Organiseret eller ej

Transkript

1 Institut for Marketing og organisation Cand.Merc.Marketing Kandidatafhandling Forfatter: Jannick Andersen Vejleder: Tino Bech-Larsen Organiseret eller ej En analyse af fagforeningsmedlemskab med udgangspunkt i Theory Of Planned Behaviour og Regulatory Focus Theory English title: Organised or not An analysis of labor union membership based on Theory Of Planned Behavior and Regulatory Focus Theory Antal tegn: (inkl. 9 figurer á 800 tegn) School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Juni 2014

2 Summary This study examines the behaviour of Danish individuals aged in their decision to become members of a labor union or not. Some of the main paradigms and theories within labor union research are discussed and put in context of recent research made in the context of the Danish labor union market. Existing theory has mainly focused on Rational Choice theory (Blume et al., 2008), Social Customs theory (Booth et al., 1995) and mainly in Denmark labor union membership as a consequence of the Gent-system (Due et al, 2007). As both an alternative and an addition to the existing theory and research on the subject, the thesis examines labor union membership using the theories Regulatory Focus Theory (RFT) (Higgins, 1997), Consumer Value (Holbrook, 1994) and Theory Of Planned Behaviour (TPB) (Ajzen, 1991). The empirical part of the thesis is divided into a qualitative study with 4 in-depth interviews and a quantitative study using an online survey. The qualitative study revealed conflicting views on labor union membership, such as what labor unions should offer and how other people affect the decision to become a member. Based on the qualitative study and the theoretical review an online survey with a sample of 204 respondents is performed, and based on statistical analysis several models are quantified to describe and explain labor union membership and intention of membership based on a framework using TPB. The statistical methods used for this purpose are Principal Component Analysis, Multiple Linear Regression and Logistic Regression. Attitudes towards membership have the biggest influence on both intention and behavior. There are mixed results regarding subjective norms and perceived behavioral control. Overall, they seem to have different synergy-effects on intention, while perceived behavioural control seems to have an effect on actual membership in synergy with attitudes towards the economic aspects of membership. Specific labor union services are also examined using the TPB-framework, and mainly services with self-oriented value have an influence on intention towards membership. None of these factors have influence on actual membership, but some services with other-oriented value surprisingly have a slightly negative influence on membership. Using independent sample T-test the study also examines differences between members and non-members in regards to specific variables. Based on this, it seems that in general, there is a somewhat positive attitude towards labor unions among all respondents, but the attitude seems to be negative towards ties to political parties. These findings should be a Side 1 af 66

3 cause for concern in traditional labor unions in Denmark, although the political attitudes do not seem to significantly affect membership or intention to be a member. An assumption that RFT could be used to partly explain labor union membership or intention of membership was not confirmed, as there was apparently no correlation between either prevention or promotion focus and any of the key variables regarding labor union membership. Based on the findings the author recommends that labor unions should limit ties to political parties, put emphasis on both services with self-oriented value, as well as building awareness towards what unions can do for individuals. Side 2 af 66

4 Indholdsfortegnelse Summary Introduktion Indledning Problemformulering Struktur og metode Undersøgelsesmetode Undersøgelsesdesign Definition af fagforeninger og organisationsgrad Afgrænsning Kildekritik Teori og tidligere studier Teori Rational choice teori Social customs teori Organisering på grund af Gent-effekt Udenlandske studier Danske studier Fagforeninger og de unge Årsager til medlemskab og fravalg Delkonklusion Alternative teorier Behov Theory Of Planned Behavior Kritik af Theory Of Planned Behavior Typer af værdi Regulatory Focus teori Forventninger baseret på teori Kvalitativt studie Undersøgelsesdesign og metodeovervejelser Kvalitativt studie Design af kvalitativt studie Valg af interviewpersoner Spørgeguide Udførelse af interviews Kvalitet Validitet Pålidelighed Analyse Analysemetode Viden og behov Ydelser og pris Side 3 af 66

5 Subjektive normer Syn på andre Negativt om fagforeninger Politik og samfund Opsummering og modificeret Theory Of Planned Behavior Kvantitativt studie Design af spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Overvejelser om spørgsmål Regulatory Focus Scale (RFQ) Pretest Distribution af spørgeskema Analyse Klargøring af data Outliers Omkodning af variable Beskrivelse af samplen Forskellene på medlemmer og ikke-medlemmer Principal Component Analyse Regressions-analyse Multipel lineær regressions analyse Logistisk regression Standard Theory Of Planned Behavior MRA-analyse af intention Logistisk regressions-analyse af medlemskab Udvidet Theory Of Planned Behavior med alle variable MRA-analyse af intention Logistisk regressions-analyse af medlemskab Delkonklusion Regulatory Focus Mode Diskussion og perspektivering Konklusion Litteraturliste Bøger 61 Websites Artikler 62 Side 4 af 66

6 Del 1 - Introduktion 1. Introduktion 1.1. Indledning Er du medlem af en fagforening? Danmark er et af de lande med den højeste grad af faglig organisering, hvilket i nogen grad skal tilskrives den meget omtalte danske model ; Pr er 1,784 millioner personer organiseret i en fagforening, hvilket udgør en organisationsgrad på 67,2% (Ibsen et al., 2013) Det ser dog ud til at der er panik i paradis. Tallet er et stykke fra 1995, hvor organisationsgraden var på 73,1%, og ud over et generelt fald i organisationsgraden, er der sket en større bevægelse af medlemmer igennem de senere år. I 2002 blev der indført frit valg på organisationsmarkedet med loven om tværfaglige a-kasser (Ibsen, 2013), og siden da, er der sket en vandring af medlemmer fra de traditionelle fagforeninger under hovedorganisationerne som LO og FTF til såkaldt "gule" fagforeninger såsom Krifa og Business Danmark. Hvor de gule fagforeninger i år 2000 (før lovændringen) stod for 3,6% af de organiserede, stod de i 2012 for hele 12,2% af de organiserede (Ibsen, 2013). De såkaldte gule fagforeninger opererer typisk med lavere kontingenter end de traditionelle fagforeninger, de forhandler ikke større, fælles overenskomster med arbejdsgiverne, og de er for alle. Traditionelt set er en del fagforeninger snævert fagbetonet (som f.eks. Dansk Journalistforbund og Dansk Metal), hvorimod de gule generelt er mere tværfaglige og ikke begrænset til en enkelt faggruppe. Undtagelser er 3F og Dansk Metal, som ikke er snævert faglige, og derfor har netop de også mistet en del medlemmer til de gule, da de er mere direkte konkurrenter (Høgedahl, 2013). På baggrund af denne vandring og udvanding af medlemmer er målet med denne afhandling derfor, at afdække bevæggrunde for medlemskab med henblik på at finde årsager til den store vandring af medlemmer fra traditionelle til gule fagforeninger. Hvis de gule fagforeninger tilfredsstiller de krav, som arbejdstagerne har til en fagforening, kan det være med til at forklare, hvorfor at de traditionelle i stigende grad bliver fravalgt. Der vil blive fokuseret på aldersgruppen år, da organiseringsgraden i denne aldersgruppe er lavere end resten af befolkningen og samtidig har været markant faldende i en årrække (Due et al., 2010). Side 5 af 66

7 1.2. Problemformulering Med udgangspunkt den indledende problemstilling, som blev opstillet ovenfor, ønskes den indledende problemstilling besvaret med følgende problemformulering; - Hvilke faktorer påvirker danskere i aldersgruppen år ved valg af fagforening, og hvilke faktorer er afgørende for beslutningen om indmeldelse i en fagforening? Denne overordnede problemformulering vil blive besvaret ved følgende undersøgelsesspørgsmål: - Hvad angiver teorien og litteraturen som faktorer bag, om en person er medlem af en fagforening? - Hvilke faktorer er afgørende i beslutningen om at melde sig ind i en fagforening? - Hvordan kan fagforeninger anvende afhandlingens resultater for at tiltrække og beholde medlemmer? 1.3. Struktur og metode Denne sektion drøfter de overordnede metodemæssige overvejelser bag afhandlingen, og er delt op i to afsnit; I første afsnit præsenteres metoden, og i andet afsnit diskuteres det undersøgelsesdesign og struktur som bliver brugt igennem afhandlingen Undersøgelsesmetode I besvarelsen af spørgsmålene fra problemformuleringen, vil der i det empiriske studie til baggrund for afhandlingen blive benyttet både en kvalitativ og kvantitativ tilgang. Den kvalitative tilgang vil primært være i form af et eksplorativt studie, mens at den kvantitative fremgangsmåde både vil være af delvist eksplorativ og bekræftende karakter. Den kvalitative metode er blevet valgt, da den er brugbar til at finde frem til ny, ukendt viden, mens at den kvantitative metode kan benyttes til at teste kvantitative sammenhænge (Malhotra et al., 2007) I afhandlingen vil der blive benyttet disse to, henholdvis kvalitative og kvantitative metoder; - Dybdegående interviews - Spørgeskemaundersøgelse på internettet Side 6 af 66

8 Senere i afhandlingen vil det blive begrundet hvorfor netop disse metoder er blevet valgt, samt forklaret og diskuteret hvordan de vil blive anvendt Undersøgelsesdesign Strukturen for undersøgelsesdesignet i afhandlingen ses af figur 1. Figur 1: Visuel struktur over undersøgelsesdesign Først vil der i kapitel 2 blive lavet en redegørelse af den tilgængelige teori og studier omkring medlemskab af fagforeninger og inddraget alternative teorier, som forhåbentlig kan bidrage til forståelsen bag medlemskab af fagforeninger. Baseret på dette vil der i kapitel 3 blive udført dybdegående interviews med personer i den definerede aldersgruppe, for at forsøge at afdække holdninger, faktorer og baggrunde for medlemskab/ikke medlemskab, som ikke er dækket af litteraturen. Baseret på resultaterne fra de indledende interviews, vil det i kapitel 4 blive forsøgt at opsætte to forskellige typer af modeller for henholdsvis intention om at være medlem af en fagforening, samt faktisk medlemskab af en fagforening. Hertil vil der blive benyttet en modificeret udgave af modellen Theory Of Planned Behavior. Denne model analyserer forholdet mellem de adspurgtes holdninger, forventninger fra andre, hvorvidt de selv har kontrol over beslutningen - og intentionen om at melde sig ind i en fagforening. Modellen kan give indblik i hvordan de adspurgte vægter forskellige faktorer. En mere dybdegående forklaring og introduktion til modellen og de forskellige elementer vil blive diskuteret i afsnit Modellen vil blive baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse. Målet med spørgeskemaundersøgelsen er altså at måle på faktorerne i modellen. Herefter vil der blive benyttet Principal Component Analyse, Multipel Regressions Analyse, Logistisk Regressionsanalyse, Chi-square tests og independent Sample T-tests i analyseprogrammet SPSS til at analysere data fra spørgeskemaundersøgelsen, måle og sammenligne sammenhænge, samt at tolke på modellen. Slutteligt vil der blive lavet en statistisk analyse af hvorvidt teorien omkring selvregulering, Regulatory Focus Theory, kan medvirke til at Side 7 af 66

9 forklare medlemskab. En videre diskussion af Regulator Focus teori følger i afsnit Efter analysen vil resultaterne i kapitel 5 blive diskuteret og relateret til de tidligere nævnte teorier. Til sidst vil der blive fremsat forslag til hvordan fagforeninger kan benytte resultaterne i deres fremtidige markedsføring og udvikling af deres ydelser Definition af fagforeninger og organisationsgrad I indeværende afhandling bliver en fagforening defineret som en organisation af lønmodtagere og arbejdsløse, som har det formål at arbejde for medlemmernes fælles interesser. Det hører inde under den definition, som også benyttes af blandt andet Danmarks Statistik (statistikbanken.dk) og Navrbjerg et al. (2011), når der føres statistik over hvor mange, som er medlemmer i de forskellige forbund. I afhandlingen defineres både gule og traditionelle fagforeninger som fagforeninger. I en del af litteraturen adskilles de to typer på grund af deres forskellige tilgange til blandt andet overenskomster og strejkeret, men da målet med denne afhandling er at undersøge hvad arbejdstagerne finder relevant ved en fagforening generelt, betragtes de to typer her begge under ét. De vigtigste forskelle på gule og traditionelle fagforeninger er, som tidligere nævnt, at de gule som udgangspunkt ikke forhandler overenskomster og har tillidsmænd på arbejdspladserne og ikke holder fast i retten til at strejke. Samtidig er de traditionelt set uafhængige af politiske partier, og samtidig står de gule uden for de store hovedorganisationer såsom LO 1 og AC 2 (Larsen, 2011). Organisationsgrad er et begreb, som vil blive benyttet flere gange i afhandlingen. Begrebet betyder hvor stor del af lønmodtagere og ledige i arbejdsstyrken, som er medlemmer af en faglig organisation Afgrænsning Fagforeninger kan til tider hænge tæt sammen med a-kasser. På trods af dette, vil der ikke blive direkte analyseret på a-kasser, da det vil være for omfattende. På trods af at en del forskning viser, at nogle kan have svært ved at kende forskel på a-kasser og fagforeninger (Due et al., 2007), vil der blive set på fagforeninger isoleret set. Samtidig vil der blive fokuseret på respondenter i alderen 18 til 35 år. Dette er for at 1 LO er hovedorganisation for f.eks. 3F og HK 2 AC er hovedorganisation for f.eks DJØF og Dansk Magisterforening Side 8 af 66

10 kunne indhente data fra en så (forholdsvist) homogen gruppe som muligt, og fordi teori-gennemgangen har vist, at dette er en gruppe, hvor fagforeningerne står svagt (Due et al., 2010). Da en hvis andel sjældent eller aldrig skifter mellem fagforeninger, vurderes det at være interessant at analysere på individer i denne gruppe, da mange antages at stå i en periode hvor de for første gang tager stilling til om de skal være medlem af en fagforening. Endvidere skelner afhandlingen ikke som udgangspunkt mellem medlemmer af gule eller traditionelle fagforeninger. Analysen tager derfor ikke højde for, at nogle forskere deler medlemmer af fagforeninger op i insidere og outsidere, hvor medlemmer af gule defineres som outsidere, da de ikke er dækket af overenskomster (Larsen, 2011). Denne afhandling tager udgangspunkt i, at det at være medlem af en fagforening (gul eller ej) er et andet va lg end at stå helt udenfor. Slutteligt vil der ikke blive skelnet mellem forskellige faggrupper i analysen, selvom det er blevet fundet at der kan være forskelle i organisering blandt forskellige faggrupper (Due et al., 1990) Kildekritik Generelt vurderes kilderne at være af acceptabel kvalitet. En del af bøgerne benyttet i undervisningsøjemed på universitetsniveau, og vurderes derfor, at være af acceptabel kvaliten. Samtidig er hovedparten af de artikler der refereres til blevet fundet gennem AU s database over videnskabelige tidsskrifter. Langt hovedparten har været igennem en peer-review process, som alt andet lige betyder at pålideligheden er højere. En del af de udenlandske studier på fagforenings-området er blevet udført i lande som USA, Tyskland og Holland, hvor organiseringsgraden og arbejdsmarkedet på en del områder er anderledes end i Danmark. Især studierne fra USA bør man formentlig være varsom med at overføre direkte til danske forhold, mens at studierne fra Holland og Tyskland, må antages at være mere brugbare på grund af at disse arbejdsmarkeder er mere sammenlignelige med det danske. Generelt bør disse resultater dog ikke overføres ukritisk til en dansk kontekst. En række af de danske studier omkring fagforeninger er blevet foretaget i fagforenings-regi, og der kan derfor være bias i både dataindsamling, metode og konklusioner. Især må der rettes kritik imod at en del af datamaterialet er indsamlet af fagforeningerne selv, såsom LO og FTF. Hovedparten af disse studier er dog udført i samarbejde med blandt andet institutioner som Københavns Universitet, Aalborg Universitet, FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) og eventuelle bias vurderes i denne forbindelse at være minimeret mest muligt. Side 9 af 66

11 Del 2 - Teori 2. Teori og tidligere studier 2.1. Teori Igennem årene er der en række teorier, som er blevet anvendt til at forsøge at forklare hvorfor nogen vælger at melde sig ind i en fagforening. Disse er hovedsageligt Rational Choice Teori (Blume et al., 2008), Social Customs Teori (Booth et al., 1995) og primært i Danmark organisering på grund af Gent-systemet (Due et al., 2007). Som start på teori-gennemgangen vil disse teorier blive beskrevet herunder Rational choice teori Rational Choice teori (Blume et al., 2008) betragter individer som rationelle, egoistiske individer, der træffer beslutninger i deres egen interesse efter at have overvejet fordele og ulemper. I forbindelse med et fagforeningsmedlemskab vil Rational Choice teori sige, at personen vil opveje fordele (såsom potentielt højere løn i form af en overenskomst) mod ulemper (såsom de økonomiske omkostninger ved et kontingent). Ud fra en rent rationel vurdering, vil et lavere kontingent altså resultere i flere medlemmer, mens at et højere kontingent vil resultere i færre medlemmer. Denne teori må intuitivt siges, at kunne forklare en del af baggrunden for medlemsvandringen fra traditionelle til gule fagforeninger, da priserne i de gule generelt er omkring 60% lavere end blandt LO-forbundene (Ibsen et al., 2012). Rational Choice teori kan dog ikke stå alene som forklaring for hvorfor folk er medlemmer. Ud fra en rent nyttemaksimerende vurdering, vil det for mange give mening ikke at være medlem, da mange fordele ved et medlemskab, som f.eks. overenskomstmæssig løn og bedre arbejdsforhold ikke kan udelukkes for ikke-medlemmer. Fagforeninger står altså potentielt med et free-rider problem, hvilket bl.a. Booth et al., (1995) da også har påvist eksisterer Social customs teori Som supplement til Rational Choice teori, er medlemskab af fagforeninger også blevet forsøgt forklaret med Social Customs teori (Booth et al., 1995). Teorien går imod Rational Choice teori idét at fagforeningen bidrager medlemmet med mere end bare rent konkrete Side 10 af 66

12 goder, men også et kollektivt gode i form af det omdømme, ry eller anerkendelse, som man har på arbejdspladsen ved at være medlem. Ved at være medlem af en fagforening bliver man altså belønnet socialt, mens at ikke-medlemmer bliver "straffet" ved ikke at få social anerkendelse. Social Customs teori er på denne måde blevet brugt til at forklare, hvorfor nogle er medlemmer af en fagforening, selvom det ud fra en rent egoistisk vurdering bedre kunne betale sig kunne være free rider Organisering på grund af Gent-effekt Især i Danmark er medlemskab af fagforeninger også blevet forsøgt forklaret ved, at nogle ikke kan adskille a-kasser og fagforeninger. Danmark har tæt sammenkobling mellem fagforeninger og a-kasser, også kaldet Gent-systemet. Da der er et stærkt økonomisk incitament til at forsikre sig ved at melde sig ind i en a-kasse, vil en del som ikke kender til forskellen på en fagforening og a-kasse derved samtidig melde sig ind i den fagforening, som er tilknyttet a-kassen (Due et al, 2007). Denne effekt kaldes Gent-effekten, og man kan kan delvist sige, at der her er tale om et ubevidst valg Udenlandske studier Baseret på de førnævnte teorier, er der igennem årene blevet udført en del forskning, som har forsøgt at afdække baggrundsfaktorer bag fagforenings-medlemskab. En del har forsøgt at undersøge sammenhænge mellem samfundsmæssige og personlige variable, for at forudsige medlemskab i fagforeninger. Nogle af resultaterne vil blive diskuteret herunder; Et af de mest interessante studier er et metastudie af Schnabel (2002), som har undersøgt medlemskab som en binær variabel, afhængig af en række andre variable. Der er altså blevet set på medlemskab som en binær variabel, der har værdien 1 hvis man er medlem og 0 hvis man ikke er medlem. Studiet har fokuseret både på samfundsmæssige, makro-faktorer, såsom f.eks. inflation, vækst i løn, arbejdsløshedsprocent og antal strejker (Berg, 1995). På trods af at disse faktorer kan være interessante, er det i denne sammenhæng dog mest relevant se på mikro-faktorer på individ-niveauet. På individ-niveau er det blandt andet blevet undersøgt om variable som køn, alder, race og uddannelse har indflydelse. Nogle af disse faktorer virker umiddelbart selv-indlysende; Med hensyn til holdninger, er det blevet påvist, at politiske og sociale holdninger blandt medarbejderne, samt imaget af de enkelte fagforeninger har indflydelse. Er du venstreorienteret (Windolf et al., 1989) viser studier f.eks. at man er mere tilbøjelig til at være medlem af en fagforening. Samtidig er det også blevet påvist at utilfredshed med ens arbejde og løniniveau, øger sandsynligheden for at være medlem (Berg et al., 1992). Har man tillid til at fagforeningen kan skabe resultater til gavn for en selv, er der ligeledes større Side 11 af 66

13 sandsynlighed for at blive medlem. Dette er både i overensstemmelse med Rational Choice teori, idet resultaterne giver værdi ud fra en rent rational kalkule, men også til dels Social Customs teori, idet fagforeningens image kan have en spill-over effekt på en selv. Andre udenlandske studier peger desuden på, at sandsynligheden for at være medlem falder hvis du er single (Windolf et al., 1989), mens at sandsynligheden omvendt stiger hvis en ægtefælle er medlem (Fitzenberger et al. 1999). Samtidig er det blevet påvist, at organiseringsgraden på arbejdspladsen eller i den pågældende branche også har indflydelse på medlemskab. Er der en høj organiseringsgrad i ens branche eller i den virksomhed man arbejder i, er der altså en højere sandsynlighed for at man selv er medlem. Samtidig er det blevet påvist at sociale normer (Goerke et al., 2003) har indflydelse på om man er medlem. Der er altså blevet påvist en del faktorer, som ser ud til at have indflydelse på medlemskab. Resultaterne viser også, at det altså ikke nødvendigvis er de rent egoistiske faktorer som påvirker beslutningen om at melde sig ind i en fagforening, men at der også er indikationer af at en række sociale faktorer kan have indflydelse Danske studier Der er samtidig også lavet en række studier i Danmark, som forsøger at afdække hvilke faktorer, som er afgørende for medlemskab. Et nyere studie lavet af Ibsen et al. (2011-1) for LO finder en række forskelle fra de tidligere, udenlandske studer. Studiet er udført ud fra data fra 2008, og da studiet ikke kigger på arbejdsløse og folk under uddannelse, er der derfor forskelle i forhold til indeværende afhandling, eftersom indeværende afhandling ikke ekskluderer studerende og arbejdsløse. Ifølge Ibsen et al. (2011 1) øger det sandsynligheden for at du er medlem hvis du er kvinde, hvis du har børn, hvis du er i et forhold, og/eller hvis din eventuelle partner er i fagforening. Boligejere har samtidig højere sandsynlighed for at være i en fagforening, sammenlignet med lejere. Når man ser på arbejds-, løn- og uddannelsesmæssige faktorer, har ansatte på deltid lavere sandynlighed for at være i en fagforening, ligesom ansatte i små virksomheder under 10 ansatte også har lavere sandsynlighed sammenlignet med ansatte i andre størrelser virksomheder. Samtidig giver en uddannelse også større sandsynlighed for at være i en fagforening, set i forhold til ufaglærte. En undtagelse er dog blandt andre mellemlange samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor sandsynligheden er lavere. Folk blandt de 25% bedst lønnede har derudover højere sandsynlighed for at være i en fagforening sammenlignet med de 25% lavest lønnede. Side 12 af 66

14 Fagforeninger og de unge Når man ser på målgruppen for denne afhandling, nemlig personer i aldersgruppen år, har undersøgelser vist at unge er svære at tiltrække, og at et typisk medlem af en fagforening er over 35 år. Unge vælger altså oftere at stå uden for faglig organisering. Dette er både forsøgt forklaret ud fra lavere tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af man er under uddannelse, men også på grund af der er set en øget individualisering af yngre generationer. Dykker man længere ned i tallene ser man, at der er sket store fald i organisationsgraden i de aldersgrupper, som afhandlingen omhandler i perioden fra 1994 til Blandt de årige er der sket et fald fra 56,8% til 38,2% af arbejdsstyrken. Hos de årige er organisationsgraden faldet fra 78,2% til 65,9% mens det for de årige er et fald fra 81,9% til 72,3% (Due et al., 2010). Selvom tallene også dækker over en udvikling, hvor flere er længere i uddannelse, og flere tager længerevarende uddannelser er det også et udtryk for at fagforeningerne har sværere ved at organisere de unge end tidligere (Ibsen et al., 2010). Som en tilføjelse nævner Ibsen (Videnskab.dk, 2012) flere faktorer bag at unge vælger de traditionelle fagforbund fra; høj pris, studie- og deltidsarbejde med få timer, mangel på faglig identitet samt et bevidst ideologisk valg om mere individualisme. Samtidig påpeges det, at erhvervsstrukturerne er ændret, så vi er gået fra en industriøkonomi til en serviceøkonomi, hvor de klassiske fagforenings-bastioner blandt arbejdere i industrien er blevet erstattet med arbejdspladser blandt funktionærer og i serviceerhverv. Organisationen FTF har i 2011 lavet en undersøgelse hovedsageligt blandt egne medlemmer af de unges syn på fagforeninger (FTF.dk). I undersøgelsen kom det frem at 4 ud af 5 anså det som en nødvendighed at være medlem af en fagforening, da fagforeninger varetager arbejdstagernes interesser på arbejdsmarkedet. Samtidig mente 77% at solidaritet er vigtigt for at sikre gode vilkår på arbejdsmarkedet, og 83% mente at tillidsmanden har en vigtig funktion i rollen mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Blandt medlemmerne af fagforeningen blev det desuden undersøgt hvad baggrunden var for at melde sig ind, og grunde som "personlig hjælp og rådgivning", "tryghed" og "fagforeningen forhandler løn" var de hyppigste grunde. Det var dog kun 8%, som direkte angav medstuderende eller kolleger som en direkte faktor bag, at melde sig ind. Sætter man det i perspektiv til de tidligere nævnte teorier, må der siges at være belæg for både Rational Choice teori og Social Customs teori Årsager til medlemskab og fravalg Pris angives i en undersøgelse fra 2011 som den altoverskyggende grund (78%) til at lønmodtagere skifter fra et af LO-forbundene til en af de gule fagforeninger, hvilket peger Side 13 af 66

15 på at en del agerer i overensstemmelse med Rational Choice (Ibsen et al., 2012). Samtidig siger 25% at årsagen til skiftet var, at fagforeningen ikke varetog personens personlige interesser. Samme undersøgelse viser, at en del opgiver støtten til de traditionelle fagforeninger på grund af de støtter politiske partier og giver dårlig eller mangelfuld service. Herudover viser undersøgelsen, at hvis lønmodtagerne har et værdimæssigt tilhørsforhold til fagforeningen, er de mindre prisfølsomme - og handler altså mindre i tråd med Rational Choice teorien. En undersøgelse (Bild et al., 2008) udført ud fra et spørgeskema fra 2002 hos fagforenings-medlemmer har undersøgt hvad der har gjort, at de er medlemmer. Størstedelen erklærer at man bør være medlemmer, at de gør det ud fra solidaritet med kolleger og for at få deres egne interesser varetaget. Noget som understøtter både Rational Choice og Social Customs teori. Samtidig erklærede en stor del, at de var medlem for at kunne stå i en a-kasse, samt at det var et krav på arbejdspladsen. De to sidste må formentlig tilskrives, at det er et ældre datasæt. Samme billede går igen i Lassen et al. (2005), hvor undersøgelsen derudover også peger på generelt lavere solidaritet blandt de yngre medlemmer, og at personlig interessevaretagelse vægter højest blandt unge under 30 år Delkonklusion Ud fra den tidligere teori og studier er det blevet påvist at der er sket et stort fald i antallet af medlemmer i fagforeninger i gruppen af årige. En række af de tidligere studier har primært benyttet Rational Choice teori og Social Customs teori til at forklare medlemskab. Der vil også blive relateret til disse teorier i afhandlingen, mens at teorien omkring Gent-effekten også vil blive kortvarigt diskuteret. Hovedparten af de tidligere studier lavet uden for fagforeningerne har primært fokuseret på demografiske faktorer, som ser ud til at have indflydelse på, om man er medlem af fagforening. Overordnet set har hovedparten af de tidligere studier altså primært set på hvem der bliver medlemmer. Denne afhandling vil ved en dybdegående analyse afdække faktorer der påvirker målgruppens valg om at blive medlem af en fagforening altså hvorfor nogen melder sig ind. Side 14 af 66

16 2.5. Alternative teorier Gennemgangen af de tidligere studier og teorier har vist, at der er mulighed for at inddrage teorier som har en anden tilgang til medlemskab af fagforeninger. Her er det især relevant at inddrage teorier fra marketing og psykologi, som lader til at være overset i den tidligere forskning. De følgende afsnit vil se på teorier omkring Behov (Schiffman et al., 2012) og Værdi (Holbrook, 1994) samt teorierne Theory Of Planned Behavour (Ajzen, 1991) og Regulatory Focus Theory (Higgins, 1997) Behov En faktor som lader til at være overset i den tidligere forskning, er den enkeltes opfattede behov for at være i en fagforening. Det vurderes dog at være relevant at diskutere dette aspekt i denne afhandling. En af hovedteserne inden for marketing, er at man kan gøre forbrugere eller købere opmærksomme på de behov som forbrugerne/mennesker har, men ikke direkte opfinde behov. Behovet er et udtryk for at den tilstand man befinder sig i (den faktiske tilstand) ikke er den tilstand man gerne vil være i (den ideelle tilstand). For at en person skal melde sig ind i en fagforening, skal personen føle et behov for at være i en fagforening, hvilket i så fald vil resultere i en motivation til at personen agerer og melder sig ind. Man opererer med forskellige typer af behov, hvoraf tillærte behov er behov, som er lært som en reaktion på miljøet eller kulturen. Hvis nogen ikke oplever et egentlig behov for en fagforening og dennes ydelser, kan det være med til at forklare hvorfor nogen ikke melder sig ind, og derfor vurderes det at være relevant at inddrage (Schiffman et al., 2012) Theory Of Planned Behavior For at undersøge bevæggrundene bag medlemskab vil Theory Of Planned Behavior (Ajzen, 1991) blive benyttet som en ramme for adfærd. Adfærdsteorier benyttes til at komme med forklaringer på hvorfor individer opfører sig som de gør, og Theory of Planned Behavior (TPB) er en af de mest hyppigt benyttede af disse teorier. TPB beror på en antagelse om, at adfærd er betinget, ikke kun af holdninger, men også af socialt pres og forventninger, samt hvorvidt man føler, at man har kontrol over om man kan udføre adfærden. TPB har gennem en række studier været en brugbar model til at forudsige bevidst adfærd, hvorfor den er blevet en udbredt teori inden for blandt andet marketing og psykologi. Side 15 af 66

17 Figur 2 Theory Of Planned Behavior Fra Ajzen (1991) TPB visualiseres i modellen, som ses i figur 1. Pilene markerer hvor der er interaktion mellem de forskellige elementer i modellen. Elementerne i modellen er; Adfærd Adfærd (behaviour) er noget man gør, og adfærden er i denne afhandling defineret som at melde sig ind eller blive ved med at være medlem i en fagforening. Adfærden er en konsekvens af en intention eller hensigt om at udføre adfærden, samt hvorvidt indvidet har kontrol over adfærden markeret med den stiplede linje Intention Intention er en hensigt til at udføre adfærden; For indeværende analyse er intentionen at være medlem i en fagforening. Selvom intentionen ikke altid direkte resulterer i at man udfører adfærden, er det i mange tilfælde en stærk indikator (Armitage et al., 2001). Intentionen er en funktion af holdninger til adfærden, subjektive normer og opfattet kontrol. Som det ses af figur 2 har alle disse faktorer indflydelse på intention, men kan også have indflydelse på hinanden Holdning til adfæren Holdningen til adfærden (Attitude toward the behaviour) er personens vurdering af adfærden. Holdningen består af to dele; Troen på hvad adfærden vil resultere i (F.eks.; "At Side 16 af 66

18 melde mig ind i en fagforening vil betyde at jeg får beskyttet mine interesser") og bedømmelser af dette (F.eks. "At støtte politiske partier igennem fagforeningsmedlemskab er godt/skidt"). Altså kort sagt individets generelle vurdering af hvor fordelagtig adfærden er. I dette tilfælde en vurdering af hvor fordelagtigt det er, at være medlem af en fagforening Subjektive normer De subjektive normer (subjective norms) dækker over individets opfattelse af om andre synes han skal udføre den pågældende adfærd altså vurderinger af pres og forventninger fra omverdenen. Dette refererer typisk til personer i individets nærmeste omgangskreds, men kan også række bredere ud i individets sociale miljø. Som det blev nævnt tidligere, har Social Customs teori været anvendt til at forklare medlemskab af fagforeninger, og overordnet set kan man sige at normer er relateret til Social Customs teori. Subjektive normer består af to elementer; Normative antagelser om hvordan andre vil have dem til at opføre sig, samt hvorvidt individet har lyst til at indordne sig under disse normer. De normative antagelser kan f.eks. være at man føler et pres fra venner om at melde sig ind i en fagforening, mens at lysten til at indordne sig kan være, at man føler det er vigtigt at gøre hvad der forventes fra ens venner. Altså hvorvidt man føler et pres fra omgivelserne, og om man har i sinde at lade sig påvirke af dette pres. Normer kan videre opdeles i deskriptive og præskriptive. De deskriptive er noget som de fleste faktisk gør, mens at de præskriptive er noget som man "bør" gøre. De præskriptive kan endvidere opdeles i subjektive, opfattede normer, som er hvad man opfatter at andre forventer af en, og personlige normer, som er nogle indre normer omkring hvad man bør gøre. I dette tilfælde er det de opfattede normer man måler på Opfattet kontrol Det sidste element i TPB er opfattet kontrol over adfærden (perceived behavioural control). Der kan være faktorer, som gør at man ikke kan udføre adfærden, såsom begrænsninger i tid og evner, og denne kritik resulterede i, at Ajzen udviklede TPB som en videreudvikling af Theory Of Reasoned Action (TRA) (Ajzen, 1980). TPB inkluderer i modsætning til TRA altså opfattet kontrol som et element i modellen; altså opfattelsen af, hvorvidt du er i stand til at udføre adfærden. Opfattet kontrol kan ifølge nogle forskere opdeles i intern og ekstern kontrol (Kraft et al. 2005). Intern kontrol kan f.eks. være hvorvidt man har indtryk af, at man er vidende eller disciplineret nok til at udføre adfærden, mens at ekstern kontrol kan være om eksterne faktorer såsom tid og resurser kan have indflydelse på om man kan udføre adfærden. En række af de tidligere undersøgelser som er blevet udført i fagforeninger, peger på, at der kan være en form for mangel på kontrol over adfærden. I tidligere undersøgelser har Side 17 af 66

19 52% (Bild et al., 2008) erklæret sig helt eller delvist enige i, at det var et krav på arbejdspladsen, mens det dog senere (Hansen et al., 2012) kun er 9%, som har erklæret sig enig i at der er et formelt eller uformelt krav. På trods af at det opfattede krav er faldet, er der tilsyneladende stadig en hvis andel der føler et krav til at melde sig ind, selvom det i realiteten er ulovligt at kræve medlemsskab. Omvendt kan man også forestille sig, at nogle arbejdsgivere uformelt kan være imod at man melder sig ind i en fagforening. Derudover vurderes det også, at pris kan være et element af kontrol eller mangel på samme, hvis man ganske enkelt ikke har råd til at melde sig ind. På baggrund af disse overvejelser, blev det valgt at benytte TPB i stedet for TRA. Theory Of Planned Behavior ligger op til, at jo mere positiv din holdning er, jo flere subjektive normer du føler, og jo højere grad af opfattet kontrol du har, jo større vil din intention være for at udføre adfærden. Dermed vil det også være mere sandsynligt at du vil udføre adfærden. Hvis du har en positiv holding til medlemskab af fagforeninger og en høj grad af sociale forventninger til at melde dig ind, vil du altså have en højere sandsynlighed for at melde dig ind. Ifølge Ajzen kan andre faktorer i øvrigt kan blive inddraget i modellen, hvis de fanger en signifikant andel af variansen i intention eller adfærd, efter at man har taget højde for modellens eksisterende variable. Det vurderes derfor, at TPB er en brugbar ramme-model for dette studie, da modellen er åben for at blive udvidet med andre faktorer Kritik af Theory Of Planned Behavior I et meta-studie af 185 studier (Armitage et al., 2001) blev det fundet at holdninger, subjektive normer og opfattet kontrol forklarede 39% af variansen i intentioner og 27% af variansen i adfærd over en lang række forskellige områder. På trods af den store udbredelse af teorien, og en del undersøgelser der understøtter teorien, er der dog kritikpunkter af TPB. Et kritikpunkt er, at der kan være en del sammenblandinger mellem holdninger og normer. I denne undersøgelse vil respondenterne f.eks. blive spurgt om de er enige i at man "bør melde sig ind i en fagforening". At burde noget kan både ses man bør ud fra et personligt, nyttemaksimerende synspunkt, men også som noget man bør ud fra et socialt synspunkt. Et andet kritikpunkt er, at adfærd ikke kun er et resultat af kognitive processer, men også kan være et resultat af f.eks. følelser og vane (Bagozzi et al., 2002). TPB har i denne forbindelse nogle begrænsninger, da den tager for givet at adfærden er en konsekvens af en bevidst handling. Samtidig er det blevet diskuteret om TPB er lige så brugbar i andre kulturer end vestlige (Solomon et al. 2006), men i dette tilfælde vurderes det, at denne kritik ikke er et tungtvejende argument imod at benytte teorien. Side 18 af 66

20 Typer af værdi Da der i indeværende afhandling vil blive set på hvilke ydelser, der har indflydelse på intention og medlemskab, vil der blive benyttet en struktur over forskellige typer af værdi, en forbruger kan få ud af et produkt (Holbrook, 1994). Holbrook mener at der er 4 ting, som karakteriserer værdi i et produkt; Først og fremmest fremkommer værdien som et resultat af et køb og er altså ikke noget, som man kan opleve hvis man ikke har købt produktet. For det andet er værdien relativ altså varierende fra forbruger til forbruger og for det tredje, er værdien en vurdering efter forbrugerens egne preferencer. Sidste karakteristik er, at værdien er i selve den oplevelse forbrugeren får ud af at bruge produktet. Med hensyn til sidste punkt har fagforeninger efter denne definition et tydeligt problem, hvis medlemmet ikke på en eller anden måde gør brug af medlemskabet og får værdi ud af produktet. De typer af værdi en forbruger kan få ud af et produkt kan opdeles i en 2x2 matrice med to dimensioner for henholdsvis ydre kontra indre og selv-orienterede kontra andre-orienterede. Figur 2 Typer af værdi Modificeret efter Holbrook (1994) Holbrook har yderligere et niveau i dette framework om værdien er henholdsvis aktiv eller reaktiv. Dette aspekt vil ikke blive inddraget i denne afhandling. Som det ses af figur 2, kan den værdi man får ud af en ydelse altså opdeles i kategorierne økonomisk værdi og hedonistisk værdi, som er henholdsvist ydre og indre, men begge er selv-orienterede. Herunder er der så de andre-orienterede social værdi og altruistisk værdi, som også er henholdvis ydre og indre. Kategorierne udelukker ikke hinanden et produkt kan godt have elementer af flere kategorier. Disse opdelinger vil blive benyttet til at kategorisere de ydelser som fagforeninger tilbyder i den senere kvantitative analyse. F.eks. vil hjælp til CV og ansøgninger være selv-orienteret værdi, som kommer individet selv til gavn. Derimod kan forhandling af overenskomster potentielt set være både selv-orienteret og andre-fokuseret. Ydelser med andre-orienteret værdi giver værdi i kraft af omgivelsernes reaktion på ydelsen, hvorimod selv-orienteret værdi opnås i individet selv ved selve brugen af ydelsen. Hvis Social Customs teori inddrages i diskussionen om værdi, vil det betyde at et medlemskab af en fagforening har en andre-orienteret værdi, idet man får værdi ud af den anerkendelse man får i kraft af at man er medlem. Samtidig vil det betyde, at værdien er ydre, da værdien er en effekt af medlemskabet og ikke en oplevelse af medlemskabet i sig selv. Side 19 af 66

21 Regulatory Focus teori Et andet uudforsket felt i forhold til medlemskab af fagforeninger er Higgins' (1997) Regulatory Focus Teori (RFT), på dansk kaldet teori om selvregulering. Teorien ser på og forsøger at forklare hvordan folk bliver motiveret til at agere, og hvilke strategier de benytter til at nå deres mål. RFT opdeler personer i typer der har henholdsvis promotion og prevention fokus. Promotion fokus er ideal-fokuseret. Personer med promotion fokus benytter (ubevidst) en strategi om at søge efter ideelle tilstande. Man kan sige at promotion fokus har fokus på at vinde noget kontra ikke at vinde noget. Prevention fokus er fokuseret på noget man "bør" gøre. Personer med prevention fokus benytter ubevidst en strategi, hvor de forsøger at undgå uønskede tilstande. Man kan sige at prevention fokus har fokus på tab vs. ikke tab. Begge har altså fokus på tilstande, men med forskellige tilgange (Higgins, 2002). Prevention og Promotion focus kan være både statisk og midlertidigt. Det statiske eller kroniske ses som et relativt iboende karaktertræk hos personer, mens at den midlertidige fokus kan være afhængig af situationer, kontekst og omgivelser, og kan manipuleres i eksperimenter (Freitas et al., 2002 & Higgins et al., 2001). RFT er i nogle studier fundet at være afhængig af den fremherskende kultur (Kurman et al., 2011). Promotion fokus er f.eks. fundet at være forbundet med individualistiske værdier, hvorfor der må antages at være højere grad af Promotion fokus i vestlige samfund. Omvendt er det fundet, at Prevention fokus er fremtrædende i samfund med kollektivistiske værdier. I kraft af den igangværende offentlige debat omkring øget individualisering i samfundet, kan det samtidig indikere en højere grad af promotion fokus i samfundet. RFT er - ligesom TPB - forsøgt benyttet inden for blandt andet social marketing. Blandt andet har Kim (2006) set på hvordan RFT har indflydelse på hvorledes antirygnings-kampagner bliver modtaget og bearbejdet hos modtagerne. Kronisk fokus på henholdsvis promotion og prevention er fundet at have indflydelse på mange forskellige ting. F.eks. er det fundet at der er modsætninger mellem personer der har henholdsvis promotion og prevention fokus, når det kommer til f.eks. forholdet mellem foranding/stabilitet (Liberman et al., 1999), nydelse/sikkerhed (Aaker et al., 2001) og risikovillighed/konservatisme (Hamstra et al, 2011). I relation til medlemskab af fagforeninger er især de to sidstnævnte resultater interessante. En antagelse kan være, at hvis man er medlem af en fagforening vil man - alt andet lige - have mere fokus på sikkerhed og være mindre risikovillig. Hvis denne antagelse holder, vil medlemmer af fagforeninger formentlig også generelt have en højere grad af prevention fokus. Omvendt kan det måske tænkes, at ikke-medlemmer i højere grad har promotion fokus. Side 20 af 66

22 Hvis denne antagelse holder, kan det have konsekvenser for hvordan fagforeninger bør kommunikere deres budskaber til ikke-medlemmer. Cesario et al. (2004) har blandt andet fundet, at forbrugere med promotion-fokus er mere tilbøjelige til at blive overbevist af reklamer, der er framet på en ivrig måde", mens prevention-fokuserede forbrugere er mere tilbøjelige til at blive overbevist af reklamer, som er framet på en mere vagtsom eller årvågen måde. I en anden undersøgelse af Aaker et al. (2004), er det fundet, at reklamer kan være mere eller mindre effektive henvendt til de mål, som produktet opfylder, og om selve målene er prevention eller promotion fokuserede. I Aakers studie, som var baseret på annoncer for appelsinjuice, var målene med hensyn til promotion og prevention henholdsvis øget energi og forebyggelse af sygdomme. Dette kan man forestille sig kan overføres til en fagforenings-kontekst ved at spille på f.eks. inspirerende kurser kontra øget sikkerhed. Baseret på denne diskussion vurderes det altså, at RFT er en relevant teori at inddrage i undersøgelsen af medlemskab af fagforeninger Forventninger baseret på teori Det forventes at en stor del af respondenterne ikke vil være medlemmer. Dette er baseret på at yngre mennesker generelt har lavere organisationsgrad, og derfor forventes procentdelen af medlemmer i denne undersøgelse at være forholdsvist lav. Det forventes, at det formentlig vil være holdninger, som vægter højest med hensyn til intention om at melde sig ind, men at subjektive normer og opfattet kontrol også vil have indflydelse. Samtidig vurderes det, at opfattet behov vil have markant indflydelse på intentionen om at melde sig ind. Det forventes at forskellige typer af værdi vil have indflydelse på intention om medlemskab, men baseret på blandt andet Rational Choice vil det formentlig være ydelser med selv-orienteret værdi, som er mest fremherskende. Slutteligt forventes det at de personer, som er medlemmer i højere grad har Prevention fokus, mens at ikke-medlemmer har Promotion fokus. Side 21 af 66

23 Del 3 Empirisk studie 3. Kvalitativt studie 3.1. Undersøgelsesdesign og metodeovervejelser Indeværende kapitler gennemgår selve det empiriske studie, som har til formål at besvare undersøgelsesspørgsmålene. Først vil undersøgelsesdesignet blive beskrevet, herefter vil der blive udført egentlige analyser, og derefter vil resultaterne blive diskuteret og perspektiveret i forhold til teorien og tidligere studier på området i kapitel 5. Som tidligere nævnt, er analysen opdelt i to forskellige dele; en kvalitativ del (kapitel 3) og en kvantitativ del (kapitel 4). Dette er de to hoved-tilgange der er til at udarbejde samfundsvidenskabelige studier (Malhotra et al., 2007). Begge forsøger at forklare fænomener, men de er modstridende i deres måde at indsamle data på. Afsnit 3 er omkring det eksplorative studie, mens det kvantitative spørgeskema bliver diskuteret i afsnit 4. Begge metoder har både fordele og ulemper, og derfor er det blevet valgt at benytte begge metoder, for at lade dem understøtte hinanden. Malhotra et al. (2007) anbefaler også, at nye studier begynder med at udforske fænomener via den kvalitative metode, hvorefter man kan benytte et kvantitativt studie til at underbygge og bekræfte det kvalitative studie Kvalitativt studie Målet med det kvalitative studie, er at undersøge om der er elementer eller faktorer i aldersgruppen af årige, som er vigtige i forhold til valg af om man melder sig ind i en fagforening, og som ikke er blevet afdækket i tidligere studier samt afdække hvor der muligvis er modstridende holdninger. Målet med dette, er at benytte disse faktorer i en videre, kvantitativ model baseret på Theory Of Planned Behavior i kapitel 4. Den kvalitative metode forsøger at finde frem til viden gennem de ord og sætninger, som interviewpersonerne selv bruger, hvorefter der analyseres og fortolkes af forskeren. Generelt kan man sige, at kvalitative studier er sværere at generalisere til andre grupper end de personer, som der er blevet interviewet, og der er en risiko for at forskeren lader egne holdninger spille ind på fortolkningerne af interviewpersonernes udtalelser (Flick, 2009). Side 22 af 66

24 Design af kvalitativt studie Flere forskellige typer af interviews blev overvejet. Især var der overvejelser omkring brug af fokus-grupper, men det blev vurderet, at det ville være sværere at samle flere personer samtidig, og derudover er det en form, som kræver flere resurser og en del erfaring at udføre. På grund af dette blev det tidligt vurderet at et traditionelt 1-til-1 interview-form var mere velegnet, og at et dybdegående interview var de n rette fremgangsmåde. Gennem de dybdegående interviews forsøges det at komme ind i respondentens verden og få vedkommendes perspektiv (Flick, 2009) Valg af interviewpersoner Det blev relativt tidligt i processen besluttet, at der skulle interviewes personer i målgruppen. Det blev overvejet om der skulle inddrages interviews med marketing-ansvarlige i fagforeninger, men med tanke på de tilgængelige resurser og tid, blev det vurderet at der ville fremkomme mere relevant viden ved at gå direkte til målgruppen. Nogle vigtige kriterier til valget af interviewpersoner er blandt andet at de bør have tilstrækkelig motivation til at deltage i interviewet. Alle interviewpersoner sagde ja til at deltage i interviewet uden egentlig diskussion eller overtalelse, så dette vurderes at være opfyldt i dette tilfælde. Samtidig bør interviewpersonerne have den information, som spørgsmålene søger at afdække, samt forstå vedkommendes rolle som bidrager af denne information. I dette tilfælde var målet bredt set at afdække deres indstilling til fagforeninger og motivation til at melde sig ind, og samtidig blev emnet for interviewet fremlagt før interviewet blev gennemført. Disse kriterier synes derfor opfyldt. Flick (2009) anbefaler at man fortsætter med at interviewe nye personer indtil der ikke fremkommer mere viden. På grund af afhandlingens omfang, og at interviews primært skulle fungere s om baggrund for den kvantitative undersøgelse, blev det dog besluttet at der ikke skulle udføres mere end fire interviews. Det blev valgt at variere interviewpersonerne, så der både var tidligere og nuværende studerende, samt medlemmer og ikke-medlemmer. Dette var for at variere interviewpersonernes forhold til fagforeninger mest muligt med fire personer. Uddybende demografisk information omkring de fire interviewpersoner, som alle blev fundet i forfatterens personlige netværk, kan ses senere Spørgeguide Før de forskellige interviews fandt sted, blev det overvejet hvordan de forskellige interviews skulle struktureres og hvilken teoretisk baggrund der skulle benyttes for at afdække mest muligt i henhold til undersøgelsesspørgsmålet. Det blev besluttet at benytte den strukturerede/semi-strukturerede interview-form, hvor der opstilles en række Side 23 af 66

25 spørgsmål på forhånd, og derfor er relativt nem at udføre. Det semi-strukturerede interview opstiller spørgsmål på en relativt systematisk måde, men giver samtidig mulighed for at udelade spørgsmål eller ændre på rækkefølgen, hvis det viser sig nødvendigt. Det semi-strukturerede interviewform kan benytte sig af tre forskellige typer af spørgsmål; åbne, teori-drevne og konfronterende (Flick, 2009). De åbne spørgsmål giver god mening med hensyn til det eksplorative i undersøgelsen, mens at teori-drevne spørgsmål giver mulighed for at spørge baseret på teori. De konfronterende spørgsmål giver mulighed for at spørge uddybende, og dette kan benyttes i sammenhæng med f.eks. elementer af Means End Chain (Gutman, 1982). Means End Chain er en hyppigt benyttet metode inden for marketing for at finde frem til ubevidste mål, værdier eller baggrunde, for at forbrugere vælger at udføre en handling eller købe et produkt. I praksis udføres det vha. en teknik kaldet Laddering Technique, hvor man flere gange spørger "hvorfor?" i dybden til en række svar fra interviewpersonen for at komme dybere ind til kernen i deres motivation. Ønsker man f.eks. at købe et æble kan baggrunden bag denne handling f.eks. være sundhed, og motivationen for at være sund kan f.eks. være velvære eller social accept. Det første svar vil formentlig være relativt overfladisk, mens de følgende spørgsmål forhåbentlig vil ramme dybere. Målet i denne forbindelse er altså at afdække de mål eller værdier, som mere eller mindre ubevidst vil være baggrund for at interviewpersonen har valgt at melde sig ind i en fagforening, eller lade være. Da målet er at konstruere en model baseret på Theory Of Planned Behavior bliver der derudover inddraget spørgsmål, som både relaterer til holdninger til fagforeninger og fagforenings-medlemskab samt forventninger fra andre. Den indledende spørgeguide kan ses i bilag Udførelse af interviews Alle interviews blev udført i perioden fra 21. januar til 27. januar Før de forskellige interviews fik interviewpersonerne forklaret det overordnede mål med undersøgelsen, og de blev alle forklaret, at der ikke var nogen rigtige eller forkerte svar, hvilket anbefales for at få så sandfærdige og ærlige svar som muligt (Flick, 2009). Alle interviews blev optaget via en diktafon-app på iphone, og kan findes i fuldt transskriberet form i bilag 2. Som det ses af tabel 1 var de fire interviewpersoner relativt forskellige med hensyn til uddannelsesbaggrund og forhold til fagforeninger. Side 24 af 66

26 Tabel 1 Cases i kvalitativt studie Initialer Køn Alder Medlem Uddannelse Beskæftigelse LS Kvinde 32 Ja HK Gymnasiel Mødebooker / sælger LH Mand 35 Nej (har været tidligere) Datafagtekniker Systemadministrator RB Mand 30 Nej Cand.Merc i Marketing Konsulent MS Mand 25 Ja HK HA Almen Studerende (mellem uddannelser) Kvalitet Transparanskriteriet (Dahler-Larsen, 2002) er et kriterie til at vurdere kvalitet af en kvalitativt studie. Metoden går ud på, at fremgangsmåden lægges eksplicit frem, så den kan vurderes. Metoden er lagt frem her, så dette kriterie vurderes at være opfyldt Validitet Alle fire interviewpersoner blev fundet igennem forfatterens eget netværk, hvilket kan være en kilde til kritik. To af de interviewede blev fundet igennem forfatterens studiejob, hvilket som udgangspunkt kan være en endnu større kilde til kritik; I en sådan situation vil man måske holde sine faktiske holdninger tilbage, da der kan være en interessekonflikt i forhold til sin arbejdsgiver og ens personlige interesser som arbejdstager. Jobsikkerhed kan f.eks. være et personfølsomt emne, men der blev i interviewet lagt vægt på fortrolighed, og umiddelbart vurderes det også ud fra svarene, at de to interviewpersoner var åbne og ærlige Pålidelighed Pålidelighed kan være relateret til flere forskellige ting, men i kvalitative studier er det f.eks. relateret til konsistens i dataindsamling og kodning i forbindelse med analysen. I kraft af at der blev benyttet en semi-struktureret interview-form var der ikke en meget høj grad af pålidelighed imellem de forskellige interviews. Efter det første interview blev der også tilføjet flere spørgsmål til interviewguiden, og der blev spurgt ind til flere ting i de forskellige interviews, alt efter hvad den interviewede lagde vægt på i de første besvarelser. Dette er i tråd med Dahler-Larsen (2002), der mener at en kvalitet ved kvalitative undersøgelser, er at metoder og spørgsmål kan udvikle sig undervejs. Der blev dog svaret på de essentielle ting, som der ønskedes svar på, men alt efter hvilken retning de forskellige interviews tog, kom de ikke til helt at ligne hinanden. Alle interviews blev transskriberet ordret for at alle informationer blev gemt, og for at den efterfølgende analyse kunne blive så korrekt og fyldestgørende som mulig. Samtidig blev der heller ikke benyttet så mange elementer af Means End Chain, som der blev lagt op til i diskussionen. Det blev fundet at interview-formen i realiteten var mere krævende, hvorfor der formentlig ikke blev spurgt så Side 25 af 66

27 dybt, som det var ønsket på forhånd, men vurderingen er alligevel, at der fremkom en del relevant viden. Samtidig blev der heller ikke spurgt ind til Regulatory Focus teori, da den først blev inddraget i afhandlingen efter interviews var blevet udført. Validitet, kvalitet og pålidelighed vurderes at være acceptabel på trods af de ovenstående kritikpunkter Analyse Herunder følger analysen af de fire interviews. Først vil der være en beskrivelse af analysemetoden, hvorefter der vil være afsnit opdelt i temaer med beskrivelse af resultaterne Analysemetode Analysen af interviews foregik ved først, at læse de forskellige interviews igennem. Herefter blev der lavet et overblik over de forskellige interviews vha. kodning, startende med det første interview med LS. Der blev benyttet en kombination af åben og selektiv kodning, hvor afsnit (og til tider sætninger) blev kodet ud fra den allerede beskrevne teori, så afsnittene fik navne inspireret af teorien. Hvor der fremkom ny faktorer, som ikke var dækket af teorien, blev der benyttet nye navne (Flick, 2009). For at få systematik i databehandlingen, blev det også besluttet at benytte et display. I sin simpleste form er et display en liste. I brug af et display skal der overholdes tre regler; Den første er autenticetsreglen, som betyder at man skal benytte sig af de oprindelige data. Her er det meget nyttigt, at interviews var transskriberede i deres fulde længde. Den anden regel er inklusionsreglen, som betyder at også huller og afgivelser skal medtages i displayet. Alle ting er ikke inkluderede i det bilag som er vedhæftet (bilag 3), men var inkluderede i den indledende analyse. Den tredje regel er transperensreglen, som betyder at det skal være gennemskueligt hvordan det er lavet; sorteringen skal være klar (Dahler-Larsen, 2002). En overordnet version af displayet kan ses af bilag 3. Herefter blev der lavet en overordnet fortolkning af hvor der var de største forskelle og modsætninger blandt de interviewede, og hvilke punkter de lod til at ligge mest vægt på i deres forhold til fagforeninger. Slutteligt sammenfattedes de nedenstående tekster med præsentation af interviewpersonernes holdninger under de temaer, som også blev benyttet under kodningen og displayet. Temaerne er de afsnit som ses nedenfor. Side 26 af 66

28 Viden og behov Der blev ikke spurgt ind til viden og motivation i alle interviews, men generelt må det siges at der var forskelle angående hvorvidt interviewpersonerne mente, at de havde nok viden om hvad fagforeninger tilbyder. LS havde tidligere været aktiv i HK, og havde derfor stor viden om emnet. Efter eget udsagn også en del mere end hendes jævnaldrende. LH havde også nogen viden om emnet, og mente at han vidste mere end hans jævnaldrende. Noget anderledes forholdt det sig med RB, som blankt indrømmede at han ikke har meget viden omkring fagforeninger, og han gav også selv en begrundelse; "Det er bundet i egen nysgerrighed jeg er ikke nysgerrig, jeg undersøger ikke hvad ". Spurgt ind til strejkeret, svarede RB derudover at "jeg kender bare ikke de der detaljer omkring strejke og sådan...". Viden, behov og motivationen lod altså til at være lav i hans tilfælde. LS nævnte at hun havde haft behov for en fagforening i forbindelse med tidligere fyringer, mens at RB sagde at han ikke har haft behovet, og at han formentlig først ville få behov hvis han følte at han eller nogle kolleger blev uretfærdigt behandlet, eller hvis han blev ansat i en større virksomhed. I hans nuværende situation havde han reelt ikke taget stilling, da han ikke var blevet konfronteret med det. De forskellige interviews åbnede også op for at fagforeningerne kan have udfordringer med hensyn til deres markedsføring. RB, som var den eneste der aldrig har været medlem af en fagforening, fortalte direkte at han aldrig havde taget stilling til det, da han stod som færdiguddannet og kom ud på arbejdsmarkedet. Ganske enkelt fordi han ikke fik noget information at forholde sig til; "Det er egentlig først der, hvor det i min situation er nødvendigt for mig måske at være medlem af en fagforening. Men jeg tog ikke stilling til det, fordi at jeg var ikke rigtig blevet tilbudt noget specielt [...] Jeg var ikke blevet tilsendt et brev eller noget som helst om det. Så jeg overvejede det slet ikke.". Omvendt fortalte MS, at han blev opsøgt af flere fagforeninger på hans tidligere studie, og at han ganske enkelt bare valgte den første, som bød sig til; "Så var det HK der var først ude med det her gratis på vores studiested. Så det var nok primært det der gjorde det." Disse ting kan altså indikere, at fagforeningerne har en udfordring i ganske enkelt at få folk til at tage stilling til om de bør være medlemmer. Behov, motivation og viden, er altså et af de steder i det kvalitative studie, hvor der tilsyneladende er polarisering mellem interviewpersonerne; Et par af dem ved (efter sigende) en del om hvad fagforeninger tilbyder og står for, mens at de andre ikke ved så meget om det, og ikke er specielt interesserede i det. Det er altså et punkt, hvor det er interessant at undersøge nærmere i det kvalitative studie, om det er noget der har stor indflydelse på hvorvidt folk melder sig ind eller ej. Side 27 af 66

29 Ydelser og pris Ser man på individernes holdninger til hvad en fagforening bør tilbyde, var rådgivning og professionalisme et gennemgående tema iblandt interviewpersonerne. Overordnet set må det siges at være selv-orienteret værdi, som disse ydelser repræsenterer. Især lagde RB vægt på rådgivning og professionalitet, og mente i øvrigt at man burde have en kontaktperson, som kendte en personligt, og som samtidig kunne give hurtig service. Nogle af de andre faktorer som blev nævnt var sikkerhed og tryghed - faktorer, som ikke er konkrete ydelser, men nærmere er en konsekvens af de ydelser, som fagforeningen tilbyder. Der var samtidig forskellige opfattelser af fagforeningernes rolle. RB anså et medlemskab af en fagforening som et køb af en ydelse på linje med f.eks. en forsikring. Dette var i kontrast til LH og LS, hvor forenings-tanken var mere fremtrædende. De forskellige konkrete ydelser og priser opdeles herunder i fem temaer for overskuelighedens skyld, selvom der kan være overlap mellem de forskellige temaer. Temaerner er Service og priser, Overenskomster og strejkeret, Rettigheder og modtryk mod arbejdsgiver, Uddannelse og kurser og Ekstra ydelser. Et overblik over hvordan faktorerne er blevet struktureret kan ses i bilag Service og pris Tre af interviewpersonerne nævnte prisen som en afgørende parameter ved valg om at melde sig ind i en fagforening. LH mente derimod at den ikke var afgørende. De forskellige interviews afdækkede en del forskellige service-ydelser, som respondenterne fandt brugbare. LS lagde meget vægt på at en fagforening skulle stå for at tilbyde sikkerhed, faglighed og juridisk stabilitet - og mest vigtigt, at fagforeningen kunne hjælpe hvis man stod i en situation, hvor man havde behov for juridisk hjælp. Ser man på den egentlige service og rådgivning var det noget som alle respondenter lagde vægt på i nogen grad. RB nævnte at den skulle være både hurtig og professionel, og noget lignende nævnte LH, som gerne så noget mere opsøgende dialog fra fagforeningens side. Af andre, mindre services blev der nævnt hjælp til jobansøgninger, løn og gennemlæsning af kontrakter. Generelt blev der nævnt en del ydelser med selv-orienteret værdi både økonomisk værdi og hedonistisk værdi Overenskomst og strejkeret Der var store forskelle på hvordan der bliver set på overenskomster og strejkeret, hvilket altså rammer ned i debatten omkring gule og traditionelle fagforeninger. Både LS og LH gav udtryk for, at det var vigtigt at fagforeningen stod for at forhandle en overenskomst, og LS mente endda at en gul fagforening ville være spild af penge, da forhandling af Side 28 af 66

30 overenskomster er så vigtig en del af en fagforening. LS lagde også vægt på, at man kan få direkte hjælp af en tillidsmand. Samtidig blev der også spurgt ind til strejkeret, og her gav RB udtryk for at strejkeretten er barnlig. Overenskomster og strejkeret er altså igen et punkt med polarisering, og altså et punkt, som er værd at undersøge videre. Samtidig må man igen sige, at interviewpersonerne var relativt selv-orienterede i den værdi, som fagforeningerne kunne bidrage med Rettigheder og modtryk mod arbejdsgiver Nogle af hovedtrækkene i fagforeningernes kerneydelser var ifølge nogle af respondenterne at sikre tryghed, forhandlingsmuligheder på arbejdspladsen, god timeløn, ansættelsesvilkår og rettigheder på arbejdsmarkedet. Også når man bliver uretfærdigt behandlet. Især LH og LS lagde vægt på dette aspekt med at modvirke arbejdsgivernes interesser og LS nævnte også retfærdighed som en faktor. Med LS s ord; "det gælder om ikke at blive røvrendt". Dette er et punkt, hvor interviewpersonerne bevægede sig i retning mod mere andre-orienteret værdi ved fagforeningernes ydelser Uddannelse og kurser Flere af interviewpersonerne nævnte, at det kunne være brugbart med forskellige typer af kurser og uddannelse, som må siges at have selv-orienteret værdi. MS nævnte at han ville have haft gavn af kurser, som var relevante i hans overgang fra studerende til fastansat, mens LS og LH nævnte hjælp til videreuddannelse, og LH gik mere i dybden og nævnte kurser, som gør at man kan holde fast i ens arbejde, samt ting der gør at man kan opkvalificere sig selv. Selvom kurser blev nævnt relativt ofte, var det dog ikke den vigtigste faktor Ekstra ydelser En del fagforeninger tilbyder ekstra ydelser, men de blev ikke nævnt ofte i de forskellige interviews. Den eneste som nævnte noget ud over de førnævnte ydelser var LS, der fortalte at hun var medlem af en låneforening gennem fagforeningen, og at der også var forskellige rabatter - men det var ikke essentielt i hendes beslutning om at melde sig ind Subjektive normer Respondenterne i det kvalitative studie gav et blandet billede af om der var forventninger fra omgivelserne om at melde sig ind.. LS sagde om arbejdspladsen; "et sted hvor der er overenskomst bliver det også forventet at man bakker op om den fagforening der sørger for en overenskomst". De tre andre respondenter gav dog ikke indtryk af, at der Side 29 af 66

31 var forventninger på arbejdspladsen. LH sagde dog, at han meldte sig ind i en fagforening, hvis arbejdspladsen var dækket af en overenskomst, men det var umiddelbart ikke på grund af forventninger fra andre. RB havde ikke oplevet forventninger fra andre, men han nævnte dog at situationen nok havde været en anden i en anden branche, og hvis han var ansat i en virksomhed med en anden kultur og struktur. Ud over forventninger på arbejdspladsen, gav LS udtryk for, at der i familien var klare holdninger til om hun var medlem; "Hvis min mor havde levet havde jeg nok ikke turdet at være medlem af en gul. Det var jeg én gang, og det gav et kæmpe skænderi derhjemme." Selvom hovedparten af de interviewede ikke gav udtryk for at der var direkte forventninger eller indflydelse fra andre, gav alle dog udtryk for at de havde snakket med andre om fagforeninger i nogen grad. Man kan altså antage, at der måske har været en grad af indirekte indflydelse. I hvor høj grad disse samtaler har haft reelt indflydelse på interviewpersonernes holdninger, er dog svært at sige, men alt i alt lod det dog ikke til, at forventninger fra omgangskredsen var det altafgørende i beslutningen blandt interviewpersonerne Syn på andre En ny vinkel, som umiddelbart ikke er blevet afdækket i tidligere undersøgelser, kom frem i det første interview. LS gav udtryk for, at fagforeningsmedlemskab muligvis også kan have et indtryk på hvordan man ser på andre. LS gav udtryk for at et medlemskab af en "rød" fagforening kan signalere at "det er igesom hvis du har forsikringer, så har du styr på dine ting. Så er du voksen. Det er det samme hvis man er i en rigtig fagforening.". RB gav omvendt udtryk for en anden holdning, idet han mente at et fagforeningsmedlemskab kan være spild af penge; "Jamen jeg tror der er rigtig mange, der betaler medlemskab til en fagforening uden at gøre brug af den. [...] Det er jo en lille smule dumt synes jeg [...] hvorfor skal man bruge 350kr på noget om måneden, når man reelt ikke har brug for det?". Man kan tale om en form for omvendt subjektiv norm. Endelig fortalte LH, at fagforeningsmedlemskab typisk ikke er noget man går og reklamerer med. På trods af, at det muligvis ikke er en vigtig faktor i beslutningen om man melder sig ind, er synet på andres medlemskab eller mangel på samme en vinkel, som vil blive undersøgt nærmere i det kvalitative studie Negativt om fagforeninger Der blev også spurgt direkte ind til de negative aspekter ved fagforeninger. Her var et af de mest trofaste medlemmer af en fagforening, LS, faktisk den mest kritiske. LS sagde, at hun ikke kunne forstå hvorfor det skulle være så dyrt at være medlem, og hun nævnte ogs å negative oplevelser med Krifa, som hun havde oplevet ikke kunne hjælpe ved en fyring. Side 30 af 66

32 Derimod havde hun siden hen fået hjælp af HK. Her er der altså en oplevet forskel på en traditionel, rød fagforening og en af de gule. Samtidig nævnte både LS og LH politiske dagsordener som negative aspekter. LH sagde, at fagforeninger har et image-problem som betyder at mange ikke ved hvad fagforeninger gør og hvad de skal bruges til, og at der er en manglende gennemskuelighed. Dette indikerer en mangel på opfattet kontrol. LS sagde desuden, at nogle fagforeninger har for travlt med at konkurrere indbyrdes, samt at nogle fagforeninger kører med skjulte dagsordener, hvilket hænger sammen med næste punkt Politik og samfund Ud over de individualistiske overvejelser, blev der også nævnt samfundsmæssige overvejelser omkring fagforeninger. Alle interviewpersonerne gav udtryk for at fagforeninger generelt er en god ting for samfundet. Dette kan opfattes som lidt paradoksalt, da kun to af dem var medlemmer. Der er altså her en konflikt mellem holdningen til fagforeninger og deres egen adfærd. Flere sagde, at det var positivt med et modtryk mod arbejdsgiverne, mens at der generelt var mere kritik af hvorvidt fagforeningerne direkte bør blande sig politisk - og i særdeleshed yde økonomiske bidrag til politiske partier. RB var den eneste, som direkte sagde at det var i orden at fagforeninger økonomisk støttede politiske partier, men i så fald skulle det være betinget af, at valget af parti skulle blive afklaret i et internt valg i fagforeningen blandt alle medlemmerne. Alle personer mente, at støtte af et politiske parti, som man var uenig med, kunne resultere i at man kunne vælge den pågældende fagforening fra Opsummering og modificeret Theory Of Planned Behavior Efter gennemgangen af de forskellige interviews lader det altså til at der er en del punkter, hvor der er uenighed mellem de forskellige respondenter. Derudover er der punkter hvor der er mismatch mellem respondenternes holdninger til fagforeninger og egen adfærd. Samtidig lader det også til, at der kan være faktorer med i overvejelserne, som ikke umiddelbart er dækket af den tidligere litteratur og studier på emnet, og også faktorer som ikke umiddelbart hører ind under Theory Of Planned Behavior. Derfor laves der her en tilpasset udgave af TPB, hvor holdninger og subjektive normer er opdelt i flere dele, baseret på de faktorer, som der er blevet afdækket i interviews, og hvor yderligere faktorer ligeledes er tilføjet. Målet i den kvantitative analyse er at undersøge, om denne ramme-model kan kvantificeres. Side 31 af 66

33 Figur 3 Forventninger til TPB-model Figur 3 indeholder de tre originale komponenter fra TPB. Den første er holdningen til adfærden at være medlem. Herefter kommer subjektive normer omkring hvad individet tror at der bliver forventet omkring fagforeningsmedlemskab fra f.eks. vennekreds, familie og kolleger. Tredje komponent er opfattet kontrol over om man blandt andet har råd til at være medlem og har viden nok om fagforeninger. Herudover indeholder modellen ydelser med selv-orienteret værdi og ydelser med andre-fokuseret værdi, som der begge var indikationer af i de kvalitative interviews. Ydelserne havde typisk også mere ydre værdi end indre værdi. Herudover gav de kvalitative interviews også indikationer af, at holdninger til andres medlemskab og holdningerne til fagforeningers generelle rolle i samfundet kan have indflydelse. Side 32 af 66

34 4. Kvantitativt studie Baseret på resultaterne af det kvalitative studie i kapitel 3, vil der her blive udført en kvantitativ analyse med henblik på at lave modeller baseret på Theory Of Planned Behavior samt analysere om Regulatory Focus teori har indflydelse på medlemskab. Herudover vil der blive set på forskelle i holdninger mellem medlemmer og ikke-medlemmer Design af spørgeskema På baggrund af teorien og den kvalitative analyse blev der lavet et spørgeskema, for at indsamle data til en kvantitativ analyse. Den kvantitative metode benytter tal og figurer til at beskrive fænomener. En af styrkerne ved et kvantitativt studie i forhold til den kvalitative metode, er at resultaterne er nemmere at generalisere til større grupper af personer, og samtidig er der mindre risiko for bias i analysen af resultaterne. Samtidig kan der indsamles data fra en meget større gruppe personer end ved den kvalitative metode, hvilket betyder, at man hurtigere og mindre resursekrævende kan få informationer fra flere personer Introduktion til spørgeskemaet Spørgeskemaet blev lavet som et online spørgeskema ved at anvende værktøjet SurveyXact, som er gratis for studerende på Aarhus Universitet. Hele spørgeskemaet kan ses i bilag 7. Første side i spørgeskemaet var en introduktion til spørgeskemaet, hvor det blev forklaret hvorfor undersøgelsen blev udført, hvorfor det var vigtigt at deltage, og at oplysningerne ville blive behandlet fortroligt og anonymt. Næste side var spørgsmål angående baggrundsfaktorer som alder, køn, uddannelsesniveau, beskæftigelse, bopæl og om vedkommende var medlem af en fagforening. Det var påkrævet at alle spørgsmål blev udfyldt, men der var dog en "ved ikke/andet" svarmulighed ved et par af disse demografiske spørgsmål, hvis respondenterne ikke ønskede at svare. Dette var for at undgå at respondenterne faldt fra, hvis de ikke ønskede at oplyse at de f.eks. var arbejdsløse. Disse demografiske variable skulle primært benyttes til at klassificere respondenterne samt beskrive samplen, med henblik på at vurdere dens validitet. Variable som lønforhold og civilstand blev ikke inddraget i undersøgelsen, på trods af at de i tidligere studier er fundet at være signifikante indikatorer for medlemskab. Baggrunden for at udelade dem var, at det kan være følsomme oplysninger at opgive i et spørgeskema, og at de derfor kunne have en negativ indflydelse på responsraten. Den næste side bestod af to spørgsmål omkring lyst til at være medlem af en Side 33 af 66

35 fagforening, samt forventningen om at være medlem af en fagforening om 12 måneder. Spørgsmålene var formuleret på denne måde, for at både medlemmer og ikke-medlemmer kunne svare på spørgsmålet. Disse to variable blev benyttet til at udregne intention om medlemskab i TPB. Ajzen (2010) anbefaler at man benytter 5-6 variable til at måle på hvert element i TPB, men det blev vurderet for omfattende at benytte så mange spørgsmål til intention, når der blev sigtet på at have et lavt samlet antal variable. På denne side var der herudover også et spørgsmål om hvilken fagforening at respondenten var medlem i, som kun vist til respondenter, som havde svaret at de var medlem. De efterfølgende to sider indeholdt spørgsmål til henholdsvis respondenternes generelle holdninger til fagforeninger, samt hvorvidt fagforeninger var relevante for respondenterne. En del af disse spørgsmål blev benyttet til at teste holdninger og opfattet kontrol i TPB. Herefter fulgte to sider omkring hvilke specifikke ydelser, der var vigtige for at være medlem af en fagforening. Det var en blanding af både ydelser med selv- og andre-orienteret værdi. På den sidste side var der en kommentar-boks, hvor man kunne komme med tilføjelser eller kommentarer. Den næste side omhandlede andre personer, og nogle af disse variable blev blandt andet brugt til at teste subjektive normer og opfattet kontrol i TPB, samt at undersøge synet på andre, som ikke var medlemmer af en fagforening. Herefter fulgte en side omkring fagforeningers rolle i samfundet herunder også politisk. De efterfølgende to siders var spørgsmål omhandlende Regulatory Focus Theory, som var baseret på RFQ-skalen af Higgins (2001). En beskrivelse og diskussion af denne skala følger i afsnit Sidste side var en side, hvor der blev takket for deltagelse, samt en tekst-boks hvor man kunne indtaste -adresse for at deltage i lodtrækningen om to gavekort til biografbilletter. Denne konurrence var inkluderet for at øge samplestørrelsen, samt at give incitament til at fuldføre spørgeskemaet (Malhotra, 2007). Som hovedregel blev alle spørgsmål (ud over baggrundsvariable) besvaret med om man var henholdsvis meget uenig/meget enig på en 7-punkts likert skala, hvor meget enig var lig med 7. Grunden til at en 7-punkts likert skala blev valgt var en afvejning mellem at have en relativt stor spredning, men samtidig også have et midtpunkt (4 - hverken eller) og overskuelighed i spørgeskemaet. Som udgangspunkt anbefaler Ajzen (1991) også en 7-punkts skala. For at undgå for mange manglende værdier blev det besluttet at man skulle besvare alle spørgsmålene, og der var ingen ved ikke svarmuligheder. En ulempe ved dette er, at respondenterne kan føle sig tvunget til at svare noget, som de reelt ikke mener eller har en holdning til. For at undgå for mange manglende værdier, blev det alligevel besluttet ikke at have ved ikke svarmuligheder. RFQ-spørgmålene blev dog besvaret på en 5-punkts likert skala med andre yderpunkter, som anbefalet af Higgins (2001) og her var Side 34 af 66

36 det ikke et krav at man svarede. Ser man på spørgsmålene omkring TPB blev der altså spurgt ind til om man var enig/uenig i nogle udsagn, hvilket ikke er helt i tråd med Ajzen s egne retningslinjer, som anbefaler at man spørger ind i flere led til hvert aspekt af holdning, subjektive normer og opfattet kontrol. For at undgå at spørgeskemaet blev alt for omfattende, blev det dog besluttet kun at bruge direkte spørgsmål om respondenterne var enige/uenige i en række udsagn. Med hensyn til kontrol blev der spurgt ind til om det var et krav at blive medlem på arbejdspladsen/studie (inspireret af FTF, 2011), om man havde nok viden om hvad fagforeninger tilbyder, samt om man havde råd til at blive medlem. Totalt set var det fem variable. Herudover var der fire spørgsmål, som blev brugt til at teste holdning til medlemskab og fire spørgsmål til at teste subjektive normer blandt andet om man havde snakket med andre om medlemskab, og om man følte forventninger fra familie eller kolleger om at blive medlem. Totalt set var der 66/65 spørgsmål på 12 sider, afhængig af om man var medlem af en fagforening eller ej. Det blev forsøgt at starte med forholdsvist brede og generelle spørgsmål først, og langsomt gøre dem mere personlige blandt andet derfor blev det valgt at placere RFQ-skalaen til sidst, da spørgsmålene heri var yderst personlige, og det var forventet at responsraten ville blive lavere, hvis de var placeret i starten. I teorien er der delte meninger om man skal starte eller slutte med demografiske spørgsmål, men Malhotra et. Al (2007) anbefaler at man slutter med dem. Det blev dog til sidst valgt at starte med demografiske spørgsmå, da de kan være en nem start, som gør at respondenterne føler at de kommer godt i gang, og at de også er besvaret før de meget personlige spørgsmål senere i spørgeskemaet. En total oversigt over spørgsmålene, variabel-navnene, samt den relaterede teori kan ses i bilag 8. Det blev grundigt overvejet hvor generelle eller specifikke spørgsmålene skulle være. På den ene side ville for generelle spørgsmål ikke give nok viden, men på den anden side ville for specifikke spørgsmål resultere i, at spørgeskemaet blev alt for omfattende. F.eks. blev ydelser som forsikringer og ferietilbud inkluderet under samme ydelse kaldet rabatordinger og tilbud, ligesom kurser både inkluderede f.eks workshops og opkvalificering. Det var herudover vigtigt at spørgsmålene ville have relevans i forhold til, at de ville kunne benyttes ren praktisk af fagforeningerne enten i udviklingen af deres ydelser eller i deres kommunikation. Derfor var der forholdsvist mange spørgsmål om specifikke ydelser og den politiske rolle, hvilket er faktorer, hvor fagforeninger kan justere deres ydelser og fremgangsmåder. Spørgsmålene var lavet for både at spørge ind til de faktorer, som var blevet afdækket i teori-reviewet og inspireret af tidligere undersøgelser, og herudover blev der lavet spørgsmål baseret på det kvalitative interview blandt andet synet på andre menneskers tilknytning til fagforeninger samt den politiske rolle, da interviews tydede på at Side 35 af 66

37 der var delte meninger om dette. Som ramme for udarbejdelsen af spørgeskemaet, blev det valgt at benytte kategorierne, som blev fundet i det kvalitative studie for at lade strukturen være så logisk som muligt for respondenterne. Ved nogle spørgsmål blev der brugt den samme ordlyd, som er benyttet i tidligere undersøgelser af blandt andet HK, FTF og LO, så resultaterne kunne sammenlignes med de tidligere undersøgelser. Blandt andet spørgsmålet omkring pamperi samt om fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser. De grunde, som blev angivet som en fagforenings vigtigste funktion i Lassen et al s (2005) undersøgelse, blev der også spurgt ind til i indeværende spørgeskema Overvejelser om spørgsmål Vedrørende de enkelte spørgsmål er det essentielt at udforme spørgsmålene, så de kan forstås af respondenterne. Her er det vigtigt ikke at skrive spørgsmålene i for svært et sprog, og kun at spørge om én ting af gangen (Malhotra et al., 2007). Da der er rigtig mange mulige ydelser en fagforening kan tilbyde, kan der være et problem her, da nogle ydelser blev koblet sammen. Samtidig bør man undgå ledende spørgsmål blandt andet på grund af Assimilation Effect, hvor bestemte associationer bliver tilgængelige og får indflydelse på svarene (Bless et al., 2004). Der kan være et problem her, idét et ord som pamperi kan virke ledende og negativt. Blandt andet derfor blev det vurderet vigtigt at placere ømtålelige spørgsmål om f.eks. pamperi senere, så de ikke fik indflydelse på de tidligere spørgsmål. Herudover er det vigtigt at respondenterne rent faktisk kan svare på spørgsmålene. I dette spørgeskema kan der være et problem ved spørgsmålene omkring subjektive normer, da det måske kan være svært at huske om og hvornår det er sket, at man har snakket med andre om fagforeninger. Der blev også benyttet enkelte spørgsmål, som var framet negativt, for at modvirke for høj grad af passive (Watson, 1992) besvarelser hvor man svarer det samme hele tiden f.eks. meget enig. En anden relateret overvejelse var brugen af enigheds-skalaen. Der er i tidligere studier blevet vist bias for at svare enig kaldet Acquiescence Bias (Podsakoff, 2003) - hvilket kan resultere i at respondenterne hælder mere imod enighed i udsagn end de egentlig er. Samtidig kan der med hensyn til nogle spørgsmål være en hvis grad af Social Desirability en tendens til at svare det, som man tror er det rigtige og socialt acceptable, selvom man ikke reelt mener det (Dalton et al, 2011). Dette kunne f.eks. tænkes at være gældende ved spørgsmål som Fagforeninger er generelt en god ting for samfundet. Da besvarelserne er anonyme, vurderes det at det ikke er en meget kritisk fejlkilde i dette tilfælde. Side 36 af 66

38 Regulatory Focus Scale (RFQ) Med hensyn til inddragelse af Regulatory Focus teori var der flere forskellige muligheder. Én mulighed var at udsætte respondenterne for stimuli med enten prevention eller promotion fokus - som f.eks. forskellige artikler. Denne metode er beskrevet af blandt andet andet Freitas et al. (2002) og Higgins et al. (1994). En af fordelene ved denne metode, er at det vil kræve forholdsvist kort tid at udføre for respondenterne, men omvendt ville det formentlig være mindre brugbart i praksis. En anden mulighed er en test af kronisk Regulatory Focus. Der findes flere forskellige tests af Regulatory Focus, hvoraf en af de mest sikre metoder er udviklet af Higgins et al. (1997). Denne metode var dog teknisk ret problematisk, da den kræver en teknisk løsning, hvor man tester responstider til udsagn omkring pligter og ting man stræber efter. Dette var et problem både med hensyn til de tekniske muligheder i SurveyXact, men også med hensyn til at spørgeskemaerne blev udsendt til omgivelser, hvor der ikke var kontrol over hvad respondenterne foretog sig og hvad der var af distraktioner. Derfor ville der være risiko for at omgivelserne ville have indflydelse på responstiden og dermed resultaterne af analysen. På grund af disse overvejelser blev det i stedet valgt at benytte Regulatory Focus Questionnaire (RFQ), som er en skala udviklet af Higgins et al. (2001), der indeholder 11 spørgsmål omkring tidligere succeser igennem livet. RFQ-spørgsmålene blev oversat fra engelsk til dansk, hvilket som udgangspunkt kan være en kilde til fejl. Resten af spørgeskemaet var dog på dansk, og det var muligt at der var stor forskel i res pondenternes engelsk-kundskaber, så derfor blev det alligevel besluttet at en oversættelse var den bedste løsning. Dermed havde respondenterne mere ens forudsætninger for at forstå spørgeskemaet på samme måde. Som tidligere nævnt blev RFQ-spørgsmålene placeret som de sidste i spørgeskemaet, da nogle af dem var meget personlige. Derfor ville der stadig være data for de tidligere besvarelser, hvis respondenterne besluttede sig for ikke at svare på RFQ-spørgsmålene Pretest Før det endelige spørgeskema blev udsendt, blev der lavet en pretest også kaldet pilot testing (Malhotra et al., 2007). Pilottesterne testede hvorvidt respondenterne forstod spørgsmålene, om der var nogle uklarheder i formuleringerne, og om spørgeskemaet ikke tog længere end 5-10 minutter at gennemføre. For at sikre at spørgeskemaet både havde den ønskede kvalitet, samt var let at forstå, blev pretesten præsenteret for både tidligere og nuværende medstuderende fra Aarhus School Of Business and Social Sciences, som havde kendskab til kvantitativ analyse og spørgeskema-undersøgelser, samt til personer med kortere uddannelser. I alt kom 5 personer med feedback. Side 37 af 66

39 På baggrund af pretesten blev 3 spørgsmål fjernet fra spørgeskemaet pga. kommentarer om at de var de mindst relevante, og en række formuleringer blev gjort mere præcise. Det blev samtidig besluttet at opsplitte spørgsmålene i flere kategorier, for at gøre siderne mere overskuelige og læsevenlige. Dette resulterede i at spørgeskemaet fik 12 sider, hvorimod at det før pretesten havde 7 sider. Flere af pretesterne mente at det var uklart hvad ordet pamperi dækkede over, og en pretester mente at ordet var negativt ladet. Ordet er dog i forvejen benyttet i fagforeningers egne undersøgelser (FTF.dk), og på denne baggrund blev det besluttet at benytte denne formulering alligevel. I forbindelse med pretesten blev det også påpeget af flere, at RFQ-spørgsmålene var meget personlige, og det var svært at se relevansen i forhold til fagforeninger. Det blev derfor yderligere understreget i introduktionen til spørgsmålene at besvarelserne var helt anonyme og fortrolige, og i starten af spørgeskemaet blev formålet med undersøgelsen yderligere uddybet. Kommentarerne omkring RFQ-spørgsmålene bekræftede også, at det var den rette beslutning at placere dem i afslutningen af spørgeskemaet. Hvis nogle forlod spørgeskemaet, eller undlod at svare på disse spørgsmål, ville de foregående besvarelser stadig være besvaret. Ulempen er dog, at de foregående spørgsmål kunne have primet en af de to regulatory modes, men det blev vurderet at denne risiko var værd at tage med. Det blev også kommenteret at formuleringen "jeg har behov for en fagforening" var for generel, og burde opsplittes i flere faktorer som f.eks. behov for præcise service-ydelser, kurser, juridisk hjælp og lignende. Da det blev vurderet at disse punkter allerede til dels var dækket under efterfølgende spørgsmål, og for at begrænse det samlede antal af spørgsmål, blev det dog alligevel besluttet at holde spørgsmålet omkring behov på det overordnede niveau. Samtidig var der også kritik af, at tabellerne i spørgeskemaet virkede rodede, når der ikke var kategorier på alle svarmuligheder. Der blev derfor sat kategorier (f.eks. fra meget uenig til meget enig ) på alle spørgsmål for at layoutet ikke ville virke forstyrrende Distribution af spørgeskema En række fagforeninger blev kontaktet for at få adgang til at kontakte deres medlemmer. Hensigten var at undersøge hvad der adskilte forskellige medlemmer af specifikke fagforeninger og sammenligne dem med en kontrolgruppe. Kontakter fra fagforeninger blev fundet gennem et privat netværk (venner og familie havde kontakter inden for henholdsvis Dansk Metal, Krifa og HK) samt ved at kontakte fagforeningerne igennem s fundet på deres respektive hjemmesider. I alt blev 13 fagforeninger kontaktet. Den indledende som blev sendt til de forskellige fagforeninger kan findes i bilag 4. De fleste fagforeninger svarede ikke på henvendelsen, og kun få af fagforeningerne vurderede at de måske kunne hjælpe. Nogle svarede tilbage, at de allerede sender en del undersøgelser og spørgeskemaer ud til deres medlemmer, og at de derfor ikke så mulighed Side 38 af 66

40 for at sende endnu et ud. Herudover blev AU s Alumni netværk kontaktet, for at undersøge, om der var mulighed for at udsende spørgeskemaet herigennem. Dette ville give mulighed for at lave analysen i en relativt homogen gruppe, som både var studerende og tidligere studerende på Aarhus Universitet. AU Alumni kunne ikke direkte hjælpe med at udsende spørgeskemaet, men gav lov til at placere spørgeskemaet på deres LinkedIn gruppe med lidt under medlemmer. På grund af dette blev der i stedet benyttet en blanding af Convenience Sampling (Malhotra et al., 2007) og Snowball Sampling (Malhotra et al., 2007), og altså ikke en meget snævert defineret målgruppe eller et direkte repræsentatitvt udsnit af befolkningen. Begge typer er variationer af non-probability sampling. Convenience Sampling er bekvemmelig sampling, hvor man udsender spørgeskemaet til de respondenter, som man umiddelbart kan få kontakt til. Dette gør at der kan være problemer med hensyn til bias, og at metoden derfor ikke er direkte repræsentativ. Snowball Sampling blev ikke bevidst valgt, men et par respondenter valgte på eget initiativ at dele spørgeskemaet til deres venner på Facebook. Fra forfatterens side blev der sendt et link til spørgeskemaet ud i forfatterens netværk gennem Facebook og LinkedIn. Dette er en problematisk metode, da det er svært at kontrollere hvor mange som rent faktisk ser spørgeskemaet og udregne en præcis responsrate, og samtidig vil det resultere i at respondenterne hovedsageligt er i forfatterens eget netværk. Samtidig blev der udspurgt tilfældige studerende direkte på Aarhus School Of Business and Social Sciences, om de ville deltage i undersøgelsen, og de fik her et link til spørgeskemaet udleveret på et stykke på papir. Mågruppen for undersøgelsen er årige, og det vurderedes på forhånd at de adspurgte primært ville bestå af personer i denne aldersgruppe. Da der blev spurgt ind til alder i spørgeskemaet, er det muligt at sortere respondenter fra, hvis de er uden for målgruppen. Det vurderedes samtidig, at denne metode ville resultere i en overvægt af personer med mellemlange og videregående uddannelser, ligesom at en del respondenter ville være fra Århus og Østjylland. Validiteten vil senere blive diskuteret, ligesom at gruppen af respondenter senere vil blive beskrevet via deskriptiv statistik. Der blev hentet besvarelser i 18 dage, i perioden fra 20. marts til 7. april. Målet var at have spørgeskemaundersøgelsen online i så lang tid, at der kunne komme et tilstrækkeligt antal besvarelser. Jo større samplen bliver, jo bedre bliver kvaliteten og validiteten af analysen typisk også - derfor var det et klart mål at få et antal besvarelser, som var tilstrækkelig stort til, at der kunne drages valide konklusioner. Målet var minimum over 200 brugbare besvarelser på baggrund af forudsætningerne for Principal Component analysen. Side 39 af 66

41 4.2. Analyse De indsamlede data fra spørgeskemaundersøgelsen vil blive analyseret i de kommende afsnit. Først vil data blive klargjort, hvorefter samplens sammensætning overordnet vil blive beskrevet. Herefter vil der blive lavet analyse af medlemmer kontra ikke-medlemmer, Principal Component Analyser, Multipel Regressions Analyser, Logistisk Regressions analyser og analyse af Regulatory Focus Klargøring af data Før den egentlige analyse er det nødvendigt at klargøre datasættet. Først og fremmest blev der lavet en rensning af data, så det kun er de relevante data, som optræder. Der var 293 som startede med at fuldføre første side. 14 respondenter var over 35 år (Bilag 10), og dermed uden for målgruppen. De blev derfor slettet, så antallet af respondenter kom ned på 279. Herefter blev der lavet analyse med hensyn til Missing Values, Outliers og andre elementer, som kunne have indflydelse på analysen (Hair et al., 2010). Normalt bruges Missing Value analyse til bl.a. at analysere om der er systematik i de besvarelser som mangler. SurveyXact gav dog mulighed for at definere, at et spørgsmål skulle besvares før at man kunne fortsætte, og denne funktion blev benyttet på alle spørgsmål ud over RFQ-spørgsmålene til sidst. Derfor viser Missing Values analysen (bilag 11) kun hvornår respondenterne faldt fra i løbet af spørgeskemaet. Der var 195 brugbare besvarelser til og med RFQ-spørgsmålene, mens der var 204 brugbare spørgsmål til de andre spørgsmål. De respondenter som ikke havde svaret på alle RFQ-spørgsmål fik slettet alle besvarelser til RFQ-spørgsmålene, og blev altså udelukket fra denne analyse. Ud af de 279 der besvarede første side var der altså et frafald på henholdsvis 84 (30,1%) og 75 (26,9%) respondenter. Det blev vurderet, at de respondenter som ikke fuldførte spørgeskemaet generelt havde lav interesse i spørgeskemaet, og måske var tilbøjelige til ikke at svare helt velovervejet på spørgsmålene. De blev derfor helt slettet fra datasættet, og indgår ikke i analysen. Efter de blev slettet inkluderede spørgeskemaet altså kun respondenter, som havde fuldført henholdsvis hele spørgeskemaet og spørgeskemaet, undtagen RFQ-spørgsmålene Outliers Outliers er cases med ekstreme værdier på en variabel eller mistænkelige kombinationer af værdier på to eller flere varible (Hair et al., 2010). Der blev fundet 13 variable med mere end 5 outliers - disse kan ses under bilag 12. Det blev ligeledes undersøgt om outliers havde indflydelse på mean-værdierne i besvarelserne. Dette blev gjort ved at undersøge 5% Trimmed Mean på de variable med flest outliers (bilag 13). Umiddelbart så det ikke ud til at Side 40 af 66

42 outliers havde stor indflydelse, og udsving i Trimmed Mean i forhold til mean var generelt i omegnen af 0,1. I bilag er der vedlagt output for de varible, hvor det så ud til at der var størst udfordringer med hensyn til outliers (mere end 5 outliers). Da der var tale om variable der havde fixed værdier mellem henholdsvis 1-7 og 1-5, blev det udelukket at der kunne være tale om fejl-indtastninger. Samtidig var det blandt andet på baggrund af den kvalitative analyse - forventet, at der til tider kunne være stor spredning i besvarelserne, og derfor var outliers til dels forventede. Hair et al. (2010) anbefaler ligeledes at outliers ikke slettes med mindre at de er stærkt afvigende i forhold til resten af stikprøven, og da dette ikke lod til at være tilfældet, blev det besluttet ikke at slette respondenterne, som var outliers Omkodning af variable For at komme ud over problemer med forskelligt-rettede spørgsmål i Principal Component Analysen og de efterfølgende logistiske og multiple regressions-analyser, blev der til sidst udført omkodning af en række variable, som havde en negativ vinkling (Malhotra et al, 2007). Som eksempler kan nævnes F.eks. Fagforeninger har for stor indflydelse på politik. og det er for dyrt at være medlem af en fagforening. Herudover blev 7 RFQ-variable som Higgins (2001) fandt havde negativ loading også vendt om. Alle variable der er omkodet er markeret med reversed i datasættet samt bilag 8. Herudover blev der lavet omkodning af variablen bg_forening til en ny variabel kaldet bg_gulforening, hvor alle, som var medlemmer af en fagforening uden for hovedorganisationerne (Statistikbanken.dk) fik værdien 1, mens alle inden for hovedorganisationerne fik værdien 2. De respondenter, som havde svaret ved ikke/andet fik værdien 0. Måling af intention blev udført ved at udregne en mean-værdi for variablerne tpb_intention_forventning og tpb_intention_medlem til en ny variabel kaldet tpb_intention_score Beskrivelse af samplen For at vurdere resultaternes validitet vil det blive diskuteret hvorledes samplen var sammensat. Gennemsnitsalderen var 27,15 år (bilag 15), og der var en klar overrepræsentation af mænd i undersøgelsen. 68,1% (139) var mænd mod 31,9% (65) kvinder (bilag 16). Dette er tydeligvis en særdeles skæv fordeling. 37,5% (75) var fuldtidsansatte mens studerende udgjorde 52%. Som ventet var hovedparten af respondenterne (67,5%) bosat i Region Midtjylland. Med hensyn til uddannelsesniveau var de største grupper mellemlang videregående uddannelse (25,5%) og gymnasiel uddannelse (30,4%) (bilag 15). Totalt set havde 38,2% af respondenterne fuldført en form for mellemlang eller længeregående videregående uddannelse, og af de resterende Side 41 af 66

43 61,8% af respondenterne var 94 enten studerende, elever eller trainees. Altså vurderes det, at en stor del af respondenterne var relativt veluddannede. Samtidig havde 9 svaret at de var på overførselsindkomst. Det blev overvejet om de skulle udelukkes for at højne homogeniteten i samplen, men de blev bibeholdt i analysen, da overførselsindkomst også kan indbefatte dagpenge. Derfor kan en fagforening potentielt set stadig være meget relevant for denne gruppe. 60,8% af respondenterne var medlem af en fagforening (bilag 16). Sammenligner man med Due et al. (2010) s tal fra 2008 er der nogle udsving. I hans undersøgelse var henholdsvis 38,2% af de årige, 65,9% af de årige og 72,3% af de årige medlemmer. I denne undersøgelser er tallene henholdsvis 43,5%, 57,3% og 71,9% (bilag 16). Umiddelbart lader det altså til at denne undersøgelses population er forholdsvist sammenlignelig på dette punkt, men dog med en højere organisationsgrad blandt dem under 30. Gennemsnitsalderen på medlemmer kontra ikke-medlemmer var i samplen henholdsvis 27,71 og 26,28 år. 19 (15,4%) havde svaret "anden" til den fagforening de var medlem i. Dette kan virke overraskende, da listen over fagforeninger indeholdt alle fagforeninger fra Dansk Statistik (Statistikbanken.dk). Det vurderes dog, at nogle fagforeninger har optrådt under andre navne end de kan være kendt i den brede offentlighed. DJØF optrådte f.eks. som Jurist Og Økonomforbundet (DJØF) og Dansk Magisterforening optrådte som Magisterforeningen. Ser man på de mest populære fagforeninger havde HK (18,7%), DJØF (12,2%) og Magisterforeningen (8,9%) flest medlemmer men generelt er der en stor spredning, og respondenterne er medlemmer af 19 forskellige fagforeninger. Det var ventet at især DJØF havde haft flere medlemmer, men dette kan dog formentlig delvist tilskrives, at nogle respondenter ikke kunne finde fagforeningen på listen, og at ikke alle studerende som har DJØF som deres rigtige fagforening, rent faktisk er medlem af den. Interview-delen af afhandlingen afslørede f.eks., at en HA-studerende på Aarhus School Of Business var medlem af HK. I analysen af variablen bg_gulforening kom det frem at 74,8% (92) af alle medlemmer var medlem af en traditionel fagforening, 9,8% (12) var medlem af en gul, mens 15,4% (19) havde valgt en anden. I øvrigt bør det nævnes, at 5 medlemmer var meget til delvist uenige i at de forventede at være medlem af en fagforening om 12 måneder ( hvoraf 3 var meget uenige). 9 medlemmer var uenige til delvist uenige i at de havde lyst til at være medlem af en fagforening altså henholdsvis 4% og 7,3% (bilag 17). En forholdsvist lille procentdel af medlemmerne lader altså til seriøst at være i farezonen for at forlade deres fagforening. Havde der været flere besvarelser, kunne der i den kommende analyse-del have været selvstændige TPB-analyser på baggrund af f.eks. køn, uddannelsesbaggrund, nuværende Side 42 af 66

44 beskæftigelse eller gul/traditionel fagforening, men de vil ikke blive udført på grund af at grupperne generelt er for små Forskellene på medlemmer og ikke-medlemmer Første del af den egentlige analyse er at analysere på hvilke variable medlemmer og ikke-medlemmer er forskellige. Da der er tale om en lang række af variable, vil der kun blive kommenteret på udvalgte resultater, som bliver vurderet mest interessante. I analysen vil der blive oplyst Mean-værdier for henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer dette er den gennemsnitlige besvarelse for de to grupper på skalaen fra 1 (meget uenig) til 7 (meget enig). Hele analysen kan ses i bilag 19, med markering af variable, hvor der er signifikant forskel. Med hensyn til de demografiske baggrunds-variable blev der udført henholdsvis Chi-square tests og independent sample t-tests med hensyn til medlems-variablen. Bag chi-square test er der forudsætninger om at de to variable der bliver testet er henholdsvist ordinalt eller nominalt, og samtidig skal variablerne bestå af to (eller flere) uafhængige grupper. Begge forudsætninger er opfyldt. Der er ligeledes en række forudsætninger bag en independent sample t-test. En af forudsætningerne er, at de enkelte observationer er uafhængige. Selvom der ikke har været lavet direkte kontrol af dette, antages det, at denne forudsætning er opfyldt. Derudover skal værdierne i hver population (henholdsvis medlem og ikke-medlem) være normal-fordelte. Denne analyse kan ses af bilag 18. Der er tendens til at nogle fordelinger er tenderende til skæve (markeret med kasser i output i bilag 18), men t-testen vil fortsætte på trods af disse overtrædelser i forudsætningerne. Samtidig skal der være homogenitet i varians. Denne findes ved Levene s test af varians. Hvis der er en overtrædelse af forudsætningen (Sig < 0,05) indsætter SPSS en test-værdi for equal variances assumed, og derfor vil der ved overtrædelser af denne forudsætning blive set på denne værdi i stedet. Samtidig bør der ikke være signifikante outliers. Dette er der i nogle tilfælde, da der som nævnt var nogle outliers i den indledende outlier-analyse, men analysen vi fortsætte på trods af dette Variable med forskel på medlemmer og ikke-medlemmer Det blev fundet at der var signifikant forskel på medlemmer og ikke-medlemmer når det gælder alder, køn og uddannelses-niveau (bilag 16). En større procentdel af kvinderne er medlemmer (70,8%) sammenlignet med mænd (56,1%). Angående holdninger er der signifikant forskel på medlemmer og ikke-medlemmer når det gælder de to variable, som bliver benyttet til at udregne intention i Theory Of Planned Behavior; Jeg har lyst til at være medlem af en fagforening (Mean-værdi på 5,93 mod 4,18) og Jeg forventer at være medlem af en fagforening om 12 måneder (Mean-værdi på 6,27 mod 3,74). Som det ses er der størst forskel angående forventningen om at være medlem om 12 måneder, mens Side 43 af 66

45 forskellen er mindre når der ses på lyst. Herudover er der forskel når man ser på TPB-variablen omkring forventninger blandt kolleger/studiekammerater (mean-værdi på 3,70 mod 3,18). Samtidig er tryghed (Mean-værdi på 5,93 mod 4,83) og fagforeningers nødvendighed til at varetagelse af lønmodtagerinteresser (Mean-værdi på 5,64 mod 4,8) variable, hvor der er signifikant forskel. Dette er som sådan ikke overraskende. Man kan dog diskutere kausaliteten i at disse holdninger i sig selv resulterer i at man melder sig ind. Grunden til at der er korrelation mellem holdningerne og medlemsskab, kan muligvis tænkes at være, at disse holdninger er et udtryk for kognitiv dissonans, hvor respondenterne retfærdiggør medlemskabet over for sig selv. Samtidig er der også en meget markant forskel når man ser på det opfattede behov for en fagforening (Mean-værdi på 4,83 mod 3,18), hvor medlemmerne generelt set er meget mere enige i, at de har et behov. Der er ligeledes signifikant forskel på medlemmer og ikke-medlemmer med hensyn til udsagnene jeg har råd til at være medlem (mean-værdi 5,48 mod 4,63) og det er for dyrt at være medlem af en fagforening (mean-værdi 4,48 mod 4,91), hvilket understøtter Rational Choice teorien i at økonomi har indflydelse på om man melder sig ind eller ej. Ser man på de enkelte variable for ydelser, er det kun rettigheder i forbindelse med ferie og barsel (mean-værdi på 5,93 mod 5,53), hurtig service (mean-værdi på 6,23 mod 5,94) og juridisk hjælp ved problemer (mean-værdi på 6,47 mod 6,19) der ser ud til i sig selv at variere signifikant mellem medlemmer og ikke-medlemmer. En tolkning kan være, at medlemmerne i kraft af deres medlemskab har fået øjnene op for vigtigheden af disse ydelser, eller også kan disse ydelser have været en del af baggrunden for at de meldte sig ind. Ser man på andre personer, er det ret bemærkelsesværdigt at medlemmer i langt højere grad mener at man bør være medlem (mean-værdi 5,55 mod 3,99), at man er uvidende om konsekvenserne ved at holde sig udenfor (mean-værdi 4,36 mod 3,31) og at man udviser solidaritet over for sine kolleger ved at være medlem (mean-værdi 4,56 mod 3,38). Ved alle spørgsmål er det dog bemærkelsesværdigt, at mean-værdierne for ikke-medlemmerne på trods af at de er signifikant lavere end for medlemmer faktisk ligger et sted mellem hverken eller og delvist uenig ; men ikke direkte uenige. At forskellen dog er så stor mellem medlemmer og ikke-medlemmer, peger dog på, at dette kan være nogle af nøgle-variablerne når man skal forklare hvorfor nogen er medlemmer, og at der kan være en grad af omvendte sociale normer, hvor medlemmer ser ned på dem, som ikke er medlemmer. Side 44 af 66

46 Variable uden forskel på medlemmer og ikke-medlemmer Ud over at se på forskellene mellem medlemmer og ikke-medlemmer, er det også interessant at se på hvor de ikke adskiller sig signifikant. Angående baggrundsvariablerne var der ikke forskel på medlemmer- og ikke-medlemmer når man så på nuværende beskæftigelse og bopæl. Samtidig er der en række holdninger, hvor der ikke er forskel. En af disse er synet på om et medlemskab er at sammenligne med et køb af en ydelse, hvor begge grupper overvejende er enige (mean-værdier på 5,61 og 5,30) i at det er tilfældet. Spurgt ind til om en fagforening er nødvendig for at være medlem af en a-kasse blev der ikke fundet nogen signifikant forskel på henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer, hvilket indikerer at uvidenhed omkring nødvendigheden for et medlemskab ikke er grunden til at medlemmerne i denne sample har meldt sig ind. Umiddelbart kan Gent-effekten altså ikke påvises her. En dybere analyse af de enkelte variable angående opfattet kontrol i Theory Of Planned Behavior viser, at der ikke i sig selv er signifikant forskel på medlemmer og ikke-medlemmer når det gælder viden om ydelser og hvorvidt det er op til individet selv at være medlem. Samtidig er der heller ikke signifikant forskel når man ser på vigtigheden af de fleste enkeltstående ydelser, ud over de enkelt-ydelser, som blev nævnt tidligere. Afslutningsvis er det også værd at notere sig, at de 5 spørgsmål om fagforeningernes rolle i politik også viser, at der ikke er signifikant forskel på medlemmer og ikke-medlemmer. Både medlemmer og ikke-medlemmer er enige i, at fagforeninger gerne må blande sig i politik. Derudover er holdningerne dog enerelt ret negative, og begge grupper svarer at der er for meget pamperi (mean-værdier på 4,70 og 4,91), og at fagforeninger ikke bør yde støtte til politiske partier (mean-værdier på 5,00 og 5,30) især ikke økonomisk (mean-værdier på 5,35 og 5,49). Det lader altså til at fagforeninger blandt respondenterne har et problem med deres image og tilknytning til politiske partier, på trods af en generel accept af, at fagforeninger overordnet set gerne må blande sig i politik. Side 45 af 66

47 4.5. Principal Component Analyse Efter det første, overordnede kig på datasættet vil der blive benyttet en Principal Component Analyse (PCA) for at kombinere de enkelte variable til sammenhængende faktorer. Dette er en statistisk metode, som kan benyttes til at analysere sammenhænge mellem en lang række variable (kaldet manifest variable), og forklare disse variable ud fra deres underlæggende sammenhænge, også kaldet latente variable. Variablerne der har sammenhænge bliver koblet sammen i grupper kaldet komponenter. PCA-analysen er tæt relateret til faktor-analysen, og i praksis er PCA-analysen standard-indstillingen ved faktor-analyse i statistisk software (Hair et al., 2010), og vil derfor blive benyttet her. Ved hjælp af PCA-analysen kan komponenterne gemmes i SPSS som nye variable, som benyttes til videre analyse f.eks. regressions-analyse. I dette tilfælde benyttes Regressions-metoden til at gemme nye variable som Factor Scores baseret på PCA-analysen. Dette er standard-indstillingen i SPSS. Før man begynder PCA-analysen er der en række ting der skal tages hensyn til ved datasættet. Hair et al. (2010) anbefaler f.eks. som minimum, at man har 5 respondenter pr. variabel der benyttes i PCA-analysen men 10 er mere acceptabelt. I den første analyse er kriteriet opfyldt, mens at det er mere kritisk i den sidste PCA-analyse hvor hovedparten af variablerne bliver benyttet. For at afgøre om datasættet kan bruges i PCA-analysen bør der samtidig udføres KMO og Bartletts tests. KMO s test viser om der er klynger i dataene, og kan bruges til en PCA-analyse. Værdien i KMO s test skal som minimum være over 0,5 og helst over 0,7. Bartletts test tester herimod om der er korrelation mellem de forskellige variable i datasættet, og bliver angivet med en signifikans-værdi, som bør være under 0,05 (Hair et al, 2010). For de PCA-analyser, som bliver præsenteret i løbet af afhandlingen, bekræftet KMO og Bartletts at PCA-analyse kan benyttes. En mere udførlig beskrivelse og outputs kan ses i bilag 20. Når man udfører en PCA-analyse er der flere metoder, som kan blive benyttet til at beslutte hvilke og hvor mange komponenter, der skal elimineres, og hvilke der skal bruges. Et kriterie er at beholde komponenter med en Eigenvalue over 1, mens en anden metode der kan benyttes er et Scree Plot, hvor kriteriet er, at man beholder komponenterne før at kurven begynder at flade ud. I indeværende opgave er Eigenvalue-kriteriet, som bliver benyttet, men Scree Plots vil ligeledes være vedhæftet i bilag. Samtidig benyttes der rotation af de fundne komponenter. Det blev benyttet at bruge Varimax Rotation da det er en af de hyppigst anvendte metoder. Resultatet af rotationen er, at der bliver vist et Rotated Component Matrix, hvor man ser loadings for de enkelte variable på hver komponent. Rotated Component Matrix er typisk mere overskueligt at fortolke end det originale Component Matrix (Hair et al., 2010). Side 46 af 66

48 Hair et al. (2010) anbefaler at man med sample-størrelser på 200 skal benytte en faktor loading score på minimum 0,4 for at de er signifikante, men at de bør være over 0,5 for at de har praktisk relevans og signifikans. I indeværende opgave vil der blive benyttet en faktor-loading på 0,5 som kriterie for at variblerne loader signifikant, men i analysen vil der også være visning af variable med loadings på over 0,4. Dette er for at illustrere variable, hvor der kan være potentiel Cross-loading. Cross-loading opstår når en varibel har signifikant loading på flere komponenter, og i disse tilfælde bør det overvejes om variablen helt bør udelades (Hair et al., 2010). I analysen vil der samtidig blive kigget på communalities-værdier, hvor Hair et al (2010) anbefaler at variable med værdier under 0,5 bør overvejes at udelades fra analysen. Efter at have bestemt hvilke komponenter, som kan benyttes i modellen, bør man ligeledes teste komponenterne for intern pålidelighed ved hjælp af en item analyse. Målet med item analysen er at måle om de variable man har fundet måler de latente variable. Metoden der vil blive benyttet i denne afhandling er udregning af Cronbach s Alpha værdi. Generelt set bør denne værdi være over 0,7, mens at det dog kan accepteres at den kun er 0,6 i eksplorative studier. Da denne afhandling har en eksplorativ vinkel, besluttes det at værdier på over 0,6 er acceptable. Værdier over 0,6 siger altså at variable i en komponent er pålidelige, og kan derfor benyttes til den efterfølgende regressions-analyse (Malhotra et al., 2007). Bilag 24 indeholder item analyse for de komponenter, der bliver fundet i de forskellige PCA-analyser i løbet af afhandlingen Regressions-analyse I analysen laves der overordnet set to forskellige typer af modeller baseret på Theory Of Planned Behavior. Den ene er en model baseret på Multipel Lineær Regressions-analyse (MRA) med hensyn til intentionen om at være medlem. Den anden er en model baseret på Logistisk Regression med hensyn til den binære variabel, hvor respondenten angiver om han/hun er medlem (1) eller ej (0). Begge typer af modeller vil benytte de komponenter, som er fremkommet i PCA-analysen som uafhængige variable Multipel lineær regressions analyse Multiple lineær regression analyse (MRA) er en ofte benyttet teknik til at analysere lineære forhold mellem flere variable og en afhængig variabel. I denne afhandling vil den afhængige variabel være intention, mens de uafhængige variable vil være de faktorer/komponenter, som bliver fundet i PCA-analysen og gemt som nye variable som Factor Scores. Komponenterne benyttes til at vægte hvor meget de bidrager til ændringer i intentionen. I denne afhandling blev det besluttet at benytte et signifikans-niveau på 0,05 Side 47 af 66

49 for at afgøre om en variabel er signifikant. MRA-analysen bliver udført vha. Stepwise metode, hvor SPSS selv tilføjer de variable, som er signifikante. Før man udfører regressionsanalyse, er der en række forudsætninger som skal opfyldes. De statistiske tests af forudsætningerne er lavet på factor scores for de komponenter som fremkommer i de forskellige PCA-analyser. En mere dybdegående diskussion af forudsætnings-analysen er vedhæftet i bilag 25. Ud fra analysen kan det ses, at forudsætningerne er opfyldt. Med hensyn til tolkning af de fundne modeller, er der især to tal, som der vil blive lagt vægt på; R 2 og Beta-koefficienter. R 2 viser hvor stor variation modellen forklarer af variansen af den afhængige variabel, og varierer mellem 0 og 1. Værdier tæt på 1 betyder at modellen har en høj forklarings-værdi. En værdi på 0,5 betyder f.eks. at en model forklarer 50% af variansen af den afhængige variabel. Beta-koefficienterne betyder hvor stor betydning hver variabel har i at forklare den afhængige variabel. En koefficient på 0,5 betyder f.eks. at en variabel med 95% sandsynlighed påvirker den afhængige variabel med 0, Logistisk regression Logistisk regression eller binær logistisk regression er relateret til Multipel lineær regressions analyse, men ved logistisk regression er den afhængige variabel binær. Dette betyder, at variablen består af to grupper, som henholdsvis har værdien 1 (medlem) og 0 (ikke medlem). Samtidig er sammenhængen heller ikke lineær, men logistisk. Logistisk regression forsøger at udregne sandsynligheden for en begivenhed (om man er medlem af en fagforening) som en kombination af variable, hvor der i dette tilfælde benyttes komponenterne fra PCA-analysen. Et alternativ til de logistiske regression er Diskriminant Analyse. Da der er mindre strikse forudsætninger bag logistisk regression var det dog den logistiske regression der blev valgt i dette tilfælde (Hair et al., 2010). Logistisk regression kræver typisk større sample-størrelser end MRA, og Hair et al. (2010) angiver blandt andet at en sample-størrelse over 400 er ønskeligt. Dette er dog ikke opfyldt i denne undersøgelse, hvilket gør at man skal være varsom med hensyn til at generalisere konklusionerne af analysen. Med hensyn til den binære logistiske regressions-analyse er der en række forudsætninger. En af forudsætningerne er, at variablen kun har to mulige udfald. Dette er opfyldt, da respondenterne enten er medlemmer eller ikke. En anden forudsætning er uafhængighed af fejlled, hvilket betyder at de forskellige besvarelser skal være uafhængige af hinanden. Det kan ikke udelukkes at enkelte respondenter har snakket sammen, men alligevel vurderes det, at denne forudsætning er opfyldt. Samtidig er der en antagelse om at forholdet mellem de uafhængige variable og logaritmen til den afhængige variabel er lineært. Endelig er der en forudsætning om multikollinearitet. Denne forudsætning blev Side 48 af 66

50 testet i forbindelse med MRA-analysen (bilag 25). Den logistiske regresisions-analyse resulterer i en række output. Et af disse outputs viser om respondenterne bliver klassificeret rigtigt (i dette tilfælde om de er medlemmer eller ej). I det første block 0 bliver de klassificeret ud fra bare en konstant i modellen, mens at det i de senere outputs kan ses hvor mange flere rigtige klassificieringer de signifikante tilføjede variable har resulteret i. Her kan man altså se, om de tilføjede variable gør at man kan klassificere respondenterne bedre. Herudover er det værd at se på Nagelkerke samt Cox & Snell Pseudo R 2. At værdierne er Pseudo R 2 fortæller at de ikke er rigtige R 2 værdier. Derfor skal man være varsom med at stole så meget på dem, som på R 2 -værdierne i MRA-analysen, og de er ikke direkte sammenlignelige (Hair et al., 2010). Selve formlen som er et resultat af analysen har også også nogle signifikans-værdier for hver variabel. Igen i dette tilfælde er det besluttet at benytte et signifikans-niveau på 0,05. Ligesom MRA-analysen er der også Beta-koefficienter for alle de signifikante værdier. I den logistiske regressionsanalyse er Beta-koefficienterne mere problematiske direkte at tolke på, da de er logaritmen af odds-værdier. De er derfor ikke direkte sammenlignelige med Beta-koefficienterne i MRA-analysen. De eksponentielle Beta-værdier vil typisk være nemmere at tolke på, da disse viser odds for en begivenhed ændrer sig (i dette tilfælde at man er medlem) ved en ændring på 1 på en af de signifikante, uafhængige variable. 4.7 Standard Theory Of Planned Behavior Én metode til at lave en Theory Of Planned Behavior-model er beskrevet af blandt andet Francis et al. (2004). Denne metode går ud på at udregne mean scores for de opstillede variable for henholdsvis intentions- holdnings-, norm og opfattet kontrol-faktorer. Som det ses af bilag 21 anbefalede SPSS 4 komponenter, og de anbefalede komponenter var ikke strengt opdelt efter henholdsvis intention, holdning, subjektive normer og opfattet kontrol. Intention-variablerne loadede f.eks. på samme komponent som holdninger. Samtidig var der cross-loadings imellem flere komponenter på flere variable, én variabel havde ikke signifikant loading på nogen variable, og der var problematiske cronbachs alpha værdier for subjektive normer og opfattet kontrol kritisk (bilag 21). Derfor blev der i stedet lavet en eksplorativ PCA-analyse med variablene (bilag 22). Det blev fundet, at der var fire komponenter, som forklarer 65,97% af variansen. Der var dog tilsyneladende problemer med 2 variable, som havde lave communalities ( Der er stor forskel på hvad de enkelte fagforeninger tilbyder og Det er svært at gennemskue hvad jeg får ud af at være medlem ). Førstnævnte blev derfor fjernet. Herefter blev communality for sidste variabel en smule større (0,401), og det blev besluttet at beholde variablen, da kun Side 49 af 66

51 værdier under 0,4 er kritiske (Hair, 2010). En mere udførlig beskrivelse med outputs af processen kan ses af bilag 22. Angående de fire fundne komponenter omhandler komponent 1 holdninger til medlemskab. Komponent 2 og 4 er begge blandinger mellem variable, som omhandler subjektive normer og opfattet kontrol. Med hensyn til komponent 2 skal det dog noteres at variablen Det er op til mig selv om jeg er medlem af en fagforening har negativ loading. Komponent 3 er en blanding mellem opfattet kontrol nemlig hvor gennemskueligt et medlemskab virker - og holdninger til omkostningerne ved et medlemskab. Man kan kalde 3. komponent relateret til Rational Choice. Under analysen af intern pålidelig i de forskellige komponenter (bilag 24), blev det dog fundet at der var problemer med komponent 2, 3 og 4, der alle havde værdier under 0,55 og dermed et stykke under den acceptable værdi på 0,6. Det blev dog valgt at fortsætte med komponenterne i analysen på trods af dette MRA-analyse af intention Figur 6 - TPB-model Intention om medlemskab Modellen med intention som afhængig variabel (bilag 26) har en R 2 værdi på 0,614, og forklarer altå 61% af variansen i respondenternes intention til at være medlem af en fagforening. Modellen kan ses af figur 6. Der er tre signifikante komponenter; opfattet kontrol har indflydelse på intention i synergi med henholdsvis subjektive normer (komponent 2) og holdninger til økonomien ved et medlemskab (komponent 3). Den komponent der har størst indflydelse er dog holdningerne til medlemskab (komponent 1). Side 50 af 66

52 Logistisk regressions-analyse af medlemskab Figur 7 TPB-model egentligt medlemskab Ser man på respondenternes faktiske adfærd (bilag 27), ser subjektive normer dog ikke ud til at have signifikant indflydelse på medlemskab, da komponent 2 med normer og kontrol ikke er signifikant. Opfattet kontrol er dog signifikant i sammenhæng med holdning til økonomi altså hvorvidt man vurderer, at man har råd til at melde sig ind, og om man mener man har nok viden til at gennemskue hvad et medlemskab indebærer. Holdninger til medlemskab er dog stadig den klart mest signifikante vigtigste faktor. Pseudo R 2 værdierne er her henholdsvis 0,249 og 0, ,1% bliver her klassificieret i den rigtige kategori, hvorimod at det i block-modellen var 60,8%. Samtidig er det værd at nævne, at prediction score er højere for step 1 (kun med 1. komponent) med 71,1% imod 70,1% i step 2 hvor komponenten 3 er med. Dette kan dog antages at hænge sammen med at scoren på en af variablerne her har negativ loading Udvidet Theory Of Planned Behavior med alle variable Slutteligt blev der udført en PCA-analyse med alle holdnings-variable (undtagen RFQ-variable) på hele stikprøven. Før analysen udføres er det værd at bemærke, at der som udgangspunkt er tale om 43 variable, og altså flere end der er acceptabelt med en sample-størrelse på 204 (Hair et al., 2010). Den mindste acceptable sample-størrelse med dette antal variable er 215 3, da Hair et al. anbefaler minimum 5 respondenter pr variabel men antallet forsøges også formindsket hvis variable bør fjernes på grund af lav communality og/eller cross-loadings. Som det ses i bilag 23 bliver der fjernet 3 variable, hvilket sænker antallet af variable til 40, og det tilstrækkelige antal respondenter er altså 200. Det er dog behæftet med nogen usikkerhed, da antallet er på grænsen af det 3 43*5 = 215 Side 51 af 66

53 acceptable, og Hair et al. (2010) anbefaler som tidligere nævnt optimalt set 10 respondenter pr. variabel. PCA-analysen resulterede i 10 komponenter med Eigenvalues over 1, som samlet set forklarede 66,05% af variansen. Outputs og overblik over komponenterne kan ses i bilag 23. Ligesom med standard-modellen, er den komponent, som har størst indflydelse på variansen komponent 1. Denne komponent består her af hele 10 variable omhandlende generelle holdninger til hvorvidt fagforeninger er en god ting, giver tryghed og om man generelt har en positiv indstilling til fagforeninger og behov for fagforeninger. Komponent 2 er en komponent med ydelser som juridisk hjælp, service og lignende, som man kan betegne som professionel service med selv-orienteret værdi. Komponent 3 omhandler holdninger til fagforeningers politiske rolle og ageren. Komponent 4 og 7 er subjektive normer og kontrol fra TPB, hvoraf den sidste var mere fokuseret på viden, og hvorvidt man har snakket med andre. Komponent 5 er traditionelle fagforeningsmæssige ydelser såsom tillidsmænd, strejkeret og overenskomst altså en komponent med mere andre-fokuseret værdi. Komponent 6 er endnu en komponent med ydelser denne gang bløde ydelser som workshops, hjælp til CV og lignende med selv-orienteret værdi. Komponent 8 omhandler det økonomiske aspekt om man mener at fagforeninger er for dyre, og om man føler at man har råd til det. Komponent 9 omhandler omdømme, samt om man anser medlemskab som et køb af en ydelse, og endelig omhandler komponent 10 overskuelighed, samt om en fagforening er nødvendigt for at være medlem af en a-kasse. Pålidelighedsanalysen af de forskellige komponenter (bilag 24) fandt at der var problemer med især komponent 3, 9 og 10 og delvist på komponent 7 og 8. Side 52 af 66

54 MRA-analyse af intention Figur 8 TPB-model med alle variable - intention MRA-analysen (bilag 28) fandt at 4 komponenter havde positiv indflydelse på intentionen om medlemskab. Modellen som ses af figur 8 har en højere R 2 -værdi end den første model (0,614), og er altså tilsyneladende den model, som forklarer intention bedst. Som i de tidligere tilfælde er det den første komponent - altså komponenten primært vedrørende holdninger - der har den største indflydelse og beta-værdi. Herefter følger komponent 4 med normer og opfattet kontrol fra TPB. De sidste to signifikante komponenter er komponent begge relateret til ydelser. Komponent 6 er relativt bløde ydelser såsom workshops, kurser og hjælp til CV og lignende, og komponent 2 er mere fagligt orienterede og professionelle ydelser. Begge komponenter består altså af ydelser med primært selv-orienteret værdi. Side 53 af 66

55 Logistisk regressions-analyse af medlemskab Figur 9 TPB-model med alle variable medlemskab Ser man på korrelationen med det egentlige medlemskab (bilag 29) ændrer billedet sig noget. Modellen har den bedste forklaringsgrad (Pseudo R 2 ) af de to modeller for medlemskab, og forklarer altså tilsyneladende medlemskab bedst, selvom man bør tage en egentlig kausal effekt med et gran salt. Modellen forudser 73,5% rigtigt mod 60,8% i block-modellen. Holdninger (komponent 1) har igen klart vigtigst indflydelse på medlemskab. Herefter følger komponent 5, og de traditionelle fagforeningsydelser såsom strejkeret og tillidsmand på arbejdspladser. Mest overraskende ved denne komponent er, at den har en negativ korrelation på medlemskab. Det er dog værd at bemærke at dette step i analysen resulterer i en svagt dårligere korrekt klassificiering (71,6% mod 72,5% i modellen kun med holdninger), men den dog giver et bedre billede af hvor mange, som ikke er medlemmer. Sidst er komponent 8 de økonomiske aspekter ved medlemskab. Som tidligere nævnt har denne komponent dog en kritisk cronbachs alpha værdi, så man skal passe på med at konkludere for skråsikkert på baggrund af den. Side 54 af 66