgelsens resultater Informationsservices Informationsservices kan relateres til definitionen af referenceservices, hvor vejledning er en hjælp til brugeren med at finde specifikke titler og emneindgange, som passer til brugerens særlige interesse. Eller som det fremgår af EU s definition: to retrieve sorted and classified information on demand (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 1998, s. 8). I denne type service er bibliotekernes websites undersøgt for internetressourcer, hvordan disse er organiseret og beskrevet. Internetressourcer Som det fremgår af tabel 1 har 62 biblioteker link til de nationale services med Internetressourcer. Det drejer sig om Bibliotekernes Netguide (BNG) (http:// og Netbibliotekerne (http://bibliotek. dk/netbib.php). De fleste biblioteker (58 af de 63) vælger at supplere de nationale services med en eller flere lister over lokalt udvalgte ressourcer. Ingen af de undersøgte biblioteker oplyser, som det er tilfældet med BNG 2, hvilke kriterier der ligger bag udvælgelsen. De oplyser heller ikke om, hvilket formål der er med listen over informationsressourcer. Det nærmeste man kommer politikker på folkebibliotekernes websites, er politikker og strategier for hele websitet samt virksomhedsplaner og evt. resultatkontrakter. Organisation af Internetressourcerne De lokalt udvalgte ressourcer præsenteres enten i en tilfældig orden eller i en eller anden organisation, normalt efter emner. Dette er tilfældet på 34 af de 58 biblioteker, som har lokale lister over Internetressourcer. Overskriften er f.eks. gode links, ud på nettet, find på nettet, eller lignende. Annotationer og noter Selv om beskrivelser af Internetressourcer anses for en vigtig hjælp for brugeren er det dog kun ca. 2/3 (42) af bibliotekerne, der præsenterer annotationer eller korte noter til de udvalgte ressourcer. Det samlede billede af informationsservices giver indtryk af, at de fleste biblioteker (58) ønsker at præsentere Internetressourcer på deres websites. Det synes dog tilfældigt, hvad der medtages, da brugerne ikke har adgang til oplysninger om baggrund og kriterier for udvalget. Organisation og beskrivelser af ressourcerne er ikke gennemført i fuldt omfang. Værdiforøgende services De værdiforøgende services kan f.eks. omfatte forklarende beskrivelser af services eller emner, som kræver en uddybende formidling. Den form for formidling stiller nye krav til bibliotekarens viden og kompetencer i det virtuelle miljø. De kan også inkludere virtuel undervisning i informationssøgning, som i højere grad ligger i forlængelse af de traditionelle 48

7 services. Det eneste undersøgte kriterium i denne undersøgelse i værdiforøgende services er forekomsten af undervisning eller hjælp til informationssøgning. I de undersøgte biblioteker har 6 et virtuelt undervisningsprogram. Foruden den virtuelle undervisning tilbyder 18 biblioteker kurser i Internetsøgning på biblioteket i undersøgelsesperioden. Hertil kommer at nogle biblioteker tilbyder, at bibliotekarer kan give personlig undervisning/hjælp til opgave skrivning eller lign. hvori undervisning i informationssøgning indgår. Endelig er der mange biblioteker, der har et link til skrivopgave.dk (http://www.skrivopgave.dk/), som er en service under Netbibliotekerne. Skrivopgave.dk rummer både undervisning i generel informationssøgning og i kildekritik. Servicen er et eksempel på, hvordan folkebibliotekerne har målrettet indsatsen omkring undervisning mod en udvalgt målgruppe. Dette svarer til den almindelige opfattelse af, at udbyttet af undervisning vil være størst når den finder sted i relation til en konkret situation. Det er dog et problem, at der i mange tilfælde ikke sker en aktiv formidling af servicen, men at brugeren selv skal finde den gennem Netbibliotekerne. Det samlede billede af indsatsen vedrørende undervisning og informationskompetence er, at den er utilstrækkelig. Kommunikationsservices Kommunikationsservices betegnes ifølge definitionen af referenceservice som formidlet service, hvor der gives et svar på brugerens spørgsmål. EU Kommissionen lægger vægt på, at der skal være kommunikationsmuligheder for den enkelte borger i de virtuelle services. Det er formuleret således: to interact with individuals e.g. via or discussion fora (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 1998, s. 8). Spørgeservices De fleste bibliotekers websites, 59 ud af de 63, har link til den nationale spørgeservice Biblioteksvagten (http://biblioteksvagten.dk/). I mange tilfælde også til en lokal spørgeservice. De resterende 4 biblioteker har imidlertid ingen af disse services. Ca. 1/3 af bibliotekerne præsenterer spørgeservicen med en forklaring, f.eks. hvad der kan spørges om, hvornår der kan spørges og hvornår der kan forventes svar. Formular Kun et enkelt bibliotek har en fuld formular, som tager afsæt i de anbefalinger, der blev diskuteret i afsnit 3. Dette bibliotek har relateret denne formular til et konkret emne, nemlig litteratursøgning. I denne sammenhæng kan nævnes, at der desuden ses enkelte biblioteker, der henviser spørgsmål til bibliotekarer med faglig viden inden for et specifikt emne. Undersøgelsen viser, at 21 af bibliotekerne anvender en simpel formular. Den simple formular er karakteriseret ved, at den ikke støtter brugeren i formuleringen af sit spørgsmål. Den indeholder en spørgeboks, som suppleres med praktiske oplysninger, f.eks. om svartid. I Biblioteksvagten opfordres brugeren til at uddybe sit spørgsmål, men brugeren støttes ikke i denne uddybning. Her ønskes kun supplerende oplysninger om anvendelsen af informationen, hobby, skoleopgave, etc. I 25 biblioteker har brugerne udelukkende adgang til en almindelig , som ikke kan betragtes som en egentlig spørgeservice. Aktiv opfordring til kontakt Der ses kun 5 biblioteker, der aktivt opfordrer brugeren til at kontakte bibliotekaren, hvis vedkommende ikke finder den ønskede information. Hermed forstås, at der på alle sider hvor der præsenteres informationsressourcer er et link til spørgeservicen. Samlet kan man sige, at bibliotekerne har kommunikationsservices, men at brugerne ikke får den optimale støtte i anvendelsen af dem. Det er afgørende både for benyttelsen af servicen og for kvaliteten af de leverede svar. Transaktionsservices Transaktionsservices skal gøre det lettere for brugerne at betjene sig selv i de virtuelle services. Det skal kunne lade sig gøre: to acquire products or services on-line or to submit data. (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 1998, s. 8) Reservation og fornyelse Undersøgelsen viser, at alle 63 biblioteker, har selvbetjening, der gør det muligt for brugeren at reservere og forny materialer via bibliotekets website. Nyhedsservice Omkring halvdelen af bibliotekerne (31) tilbyder deres brugere en liste via med nyerhvervelser og evt. oplysninger om arrangementer på biblioteket. RSS service 3 anvendes i 6 biblioteker, som sender overskrifter om nyheder fra biblioteket til de brugere, 49

8 der har tilmeldt sig denne service. Det er en service, som kræver at brugeren har installeret et program, der kan modtage informationerne. SMS besked via mobiltelefon om lån og lignende er en service, som 8 biblioteker benytter sig af. Den ny teknologi udnyttes af samtlige biblioteker til brugernes selvbetjening. Det er meget sandsynligt, at transaktionsservices med den nyeste teknologi (p.t. RSS og SMS) vil blive anvendt i større omfang fremover. Her er det imidlertid ikke bibliotekarens faglige ressourcer der er i fokus. Diskussion af undersøgelsens resultater De resultater der fremkommer af undersøgelsen, svarer til resultaterne af lignende undersøgelser i de danske folkebiblioteker med fokus på den humane service (Hummelshøj og Skovrup 1998), (Hummelshøj og Nielsen, 2000). Tilsvarende ses i en undersøgelse af danske, norske og svenske folkebiblioteker (Hummelshoj, 2002). Den væsentligste ændring i forhold til disse undersøgelser er den markante udvikling af transaktionsservices. I det følgende diskuteres nogle af de problemstillinger, som undersøgelsen har identificeret i de 4 typer af services. Informationsservices En af hovedproblemstillingerne i informationsservices er balancen mellem de centralt udarbejdede ressourceguides og mindre, lokalt udviklede guides. En anden er, om og i hvilket omfang, ressourcerne tilføjes note eller annotation. Ressourceforbruget til udarbejdelse af ressourceguides er omfattende, hvilket formodentlig er årsagen til at der i de undersøgte biblioteker ikke ses mange lokale guides, men derimod links til de nationale, f.eks. Bibliotekernes Netguide (http://www.bibliotekernesnetguide.dk/) og Netbibliotekerne. Sauers (2001) anbefaler dog, at der udarbejdes lokale lister som supplement til centralt udarbejdede lister. Emerek diskuterer i 1990 grundlaget for materialevalg i moderne biblioteker (Emerek, 1990). En af konklusionerne er, at der både er behov for fælles valg samtidig med større differentiering for at leve op til brugernes krav i det lokale bibliotek. Den strategi er også relevant for de digitale ressourcer. Lokal formidling af ressourcer organiseret f.eks. i aktuelle temaer kan desuden være gode redskaber for bibliotekarerne i publikumsbetjeningen. Det er samtidigt redskaber, der forbedrer brugernes muligheder for browsing, som især er effektiv til dårligt definerede informationsbehov (Marchionini, 1995) og retter sig derfor specielt mod den uøvede informationssøger. Internetressourcer kan ikke umiddelbart sidestilles med trykte kilder, dels på grund af den manglende kvalitetsvurdering, dels på grund af manglende bibliografiske oplysninger. Der er således som minimum behov for en uddybning af overskriften/titlen (Taub, 1997). Taub (1997) påpeger desuden nødvendigheden af en formuleret og offentliggjort politik for udvikling af samlinger af internetressourcer. En politik for ressourcesamlinger ses i nogle forsknings- og uddannelsesbiblioteker f.eks. men ikke i de undersøgte folkebiblioteker. Værdiforøgende services Livslang læring og informationskompetence drøftes generelt i samfundet i relation til anvendelsen af information og den ny teknologi (Forskningsministeriet, 1999). I relation hertil peger forskningen på bibliotekarens rolle som underviser, f.eks. Deegan og Tanner (2002), Tyckoson (2003) og Kuhlthau (2004). Bibliotekerne har optimale forudsætninger for at spille en fremtrædende rolle i undervisning i informationskompetence. Samtidig er der brug for at støtte brugerne bedst muligt i informationssøgningssituationen. Bibliotekernes websites bør derfor både indeholde en generel undervisning i informationssøgning, gode forklaringer til søgefaciliterne og støtte i den konkrete søgesituation. Problemstillingerne ved informationskompetence skal medtænkes i udarbejdelsen af samtlige services for at sikre tilgængeligheden for alle. Det kunne f.eks. være at etablere alternative indgange og links til ressourcer og services. Kommunikationsservices Spørg bibliotekaren er en service, som giver biblioteket mulighed for at svare på et informationsbehov eller hjælp til at komme videre i en informationssøgning. Spørgeservicen kan derfor ikke ses isoleret, men må koordineres med websitets øvrige services. Den skal derfor aktivt formidles i de sammenhænge hvor den vil kunne støtte brugeren i informationssøgningen, f.eks. sammen med de præsenterede informationsressourcer. Denne sammenhæng ses stort set ikke i undersøgelsen. Endvidere er en formular, som kommer tæt på det traditionelle referenceinterview med til at sikre kvaliteten af svarene (Nilsen, 2005). Den simple formular og en almindelig giver hverken bibliotekaren eller brugeren den optimale støtte. Den signalerer desuden ikke umiddelbart, at 50

9 der er en rigtig bibliotekar bagved. Endelig er det vigtigt, at spørgeservicen præsenteres med udførlig forklaring om, hvilken service brugeren kan forvente. Problemstillingen vedrørende centrale og decentrale services er også nærværende her. Link til Biblioteksvagten, suppleret med en lokal spørgeservice anses for at være optimalt. Transaktionsservices Selvbetjening via bibliotekernes websites er knyttet til den teknologiske udvikling. Undersøgelsen viser, at bibliotekerne har været gode til at udnytte de selvbetjeningsmuligheder, som teknologien giver. Brugerne vil naturligvis opfatte det som et gode at kunne forny sine bøger hjemmefra. Selvbetjening giver et indtryk af, at folkebibliotekerne er institutioner, som er fulgt med udviklingen. Den sætter imidlertid ikke fokus på bibliotekarens faglighed, som kan adskille biblioteksservicen fra mange andre services på internettet. Opsummering og perspektivering Formålet med undersøgelsen har som nævnt været at belyse det aktuelle niveau i services på bibliotekernes websites. Der er undersøgelser, der viser andre aspekter af bibliotekernes websites. Det gælder f.eks. den årlige undersøgelse fra IT- og Telestyrelsen, som belyser teknik, design og brugervenlighed (http://bedstpaanettet.dk/). En undersøgelse af Netbibliotekerne blev gennemført af Biblioteksstyrelsen i 2003 (Nielson og Hansen, 2003). Den indeholder en vurdering af web-sitets kommunikationsprofi l. Det undersøges om det appellerer mest til intellektet eller til sanserne og hvordan forholdet er mellem disse to kommuni-kationsformer. Det er afgørende for udvikling af bibliotekernes websites at de bliver undersøgt med forskelligt fokus og ud fra forskellige kriterier. Denne artikel indledtes med en litteraturoversigt inden for de forskningsområder, som kan relateres til referenceservices og digitale biblioteker. Det fremgår af litteraturen at der er behov for at udvikle services, som støtter brugeren i informationssøgningen. Det er således bibliotekarens ressourcer frem for teknologien, der skal være i fokus. Imidlertid må man på baggrund af undersøgelsen konkludere, at referenceservices i de større danske folkebiblioteker ikke lever op til forskningslitteraturens anbefalinger. Der kan være mange årsager hertil, for eksempel at bibliotekets personale ikke er i besiddelse af de kompetencer, som er nødvendige for at kunne udvikle disse services. En anden årsag kan være, at bibliotekerne enten ikke har, eller ønsker at bruge de nødvendige ressourcer på udvikling af deres websites. Litteraturen har især fokus på bibliotekaren og bibliotekarens nye roller. Udvikling af disse vil være afgørende for bibliotekernes overlevelse i lokalsamfundet. Wilson (1995) mente, at man kunne lægge det i rollen som man ville. Imidlertid må det understreges, at der er behov for både uddannelse og fleksibilitet på bibliotekarsiden. Lakos og Gray (2000, s.173) udtrykker det således: Training and better, constant learning will be emphazied and expected. Librarians will have to be flexible, friendly and tolerant and must: adapt to constantly changing technological environments; maintain healthy scepticism of technology; develop and maintain customer focus; develop and maintain good relations with faculty as well as students 4 ; work cooperatively with different types of people; and maintain the desire to work independently and cooperate constructively. Lakos og Gray påpeger, at udvikling af nyttige websites er en af de måder bibliotekerne kan overleve på. De mener endvidere, at arbejdet med bibliotekets website vil være igangsættende for ændringer i både organisationsstruktur og arbejdsmetoder: As the web interface is the preferred interface by patrons, libraries have to undertake organizational changes that will result in new ways of doing their tasks, new organizational structures, using new skills, and reshaping their focus towards the customer with emphasis on customer outcomes and impacts. (ibid., s. 170). Spørgsmålet er så, hvilke forandringer vi vil se i fremtidens referenceservices. Tyckosons bud er: Newer and better tools will be developed. The demand for instruction will rise. The demand for factual information will decrease. The community will be more diverse. The librarians will be more diverse. Librarians will become information generators rather than merely information providers. (Tyckoson, 2003, s ). Det er vigtigt at det enkelte bibliotek er meget bevidst om, hvad det vil med sit website og gør det synligt. Man kan sige, at det både drejer sig om at have en klar profil og et brand. Deegan og Tanner (2002) taler om 4 stadier i etableringen af et brand 51

10 i relation til udvikling af portaler. 1. Analyse af den service, der tilbydes. 2. Definér værdien for de potentielle brugere. 3. Vælg en position på markedet. 4. Gentag meddelelsen igen og igen. Biblioteksstyrelsens strategioplæg udtrykker, at bibliotekerne må: definere nye roller og udvikle nye services. (2006, s.3). Nærværende undersøgelse har vist behovet for udvikling, og præsenteret nogle muligheder for forbedring af webservices. Noter 1. SWIM på Aalborg Universitetsbibliotek. Lokaliseret på WWW: dk/portal/js_pane/forside/article/ BNG. Om Bibliotekernes Netguide. Lokaliseret på WWW: 3. Really Simple Syndication eller Rich Site Summary. Nærmere forklaring på Herning Centralbiblioteks website. Lokaliseret på WWW: 4. Her er fokus på akademiske biblioteker, men generelt er det relationer til brugere og andre lokale netværk. Referencer Abels, E G (1996). The reference interview. RQ. 35 (3), Biblioteksstyrelsen (2006). Fra information til viden. Biblioteksstyrelsens oplæg til strategi for dansk biblioteksudvikling. Lokaliseret på WWW: aspx?itemguid={76d747a9-ae5a-40cb-b4a8-1b16c84707a8} Bruhns, S (1996). 27 procent eller svenske og norske tilstande i referencearbejdet. Bibliotekspressen. 2 (16), Bunge, C A (1999). Reference Services. Reference Librarian. (66), Chowdhury, G (2002). Digital libraries and reference services: present and future. Journal of Documentation, 58 (3), Chowdhury, G G & Chowdhury, S. (1999). Digital library research: Major issues and trends. Journal of Documentation. 55 (4), Deegan, M & Tanner S. (2002). Digital futures. Strategies for the information age. London: Library Association Publishing. Emerek, L (1990). Kvalitet i 90 ernes materialevalg. Biblioteksarbejde. 11 (31), Forskningsministeriet (1999). DDD Det digitale Danmark omstilling til netværkssamfundet. Hovedrapport. Lokaliseret på WWW: cgi?doc_id=19166&doc_type=37 Hummelshoj, M (2002). Virtual Reference Services in Public libraries. From Access to to Use of Information. Proceedings. Virtual Reference Desk Conference, Chicago, November Lokaliseret på WWW: VRD2002/proceedings/hummelshojpaper.shtml Hummelshøj, M & Nielsen, B G (2000). Folkebibliotekernes referenceservices på Internet ved starten af det nye årtusinde. Biblioteksarbejde, 58, Hummelshøj, M & Skovrup, N (1998). En ny model for reference service i Folkebiblioteker. Referencen, 28 (6). Lokaliseret på WWW: Jochumsen, H & Rasmussen, C H (2006). Bibliotekets brugere fra klienter til forandringsagenter. Folkebiblioteket som forvandlingsrum. Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet. Redigeret af Leif Emerek m. fl. (s ). København: Danmarks Biblioteksforening og Danmarks biblioteksskole. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1998). Information i den offentlige sektor: En vigtig ressource for Europa. Grønbog om information i den offentlige sektor i informationssamfundet. KOM 585. Lokaliseret på WWW: 52

11 pdf/e752d81a/kom98585.pdf Kuhlthau, C C (2004). Seeking meaning: A process approach to Library and information services. 2nd edition. Libraries Unlimited, Westport, CT. Lakos, M & Gray, C (2000). Personalized Library Portals as an Organizational Culture Change Agent. Information Technology and Libraries. 19 (4), Larsen, J (2006) Hvordan overlever bibliotekerne i fremtidens konkurrence? Bibliotekspressen (6) 20. Lipow, A G (1999). Serving the remote user: reference service in the digital environment. Keynote address. Information online & on disc 99. strategies for the next millennium. Proceedings of the Ninth Australasian Information Online & on Disc Conference and Exhibition. Sydney January. Lokaliseret på www: special/online99/proceedings99/200.htm Marchionini, G (1995). Information Seeking in Electronic Environments. Cambridge: Cambridge University Press. Marchionini, G & Fox, E A (1999). Editorial, Progress toward digital libraries: augmentation through integration. Information Processing & Management. 35 (3), Moore, A D (1996) Reference Librarianship: It was the Best of Times, It Was.... Reference Librarian, (54), Nilsen, K (2005). Virtual versus Face-to-Face Reference: Comparing Users Perspectives on Visits to Physical and Virtual Reference Desks in Public and Academic Libraries. World Library and Information congress: 71th IFLA General Conference and council. August 14th 18th 2005, Oslo, Norway. Lokaliseret på WWW: ifla71/papers/027e-nilsen.pdf Ross, C S et al. (2002). Conducting the Reference Interview. A How-To-Do-It Manual. London: Facet Publishing. Nielson, T & Hansen, L (2003). Kvalitetsevaluering af folkebibliotekernes netbiblioteker. Rapport. Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret på WWW: aspx?itemguid={9611f275-fc7c-49a9-8a e0bf0} Sauers, M P (2001). Using the Internet as a Reference Tool: A How-To-Do-It-Manual for Librarians. New York, N.Y. Neal-Schuman. (A How-To-Do-It Manual for Librarians No. 109) Sreenivasulu, V (2000). The Role of a Digital Librarian in the Management of Digital Information Systems (DIS). The Electronic Library, 18 (1), Stover, M (2004). The Reference Librarian as Non- Expert: A Postmodern Approach to Expertise. The Reference Librarian 42 (87/88), Taub, S E (1997). Adding value to Internet collections. Library Hi Tech. 15 (3), Tyckoson, D (2003). On the desirableness of personal relations between librarians and the readers: the past and future of reference service. Reference Services Review. 31 (1), Vygotsky, L (1978). Mind in Society: The Development of Higher Psychological Processes. Cambridge: Harvard University Press. Wilson, T (1995) The Role of the librarian in the 21st Century. Keynote address for the library Association Northern Branch conference. Longhirst, Northumberland, 17th November Lokaliseret på WWW: papers/21stcent.html 53

Virtuelle referenceservices og bibliotekaren

Virtuelle referenceservices og bibliotekaren Virtuelle referenceservices og bibliotekaren Oversigt Virtuelle referenceservices Undersøgelsens design Undersøgelsens resultater Diskussion af undersøgelsens resultater Opsummering og perspektivering

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

The EAL Jobportal. How to get started

The EAL Jobportal. How to get started The EAL Jobportal How to get started Be prepared Before you start You need to know the ID of your Uni login (WAYF login) You need a browser like Firefox, Safari, Google Chrome (or IE 9 or higher) You need

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Agenda Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Roadmap for forudsætninger Indsatsområder 1 2 Vision og rammefortælling 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 Digital

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

accodesk vi hjælper dig hele vejen!

accodesk vi hjælper dig hele vejen! accodesk vi hjælper dig hele vejen! Brugervejledning Æbeløgade 4, st. 2100 København Ø november 2015 Side 1 29 Indhold Forside... 3 Knowledge base... 4 Artikler... 4 Search... 5 Log in - Sign in... 5 Opret

Læs mere

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Vurdering af e-sundhedskompetence

Vurdering af e-sundhedskompetence Parallelsession B3: Borgernes e-sundhedskompetencer Vurdering af e-sundhedskompetence for at styrke tilpasning, tilgængelighed og relevans af e-sundhedstilbud for borgeren Dorthe Furstrand Læge, Cand.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index DET KONGELIGE Index Download driver... 2 Find the Windows 7 version.... 2 Download the Windows Vista driver.... 4 Extract driver... 5 Windows Vista installation of a printer.... 7 Side 1 af 12 DET KONGELIGE

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Are you hiring Newcomers?

Are you hiring Newcomers? Are you hiring Newcomers? Newcomer Service offers free support You are welcome to contact Newcomer Service when you wish to: Forward information on life in Esbjerg to attract newcomers Receive advise on

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Overgangen fra det analoge til det digitale sendenet

Overgangen fra det analoge til det digitale sendenet Majbritt og Signe Overgangenfradetanalogetildetdigitalesendenet Case:Kampagnen Detnyetv signal fradetoffentlige.kampagnenerstartet somfølgeaffolketingetsbeslutningomlukningenafdetanalogetv signal,som erstattesafetdigitalt.kampagnenhartilformålatsikre,atingengårisort

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN. Marianne Graves Petersen Associate Professor

INTERAKTIONSDESIGN. Marianne Graves Petersen Associate Professor INTERAKTIONSDESIGN Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Hvad er interaktionsdesign Design af interaktive

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers www.engagingexperience.dk/empowering.pdf FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk De 21. århundredes

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

An analysis of the potential for the sale of food products through the Internet in Denmark and Great Britain - Et ph.d.-projekt

An analysis of the potential for the sale of food products through the Internet in Denmark and Great Britain - Et ph.d.-projekt An analysis of the potential for the sale of food products through the Internet in Denmark and Great Britain - Et ph.d.-projekt, MAPP 11/10 2001 Curriculum Vitae Hvornår 1989-92 1992-94 1994-95 1995-96

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Formidling via YouTube

Formidling via YouTube Formidling via YouTube Program Velkomst/introduktiontil Baggrund hvorfor video? Erfaringer med video påcbs Bibliotek -Egenproduktion Samarbejde Hvad har vi lært? -Strategi-Praktisk udførelse Vores favoritvideoer

Læs mere

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt- og gruppearbejde?

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt- og gruppearbejde? Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt- og gruppearbejde? NUAS 2015 SESSION 5 workshop 19.11.2015 Simon Heilesen simonhei@ruc.dk Søren Davidsen davidsen@ruc.dk Roskilde Universitet Slideshare:

Læs mere

Anmode om et tilbud: www.studioprime.hu og info@studioprime.hu Vi vil svare inden for 24 timer!

Anmode om et tilbud: www.studioprime.hu og info@studioprime.hu Vi vil svare inden for 24 timer! studioprime.hu produkter og services prisliste Gældende fra Jan. 11, 2015 til Feb. 28, 2015. Anmode om et tilbud: www.studioprime.hu og info@studioprime.hu Vi vil svare inden for 24 timer! Basic website

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Jobkatalog Udvikling og fastholdelse af medarbejdere

Jobkatalog Udvikling og fastholdelse af medarbejdere Jobkatalog Udvikling og fastholdelse af medarbejdere Lars Moth Baun-Nielsen Group HR - Head of Compensation & Benefits Grundfos Holding A/S Agenda Kort om Grundfos Hvorfor introducerer vi et nyt job katalog

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Rådgivningsvirksomheders vilkår Rådgivningsbranchen Der er fornuftige tider Hvordan udnytte dette proaktivt?

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde?

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? NUAS 215 SESSION 5 workshop 19.11.215 Simon Heilesen simonhei@ruc.dk Søren Davidsen davidsen@ruc.dk Roskilde Universitet Slideshare: https://www.slideshare.net/secret/dll5bapujvk1xu

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark Decommissioning Development Project in Esbjerg Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark 1 Background More than 7000 off-shore constructions world wide More than 600 off-shore

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

www.helbak.dk / SPRING 2013

www.helbak.dk / SPRING 2013 www.helbak.dk / SPRING 2013 MALENE HELBAK - en kombination af nordisk enkelhed og en farverig verden. Hendes ambition er at lave brugsting, der gør en forskel. Der skaber positiv opmærksomhed og daglig

Læs mere

Informationskompetenceudvikling i de virtuelle biblioteker

Informationskompetenceudvikling i de virtuelle biblioteker Informationskompetenceudvikling i de virtuelle biblioteker Bo Gerner Nielsen, 2007 Formålet med oplægget Give en kort introduktion til informationskompetence. Hvad er det og hvorfor er det en vigtig kompetence

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Bæredygtig forbrugerlæring. Velkommen!

Bæredygtig forbrugerlæring. Velkommen! Bæredygtig forbrugerlæring muligheder og perspektiver Velkommen! Nordisk netværk for kritisk forbrugerlæring Critical, Conscious Consumerism and Adult Learning Tematisk Netværk, 2007-08, Nordplus Voksen

Læs mere