Lingvistiske specifikationer for DanNet Version 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lingvistiske specifikationer for DanNet Version 2"

Transkript

1 DanNet 1. juli 2011 Lingvistiske specifikationer for DanNet Version 2 Bolette S. Pedersen & Anna Braasch, Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet, Sanni Nimb, Jørg Asmussen, Nicolai Sørensen, Henrik Lorentzen & Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprogog Litteraturselskab * * * 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kort om de redaktionelle principper... 5 Ordudvælgelse... 5 Organisering af det leksikalske net... 5 Polysemi og betydningsdistinktioner... 7 Synonymi Relationer og træk Domæne Ontologisk type Eksempler Eksempler på konkrete genstande (1 st Order Entities) Ontologisk type: NATURAL + SUBSTANCE Ontologisk type: PLANT + OBJECT Ontologisk type: PLANT + OBJECT+PART+COMESTIBLE Ontologisk type: HUMAN + OBJECT Ontologisk type: HUMAN + OBJECT + OCCUPATION Ontologisk type: HUMAN + OBJECT + GROUP Ontologisk type: ANIMAL + OBJECT Ontologisk type: ARTIFACT + OBJECT Ontologisk type: VEHICLE +ARTIFACT+OBJECT Ontoloigsk type: COMESTIBLE + ARTIFACT + OBJECT Ontologisk type: FURNITURE + ARTIFACT + OBJECT Ontologisk type: INSTRUMENT + ARTIFACT + OBJECT Eksempler på handlinger (2 nd Order Entities) Ontologisk type: BOUNDEDEVENT+AGENTIVE+CONDITION+PHYSICAL Ontologisk type: BOUNDEDEVENT+AGENTIVE+MENTAL+PURPOSE Eksempler på egenskaber (2 nd Order Entities) Ontologisk type: PROPERTY+CONDITION+PHYSICAL Eksempler på abstrakte enheder (3rd Order Entities) Ontologisk type: 3RDORDERENTITY+MENTAL+PURPOSE+MANNER Validering Referencer

3 1. Indledning Disse specifikationer er udarbejdet som dokumentation til det leksikalsk-semantiske ordnet, DanNet Version 2, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Specifikationerne udgør en kortfattet præsentation af hvilke oplysningstyper der findes i DanNet, og hvordan de skal fortolkes rent lingvistisk. For en mere uddybende redegørelse for de metodiske og lingvistiske valg vi har truffet i projektet samt for de kilder der har fungeret som udgangspunkt for projektet, henviser vi til Pedersen et al. 2009, EuroWordNet (Vossen (ed.) 1999), Princeton WordNet (Fellbaum (ed.) 1998) og The Generative Lexicon (Pustejovsky 1995). Se i øvrigt vores publikationsliste på wordnet.dk. DanNet indeholder nu såkaldte synsets eller synonymsæt. Et synset svarer til det sæt af ord i et givent sprog der refererer til det samme begreb. Man kan altså mere eller mindre sidestille et synset med et begreb. Synsettene udgør de centrale byggestene eller knuder i ordnettet, og synsettene relateres til hinanden ved hjælp af semantiske relationer. Herudover kommer semantiske karakteristika eller træk som nærmere specificerer enten et synset eller en relation. Alle synsets er forsynet med en ontologisk type og det nærmeste danske overbegreb. Versionen er mest udbygget i relation til konkrete substantiver, her har hvert substantiv i gennemsnit fire semantiske relationer knyttet til sig. Ca danske synsets er forbundet med Princeton WordNets tilsvarende engelske synsets (via relationen eq_has_synonym). Målet er nå op på 5000 synsets svarende til de såkalde core synsets i Princeton WordNet. Ca. 30 % af materialet er blevet produceret semiautomatisk uden yderligere berigelse; dette gælder især de semantiske områder handlinger, hændelser, egenskaber og abstrakte entiteter. Konkrete genstande har generelt fået mest opmærksomhed og er således beriget med flere relationer end de øvrige begreber. Ca. 2% af materialet er blevet valideret af andre end DanNet-redaktørerne, jf. afsnit 6. Figur 1 viser et lille udsnit af ordnettet inden for området musikinstrumenter, idet firkanterne illustrerer de enkelte synsets og stregerne de forskellige relationer. Pilene illustrerer den såkaldte is_a relation, altså nærmeste danske overbegreb. Relationerne nedarves således at trompet arver alle de relationer som dets overbegreber har, dvs. made_by fremstille, used_for frembringe musik og blæse, has_mero_part mundstykke, rør og tragt og ventil, samt has_mero_made_of metal. 3

4 Figur 1: Grafisk fremstilling af trompet og hvilke egenskaber der arves fra dets overbegreber. Figur 2 og 3 angiver to andre grafisk repræsentationer af musikinstrument fra hjemmesiden andreord.dk hvorfra der kan browses i DanNet online og med danske relationsbetegnelser (for grundigere gennemgang af denne browser se Johannsen & Pedersen 2010). I figur 2 ses samtlige relationer der angives eller nedarves for musikinstriument, mens figur 3 viser de største grupper af underbegreber til dette begreb. Figure 2: Musikinstrument vist med samtlige relationer 4

5 Figur 3: Musikinstrument vist med fokus på de største grupper af underbegreber 2. Kort om de redaktionelle principper Ordudvælgelse DanNets ordforråd udgør en delmængde af DDO, på nuværende tidspunkt ca. halvdelen af denne (vi fraregner her flerordsforbindelser som kun i begrænset omfang indgår i DanNet på nuværende tidspunkt). Der er anvendt to principper for ordudvælgelse fra DDO: Frekvens Særligt fokus på konkrete genstande Dette betyder at højfrekvente ord generelt findes i DanNet hvis de er konkrete genstande, mens der for de andre semantiske områder, fx handlinger og abstrakte entiteter stadig kan mangle højfrekvente ord. Organisering af det leksikalske net Ordnettet er organiseret på basis af nærmeste danske overbegreb; en oplysning som er udtrukket automatisk fra Den Danske Ordbog (DDO), men justeret af DanNet-redaktionen. Udover nærmeste 5

6 danske overbegreb er hvert begreb forsynet med en ontologisk type fra EuroWordNet-ontologien; jf. afsnit 4. De anvendte overbegreber i DDO s betydningsdefinitioner er ikke taget fra et i forvejen etableret ontologisk system, men er valgt af den enkelte redaktør i overensstemmelse med nogle generelle anvisninger i redaktionsreglerne for ordbogen. Det gør fx at én DDO-redaktør har valgt lære for at udtrykke overbegrebet for informatik og bromatologi, mens en anden har valgt fag for at udtrykke overbegrebet for samfundsfag og en tredje overbegrebsudtrykket videnskab for datalogi. I disse tilfælde har det været DanNets opgave at harmonisere nettet, og dette sker ofte ved at samle udtryk som fx fag, lære og videnskab i samme synset i de tilfælde hvor der ikke synes at være konsistente principper for at bibeholde en opdeling. Ligeledes synes det at bero på et tilfældigt valg af synonymer når gadespejl anses for at være en indretning, mens fx støttefod er en anordning. Eller spisekort beskrives som en oversigt, mens menukort anses for at være et kort. I det omfang hvor vi har været opmærksomme på det under DanNet-arbejdet, har vi bestræbt os på en harmonisering. I den klassiske taksonomi er de enkelte søstre i taksonomien som oftest disjunktive; dvs. de udelukker hinanden indbyrdes (fx bluse vs. bukser) og kan ikke indbyrdes stå i et hyponymiforhold til hinanden. Meget ofte angiver en hyponymirelation imidlertid en egenskab eller funktion som går på tværs af den klassiske taksonomi, fx i form af et lemma som angiver en bestemt funktion snarere end en bestemt slags. I de tilfælde angives hyperonymirelationen som has_hyperonym med trækket ortho for ortogonal der er altså tale om en anden dimension i nettet end den klassiske slags -dimension. Det gælder fx for vejtræ som er et hvilket som helst slags træ der står i vejkanten, eller for fødselsdagskage som også kan være forskellige slags kager som spises til en fødselsdag. For sådanne begreber gælder det generelt at søstrene ikke udelukker hinanden; et vejtræ kan fx godt samtidig fungere som klatretræ. I det hele taget skal man være opmærksom på hvor stor en del af almenordforrådet der på denne måde må beskrives som ikke-taksonomisk, og at dette faktum påvirker nettets struktur ganske betragteligt. Ofte har det også langtfra været entydigt hvilket perspektiv der skulle tages i anvendelse når ordnettet skulle opbygges, og ofte kan man overveje at anlægge flere perspektiver samtidig. I DanNet har vi valgt en lægmandstilgang til ordnettets overordnede struktur sådan at forstå at vi i udgangspunktet ikke udvikler en dybere hyponymistruktur end hvad der ligger lige for hos en ikke-fagspecialist. De taksonomiske overbegreber for stol som er beskrevet i DanNet er således siddemøbel, møbel og genstand. Dette betyder ikke at andre perspektiver på møbler ikke optræder i wordnettet. I forsikringsmæssig sammenhæng anvendes fx ofte begreberne bohave og indbo om den samling af ejendele der findes i en bolig; og mere specifikt repræsenterer løsøre alle de flytbare genstande som en bolig rummer. Disse begreber forefindes også i basen, men de indgår ikke nødvendigvis i den taksonomiske struktur udover at de tilknyttes et overbegreb; i dette tilfælde samling i betydningen en mængde af genstande. Ligeledes vil nettet umiddelbart forekomme temmelig heterogent idet der fx under gentand findes overordnede kategorier som møbel, bygningsværk og transportmiddel, men også helt specifikke begreber som fx gulvtæppe og dyne som ikke umiddelbart har noget mere specifikt overbegreb end genstand. Hvis man ønsker at bruge DanNet til at udtrække grupper af semantisk beslægtede begreber med, skal man være opmærksom på at dette kan foregå ad to veje. Man kan forsøge at identificere det eller de danske overbegreber der bedst beskriver den gruppe af begreber som man er interesseret i, 6

7 fx legemsdel eller føde. Da det imidlertid ofte er svært at forudsige hvorvidt alle de begreber man ønsker at fremfinde har det samme overbegreb, sikrer man sig en større gruppe af beslægtede begreber ved at udtrække begreber via ontologien hvor man fx kan søge på de ontologiske typer under COMESTIBLE eller BODY_PART. Således kommer muskler, knogler og organer fx med hvis man søger under BODY_PART; men disse har ikke legemsdel som fælles overbegreb. Polysemi og betydningsdistinktioner Udgangspunktet for de betydningsdistinktioner der etableres i DanNet, er DDO. Dog har vi efter skøn sammenlagt underbetydninger i de tilfælde hvor vi har vurderet at distinktionen er for finkornet i DDO i forhold til hvad vi kan udtrykke i DanNet i form af relationer og træk. Det gælder især for verbernes underbetydninger. Det er generelt tilstræbt at der gives forskellige nærmeste overbegreb for polyseme udtryk, eller at underbetydningerne på anden måde differentieres formelt ud fra relationer eller træk. Som eksempel kan tages de to nært beslægtede DDO-betydninger af frokost: Bet. 1: det kolde måltid der indtages midt på dagen Bet. 2: måltid der serveres (for gæster) midt på dagen Begge har genus proximum måltid i DDO s definitioner, men bet. 1 angives i DanNet med overbegrebet måltid og den anden med overbegrebet sammenkomst. I sådanne tilfælde justeres i definitionen til bet. 2: sammenkomst midt på dagen hvor der serveres varm eller kold mad. En formel differentiering imellem polyseme ord er dog ikke altid mulig. I databasen holdes der styr på de forskellige betydninger ved hjælp af homografnumre, hovedbetydningsnumre og underbetydningsnumre som stammer fra den trykte version af DDO. Der er altid et hovedbetydningsnummer, og det efterfølger lemmaet med en underscore: bil_1 refererer dermed til den første (og tilfældigvis eneste) hovedbetydning af lemmaet bil. Hvis hovedbetydningsnummeret er _0 betyder det at ordet endnu ikke er inkluderet i DDO. Hvis der er tale om en underbetydning, vil der være både et hovedbetydningsnummer og et underbetydningsnummer, fx refererer karet_1_2 til den anden underbetydning til den første hovedbetydning til lemmaet karet. Vi kan dermed aflæse af karet_1_2 at der er mindst to andre betydninger til karet: En hovedbetydning (navngivet karet_1 og en underbetydning, navngivet karet_1_1), selvom der ikke er nogen garanti for at begge disse andre er inkluderet i DanNet. Hvis et lemma har en homograf, navngives lemmaet med et efterfølgende komma+homografnummer, fx slæde,1_3, dvs. den tredje hovedbetydning af den første homograf til slæde. Systematisk polysemi gælder det forhold hvor grupper af ord udviser den samme betydningsvariation. Dette gælder fx ved institutioner hvor der ofte i tillæg til institutionsbetydningen forekommer en bygnings- og en menneskebetydning som det ses i eksemplerne Skolen nedbrændte (bygning) vs. Skolen udtalte at de ikke ønskede at deltage (den gruppe mennesker der udgør skolen). Hovedprincippet for disse ordgrupper er at der i sådanne tilfælde etableres et synset for hver betydning, i dette tilfælde altså hhv. en institutions-, en bygnings-, og en menneskebetydning, og at disse forbindes ved hjælp af relationen reg_polysem 7

8 for regular polysem. Dette gælder også i tilfælde hvor disse betydninger ikke er etableret konsistent i DDO. Fx har flere dyr i DDO en ekstra betydning som angiver madvarebetydningen (fx lam), men ikke alle spiselige dyr er angivet med denne, fx mangler madvarebetydningen for kanin. Da systematisk polysemi er temmelig omfattende og i praksis kræver nye korpusundersøgelser idet mange af betydninger mangler i DDO, skal det bemærkes at systematisk polysemi ikke er fuldt gennemført for alle relevante semantiske grupper i DanNet. Synonymi Synonymer angives i princippet i samme synset svarende til ét begreb, fx anses hustru, viv og kone som værende lemmaer for samme begreb. Dette gælder også selv om de evt. angiver forskelligt stilleje. Der forekommer også eksempler hvor to begreber er angivet som nærsynonymer ved hjælp af en relation; dette gælder tilfælde hvor den semantiske afstand trods alt anses for at være for stor til en egentlig sammenlægning i ét synset, fx dørslag og si. Konnotation og køn DanNet indeholder enkelte træk, så som konnotation (negative/positive) og køn (male/female). Disse træk er stort set kun angivet ved personer. Ord som rappenskralde og knag er således kodet med hhv. negativ og positiv konnotation, og rappenskralde er yderligere forsynet med trækket female hvorimod knag er kønsneutralt og derfor er underspecificeret for denne egenskab. For de fleste begreber med konnotation er det også angivet hvilket aspekt konnotationen vedrører, fx udseende, opførsel, intelligens mv., jf. figur 4 nedenfor som viser hvordan negativt ladede benævnelser for hhv. mænd og kvinder fordeler sig på områder. Figur 4: Negativt og positivt ladede benævnelser for hhv. mænd og kvinder fordelt på områder. 3. Relationer og træk Version 2 indeholder de relationer der er angivet i nedenstående figur. Relationer med fed er særlige for DanNet (indgår altså ikke i Princeton WordNet eller EuroWordNet). concerns used_for fodboldmål concerns sport hammer used_for hamre 8

9 used_for_object made_by has_holo_madeof has_holo_member has_holo_location has_holo_part has_hyperonym has_hyperonym ortho has_mero_madeof has_mero_member has_mero_part has_mero_location role_agent role_patient involved_agent involved_instrument near_synonym Reg_polysem xpos_near_synonym eq_has_synonym clipse used_for_object clips bagværk made_by bage mel has_holo_madeof brød partimedlem has_holo_member parti oase has_holo_location ørken øje has_holo_part ansigt birketræ has_hyperonym træ vejtræ has_hyperonym træ brød has_mero_madeof mel parti has_mero_member partimedlem hånd has_mero_part finger ørken has_mero_location oase passager role_agent rejse modtager role_patient modtage violin involved_agent violinist violinist involved_instrument violin si near_synonym dørslag kanin (dyr) reg_polysem kanin (kød) behandle xpos_near_synonym behandling bil eq_has_synonym car (link til Princeton WordNet) Udover relationer er der angivet semantiske træk på hhv. relationer og synset efter følgende skema: Træk på synset BC = id-nummer for et synset (Synsettet udgør et base concept i Princeton WordNet) Træk på relation Disjunct = id-nummer for et synset (Relationen er disjunkt med en anden relation, fx skål has_mero_made_of glas ELLER 9

10 Connotation = positive; negative (Synsettet har positiv eller negativ konnotation fx fjols connotation = negative) Sex = male; female (Synsettet refererer til en mand eller en kvinde) Domain= (se domæneoplysninger nedenfor i afsnit 4) porcelæn ELLER plastic) NEG (Relationen skal fortolkes negativt, fx. ungkarl role_agent gifte_sig) Ortho (relationen er ortogonal, dvs. ikke-taksonomisk; gælder kun has_hyperonym, fx vejtræ is_a træ, ortho) Restrict (Relationen er specificeret i forhold til en nedarvet relation, fx ved maleri: involved_agent maler; restriktion af den nedarvede involved_agent kunstner) 4. Domæne En domæne-oplysning i Den Danske Ordbog (DDO) ved navn 'sysfag' er blevet automatisk indsat i DanNet, dels i form af relationen 'domain', dels i form af trækket domain (Domain from DDO). Attributværdierne består af samme forkortelser for de enkelte domæner som de der er anvendt i DDO, og som der redegøres for nedenfor. Baggrund: Sysfag i DDO Elementet Sysfag der har 153 forskellige udfyldningsmuligheder (se listen nedenfor), er i DDO anvendt med to formål: 1) Mens 1. udgave af ordbogen blev redigeret, havde man mulighed for at kontrollere hvordan et givet fagområde blev dækket med opslagsord. 2) Man ønskede under redigeringen af 1. udgave at skabe mulighed for at kunne udtrække et givet fagområdes ordforråd til en fagordbog efter at ordbogen var færdigskrevet. Desuden mente man at Sysfag-elementet ville vise sig nyttigt i forbindelse med en senere udgivelse af en elektronisk version af ordbogen. Hovedreglen var at Sysfag skulle markeres så snart det var muligt, dvs. også ved ord eller betydninger der helt eller delvis er almensproglige. Fx blev ord som penge og værktøj udfyldt med Sysfag. Redaktørerne satte sysfag på ud fra en første indskydelse og uden at undersøge i detaljer hvordan lignende ord var markeret, og da der i redigeringsperioden kun var mulighed for et enkelt sysfag-element, kan ord fra samme semantiske område endda synonymer godt have forskellige sysfag-værdier (fx tallerken = mad, men kop = bol (bolig)). Der er senere foretaget en delvis revision for at sikre større ensartethed, men der er helt sikkert stadig visse uhensigtsmæssigheder i sysfag-udfyldningen. Under det videre arbejde med den digitale udgave af DDO er det blevet besluttet at der må være så mange sysfag på en betydning som man mener er relevante, og på længere sigt vil DDO derfor indeholde stadig flere sysfag-oplysninger der kan overføres til DanNet. En del betydninger som burde indeholde en sysfag-markering, mangler en sådan pga. almen forglemmelse fra redaktørens side. Sysfag-angivelsen kan også være fejlbehæftet fordi den ikke 10

11 blev tjekket af andre redaktører (feltet var usynligt i det udskriftsformat der blev læst i 2. runde). I andre tilfælde skyldes manglende oplysninger om sysfag at redaktøren med vilje undlod at markere det fordi begrebet tilhørte flere domæner. Man ønskede ikke at fremhæve et enkelt domæne på bekostning af andre, og angivelsen af to eller flere sysfag var på det tidspunkt ikke tilladt. På længere sigt vil DDO blive udvidet med oplysning om sysfag på ord der mangler en sådan, det gælder både de eksisterende artikler og de mange b-ord uden definition. Der blev i øvrigt i DDO skelnet skarpt mellem Sysfag-elementet og et andet domæne-element, nemlig elementet Fag. Fag-oplysningen blev trykt i ordbogen og brugt til at markere at noget var en faglig term, dvs. havde en ikke-almensproglige betydning. 'Fag' blev dog kun angivet ved polyseme lemmaer idet dets væsentligste funktion var at gøre det lettere for ordbogsbrugeren at få overblik over artiklen. Derfor kan Fag-elementet ikke anvendes til at udtrykke domæneområder fra DDO (alle de monoseme faglige lemmaer mangler fagmarkering). Nogle sysfag-betegnelser viste sig ikke at være blevet anvendt, de er derfor ikke medtaget i DanNet: fis (jagt og fiskeri), bød (bødkerhåndværk), mus (musik og dans msk og dan bruges i stedet), euf (europapolitik), træ (træindustri) Herunder følger en liste over de forskellige sysfag samt hvilken relation de er omsat til i DanNet. Ved nogle domæner er der en kort beskrivelse af hvilke slags ord domænet indeholder. Oversigt over domæneoplysninger Total Cirka antal lemmae r i DDO med dette sysfag (aug. 2010) Domain-relationen peger i DanNet på Synset nr. X med betydning/sense Y aku akustik_2 akæ arkæologi_1 ana anatomi_1 apo farmakologi_1 ark arkitektur_1 asl astrologi_1 ast astronomi_1 aut motorkøretøj_1 Bemærkninger om betydninger der er markeret med sysfag-værdien akustik: lyd, akustik, klang, forskellige ord der betegner 'at lyde på en bestemt måde' arkæologi: fund, grav, oldtidsgenstande, økser anatomi: legemsdele; adjektiver der betegner fysisk udseende (fx arrret, askeblond etc.). Jf. 'fyo' apotek, piller, salve arkitektur: dele af huse, by-ord, bygninger, udsmykning på huse, designord, arkitekt-ord, parker, verber der betegner at tegne etc. astrologi: astrologi-ord astronomi: planeter, stjerne, himmel, verdensrum, årtusinde, århundrede automobil: dele af biler, biler, bilulykke (overlap med 'ber'), jf. 'tra' 11

12 bag bage_3_1 bal ballet_1 ban bankvæsen_1 ber beredskab_2_1 bagerhåndværk: bageord, kager, brød jf. 'mad' ballet: balletord, jf. 'dan' (dans) bankvæsen: bank, konto, veksle, lån, valuta, afdrag beredskabskorps: redningstjeneste, alarm, ambulance, redning, ulykke, brand bik biokemi_1 bio biologi_1 bog bog_1 bol bolig_1 bot botanik_1 byg byggeri_ byggeri_2 byt byggeri_1 cyk cykel_1 dan dans_1 dip diplomati_1 dri driftsøkonomi_1 drk drik_1; drikkevare_1 dyr dyrlæge_1 edb (edb_1; informationsteknologi_1 ) ele elektronik_1_1 elt elektronik_1_1 ene energi_2_1 biokemi: bl.a. vitaminer, dna, protein, gær-ord biologi:væv, gen, økologi, ord der betegner alder (fyrrer og tresser fx) (jf. 'ana' anatomi, 'zoo' zoologi og 'bot' botanik) Bogvæsen bilblioteks-ord, redaktører, bøger, dele af bog Bolig: boliger, boformer, ting der hører til i en bolig. Overlap med køkkenting med sysfag 'mad' Drikkevarer, alkohol (jf nyd (nydelsesmiddel)) Jf zoo (zoologi) 12

13 erh erhvervsliv_1 etn etnologi_ antropologi_1 fam familie_2_ familieliv_1 fil filosofi_1 fje fjernsyn_1, tv_1 flm film_1 fly fly_1_1; flyvemaskine_1 fob forbruger_1 fol folkloristik_1 for forsikring_1 fot foto_1 fri hobby_1 frm frimærke_1 frs frisør_1 fsk fiskeri_1 fyo fysiologi_1 fys fysik_1 gas gastronomi 1975 madlavning geg geografi_1 gel geologi_1 forbrugerstof fysiologi, fysiske (kropslige) lidelser (fx 'andengradsforbrænding', kropslige egenskaber, fx 'ansigtskulør' og kropslige handlinger bredt forstået (fx også 'armsved' og 'afslappethed' (jf. 'ana', 'sun' og 'hel') gastronomi, madlavning. Jf 'mad'. gla glarmesterhåndværk 13

14 glarmester_1 gra layout_1 han handel_1 hav havebrug_1 hel helse_1_1; sundhed_1 her heraldik_1 his historie_3_2 hvn havnevæsen_1 hyg hygiejne_1 håa håndarbejde_1 hån håndværk_1 ind industri_1_1; industriområde_2 jag jagt_1_1 jer jernbane_1_1 jur jura,1_1 kem kemi_1 kin kemi_1 kom kommunikation_1 kon adel_ kongehus_1_1 kri kriminalitet_1 kul kultur_1 kun kunst_1 lam landmåling_1 Grafisk industri sundhedsord undtagen fysiske/fysiologiske ting (der har sysfag 'fyo'). Domain-relation 'Helse' og 'sundhed' i DanNet. Våbenskjold, ordener Ældre folkeslag Meget bred gruppe Personligt toilette, cremer etc. Jernbanevæsen, jf. tra (transportmidler) ytringsverber og ytringsverbalsubstantiver kongehus, adel, fyrste, hof Jf pot (politi) 14

15 lan landbrug_1 leg leg_1 lgg leg_1 lit litteratur_2 log logik_2 mad (fødevare_1;madvare_1) føde mad æde ædelse mal maling,1_ malerarbejde_1 mas teknik_2_2 mat matematik_1 med lægevidenskab_1; medicin_2 met meteorologi_1 mia mineralogi_1 mij miljø_1 mil militær_1 min minedrift_1 mot motorcykel_1 msk musik_ musikvidenskab_1 mtl metallurgi_1 mur murerhåndværk_1 myt mytologi_2 mad, madlavning Farver, maleord Maskiner, motorer Vejr Mineraler, diamant mv. Affald, miljø, forurening, genbrug Metallurgi læren om metaller 15

16 møn mønt_1 mål måleenhed_1 nat naturvidenskab_1 nyd nydelsesmiddel_1 nøk nationaløkonomi_1 oad administration_2_1 okk okkultisme_1 opt optik_1 pap papirindustri_1 per personalhistorie_1 pol politik_1 pom keramik_1_2 pos postvæsen_1 pot politi_1 pre presse,1_ medie_1 psy psykologi_1 mønter Ord der betegner størrelser, måleenheder Ret intetsigende gruppe med mange naturord og ord for naturlige fænomener i bred forstand. Fx også ord der betegner noget med tid. Alkohol-ord, rygning mv. Sammenfald med drk Offentlig administration Pottemageri pæd pædagogik_1_2 rad radio_1 red redningstjeneste_1 rej rejse,1_1_1 rek reklame_1_1 rel religionsord hotel (dog flest under 'erh'), turist, charter-, rejse, ferie. Sammenfald med 'fly' og 'trf'/'tra'. reklame, annonce, tilbud, 16

17 rum rumfart_1 religionsvidenskab_1 sad saddelmageri_2 sam samfundsvidenskab_1 san sanitet_1 scl sociologi_1 sex sexliv_ samliv_1 ska skattevæsen_1 skb skib_1 ski skibsbygning_1 skm skomageri_1 sko skovbrug_1 skr sy_1_2 sla slagter_1 sme smede_1 sne snedkerfag soc forsorg_1_1; socialforsorg_1 spi spil,1_1 spo (idræt_1;sport_1) spr sprogvidenskab_1 sta statistik_1 rumfart, astronaut, raket lille gruppe: tømme, saddel, saddelmager (jf. skr (skrædderi) samfund: stor gruppe, meget forskellige ord: arbejder, bolig, bonde, civil, samfund, valg, vismand, statsformer sanitet, afløb, wc, kloak (jf. 'hyg' (hygiejne)) sociologi ord der omhandler relationer mellem mennesker, ord der betegner grupperinger i samfundet og bestemte typer af mennesker overlap med 'sam' (samfund) skatter, afgifter (men mange *afgift-ord er ikke med her), fradrag. Sammenfald med øko, nøk og med de områder skatten dækker (mij fx). forskellige slags skibe og både men overlap med fx 'mil' (miltær) (skibe der bruges i militæret), 'tra' transportmidler (skibe der bruges til transport). skibsbygning: dele af skibe, ting der bruges i forb. med sejlads og skibsbygning skomager, forskellige slags sko sovbrug, nogle enkelte træsorter (meget sammenfald m. tøm (tømmerhåndværk) og sne (snedkerhåndværk)) nogle træbetydninger 'ved fra dette træ' mangler sysfag el. har botanik som fag skrædder : skrædder- og sy-ord, meget sammenfald med håa (håndarbejde) slagterhåndværk smedehåndværk snedkerhåndværk socialforsorg, bistandshjælp, institutioner, invalid-, misbrug (overlap med bl.a. pol, oad, sam) spil, sammenfald med leg, lgg (leg og spil) og edb (computerspil kan have edb som sysfag) sportsord sprogtermer; forskellige sprog; grammatiske termer; ord med betydning måde at tale på, fx pibe, pruste, stønne... (jf. 'kom'). Desuden mange pronominer. statistik 17

18 sun sundhedssektor_1; sundhedsvæsen_1 søf søfart_1 tan odontologi_1 tea teater_1 tek teknik_2 tel telekommunikation_1 tin tekstilindustri_1 tol toldvæsen_1 tra transportmiddel_1 trf trafik_1 typ typografi_1 tøj tøj_1 tøm tømrerhåndværk_1 und uddannelse_1 vid videnskab_1 vær håndværk_ værksted_1 våb våben_1 zoo zoologi_1 øko økonomi_1 sundhedsord undtagen fysiske/fysiologiske ting (=fyo). Overlap med 'hel' helse og 'med' (medicin). Ord vedr. søfart, sejlads. Overlap med ski (skibsbyggeri) og skb (skibe) Tandlægevidenskab tandlæger, fyldninger, rodbehandling etc. Teaterord (overlap med ballet (bal) og dans (dan)) Teknik i bred forstand Telekommunikation. Telefoni, mobiltelefoner, telegram etc. Forskellige tekstiler, tekstilfabrik etc. Overlap med 'skr' skrædderi og 'håa' håndarbejde Toldvæsen, toldkontrol Transportmidler, dele af transportmidler. Overlap med 'trf'. Offentlig trafik, trafikanter, vejforhold, vejarbejde, skiltning mm. Ord i forb. med redigering, typografi, korrektur etc. Tøj, beklædningsgenstande, dele af beklædningsgenstande. Sko har sysfag 'sko' tømrerhåndværk Undervisning og uddannelse: klasser, karakterskala, skoler, fag etc. Videnskab forskning, forskellige videnskaber (men sammenfald med andre sysfag der betegner de forskellige videnskaber) Værktøj mm. våben Dyr og alt vedr. dyr jf. 'lan' (landbrug) afgift, beløb, lån, pris, penge, markeds-, etc. Gruppering af domain i større områder Hvis man ønsker større domæneområder, kan de enkelte domæner evt. grupperes på følgende måde Religion og filosofi 18

19 fil (filosofi) log (logik) jf. mat (matematik) rel (religion) okk (okkultisme) asl (astrologi) Jf. astronomi Samfundsforhold vid (videnskab) Jf. und (undervisning og uddannelse) und (undervisning (og uddannelse)) Jf. pæd (pædagogik), vid (videnskab) sam (samfund i bred forstand, dvs.begreber der ikke hører under kun ét af delområderne herunder) oad (offentlig administration) scl (sociologi) pot (politi) kon (kongehus) jur (jura) kri (kriminalitet) soc (socialforsorg) for (forsikring) fob (forbrugerstof) trf (trafik) red (redningstjeneste) ber (beredskabskorps) jer (jernbanevæsen) hvn (søfart) Politik pol (politik i bred forstand politiske begreber der ikke hører under diplomati eller militær) dip (diplomati) mil (militær) jf. ber (beredskabskorps) Økonomi og erhverv Gruppe 1: økonomi øko (økonomi i bred forstand økonomiske begreber der ikke hører under kun ét af delområderne herunder) dri (driftsøkonomi) nøk (nationaløkonomi) ban (bankvæsen) ska (skattevæsen) Gruppe 2 erhvervsliv 19

20 erh (erhvervsliv i bred forstand begreber der ikke hører under kun ét af delområderne herunder) lan (landbrug) hav (havebrug) sko (skovbrug) fis (fiskeri og jagt) fsk (fiskeri) jag (jagt) han (handel) tol (toldvæsen) rek (reklame) Gruppe 3 industri Jf. tekstilindustri (tin) ind (industri i bred forstand begreber der ikke hører under kun ét af delområderne herunder) pap (papirindustri) kin (kemisk industri) pla (plastindustri) Gruppe 4 traditionelle håndværk hån (håndværk i bred forstand dvs. begreber der hører under kun ét af delområderne herunder) bag (bagerhåndværk) gla (glarmesterhåndværk) mal (malerhåndværk) mur (murerhåndværk) pom (pottemagerhåndværk) sad (sadelmageri) skm (skomageri) skr (skrædderi) sla (slagterhåndværk) sme (smedehåndværk) sne (snedkerhåndværk) tøm (tømrerhåndværk) frs (frisørhåndværk) san (sanitet, VVS) typ (typografi) jf pre (presse), bog (bogvæsen) Gruppe 5: byggeri byg (byggeri i bred forstand - dvs. byggebegreber der ikke hører under byggeteknik eller skibsbygning) byt (byggeteknik) ski (skibsbygning) 20

Linguistic Specifications for DanNet Version 2

Linguistic Specifications for DanNet Version 2 DanNet June 27, 2012 Linguistic Specifications for DanNet Version 2 Bolette S. Pedersen & Anna Braasch, Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet, Sanni Nimb, Jørg Asmussen, Nicolai Sørensen, Henrik

Læs mere

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50.

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Bilag 2: Emnekoder Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Position 52-53 for S Fuld liste over position 52-53 for S som position 50

Læs mere

Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling

Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstrasse 59, D-24939 Flensburg Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling 08.001 08.1 08.001 Bøger og boghåndværk 08.01 Bibliografier 08.02 Biblioteker

Læs mere

DANNET ET LEKSIKALSK-SEMANTISK WORDNET FOR DANSK

DANNET ET LEKSIKALSK-SEMANTISK WORDNET FOR DANSK Peter Widell og Ulf Dalvad Berthelsen (udg.): 11. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2006 DANNET ET LEKSIKALSK-SEMANTISK WORDNET FOR DANSK Af Sanni Nimb (Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet)

Læs mere

Kompetencegivende uddannelser 2009 Side 3

Kompetencegivende uddannelser 2009 Side 3 Side 1 Erhvervsgrunduddannelser og gymnasiale uddannelser 2012 Side 2 Erhvervsgrunduddannelser og gymnasiale uddannelser 2012 Kompetencegivende uddannelser 2009 Side 3 1. Indledning Side 4 Erhvervsgrunduddannelser

Læs mere

2. Grønlands befolknings uddannelsesprofil

2. Grønlands befolknings uddannelsesprofil 1. Indledning 2. Grønlands befolknings uddannelsesprofil 6 Forskeruddannelser 5B Videreg. erhvervsudd. 5A Videreg. akademiske udd. 4 Suppleringskurser 3C Erhvervsuddannelser 3A Studieforberedende udd.

Læs mere

DanNet Fra ordbog til et leksikalsk-semantisk WordNet for dansk

DanNet Fra ordbog til et leksikalsk-semantisk WordNet for dansk DanNet Fra ordbog til et leksikalsk-semantisk WordNet for dansk Bolette Sandford Pedersen og Jørg Asmussen Kladde-version til LEDA-Nyt, oktober 2006 1 WordNet leksikalsk-semantiske ordnet for alverdens

Læs mere

DanNet: udvikling og anvendelse af det danske wordnet

DanNet: udvikling og anvendelse af det danske wordnet Bolette Sandford Pedersen, SANNI NIMB OG LARS TRAP-JENSEN DanNet: udvikling og anvendelse af det danske wordnet A wordnet for Danish is under compilation as a joint project between the Centre for Language

Læs mere

Vejledende dispensatkrav:

Vejledende dispensatkrav: Studiekontoret 27. Februar 2015 Vejledende minimumsbetingelser i 2015 for dispensation fra formelle adgangskrav Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen men mener, du har andre tilsvarende kvalifikationer,

Læs mere

Vejledende minimumsbetingelser i 2016 for dispensation fra formelle adgangskrav

Vejledende minimumsbetingelser i 2016 for dispensation fra formelle adgangskrav Vejledende minimumsbetingelser i 2016 for dispensation fra formelle adgangskrav Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen men mener, du har andre tilsvarende kvalifikationer, kan du søge universitetet

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 Sammen med kravet om, at du har bestået en gymnasial eksamen, skal du have bestået bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer. Disse krav gælder uanset om du

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Nyindskrevne ph.d.-studerende

Nyindskrevne ph.d.-studerende Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en

Læs mere

Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport

Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport Monday, August 25, 2014 Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 10 (N=506)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 38% Roskilde Universitet

Læs mere

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Søgemaskiner i dag: nogle problemer Nogle krav til fremtidig

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 Sammen med kravet om, at du har bestået en gymnasial eksamen, skal du have bestået bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer. Disse krav gælder uanset om du

Læs mere

Semantiske relationer i en ny dansk begrebsordbog: genbrug på tværs af ordbøger

Semantiske relationer i en ny dansk begrebsordbog: genbrug på tværs af ordbøger LexicoNordica Titel: Forfatter: Semantiske relationer i en ny dansk begrebsordbog: genbrug på tværs af ordbøger Sanni Nimb Kilde: LexicoNordica 18, 2011, s. 135-156 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Indeholder 34 kort til quiz og byt. Kortene klippes ud, bøjes på midten, bagsiderne limes sammen og de lamineres

Indeholder 34 kort til quiz og byt. Kortene klippes ud, bøjes på midten, bagsiderne limes sammen og de lamineres Quiz og byt kort til forløbet om at rime. (cooperarive learning Alinea 2009) Indeholder 34 kort til quiz og byt. Kortene klippes ud, bøjes på midten, bagsiderne limes sammen og de lamineres evt. Hvert

Læs mere

OKTOBERTAL. Færdiguddannede kandidater og bachelorer pr. 1. oktober 2009 og 2010 fordelt på fag

OKTOBERTAL. Færdiguddannede kandidater og bachelorer pr. 1. oktober 2009 og 2010 fordelt på fag OKTOBERTAL. Færdiguddannede kandidater og bachelorer pr. 1. oktober 2009 og 2010 fordelt på fag 2009 2010 Antal 2009 2009 Total 2010 2010 Total FAKULTET GRAD FAGTEXT Kvinder Mænd Kvinder Mænd ASB Bachelor

Læs mere

Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune. På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter.

Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune. På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter. Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter. Ved at lave et plejetestamente har du muligheden for at give udtryk for dine ønsker

Læs mere

Plejetestamenteskabelon

Plejetestamenteskabelon Plejetestamenteskabelon Med et plejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stilling til helt almindelige hverdagsting. Eksempelvis hvilket tøj du gerne vil have på, og hvilke interesser,

Læs mere

Årgang 2008. Årgang 2007. Total optaget 67 150 100 44 14 18 9 6 1 409. Årgang 2008. Årgang 2009. Årgang 2010

Årgang 2008. Årgang 2007. Total optaget 67 150 100 44 14 18 9 6 1 409. Årgang 2008. Årgang 2009. Årgang 2010 Optaget via KOT2012 fra Svendborg Gymnasium og HF I alt er 409 fra Svendborg Gymnasium og HF optaget via KOT 2012. Heraf: 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 Total optaget 67 150 100 44 14 18

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Vejledende dispensatkrav:

Vejledende dispensatkrav: Studiekontoret 14. Januar 2015 Vejledende minimumsbetingelser i 2015 for dispensation fra formelle adgangskrav Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen men mener, du har andre tilsvarende kvalifikationer,

Læs mere

Plejetestamente. Navn: CPR nr.:

Plejetestamente. Navn: CPR nr.: Plejetestamente Med et plejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stilling til helt almindelige hverdagsting. Eksempelvis hvilket tøj du gerne vil have på, og hvilke interesser der

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Et kig i værktøjskassen

Et kig i værktøjskassen Et kig i værktøjskassen Metoder til patientinddragelse (Mødets/kursets navn) (Sted og dato) (Foredragsholderens navn) www.par3.dk Nå, hvad bringer dig her i dag? Nå, hvad bringer dig her i dag? Hvad er

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Optagelsesstatistik 2012

Optagelsesstatistik 2012 Optagelsesstatistik 2012 Statistikker: 1.prioriteter og samlet antal Ansøgningskvote Kønsfordeling Tal for Ingeniørhøjskolen i Aarhus er ikke inkluderet. Statistikken omfatter 6.602 personer der har fået

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Bodil Nistrup Madsen Hanne Erdman Thomsen Tine Lassen Charlotte Pedersen Copenhagen Business School & DANTERMcenter 1 Oversigt

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser. Uddannelsesspecifikke adgangskrav. fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Engelsk A

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser. Uddannelsesspecifikke adgangskrav. fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Engelsk A BILAG 1 Specifikke adgangskrav ved de enkelte bacheloruddannelser fra 2011: Uddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

PERSONLIGE ØNSKER TIL DEN SIDSTE TID PLEJETESTAMENTE

PERSONLIGE ØNSKER TIL DEN SIDSTE TID PLEJETESTAMENTE PERSONLIGE ØNSKER TIL DEN SIDSTE TID PLEJETESTAMENTE Navn: Fødselsdag: Udfyldt den: Udarbejdet af ÆLDRERÅDET LEMVIG KOMMUNE 1 Baggrund for plejetestamentet Ældrerådet i Lemvig Kommune har ønsket at støtte

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

HTX CPH WEST 2O14 FAG&STUDIERETNINGER

HTX CPH WEST 2O14 FAG&STUDIERETNINGER HTX CPH WEST 2O14 FAG&STUDIERETNINGER Din HTX uddannelse består af studieretningsfag i en samlet pakke, obligatoriske fag samt valgfag. På Ishøj Tekniske Gymnasium tilbyder vi i alt seks forskellige studieretninger.

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Studievejledningen Tlf.: 9940 9440 Åbningstider: mandag-fredag 12 00-15 00 2/6

Studievejledningen   Tlf.: 9940 9440 Åbningstider: mandag-fredag 12 00-15 00 2/6 ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2016 Sammen med kravet om, at du har bestået en gymnasial eksamen, skal du have bestået bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer. Disse krav gælder uanset om du

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNSIET SORØ KDEMI 2013 Indhold Velkommen til Sorø kademi 2 Gymnasiet 2 Den overordnede struktur 3 Valg - hvor og hvornår 3 Grundforløbet 4 Valgfag 4 Studieretninger - generelt 5 Naturvidenskab 6 Samfundsfag

Læs mere

T:\Statistik\Oktobertal\2014\Bestand_2014\Bestand_2010_til_2014_081214 under fane Pivot_Full_Degree

T:\Statistik\Oktobertal\2014\Bestand_2014\Bestand_2010_til_2014_081214 under fane Pivot_Full_Degree Bestand af Full Degree ordinære bachelor og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2014 (Studerende med andet statsborgerskab end DK) Full_Degree Full Degree Sum af Antal År Bachelor AR Institut for Kultur

Læs mere

Bestand af ordinære bachelor- og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2010 til Sum af Antal

Bestand af ordinære bachelor- og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2010 til Sum af Antal Bestand af ordinære bachelor- og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2010 til 2016 DPU - Danmarks institut for Uddannelsesvidenskab (Emdrup), bachelor AR Pædagogik og Uddannelse bachelor - - - - - 284 263-21

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Åbent Hus 2013. Teknisk-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige uddannelser side 2-4 Samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser side 5-7

Åbent Hus 2013. Teknisk-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige uddannelser side 2-4 Samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser side 5-7 FÅ INSPIRATION TIL DIT STUDIEVALG Åbent Hus 2013 PROGRAM og oversigtskort Teknisk-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige uddannelser side 2-4 Samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser side 5-7 AALBORG

Læs mere

Optagelsesstatistik 2014

Optagelsesstatistik 2014 Optagelsesstatistik 2014 Statistikker: 1.prioriteter og samlet antal Aldersfordeling Adgangsgivende eksamen Ansøgningskvote Kønsfordeling Statistikken omfatter 7.226 personer der har fået et tilbud om

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet Af Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ordnet.dk er et websted der giver samtidig adgang til to ordbøger og et tekstkorpus.

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Offentlig2012_lønspørgeskema_EndeligVersion.docx side 1

Offentlig2012_lønspørgeskema_EndeligVersion.docx side 1 Offentlig2012_lønspørgeskema_EndeligVersion.docx side 1 IDA LØNSTATISTIK 2012 OFFENTLIGT ANSATTE Orlov eller deltid. Er du i september 2012 omfattet af nogle af følgende vilkår? Deltid, jeg er ansat på

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet 23.475 15.255 38.730 Københavns Universitet - bachelor 13.024 8.773 21.797 Københavns Universitet - kandidat 10.451 6.482 16.933

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 76, den 27. jan Pkt. 3c. Bilag 3. Direktøren. Københavns Universitet Att.: Ralf Hemmingsen. Kære Ralf Hemmingsen

Bestyrelsesmøde nr. 76, den 27. jan Pkt. 3c. Bilag 3. Direktøren. Københavns Universitet Att.: Ralf Hemmingsen. Kære Ralf Hemmingsen Direktøren Bestyrelsesmøde nr. 76, den 27. jan. 2014 Pkt. 3c. Bilag 3 Københavns Universitet Att.: Ralf Hemmingsen Kære Ralf Hemmingsen Tak for indberetning af dimensionering. Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Fakultet/Faggruppe/Studieretning Uddannelsesniveau Kvinder Mænd Hovedtotal Det Teologiske Fakultet 455 308 763 Afrikaområdestudier

Læs mere

Ansøgningsstatistik 2012

Ansøgningsstatistik 2012 Ansøgningsstatistik 2012 Statistikker: 1.prioriteter og samlet antal Ansøgningskvote Kønsfordeling Tal for Ingeniørhøjskolen i Aarhus er ikke inkluderet. Statistikken omfatter 22.536 ansøgninger, fordelt

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Udvikling 2012 til Udvikling 2015 til UddNiveau FakultetNavn AE_Institut AE Uddannelsesvidenskab

Udvikling 2012 til Udvikling 2015 til UddNiveau FakultetNavn AE_Institut AE Uddannelsesvidenskab O:\FA_REGIST\Statistik\Oktobertal\\Bestand\Bestand_0110_2010 201016_rev1412 under fane Pivot_2010 Full_Degree Bestand af Full Degree ordinære bachelor og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2012 til (Studerende

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Tabel 1: Ansøgninger til Aarhus Universitet Udvikling i Udvikling i

Tabel 1: Ansøgninger til Aarhus Universitet Udvikling i Udvikling i 7. KOT - ANSØGNINGER juli 2016 SPØRGSMÅL: Nurcan Yigen, e-mail: ny@au.dk Tabel 1: Ansøgninger til Aarhus Universitet Udvikling i 2012-2016 Udvikling i 2015-2016 2012 2013 2014 2015 2016 Pct Antal Pct Antal

Læs mere

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

3. Biotek A, Mat A, Fysik B

3. Biotek A, Mat A, Fysik B Studieretningsbeskrivelse for 3. Biotek A, Mat A, Fysik B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

KU BESTAND ORDINÆRE STUDERENDE Kvinder Kvinder Mænd Mænd M/K M/K OPGØRELSE Gns.alder Antal Stud. Gns.alder Antal Stud. Total Gns.

KU BESTAND ORDINÆRE STUDERENDE Kvinder Kvinder Mænd Mænd M/K M/K OPGØRELSE Gns.alder Antal Stud. Gns.alder Antal Stud. Total Gns. KU BESTAND ORDINÆRE STUDERENDE Kvinder Kvinder Mænd Mænd M/K M/K OPGØRELSE 01-10-2011 Gns.alder Antal Stud. Gns.alder Antal Stud. Total Gns.alder Total Antal Stud. Biovidenskabelige Fakultet 25,6 2.462

Læs mere

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. Sådan vil vi bo her! - husorden og leveregler for dig, der bor i Røde Kro Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. I Røde Kro ønsker vi at have et godt naboskab,

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere