Hitlers tale i Reichstag den 30. jan (holocaustresearchproject.org)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hitlers tale i Reichstag den 30. jan. 1939 (holocaustresearchproject.org)"

Transkript

1 Hitlers tale i Reichstag den 30. jan (holocaustresearchproject.org)

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Redegørelse De første seks år Lebensraum Det jødiske spørgsmål Diskussion Intentionalisme og funktionalisme Den dobbelte stat Var Holocaust planlagt i 1939? Konklusion Litteraturliste... 18

3 3 1. INDLEDNING I denne individuelle ugeopgave vil jeg redegøre for Adolf Hitlers tale i den tyske Rigsdag (tysk: Reichstag) den 30. januar 1939 og diskutere, om beslutningen om total fysisk udryddelse af Europas jødiske befolkning allerede var truffet på dette tidspunkt. Til dette formål vil jeg primært benytte mig af transskriptionen 1 ovennævnte tale, Hans Mommsens tilbageblik 2 af den på begivenheden, de videnskabelige artikler fra Historiography of the Holocaust (red. Stone), samt Donald M. McKales værk Hitler s Shadow War: The Holocaust and World War II. Desuden vil jeg, når det er relevant, inddrage en række andre tekster og bøger, der for det meste var en del af kursets pensum. 2. REDEGØRELSE I det følgende afsnit vil jeg redegøre for Adolf Hitlers tale i Reichstag, som han afholdte den 30. januar Dernæst vil jeg diskutere, om nazisternes beslutning om udryddelsen af de europæiske jøder allerede var truffet på dette tidspunkt. 2.1 DE FØRSTE SEKS ÅR Hitler begyndte sin tale i Reichstag den 30. januar 1939 med at prise alle de tretten millioner vælgere, der havde hjulpet ham med at komme til magten i 1933, men samtidigt udtrykte han sin utilfredshed, at de kun udgjorde en tredjedel af Tysklands vælgere. Han var desuden bitter på de fleste af de daværende tyske politiske partier, der ifølge ham alle sammen delte [ ] common hatred of our young movement (Speech of Jan. 30, ), altså mod Hitlers Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti 3 (NSDAP). 1 Speech of Jan. 30, august Web. 2. januar <https://archive.org/details/speechofjan >. 2 Mommsen, Hans.»Hitler's Reichstag Speech Of 30 January 1939.«History & Memory (1997): Print. 3 Jeg vil benytte mig af følg. begreber: det nationalsocialistiske parti, når der er tale om det ideologiske aspekt, og det nazistiske parti eller NSDAP i alle andre henseender.

4 4 Han udnævnte de konservative, kommunister, socialister og kapitalister som Tysklands egentlige fjender, der alle sammen ønskede dets tilintetgørelse, hvilket ifølge Hitler var et mål de delte med verdens jødedom (Speech of Jan. 30, ) i deres fælles komplot mod Det Tredje Rige. Den tyske rigskansler trak næsten religiøs-apokalyptiske paralleller, da han nævnede, at kun et mirakel i den tolvte time kunne rede Tyskland og, at det kun var nationalsocialisterne, der havde troen på dette mirakel (Speech of Jan. 30, ). Han fortsatte lidt senere med at anklage jøderne, for at forsøge at ødelægge den europæiske civilisation, men at denne deroute er blevet stoppet af både Mussolinis fascister i Italien og Tysklands nationalsocialister (2). Hitler var godt tilfreds med, at det blot tog seks år at forene det tyske folk i en stat [ ] for which numerous generations had longed and striven in vain (3). Millioner af tyskere havde lidt og spildt deres blod for at landets forening endelig kunne ske, mente Hitler, på trods af Tysklands interne og eksterne fjender. De illoyale kredse 4 i landet kaldes af Hitler som det element, der er the old eternal pessimists, skeptics and indifferent individuals whom we all know, who never adopted a positive attitude during the twenty years of our struggle, but who, now that victory has been won, feel called upon to issue their critical commentaries as the chosen experts of the national rebirth (Speech of Jan. 30, ). Dernæst kritiserede Hitler i sin tale amerikanernes og de allieredes dobbeltmoral ved at påpege, hvordan de, efter Første verdenskrig, indførte et princip om the self-determination of peoples (Speech of Jan. 30, ), men at millioner af tyskere samtidigt blev holdt udenfor de daværende Tysklands grænser. Under det samme påskud om folkets selvbestemmelse afviste de allierede at give de tyske kolonier tilbage. Men det ser ud til, at 4 Hitler benytter sig af nedsættende betegnelser som gedankenlose Bürger og Wichte (Adolf Hitler Rede am 30. Januar 1939 in Berlin).

5 5 Hitler især var vred over Versailles-fredens afgørelse om, at forbyde en union mellem Østrig og Tyskland. Hitler nævnte med stolthed, at han, som en tysker født i Østrig, endelig gjorde det muligt i 1938, at give alle 6,5 millioner tyskere i Østrig mulighed for at selvbestemme deres skæbne en genforening med det tyske rige (6). På samme måde påpegede Hitler, at Tyskland ikke længere kunne tolerere, at ti millioner af tyskere i Centraleuropa var udenfor deres moderland. Dette førte til annektering (Anschluss) og inkorporering af Østrig i det tyske rige, samt den efterfølgende besættelse af Tjekkoslovakiet, under påskud, at landet terroriserede 3,5 millioner tyskere, der boede på daværende tidspunkt i Sudeterlandet. Hitler afviste i sin tale, at Tyskland truede andre nationer med sin militære magt for at skaffe sig nye territorier. Ifølge ham havde Tyskland blot genoprettet retten til selvbestemmelse, der især blev taget fra tyskere, der boede udenfor deres moderlands grænser (Speech of Jan. 30, ). Derfor så Hitler året 1938 som et særligt år, hvor ideen om foreningen af den tyske nation i en stat endelig blev muliggjort og han fremhævede især regimets effektivitet: Barely eight months were required for one of the most noticeable changes in Europe (12). Denne effektivitet ønskede han yderligere at udnytte i kampen om at skabe et Tyskland, hvis mål var, at blive til en vigtig politisk og militær magt i verden. Ifølge Hitler kunne dette kun ske med det nationalsocialistiske parti i spidsen, der var i stand til at skabe det nationale fællesskab (15). Dette nationale fællesskab, der hvilede på det nationalsocialistiske grundlag, skulle ifølge Hitler hele tiden plejes og styrkes for at det tyske rige skulle kunne bevares. Dette skulle gøres med det hele tyske folks aktive deltagelse (Speech of Jan. 30, ), hvor ethvert individ skulle belønnes på baggrund af dets ydelse og fortjeneste. Hitler advarede rigsdagens medlemmer og den tyske nation mod at være naive over for de kræfter, der ønskede at genindføre demokrati og den internationale ånd i landet, som han på hånende vis kaldte for [ ] State of cosmopolitan brotherhood (21). Han gav en række eksempler på, hvordan disse tyskfjendtlige kræfter gerne så Tyskland falde på grund af landets

6 6 nyvundne selvhævdelse, bl.a. deres påstande om landets store økonomiske byrde og samfundsuroligheder. Han medgav, at Tyskland altid havde haft økonomiske vanskeligheder, og især siden Første verdenskrigs afslutningen, og at den primære årsag til dette var Tysklands overbefolkning (23). Samtidigt påpegede Hitler, at det alligevel var lykkedes det nazistiske regime at skabe en høj levestandard, hvor ingen var arbejdsløs eller sulten. 2.2 LEBENSRAUM Hitler så ikke verdens demokratier som fjender bare fordi der var forskelle i de respektive politiske systemer. Han understregede ligeledes, at Tyskland var ligeglad med om dets nationalsocialistiske idé ville blive eksporteret og implementeret i andre lande eller ej, og at landet på samme måde ikke havde territoriale krav mod lande som Kina, Australien eller Nederlandene (25). Hitler påpegede, at landet var nødt til at sætte sin lid til industrien, da Tyskland, i modsætning til mange andre lande, ikke havde store naturlige råstofforekomster, og som sådan var nødt til at deltage i verdenshandel og udveksling af varer (33). Han insisterede på, at Storbritannien havde den naive tro på, at landet ville have den handelsmæssige nytte, hvis Tyskland blev økonomisk ruineret efter Første verdenskrig, samt at Tyskland dengang stod i vejen for jødernes forsøg på at etablere verdensherredømme (27). Hitlers påstand var, at Første verdenskrig blev ført ud i livet for, at Tyskland skulle ekskluderes fra verdensmarkedet, stjæle dets kolonier, samt efterfølgende at pålægge landet uhyre store krigsskadeerstatninger. Han understregede, at selvom Tyskland var nødt til at importere råvarer og eksportere forbrugsvarer, lå dets største styrke i nationens kapacitet til at producere (36). Halvvejs i sin tale introducerede Hitler det famøse begreb Lebensraum. Selvom de tyske landmænd havde formået at producere og levere enorme mængde fødevarer til det tyske marked, så Hitler ikke en anden udvej end at udvide den tyske nations Lebensraum, som ville kunne løse Tysklands fremtidige fødevareproblemer (38). Hitlers rationale var, at Storbritannien og Frankrig havde frataget Tyskland dets kolonier, men at disse ikke betød noget for dem økonomisk, mens de nye territorier/kolonier kunne hjælpe Tyskland med dets mangel på føde- og råvarer: We are struggling for a vital right, without which we cannot in the

7 7 long run live, whereas the others are struggling to uphold an injustice which is only a burden to them and yields no profit whatsoever (Speech of Jan. 30, ). 2.3 DET JØDISKE SPØRGSMÅL På baggrund af bitre erfaringer fra 1. verdenskrig, påpegede Hitler nødvendigheden at styrke landets forsvar (43), selvom det egentligt betød, at flere millioner mennesker måtte undværes i landets produktionssektor. Han var nemlig overbevist om, at Tyskland igen ville blive overladt til andre landes unåde, hvis landet igen skulle blive forsvarsløs, som det skete efter Første verdenskrig. Her kastede Hitler et utvetydigt og bittert blik på de sejrende magter USA, Storbritannien og Frankrig, hvor især Frankrig ønskede at påføre Tyskland så store erstatningskrav som muligt, der ifølge Hitler havde skabt store lidelser hos det tyske folk som følge. Alligevel understregede Hitler i sin tale, at Tyskland [ ] has no feeling of hatred towards England, America, or France (Speech of Jan. 30, ). Samtidigt tilføjede han ved flere lejligheder, at disse demokratiske landes presse var under den jødiske kontrol, hvis hovedformål var at skabe had mod Tyskland (44, 63). Den sidste tredjedel af Hitlers tale var i høj grad forbeholdt det jødiske spørgsmål. Udover at kansleren ved flere lejligheder definerede jøder og jødedom som verdens fjender (45), kritiserede han den demokratiske verden for dobbeltmoral angående løsningen på det jødiske spørgsmål: It is a shameful spectacle to see how the whole democratic world is oozing sympathy for the poor tormented Jewish people, but remains hardhearted and obdurate when it comes to helping them [ ] (46). Med andre ord var Hitler uforstående for de demokratiske landes kritiske røster overfor Tysklands behandling og udvisning af dets jødiske borgere, mens de på den anden side ikke selv var villige til at modtage dem i deres lande. Ligeledes kritiserede han de samme lande for manglende vilje til at acceptere tyske jøder, hvis de ikke bragte deres kapital og værdier med dem. Samtidigt påpegede Hitler, at jøderne intet bragte ind i Tyskland i sin tid da de indvandrede i landet undtagen [ ] infectious political and physical diseases

8 8 (46). Desuden anklagede han verdens jødedom for at skabe den finansielle krise efter Første verdenskrig, der skabte inflation i Tyskland, hvor mange tyskere tabte deres formuer og arbejde. Derfra fortsatte han med en klar hentydning til den jødiske befolkning, at Tyskland ikke længere var villig at acceptere fremmede folk bosatte sig i landet og se passivt til, mens dets ledende stillinger i samfundet bliver besat af jøderne (47). Hitler insisterede i sin tale, at Europa først kunne falde ti ro, når der fandtes en løsning på det jødiske spørgsmål og nævnte, at The world has sufficient space for settlements (48) modsat Tyskland, der var overbefolket. Samtidigt udsendte han en klar advarsel med sit profetiske udsagn: If the international Jewish financiers in and outside Europe should succeed in plunging the nations once more into a world war, then the result [will be] the annihilation of the Jewish race in Europe [ ] (Speech of Jan. 30, ). Helt til sidst i sin tale påpegede Hitler, at det kun var i den jødiske interesse, at skabe splid og had mellem nationer via både dens kapitalistiske og bolsjevistiske aktiviteter og at verden måtte modstå den jødiske propaganda (62) og løgne. 3. DISKUSSION Med udgangspunkt i Hitlers tale i Reichstag den 30. januar 1939 vil jeg i dette afsnit diskutere om beslutningen om den totale udryddelse af Europas jøder allerede var truffet på dette tidspunkt. Der er uenighed i Holocausts historiografi blandt historikere om spørgsmålet, hvordan og hvornår blev der lagt første konkrete planer om jødernes udryddelse. Der er forskere, der mener, at tegnene til planerne sagtens kan ses allerede i den føromtalte Hitlers tale fra den 30. januar 1939, men også, at Holocaust blev først planlagt et par år senere. Den israelske historiker Oded Heilbronner påpeger, at de fleste historikere er enige i, at Tyskland ikke var en antisemitisk stat før Første verdenskrig (Stone 10), men, at antisemitismen forstærkedes stærkt under Wei-

9 9 marrepublikken, som følge af Tysklands nederlag i Første verdenskrig og efterfølgende finans- og økonomiske krise i 1920 erne. 3.1 INTENTIONALISME OG FUNKTIONALISME Siden 1970 erne herskede der to strømninger blandt historikere, når der diskuteredes om realisering af nazisternes folkedrabsplaner, navnlig intentionalister og funktionalister 5 (Stone 177), begreber der er blevet introduceret af den britiske historiker Tim Mason. Den første gruppe, intentionalisterne, stod for den holdning, at nazisternes beslutninger udsprang fra Hitlers holdninger og den nationalsocialistiske ideologi. Den britiske historiker Gerald Fleming hævder, at Hitler havde den afgørende rolle i beslutningen om Endlösung, selvom han ikke kunne finde beviser for det i Hitlers ordre, dokumenter eller andre dekreter. Fleming finder belæg for sin påstand i Hitlers kontinuerlige hadefulde ytringer om jøderne helt fra starten af hans politiske karriere (Stone 43). Den mest ekstreme form for den intentionalistiske linje kan ses hos den jødisk-amerikanske historiker og politolog Daniel Goldhagen, der mener, at Holocaust fandt sted på grund af den allestedsnærværende antisemitisme hos det tyske folk og at folkedrabet resulterede fra preexisting, demonological, racially based, eliminationist antisemitism of the German people, which Hitler essentially unleashed (McKale 8). Intentionalisternes standpunkt fik modstand af den anden strømning, funktionalisterne, der mente, at den nazistiske stat havde en polykratisk natur, hvor beslutningsprocesser blev skabt under påvirkning af både improvisering og radikalisering. I nutidens Holocaustforskning hersker der den såkaldte modificerede strukturalisme/funktionalisme (Stone 17), det vil sige, at historikere i dag overvejende mener, at hverken det tyske folk eller nazipartiet før magtovertagelsen i 1933 ønskede den skæbne, der overgik jøderne. Denne strømning afviser også forklaringen om Tysklands Son- 5 Der er dog historikere, der også benytter termen strukturalistisk i stedet for funktionalistisk, som fx Oded Heilbronner (Stone 15).

10 10 derweg (særvej), der skulle have begyndt i det 19. århundrede og kulmineret i 1933, samt at Tyskland altid skulle have været antisemitisk. Heilbronner er enig i, at den nazistiske antisemitismes oprindelse skal først og fremmest findes i Weimarrepublikkens krise (Stone 18). Den israelske historiker Saul Friedländer tilhører også denne strømning, og mener, at nazisternes primære mål med jøderne ikke var en decideret krig mod dem, men at, jøderne skulle fjernes fra statslige og økonomisk vigtige stillinger, hvilket også Hitler nævnte i sin tale (Speech of Jan. 30, ). Den amerikanske historiker Christopher R. Browning slutter sig også til den moderate funktionalisme og hævder, at godt nok var antisemitisme en central del af Hitlers ideologi, men han havde ikke planer om systematisk udryddelse af Europas jøder før krigen, men at intentionen: [ ] crystallized in 1941 after [ ] imminent attack on the Soviet Union raised the prospect of yet another vast increase in the number of Jews within the growing Nazi empire. In the spring he ordered preparations for the murder of Soviet Jews who fell into German hands. That summer, confident of military victory, he instigated or incited the preparation of a plan to extend the killing process to European Jews (which was the origin of the Goering authorization to Heydrich of 31 July). The Final Solution was not the concluding phase of a premeditated, long-held plan waiting the opportune moment for implementation, but rather emerged in the particular circumstances of 1941 (Stone 178). 3.2 DEN DOBBELTE STAT Også den prominente tyske historiker Hans Mommsen afviser intentionalisternes påstand om, at Hitler gav en direkte ordre om jødernes udryddelse i Europa, da the bureaucratic machinery created by Eichmann and Heydrich functioned more or less automatically (Stone 43). Med andre ord mener Mommsen, at det ikke var nødvendigt for Hitler at afgive direkte ordre om Endlösung, da det politiske apparat i det nazistiske Tyskland

11 11 arbejdede efter de interne ideologiske impulser og ikke havde brug for andre påvirkninger, og altså heller ikke fra kansleren selv. Hvad angår Hitlers tale i Reichstag den 30. januar 1939 nævner Mommsen, at mange finder et bevis for Hitlers planer om udryddelsen af jøder i hans profetiske ord om, hvor han nævnede, at hvis de internationale jødiske finansmænd endnu engang kastede verden i en ny krig, ville jøderne blive tilintetgjort i Europa 6. Tilhængere af denne påstand mener, at tyskerne allerede på dette tidspunkt skulle kende til Hitlers og nazisternes planer om jødernes skæbne i Tyskland og Europa. Mommsen nævner, at Hitlers trussel mod jøderne kun fyldte en lille del i hans tale (Mommsen 147), der primært handlede om at hylde det regerende nationalsocialistiske parti, dets ideologi og alle de hidtidige bedrifter og initiativer, der var taget for at beskytte moderlandet Tyskland mod interne og eksterne fjender. Mommsen dvæler i sin artikel Hitler s Reichstag Speech of 30 January 1939 især ved Hitlers insisteren på at udvise jøderne ud af landet, og han minder læseren om de dengang igangværende forhandlinger mellem Herman Göring og ICR (Intergovernmental Committee on Refugees) om løsningen på jødernes emigration ud af Tyskland (148). Året før, i juli 1938, blev der afholdt den såkaldte Eviankonference, hvor der diskuteredes på det internationale plan, hvordan man kunne hjælpe de jødiske flygtninge fra Tyskland og Østrig. Mommsen påpeger, at den vigtigste hindring for den jødiske emigration var Tysklands insisteren på, at al jødisk ejede ejendom og værdier ikke måtte tages ud af landet (Mommsen 148), der faktisk kunne hjælpe jøderne med at komme ud af Tyskland og etablere sig i andre lande. Som bekendt var nazisterne allerede på dette tidspunkt i fuld gang med at arianisere, det vil sige, overtage alle jødisk ejede virksomheder i Tyskland, og placere dem i tyske hænder for at kunne eliminere jødisk tilstedeværelse i den daværende tyske økonomi. Ifølge den tyske historiker Frank Bajohr var det især små og mellemstore virksomheder, der profiterede under denne proces (Stone 52). 6 Som citeret på side 8.

12 12 Allerede i 1935 gennemførte Nazityskland de såkaldte Nürnberglove, der primært var rettet mod landets jøder, bl.a. fastslog Rigsborgerlov af den 15. september 1935, at kun statsborgere af tysk eller artsbeslægtet blod (Nürnberg-lovene) kunne være rigsborgere, mens jøderne samtidigt mistede bl.a. stemmeret og retten til at varetage offentlige stillinger. Jøderne mistede ikke tysk statsborgerskab, fordi Tyskland simpelthen ikke havde råd til det, da landet var plaget af økonomiske vanskeligheder gennem 1930 erne. Det ville også være for ekstremt signal at sende til omverdenen at gøre samtlige tyske jøder statsløse, især fordi man var afhængige af store lån fra USA. Man skal heller ikke ignorere vigtigheden i, at jøderne også var skattepligtige som tyske statsborgere, derfor var det helt bevist fra nazisternes side at skelne klart og tydeligt mellem en statsborger (jøde) og en rigsborger ( arisk tysker). Dette defineredes i Loven til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære af den 15. september Loven forbød blanding af tysk og jødisk blod (Nürnberg-lovene) og dermed var det et såkaldt biopolitisk projekt fra nazisternes side, der netop anså biologien som det afgørende for Det Tredje Riges eksistens. Dette var i en direkte relation til det nazistiske slagord Blut und Boden ( Blod og jord ). Det gjaldt der om at skabe en overensstemmelse mellem det tyske blod og tyskernes territorium og altså give tyskerne de jordbesiddelser de var forbundet med og berettiget til via deres blod. Dette nationalromantiske indslag i den nazistiske ideologi gav ideen til det føromtalte begreb Lebensraum i Hitlers tale fra den 30. januar 1939 (se side 6). Med hensyn til den mislykkede Eviankonference må man også nævne, at næsten intet land i verden, og især de store magter USA, Frankrig og Storbritannien, ønskede at modtage jødiske flygtninge, især fordi de i så fald ville komme som forarmede personer, i forvejen plyndret af det nazistiske styre. Denne modvilje til at modtage jøderne brugte Hitler, som bekendt, i sin tale til at afsløre europæiske landes hykleri og ligeledes påstod han, at nazisterne havde ret til at smide jøderne ud af Tyskland, da andre lande heller ikke ønskede dem som borgere (Speech of Jan. 30, ).

13 13 Mommsens opfattelse er, at Hitlers fokus i hans tale på, at jøderne skulle emigrere ud af landet, indikerer, at han ikke havde planer eller andre løsninger på det jødiske spørgsmål i begyndelsen af Den tyske historiker påpeger samtidigt, at Hitler altid brugte metaforer og symbolske udtryk i hans propaganda vedrørende det jødiske spørgsmål og aldrig henviste til udryddelsen af jøder (Mommsen 155). Til gengæld mener Mommsen, at den kumulative radikalisering (Mommsen 158), de små skridts politik, gjorde det muligt, at den nazistiske elites politik med tiden førte til Endlösung udryddelsen af jøder i Europa. Med andre ord, mener han, at den praktiske gennemførelse af jødernes udryddelse i Europa var mere et resultat af det forløb, der var sket i Tyskland gennem årene end, at der lå en ideologisk (nationalsocialistisk) betonet plan bag den. Den tysk-jødiske jurist Ernst Fraenkel skrev bogen Der Doppelstaat, hvori han påstod, at Det Tredje Rige var en slags symbiose mellem NSDAP og kapitalisterne (Burleigh og Wippermann 10). På trods af den stærke nazistiske stat, insisterede kapitalisterne på opretholdelsen af visse juridiske normer, der fortsat kunne sikre det kapitalistiske system og økonomi i det daværende Tyskland. Fraenkel kaldte dette system for Normenstaat, i hvilket de traditionelle juridiske, samfundsmæssige og økonomiske institutioner kunne fungere nogenlunde på normalvis. Fraenkel taler også om Maβnahmenstaat, der indeholdt alle de nye institutioner og agenturer oprettet af NSDAP da det kom til magten, bl.a. Schutzstaffel (SS), der i 1933 fusionerede med det tyske politi. Disse systemer kom ofte på tværs af hinandens interesser, men man skal stadig huske på, at der var tale om to systemer, der begge var nazistiske i sin natur. Forskellen lå i, at det første var bundet af retsstatens principper, mens det andet kun var bundet af nazisternes holdninger og nationalsocialistisk ideologi. Burleigh og Wippermann deler Fraenkels holdning, at Det Tredje Riges politik var fra starten præget af kompetencekonflikter mellem forskellige institutioner og individer (16) i dette tyske dobbelte system. Denne påstand har fået flere historikere, nogle allerede nævnt, til at konkludere, at Hitler umuligt alene kunne fastsætte nazisternes politik og planlægge jødernes

14 14 udryddelse. Hans Mommsen har på den samme baggrund ligefrem kaldt Hitler for en svag diktator (Burleigh og Wippermann 16). På den anden side, mente den britiske historiker Ian Kershaw, at Hitler netop var en stærk leder, der på grund af sin overvældende karisma ikke behøvede at involvere sig i mange af sagerne, og at han derfor kunne forvente, at hans underordnede ville arbejde towards the Führer (Stone 36), altså beslutte og handle i henhold til Hitlers ikke nødvendigvis udtalte og formulerede ønsker og idéer. 3.3 VAR HOLOCAUST PLANLAGT I 1939? Når man tager så alle disse påstande og oplysninger i betragtning, samt analyserer Hitlers tale den 30. januar 1939, er det på sin plads at spørge: Var beslutningen om total fysisk udryddelse af Europas jøder truffet på dette tidspunkt? Den israelske historiker Yehuda Bauer mener, at The Germans did not know until sometime 1941, what they would do with the Jews: the decision to murder them was not taken until then (McKale 6). Intentionalisten Richard Breitman påpeger, at den nazistiske elite havde ideer om at dræbe jøder langt før krigen og især i årene 1939 og 1940, og kalder SS-lederen Himmler for folkedrabets arkitekt (McKale 8). På den anden side er Donald McKale overbevist om, at Hitler gav ordre til at udføre planen om Endlösung til Himmler og Heydrich i begyndelsen af juli 1941 (McKale 222). Ifølge Browning agerede Hitler i frustrationen over de tidligere mislykkede forsøg på at ende det jødiske spørgsmål, og at han tog beslutning om Endlösung i løbet juli 1941 (McKale 9). Det samme mente historikere Herbert, Gerlach og Burrin, der alle var positioneret midt imellem intentionalister og funktionalister i spørgsmålet om Holocaustoprindelsen. Min egen opfattelse er, at planen om fysisk udryddelse af Europas jøder først bliver udarbejdet i 1941, efter begyndelsen af Operationen Barbarossa (Stone 98), angrebet på Sovjetunionen. Tyskerne erobrede hurtigt store områder i østen og havde hurtigt millioner af jøder (og andre uønskede

15 15 folkeslag) under sin direkte kontrol. I kraft af, at den tyske antijødiske retorik og politik var langsomt radikaliseret igennem 1930 erne, som påpeget af bl.a. Mommsen og Browning, blev ideen om Endlösung materialiseret i løbet af det skæbnesvangre år Ligeledes er jeg enig med bl.a. Bauer, Kershaw og Mommsen i, at Holocaust var et resultat af et umådelig stort pres både oppe- og nedefra, samt at den endelige plan om udryddelsen af Europas jøder var et udfald af den mangeårige og ekstremme ophobning af had mod det jødiske folkeslag, som Mommsen rigtigt betegner som kumulativ radikalisering. Ikke desto mindre påpeger han ligeledes, at Hitler var den uundværlige faktor, der gjorde visionen om jødernes udryddelse mulig (Mommsen 158), og i hele hans politiske karriere har man set tydelige beviser for hans unægtelige antisemitisme, der går helt tilbage til hans ungdom og i hvert fald til årene under og efter Første verdenskrig. Hadet blev udbygget under Weimarrepublikken, som Hitler ikke kunne udstå, da han mente, at regimet var et produkt af jødisk-marxistiske komplot mod det tyske folk (McKale 20). Den schweiziske historiker Philippe Burrin pegede netop på denne periode af politiske uroligheder og økonomiske krise, som en ideel grobund for spredning af antisemitiske holdninger og positioner (Burrin 14) i Tyskland og Europa. Den franskjødiske historiker Léon Poliakov konkluderede, at nazisternes jødepolitik fulgte den logiske vej, der endte i masseudryddelse af europæiske jøder (Stone 174). Hitler var en dygtig taler, der forstod, at tale til folkets følelser, men han var også dygtig til at fornemme tendenser og strømninger i det nazistiske parti (NSDAP) og hvilke beslutninger, der skulle foretages. Han forstod at udnytte en stor del af befolknings behov for succeshistorier efter nederlaget i Første verdenskrig samt de svære og økonomisk ødelæggende år i 1920 erne og starten af 1930 erne. Den tyske sociolog Max Weber nævner i sin bureaukratiteori det karismatiske lederskab/autoritet (Weber 22). Denne rolle udfyldte Hitler på fremragende vis, da han skabte et så upersonligt system i det nazistiske Tyskland, der var afhængig af en karismatisk, næsten mytisk personlighed, hvis image udadtil i høj grad blev skabt og dannet af den velsmurte nazistiske propagandamaskine, som Hitler (og hans propagandaminister Göbbels) vidste, hvordan den optimalt skulle ud-

16 16 nyttes, både i forhold til den tyske befolkning, men sandelig også i forhold til indoktrinering af medlemmerne og sympatisører af det nationalsocialistiske parti gennem mere end et årti. 4. KONKLUSION Denne opgave startede med en redegørelse af Hitlers tale, som han holdte den 30. januar 1939 i det tyske Reichstag. Dernæst har jeg påpeget nogle af de holdninger, der enten var eller er fremtrædende, indenfor Holocausts historiografi de seneste fire-fem årtier, bl.a. den intentionalistiskfunktionalistisk strid, samt den moderate funktionalisme, der er den dominerende position i forhold til spørgsmålet om Holocausts planlægning og oprindelse. Mens jødernes vej til de utallige koncentrationslejre var broget, hersker der ingen tvivl, at Hitler og eliten omkring ham ønskede at løse det jødiske spørgsmål på en eller anden måde. Men samtidigt ser det ud til, ud fra Hitlers tale i Reichstag den 30. januar 1939, at nazisterne på daværende tidspunkt var mere optaget af at komme af med den jødiske befolkning gennem emigrationen end at løse deres tilstedeværelse med mere voldelige midler, end ikke ligefrem at udrydde jøderne allerede i Hitlers tone, ord- og emnevalg i hans tale vidner også om, at han havde en vis respekt for de store vestlige magter (dog var han yderst kritisk overfor pressen i Vesten, der ifølge Hitler, var styret af jødiske kapitalister, der ønskede at kaste hele verden i en ny verdenskrig), samt, at han ikke ønskede at komme i direkte konflikt med dem, i hvert fald ikke på baggrund af den nazistiske behandling af jøderne. At udryddelsen alligevel fandt sted, skyldes i høj grad Tysklands angreb på Sovjetunionen i 1941, der resulterede i, at millioner af jøder befandt sig under det nazistiske regimes kontrol, især i Polen og de sovjetiske områder i Hviderusland, de baltiske lande og Ukraine. Den jødiske tilstedeværelse i disse territorier var på direkte kollisionskurs med nazisternes plan om Lebensraum, der i høj grad omfattede store dele af de ovennævnte områder.

17 17 Denne nazistiske plan havde altså hverken inkluderet jøder, romaer eller de slaviske folkeslag. Derfra kulminerede den politiske situation i Europa på den mest dramatiske vis. Det antisemitiske klima, der blev skabt af Hitler og som herskede gennem en længere periode i det nazistiske Tyskland, fik endelig frit spil, hvorefter det største og mest makabre udryddelsesprojekt af et folk i Europa kunne begynde.

18 18 LITTERATURLISTE Adolf Hitler Rede am 30. Januar 1939 in Berlin. u.d. Web. 3. januar <http://www.worldfuturefund.org/wffmaster/reading/hitler%20speeches/hitler%2 0rede% htm>. Burleigh, Michael og Wolfgang Wippermann. The racial state: Germany, Cambridge: Cambridge University Press, Print. Burrin, Philippe. Nazi Anti-Semitism. New York: The New Press, Print. McKale, Donald M. Hitler's Shadow War. The Holocaust and World War II. Lanham: Taylor Trade Publishing, Print. Mommsen, Hans.»Hitler's Reichstag Speech Of 30 January 1939.«History & Memory (1997): Print. Nürnberg-lovene. u.d. Print. 5. januar <http://www.folkedrab.dk/sw66361.asp?usepf=true>. Speech of Jan. 30, august Web. 2. januar <https://archive.org/details/speechofjan >. Stone, Dan, red. Historiography of the Holocaust. London: Palgrave Macmillan, Print. Weber, Max. On Charisma and Institution Building. Chicago: The University of Chicago Press, Print.

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne Børn og krig TRIN 1 Opgave: Børnekonventionen For at beskytte børn, når der er krig i et land, har FN lavet noget, der hedder en børnekonvention. I Børnekonventionen står der blandt andet: Børn har ret

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint. Ofre/gerningsmænd Problemstilling: - Hvem var ofre og gerningsmænd under holocaust, hvordan endte de i denne situation, og hvad har det haft af konsekvenser for dem? Disposition: - Indledning - hvorfor

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Projekt 10.11. Det udelukkede tredjes princip

Projekt 10.11. Det udelukkede tredjes princip Projekt 10.11. Det udelukkede tredjes prinip Indhold Indirekte beviser... Eksempel 1. Bevis for, at ikke kan skrives som en brøk, dvs. er inkommensurabel med tallet 1... Eksempel. Påstand: I en retvinklet

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten Drengen Friedrich af Hans Peter Richter Høst & Søn Forlag, 8. oplag, 1980. Originaludgivet 1963 Overordnede spørgsmål 1) Lav en liste over personerne i bogen. Giv en karakteristik af de vigtigste personer.

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/ Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift

Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Senator Bob Graham: Jeg vil gerne takke Walter og Steve kongresmedlemmerne Jones og Lynch for deres

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

3.1. Opgavesæt A. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

3.1. Opgavesæt A. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 3.1 Opgavesæt A FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere