Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15"

Transkript

1 Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune

2 Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN Præsentation af skolen Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/ Fusion af skole og SFO Samarbejde mellem pædagoger og lærere... 5 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Nationale og kommunale krav til fagligheden Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse De socioøkonomiske referencer Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Nationale test Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik Overgange Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse DEL 4 ELEVTRIVSEL Trivselsmåling for elever Elevfravær godt du kom projektet Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen Mål 2: Mål der knytter sig til Indførsel af SFO Mål 3: Mål der knytter sig til Inklusion DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Side 2 af 25

3 INDLEDNING Med den nye bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporterne, der trådte i kraft sidste år, er der primært sat fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette belyses via en række parametre som f.eks. resultaterne fra karaktergivning ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, resultaterne af de nationale test, overgangen til ungdomsuddannelser og elevernes trivsel. Desuden følges årgangenes faglige progression i løbet af skoletiden via de nationale test. Disse resultater fremgår af den lukkede del af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter, der er målrettet henholdsvis kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne. Denne rapport er en af skolens to lokale kvalitetsrapporter, som omfatter status og resultater for Frydenhøjskolen. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken er, at skolebestyrelserne som udgangspunkt kan finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resultateter i de nationale tests. Fortrolig Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale tests. Fortrolig Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Foruden datamaterialet fra LIS, så benyttes også datamaterialet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank. Materialet fra Databanken benyttes til at supplere materialet fra LIS, f.eks. i forbindelse med karakterudviklingen i de to bundne prøvefag engelsk og fysik/kemi. Disse oplysninger er ikke obligatorisk ifølge bekendtgørelsen, men er interessante at have med for at følge udviklingen i forhold til kommunens Kvalitetsløft. Side 3 af 25

4 DEL 1 - SKOLEN 1.1. Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2014/2015: Skoleleder: Gerhard Grubb Waaentz Viceskoleleder: Jan Christensen Afdelingsleder: Lene Mørkholt Afdelingsleder: Mogens Petersen SFO-leder: Yvonne Lyduch I skoleåret 2014/2015 havde skolen tre spor i almenskolen samt fem grupper i autistklasserækken k- klasserne. Skolen er inddelt i årgangsteam. Skolens SFO består af to afdelinger i tre huse. To af dem liggende tæt på skolen og et i Avedøre Stationsby. Derudover har Frydenhøjskolen to klubafdelinger tilknyttet Tusindfryd og Enghøj. Pr. 5. september 2014 var der indskrevet 706 elever på skolen heraf 34 i k-klasserne og 275 børn i SFO 1 (0. 3. klasse). Klub SFO børn og unge i alt optalt pr Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/2015 Skoleåret 2014/15 har været kendetegnet af følgende: Skolereform Tilstedeværelsestid Sammenlægning mellem skole og SFO Inklusion Lederbesparelse Ovenstående fem områder har på hver deres måde fyldt rigtig meget i det forgangne skoleår. Skolereformen med de mange spændende tiltag der er i den, har helt klart fyldt mest. Bl.a. har arbejdet med at få implementeret lektiecafé, understøttende undervisning, motion og bevægelse osv. fyldt en del i løbet af skoleåret. Arbejdet med at implementere ovenstående har været en spændende udfordring, som personale og forældre for det meste har taget rigtig pænt imod. Eleverne har været spændte på alt det nye og ikke mindst spændte på de længere skoledage, der for nogle absolut har været en udfordring. Det har krævet at vi som skole tænker anderledes undervisning, hvilket vi er godt i gang med at arbejde med. For personalet har tilstedeværelsestiden fyldt rigtig meget i løbet af året og det har været en stor tilfredsstillelse for personalets arbejdsglæde, at den er ophævet i indeværende skoleår og der i stedet er lagt vægt på rådighedstid. Sammenlægningen mellem SFO, klub og skole har selvfølgelig også fyldt en hel del i løbet af året, hvilket vil blive uddybet på næste side. Side 4 af 25

5 Inklusionen har haft en stor fokus gennem hele året og vil fortsat have det. Vi kan efterhånden mærke, at vi arbejder med et lidt andet elevgrundlag end det tidligere har været tilfældet. Lukningen af Enghøjskolen har medført, at vi har fået en større gruppe elever med udfordringer af såvel sociale og faglige årsager. En opgave som vi er i stand til at løfte, men også en opgave der kræver et fortsat fokus fra alle interessenterne i skolen. Ovenstående var også medvirkende til at den i første omgang vedtagne besparelse på ledelsesområdet var meget vanskelig at se det fornuftige i. Derfor har arbejdet omkring lederbesparelsen fyldt rigtig meget hos såvel lærere som pædagoger men så sandelig også i ledelsen. Derfor var det også med stor lettelse, at den sidst på skoleåret blev fjernet som en decideret besparelse på ledelsesområdet Fusion af skole og SFO I forbindelse med fusionen har der været et stort fokus på at få fastlagt de overordnede rammer, ligesom der har været fokus på kontinuerligt at udmelde relevante informationer til personalegruppen - både mundtligt og skriftligt. Informationerne har været et vigtigt element i processen med at klæde medarbejdere på til at kunne indgå i en ny stor sammenlagt organisation. Der har i perioden været afholdt ekstraordinært mange møder, og der har været afholdt individuelle samtaler med henblik på at tilgodese den enkelte medarbejders særlige ønsker, men også for at kunne anvende personalets forskellige ressourcer og kompetencer optimalt. For at sikre at den nye personalegruppe er bredt repræsenteret og kan føle sig hørt og imødekommet, er der blevet oprettet udvalg og arbejdsgrupper med faste møderækker. Der er i processen med de ansatte tilkendegivet forståelse for, at den nye organisering ledelsesmæssigt kræver særlig opmærksomhed og hjælp til, at medarbejderne fortsat kan varetage kerneydelserne på SFO en samtidig med de nye opgaver i skolen. Det er anerkendt, at den nye udvikling tager tid, fordi alle medarbejdere har fået nye arbejdsvilkår i forbindelse med at den nye folkeskolelov implementeres. Der er nu pædagoger tilknyttet årgangsteam med fast fordeling af timer på alle klassetrin, ligesom pædagoger også varetager særlige opgaver i arbejdet med inklusion. For at udvikle både lærere og pædagogers fagligheder i det nye samarbejde, har der været tilrettelagt og afholdt en række fælles personalemøder om aftenen med relevant indhold for hele personalegruppen. Der har også været etableret besøg på alle afdelinger for alle ansatte, ligesom der har været afholdt heldagsseminar med fagligt input, samarbejdsøvelser og efterfølgende socialt arrangement. For ledelsen har der været arbejdet med coaching forløb og afdækning af ledelsens profiler med konsulentbistand fra UCC, ligesom der har været afholdt lederseminar og et antal ledelses- og netværksmøder. Pædagogerne har deltaget i kursusforløb om pædagogens rolle i skolen 1.4. Samarbejde mellem pædagoger og lærere Vi valgte fra starten at sørge for, at alle pædagoger der fik opgaver i skolen på samme tid blev tilknyttet et årgangsteam. Det gjorde vi bl.a. for at pædagogerne på bedst mulig måde kunne være en del af arbejdet omkring de enkelte klasser og dermed også de enkelte børn. Samtidig gav det pædagogerne mulighed for at knytte sig til en gruppe lærere, hvilket har medvirket til at gøre overgangen noget nemmere. Teammøderne har ligget fast i skemaet og pædagogerne har alt efter årgangen haft mulighed for at deltage i 2-3 team- og SPU-møder om måneden. Desværre har vi ikke helt fundet en fornuftig løsning på at Side 5 af 25

6 teamene kan mødes udenfor SFO en åbningstid. Pædagoger og lærere udtrykker generelt tilfredshed med samarbejdet, men for lidt tid til teammøder. Ledelsen har desuden i løbet af året fastholdt at alle fællesmøder blev afholdt udenfor SFO-åbningstid. Herunder bl.a. personalemøder, MED-møder, AMO-møder samt møder i pædagogisk udvalg. Det tager tid at lære hinanden at kende, men alle udtrykker gensidig tilfredshed i samarbejdet. DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række politiske mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens Kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet ved en overordnet intention uddybet med mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen er udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Side 6 af 25

7 Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 De nationale mål Med den national politiske aftale af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Side 7 af 25

8 De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse Af de efterfølgende grafer fremgår skolens resultater ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleåret 14/15 og fire år tilbage. Ved at medtage karakterer for en 5 årig periode bliver det muligt at se tendenserne i udviklingen. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til sammenligningsgrundlag fremgår også kommunens gennemsnitlige resultat og landsgennemsnittet. Alle karaktererne er for normalklasser fuldt årgangsopdelt. For fagene dansk og matematik er karakteren sammensat af henholdsvis 4 og 2 obligatoriske prøver. I faget engelsk er den mundtlige prøve obligatorisk, mens den skriftlige er et udtræksfag. Det betyder, at engelskkarakteren i den nedenstående graf udelukkende omfatter mundtlig engelsk. I faget fysik/kemi aflægges der én prøve, som er obligatorisk. Side 8 af 25

9 Karakter Karakter Graf 1: Samlet karakter for de bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i de bundne prøvefag 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Frydenhøj 6,8 5,0 5,8 6,1 6,3 Kommunegns. 6,2 6,3 6,2 6,3 6,6 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 2: Samlet karakterer i dansk ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i dansk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Frydenhøj 6,6 5,3 5,8 6,1 6,3 Kommunegns. 6,2 6,4 6,3 6,3 6,8 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 9 af 25

10 Karakter Karakter Graf 3: Samlet karakterer i matematik ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i matematik 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Frydenhøj 6,6 4,3 5,1 5,3 5,5 Kommunegns. 5,8 6,0 6,0 5,8 6,3 Landsgns. 6,3 6,6 6,6 6,5 7,1 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 4: Karakterer i mundtlig engelsk ved 9. klasses afgangsprøver Mundtlig engelsk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Frydenhøj 8,0 6,0 7,6 7,4 7,9 Kommunegns. 7,0 7,1 7,1 7,6 7,5 Landsgns. 7,2 7,3 7,5 7,6 7,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 10 af 25

11 Karakter Graf 5: Karakterer i fysik/kemi ved 9. klasses afgangsprøver Fysik/kemi 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Frydenhøj 7,5 4,3 5,3 6,0 6,4 Kommunegns. 5,9 6,0 5,4 6,3 6,0 Landsgns. 6,0 6,1 6,3 6,5 6,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring 2.3. De socioøkonomiske referencer Skolens socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Der fremgår både socioøkonomiske referencer for skoleåret 14/15 og en samlet reference for en 3 årig periode (2012/ /15). Den treårige periode giver et mere retvisende billede af tendensen på skolen. Dog skal man være opmærksom på, at hvis skolen et år har haft en årgang, der har præsteret enten meget godt eller meget dårligt, så vil dette give sig udslag i den 3 årige reference. Tallene i den nedenstående tabel angiver karakterforskelle. Det betyder, at hvis der f.eks. står 0,6 ud for et fag, så har denne årgang fået 0,6 mere i karakter end andre elever i landet, der har den samme baggrund i forhold til økonomi, forældres uddannelsesniveau mv. Der er kun medtaget forskelle mellem karakter og den socioøkonomiske reference, som er statistisk signifikant. Side 11 af 25

12 Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Socioøkonomisk reference (Skoleår 14/15) Frydenhøjskolen Socioøkonomisk reference 3 årig periode (Skoleår 12/13-14/15) Læsning Retskrivning 0,5 Skriftlig Mundtlig Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning Mundtlig Mundtlig 2.4. Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Som man kan se af grafen for de samlede karakterer for prøvefagene samt de efterfølgende beskrivelser af afgangskaraktererne for de enkelte fag, så har vi på Frydenhøjskolen haft en fremgang i størstedelen af fagene. Vi ser en udvikling, der går den rigtige vej, men er ganske bevidste om, at vi specielt i faget matematik stadig har en udfordring på Frydenhøjskolen. Vi har derfor, som man vil se i nedennævnte beskrivelse af faget matematik, lagt adskillige ekstra ressourcer ind i dette fag i såvel dette år som de kommende skoleår. Ud af ovenstående tabel kan det aflæses, at vi i alle fag ligger indenfor hvad der kan forventes af en skole som Frydenhøjskolen med vores socioøkonomiske baggrund. Dog er det positivt, at vi et enkelt sted i forhold til retstavning ligger over det forventede. Udviklingen i dansk Vi er i faget dansk samlet set gået frem fra 6,1 til 6,3. Det er således 3. år i træk vi forbedrer os i faget dansk. Vi ligger i mundtlig dansk på et flot gennemsnit på 7,15. Dansk retskrivning på 6,97 og skriftlig fremstilling på 6,29. Alle 3 områder er vi gået frem på over de sidste 3 år. Desværre er vi i år gået en smule tilbage på læseområdet og er kommet ud med 5,30. En overraskelse for alle, da vi på de 3 andre områder er gået markant frem. Noget vi i den kommende periode vil analysere på, således, at vi også på dette område kan se en forbedring i de kommende skoleår. Side 12 af 25

13 Udviklingen i matematik Vi er også i faget matematik gået frem, men må også erkende, at vi i dette fag ligger for langt fra såvel kommunegennemsnittet som landsgennemsnittet. En tendens vi desværre har set gennem de sidste par år. Vi ligger lige nu på et gennemsnit på 5,5 mod 5,3 sidste år. I mundtlig matematik, der som bekendt var nyt for alle, havde vi en enkelt klasse oppe. En klasse der gennem mange år har været ekstremt udfordret på en lang række områder. Derfor mener vi, at man bør være varsom med at lægge alt for meget i dette gennemsnit, da vi ikke mener, at dette tal giver det reelle billede af de øvrige klassers niveau på dette område. Vi har på baggrund af ovennævnte samt et generelt billede af nødvendigheden af en øget indsats på matematikområdet - i dette skoleår lavet en massiv indsats på området. Vi har blandt andet øget vores tid til vores matematikvejledere markant, der har fået en stor portion timer til denne opgave. Dernæst har vi oprettet 2 matematikvalghold i samarbejde med Hvidovre Gymnasium. Udviklingen i engelsk Vi har på Frydenhøjskolen for 3. år i træk hævet vores i forvejen meget flotte gennemsnit i engelsk. Vi har således nu et gennemsnit på 7,98. Vi er overbeviste om, at vi her høster frugterne af bl.a. vores Comeniusprojekt samt vores udlandstur i 9. klasse. Udviklingen i fysik/kemi Også i faget fysik har vi set fremgang. For 4. år i træk hæves vores gennemsnit. Nu til 6, Nationale test De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Side 13 af 25

14 Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Fortrolighed omkring testresultater og testopgaver Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test Det er vanskeligt at sige noget entydigt ud fra skolens resultater i de nationale test. Nogle steder ser det rigtig fornuftigt ud i læsning, hvorimod det andre steder kræver en særlig opmærksomhed at få løftet vores elever til et rimeligt niveau. Dog kan det siges mere generelt, at vi har en for lille gruppe af stærke læsere set i forhold til antallet af elever og i forhold til landsgennemsnittet. Det samme ser i øvrigt ud til at gøre sig gældende indenfor matematik. Vi forventer at resultaterne i specielt matematik vil rykke sig i de kommende år, grundet en massiv indsats på området. Til gengæld har vi et fint resultat i engelsk i såvel de nationale test som i vores afgangsprøvekarakterer. DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne - både i forhold til, hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Side 14 af 25

15 Andel Med de opstillede mål for ungdomsuddannelserne sættes der fokus på, hvordan eleverne fra den enkelte skole klarer sig, efter de har forladt skolen. Skolen skal med andre ord vurdere, hvordan de bedst kan vejlede og uddanne eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der blevet indført adgangskrav til de erhvervsrettede uddannelser. Kravene er sat til 2 i både dansk og matematik. Der er i dag ikke karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser, dog anses kravet til de faglige forudsætninger at være højere til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsrettede. Det betyder, at adgangskravet på 2 i både dansk og matematik til de erhvervsrettede uddannelser giver et billede af, hvor mange af skolens unge, der har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Af efterfølgende graf fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der har fået mindst 2 eller derover i både dansk og matematik. Der er tale om et samlet tal. Graf 6: Andel af elever med nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. 9. klasses afgangsprøver. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2010/ / / / /2015 Frydenhøj 89,3% 71,8% 85,7% 86,7% 85,5% Kommunegns. 85,7% 86,1% 90,2% 89,2% 92,8% Landsgns. 87,5% 90,4% 90,8% 90,4% 93,1% Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1:Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 15 af 25

16 Andel 3.2. Overgange Af efterfølgende grafer fremgår det, hvordan eleverne fra skolen klarer sig i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse. Graferne omfatter andelen henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange, der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget f.eks. 10. klasse. Den sidste graf giver derved et mere retvisende billede af, hvor stor en del af den samlede årgang, der er startet på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Begge grafer indeholder en 5 årig oversigt. Grafen, der viser overgangen 3 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 09/10 13/14. Grafen, der viser overgangen 15 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 08/09 12/13. Graf 7: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 13/14 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2009/ / / / /2014 Frydenhøj 58,3% 52,7% 45,0% 47,9% 40,8% Kommunegns. 49,1% 50,8% 45,6% 48,0% 38,6% Landsgns. 43,3% 42,2% 42,0% 42,7% 43,0% Afgrænsninger i figuren Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 16 af 25

17 Andel Graf 8: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 12/13 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2008/ / / / /2013 Frydenhøj 76,6% 83,3% 92,7% 75,0% 93,8% Kommunegns. 82,6% 83,1% 85,7% 88,1% 86,0% Landsgns. 86,0% 88,1% 88,3% 88,6% 88,2% Afgrænsning i figuren Note 1:Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personen, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har en overgang til en ungdomsuddannelse også selv om de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Styrelsen for It og læring 3.3. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse. Det er rigtig glædeligt, at hele 93,8 % af eleverne fra 2012/ måneder efter afsluttet 9. klasse - er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er et ganske højt tal, når der både sammenlignes med kommunegennemsnittet og med landsgennemsnittet. Umiddelbart er det meget svært at forklare, hvorfor vi ser dette flotte resultat. Men vi håber, vi nu ser vores arbejde med at vejlede eleverne og i særdeleshed forældrene med at foretage de rette valg, når der skal vælges uddannelse. Skolens arbejde med elevernes uddannelsesparathed Vi har på Frydenhøjskolen haft tradition for et fremragende samarbejde med vores UU-vejleder. Dette samarbejde har i mange år øget både vores elevers, læreres og forældrenes bevidsthed om vigtigheden af at vælge den rette uddannelsesvej. Vi har i den forbindelse også haft et fremragende samarbejde med UU Center Syd, der har arrangeret besøg på CPH West for vores 6. og 7. klasser. Side 17 af 25

18 DEL 4 ELEVTRIVSEL Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Her er et af målene at øge trivslen hos eleverne, da god trivsel har betydning for elevernes læring - både fagligt og socialt. Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en ny spørgeramme til henholdsvis klasse (20 spørgsmål) og til klasse (40 spørgsmål). Spørgerammen omfatter 4 differentierede indikatorer, foruden en række øvrige spørgsmål. De fire indikatorer er: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Den nye trivselsmåling blev første gang gennemført i foråret 2015 og vil fremover skulle gennemføres hvert år. Da der er tale om den første måling, er der ikke noget sammenligningsgrundlag i forhold til resultaterne. Fremadrettet bliver det muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel, ved at sammenstille de forskellige resultater fra år til år Trivselsmåling for elever De nedenstående udsagn er et udvalg af de svar der kan hentes i trivselsundersøgelsen. Nogle af punkterne kommer lidt overraskende fx at der er en del elever, der har hovedpine i skolen, mens andre nok havde været ventede fx at toiletterne ikke opleves rene. Der er områder vi allerede har fokus på, men også punkter som vi er blevet opmærksomme på skal opprioriteres for at øge elevernes trivsel på skolen. Social trivsel Generelt på skolen trives vores elever rimelig godt. Det ser dog også ud til at der er en mindre grupper elever, som vi skal være mere opmærksomme på i forhold til deres trivsel. Det kan dog her spille ind, at vi har en større gruppe elever, der måske ikke bare har det svært i skolen, men også på hjemmefronten. Et punkt vi skal være opmærksomme på er, at 22 % af vores elever i 4.-9.klasse for det meste eller altid er bange for at blive til grin i skolen et punkt som vi skal have arbejdet videre med. Samtidig er det dog også langt de fleste af vores elever, der føler sig trygge i hverdagen. For vores mindste elever er det selvfølgelig ærgerligt at læse, at 17 % af dem ofte føler sig drillet, så de bliver kede af det. Samtidig er det dog langt de fleste elever, der er gode til at hjælpe hinanden. Faglig trivsel Det er værd at bemærke, at 70 % af vores elever i 4.-9.klasse efter eget udsagn gør gode faglige fremskridt i timerne. Langt de fleste af samme elevgruppe kan koncentrere sig i timerne samt finde løsninger på problemer. Alt i alt ret positivt selvom tallene selvfølgelig gerne må blive endnu bedre. Side 18 af 25

19 At vi har elever med særlige udfordringer kan bl.a. ses i vores tal fra 0.-3.klasse omkring, hvor gode de er til at løse problemer her siger 16 % at det er de ikke. Det kunne være nogle af de samme elever (12 %) der har svært ved at koncentrere sig i timerne. Støtte og inspiration i undervisningen Et område der gennem hele skoleforløbet på Frydenhøjskolen bør have lidt større opmærksomhed, er elevernes oplevelse af, at de ikke har medindflydelse på, hvad der sker i timerne. Her svarer en stor del af eleverne hele vejen fra 0.-9.klasse, at de ikke oplever nogen indflydelse. Ro og orden Noget tyder på, at vi har en udfordring omkring roen i timerne i 0.-3.klasse, hvor 23 % af eleverne giver udtryk for, at det ofte er svært at høre hvad læreren siger i timerne. Derudover er der også en del elever i de større klasser, der giver udtryk for, at læreren ikke kan skabe ro i timerne. Det kan i øvrigt også aflæses i de næste spørgsmål, da en del elever giver udtryk for, at de godt kan få hovedpine, når de er i skole. Øvrige spørgsmål Det er tydeligt, at vi har en udfordring omkring elevernes opfattelse af skoletoiletterne. En drøftelse vi har haft indtil flere gange i elevrådet, uden de store resultater. Under disse spørgsmål ses det også, at vi stadig kan blive bedre til at arbejde med elevernes trivsel, selvom der egentlig er en stor gruppe elever, der virker til at have det godt, fremgår det dog fx at 20 % har været med til at mobbe andre i løbet af året enten sjældent, en gang imellem eller tit (1 %). Samtidig er der dog rigtig mange elever omkring 95 % - der forsøger at forstå deres venner, når de er triste eller sure Elevfravær godt du kom projektet En af indsatserne i forbindelse med Kvalitetsløftet er fokus på elevfraværet i kommunens folkeskoler. I forbindelse med indsatsen Godt du kom. Elevfravær, er der blevet sat fokus på elevernes fravær. Da det især er i udskolingsklasserne ( klasse), der generelt i kommunen har været en tendens til at elevfraværet er højt, har der været sat fokus på disse. Det er sket ved at ændre registreringen af fraværet, således at eleverne bliver registeret hver time i modsætning til tidligere, hvor de blev registeret én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. Elevfraværet er opgjort i 2 grafer. Den første graf viser udviklingen i det samlede elevfravær over en 3 årig periode sammenlignet med henholdsvis det kommune- og landsgennemsnitlige samlede fravær. Den anden graf viser skolens udvikling i de 3 typer af fravær over en 3 årig periode. Side 19 af 25

20 Fravær Fravær Graf 9: Oversigt over samlet elevfravær over 3 år Samlet elevfravær over 3 år 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 2012/ / /2015 Frydenhøj 7,4% 6,6% 6,8% Kommunegns. 6,8% 6,0% 5,5% Landsgns. 5,7% 5,3% 5,3% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 10: Udvikling i typen af fravær over 3 år Udvikling i typen af fravær over 3 år - Frydenhøj 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Lovlig fravær Sygdom Ulovlig fravær 2012/2013 2,2% 3,7% 1,5% 2013/2014 1,7% 3,1% 1,8% 2014/2015 1,7% 3,2% 1,9% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 20 af 25

21 4.3. Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet En trivselsmåling sat i forhold til vores elevfravær giver altid stof til eftertanke. Der er dog ikke en umiddelbar og tydelig sammenhæng mellem resultaterne i trivselsmålingen og vores elevfravær. Der kan dog være en sammenhæng i forhold til vores stigende ulovlige fravær og det faktum, at vi sandsynligvis har en mindre gruppe elever, der ikke trives i skolen. Det er dog vanskeligt at tyde noget entydigt ud fra de givne tal, med mindre vi sætter det sammen med den viden vi i øvrigt har på området. Elevernes trivselsmåling Alt i alt en fornuftig trivselsmåling, hvor der selvfølgelig som tidligere nævnt er områder, hvor der absolut er plads til forbedringer. Fx ro i timerne, rene toiletter samt elevernes medindflydelse på undervisningen. Elevfravær Det samlede elevfravær på Frydenhøjskolen ligger nogenlunde som sidste år. 6,8% i forhold til 6,6 % i 2013/2014. En af udfordringerne på dette område er blandt andet en stigning i afholdelse af ferier udenfor skoleferier. I selve typerne af fravær oplever vi status quo i det lovlige fravær og en ganske lille stigning i sygdom og det ulovlige fravær. Vores fokus går stadig på det ulovlige fravær. Vi har blandt andet gennem en årrække haft en medarbejder i vores AKT-korps, der fra tid til anden har været hjemme og hente elever, der ikke mødte frem. Som noget nyt har vi startet et samarbejde med bølgebryderne, der i perioder hjælper enkelte udfordrede elever med at komme op om morgenen - og møde ind til tiden på skolen. Sidste men ikke mindst kan registreringen også være en lidt usikker faktor på dette område. DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Skolens kontraktmål handler om at øge kvaliteten i skolens virksomhed. De er samtidig med til at rette fokus på, hvilke indsatser skolen skal arbejde med i gældende skoleår. Skolens kvalitetsmål udarbejdes i samarbejde mellem skolen og forvaltningen. Skoleåret 2014/15 har stået i folkeskolereformens tegn, hvorfor kontraktmålene har været knyttet an til de tre overordnede mål i folkeskolereformen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Af efterfølgende fremgår skolens kontraktmål for skoleåret 14/15 Side 21 af 25

22 5.1. Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Implementere den understøttende undervisning Implementere idræt, motion og bevægelse. Skabe fundament for øget samarbejdsmuligheder med institutioner, foreninger, virksomheder m.m. i skolens nærmiljø. Indføre valgfag der lever op til folkeskolens formål. Valgfagene vi udbyder vælges såvel ud fra fag eleverne ønsker samt ud fra hvilke kompetencer vi har blandt vores læringsmedarbejdere. Understøttende undervisning: Vi har i løbet af skoleåret fået implementeret den understøttende undervisning og har bl.a. i skolebestyrelsen fået udarbejdet principper for afviklingen af timerne. Derudover er det besluttet, at timernes indhold er det enkelte årgangsteam ansvarlige for, men det er den enkelte lærere eller pædagog, der har timerne, der har ansvaret for den mere specifikke planlægning. Idræt, motion og bevægelse: Vi har arbejdet med det i skoleåret, men mangler stadig at klæde vores personale bedre på til opgaverne. Derfor vil vi i løbet af 2015/16 afvikle et kursus for hele personalet, med fokus på motion og bevægelse. Der er dog mange spændende tiltag i gang rundt omkring på skolen, bl.a. understøttet af vores psykomotoriske terapeut, der arbejder med bevægelsen på hele skolen. Den åbne skole: Vi har i skoleåret 2014/15 konsolideret det samarbejde vi i forvejen havde med fx Hvidovre Bokseklub og Hvidovre Volleyballklub. Derudover har vi måttet sande, at en udvidelse af samarbejdsfladerne har måttet vente til efterfølgende skoleår. Valgfag: Vi har fået udbudt valgfag, der levede op til de fag vi måtte ifølge den fagrække, som ministeriet har udstukket og bygger videre på dem i de kommende år. Vi har ikke kunnet nå at være klar ved årets start med flere nye og spændende valgfag, hvorfor de langsomt bygges på valgfagsrækken. Bl.a. havde vi valgfaget tyrkisk. Side 22 af 25

23 5.2. Mål 2: Mål der knytter sig til Indførsel af SFO Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? I løbet af skoleåret 2014/15 arbejde med at samle Tusindfryd, FC Enghøj og Frydenhøjskolen til en samlet organisation med et fælles pædagogisk standpunkt. Skabe kendskab hos såvel personalet med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde på de tre institutioner men også hos elever og forældre tilknyttet organisationerne, der nu skal samles i en. Det skal være medvirkende til skabe en samlet organisation med respekt for de tre organisationers særpræg og særlige udfordringer, men med et fælles pædagogisk standpunkt. På sigt er målet også at skabe en fælles organisationskultur i de forskellige enheder. I forbindelse med fusionen har der været et stort fokus på at få fastlagt de overordnede rammer, ligesom der har været fokus på kontinuerligt at udmelde relevante informationer til personalegruppen - både mundtligt og skriftligt. En arbejdsgruppe som har været bredt repræsenteret af medarbejdere fra alle afdelinger, har arbejdet med at definere, hvad der kendetegner SFO Frydenhøj i forhold til det pædagogiske arbejde som er beskrevet i mål- og indholdsbeskrivelsen. De forskellige afdelinger har i ferier og på skolefridage været sammen om at tilbyde forskellige pædagogiske aktiviteter. Morgenåbning foregår nu fælles for SFO en på den største SFO afdeling. Vi startede et arbejde op i sidste skoleår omkring udarbejdelse af en ny vision og et nyt værdigrundlag for den samlede Frydenhøjskolen, med henblik på i løbet af dette skoleår at skabe et fælles pædagogisk standpunkt. Vi har fået oprettet et velfungerende SFO-forældreråd med repræsentanter fra alle afdelinger. Side 23 af 25

24 5.3. Mål 3: Mål der knytter sig til Inklusion Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi vil via vores ni uddannede spydspidser sætte fokus på undervisning i undervisningen, observation af undervisningen og sparring til den enkelte lærer og/ eller klasseteamet. Øget fokus på læring både for elever og lærere. Vi arbejder fortsat med et kompetencecenter, som består af vores ni spydspidser, vores psyko-motoriske terapeut, og ledelsen. De fleste af vores spydspidser har udover det at være spydspids også tilknytning til et af vores resursecentre, PLC, AKT, støtteundervisning, Dansk som andetsprog, læsevejledning og matematikvejledning. Vi har i kompetencecentret meget velkvalificerede lærere og pædagoger. I skoleåret skulle alle årgangsteam byde ind med en opgave til en spydspids. Vi ønskede på denne måde at få en eller flere spydspidser ud på alle årgange. Der blev ønsket vejledning af meget forskellig karakter, men i vores grundskole har vores spydspidser været brugt som sparringspartnere i forhold til egen undervisning. Det har været meget generelt, at sparring omkring egen undervisning er begyndt med udgangspunkt i en enkelt elevs vanskeligheder og herefter har udfoldet sig til, at der er blevet set på lærerens egen praksis. Vi er i skoleåret begyndt at tilknytte inklusionslærere/pædagoger til årgangsteamene. Det betyder, at vi i stedet for at tildele et bestemt antal timer til en enkelt elev i vanskeligheder, tildeler timer til et årgangsteam, som så I samarbejde med inklusionspædagogen/læreren skal løfte opgaven med de elever, der er i vanskeligheder på årgangen. (de elever der her tales om, er elever der har fået udarbejdet en Pædagogisk psykologisk vurdering) Timerne kan og bruges på denne måde meget fleksibelt. Vi er ikke i mål med at arbejde efter denne struktur, men er sikre på, at vi skal arbejde videre på denne måde. Med den struktur vi er ved at opbygge, har vi p.t. både vores spydspidser og vores inklusionspædagoger/lærere og vores psyko-motoriske terapeut, der arbejder med undervisning i undervisningen, observation af undervisningen og sparring til den enkelte lærer og/ eller klasseteamet. Der er inden for de sidste år blevet en stor åbenhed over for kollegasparring, men dog mest i vores indskolingsklasser. Når vi arbejder med ovenstående er det naturligvis for at fremme læring for både elever og lærere/pædagoger. Side 24 af 25

25 DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Endnu et spændende skoleår med rigtig mange udfordringer men måske det skoleår med flest enkeltstående forandringer på samme tid, fx skolereform, lærernes arbejdstid samt sammenlægningen af skole, fritidshjem og klubber. Mange gange er forandringer af den størrelse rigtig store for personalet men i denne omgang har det været en stor omvæltning for såvel elever, forældre, lærere, pædagoger og selvfølgelig for ledelsen. Gennem inddragelse af de mange interessenter i hverdagen er det et langt stykke hen ad vejen lykkedes os med alle tre store forandringer ikke dermed sagt at vi er i mål. Vi har dog et rigtig godt udgangspunkt for det videre arbejde med de tre områder. Skolereformen har jo været den største forandring for alle omkring skolen og vi har skullet finde os til rette med længere skoledage, nye fag på skemaet, valgfag, den åbne skole og meget andet. Vi er kommet rigtig fornuftigt fra start og har fået gennemført en stor del af tingene, men har også måttet erkende, at så stor en forandring ikke er gennemført på et år. Der er i løbet af 2014/15 lagt et rigtig godt grundlag for det videre arbejde, men der er også gjort erfaringer, der gør at vi sikkert vil ændre på måder at gøre tingene på efterhånden som vi bliver klogere på fx skoledagens opbygning, en fornuftig lektionslængde m.v. Lærernes arbejdstid specielt tilstedeværelsestiden - har fyldt rigtig meget for den del af personalet i det forløbne år, hvilket også har haft indflydelse på arbejdsglæden hos en del af vores medarbejdere. Samtidig fik det da også nogle enkelte til at søge stilling andetsteds eller i det mindste at overveje det, da de havde svært ved at få deres hverdag med familielivet til at hænge sammen. Heldigvis kom vi gennem året uden at miste andet end et par lærere på den bekostning. Derudover har vi gennem hele året brugt en del arbejdstid på at drøfte arbejdstiden med såvel TR som med den enkelte medarbejder en spændende opgave som har krævet at vi både som ledelse med også som lærer tænker tid på en anden måde end tidligere. Sammenlægningen af skole, SFO og klub har selvfølgelig også været en af årets store opgaver en opgave som kom naturligt efter skolereformens vedtagelse. Vi har fra starten vægtet det ligeværdige samarbejde mellem pædagoger og lærere og har bl.a. understøttet det ved at gøre pædagogerne til naturlige medlemmer af de årgangsteam vi samtidigt indførte. Det har medført at pædagogerne fra dag 1 har haft en oplevelse af at høre til sammen med deres team, selvom det selvfølgelig også har været vanskeligt for en del af dem, at få nyt job i skolen. Vi oplever generelt en stor vilje og en stor glæde ved at samarbejde på tværs af faglighederne, og vi forventer os meget af det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger i de kommende år. Side 25 af 25

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune

Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Avedøre skole. Hvidovre Kommune

Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Avedøre skole. Hvidovre Kommune Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Avedøre skole Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Risbjergskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Holmegårdskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Holmegårdskolen. Hvidovre Kommune

Holmegårdskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Holmegårdskolen. Hvidovre Kommune Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Holmegårdskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Skole og Klub Afdelingen Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...3 Kvalitetsrapportens opbygning...3 Datagrundlag...4

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune

Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Avedøre skole Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag 5. Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 5. Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune Bilag 5 Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...8 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Holmegårdskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Gungehusskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Langhøjskolen Hvidovre Kommune INDLEDNING... 3 SKOLEN... 5 SKOLENS FAGLIGE NIVEAU... 7 ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE EFTER FOLKESKOLEN...

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune

Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Risbjergskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere