LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Transkript

1 Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

2 Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret s. 8 SFO en s. 9 Forældresamarbejdet s. 9 Dansk som andetsprog s. 9 Læsevanskeligheder s. 10 It og læsning s. 10 Evaluering s. 11 Plan for s

3 Indskolingen I indskolingen er det vigtigt at differentiere undervisningen. Der skal benyttes varierende læseformer, og læse- og skriveundervisningen skal understøtte hinanden. Den enkelte elevs læseudvikling skal følges og dokumenteres. Elever i vanskeligheder må findes så tidligt som muligt, så der kan iværksættes en foregribende indsats. Børnehaveklassen Sprogvurderingen i børneklassen foretages således: August: Målcirkler September: Læseevaluering 0. klasse Maj/juni: Læseevaluering Nedenstående indgår i den tidlige skriftsprogsundervisning: Ordforråd, samtale, dialog, rollelege, spil, lege, genfortælling Rim, remser, navnelege, sang, sproglege Kendskab til bogstaverne (navn lyd form), bogstavlege Kendskab til begreberne sætning, ord, stavelse (stavelsesdele og klappe stavelser), bogstav (vokal og konsonant) Evt. håndfonemer Højtlæsning, fortælling, dialogisk oplæsning Legeskrivning, børnestavning, tegning En ugentlig bibliotekstime Læsebånd i september og januar måned Portfolio Den kommende klasselærer indgår som tolærer i mindst to ugentlige timer, hvilket giver mulighed for differentiering og holddannelse (foregribende indsats for elever, der er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder) Der afholdes en årlig klasselæsekonference, hvori klassens team og en af skolens læsevejledere deltager. 2

4 1.klasse I undervisningen arbejdes der, foruden med ovenstående, med: Afkodningsstrategier (Lydstave, stave, lave analyse og syntese) Ordbilledlæsning At makkerlæse, korlæse, gruppelæse, læse efter Læseteater Skrive fælles tekster Bogstav- og ordtræning på computer Læsebånd i september og januar måned Læsekursus med holddeling En ugentlig bibliotekstime Den enkelte elevs skriftsproglige udvikling følges, evalueres og dokumenteres således: December: Ordlæseprøve 1 April/maj: OS64 Maj: Læseevaluering (aftales med hver enkelte årgang) Portfolio Der afholdes en årlig klasselæsekonference, hvori klassens team og en af skolens læsevejledere deltager. 2. klasse Arbejdet og mange af aktiviteterne fra 1. klasse fortsætter. Der arbejdes bl. a. med Afkodningsstrategier Forskellige former for læsning, nu med større vægt på individuel læsning Begyndende litteraturundervisning Børnestave historier og oplevelser (fx fra ferier) Skrive tekster på computer Læsebånd i september og januar måned Læsekurser (2 perioder à 3 uger, 4 differentierede hold på tværs af årgangen) Kursus i CD-ORD (efterår) Genreskrivning (fortælling) En ugentlig bibliotekstime Læsemakkere Den enkelte elevs skriftsproglige udvikling følges, evalueres og dokumenteres således: 3

5 September: OS64 eller Læseevaluering (hvis det ønskes) Februar: OS120 Maj: ST2 (staveprøve, kan evt. udskydes til beg. af 3. klasse) Portfolio Forår: National test Der afholdes en årlig klasselæsekonference, hvori klassens team og en af skolens læsevejledere deltager. 3. klasse Nedenstående stikord fortæller, hvad der bl. a. arbejdes med i 3. klasse: Fælles læse- og litteraturundervisning Forskellige læseformer, nu fx også (forberedt) oplæsning Differentierede læsetræningsforløb Automatisering Mange teksttyper Læseforståelses- og læringsstrategier Læse elektroniske tekster Læsebånd i september og januar måned Læsekurser (2 perioder à 3 uger, 4 differentierede hold på tværs af årgangen) En ugentlig bibliotekstime Den enkelte elevs skriftsproglige udvikling følges, evalueres og dokumenteres således: Februar: SL60 Maj: ST3 (staveprøve, kan evt. udskydes til beg. af 4. klasse) Portfolio Der afholdes en årlig klasselæsekonference, hvori klassens team og en af skolens læsevejledere deltager. Mellemtrinnet Den læsekompetence, eleven har tilegnet sig i indskolingen, skal i den fortsatte læsning anvendes til at tilegne sig viden, indsigt i mange fag samt give mulighed for oplevelser inden for litteraturen. Det er vigtigt, at der er fokus på konsolidering af læsekompetencen samt på bevarelse af læselysten. Der arbejdes med gode læsestrategier i alle tekstbårne fag, bevidste overvejelser over fagsprog og 4

6 ordforråd, ligesom eleverne møder mange forskellige teksttyper. Begyndende læsning og informationssøgning på nettet. I arbejdet med skriftsproget indgår bl. a. følgende: Faglige læsekurser i 4., 5. og 6. klasse Kursus i læsehastighed i 5. klasse (forår) En ugentlig bibliotekstime til fritidslån CD-ORD for de elever, der måtte have behov herfor Læsebånd i september og januar måned Den enkelte elevs skriftsproglige udvikling følges, evalueres og dokumenteres således: 4. klasse September: SL60 (hvis det ønskes) Februar: SL40 Maj: ST4 (staveprøve, kan evt. udskydes til beg. af 5. klasse) Portfolio Forår: National test 5. klasse September: SL40 (hvis det ønskes) Maj: LÆS5 Maj: ST5 (staveprøve, kan evt. udskydes til beg. af 6. klasse) Læsemakkere Portfolio Der afholdes en årlig klasselæsekonference, hvori klassens team og en af skolens læsevejledere deltager. 6. klasse September: TL1 Maj: ST6 (staveprøve, kan evt. udskydes til beg. af 7. klasse) Portfolio Forår: National test I hver klasse afholdes en årlig klasselæsekonference, hvori klassens team, en af skolens læsevejledere samt skolens ledelse deltager. 5

7 Udskolingen I udskolingen sigter god undervisning i læsning i de ældste klasser imod, at eleven skal kunne anvende forskellige læsemåder afhængigt af teksten, læseformålet og egne kompetencer. Målet med læsningen er at opnå forståelse af tekstens indhold, hvilket forudsætter at både færdigheder og forståelse spiller sammen. Det er hele lærerteamets ansvar, at der arbejdes med relevante faglige læsestrategier og elevernes faglige læseforståelse. I arbejdet med skriftsproget indgår bl. a. følgende: Gyldendals PC læse- og retstavningsprøver til 7., 8. og 9. klasse Brug af undervisningsmaterialet Læs på i 7. og 8. klasse 9. klasse arbejder dybdegående med 3 hovedværker CD-ORD for de elever, der måtte have behov herfor Læsebånd i september og januar måned (sidstnævnte med faglig læsning) Den enkelte elevs skriftsproglige udvikling følges, evalueres og dokumenteres således: 7. klasse September: TL2 Maj: ST7 (staveprøve, kan evt. udskydes til beg. af 8. klasse) Portfolio 8. klasse September: TL3 Maj: ST8 (staveprøve, kan evt. udskydes til beg. af 9. klasse) Portfolio Forår: National test 9. klasse Gyldendals PC læse- og retstavningsprøver til 7., 8. og 9. klasse I 7. og 8. klasse afholdes en årlig klasselæsekonference, hvori klassens team, en af skolens læsevejledere, UU-vejlederen samt skolens ledelse deltager. Læsevejlederne 6

8 Læsevejlederne er vigtige og centrale ressourcepersoner i forhold til arbejdet med at skabe rammer for optimal læseindlæring for alle elever i alle tekstbårne fag. Skolen har to læsevejledere. Læsevejledernes funktioner i forbindelse med eksterne samarbejdspartnere: At deltage i det kommunale netværk for læsevejledere, herunder læsevejledermøder samt elektronisk konference At deltage i efteruddannelseskurser, blandt andet Temadag for læsevejledere I forbindelse med skolens eksterne evaluering (i 2., 3. og 4. klasse) at sørge for afholdelse af prøver samt elektronisk tilbagemelding om læseprøveresultaterne til kommunens læsekonsulenter At deltage i et årligt dialogmøde om læseprøveresultaterne og skolens læsepolitik med skolens ledelse og kommunens læsekonsulent At deltage i samtaler/møder med kommunens læsekonsulent i forbindelse med rådgivning og vejledning Læsevejledernes funktioner på skolen: At udarbejde, implementere og videreudvikle skolens handleplan for læsning At sørge for afholdelse af læseprøver/-evaluering igennem hele skoleforløbet (børnehavekl. 8. kl.) samt at efterbehandle disse. At sørge for afholdelse af staveprøver (2. 8. kl.) og evt. bistå ved efterbehandling At deltage i fagudvalgsmøder i faget dansk At samarbejde med biblioteket omkring læsekurser og indkøb af bøger At lave oplæg om læsning på forældremøder (1. og 4. kl.) At afholde individuelle prøver og formidle resultaterne til klasselærere og forældre At stå til rådighed for kolleger med vejledning eller praktisk medvirken i forbindelse med læsning og læsetiltag At koordinere følgende læsetiltag: Læsekurser i 1., 2. og 3. kl. (2 perioder à 3 uger, 4 differentierede hold på tværs af årgangen) Faglige læsekurser i 4., 5. og 6. kl. Læsebånd i september og januar måned for bhv. kl. 9. kl. Læsemakkere i januar måned (6 elever fra 5. kl. og 6. elever fra 2. kl.) Læsehastighedskursus i 5. kl. (forår) Se planen for næste skoleår på de sidste sider. 7

9 Biblioteket Skolebiblioteket/læringscenteret spiller en vigtig rolle for elevernes generelle udvikling af læse- og informationskompetencer. Læringscenteret kan støtte undervisningsdifferentieringen ved at tilbyde materialer, der passer til elevernes læseniveau. Læringscenteret spiller en vigtig rolle for elevernes generelle udvikling af læsekompetencer. Ud over at præsentere eleverne for inspirerende skøn- og faglitteratur formidles her viden om litteratur og bøgers egnethed på forskellige niveauer til både elever og lærere. Biblioteket varetager bl. a. følgende opgaver: Afvikling af læsekurser (skønlitterære og faglige kurser) Samarbejder med læsecentret om materialeindsamling og nyindkøb Biblioteksundervisning fra klasse Præsentation af søgeportaler for 7. og 8. klasse Huskunstnerordninger for klasse, bl. a. forfatterbesøg Indretning af læsestimulerende miljøer Indkøb af nyere faglitteratur om læsning og præsentation af dette for lærerne Læsekampagner (f.eks. Læseraketten) At deltage i indledende møder med forældre i indskolingen Abonnementer på relevante nettjenester og tidsskrifter Specialcentret På Spangsbjergskolen varetages opgaverne som specialundervisningskoordinatorer og som læsevejledere af de samme to personer. Vi skelner derfor ikke så skarpt mellem de to funktioner. Den ene læsevejleder/specialundervisningskoordinator deltager i specialcentermøderne, som finder sted hver 14. dag. Specialcentret har vedtaget følgende procedure i forbindelse med elever i læse-/stavevanskeligheder: Hvis en elev skønnes at have behov for supplerende faglig undervisning på hold, drøfter dansklæreren dette med en af koordinatorerne for den faglige specialundervisning. Denne foretager evt. en faglig afdækning. Såfremt holddeling besluttes, udarbejdes der i fællesskab mellem læreren og koordinatoren en plan. Koordinatoren orienterer Specialcentret, og der lægges et notat herom i den pågældende elevs mappe. Hvis der er større problemer, beder klasselæreren eller -teamet om at få eleven på Specialcentermøde. 8

10 I Specialcentret tages der stilling til, om der skal laves en indstilling, hvorefter PPR udarbejder et skriftligt foranstaltningsforslag. SFO en I SFO`en er det vigtigt, at der etableres stimulerende miljøer, hvor skriftsproget indgår naturligt i mange aktiviteter. Der tages initiativer i forhold til de børn, som har behov for sproglige aktiviteter, herunder lektielæsning. I SFO ens arbejde med ovenstående indgår bl. a.: Højtlæsning hver dag for alle nye børn ( aprilbørn ) Højtlæsning v. pædagog, fx af forskellige genrer (eventyr, gysere, tegneserier) Højtlæsning v. dygtige læsere blandt børnene Selvstændig læsning Læsning sammen med pædagog i små grupper, fx med tosprogede børn eller børn i læsevanskeligheder, evt. efter aftale m. forældre og/eller klasselærer Lektielæsning/lektiehjælp Sprogstimulerende spil Forældresamarbejdet Skriftsproget udvikles ikke i skolen alene. Det sociale, kulturelle og sproglige miljø i barnets tidlige liv og i tiden udenfor skolen har stor betydning for udvikling af såvel tale- som skriftsprog. Udviklingen af barnets læsning er et fælles ansvar, og en forudsætning er, at skolen og forældrene har et tæt og godt samarbejde. Det er skolens opgave at informere på en måde, så alle forældre involveres i deres barns læseudvikling. Dette sker bl. a. på følgende måder: Læsevejlederne deltager i forældremøderne i 1. og 4. klasse Der uddeles læsefoldere til alle klassetrin Forældrene informeres om elevernes læsefaglige standpunkt til 2 årlige skole/hjem-samtaler Der udleveres en gang om året elevplaner ang. elevernes niveau Dansk som andetsprog Det er meget vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte elev og i det, eleven forstår. Der skal bruges megen tid på det forudgående sprogarbejde (forforståelse, baggrundsviden, ordforråd og begreber). Eleverne skal bevidstgøres om de læsestrategier, der styrker forståelsen. 9

11 Der arbejdes således: Vi supplerer den normale undervisning både i matematik og dansk Vi arbejder både i og uden for klassen Vi arbejder ud fra den enkelte elevs sproglige behov Læsevanskeligheder Læsning er en yderst kompleks proces, hvilket betyder, at der kan være mange forskellige årsager til, at en elev oplever at være i læsevanskeligheder. Læsevanskeligheder kan opleves på alle trin i læseudviklingen inden for hovedgrupperne afkodning og forståelse. Fokus på den enkelte elevs læseudvikling, en tidlig indsats og et tæt samarbejde, skabelse af sammenhæng for eleven i de forskellige undervisningssituationer, der iværksættes, er vigtige nøgleord. I forhold til elever i læsevanskeligheder arbejdes der på følgende måde: Elever, som skønnes at have behov, der rækker ud over den differentierede undervisning i klassen, får tilbudt individuel læseundervisning eller læseundervisning på mindre hold i skolens støttecenter, Læsestuen Her lærer de også at anvende CD-ORD og Intowords som støtte for deres læsning og stavning Se planen for næste skoleår på de sidste sider. It og læsning Det er væsentligt for et godt skoleforløb, at it og medier er integreret i klassens arbejde gennem hele forløbet, så det bliver naturlige værktøjer i undervisningen af alle elever. Der er et fremtidigt perspektiv i at udvikle undervisningsformer og praksis, i at anvende og udfolde det udvidede tekstbegreb og i anvendelse af digitale medier til gavn for alle elever i en inkluderende undervisning. For elever i store læse- og skrivevanskeligheder kan anvendelsen af kompenserende it-værktøjer være afgørende for tilgængelighed og reel deltagelse i klassens arbejde, og der bør tages hensyn til det i planlægningen af undervisningen i alle fag. I forhold til CD-ORD arbejdes der således: I forbindelse med skærmlæsning i de små klasser, herunder informationssøgning på nettet, kan CD-ORD være et nyttigt støtteværktøj for alle elever. I de større klasser er CD-ORD et vigtigt kompenserende hjælpemiddel for elever i læsevanskeligheder. I 1. klasse (forår) og 2. klasse (efterår) afholdes et kursus i CD-ORD 10

12 Hvis det ønskes, går læsevejlederne ud i klasserne og giver kurser i/bakker op om brugen af CD-ORD. Evaluering Evaluering er en del af enhver undervisning og skal have et fremadrettet perspektiv såvel for elev som for lærer. Den enkelte elevs læseudvikling følges løbende gennem observationer og registreringer, og på klasseniveau giver pædagogiske prøver og test et objektivt øjebliksbillede. Gennem klasselæsekonferencen sættes fokus på den enkelte elevs læseudvikling og den enkelte klasses læseundervisning med det formål at optimere og udvikle begge dele. Læsekonsulenterne inviterer årligt til dialogmøde på skolen. Nedenfor er en samlet oversigt over de evalueringsmaterialer, der benyttes: Bhv. klasse August: September: Målcirkler og Læseevaluering Læseevaluering (Vokaler, Store bogstaver og Find billedet) 1. klasse December: Ordlæseprøve 1 Maj: OS64 2. klasse September: Februar: Maj: Forår: Evt. OS64 OS120 Evt. Læseevaluering (delprøverne: Sætningslæs og Sætningsdiktat) National test 3. klasse September: Februar: Evt. OS120 SL60 11

13 4. klasse September: Februar: Forår: Evt. SL60 SL40 National test 5. klasse September: Maj: SL40 (hvis det ønskes) LÆS5 6. klasse September: Forår: TL1 National test 7. klasse September: TL2 8. klasse September: Forår: TL3 National test Til evaluering af stavningen bruges ST-prøverne for kl. Lærerne bestemmer selv, om de anvender prøverne i begyndelsen eller slutningen af skoleåret, altså om de fx vil anvende ST4 i slutningen af 4. klasse eller i begyndelsen af 5. klasse. 12

14 Læsestuen 2012/2013 Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 1. kl. Læseløft 1. kl. Læseløft 0.og 1. kl. Læseløft 0.og 1. kl. Læseløft 2. kl. 2. kl. + Læsekursus 2. kl. 2. kl. + Læsekursus 3. kl. Læsekursus + ("Vaks") 3. kl. ("Vaks") 3. kl. Læsekursus + ("Vaks") 3. kl. ("Vaks") 4. kl. 4. kl. 4. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 5. kl. 6. kl. Udover ovenstående anvendes en timemængde til anden, individuel, undervisning. OBS: Skemaet skal opfattes som en hensigtserklæring. Resurserne anvendes efter princippet "yngste først". 13

15 Andre læsetiltag (ude i klasserne) Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 1. kl. Læsekursus 2. a-b Læsekursus 3. a-b Læsekursus 1. kl. Læsekursus 3. a-b Læsekursus September måned: Læsebånd Fagligt læsekursus 7.kl. 4. kl. Fagligt læsekursus 5. kl. Fagligt læsekursus 5. kl. Læsemakkere uddannes Januar måned: Læsebånd (evt. m. faglig læsning i kl.) + Læsemakkere (6 elever fra 2. og 6 elever fra 5. kl.) 2. a-b Læsekursus 5. kl. Læsehastighedskursus 6. kl. Fagligt læsekursus 14

16 15