Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift"

Transkript

1 Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge, stabile træer og ældre, mindre stabile træer. Den har derfor en mere konstant og gennemsnitlig stabilitet sammenlignet med traditionel drift. Dette forudsætter dog en omhyggelig pleje med hugst i både yngre og ældre grupper. Denne pleje er imidlertid sparet væk i de fleste danske skove. De danske skove bliver derfor ikke mere stabile mod storm og tørke med indførelsen af naturnær drift. Et af argumenterne for at indføre naturnær skovdrift med uensaldrende bevoksninger er, at skoven bliver mere stabil og modstandsdygtig overfor klimaændringer. Er det korrekt...sådan som dansk skovbrug arbejder her i 2008? Svaret er et overvejende nej. Desværre har jeg selv bidraget til forvirringen (Nielsen 1990 og Nielsen & Larsen 2001). Jeg forudsatte uden udtrykkeligt at gøre opmærksom på det at man plejede skoven intensivt og fagligt forsvarligt. Desværre er dette en forudsætning, som ikke længere er opfyldt ret mange steder i dansk skovbrug. Ensaldrende bevoksning år omdrift I II III Figur 1. Stabilitetsudviklingen ved to forskellige driftsformer: Der vises 3 omdrifter af traditionelle ensaldrende bevoksninger (ubrudt linje) sammen med en mere jævn stabilitetskurve fra uensaldrende blandingsbevoksninger med løbende intern foryngelse (stiplet linje). Artiklen diskuterer om stabilitetsniveauet for de uensaldrende skovudviklingstyper nu faktisk er så højt, som figuren og teorien antager.?? Gruppevis uensaldrende blanding ( Dauerwald ) Samlet bevoksnings-stabilitet Teorien bag Hvad var nu teorien bag højere stabilitet i uensaldrende blandingsbevoksninger? Og hvorfor passer teorien ikke i praksis med den aktuelt ekstensive skovpleje? Vi ved at traditionelle ensaldrende bevoksninger er meget stabile som unge, men de bliver mere og mere ustabile og usunde med stigende alder. Det skyldes de løbende hugster som åbner bevoksningen op (Nielsen 2006a). Derfor falder stabilitetskurven med stigende alder (fuldt optrukne streger på figur 1). Derimod består veletablerede uensaldrende blandingsbevoksninger jo netop af en blanding af unge stabile træer og ældre mindre stabile træer. Det betyder at gruppevis uensaldrende blandingsskov sammenlagt opnår en mere konstant stabilitet på et mellem-højt stabilitets-niveau (stiplet linje på figur 1). En sådan blandingsskov skal løbende forynge sig i grupper. Dette er da også forudsat i de fleste skovudviklingstyper. Og sådan er praksis Så vidt teorien. Og denne teori passer også i praksis, hvis blot den uensaldrende skov dyrkes intensivt. Hvis man således gennemfører a) løbende, hyppige og forsigtige hugster i de ældre grupper, i overetager og blandt overstandere, b) husker at udrense og afstandsregulere i de yngre og mellemaldrende grupper, således 488 SKOVEN

2 c) at disse yngre stabiliserende (resiliente) bevoksningselementer ikke bliver for stærkt skyggeopdraget og opknebne,...ja så holder teorien også i praksis. Selv på de tyske naturnære distrikter, hvor skovfoged-tætheden ( hektar per skovfoged) stadig er forholdsvis høj, er det tvivlsomt om plejen er rigtig stabilitetsorienteret. Matthes (1997) skriver således om bøgeforyngelser under skærm på statsskovdistrikter i Bayern, at 3 ud af 4 undersøgte bøgeforyngelser var ustabile... måske er de bayerske statsskovfogeder også flyttet fra skoven ind til skrivebordet (eller ind i en smart Geländewagen )? Men frem for alt: Med den aktuelle danske skovpleje holder teorien ikke i praksis. Ved en konvertering fra gran til løvtræ opnås en væsentlig stabilisering som følge af træartsskiftet. Men det er langt mere tvivlsomt om der opnås en yderligere stabilisering ved konvertering fra ensaldrende monokultur til en Dauerwald struktur (dvs. en skovdrift hvor arealet hele tiden er bevokset, red.). Uden pleje opnås måske tværtimod en ringere stabilitet. (Dette gør en stor forskel i praksis, da et træartsskifte teknisk set er simpelt og hurtigt, mens struktur-omlægning fra ensaldrende til uensaldrende er uendeligt meget mere tidskrævende.) Træerne vil egalisere sig Hvad er det, som går galt med manglende pleje? Sagen er, at yngre træer i uensaldrende blandinger naturligt vil søge at egalisere sig. Træerne vil søge at udligne forskellene i højde, bl.a. ved at de yngre træer rækker op efter lyset for at overleve og få en plads i kronetaget. Dette sker særligt stærkt, når strukturen er to-etageret, eller når tætheden af overstandere er høj. Men det sker også i særlig høj grad i randene i gruppevise foryngelser; jo tættere foryngelsen står på de gamle træer, jo mere stræber de opad. Figur 2 viser en sådan indre rand i overgangen mellem ældre (G1-G4) og yngre (U1-U5) bøgetræer. De ældre randtræer (G1) breder sig ud i lysningen med fin- og grovrødder. De nedre sidegrene skygges ikke væk, men breder sig ud i foryngelseshullet. Således konkurrerer G1-randtræets rødder og nedre grene med Figur 2. Figuren illustrerer mekanismerne i egaliseringen (højdeudjævning) i overgangen mellem ældre og yngre træer i en gruppevis foryngelse af bøg. Se teksten for forklaring til træernes interne tilvækstfordeling. træets øverste grene om træets sukkerstoffer. Derfor nedsættes randtræernes højdevækst (Nielsen 2004a og b). De ældre randtræer får også højere rod/top-forhold, bl.a. som følge af øget vindeksponering. De yngre træer i foryngelseshullet (U1-U5) reagerer direkte modsat. De nedprioriterer tilvæksten i rødderne, stammen og den nedre krone, og de lægger størstedelen af tilvæksten i højdevækst. Det skyldes dels at de yngre træer er meget vind-beskyttede, dels at de er skyggeopdragede. Begge dele fører til et stærkt formindsket rod/top-forhold, et højt højde/diameter-forhold og en meget dårlig enkelttræ-stabilitet (både fysisk og fysiologisk dårlig resistens). Dette er de naturlige mekanismer bag en uensaldrende bevoksnings egalisering. Disse mekanismer formindsker enkelttræ-stabiliteten i de yngre bevoksningsdele, hvis man ikke bevidst modvirker destabiliseringen gennem tynding i foryngelsen og regulering af skyggeopdragelsen. Og dansk skovbrug har desværre ekstensiveret en sådan intensiv pleje helt væk. På grund af manglende pleje i dansk skovbrug vil de yngre træer ikke bidrage til økosystemets resiliens (evne til selv at reparere skader, red.) sådan som teorien bag skovudviklingstyperne antager (Larsen 1997). Ældre grupper skal også hugges En anden vigtig pointe er, at også de mellemaldrende og ældre grupper skal hugges regelmæssigt og forholdsvis hårdt. På den måde vil de gamle træer (G1-G4 i figur 2) i god tid udvikle dybe kroner og en stor enkelttræ-stabilitet. Hvis træerne bliver opknebne i den mellemaldrende fase ligesom i naturskoven taber de reaktionsevne. Når der senere hugges for dem går de i relativ vækstdepression (Løvengreen 1951). Når de mellemaldrende grupper i for høj grad er afhængige af den sociale stabilitet (hidført fra manglende hugst og skygge fra ældre og højere nabogrupper), så sker der også en voldsom de-stabilisering ved afviklning af ældre nabogrupper. En sådan destabilisering medfører ofte rodkageløsning, vækststagnation, toptørhed, rødmarv og måske endda svampeangreb i eksponerede randtræer. Alt i alt...der opnås kun en rimelig økonomi (se artikel V og VI) og stabilitet i uensaldrende blandingsbevoksninger med kvalificeret og intensiv skovdyrkning. Følsom for klima Hermed falder forestillingen om en større modstandsdygtighed overfor klimaændringer også delvist sammen. Resistensen overfor pludselige klimaekstremer som storm og tørke er ikke til stede i et uplejet Dauerwald system, fordi de yngre bevoksningselementer ikke er fysisk og fysiologisk stabile. De yngre træer i figur 2 har både en lav resistens overfor vind og snetryk, samt en dårlig vandbalance, SKOVEN

3 Figur 3. Den nordøstlige del af Brøns skov efter stormen i Denne del af skoven havde en tung over-etage af ædelgran. Denne over-etage var blevet vedmasserig, fordi man valgte at opspare kapitalen til bedre konjunkturer. Dette medførte at mellem- og under-etagerne blev meget skyggepræget med høje H/D-forhold (tynde, slaskede stammer). Ved over-etagens sammenbrud i stormen blev størstedelen af mellem- og under-etagen ødelagt. De overlevende træer fra mellem-etagen er generelt så dårlige, at en produktion ikke kan bygges på dem. Med en roddybde på over 1 meter er Brøns ret repræsentativ for dansk skovbrug. Foto af forfatteren fra år (Brøns Skov ligger i Sønderjylland, tæt ved vestkysten). hvis de pludselig bliver eksponeret for vind og vejr. Stormen i 1999 hærgede i den 3-etagerede og træartsblandede Brøns Skov i Sønderjylland. Det viste at stormfald i en stor og svagt hugget over-etage fører til fuldstændig ødelæggelse af mellem- og under-etage (figur 3). Så længe en passende træartsblanding er tilstede, sikrer dette i princippet en vis fleksibilitet i relation til gradvis og langsigtet klimaændring. Men i praksis er denne fleksibilitet også kun til stede, hvis træartsblandingen er passende og træerne er stabile det vil sige at de består af egnede produktive træarter som også er hugstplejede. Klimafleksibilitet i uensaldrende blandinger kræver altså en intensiv plejeindsats i form af arts- og konkurrence-regulering ikke mindst i de yngre og mellemaldrende grupper/aldersklasser! Jeg finder det således tvivlsomt, at de danske skovudviklingstyper med lokalitetstilpassede træarter skulle have en større resistens og resiliens end en skov med traditionelle ensaldrende bevoksninger af lokalitetstilpassede arter. Sammenligningen er i øvrigt vanskelig og kræver nærmere specifikation af forudsætningerne. Dels afhænger stabiliteten i ensaldrende bevoksninger rigtig meget af hugst-modellen (Nielsen 2006b og c), og stabiliteten i uensaldrende bevoksninger afhænger meget af intensiteten af skovplejen. Faktisk kræver det en sådan plejeintensitet, som dansk skovbrug havde for 50 år siden. Gennem de sidste 15 år har flertallet af beslutningstagere i skovbruget imidlertid valgt at ekstensivere skovdyrkningen ned til næsten ingenting. Så én ting er, hvad teorien siger. Noget andet er, at dansk skovbrugspraksis ikke leverer den skovdyrkning, som er nødvendig for at opfylde teorien. Som skovbruget ser ud i 2008, fås generelt en bedre samt mere rationel og reversibel stabilitet og klimatilpasning med det bevoksnings- og litravise skovbrug. Altså en skov, som består af mindre ensaldrende bevoksninger med passende træartsvariation på skovniveau. Også Bo Larsen ser denne østdanske skovstruktur som tilstrækkelig til imødegåelse af eventuelle fremtidige klimaproblemer (Larsen 2008). Når det drejer sig om nåleskovens stabilitet og modstandsdygtighed, henvises til Nielsen (2004b). Afslutning Ovenstående diskussion beskæftiger sig udelukkende med træbevoksningens stabilitet og med vore muligheder for fleksibel udnyttelse af skoven. Udvider man konceptet til en meget bredere betragtning af det samlede økosystem, så vil et sammenbrudssystem som naturskoven i Suserup (ved Sorø) Som skovbruget ser ud i 2008, fås generelt mere stabilitet og klimatilpasning med det bevoksnings- og litravise skovbrug, som består af mindre ensaldrende bevoksninger og med passende træartsvariation på skovniveau. 490 SKOVEN

4 derimod kunne betegnes som forholdsvis økologisk stabilt. Det er altså helt afgørende at skelne mellem det samlede økosystem og træbestandens stabilitet og fleksibilitet. Et relevant citat som udgangsbøn: Denne binding mellem [skov]dyrkning og eksploitering er karakteristisk for et højt udviklet skovbrug (prof. H.A. Henriksen 1988). Store dele af dansk skovbrug herunder Skov og Naturstyrelsen har ekstensiveret mod et lavt udviklet, eksploiterende skovbrug uden forsvarlig dyrkning og pleje. Netop en sådan adfærd, som vi kritiserer ulandene for! Den offentlige overvågning af bæredygtighedsindikatorer og kortlægning af levesteder m.v. er intet værd, når disse værktøjer ikke bliver brugt af professionelle skovdyrkere i det daglige arbejde i skovene! Vi bevæger os fra et højt mod et lavt udviklet skovbrug. Så i øjeblikket kniber det gevaldigt med bæredygtigheden i dansk skovbrug. Kilder: Henriksen, H.A. (1988): Skoven og dens dyrkning. Dansk Skovforening. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. Larsen, J.B. (1997): Skovbruget ved en skillevej teknologisk rationalisering eller biologisk optimering. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 82, s Larsen, J.B. (2008): Skovbruget og klimaændringerne. Skoven. Hefte 6-7, side Løvengreen, J.A. (1951): Udhugning i bøg siden Det forstlige forsøgsvæsen i Danmark, 1951, bd. XX, p Matthes, U. (1997): Waldökologische Analyse und Bewertung von Umbaumassnahmen im Bayerischen Staatswald als Beitrag für eine naturnahe Forstwirtschaft. Dissertation. Forstwissenschaftlicher Fakultät, Ludwig-Maximilians-Universität München. Morsing, M. (2001): Simulating selection system management of European Beech (Fagus sylvatica L.). Ph.D. thesis, KVL. Nielsen, C.C.N. (1990): Bevoksningsstruktur og stormstabilitet. Fire skovdyrkningsmæssige beslutningsparametre med henblik på opbygningen af stabile skovsystemer, Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 75, S Nielsen, C.C.N. & Larsen, J.B. (2001): Stormstabilitet og med fokus på bevoksninger med en høj nåletræsandel. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 86, p Nielsen, C.C.N. & Knudsen, M.A. (2004a): Stormstabilitet og sundhed i en rødgranskærm. 7 års resultater efter skærmstillingen. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 89, p Nielsen, C.C.N (2004b) Tugthus-dyrkningen eller Den oversete vækstfaktor: Vinden. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 89, p Nielsen, C.C.N. (2006a): Hugst og stormfald: Den destabiliserende effekt af hugstindgreb. Videnblad no Skov og Landskab, Københavns Universitet. Nielsen, C.C.N. (2006b): Hugst og stormfald: De traditionelle hugststyrker samt aldersgradueret hugst. Videnblad no Skov og Landskab, Københavns Universitet. Nielsen, C.C.N. (2006c): Hugst og stormfald: Andre stabile hugstmodeller i gran. Videnblad no Skov og Landskab, Københavns Universitet. AHWI GRENKNUSERE og RODFRÆSERE Effektive også i juletræskulturer Grenknuser type FM Rodfræser type RFL Knusning af skrottræer i spor Knusning af enkelte rækker Knusning af stubbe i kørespor Knusning af hele stykker Begge maskiner fås i forskellige arbejds bredder og størrelser, og til traktorer med en ydelse fra ca. 100 HK op til 400 HK. Effektiv ved omlægning til ny kultur eller tilbage til landbrugsjord Sønderdeler stubbe op til 30 cm i én arbejdsgang Arbejdsdybde op til 30 cm i én arbejdsgang For nærmere oplysninger kontakt: Wirtgen A/S Taulov Kirkevej Fredericia Tlf Fax SKOVEN

5 Antal træer / hektar (N) Max. stamtal ved Urørt naturskov Figur A Aldersklasse Træmålingsmæssig tilgangsvinkel til stabilitet i dogmatisk naturnære strukturer Antal træer / hektar (N) Økonomisk veldrevet Max. stamtal ved Figur B Aldersklasse I en bøgedomineret naturskov med uensaldrende grupper vil de forskellige aldersklasser groft set udfylde lige store arealer, hvis skoven er i balance. Figur A Hvis bøgetræerne bliver 250 år gamle, vil aldersklassen 0-25 år fylde 10 procent af arealet, aldersklassen år fylde andre 10 procent osv. Antallet af træer er selvfølgelig størst i de yngre og lavest i de ældre aldersklasser se den blå farve i figur A (Figuren er afledt af selvtyndingsfunktionen for 9 utyndede prøveflader i bøg (Pretzsch 2005)). I dansk naturnær skovdyrkning vil man imidlertid generelt fælde bøgetræerne ved maksimalt 125 år for at undgå råd og misfarvning i stammen. Der bliver med andre ord dobbelt så meget plads til aldersklasserne under 125 år, og grupperne med disse aldersklasser kan derfor optage det dobbelte areal. De røde søjler i figur A viser således den maksimale bevoksningstæthed i de forskellige aldersklasser ved i uensaldrende bøg, når bevoksningen er i ligevægt. Denne stamtalsfordeling afspejler altså den situation, hvor de naturnære grupper tilnærmer sig hugstforsøgenes utyndede A- parceller, og hvor der finder en løbende selvtynding sted. Den røde kurve er med andre ord udtryk for den bevoksningstæthed, hvor træerne har opknebne kroner, lav enkelttræ-stabilitet og høj dødelighed. De udkonkurrerede træer vælter omkuld enten direkte i stormvejr eller efter en periode som stående, tørre og døde stammer. Den røde kurve er således udtryk for en for træernes vedkommende fysisk og fysiologisk ustabil situation, hvor træerne dårligt tåler hugstindgreb. Strukturen i en naturnært dyrket bevoksning vil udvikle sig hen imod den røde kurve, hvis hugstplejen forsømmes i længere tid. Figur B Men i en veldrevet naturnær skov sker der af mange grunde en løbende forstlig tyndingspleje: artsregulering, hugst for hovedtræer, samt fjernelse af dårlige individer. En sådan plejetilstand ville tilnærme sig de grønne søjler (den sorte kurve) i figur B. Hvis hugstplejen nu pludselig falder bort, vil træerne vokse sig større og større uden at de får mere plads, og grupperne vil gradvist nærme sig tilstanden i den urørte naturskov og A-graderne. Hvis dette sker, vil de ældre grupper med en alder over 75 år (nedre højre pil i figur B) måske kunne undgå selvtynding, men de vil have formindsket diameter og en lav enkelttræ-stabilitet ved høsttidspunktet. Disse ældre trægrupper kan altså stå i en periode på op til 50 år inden de selvtyndes i en meget ustabil tilstand. De yngre grupper (0-50 år) vil derimod i løbet af år vokse ind i en situation, hvor de rammer den røde selvtyndingslinie (de to øverste pile i figur B). De kendetegnes så ved stor ustabilitet og følsomhed overfor senere hugster. Konklusion Det ses heraf, at dogmatisk naturnære uensaldrende bevoksninger taber i resistens og resiliens, hvis de ikke plejes løbende. Forudsætningen for den høje resiliens i systemet er bl.a. at de yngre grupper er tilstrækkeligt fysisk og fysiologisk stabile, hvis de ældre træer skulle vælte. Hvis sådanne yngre grupper er sammenhængende kan de være fysisk stabile i kernen af gruppen (som en utyndet bevoksning). Men de vil være fysiologisk ustabile, følsomme over for tyndinger og være følsomme over for opløsning fra kanterne. I virkelighedens naturnære skov vil der imidlertid være afvigelser fra den ideelle stamtalsfordeling. Der er yderligere usikkerheder knyttet til graden af vertikal integration, overlap mellem grupper af forskellige aldre samt kompatibilitet med andre arter i en naturnær blandskov (Morsing 2001). Ovenstående teoriudvikling skal således ses som et første forsøg på en konceptuelt anderledes forståelse af den uensaldrende naturnære skovs dynamik og behov for pleje. 492 SKOVEN

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Skov og biodiversitet

Skov og biodiversitet Skovbrugsserien nr. 30 2001 Skov og biodiversitet - bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram 2001 J. Bo Larsen, Jens Emborg, Flemming Rune og Palle Madsen Miljøministeriet

Læs mere

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 S K O V U D V I K L I N G S T Y P E K A T A L O G Katalog over skovudviklingstyper i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 2005 Katalog over skovudviklingstyper i Danmark Udgivet af Miljøministeriet,

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Årsprøve i matematik 1y juni 2007

Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Opgave 1 Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Figuren viser to ensvinklede trekanter PQR og P 1 Q 1 R 1 a) Bestem længden af siden P 1 Q 1 Skalafaktoren beregnes : k = 30/24 P 1 Q 1 = 20 30/24 P 1 Q 1 = 25

Læs mere

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove 3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg e-mail: anne.kirstine.krog@skat.dk

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Langå Søgård Ejer: Flemming Højfeldt www.langaasoegaard.dk Offentlighed: privat skov Formål: at udvikle en ejendom med så store naturog

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Fem grunde mere til at købe Kährs

Fem grunde mere til at købe Kährs Fem grunde mere til at købe Kährs Der er mange gode grunde til at vælge et gulv fra Kährs. Naturlig skønhed og teknisk overlegenhed, for eksempel. Her er et par stykker mere. 1 2 3 4 5 Længste erfaring

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche PEFC seminar viste vejen frem Af Tanja Olsen, PEFC Danmark og Jakob Rygg Klaumann, Dansk Træforening Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche om produktion og handel med træprodukter

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven. Nr. 24 Februar 2014

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven. Nr. 24 Februar 2014 Skovdyrkeren Nr. 24 Februar 2014 ØSTJYLLAND Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven Stormfald Status for SØJ efter to storme i 2013 Østjylland blev ramt Begge efterårsstorme som ramte

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 6.1.Benyttelsesplanen Benyttelsesplanen består af en foryngelsesplan

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften

Læs mere

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123 Vejledende løsning hfmac123 Side 1 Opgave 1 På en bankkonto indsættes 30.000 kr. til en rentesats på 2,125 % i 7 år. Beregning af indestående Jeg benytter formlen for kapitalfremskrivning: K n=k 0 (1+r

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet

Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet August 2008 Verrier palmette med 6 arme Beskrivelse. U indeni U i 3 etager og med 6 lodrette arme. Historie/ Oprindelse. En af de

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Naturstyrelsen Christian Bertelsen. Mailet dd. Ansøgning ophævelse af skovbyggelinje på ejendom i byzone

Naturstyrelsen Christian Bertelsen. Mailet dd. Ansøgning ophævelse af skovbyggelinje på ejendom i byzone Naturstyrelsen Christian Bertelsen Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 08.06.2015 Sagsnr. 15/10841

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Strategi for bæredygtig skovdrift

Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1994 Redaktion: Fotos: Lay-out: Sats: Tryk: Skov- og Naturstyrelsen, Skovpolitisk kontor Bert

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark a/s. Februar 2013 4000 1.000 m 3 3000 2000 1000 0 Danmarks forbrug af flis Realiseret forsyning

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1 4.1 Arealfordeling...2 4.2 Hugst og forråd...2 4.3 Naturområdernes udvikling...3 4.4 Publikumsfaciliteter...4 4.5 Landskabet plan og konsekvens...fejl! Bogmærke

Læs mere