Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Transkript

1 Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Risbjergskolen Hvidovre Kommune

2 Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN Præsentation af skolen Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/ Fusion af skole og SFO Samarbejde mellem pædagoger og lærere... 5 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Nationale og kommunale krav til fagligheden Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse De socioøkonomiske referencer Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Nationale test Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik Overgange Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse DEL 4 ELEVTRIVSEL Trivselsmåling for elever Elevfravær godt du kom projektet Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Mål 1: Mål der knytter sig til At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mål 2: Mål der knytter sig til At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Mål 3: Mål der knytter sig til Professionel viden og praksis DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Side 2 af 24

3 INDLEDNING Med den nye bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporterne, der trådte i kraft sidste år, er der primært sat fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette belyses via en række parametre som f.eks. resultaterne fra karaktergivning ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, resultaterne af de nationale test, overgangen til ungdomsuddannelser og elevernes trivsel. Desuden følges årgangenes faglige progression i løbet af skoletiden via de nationale test. Disse resultater fremgår af den lukkede del af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter, der er målrettet henholdsvis kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne. Denne rapport er en af skolens to lokale kvalitetsrapporter, som omfatter status og resultater for Risbjergskolen. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken er, at skolebestyrelserne som udgangspunkt kan finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resultateter i de nationale tests. Fortrolig Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale tests. Fortrolig Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Foruden datamaterialet fra LIS, så benyttes også datamaterialet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank. Materialet fra Databanken benyttes til at supplere materialet fra LIS, f.eks. i forbindelse med karakterudviklingen i de to bundne prøvefag engelsk og fysik/kemi. Disse oplysninger er ikke obligatorisk ifølge bekendtgørelsen, men er interessante at have med for at følge udviklingen i forhold til kommunens Kvalitetsløft. Side 3 af 24

4 DEL 1 - SKOLEN 1.1. Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2014/2015: Skoleleder: 1/8 31/3, Søren Tarp og 1/4 31/7, René Rasmussen Sjøholm Viceskoleleder: Lis Apitz Afdelingsleder: Tania Kristiansen SFO-leder: Jørgen Niclasen I skoleåret 2014/2015 havde skolen tre spor. Skolen er inddelt i tre afdelinger. Skolens SFO består af tre afdelinger, hvor en af afdelingerne har lokalefællesskab med skolen. Pr 5. september 2014 var der indskrevet 711 elever på skolen og 302 i SFO (0. 3. klasse) Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/2015 Ny skolereform og Lov 409 har uden tvivl været de to begreber, der har fyldt mest i skoleåret 14/15. Særligt efteråret bød på mange forandringer, hvilket afstedkom en presset stemning hos såvel lærere som pædagoger. Eleverne mødte ligeledes store forandringer i.f.a. skoledagens længde, aktivitet i undervisningen, understøttende undervisning, lektiecafé og meget andet. Alt i alt må det siges, at skoleåret 14/15 har skrevet sig ind i historien som året med de største forandringer ifa. skolereform, Lov 409 og ny skoleleder. På trods af at året begyndte med udsigten til store forandringer evnede elever, forældre og personale igennem året at tilpasse sig de nye tiltag og endda afsluttede skoleåret med et positivt syn på de muligheder som reformen også affødte. Som nogle mere konkrete kendetegn for skoleåret kan der nævnes: August, reform år 1 skydes i gang. Der bruges i efteråret utroligt mange ressourcer hos medarbejderne på at tilpasse sig de mange forandringer. August, der iværksættes forskellige understøttende tiltag. Eks. tilkøbes konsulenter for at facilitere inspirerende processer omkring aktivitet og bevægelse i undervisningen. August, Fritidshjemmene blev til én SFO og SFO-leder Jørgen Niclasen bliver en del af Risbjergskolens samlede ledelsesteam. Skolelederen blev formel leder for SFO og SFO-lederen. Oktober, Skoleleder Søren Tarp udmelder at han til foråret går på pension. Efteråret, ca. 9 lærere afslutter deres ansættelsesforhold på skolen, af mange forskellige årsager. Nogle vælger lærerfaget helt fra, hvorimod andre føler sig nødsaget til at prioritere en ny arbejdsplads tættere på hjemmet. En del af de opgaver der bliver afgivet løftes af skolens øvrige faste personale. Januar, medarbejdernes forberedelsespladser er klargjorte og kravet om tre dages fuld tilstedeværelsestid iværksættes. Side 4 af 24

5 April, Ny skoleleder René Rasmussen Sjøholm tiltræder i stedet for Søren Tarp. Den resterende del af ledelsen forbliver uændret. Maj, Ifm. et skærpet fokus på læringsmålsstyret undervisning, iværksættes konsulentbistand til at facilitere en understøttende proces for medarbejderne. Juni, der sendes et klart signal om skolens fremadrettede interesse omkring digitalisering med udmeldingen om, at eleverne i indskoling og SFO fra august bliver udstyret med 1:1 devices i.f.a. ipads. Denne omfattende indsats er en tung økonomisk investering fra skolens side, men samtidig også en klar prioritering af behovet for digital pædagogisk udvikling Fusion af skole og SFO Først og fremmest blev der med skoleårets start også lavet den ledelsesmæssige strukturændring, at SFOleder Jørgen Niclasen blev en del af skolens samlede ledelsesteam. SFO-lederen overgik fra at være selvstændig leder til at blive SFO-afdelingsleder i skoleledelsen. De tre SFO-afdelinger fik hver især tilknyttet en koordinator med begrænset administrationstid. Der blev etableret fælles pædagogisk arrangementer for at skabe et fælles fagligt sprog om de indsatser der blev iværksat på skolen. Ligeledes blev dette fælles forum skabt for at understøtte samarbejdet faggrupperne imellem (se nedenstående afsnit) Samarbejde mellem pædagoger og lærere På SFO-niveau: Der blev etableret fælles pædagogisk arrangementer for at skabe et fælles fagligt sprog om de indsatser der blev iværksat på skolen. Ligeledes blev dette fælles forum skabt for at understøtte samarbejdet faggrupperne imellem. Ift. det ugentlige teamsamarbejde har det været en udfordring med spor-strukturen i indskolingen. Der har grundlæggende været for mange skematekniske bindinger, som har begrænset mulighederne for teamsamarbejdet mellem lærere og pædagogerne i sporene/sfo-afdelingerne. Selve pædagogernes arbejdstid i skoletiden blev en blanding af understøttende undervisning/lektiecafé, hvor pædagogerne var alene med eleverne i læringsrummet. Ligeledes fik pædagogerne en pulje arbejdstid hvor de kunne indgå, sammen med en lærer, i den øvrige undervisning (som i det tidligere leg og læring ). På klub-niveau: Der har, på ledelsesplan, været iværksat en fast møderække mellem skolens samlede ledelse og lederne fra de to klubber, Køgevejen og Bredalsparken. Som en del af dette samarbejde blev der i foråret udarbejdet en samarbejdsaftale, således at der blev skabt en god og konstruktiv forventningsafstemning. I maj ændredes strukturen en smule, således at møderækkens deltagere fremadrettet blev én repræsentant fra skolens ledelse (SFO-afdelingslederen) og repræsentanter fra klubberne. Side 5 af 24

6 Selve pædagogernes arbejdstid i skoletiden blev en blanding af understøttende undervisning/lektiecafé, hvor pædagogerne var alene med eleverne i læringsrummet. Ligeledes fik pædagogerne en pulje arbejdstid hvor de kunne indgå, sammen med en lærer, i den øvrige undervisning (som i det tidligere leg og læring ). DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række politiske mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens Kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet ved en overordnet intention uddybet med mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen er udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 Side 6 af 24

7 De nationale mål Med den national politiske aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag. Side 7 af 24

8 Karakter 2.2. Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse Af de efterfølgende grafer fremgår skolens resultater ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleåret 14/15 og fire år tilbage. Ved at medtage karakterer for en 5 årig periode bliver det muligt at se tendenserne i udviklingen. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til sammenligningsgrundlag fremgår også kommunens gennemsnitlige resultat og landsgennemsnittet. Alle karaktererne er for normalklasser fuldt årgangsopdelt. For fagene dansk og matematik er karakteren sammensat af henholdsvis 4 og 2 obligatoriske prøver. I faget engelsk er den mundtlige prøve obligatorisk, mens den skriftlige er et udtræksfag. Det betyder, at engelskkarakteren i den nedenstående graf udelukkende omfatter mundtlig engelsk. I faget fysik/kemi aflægges der én prøve, som er obligatorisk. Graf 1: Samlet karakter for de bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i de bundne prøvefag 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Risbjerg 7,1 6,8 6,7 7,5 7,3 Kommunegns. 6,2 6,3 6,2 6,3 6,6 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 8 af 24

9 Karakter Karakter Graf 2: Samlet karakterer i dansk ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i dansk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Risbjerg 7,3 6,7 6,6 7,5 7,2 Kommunegns. 6,2 6,4 6,3 6,3 6,8 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 3: Samlet karakterer i matematik ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i matematik 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Risbjerg 6,3 6,4 6,6 6,4 7,2 Kommunegns. 5,8 6,0 6,0 5,8 6,3 Landsgns. 6,3 6,6 6,6 6,5 7,1 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 9 af 24

10 Karakter Karakter Graf 4: Karakterer i mundtlig engelsk ved 9. klasses afgangsprøver Mundtlig engelsk 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Risbjerg 8,5 7,9 7,7 9,5 8,5 Kommunegns. 7,0 7,1 7,1 7,6 7,5 Landsgns. 7,2 7,3 7,5 7,6 7,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 5: Karakterer i fysik/kemi ved 9. klasses afgangsprøver Fysik/kemi 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Risbjerg 6,3 7,6 6,4 7,3 6,8 Kommunegns. 5,9 6,0 5,4 6,3 6,0 Landsgns. 6,0 6,1 6,3 6,5 6,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 10 af 24

11 2.3. De socioøkonomiske referencer Skolens socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Der fremgår både socioøkonomiske referencer for skoleåret 14/15 og en samlet reference for en 3 årig periode (2012/ /15). Den treårige periode giver et mere retvisende billede af tendensen på skolen. Dog skal man være opmærksom på, at hvis skolen et år har haft en årgang, der har præsteret enten meget godt eller meget dårligt, så vil dette give sig udslag i den 3 årige reference. Tallene i den nedenstående tabel angiver karakterforskelle. Det betyder, at hvis der f.eks. står 0,6 ud for et fag, så har denne årgang fået 0,6 mere i karakter end andre elever i landet, der har den samme baggrund i forhold til økonomi, forældres uddannelsesniveau mv. Der er kun medtaget forskelle mellem karakter og den socioøkonomiske reference, som er statistisk signifikant. Dansk Socioøkonomisk reference (Skoleår 13/14) Læsning Retskrivning 1,0 Skriftlig Mundtlig Risbjergskolen Socioøkonomisk reference 3 årig periode (Skoleår 11/12-13/14) Matematik Matematiske færdigheder - 0,5 Matematisk problemløsning - 0,6 Engelsk Mundtlig 1,0 0,5 Fysik/kemi Mundtlig Side 11 af 24

12 2.4. Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Generelt ligger vores afgangsprøvekarakterer flot. Vi er naturligvis særligt glade for de fag, hvor vi ligger over den socioøkonomiske reference. Vi ligger både over landsgennemsnittet og det kommunale gennemsnit ved det samlede karaktergennemsnit. Udviklingen i dansk Vores karakterer i dansk er stigende og ligger over både landsgennemsnittet og det kommunale gennemsnit bortset fra et enkelt år (12/13), hvor vi ligger lige under landsgennemsnittet. Vi ligger over det kommunale mål på 6.5. Vi er tilfredse med resultatet. Udviklingen i matematik Matematik er et udviklingsområde på Risbjergskolen, som vi fortsat har fokus på, da vi ønsker at hæve karaktergennemsnittet. Matematikkaraktererne går dog i den rigtige retning, idet de stiger. I 14/15 ligger de både over det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. De ligger også højere end det kommunale mål på 6,5. Vi glæder os over, at karaktererne er stigende. Udviklingen i engelsk Vores afgangskarakterer i mundtlig engelsk ligger generelt højt. De ligger også højere end det kommunale mål på 7,2. I 13/14 var gennemsnittet på 9,44 usædvanligt højt, hvor man også kan se, vi ligger højt ift. den socioøkonomiske reference. I skoleåret 14/15 var gennemsnittet på 8,54, hvilket også er yderst tilfredsstillende. Vi er yderst tilfredse med resultatet. Udviklingen i fysik/kemi Afgangskaraktererne i fysik/kemi stiger stille og roligt med enkelte udsving. I skoleåret 14/15 ligger gennemsnittet på 6,78, hvilket er lavere end i 13/14 men højere end 12/13. Vi ønsker en jævn udvikling, hvor karaktererne stiger. Vi er tilfredse med resultatet Nationale test De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. Side 12 af 24

13 De obligatoriske nationale test i skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Fortrolighed omkring testresultater og testopgaver Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test Testene viser, at indskolingens resultater udvikler sig positivt og ligger over baseline i både LÆS og MAT. Mellemtrinnet ligger under baseline i LÆS, men over landsresultatet og Hvidovres resultat. Der er desværre sket en mindre tilbagegang. I MAT er der fremgang og vi ligger også over det kommunale gennemsnit samt landsgennemsnittet. Udskolingen engelsk udvikler sig ligeledes i den positive retning. Vi ligger over baseline, over landsgennemsnittet og det kommunale resultat. Der er på landsplan en tendens til at læseresultaterne på mellemtrinnet dykker - en tendens vi desværre også kender til her. For at modvirke denne udvikling har vi i år introduceret Flydende læsning på 3., 4. og 5. klassetrin. Flydende læsning går ud på, at klasser inddeles på 3 læseniveauer. Eleverne matches med en læsemakker Side 13 af 24

14 på eget niveau og en tekst læses igennem 3 gange (skole - hjemme - skole) - der tages hver gang tid og resultatet indskrives i et evalueringsark. Målet med den flydende læsning er: At træne præcis afkodning At øge læsehastigheden At styrke forståelsen At træne en udtryksfuld personlig oplæsning Et forløb varer 4-5 uger og eleverne har glæde af flere forløb i skoleåret. Generelt: Læsning har været et fokusområde i mange år på Risbjergskolen. Vi har læsebånd på alle klassetrin både i faglig læsning og skønlitterær læsning. DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne - både i forhold til, hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Med de opstillede mål for ungdomsuddannelserne sættes der fokus på, hvordan eleverne fra den enkelte skole klarer sig, efter de har forladt skolen. Skolen skal med andre ord vurdere, hvordan de bedst kan vejlede og uddanne eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der blevet indført adgangskrav til de erhvervsrettede uddannelser. Kravene er sat til 2 i både dansk og matematik. Der er i dag ikke karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser, dog anses kravet til de faglige forudsætninger at være højere til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsrettede. Det betyder, at adgangskravet på 2 i både dansk og matematik til de Side 14 af 24

15 Andel erhvervsrettede uddannelser giver et billede af, hvor mange af skolens unge, der har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Af efterfølgende graf fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der har fået mindst 2 eller derover i både dansk og matematik. Der er tale om et samlet tal. Graf 6: Andel af elever med nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. 9. klasses afgangsprøver. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2010/ / / / /2015 Risbjerg 89,9% 96,4% 89,9% 98,4% 96,8% Kommunegns. 85,7% 86,1% 90,2% 89,2% 92,8% Landsgns. 87,5% 90,4% 90,8% 90,4% 93,1% Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1:Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 3.2. Overgange Af efterfølgende grafer fremgår det, hvordan eleverne fra skolen klarer sig i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse. Graferne omfatter andelen henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange, der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget f.eks. 10. klasse. Den sidste graf giver derved et mere retvisende billede af, hvor stor en del af den samlede årgang, der er startet på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Begge grafer indeholder en 5 årig oversigt. Grafen, der viser overgangen 3 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 09/10 13/14. Grafen, der viser overgangen 15 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 08/09 12/13. Side 15 af 24

16 Andel Andel Graf 7: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 13/14 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2009/ / / / /2014 Risbjerg 53,0% 66,2% 42,1% 50,7% 46,0% Kommunegns. 49,1% 50,8% 45,6% 48,0% 38,6% Landsgns. 43,3% 42,2% 42,0% 42,7% 43,0% Afgrænsninger i figuren Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Graf 8: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 12/13 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2008/ / / / /2013 Risbjerg 90,3% 84,8% 91,2% 91,2% 87,0% Kommunegns. 82,6% 83,1% 85,7% 88,1% 86,0% Landsgns. 86,0% 88,1% 88,3% 88,6% 88,2% Afgrænsning i figuren Note 1:Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personen, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har en overgang til en ungdomsuddannelse også selv om de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 16 af 24

17 3.3. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse. Generelt set har tallene for Risbjergskolens elever set fornuftige ud i årene tilbage, men i et selvkritisk perspektiv bør en skole som Risbjergskolen præstere højt ift. at få skabt overgang mellem skole og ungdomsuddannelse. Risbjergskolens socioøkonomiske referenceramme forpligter og derfor har vi et stort fokus på at optimere eleverne kendskab og viden om efter- og videreuddannelsesmuligheder. Skolens arbejde med elevernes uddannelsesparathed Foruden et tæt og godt samarbejde med skolens tilknyttede UU-vejleder Gert Wulff, blev følgende indsatser iværksat: Arbejdskendskab blev etableret som valgfag for udskolingseleverne En lærer fik til opgave at være tovholder på kommunalt samarbejde om matchmaking og virksomhedsbesøg. Øget fokus på åben skole-samarbejde De første idéer til forældrebank pba. et kontaktforældremøde, hvor skolebestyrelse og skolens ledelse ligeledes deltog. DEL 4 ELEVTRIVSEL Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Her er et af målene at øge trivslen hos eleverne, da god trivsel har betydning for elevernes læring - både fagligt og socialt. Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en ny spørgeramme til henholdsvis klasse (20 spørgsmål) og til klasse (40 spørgsmål). Spørgerammen omfatter 4 differentierede indikatorer, foruden en række øvrige spørgsmål. De fire indikatorer er: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Den nye trivselsmåling blev første gang gennemført i foråret 2015 og vil fremover skulle gennemføres hvert år. Da der er tale om den første måling, er der ikke noget sammenligningsgrundlag i forhold til resultaterne. Fremadrettet bliver det muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel, ved at sammenstille de forskellige resultater fra år til år Trivselsmåling for elever Som beskrevet ovenfor vil det altid være svært at give en vurdering uden et reelt sammenligningsgrundlag. Dog er den umiddelbare vurdering at eleverne generelt set trives godt på Risbjergskolen. Der er ikke umiddelbart de store udsving mellem de mindste og de ældste elever, hvilket giver mulighed for at italesætte den overordnede generelle vurdering på vegne af hele skolen. Side 17 af 24

18 Social trivsel Den umiddelbare generelle vurdering er høj grad af social trivsel på Risbjergskolen, hvilket (forhåbentligt) bl.a. er et resultat af skolens massive ressource-indsatser på AKT-området. Sociale trivselsmålinger som denne skal selvfølgelig altid læses med modifikationer, da f.eks. et spørgsmål som er du glad for din klasse kan tolkes forskelligt alt efter om det foregående frikvarter har været godt eller dårligt. Faglig trivsel Den umiddelbare generelle vurdering er høj grad af faglig trivsel på Risbjergskolen. I denne del af trivselsundersøgelsen er det særligt positivt at resultaterne giver udtryk for høj grad af tro på egne evner /fagligt selvværd hos eleverne på årgang. Et givent indsatsområde på baggrund af resultaterne kan evt. være koncentrationsevne hos eleverne på årgang. Støtte og inspiration i undervisningen Den umiddelbare generelle vurdering er høj grad af støtte og inspiration i undervisningen på Risbjergskolen. I denne del af trivselsundersøgelsen er det særligt positivt at resultaterne giver et udtryk for gode relationelle forhold mellem elever og lærere på alle årgangen. Ligeledes bliver der hos eleverne på årgang, givet udtryk for megen medindflydelse og inspirerende undervisning. Et givent indsatsområde på baggrund af resultaterne kan evt. være medindflydelse (eller bevidstheden om medindflydelse) hos eleverne på årgang. Dette kan ligeledes afstedkomme en god udvikling ift. om undervisningen opleves spændende. Ro og orden Den umiddelbare generelle vurdering er nogenlunde grad af ro og orden på Risbjergskolen. Et generelt indsatsområde på baggrund af resultaterne bør være ro/mindre larm i undervisningen. Øvrige spørgsmål Den umiddelbare vurdering er, at skolens toiletforhold ikke er tilstrækkelige og at der gives udtryk for utilstrækkelig rengøring. Skolens rengøringspersonale opleves generelt som værende utroligt lydhør, samarbejdsvillige og arbejdsomme. Derfor tolkes dette som værende et klart udtryk for at den markante nedskæring i rengøringsressourcerne nu også påvirker skolens elever negativt særligt i indskolingen. Der udtrykkes en stor grad af medfølelse og empati fra elevernes side og særligt positivt er det, at der stort set ikke er en oplevelse af medvirken til mobning. Antallet af elever med hovedpinegener vurderes til at være højt. Dette kan skyldes længere skoledage og dårligt indeklima i klasselokalerne uden mulighed for ventilation. Side 18 af 24

19 fravær 4.2. Elevfravær godt du kom projektet En af indsatserne i forbindelse med Kvalitetsløftet er fokus på elevfraværet i kommunens folkeskoler. I forbindelse med indsatsen Godt du kom. Elevfravær, er der blevet sat fokus på elevernes fravær. Da det især er i udskolingsklasserne ( klasse), der generelt i kommunen har været en tendens til at elevfraværet er højt, har der været sat fokus på disse. Det er sket ved at ændre registreringen af fraværet, således at eleverne bliver registeret hver time i modsætning til tidligere, hvor de blev registeret én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. Elevfraværet er opgjort i 2 grafer. Den første graf viser udviklingen i det samlede elevfravær over en 3 årig periode sammenlignet med henholdsvis det kommune- og landsgennemsnitlige samlede fravær. Den anden graf viser skolens udvikling i de 3 typer af fravær over en 3 årig periode. Graf 9: Oversigt over samlet elevfravær over 3 år Samlet elevfravær over 3 år 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 2012/ / /2015 Risbjerg 5,6% 5,0% 2,5% Kommunegns. 6,8% 6,0% 5,5% Landsgns. 5,7% 5,3% 5,3% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 19 af 24

20 Fravær Graf 10: Udvikling i typen af fravær over 3 år Udvikling i typen af fravær over 3 år - Risbjerg 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Lovlig fravær Sygdom Ulovlig fravær 2012/2013 1,8% 3,2% 0,6% 2013/2014 1,7% 2,6% 0,7% 2014/2015 0,2% 2,0% 0,3% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 4.3. Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet Det overordnede billede af trivselsmålingen vurderes til at være positivt og bærer præg af elever, der i høj grad trives på Risbjergskolen. Dette understøttes ligeledes et markant faldende elevfravær. Elevernes trivselsmåling Indenfor alle fire del-områder udtrykker trivselsmålingen et umiddelbart positivt billede. Samtidig er det dog vigtigt at have øje for områder med fortsat udviklingspotentiale hvilket der er. Foruden områder skolen selv kan- og vil arbejde progressivt med, så er der ligeledes eksterne forhold, såsom rengøring, der har en markant indflydelse på elevernes besvarelser. Elevfravær Omkring elevfraværet opleves en markant faldende udvikling. Skolens ledelse har haft et indskærpet fokus på dette og har ligeledes været i dialog med skolebestyrelsen om udfordringerne ved elevfraværet. Side 20 af 24

21 DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Skolens kontraktmål handler om at øge kvaliteten i skolens virksomhed. De er samtidig med til at rette fokus på, hvilke indsatser skolen skal arbejde med i gældende skoleår. Skolens kvalitetsmål udarbejdes i samarbejde mellem skolen og forvaltningen. Skoleåret 2014/15 har stået i folkeskolereformens tegn, hvorfor kontraktmålene har været knyttet an til de tre overordnede mål i folkeskolereformen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Af efterfølgende fremgår skolens kontraktmål for skoleåret 14/ Mål 1: Mål der knytter sig til At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi ønsker at afprøve ipad og Surface Pro 2 i forbindelse med elever med danskfaglige udfordringer. Vi ønsker blandt andet at undersøge, om vi v.h.a. ipad og Surface Pro 2 bedre kan motivere eleverne i arbejdet med de læse- og skrivekompenserende værktøjer. To elever i udskolingen blev udstyret med en Surface pro 2 og yngre elever blev udstyret med ipads med henblik på at afklare hvilket device, der ville støtte samt motivere eleverne mest ift. de læsefaglige udfordringer de har. Surface Pro 2 fungerede rigtigt godt og var et godt hjælpemiddel som et skrive- og læsekompenserende værktøj. ipaden er en god motivator, men har nogle begrænsinger. Dog kan maskinerne noget forskelligt og vurderingen er derfor, at eleverne kan have glæde af begge devices. I udskolingen kan eleverne ikke nøjes med en ipad, men fx en bærbar PC og en ipad. De skal have adgang til et skriveprogram. ipaden er god til fx at tage et billede af en tekst og derefter få den læst højt. Side 21 af 24

22 5.2. Mål 2: Mål der knytter sig til At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi vil gerne indføre fast læsebånd for hele skolen i 2x10 uger ( et skønlitterært læsebånd og et fagligt læsebånd.) Vi ønsker herigennem at højne elevernes læsefærdigheder og læseglæde, samt sikre, at alle elever får læst dagligt. Læsebåndet er indført, nogle årgange/spor har det hele året. Læsebåndet ligger ikke på samme tidspunkt for hele skolen, men teamene har lagt båndet der, hvor det giver bedst mening. Et team har fx fast læsebånd efter 12- pausen. Vores læsevejledere har været behjælpelige med idéer og materiale til det faglige læsebånd, som er det læsebånd, som udfordrer lærerne mest. På nogle årgange/spor har læsebåndet været placeret i den understøttende undervisning. En årgang på mellemtrinnet lægger læsebåndet ind i årsplanen. Læsebåndet kan opdeles i fx 5 uger ad gangen i stedet for 10 uger i træk. Den faglige læsning bruges på denne årgang til at styrke elevernes bevidsthed vedr. faglige tekster, inden de skal i gang med en større selvstændig opgave. I udskolingen er der blevet arbejdet med VIS strategierne. På klasselæsekonferencer videndeler lærerne om læsebånd. Side 22 af 24

23 5.3. Mål 3: Mål der knytter sig til Professionel viden og praksis Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi vil gerne videreføre indsatsen omkring arbejdet med klasseledelse og udvikling af praksis inden for det enkelte team Vi vil gerne opnå, at udvikling af pædagogisk praksis bliver en integreret del teamsamarbejdet på Risbjergskolen Den indledende fase af arbejdet med klasseledelse var et forløb med konsulent Lene Heckmann. I dette forløb blev samtlige lærere observeret og efterfølgende evalueret i teams. Dette afstedkom en feedback på praksis og dermed en reflekterende læreproces om metoder og værktøjer ift. klasseledelse. Overordnede set bidrog forløbet med bevidsthed om egen praksis og et fælles sprog omkring begrebet klasseledelse. Efterfølgende blev der lagt planer for et videre arbejde, hvori skolens spydspidsuddannede lærere skulle observere kollegaerne med særligt fokus på aktionslæring. Dette forløb med blandet udbytte. I den sidste del af skoleåret blev der udmeldt to tiltag, som skulle sikre det fortsatte fokus på klasseledelse, herunder trivsel og læring. Den ene udmelding omhandlede ledelsesobservationer af samtlige medarbejdere i undervisningsregi, såvel lærere som pædagoger. Udmeldingen indebar ligeledes at evalueringsdelen ville blive en implementeret del af efterårets teamudviklingssamtaler. Den fremadrettede intention var at lederne skulle observere på den trivselsmæssige del af medarbejdernes praksis og herigennem klasseledelse. Den anden udmelding omhandlede observationer fra skolens faglige vejledere. Antallet af vejledere blev planlagt til at blive optimeret fra tre til fem og den fremadrettede intention var, at de faglige vejlede skulle observere på den faglige del af medarbejdernes praksis og herigennem klasseledelse. Side 23 af 24

24 DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Det har været et, på mange måder, nyt år med mange nye tiltag, rammer, forandringer o.lign. Trods dette viser Risbjergskolens generelle resultater og undersøgelser sig fra deres bedste side og med en ny skolereform samt Lov 409 in mente, så vurderes det, atr året har været forløbet flot. Elever, forældre og medarbejder udtrykker generelt stor tilfredshed og det lader til at arbejdet med trivsel og læring lykkes på Risbjergskolen. Oven i dette har Risbjergskolen oplevet et skolelederskifte, hvilket ikke tidligere har gjort sig gældende i de foregående ni år. Skolelederskiftet har dog været håndteret og udmeldt utroligt fornuftigt, således at elever, forældre og medarbejdere har kunnet forberede sig bedst muligt på denne forandring. Side 24 af 24