Til brugere med særlige behov. Digitale boller på suppen. Netbiblioteket DBB på besøg. Roadshows. Brugervinkler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til brugere med særlige behov. Digitale boller på suppen. Netbiblioteket www.e17.dk. DBB på besøg. Roadshows. Brugervinkler"

Transkript

1 Digital b i b l i o t e k s s e r v i c e Til brugere med særlige behov Digitale boller på suppen Netbiblioteket DBB på besøg Roadshows Brugervinkler D a n m a r k s B l i n d e b i b l i o t e k /

2 S elvom den digitale tekno- logi kører med høj hastighed, har DBB i sin forandringsproces måttet sande, at store ting tager tid. Rigtig lang tid. Det er næsten 10 år siden, DBB indledte de første overvejelser om overgangen fra analog til digital teknologi. Og nu mange år efter, står vi midt i overgangsprocessen med det ene ben i den analoge verden og det andet i den digitale. Målet er klart og kapaciteten udviklet til at opnå den ultimative digitalisering centralt og ude i brugernes hjem. Digitaliseringen af DBB s produkter har konsekvenser for handicappede biblioteksbrugere med særlige behov. Først og fremmest betyder digitaliseringen et tilbud til brugerne om bedre produkter, i højere hastighed, med større funktionalitet. For bibliotekerne og for relationen mellem DBB og bibliotekerne vil der også være ændringer, og nye muligheder for at deltage i en moderne biblioteksbetjening af handicappede. Formalia ligger fast; men der er behov for at dis- kutere og udvikle på mange felter, herunder rollefordeling, partnerskaber, netværk og nye ideer i samspillet mellem folkebiblioteker og DBB. Med Digital biblioteksservice fortæller DBB, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen. Vi præsenterer vores digitale koncepter og resultater, til nu. Og vi peger på nogle umiddelbare udfordringer og muligheder for brugerne og for samarbejdet mellem folkebibliotekerne og DBB. I del I inviterer DBB læseren med på forskellige besøg i DBB s digitale univers. I del II har brugerne overtaget mikrofonen. De fortæller om erfaringer med digitale produkter og afspillere. I del III har vi samlet få, men praktiske oplysninger om afspilningsapparater og fået plads til en guidet tur på E17. Vi håber at Digital biblioteksservice kan bringe bibliotekerne ny viden om alternative digitale tilbud, og samtidig tjene som inspiration og invitation til styrket samarbejde og prima partnerskaber. Direktør Elsebeth Tank 2

3 I Digitale refleksioner 4 Digitale boller på suppen 6 Digitale perspektiver 10 E17.dk - et netbibliotek på den digitale motorvej 16 Digitale produkter 18 Tilgængelighed og sikkerhed - to sider af samme sag 22 Roadshows - DBB på besøg II Brugervinkler 24 DAISY-bøger og DAISY-afspillere 26 Ordblinde læseheste 30 Victor åbner nye muligheder 32 Læser dag og nat 34 Hjerneskadet læser en bog om dagen III Guide og praktisk info 36 Guidet tour på E17 42 Eksempler på afspillere til Daisy bøger INDHOLD Udgivet i 2005 af Redaktion Danmarks Blindebibliotek Ansvarshavende redaktør: Elsebeth Tank, Teglværksgade 37, 2100 København Ø Redaktionssekretær: Jeanne Nørreskov Karup, Tlf.: , Layout: Katrine Dahlerup Ny digital epoke Fotografer: Magnesium, Marianne Grøndahl, Momo Friis, Anne Mette Welling Det er med stor glæde, at DBB hånd i hånd med sine brugere bevæger sig ind Tryk: Kailow Graphic A/S. Oplag: i en ny teknologisk epoke. DBB s brugere kan i dag - og fremover - få bedre tilbud om adgang til information end nogen sinde tidligere. Det sker blandt andet med digitale lydbøger og netbiblioteket Forside Klædt på til den digitale epoke. Fotograf: Magnesium. Stylist: Anja Gram. Makeup: Lena Hansen

4 o o Digitale boller på suppen o o TEKST: DIREKTØR ELSEBETH TANK o Teknologien stimulerer med sine mange nye muligheder og udfordrer os på kreativitet og mental kapacitet. Set med fremtidens øjne har lydbøger-på-kassettebåndsepoken været præget af få, men forsinkede tilbud, tunge arbejdsgange og besværlige produkter - der på forhånd har medvirket til at klistre et kedeligt image på denne del af biblioteksvæsenets tilbud. Lyd på kassettebånd har siden slut 1970 erne været et noget tungt vilkår, som har tilført handicappede biblioteksbrugere uendelig stor værdi. Igennem de næste år vil DBB lukke og slukke for den analoge produktion og distribution og skabe mere værdi med digitale boller på suppen! Derfor vil biblioteksvæsenet fremover kunne tilbyde sine handicappede brugere digitale produkter af langt større kvalitet og med en unik brugerfunktionalitet. Effektiviteten i betjeningen, i såvel et aktualitets som i et økonomisk perspektiv, vil nå et attraktivt, digitalt niveau. Og på fl ere punkter vil den digitale biblioteksbetjening af handicappede medborgere kunne fungere som pilotprojekt for den transformation, som formentlig også vil have relevans i folke- og forskningsbiblioteker. Med nærværende publikation ønsker DBB at orientere bibliotekerne om nye produkter og tilbud til brugere med særlige behov. Vi ønsker samtidig at invitere bibliotekerne til samarbejde om udvikling af fremtidig biblioteksbetjening, om udnyttelse af nye tilbud - på kryds og tværs - og om videreudvikling af dk - bibliotekernes motorvej til tilgængelig information. Digitalt mindset på DBB Det er nok banalt at konstatere, at alle involverede biblioteker vil være nødt til at tænke og agere anderledes end hidtil, for at biblioteksbrugere med særlige behov kan profi - tere maksimalt af teknologien. Men det er ikke desto mindre et væsentligt udgangspunkt, som forhåbentligt kan blive et fælles udgangspunkt for alle biblioteker, der beskæftiger sig med betjening af handicappede. For at blive dygtige til at tænke digitalt, har vi på DBB besluttet at gøre begrebet digitalt mindset til omdrejningspunkt for vores aktuelle praksis. Digitalt mindset handler for os om at blive i stand til at forstå og udnytte teknologiens potentialer maksimalt. Det betyder kontinuerligt at være bevidste om at tage det digitale udgangspunkt og samtidig at afl ære alle de tænkemåder, konventioner og traditioner, der er knyttet til den analoge teknologi, og som skal udfases sammen med denne. Herved sikrer vi indførelse af egentlige digitale processer, som bl.a. betyder højere hastighed, bedre muligheder for personalisering, fl ere valgmuligheder, forstærket brugerfunktionalitet og lavere stykpris pr. produkt. I dag kan vi bl.a. tilbyde digitale lydbogstitler og e-bøger samt et par e-aviser. Mere volumen er et kerneindsatsområde de kommende år, og vi håber at lykkes på denne front i kraft af partnerskaber med biblioteker, biblioteksportaler, andre offentlige informationsudbydere samt kommercielle udgivere. Om 2-3 år vil DBB være fuldt digitaliseret. Den analoge teknologi vil være udfaset, og vi vil ikke have én eneste fysisk enhed til udlån på hylderne. Faktisk vil vi slet ikke have hylder. Vi vil have store afkølede servere, som digitale arkiver, der står og snurrer og som er bundet sammen i et netværk med kopierings- og distribueringsmoduler. Alle individuelle biblioteksbrugere vil være fl yttet over på en digital platform. Vi kopierer alene produkter til udsendelse til brugere, når de efterspørges, og vi skal for alt i verden ikke have noget retur. Brugeren destruerer og kasserer efter endt brug. Det er langt den billigste og mest effektive metode. Nyt samspil mellem biblioteker og DBB Som det fremgår af fl ere artikler i denne publikation (f.eks. om sikkerhed og tilgængelighed) indebærer overgangen til digital service en ændring i arbejdsfordelingen mellem biblioteker og DBB. Det skyldes en kombination af ophavsretslige hensyn og teknologiske muligheder. Bundlinien er, at alle brugere af DBB s klausulerede digitale servicer (ophavsretsbelagt materiale) skal indmeldes individuelt på DBB. Fra 2005 har DBB åbnet for ordblindes adgang til at blive optaget som direkte, digitale brugere. Det sker for at sikre ligestilling mellem grupper af handicappede og for at kunne levere den krævede sikkerhed mod misbrug af digitale materialer fra DBB. Udvidelsen af den direkte brugergruppe har skabt meget stor glæde blandt ordblinde og deres landsforening, og det er også blandt ordblinde - især efterskoleelever - DBB har rekrutteret fl ere af de nye digitale brugere. 4

5 Den gamle ordning, hvor folkebibliotekerne har kunnet rekvirere analoge lydbøger fra DBB, ophører med udgangen af Det sker lidt hurtigere end oprindelig forventet. Og igen er det pengeforbruget, der har været udslagsgivende. DBB er i gang med at udvikle og implementere nyt bibliotekssystem. Systemet ville være blevet stærkt fordyret, hvis det skulle kunne håndtere analoge udlån til folkebibliotekerne og da analoge udlån under alle omstændigheder har en kort fortsat levetid har DBB - af økonomiske grunde - valgt at stoppe nu. Selvom folkebibliotekernes årlige lån fra DBB har ligget så lavt som eksemplarer og dermed aldrig har været særlig efterspurgt, vil enkelte biblioteker sikkert opleve forandringen som væsentlig, og måske som en væsentlig forringelse. Men det vil kun være et spørgsmål om tid, før disse biblioteker har fået mulighed for at hjælpe deres brugere over på en digital platform og til et medlemskab af DBB. Så kører det igen. Set fra en brugersynsvinkel må hele omkalfatringen opfattes som en samlet serviceforbedring. Der er sikkert mange andre brugere, der ville være glade for, kvit og frit, at få bragt materiale direkte til egen postkasse - uanset om det foregår virtuelt eller fysisk. Så her får handicappede et usædvanligt fortrin. Ordningens positive gennemslag vil dog i meget høj grad afhænge af, at bibliotekerne og DBB formår at udvikle et godt og konstruktivt samarbejde om en ny rollefordeling. En rollefordeling, der giver handicappede biblioteksbrugere det bedste fra begge verdener. Viden om og introduktion til tilbud fra DBB, hjælp til brugerne til bestilling/download af materiale, nærhed og tæt formidling - alt dette må i sagens natur foregå lokalt. DBB kan på sin side understøtte de lokale behov med knowhow på et specialområde og med forsyning af materiale i form af digitale, brugertilpassede produkter fra de centrale baser og hjem til brugerens egen postkasse - det sidste uden udgifter for kommunen. Men der er og vil givet komme fl ere muligheder og ideer, som bibliotekerne og DBB bør afprøve i partnerskaber. På DBB er vi åbne overfor forslag. Selv arbejder vi i øjeblikket med et muligt scenario, hvor folkebiblioteker indgår i partnerskab med DBB, således at materialer udsendt til personer i brugergruppen vil være præget med navn, og eventuelt logo, fra det folkebibliotek, hvortil brugeren er knyttet. Hermed kunne folkebibliotekerne få understøttet den nære kontakt til brugerne, og DBB kunne levere de ønskede materialer til brugerens dør på bibliotekets og egne vegne. Således kunne folkebibliotekerne og DBB arbejde sammen mod målet om at opnå informationsligestilling for personer, som ikke har det privilegium blot at kunne gå hen på biblioteket og vælge en bog på hylden. Den seje overgang DBB havde ønsket at gennemføre den fulde overgang fra analog til digital teknologi hurtigere, end det har vist sig økonomisk muligt. Den centrale bevillingsmæssige prioritering har betydet, at DBB har måttet strække overgangsfasen over en længere årrække, men vi håber og tror, at de igangværende kontraktforhandlinger mellem Kulturministeriet og DBB vil munde ud i en kontrakt, som sikrer afl ivning og udfasning af al analog teknologi. Den trinvise overgang har både fordele og ulemper. Fordelen er, at de nye produkttyper og distributionsformer er udviklet i en iterativ proces, hvor brugertest på afgrænsede brugergrupper har kunnet gennemføres i betydeligt omfang i diverse for-projekter. På den måde har både brugere og DBB høstet stor, anvendelig erfaring, som kan forlene den kommende omstillingsproces med et bekvemt overblik og en god fornemmelse af tryghed. På negativsiden hører prisen for at køre med dobbelt produktionslinier gennem en årrække, samt ikke mindst det faktum, at DBB ikke for nuværende har kapacitet til at optage fl ere digitale brugere end de 1.000, vi har optaget i Derfor er der oprettet ventelister, som ventes at tælle andre ved udgangen af Vi håber herefter at få mulighed for at optage nogle tusinde i 2006 og gerne de sidste i 2007 eller Forventningen er, at DBB ved udgangen af 2009 vil have individuelt indmeldte brugere mod i dag Udvidelsen ses først og fremmest i forlængelse af den udvidede målgruppe. Men det er da også både ønskværdigt og tænkeligt, at de nye produkttyper vil appellere til fl ere synshandicappede medborgere. Om 2-3 år vil DBB være fuldt digitaliseret. Den analoge teknologi vil være udfaset, og vi vil ikke have én eneste fysisk enhed til udlån på hylderne. Faktisk vil vi slet ikke have hylder. 5

6 TEKST: IT-UDVIKLER MARGIT DÜHRING OG UDVIKLINGSCHEF IT OG ØKONOMI THOMAS KJELLBERG CHRISTENSEN D I G I T A L E perspektiver 6

7 Digitalisering er ikke længere bare et buzzword - det er en realitet, også i biblioteksverdenen. Her har digitaliseringen udfoldet en ny virkelighed samt en bred vifte af perspektiver for den fremtidige udvikling. Den revolution, digitaliseringen har affødt på Danmarks Blindebibliotek (DBB), er åbenbar i et produktionsfl ow, der 24 timer i døgnet står parat til at producere nye eksemplarer af ønskede materialer, og i de muligheder de nye digitale formater medfører. Mindre synlig er den gradvise omstilling, der foregår i hovederne på DBB s ansatte - en omstilling til et digitalt mindset, der er nødvendig for at få fuldt udbytte af de bekvemmeligheds- og ressourcemæssige fordele, digitaliseringen kan byde på. Denne udvikling er ikke unik for DBB, men foregår i hele samfundet, af lyst såvel som af nød. Digitalisering på DBB DBB s fokus på digitalisering er bestemt af viljen til at tilbyde sin brugergruppe det bedst mulige specialmateriale, der samtidig skal være fremtidssikret, så det også fremover kan benyttes i takt med den rivende teknologiske udvikling. Idet brugernes ønsker til materialetyper varierer (lydbøger, e-bøger, punktskriftbøger m.m.), har fl eksibilitet været et krav til DBB s produktionsmetode. Et andet krav er effektivitet, hvilket er opnået gennem automatisering af nærved samtlige led i produktionsfl owet. Når et materiale bestilles, enten via netbiblioteket E17 (www.e17. dk) eller ved hjælp af en DBBbibliotekar, fi ndes materialets kildefi ler automatisk frem og sendes til produktion. Her bliver den efterspurgte materialetype produceret fysisk på det ønskede medie, f.eks. via DBB s cd-brændertårne eller punktprintere. Materialer, der nyproduceres, skannes enten ind fra forlægget, konverteres fra en forlagsfi l eller hentes direkte ned fra Internettet. Teksten mærkes op i XML med en bestemt struktur og indføjes herefter i det automatiserede produktionsfl ow. Materialer, der skal udformes som digitale lydbøger med human tale, indtales i DBB s digitale studier, og lydsiden kobles automatisk til teksten. Herefter indgår de digitale lydbøger i det automatiske produktionsfl ow på lige fod med andre materialetyper. Digitale lydbøger med syntetisk tale genereres direkte ud fra XML-teksten. DBB har valgt at benytte internationalt anerkendte standarder for lagring af data, og derfor er al kildetekst til produktion af DBB s materialer, som nævnt, lagret i XML. Ved at udvikle specielt software er det blevet muligt at præsentere XML-fi lerne som f.eks. tekstdelen af en digital lydbog eller e-bøger i forskellige formater, såsom Braille, HTML, Word og ASCII. Denne metode medfører, at det kun er nødvendigt at opbevare XML-fi lerne, da alle de andre formater først genereres i det øjeblik, en bruger ønsker en bestemt tekst i et bestemt format. Gennem udviklingen af det beskrevne produktionsfl ow har DBB opbygget en betydelig ekspertise i bl.a. lagring af store mængder tekst og lyd, samt hurtig og effektiv distribution af materialer via automatiserede procedurer, f.eks. til produktion af store mængder cd er. Denne ekspertise medfører, at DBB kan maksimere produktionen af materialer mens udgifterne minimeres. Dermed kan ressourcer frigøres til at øge antallet af titler i DBB s samling. Digitale lydbøger DBB producerer digitale lydbøger i det såkaldte DAISYformat, der er en international standard for digitale lydbøger. Standarden er udviklet i DAISY-konsortiet(www.daisy. org), der er et internationalt samarbejde mellem biblioteker, humanitære organisationer og ikke kommercielle producenter af materialer i særlige formater. DAISY-standarden er også blevet optaget som en national standard af den amerikanske standardiseringsorganisation NISO. DAISY-standarden udvikles dynamisk, bl.a. i samarbejde med hardwareproducenter, hvilket bevirker, at der til hver en tid er tale om spydspidsteknologi. DBB har gennem fl ere år været meget aktiv i DAISY-konsortiet og har derigennem præget udviklingen af lydbogsstandarden. En digital lydbog (internationalt kaldet Digital Talking Book, DTB) består udelukkende af fi ler i internationale standardformater. DTB ens lyd er enten indspillet med human stemme, eller genereres syntetisk med en softwareapplikation. Fordelen ved DTB er i DAISY-formatet er, at de giver brugerne rig mulighed for at navigere i bogen, hvilket ellers kan være nær umuligt for især blinde mennesker. Med en speciel DAISY-afspiller kan brugeren hoppe rundt i bogen efter lyst, hvad enten dette er til en specifi k side eller mellem afsnit og kapitler. Det er tillige muligt at indsætte bogmærker og noter, sidstnævnte enten ved at indtale eller indtaste dem. Disse unikke muligheder for DAISY-DTB er kan tilgås ved hjælp af to former for DAISYafspillere, enten en hardwareafspiller, et apparat, der af udseende kan minde om en båndoptager, eller ved brug af en pc med specielt software, Udviklingen er ikke unik for DBB, men foregår i hele samfundet, af lyst såvel som af nød. 7

8 Ordforklaring ASCII: American Standard Code for Information Interchange. Et tekstformat, der ikke inkluderer formatering. Braille: Punktskrift(system). Oprindeligt opfundet af franskmanden Louis Braille. DAISY: Digital Accessible Information System. Kort navn for DAISYkonsortiet, en international sammenslutning af lydbogsbiblioteker, der udvikler standarden for lydbøger. DTB: Digital Talking Book. Digital lydbog. E-bog: Elektronisk bog, der kan læses på en pc eller lignende digitalt udstyr. HTML: HyperText Markup Language. En international standard for tekst, der præsenteres på Internettet. Kryptering: Metode til at omskrive information til umiddelbar ulæselig kode, der kun kan afkodes med en speciel digital nøgle. MP3: MPEG (Moving Pictures Experts Group) Layer-III. Format for komprimeret digital lyd. NISO: National Information Standards Organization. National amerikansk ikke-kommerciel organisation for tekniske standarder, der indgår i internationalt samarbejde med ISO (International Standardization Organization). Vandmærkning (digital): Mærkning af en digital fi l, der kun kan ses af skaberen af vandmærket. XML: EXtensible Markup Language. En international standard for lagring af tekst og andre data. en såkaldt softwareafspiller. Med en softwareafspiller kan teksten ofte vises, f.eks. i stor forstørrelse, synkront med at lydsiden bliver læst op. Ønsker man at høre en DAISY-DTB fra ende til anden, kan den også afspilles med en MP3-afspiller, eller med en cd-/dvd-afspiller eller bilradio, der kan afspille MP3-formatet, men herved mister man dog næsten alle muligheder for at navigere i bogens indhold. Derfor egner disse konventionelle afspillere sig bedst til afspilning af skønlitterære værker, hvor lyden blot skal gengives lineært. Mindre egnede er de til komplekse værker, hvor det er ønskeligt at kunne danne sig et overblik over teksten og slå op i f.eks. en tabel eller et indeks. Brugen af en egentlig MP3-afspiller kræver også, at lydbogen bliver overført fra cd til afspilleren via en computer, noget der kan være et problem for bl.a. blinde personer. Den fremtidige udvikling af DAISY-standarden vil føre til en udvidelse af DTB-lydbogsformatet til et multimedieprodukt, der ud over tekst, lyd og billeder også vil indeholde video. Dermed vil formatet på alle måder være attraktivt som et multimedieprodukt for den brede befolkning, med den ekstra fi nesse, at det samtidig er tilgængeligt for personer med læsemæssig funktionsnedsættelse, personer med hørenedsættelse m.fl. Digitalt mindset Den ovenfor beskrevne måde, hvorpå materialer først produceres, når de bliver bestilt, afspejler det digitale mindset. Ved tilpas effektiv udnyttelse af teknologien spares mængder af lagerplads, både i computere og rent fysisk. Benyttelsen af internationalt vedtagne standarder for fi lformater giver fl ere fordele. Da XML-formatet er vidt udbredt, kan informationer lagret i dette format ubesværet indføjes i DBB s samling. Dette er sket med information fra nyhedstjenester, der i dag stort set alle benytter XML-formatet. Således opdateres en tilgængelig (dvs. brugervenlig for DBB s brugergruppe) onlineavis hver dag, og en nyhedstjeneste fra minut til minut, på det nationale netbibliotek E17, der er leveret af DBB. Endnu en fordel ved standarderne for fi lformater er muligheden for at følge med udviklingen. Når standarderne i fremtiden udvikler sig vil det være til formater, der er lette at fl ytte over til fra de gamle standarder, og dermed undgår DBB at skulle gennemgå en drastisk omlægning mht. produktionsmetoder. Et oplagt eksempel på digitalt mindset er nu så dagligdags, at det ikke virker specielt revolutionært, nemlig en online portal til biblioteksbetjening. For DBB s vedkommende er her tale om det allerede omtalte virtuelle bibliotek E17, nævnt ovenfor. Her kan indmeldte brugere søge i DBB s samling og bestille tilgængelige materialer, eller direkte downloade e-bøger i forskellige formater. På E17 kan brugergruppen også interagere gennem virtuelle opslagstavler eller ved at anbefale bøger til hinanden. Netbiblioteket er udstyret med udførlige hjælpefunktioner specielt henvendt til brugergruppen. Det er også muligt at få indholdet på E17 læst højt med synte- 8

9 Brugerne kan beholde materialerne, så længe de har lyst, dog med det forbehold, at de destruerer materialerne efter endt brug. tisk tale ved hjælp af den WebLæser, DBB har udviklet til netbiblioteket. WebLæseren kan gengive hele teksten eller udvalgte dele af den, og følges et link til en anden E17-side fortsætter WebLæseren på denne side. Peger linket til en side, der ikke er del af E17, lukker WebLæseren automatisk ned. Udnyttelse af digitaliseringen muliggør tillige en optimering af betjeningen af brugerne ved at tilbyde dem, ikke blot forskellige formater, men netop det layout, der måtte være ønskværdigt, når de downloader e-bøger via E17. Brugerne kan oprette en personlig profi l, hvor de kan indstille fonttype og -størrelse samt farver for tekst hhv. baggrund. Dette er ofte til stor hjælp for især svagtseende personer. Således kan brugeren få forskelligt materiale i forskellige formater og layouts. På længere sigt kan brugere med et seriøst behov for at modtage højt struktureret information få adgang til en DTB-generator, der ud fra brugerens søgekriterier kan fi nde de tekster i DBB s samling, der har interesse, og derefter skabe en samlet DTB med al informationen. Dette kan sammenlignes med f.eks. at låne et antal fagbøger på biblioteket og udvælge tekststykker fra dem til en opgave. DTB-generatoren vil så rent digitalt tage noterne - dvs. udvælge tekststykkerne - for brugeren, da dette kan være en nær uoverkommelig opgave for brugeren selv. Et sådant overblik vil kraftigt kunne reducere en del af de adskillige ulemper, personer med alvorlig læsemæssig funktionsnedsættelse står over for, når de skal tilegne sig information. DBB har udviklet den teknologiske side af denne løsning, men den er ikke implementeret. Endnu et udslag af det digitale mindset er fravigelsen fra konventionel praksis for biblioteksudlån, og påbegyndelsen af en brug-og-behold -praksis, der implementeres efter en ændring i lovgivningen. Brug-og-behold -princippet tillader, at de udleverede materialer ikke skal retur til DBB. Brugerne kan beholde materialerne, så længe de har lyst, dog med det forbehold, at de destruerer materialerne, før de smider dem ud. Denne praksis er inspireret af muligheden for elektronisk at hente materialer via Internettet, hvor det ikke giver mening at brugerne skal returnere materialet. En stor fordel ved brug-og-behold -princippet er, at der spares en del af den samfundsfi nansierede transport af materialerne, og på DBB skal der ikke afsættes ressourcer til at modtage, behandle og sætte de returnerede materialer tilbage på hylderne. De analoge lydbøger på kassettebånd er ikke omfattet af denne brug-ogbehold -ordning, men indenfor få år vil de være udfaset, og alt DBB s materiale være digitalt. Modydelsen for tilladelsen til at benytte brug-og-behold -princippet er at øge sikkerheden for at digitalt materiale ikke distribueres af uautoriserede kilder. I første omgang gøres dette ved at tildele alle DBB s brugere et ID-nummer, der integreres i de digitale materialer som del af den proces, der producerer materialer på bestilling. Materialer, der udsendes på cd, præges tillige med modtagerens adresse. Skulle et af DBB s materialer være uretmæssigt distribueret, kan ID-nummeret benyttes til at identifi cere kilden til misbruget. I den nære fremtid vil materialer indeholdende lyd endvidere få indsat digitale vandmærker, der kan identifi - cere den bruger, der har fået materialet tilsendt. Metoder til at kryptere materialerne specifi kt til de enkelte brugere, således at kun selve brugeren kan benytte materialerne, er også under udarbejdning. Både vandmærker og kryptering for en specifi k bruger kan indføjes i et materiale før det produceres i et bestemt format. Den digitale virkelighed medfører som anskueliggjort en række fordele for personer med læsemæssig funktionsnedsættelse. Formaterne er fl eksible, således at brugerne kan få forskellige typer materiale i forskellige formater. Brugeren modtager sine materialer med posten, direkte til døren. Leveringstiden på materialer, der allerede fi n- des i DBB s samling, er 1-2 arbejdsdage, og naturligvis endnu kortere, hvis brugeren henter materialet via Internettet. Læs mere om materialetyper for personer med læsemæssig funktionsnedsættelse på E17 - bibliotekernes motorvej til tilgængelig information : 9

10 Oplev 10

11 E17.dk Et netbibliotek på den digitale motorvej 11

12 Et netbibliotek på den digitale motorvej E17 er et virtuelt bibliotek i en digital hverdag. Et netbibliotek befolket med bibliotekarer i virtuelle rum med helt konkrete servicer og tilbud. Byggestenen er et omfattende netværkssamarbejde, hvor ikke mindst folkebibliotekernes bidrag, vejledning til brugerne og opbakning omkring projektet er af afgørende betydning for E17 s fremtid på den fl ersporede digitale motorvej. Bibliotekernes motorvej Det nationale netbibliotek E17 blev lanceret en solskinskold vinterdag i januar De mange inviterede gæster afspejlede det udbytterige samarbejde, som DBB har haft med folkebibliotekerne og andre organisationer. Dejligt at så mange mødte op for at sende E17 ud i den virtuelle virkelighed - hvor handicappede brugere og biblioteker i dag har én samlet indgang til tilgængelig information. Forud for snoreklip, taler og musik er gået mange mange timers udviklingsarbejde - udført i en periode på godt og vel to år. Dette udviklingsarbejde hænger uløseligt sammen med E17 s formål og vision. Formål Formålet med E17 er, at netbiblioteket skal bidrage til demokratisering af viden ved at styrke den informationsmæssige ligestilling for mennesker, der har svært ved at læse almindelig trykt tekst. Vision Det er visionen, at netbiblioteket E17 er synsog læsehandicappedes foretrukne rum på internettet. E17 er desuden det primære arbejdsredskab for biblioteksansatte, når det kommer til viden om biblioteksbetjening af handicappede og personer med læsevanskeligheder. Netbiblioteket skal være et levende og nærværende virtuelt bibliotek. Opbygningen af et levende og nærværende virtuelt bibliotek - der på en gang er syns- og læsehandicappedes foretrukne rum på internettet samt det primære arbejdsredskab for biblioteksansatte i betjeningen af selvsamme gruppe - kræver inspiration, viden og erfaringsudveksling med det fysiske bibliotek. Derfor har det fra begyndelsen været en grundsten i udviklingen - og videreudviklingen af E17 - at det skal ske i et tæt samarbejde med folkebibliotekerne. Og i øvrigt helt i tråd med E17 s undertitel: Bibliotekernes motorvej til tilgængelig information. Netværkssamarbejdet er foregået på fl ere niveauer. Nogle biblioteker har deltaget i hele processen som repræsentanter i netværks-, redaktions- eller styregruppe. Andre biblioteker har løbende bidraget med mere specifi k viden i forhold til f.eks. materialetyper eller biblioteksbetjening, eller har gjort som i dag, hvor fl ere biblioteker bl.a. bidrager med anbefalinger, portrætter og relevante temabeskrivelser. Specielt har samarbejdet med Roskilde Bibliotek været af stor betydning. Som det første blev projekt Ord-info, med Roskilde Bibliotek som en af tovholderne, integreret i E17-samarbejdet, og senere har biblioteket qua sin status som samarbejdspartner modtaget midler af Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje til produktion af fem animerede fl ashfi lm til E17. Og det konstruktive samarbejde fortsætter, for Roskilde Bibliotek er også i dag en bærende pille på den digitale motorvej E17. E17 er blevet en del af det virtuelle bibliotekslandsskab, men behovet for samarbejde med eksterne partnere er lige så vigtigt, som det altid har været. Strategiske nøgleord som mere volumen og genbrug fra andre nettjenester går hånd i hånd med det faktum, at E17 er udviklet, så det imødekommer de mange forskellige og divergerende behov, som målgruppen under 12

13 TEKST: PROJEKTLEDER LENA PETERSEN OG WEBMASTER JAKOB BONDE RASMUSSEN FOTO: MAGNESIUM 17 har. DBB ved af erfaring, at store dele af denne målgruppe kan have svært ved at bruge internettet. Derfor er det en uvurdelig hjælp og gevinst for disse mennesker, hvis andre veje til viden og information kan nås via E17, så målgruppen tilbydes én tilgængelig indgang. Det personlige bibliotek I netbiblioteket E17 bevæger man sig i forskellige rum, hvor man ledes på vej af diverse hjælpefunktioner. En hjælpefunktion er den ydelse på E17, der sikrer brugeren en problemfri adgang til information og adspredelse. Det er f.eks. de muligheder, der er for søgning bredt eller specifi kt i de enkelte rum, og indholdsfortegnelsen, som altid viser, hvor man er på E17. Eller hjælpeknappen, som giver førstehjælp til særlige sider på E17. Animerede fl ashfi lm guider i brug af E17 og bibliotekernes tilbud overfor målgruppen. Det er såmænd ikke så forskelligt fra en guidet tur på lokale biblioteker i Danmark. Men tænk hvis man kunne udskifte hele møblementet og farverne på bibliotekerne, så man kunne gøre sig det behageligt i en blød lænestol, med en bog, som man havde formet nøjagtig efter egne behov. Det er vist kun muligt på E17 - og skyldes mulighederne for personalisering. Personaliseringen betyder bl.a., at brugerne kan tilpasse E17 s udseende til særegne behov i forhold til deres specifi kke funktionsnedsættelse. Det er f.eks. muligt at ændre farver og skriftstørrelse på websiderne og i de e-bøger, man kan downloade. Det er muligt at fortælle, at man ikke vil have vist ikoner, billeder og resuméer på siderne. Og det er muligt at få oplæst alle websider, med den integrerede WebLæser. WebLæseren afspiller ikke blot sidernes indhold fra start til slut, men kan bl.a. afspille afmærket tekst, indhold i formularfelter, links, eventuelt med hurtigere talehastighed. På sigt vil det være muligt for brugerne helt selv at tilrettelægge hvilket indhold på E17, de ønsker fremvist. Vil brugeren f.eks. udelukkende downloade e-bøger fra E17, kan brugeren så midlertidigt lukke de rum, der ikke p.t. har interesse, ligesom man på det fysiske bibliotek målrettet kan gå efter kun at låne en bog i voksenafdelingen. Når en målgruppe indbyrdes har meget forskellige behov for læsning, er det personlige bibliotek en oplagt mulighed. Nogle har måske behov for lyd, andre for Ikoner - nogle vil gerne have uddybet tekst, andre blot et resumé - nogle vil have sort baggrund, andre blå - nogle vil gerne kunne orientere sig centralt via indholdsfortegnelsen, andre vil surfe via indekser og søgeformularer. Selve downloadservicen er E17 s nerve. På E17 bestiller man ikke bare bøger, man kan læse i bøgerne med det samme i det format, man ønsker. Det er den service, som for alvor gør, at E17 kan minde om et almindeligt bibliotek. Virtuel volumen E17 giver rum for læsning, inspiration, læring og oplevelser. E17 er med skelen til de rigtige fysiske biblioteker opbygget med læsesal, voksenudlån, spille-pc og informationsskranke. Det dynamiske indhold i de forskellige rum leveres af DBB og Nogle biblioteker har deltaget i hele processen. Andre biblioteker har løbende bidraget med mere specifi k viden. 13

14 Læserum Netcafé E-download Infotek Netguide

15 folkebiblioteker i samarbejde med bl.a. Litteratursiden, Biblioteksvagten, Hjælpemiddelbasen, Ritzau og Morgenavisen Jyllands-Posten. Bibliotekernes bidrag er bl.a. med til at sikre, at der hver måned er et nyt tema på E17, og at nye anbefalinger og forfatterportrætter kan linkes sammen med specifi kke titler, som er udkommet på udvalgte materialetyper til målgruppen. Portrættering af brugere og relevante personer i forhold til E17 og biblioteksbetjening er ligeledes med til at gøre netbiblioteket nærværende og identitetsskabende. Samarbejdet med nettjenesten Litteratursiden er unikt for forøgelsen af volumen. Det betyder, at anbefalinger og forfatterportrætter i letredigeret form kan genbruges på E17. Indholdet kobles sammen med netbibliotekets øvrige indhold, så det formidles på den mest optimale måde for E17 s målgruppe. F.eks. vil der fra alle anbefalinger være links til titler på lyd, punkt, let læst, stor skrift, e-medie og materialer til hørehandicappede samt kobling til forfatterportræt, hvis det fi ndes. Det genbrugte indhold er skrevet af bibliotekarer fra mange af landets biblioteker, som er medlem af Litteratursiden. En sådan formidabel genbrugsordning kan med garanti også gennemføres med andre aktører! E17 s brugere kan også stille spørgsmål til Bibliotek- svagten, mens de navigerer rundt i det virtuelle bibliotek. Bibliotekaren, der besvarer spørgsmålet, kan se, at det er en bruger fra E17 og brugeren har samtidig mulighed for at angive, hvilken læsemåde der er den foretrukne. En fremragende løsning, hvor der via netbiblioteket gives adgang til en service, som allerede er udviklet, og som bruges af andre borgere. Andre samarbejdsrelationer sikrer, at brugerne fra den fælles indgang E17 kan læse en tilgængelig onlineavis og få andre aktuelle nyhedsinformationer, samt at brugere, biblioteksansatte og andre interesserede altid kan få opdateret viden om hjælpemidler, da netbiblioteket linker direkte til Hjælpemiddelbasen. Perspektiver for samarbejde Der er utallige muligheder for nye samarbejdsrelationer i stil med dem, der allerede er etableret på E17. Indgangen til netbiblioteket er bred og antallet af spor på motorvejen uendelige, så længe kvalitet og ny volumen følges ad. Vi skal tænke digital udvikling for det virtuelle bibliotekslandskab i fællesskab! Fællesskabet trives som anskueliggjort på E17, og vi har allerede gode erfaringer i forhold til at samle og videreformidle informationer på netbibliotekets platform. Hvorfor ikke bygge videre og tilpasse platformen nye initiativer. Senest har et samarbejde med Dansk Center for Tilgængelighed udmøntet sig i, at informationer om fysisk tilgængelighed på biblioteker skal være tilgængelige på E17. Mere volumen og fl ere strategiske partnerskaber er også i tråd med visionen for E17 som biblioteksansattes primære arbejdsredskab. Igen én indgang hvor aktuel og faktuel information for syns- og læsehandicappede samles. Et sted hvor biblioteksansatte altid har en kilde til information om opsøgende biblioteksarbejde overfor handicappede - herunder viden om materialetyper, hjælpemidler, fysisk og digital tilgængelighed, biblioteksservicer, nye udgivelser på lyd, punkt, let læst m.m. Et levende og nærværende virtuelt bibliotek fordrer kontinuerlig tilgang af - eller adgang til - nyt indhold. Sammenholdes det med nytænkning tilpasset den digitale virkeligheds mange facetter, så er perspektiverne for det videre samarbejde mange og spændende. Tænk gerne med og del dine idéer med os! Den digitale motorvej er virkelighed. Det er E17 også -oplev netbiblioteket på Du fi nder en guidet tour side Dit biblioteks muligheder ved samarbejde: Jeres bibliotek bliver profi leret via navn og evt. link til biblioteket på siden med jeres indholdsbidrag. Jeres bibliotek bliver profi leret, når I bidrager med information om, hvilke servicer I har specielt for målgruppen. Via det nationale netværk får jeres bibliotek kvalifi ceret viden på områder som: opsøgende biblioteksarbejde, handicapbetjening, tilgængelighed, ligestilling, hjælpemidler, materialetyper. Jeres bidrag er med til at styrke den informationsmæssige ligestilling for E17 s målgruppe. Samarbejdet vil skabe grobund for kompetenceudvikling for deltagerne i forhold til tilgængelig digital formidling, bl.a. via årlig temadag og weblog på 15

16 16 S U B L I M LY D

17 Digitale produkter DBB hører ofte fra brugere, at de ikke vil komme på deres lokale bibliotek, fordi der ikke er noget at komme efter for dem - og vi har altid modsagt dem! Det vil vi blive ved med, for det er jo helt forkert. Vi vil gøre, hvad vi kan for at motivere vores brugere til også at benytte deres lokale folkebibliotek - det er jo her, de skal have den autentiske biblioteksoplevelse. Nærheden, formidlingen, oplevelsen, inspirationen samt viden om og hjælp til at bruge de digitale servicer, som DBB, kvit og frit, stiller til rådighed for kommunens borgere. Nye tilbud fra DBB: E-bøger kan rekvireres i diverse formater f.eks. HTML, RTF til word-læsere og et Braille-format til punktlæsere. Efteråret 2005 er DBB s bestand af e-bøger på titler. Her fi ndes romaner, hobby- og faglitteratur af nyere dato. E-bøger kan døgnet rundt downloades fra netbiblioteket E17. Eller bestilles on demand, hvorefter man modtager en cd-rom dagen efter. Bogen skal ikke returneres, og der er aldrig reserveringskøer. E-bøger læses på pc med DAISY-afspillesoftware, der kan købes for en billig penge eller hentes gratis ned fra nettet. E-bøger kan også læses på en Braille Lite. En Braille Lite er en lille maskine med punktdisplay. TEKST: CHEFKONSULENT BENTE DAHL RATHJE Digitale lydbøger i DAISYstandard. DBB har digitale lydbøger hvoraf titler består af de tidligere lydtitler på bånd. Disse er i løbet af 2003 og 2004 blevet konverteret til det digitale lydmedie. Tidligere fyldte en gennemsnits lydbog 8 kassettebånd - i dag fylder en tilsvarende bog 1 cd-rom. Bogen er mere holdbar og nemmere at bruge. For at læse en digital lydbog behøver man i princippet blot at sætte bogen ind i afspilleren. Der skal ikke vendes og skiftes bånd, hvilket er en stor lettelse for mange brugere. Bogen har tillige en bedre og tydeligere lyd, så endnu fl ere kan have glæde af den. Den digitale bog udmærker sig i særdeleshed ved langt større samtidighed. Når først bogen ligger klar, kan den bestilles fra dag til dag. Hver bruger får sit eget eksemplar tilsendt og skal dermed aldrig vente i en reserveringskø, ligesom brugeren ikke skal hen til postkassen, posthuset eller biblioteket for at afl evere den indenfor et afmålt tidsrum. At bogen er i det internationale DAISY-format betyder, at der kan navigeres og hoppes rundt på en, for brugergruppen, hidtil ukendt måde. Man kan hævde, at det er første gang siden Gutenbergs epokegørende opfi ndelse, at en bog på et andet medie end det trykte, har en funktionalitet der nærmer sig den trykte bogs og tillige kan kopieres hurtigt og billigt i mange eksemplarer. Overblikket over bogen fås via en indholdsfortegnelse (kaldet en NCC). Du kan springe direkte til det ønskede kapitel, du kan sætte bogmærker, noter og meget mere alt efter type afspiller. De digitale lydbøger kan læses i særlige DAISY-afspillere, der bevilges af amter og kommuner eller kan købes. Læs mere herom på www. e17.dk. Den nye DAISY-afspiller er nemmere at lære at bruge end en båndafspiller. Den er mindre og præsentabel at se på. Den kan tages med i toget, sengen, sofaen, liggestolen eller hvor man nu foretrækker at læse. Den digitale lydbog kan også læses på en pc, som giver læseren glæde af kombinationen af lyd og tekst. En digital lydbog er et multimedieprodukt. Det betyder, at der på sigt kan arbejdes med at integrere billedmateriale og videoklip. I dag har DBB endnu kun 2 bøger, hvori billeder er medtaget. Også de digitale lydbøger leveres on demand, dvs. at et eksemplar af titlen fremstilles til den pågældende bruger. Brugeren modtager sin egen personlige cd-rom, hvorpå er trykt forfatter, titel og eget navn. Eksemplaret er alene til eget brug. Det skal ikke returneres, men ødelægges før udsmidning. Dette sker ved at ridse med en skarp genstand på bogens bagside. Hvad siger brugerne til de nye tilbud? DBB har nu tilbudt digital lydbogsservice i godt 2 år og har haft lejlighed til at tale med mange brugere. Nogle af de væsentlige erfaringer er værdien af, at brugerne opnår en samtidighed til læsning af aktuelt stof på lige fod med andre biblioteksbenyttere, at de bliver mere selvhjulpne, og at det opleves som en god ting at kunne være med på det digitale beat. Man kunne også sige, at brugerne af de digitale servicer opnår en større grad af ligestilling end hidtil. Tilbagemeldingerne er entydige og lyder: Dette er et godt medie! Det er nemmere at bruge Nemmere at have i tasken og på hylden. Vi får bøgerne samtidigt med eller før andre biblioteksbrugere og kan dermed tale med. Vi kan læse bogen når det passer os - og igen og igen. Lyden er bedre. Det at læse på andre medier end det trykte fremstår mere moderne. Vi kommer ikke til at savne kassettebåndene, og vi vil ikke tilbage til mediet. Selv postbudet er blevet gladere og leverer ubesværet bogen sammen med den øvrige post. Og her på DBB glæder vi os over at kunne understøtte kendskab til og brug af tidens medie. Ligesom heller ikke vi vil lægge skjul på, at vi ikke kommer til at savne båndsalat og ituslåede kassetter. Der bliver luft på hylderne og højt til loftet. 17

18 Tilgængelighed og sikkerhed T O S I D E R A F S A M M E S A G Tilgængelighed - et skridt frem og to tilbage Det må efterhånden siges at være et faktum, at digitaliseringen af informationer ikke går hånd i hånd med tilgængelighed. I dag fremstilles alle nyproduktioner af litteratur og faglitteratur i Danmark i digitalt format og burde således umiddelbart kunne anvendes af DBB s brugere. Virkeligheden ser desværre anderledes ud, fordi materialernes anvendelighed forudsætter, at det digitale format er tilgængeligt, dvs. at det kan læses ved hjælp af handicapkompenserende læseudstyr. Dette er langt fra altid tilfældet, og faktisk er der i øjeblikket en tendens til at fl ere og fl ere digitale informationer bevidst publiceres i utilgængelige formater. Denne udvikling hænger højst sandsynligt sammen med, at jo fl ere digitale produkter, der bevæger sig rundt i cyberspace, jo større oplever rettighedshaverne at sikkerhedsrisikoen er. Derfor låser, krypterer og vanskeliggør disse på forskellig vis adgangen til det digitale materiale i håb om at forhindre ulovlig kopiering og misbrug. Dette er forståeligt nok, men har den særdeles uheldige og måske ikke altid gennemtænkte sideeffekt, at læsehandicappede reelt er ligeså udelukket fra adgang til information, som de altid har været! DBB som garant for sikkerhed Set fra brugernes synsvinkel er ovenstående udvikling meget uheldig. DBB ser det derfor som sin opgave at træde ind og optræde som sikkerhed og garant for, at rettighedshaver ikke får deres ejendom misbrugt, for ad denne vej at skabe tryghed og dermed forhåbentlig større tilgængelighed for brugerne. I denne ånd har DBB indgået en samarbejdsaftale med rettighedshavernes organisationer - en samarbejdsaftale der knytter an til og har muliggjort en meget visionær ændring af ophavsretslovens er kort fortalt den paragraf i dansk ophavsretslov, som muliggør DBB s udlån til sine brugere - ændringen og mulighederne forbundet hermed bliver behandlet i artiklens sidste afsnit. I samarbejdsaftalen stiller DBB sig for sit vedkommende som garant for, at der implementeres en række sikkerhedsforanstaltninger i Der er i øjeblikket en tendens til, at fl ere og fl ere digitale informationer bevidst publiceres i utilgængelige formater. 18

19 Vandmærker TEKST: DIREKTIONSSEKRETÆR JEANNE NØRRESKOV KARUP de digitale lydproduktioner, der distribueres af DBB, for at sikre disse mod misbrug. Aftalen er indgået i forståelse med handicaporganisationer og andre interessenter, og DBB forventer, at aftalen vil skabe præcedens for andre danske ikke-kommercielle producenter og leverandører til handicappede. I et internationalt perspektiv har DBB også i fl ere år været en aktiv spiller mht. sikkerhed og udvikling af tilgængelige standarder for digitale publikationer. Mange af DBB s internationale kolleger er principielt modstandere af tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Ud fra politiske idealforestillinger mener de, at alt bør stilles frit og tilgængeligt til rådighed. DBB er ikke uenig i princippet, men har valgt en mere pragmatisk vej for sin egen digitale implementering. En sikker vej ind i den digitale verden Den vej DBB har valgt rent sikkerhedsmæssigt er inddelt i fi re faser. I første fase forpligtiger DBB sig til, pr. 1. januar 2005, at trykke oplysninger på forsiden af de fysiske cd er, som sendes til DBB s brugere. Oplysningerne skal indeholde information, som gør det muligt for DBB at identifi cere brugeren. Samtidig skal DBB i alle digitale lydbøger, som distribueres til brugerne, indføje en entydig identifi kation i form af et nummer. Begge sikkerhedsforanstaltninger har været anvendt siden 1. januar I anden fase skal DBB pr. 1. januar 2006 indføje en kryptering af alle komplekse digitale lydbøger som distribueres til DBB s brugere. Den nødvendige teknologi, der muliggør en sådan kryptering, er p.t. under udvikling. Tredje fase indebærer, at DBB ultimo i det omfang det er teknisk muligt - skal anvende en vandmærkningsteknologi i de digitale lydbøger, der gøres tilgængelige af DBB, som er teknisk stærkere end det identifi kationsnummer, der er indarbejdet i den digitale lydbog i fase 1. Vandmærker i digitale materialer kan opfattes som vandmærker, der præges i papirmaterialer. Et vandmærke lagres i et digitalt materiale på en måde, der sikrer at vandmærket er skjult for andre, end dem der har sat det ind. Vandmærket er af en sådan natur, at selv om det digitale materiale skulle blive konverteret til andre formater, vil vandmærket stadig kunne identifi ceres af dem, der satte det ind. På denne måde kan f.eks. digitale lydbøger præges med specifi kke vandmærker for de enkelte brugere, og skulle materiale så blive distribueret uden autorisation, kan vandmærket i lydbogen identifi cere kilden til sikkerhedsbruddet. Kryptering Kryptering er en form for omskrivning af information til et slags kodesprog, hvorved informationen gøres umiddelbart uigennemskuelig. For at tilgå informationen skal man besidde den nøgle, der viser hvorledes informationen er omskrevet. Kryptering af materiale gør det omsonst at distribuere det uden autorisation, da eventuelle aftagere ikke vil kunne få adgang til indholdet. Samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen er indgået mellem DBB, Den danske Forelæggerforening, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere. Aftalen er indgået i september 2004 og udløber den 1. januar Senest 6 måneder inden aftalen udløber skal parterne indlede forhandlinger med henblik på forlængelse eller genforhandling af aftalen. 19

20 FOTO: MAGNESIUM Jo flere digitale produkter, jo større oplever rettighedshaverne at sikkerhedsrisikoen er. Derfor låses og krypterers adgangen i håb om at forhindre misbrug. I fjerde fase skal der indføjes en stærkere kryptering ved komplekse lydbøger. Det forventes, at denne tidligst vil være udviklet ultimo 2008, og herefter kan krypteringsteknologien formentlig implementeres i DBB s system. DBB lægger altså mange kræfter i at gøre den valgte vej for DBB s digitalisering sikker og farbar for alle. materialer til rådighed ved eksempelvis download og bestilling af DBB s materialer samt adgang til onlineavis. Ligesom DBB s øvrige sikkerhedsforanstaltninger er også dette område på E17 underlagt en sikkerhedspolitik, der sikrer misbrug af netbibliotekets servicer. De lukkede områder på E17 er adskilt fra det øvrige indhold via brugerens personlige login. Sikkerhed på den digitale motorvej E17 På netbiblioteket E17 er der lukkede områder, hvor servicerne er forbeholdt personer under ophavsretslovens 17. Det er områder, hvor bl.a. rettighedshavere og nyhedsmedier stiller deres Sikkerhedspolitikken foreskriver, at brugeren for det første er indmeldt på DBB og dermed har dokumenteret sit handicap og skrevet under på DBB s brugervilkår. Login til E17 er brugerens brugernummer samt et autogeneret kodeord. DBB brugernummer og kodeord sendes al- 20 drig sammen, men sendes henholdsvis pr. brev og via . Brugeren skal hver 3. måned bekræfte rigtigheden af den adresse, som er knyttet til E17. Dette sker automatisk, når brugeren logger ind på netbiblioteket. Denne politik sikrer aktive og korrekte s - og at kodeord aldrig sendes til en forkert adresse. Kodeord skal ligesom s vedligeholdes, hvorfor det udskiftes hver 12. måned. Dette sker ved login på E17 og sendes automatisk til adressen, når den er blevet bekræftet. Misbrug af login og dermed ikke-autoriseret adgang til E17 sikres ved at adgangen lukkes, når et brugernummer er søgt benyttet 10 gange uden korrekt brug af kodeord. Ændret lovgivning - et gennembrud med potentiale Informationsformidling til DBB s brugere begynder i reglen med at nyproducere et publiceret værk i tilgængelig udgave. 17 i dansk ophavsretslov giver ret til at producere og distribuere i alternative formater, når dette sker til brug for blinde, svagtseende, ordblinde og andre der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Som tidligere nævnt er der sket en visionær ændring af

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota #Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger

Læs mere

Resultatkontrakt - Danmarks Blindebibliotek 2006-2008

Resultatkontrakt - Danmarks Blindebibliotek 2006-2008 Resultatkontrakt Oplysninger om denne udgave af dokumentet Dokumentet er inddelt i fem niveauer. 1 Resultatkontrakt - Danmarks Blindebibliotek 2006-2008 1. Indledning Kontrakten mellem kulturministeren

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger på punktskrift

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger på punktskrift

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring

Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring Folke- og forskningsbiblioteker må med i springet... hvis de vil være handicapvenlige Danmarks Blindebibliotek Det offentlige, landsdækkende bibliotek

Læs mere

Strategi for 2009-2012

Strategi for 2009-2012 [Nota - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder] Strategi for 2009-2012 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med læsevanskeligheder tilpasset

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Formål Formålet med dette notat er at beskrive forskellige løsninger for kommunikationssikkerhed til brugerne af bibliotek.dk, med henblik

Læs mere

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad 07-07-2014 Indhold 1. Hvordan henter jeg ereolens App?... 3 2. Hvordan kommer jeg i gang?... 5 2.1 Hvordan logger jeg ind/ud?... 5 3. Mine lån... 7 4. Hvordan

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens

Læs mere

Her og nu og hva så?..

Her og nu og hva så?.. Da jeg selv er ordblind er dette et projekt der betyder meget for mig, da jeg virkelig ønsker at gøre en forskel for dem der stadig lader sig hæmme af deres handicap og aldrig nærmer sig et bibliotek eller

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Vejledning til ereolens app til Android enheder

Vejledning til ereolens app til Android enheder Vejledning til ereolens app til Android enheder 26-01-2015 Indhold 1. Hvordan henter jeg ereolens App til smartphones og tablets?... 3 2. Opdatering af styresystem på din Android enhed... 4 3. Hvordan

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

Vordingborg Bibliotek Præstø Bibliotek Møn Bibliotek

Vordingborg Bibliotek Præstø Bibliotek Møn Bibliotek IT - KURSER oktober - januar 2010/2011 2 Vordingborg Bibliotek Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod Starthjælp til e-bogs- og bogprojekter via mybod mybod starthjælp Velkommen til mybod! Med din registrering har du fået adgang til alle vigtige funktioner og værktøjer, som du skal bruge for selv at udgive

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Fremtidens betjening i borgernes hus

Fremtidens betjening i borgernes hus Fremtidens betjening i borgernes hus Indledning - hvad står vi på? Både bibliotek og borgerservice er i disse år stærkt presset af udviklingen i samfundet. Biblioteket, som er en århundredgammel institution,

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 5. september 2006 1. Opslag af mellemlederstillinger 2. Rettidig tinglysning frem til digitaliseringen 3. Ny generation af domstol.dk og udpegning

Læs mere

Mennesker Succes Udvikling

Mennesker Succes Udvikling Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c

Læs mere

DDElibra Håndbog. DDElibra GO. Axiell Danmark A/S 2015-10-27 Version 9.11.30

DDElibra Håndbog. DDElibra GO. Axiell Danmark A/S 2015-10-27 Version 9.11.30 DDElibra DDElibra GO Axiell Danmark A/S 2015-10-27 Version 9.11.30 Copyright 2015 1 DDElibra GO - dynamiske lister præsenteret på tablet... 3 2 Sådan bruger personalet løsningen... 4 2.1 Login... 4 2.2

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Prækvalifikation vedrørende leverance af ny informationsarkitektur, ny søgefunktion samt nyt design og layout til Ballerup.dk

Prækvalifikation vedrørende leverance af ny informationsarkitektur, ny søgefunktion samt nyt design og layout til Ballerup.dk UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 28. august 2015 Tlf. dir.: 2069 1290 E-mail: akle@balk.dk Kontakt: Anne Sophie Kleding Sagsid: 85.11.00-P20-9-15 Prækvalifikation vedrørende leverance af ny informationsarkitektur,

Læs mere

TRIN FOR TRIN LÆR IT GRATIS

TRIN FOR TRIN LÆR IT GRATIS internemt TRIN FOR TRIN TRIN FOR TRIN LÆR IT GRATIS forår 2012 internemt - sådan! IT-KURSER på dit bibliotek Velkommen... Kommunikationen mellem borgerne og det offentlige er under ombygning i disse år,

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Kassations- og magasineringspolitik for materialer i Københavns Biblioteker

Kassations- og magasineringspolitik for materialer i Københavns Biblioteker Kassations- og magasineringspolitik for materialer i Københavns Biblioteker Københavns Biblioteker har én fælles samling. Kassations- og magasineringspolitikken er gældende politik og skal efterleves for

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

DECEMBER 2010 BRUGERUNDERSØGELSE NOTA

DECEMBER 2010 BRUGERUNDERSØGELSE NOTA DECEMBER 2010 BRUGERUNDERSØGELSE NOTA RESUME... 1 1. HVEM BRUGER NOTA?... 11 1.1. Alder, beskæftigelse og anvendelse af materiale... 11 1.2. Uddannelse... 12 1.3. Brugernes mulighed og behov for hjælp

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011

Bestyrelsens beretning for 2011 9. januar 2012 AJC-019-047 Bestyrelsens beretning for 2011 Bestyrelsen aflægger beretning for 2011 med fokus på: Markedsudviklingen Ophavsret Fælles klassifikationssystem Fællesstanden i Frankfurt Forlagsuddannelsen

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011 Odense 17. maj 2011 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Biblioteksleder Otterup (1997-2002) Medlem af Udvalget om Folkebibliotekerne

Læs mere

Esbjerg Kommune Biblioteker

Esbjerg Kommune Biblioteker 1 Esbjerg Kommune Biblioteker Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplanen omfatter ekstraordinære tiltag. Almindelig hverdagsopgaver med åbningstid, udlånsvagter, brugerkurser m.v. er naturligvis fundamentet

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google?

Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google? Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google? Jeg har søgt på nettet, men det er uoverskueligt! er en standardreplik bibliotekaren møder igen og igen. Kender du Faktalink? er et ligeså ofte stillet

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser.

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser. Kulturstyrelsen Adresse By Att.: DEFF Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek 29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale

Læs mere

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING - et ledelsesværktøj til håndtering af en kaotisk situation Udarbejdet i et samarbejde mellem amterne i regi af Handleplan for udvikling af ledelse

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet.

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Læseproblemer Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Der må også tages forbehold for, at der findes mange forskellige produkter

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK 2750 Ballerup T +45 44 68 44 68 F +45 44 86 09 30 www.nets.eu Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Læs mere

HASTEMEDDELELSE FOR SIKKER BRUG Reservebatterier og nye instruktioner til brugere af PAD 300/PAD 300P (hjertestarter med offentlig adgang)

HASTEMEDDELELSE FOR SIKKER BRUG Reservebatterier og nye instruktioner til brugere af PAD 300/PAD 300P (hjertestarter med offentlig adgang) september, 26 2012 HASTEMEDDELELSE FOR SIKKER BRUG Reservebatterier og nye instruktioner til brugere af PAD 300/PAD 300P (hjertestarter med offentlig adgang) Kære Kunde, Formålet med dette brev er at informere

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret

Læs mere