Introduktion: Hvad er datalogi?
|
|
- Ingeborg Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion: Hvad er datalogi? Henrik Kragh Sørensen Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Resumé Undervisningsgangens temaer: Kurset, undervisningsformen og underviseren præsenteres. Åbnenede case. Videnskabeligheder; videnskab, teknologi, håndværk, kunst eller profession? Faglighed inducerer etik. Datalogi i andre videnskaber. Case(s): Åbningsdiskussion: Hvad er datalogi?: (Wing 2006). Hvad er videnskab?: (Kragh 2003). Er datalogi en videnskab?: (Denning 2005, Denning 2007, Bond 2005, Hansen og Johansen 2007). Forelæsning #1, Datalogiens Videnskabsteori 2009
2 Dagens program (Spørgsmål). Præsentationer: Forelæseren og instruktorne, Kurset, Formalia: oplæg, synopsis og eksamen, Kompendium. Case: Professionel etik. Hvad er datalogi? Præsentation af underviserne Henrik Kragh Sørensen Hovedfag i matematik, sidefag i datalogi. Ph.d. i videnskabshistorie (matematikhistorie). Kontor ( ) på Institut for Videnskabsstudier. Instruktorer Laura Thomasen, Mads Olesen, Torben Jensen og Martin Andersen. Kursets formål og læringsmål Fagets videnskabsteori datalogi. Ved kursets afslutning bør du kunne: redegøre for dit fags særpræg og dets forhold til andre akademiske discipliner, perspektivere, hvad det vil sige at være datalog uddannet i Danmark, diskutere hvad dit fag indebærer af videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger, og reflektere kritisk over dit fags indhold og dets samfundsmæssige funktioner. 2
3 Spørgsmål, spørgsmål, spørgsmål Videnskab Teknologi Håndværk. Forskning Innovation Anvendelse. Datalogi som videnskab (akademia) eller profession (erhvervsliv)? Filosofi Historie Etik. Kursusuge Indhold Introduktion: Hvad er datalogi? Modellering og reduktionisme Teoretisk datalogi eller anvendt matematik? Datalogiens historie og den akademiske verden Datalogi og etik Datalogi som profession Computersimulation og datalogiens rolle i andre videnskaber Bemærk: To uger byttet om i forhold til kompendiet. Kursets forelæsninger etc. Forelæsninger tirsdage 8 11 i Aud. E. Forelæsninger perspektiverer og diskuterer pensum. 3
4 Kompendium (325pp.): Baggrunds- og case-tekster for forelæsninger og øvelser (pensum). Sælges fra Stakbogladen ved Vandrehallen på Nat.Fak. AULA: aula.au.dk Nat.Fak. Videnskabshistorie FVTDAT09 Deltagere bedes tilmelde sig AULA også tilmelde sig øvelseshold. Meddelelser og dokumenter (noter, kursusplan, tekstintroduktioner, ekstra materiale). Forelæsningsnoterne udkommer tirsdag eftermiddag. Ugesedler udkommer tirsdag eftermiddag eller onsdag. Kursets notesæt Udvikles i løbet af kurset. PDF-fil ligger på AULA. Rettelser, ændringer, tilføjelser kan foreslås på AULA diskussionsforum (+blog på AULA). Husk at angive version (CVS-nummer) og sidetal på rettelser. Hvorfor hjælpe med? Den endelige version er pensum mulighed for direkte respons. Kursets øvelser etc. Fire øvelseshold: 1. Onsdage (14 17, i , Martin), 2. Fredage (8 11, i , Torben), 3. Mandage (14 17, i , Mads), 4. Mandage (8 11, i , Laura). Øvelserne begynder efter påske (næste forelæsning er først 21. april). Øvelsernes indhold: Deltager-oplæg i grupper, Deltager-styret diskussion, Plenumsdiskussioner og gennemgang. 4
5 Obligatorisk program: aktiv deltagelse, oplæg, synopsis. Formål: starte, udvikle og afslutte faglig reflektion. Grupper! Oplægets varighed er cirka minutter pr. gruppe. Læs kritisk og stil spørgsmål. Gå ud fra de stillede tilgangsvinkler. Benyt evt. supplerende litteratur. Præsentér teksterne kort forudsæt, at jeres publikum har læst. Medtag så meget kontekst, som er nødvendigt for den efterfølgende diskussion. Vælg evt. centrale temaer ud til diskussion. Læg op til diskussion først måske indbyrdes. Involvér publikum! Styr diskussionen! I gruppen er alle ansvarlige. Tal til publikum! Engagér publikum! Brug AV-udstyr korrekt: overskueligt, stor skrift, ikke-overfyldte slides. Brug AV-udstyr (tavle) til at fastholde centrale pointer og til at styre diskussionen. Se på publikum, ikke på papirer eller lærred. Synopser og eksamen Synopser udarbejdes (individuelt eller kollektivt) af medlemmerne af den gruppe, der er ansvarlig for fremlæggelsen og sendes elektronisk til instruktoren i god tid før oplæget skal holdes (aftales med instruktoren). Læses igennem af instruktoren, som giver feedback og lægger ud under gruppens dokumenter på AULA. Kursets eksamen Bunden, 2-dages hjemmeopgave, bedømt efter 7-trins-skalaen. Kompendiet, evt. ekstra materiale samt notesættet udgør pensum. Godkendt deltager-oplæg og synopsis samt aktiv deltagelse er en forudsætning for at gå til eksamen. 5
6 Eksamensopgavens form Opgaveformuleringen vil bestå af 5 8 bundne spørgsmål med en vis grad af indre sammenhæng. Spørgsmålene vil have forskellige krav: redegørelse, kort redegørelse, analyse, diskussion. Opgavebesvarelsen bør svare på hvert spørgsmål i rækkefølge og det skal være klart, hvornår der svares på hvilket spørgsmål. Opgaven kan besvares fyldestgørende på de to dage og forventes at kunne besvares fyldestgørende og skarpt over 6 8 sider. Læringsmålene, igen Ved kursets afslutning bør du kunne: redegøre for dit fags særpræg og dets forhold til andre akademiske discipliner, perspektivere, hvad det vil sige at være datalog uddannet i Danmark, diskutere hvad dit fag indebærer af videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger, og reflektere kritisk over dit fags indhold og dets samfundsmæssige funktioner. Forrige års eksamensspørgsmål 1. Redegør kort ( side) med udgangspunkt i Kragh-teksen (tekst 4) for, hvad der karakteriserer videnskab. 2. Benyt dit svar på spørgsmål 1 samt udvalgte tekster fra kompendiet til at kort at analysere (ca. 1 side), hvorvidt datalogi opfylder de opsatte kriterier. 3. Datalogi er som understøttet af leksikon-opslag i kursets første uge en vidtfavnende, tværvidenskabelig disciplin, som også har mange roller at spille udenfor den akademiske verden. Redegør kort ( side) for forholdet mellem et fag og dets sag, som dette forhold udfoldes hos Fink (tekst 22). 4. Analysér derefter med udgangspunkt i dit svar på spørgsmål 3, hvilke sager, datalogi-faget kan siges at have. 5. Diskutér endelig på grundlag af dine svar på spørgsmål 3 og 4 og under anvendelse af udvalgte tekster fra kompendiet mindst 1 eksempel, hvor hensynet til en sag har ført eller bør føre datalogen til bestemte handlinger. Redegør for eventuelle etiske argumenter undervejs. 6
7 Redegørelse, analyse og diskussion Redegørelse: Forklare (dvs. beskrive, parafrasere og analysere) i egne termer. Refererende tekst er passager, hvor du refererer synspunkter eller gengiver teoretiske baggrunde. Komprimér disse afsnit så meget som muligt og udelad, hvad der ikke er sagen vedkommende. En særlig slags refererende tekst udgøres af redegørende tekst, hvor du beskriver andres synspunkter og baggrunde med enkelte forklarende indskud, som klart markeres stilistisk, fx med vendinger som dvs. eller hvilket betyder eller lignende. Kort redegørelse ikke mere end cirka 1 2 side præcision. Analyse: Bryde op i bestanddele og sammenholde fx bryde et argument op i præmisser og konklusioner. Den analyserende tekst skal forholde sig til det i opgaveformuleringen efterspurgte. At analysere er også at kommentere fremstillinger, forholde sig til forskelle og ligheder mellem fremstillinger og vurdere andre videnskabsteoretiske argumenter. Angiv altid meget tydeligt, hvem der har ordet : dig, en anden videnskabsteoretiker eller fx en videnskabsmand. Diskussion: Sammenligne og forholde (evt. også vurdere) to positioner, fx fra en forudgående analyse. NB: Udgangspunkt i tekst, ikke i egne erfaringer, meninger, etc. Individualismen skal nok komme frem alligevel. Præcist sprog afspejler præcist argument Klart og levende sprog. Skriv i helsætninger. Gør argumenter færdige overlad ikke konklusioner til læseren skriv på linjerne. Pas på alt for lange sætninger bryd sætninger op i komponenter. Sætninger, som indledes med et argumenterende led ( derfor, heraf ses, etc.) antyder, at den foregående sætning ikke blev helt færdig revidér. Pas på med retoriske spørgsmål og husk tegnsætning. 7
8 Pas på med talesprog. Metatekst kan hjælpe læseren og samtidig gøre argumentationen klar(ere) giv også gerne gode (sigende) overskrifter. Henvisninger og litteraturliste Når man skriver akademiske tekster (og synopser og eksamensopgaver i Datalogiens Videnskabsteori skal være akademiske tekster), er det vigtigt, at referencer og fodnoter bruges til at gøre det muligt for læseren at gennemskue, hvor argumenter stammer fra, eller hvor et citat forekommer i en kilde. Referencer bruges af forfatteren til at dokumentere andre personers synspunkter eller til at dokumentere, hvor en given fortolkning stammer fra. Referencer gives typisk i fodnoter, som indsættes nederst på siden, gerne i en lidt mindre font. Referencer til en tekst i litteraturlisten gives ved forfatterens/forfatternes efternavn(e), udgivelsesår og sideangivelse. For eksempel: (Kragh 2003, s. 150) eller (Denning 2007, s. 15). Litteraturlisten Litteraturlisten skal indeholde al den litteratur, du har brugt til opgaven. For bøger skal angives forfatternavn(e) eller redaktør(er), fuld titel, trykkested, trykkeår og trykker. Titlen kursiveres. For artikler skal angives forfatternavn(e), fuld titel, tidsskriftets fulde navn, årgang/volumennummer, trykkeår og sidetal (start+slut). Tidsskriftets titel kursiveres. Litteraturen skrives op alfabetisk efter forfatterens efternavn. Formålet med litteraturlisten er, at andre videnskabsteoretikere entydigt ud fra referencen skal kunne finde frem til værket. Eksempler kan findes i litteraturlisterne i forelæsningsnoterne og en bibtex-fil forefindes på AULA. Case: Ejendoms- og ophavsret og datalogi Lene er uddannet datalog og ansat i et større dansk firma. 8
9 Lene er på ferie i Østen. En dag går hun på et marked og finder en office-pakke, som hun kender hjemmefra og længe har tænkt sig at anskaffe privat. Hjemme koster den næsten 2000 kr. På markedet kan hun købe den for 75 kr. Manualerne ser ud til at være fotokopier. Køber Lene office-pakken i Østen? Lenes firma udvikler et logisk kompliceret, men lille system på teknologiens forkant (tænk OS i 1980 erne). Lenes firma opnår en markedsfordel ved at være først ude med det nye produkt. Men hurtigt kommer kloner på markedet. Nogle af klonerne har lånt kode fra Lenes produkt. Kan Lene sagsøge konkurrenterne? Lenes projekt har brug for en hurtig og især effektiv måde at kryptere data på. Lene overvejer forskellige alternativer; nogle af dem bygger på proprietære eller klausul-belagte algoritmer. Men Kan Lene låne ideer fra disse algoritmer? Professionel etik Ejendomsret, ophavsret, privatlivets ukrænkelighed alle er etiske spørgsmål, som berører alle men kan have en særlig betydning for dataloger. Lov (ret), Moral (retfærdighed) og Etik. Faglig, personlig og professionel interesse. Modellering, menneskelighed og fremmedgørelse. Svarene på spørgsmålene kan godt afhænge af ens datalogi-syn Hvad er datalogi?. Hvad er datalogi? DSDE Datalogi, (af data og -logi), videnskaben om data og dataprocesser; opstod efter fremkomsten af den digitale computer i midten af 1940 erne. Ordet datalogi blev indført af professor Peter Naur i 1966 som et alternativ til den amerikanske betegnelse computer science, der ikke i samme grad udtrykker, at faget rummer videnskabelige problemer, der rækker ud over den blotte udnyttelse af computeren. Datalogiens forskningsobjekt er data, repræsentationer af objekter eller idéer. [... ] Datalogien handler således om datastrukturer og dataprocesser samt om karakterisering af sådanne strukturers og processers egenskaber og begrænsninger. Computeren er et centralt redskab i datalogien. Med den kan den datalogiske forsknings hypoteser afprøves i praksis, og megen datalogisk forskning omhandler principper for programmering og metoder til effektiv udnyttelse af computeren. Den vigtigste hjælpedisciplin for datalogien er matematikken; ikke den kontinuerte matematik [... ], men diskret matematik. Også logik finder anvendelse i datalogien. 9
10 matematik organisationsteori bibliotekarvidenskab logik Datalogiens opgave er at afdække generelle principper for databehandling. Herved kommer datalogien til at interessere sig for mange problemstillinger, der også kendes i andre discipliner [fx ingeniørfag (automatiske systemer), arkitektur og psykologi (brugsværdi af komplekse systemer), lingvistik (programmeringssprog), bibliotekarvidenskab (lagring og søgning), organisationteori (store datasystemer)]. Datalogi er således en vidtfavnende tværvidenskabelig disciplin [... ]. (DSDE, datalogi). datalogi ingeniørfag lingvistik artitektur psykologi Hvad er datalogi? Udvalgte emner Algoritmer og datastrukturer kompleksitet. Programmeringssprog beregnelighed. Operativsystemer black-box og abstraktion. 10
11 Systemarbejde og programudvikling analyse, design, implemenation specifikationer. Kunstig intelligens. Menneske-maskine-kommunikation. systemarbejde og programudvikling menneskemaskininteraktion datalogi kunstig intelligens algoritmer og datastrukturer programmeringssprog operativsystemer Hvad er datalogi? Opsamling Læren om data og dataprocesser generelle principper for databehandling. Handler om datastrukturer og dataprocesser. Megen datalogi handler om programmeringsprincipper og -metoder. Datalogi er mere end blot udnyttelse af computere. 11
12 Computeren er et centralt redskab i datalogien. Computeren tillader afprøvning af datalogiske hypoteser. (Diskret) matematik og logik er hjælpevidenskaber. Datalogi deler problemstillinger med andre discipliner. Datalogi er en vidtfavnende tværvidenskabelig disciplin. Spørger i øst og svarer i vest? Hvad spørges der om? Hvilke svar gives der? Definition ved genstandsområde (objekter, ontologi). Definition ved erkendelsesmåde (metode, epistemologi). Definition ved bestanddele (under-discipliner). Definition ved afgrænsning fra andre områder (demarkation). Hvad er videnskab? Kragh (Akademisk forskning): Offentlig, fejlbarlig, testbar, korrigerbar. CUDOS (Merton, Akademisk forskning): Communalism, Universality, Disinterestedness, Organised Scepticism. PLACE (Ziman, Teknologisk forskning): Proprietary, Local, Authority, Commisioned, Expert. ISYP Ideal (Græsrods-forskning): Interdisciplinarity, Social responsibility, Ya basta!, Public opinion, Idealism; (Hansen 2005). 12
13 Mode-1-videnskab Penge Offentligheden (staten, fonde, etc.) Videnskaben (universiteterne) Viden Afrunding / spørgsmål Hvad er datalogi? Er datalogi (altid, nogensinde) videnskab? Diskussioner ved øvelserne. Øvelsesopgaver: TekstIntroduktioner.pdf læs, tænk og formulér! Påtegning til deltageroplæg: CoursePlan.pdf grupper og valg af emne aftales med instruktor snarest. Tilmelding til AULA og til grupper på AULA. Købe kompendium i Stakbogladen. Litteratur Bond, G. W.: 2005, Software as art, Communications of the ACM 48(8), Denning, P. J.: 2005, Is computer science science?, Communications of the ACM 48(4), Denning, P. J.: 2007, Computing is a natural science, Communications of the ACM 50(7),
14 Hansen, T. B.: 2005, Grassroots science an ISYP ideal?, ISYP Journal on Science and World Affairs 1(1), Hansen, T. B. og Johansen, M. W.: 2007, Post-akademisk videnskab, Aktuel Naturvidenskab (2), Kragh, H.: 2003, Hvad er videnskab?, Universitet og Videnskab. Universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik, Hans Reitzels Forlag, København, kapitel 3, pp Sørensen, H. K.: 2009, Noter til datalogiens videnskabsteori Til brug for undervisningen i kurset Datalogiens Videnskabsteori, Aarhus Universitet, Version 1.6, 7. april Wing, J. M.: 2006, Computational thinking, Communications of the ACM 49(3),
Datalogiens Videnskabsteori 2009 Ugeseddel kursusuge #1
Datalogiens Videnskabsteori 2009 Ugeseddel kursusuge #1 Henrik Kragh Sørensen 8. april 2009 AULA & hold-tilmelding Alle deltagere opfordres til at tilmelde sig AULA-systemet, www.aula.au.dk. Efter registrering
Læs mereDatalogiens Videnskabsteori 2009 Introduktioner og vejledende spørgsmål til case-tekster
Datalogiens Videnskabsteori 2009 Introduktioner og vejledende spørgsmål til case-tekster Henrik Kragh Sørensen 4. maj 2009 Indhold 2009-04-07: Introduktion: Hvad er datalogi? 2 2009-04-21: Modellering
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereDatalogi som profession
Datalogi som profession Henrik Kragh Sørensen Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet hks@ivs.au.dk www.henrikkragh.dk Resumé Undervisningsgangens temaer: Undervisning og uddannelse i datalogi.
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereNoter til Datalogiens Videnskabsteori 2009
Noter til Datalogiens Videnskabsteori 2009 Henrik Kragh Sørensen Institut for Videnskabsstudier Aarhus Universitet hks@ivs.au.dk 4. maj 2009 CVS version: 1.13, 2009-04-21 03:17:36 I forbindelse med udflytningen
Læs mereFormalia KS på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med
Læs mere* 29. januar kl
29. januar kl. 12.00 Alternativer ideer til forandring og fornyelse Opgave A (INNOVATIV) Du skal undersøge et problem, hvor det centrale er, at et eksisterende alternativ til den fremherskende praksis
Læs mereIndividuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00
Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDansk- og historieopgaven i 1g
Vejledning til opgaven i dansk og historie på Virum Gymnasium 2018 Du skal foråret 2018 skrive en opgave i dansk og historie. Rammerne for opgaven beskrives i det følgende: FORMÅL: Opgaven skrives i dansk
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereSRP STUDIERETNINGSPROJEKTET
STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereAlmen studieforbedelse hvordan?
Almen studieforbedelse hvordan? EKSAMEN 2016 Læs folderen grundigt FØR UNDER EFTER Du har lavet din synopsis. Sørg for at bruge vejlederne, mens du kan! Altså indtil synopsen er afleveret. Derefter er
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereEt velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej Aalborg Ø
Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: Uge: 10-11/39-40 Valgfagsansvarlig
Læs mereSådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.
Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereDEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014
DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne UCN act2learn Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus; Grundkursus i kvantitative metoder (Praktisk statistik) (FORV,, PA, Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration
Læs mereDansk-historieopgave
Dansk-historieopgave Vejledning CG 2018 Opgaven i historie og dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den indgår som en del af den 3-årige, flerfaglige progression, der slutter
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs merePage 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.
Læs mereMål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig:
Uge 7 9 Grundfag: IIS - Undervisningsplan F14-4 Læringsmål: Mål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig: Viden om: begreber
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP 2016
Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående
Læs mereDansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.
Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereDansk-historie-opgave
Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereInformation om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19
Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19 Køreplan for SSO forår 2019 Uge Dato Begivenhed Sted Ansvarlige 5 Mandag 28/1 Valg af fag og område Lectio Elever senest kl. 11:45 5 Onsdag 30/1
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereVUC Nordjylland, Aalborg
Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt
Læs mere* 26. januar kl
26. januar kl. 12.00 Kommunikation muligheder og begrænsninger Opgave A Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor kommunikation spiller en central rolle. I din undersøgelse af sagen skal du belyse samspillet
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereMeritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg
Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g
TÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g Studieretningsopgaven (SRO) i 2g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang
Læs mereElevvejledning HF. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2008 3. udgave Indholdsfortegnelse 1. Placering af opgaverne s. 2 2. Den større skriftlige opgave s. 2 3. Generel vejledning til
Læs mereModul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere
Læs mereNyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012
Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige
Læs mereKom godt i mål med masteropgaven
Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mere* 26. januar kl
26. januar kl. 12.00 Grænser Opgave A Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor en eller flere grænser eller manglen på grænser er det centrale i sagen. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til
Læs mereDansk og/eller historieopgaven i 1g
Vejledning til Opgaven i dansk og/eller historie på Virum Gymnasium 2017 Du skal foråret 2017 skrive en opgave i dansk og/eller historie. Rammerne for opgaven beskrives i det følgende: FORMÅL: Opgaven
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereMatematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015
Matematikvejlederkonference 27. august Læringskonsulenterne Rasmus Ulsøe Kær Martin Villumsen Rikke Kjærup De tværgående temaer i et matematisk perspektiv Innovation og entreprenørskab It og medier Sproglig
Læs mereRammer AT-eksamen 2019
Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mere