qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Transkript

1 qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Læsepolitik Lyshøjskolen opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas 1.udgave dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdf ghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfgh jklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjkl zxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcv bnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw

2 Indhold Fra Folkeskolereformens aftaletekst:... 4 BØRNEHAVEKLASSE... 4 MÅLSÆTNING... 4 TRINMÅL... 4 DET TALTE SPROG... 4 DET SKREVNE SPROG... 5 FASTE TILTAG... 5 LÆRINGSRUM... 5 EVALUERING... 6 LÆSNING 1. KLASSE... 6 MÅLSÆTNING... 6 DIGITALE FÆRDIGHEDER... 6 FASTE TILTAG... 7 LÆRINGSRUM... 7 DIGITAL LÆRING DIGITALE LÆREMIDLER... 7 HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING... 7 Ved slutningen af 1. kl. kan eleven:... 7 HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING... 7 EVALUERING... 8 LÆSNING 2. KLASSE... 8 FORMÅL... 8 DET TALTE SPROG... 8 DET SKREVNE SPROG - LÆSE... 9 DET SKREVNE SPROG - SKRIVE... 9 FASTE TILTAG LÆRINGSRUM HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU: HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING EVALUERING LÆSNING 3. KLASSE FORMÅL

3 FASTE TILTAG LÆRINGSRUM HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING LÆSNING I FAGENE PÅ MELLEMTRINNET LÆSNING 4. KLASSE FORMÅL DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - LÆSE DET SKREVNE SPROG - SKRIVE FASTE TILTAG LÆRINGSRUM HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING EVALUERING LÆSNING 5. KLASSE FORMÅL FASTE TILTAG LÆRINGSRUM HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING EVALUERING LÆSNING 6. KLASSE FORMÅL DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - LÆSE DET SKREVNE SPROG - SKRIVE FASTE TILTAG LÆRINGSRUM HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING EVALUERING LÆSEHANDLEPLAN FOR OVERBYGNINGEN GENERELT OM LÆSNING I OVERBYGNINGEN

4 LÆSNING 7. KLASSE FORMÅL FASTE TILTAG LÆRINGSRUM HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING LÆSNING I ALLE FAG HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING EVALUERING LÆSNING 8. KLASSE MÅLSÆTNING FOR LÆSNING FASTE TILTAG LÆSNING 9. KLASSE DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - LÆSE DET SKREVNE SPROG - SKRIVE SUPPLERENDE UNDERVISNING PÅ LYSHØJSKOLEN FOREBYGGENDE ARBEJDE I 1. OG 2. KLASSE SUPPLERENDE UNDERVISNING INDSTILLING TIL SUPPLERENDE UNDERVISNING ORIENTERING TIL HJEMMET AFSLUTNING AF KURSET OVERSIGT OVER FORSKELLIGE FORSTÅELSESSTRATEGIER RELEVANTE LINKS TIL INSPIRATION BILAG Indstillingsskema til læsevejlederen Vurderingsskema for digitale læremidler

5 Fra Folkeskolereformens aftaletekst: Måltal for Folkeskolen. Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommuneog skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Måltallene bliver på alle niveauer udgangspunktet for Undervisningsministeriets dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om arbejdet med folkeskolens udvikling. BØRNEHAVEKLASSE MÅLSÆTNING - at den enkelte elevs udvikling af sproglige erfaringer og kompetencer styrkes TRINMÅL Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: DET TALTE SPROG Samtale og dialog: - deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig 4

6 - have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner og tilpasse sproget til forskellige situationer - tale om sprog - samtale om indholdet i tekster Fortælling og oplæsning: - fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form - lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold - fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier - videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse DET SKREVNE SPROG Tidlig skrivning og læsning: - lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord - have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd - lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse - lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation - bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer - eksperimentere med forskellige af hverdagens skrivegenrer - eksperimentere med at læse små tekster FASTE TILTAG Der afholdes konference med læsevejlederen med hensyn til Sprogvurdering Børnehaveklasselederne deltager i den årlige læsekonference. I juni måned afholder børnehaveklasselederne og kommende klasselærere og en konference med henblik på at få videregivet vigtige oplysninger om struktur og indhold i læseundervisningen i børnehaveklasserne og med henblik på at få lavet en god brobygning til 1. kl. LÆRINGSRUM - Indretningen af klasselokalet er med til at inspirere til legelæsning og legeskrivning via de bøger og andre materialer der er tilgængelige - På skolens Læringscenter og læsevejlederen er der et bredt udvalg, som 5

7 kan lånes til oplæsning af forældrene. - Via breve til hjemmet informeres forældrene om læse- og skriveudviklingen Følgende mål kan opstilles: - Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling - Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier - Eleven får lyst til at læse - Eleven kan indgå i samtale og dialog - Eleven kender begreberne: Sætning, ord og bogstav - Eleven har kendskab til alfabetets tre former (navn, lyd og form) Følgende mål kan opstilles: - Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd - Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave i selvproducerede små tekster - Eleven har kendskab til alfabetets tre former (navn, lyd og form) EVALUERING - Sprogvurdering LÆSNING 1. KLASSE MÅLSÆTNING - At styrke og videreudvikle elevens sproglige færdigheder - At stimulere elevens læse og skrivelyst - At give mulighed for at erfare at læsning og skrivning kan give oplevelse og viden - At eleven via computer bruger skrift som kommunikationsmiddel DIGITALE FÆRDIGHEDER - Kende eget unilogin. - Arbejde med tastatur og evt. mus - Skal kunne åbne og gemme arbejde. - Skal kunne anvende dele af internettet (søgning) 6

8 FASTE TILTAG - Opstart på læsebånd - Forebyggende undervisning LÆRINGSRUM - Mange visuelle hjælpemidler i lokalet så som bogstavkort, ordkort, plancher om emner osv. - Bogkasser med letlæsningsbøger af varieret sværhedsgrad - Emnekasser med indhold til læse skriveudvikling - Adgang til computere - Tid og rum til lærerens daglige oplæsning, læsning af fælles tekster og elevens selvstændige læsning - Læsebånd er integreret i den daglige undervisning via fx rim og remser og læsning i små bøger DIGITAL LÆRING DIGITALE LÆREMIDLER - Der anvendes træningsprogrammer, skrive- og præsentationsprogrammer HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING Læsetræning i klassen hver dag Ved slutningen af 1. kl. kan eleven: - Læse kendte ordbilleder - Læse nye ord på basis af kendte ord (f.eks. Juletræ. Julegave) - Anvende bogstavernes lyde til at læse længere ukendte ord - Kan omsætte tale-lytte situationen med skrive-læse situationen - Eleven bør kunne læse lix 5-10 HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING - Eleven skal kunne skrive tekster, som han/hun kan gengive for andre - Eleven skal i sin skriveproces kunne stave lydrette og nogle hyppige ord - Børnestavning vægtes meget for at fremme elevens skrivelyst 7

9 EVALUERING - Ved den første skole/hjem samtale orienteres der om det enkelte barns læse- og skrivestandpunkt og forældrene guides i det videre forløb - I midten af skoleåret og i maj måned skoleåret tages OS 64 (ordstillelæsningsprøve 64 ord) - Læsevejledere er behjælpelige med evaluering af denne LÆSNING 2. KLASSE FORMÅL - At eleven fortsat har lyst og interesse for at læse og skrive. - At eleven anvender læsning og skrivning i hverdagen. - At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. - At eleven bruger skrift som kommunikationsmiddel. DET TALTE SPROG Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig - udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk - fremlægge, referere, fortælle og dramatisere - give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner - læse enkle tekster op med god artikulation - lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet - improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder - forstå enkle norske og svenske ord og udtryk 8

10 DET SKREVNE SPROG - LÆSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster - læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier - søge forklaring på ukendte ord - opnå passende læsehastighed og præcision - genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste - læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad - begynde at læse sig til viden i faglige tekster - læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste - udvikle begyndende læserutiner - finde og vælge bøger til egen læsning - læse lette norske og svenske ord og sætninger DET SKREVNE SPROG - SKRIVE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster - at finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning - disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning - skrive berettende og kreativt med et passende 9

11 ordforråd til forskellige formål - stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster - udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst - skrive de små og store bogstaver i håndskrift - skrive på computer - orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen - bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker FASTE TILTAG - Eleven læsetræner dagligt 20 minutter i enten lektiecafé eller hjemme - Forebyggende undervisning som på 1. klassetrin - Læsekursus i løbet af året i danskundervisningen LÆRINGSRUM - Adgang til elektronisk tavle - Tid og ro til fordybelse HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING Læsetræning i klassen hver dag (læsebånd) Ved slutningen af 2. kl. bør eleven kunne: - Udnytte bogstavlyde ved længere ukendte ord - Læse en lettere tekst med god billedstøtte - Bruge forskellige strategier - Forstå formålet ved gentaget læsning - Læse en let tekst umiddelbart - Eleven bør kunne læse lix

12 TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU: Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkelte tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed- læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst i et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodningen af ukendte ord i læsningen; læsningen er endnu ikke flydende. HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING - Eleven skal via computeren begynde at arbejde med procesorienteret skrivning - Eleven skal i sin skriveproces kunne stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster EVALUERING - Ved skole/hjem samtalen orienteres om det enkelte barns læseudvikling og fremadrettede mål - I sidste halvdel af skoleåret afholdes national test i læsning - I slutningen af skoleåret tages OS 120 (ordstillelæsningsprøve 120 ord). Læsevejlederen er behjælpelig med evaluering af denne - I slutningen af skoleåret tages staveprøven ST2 (stavetest) LÆSNING 3. KLASSE FORMÅL - At eleven bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive - At eleven får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer - At eleven stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen - At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende aktiviteter i alle fag - At eleven erfarer, at god kommunikation har mange elementer i sig 11

13 FASTE TILTAG - Der er holdundervisning for elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning - Eleven læsetræner dagligt 20 minutter i enten lektiecafé eller hjemme - Læsekursus i klassen LÆRINGSRUM - Let adgang til mål for perioden, læsekontrakt og evt. boganmeldelser - God plads til at arbejde på forskellige måder og med forskellige aktiviteter - Let adgang til computere - Gode muligheder for lærerens oplæsning giver gode lyttevaner. Alle kan høre sværere tekster, som øger ordforråd og giver bedre forforståelse - Lærerens oplæsning kan også inspirere til videre læsning - God mulighed for meget stillelæsning, som øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og øger læselysten - Let adgang til skolens Læringscenter og læsevejlederen HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING - Eleven skal konsolidere og automatisere læsningen samt opnå sikkerhed i at anvende de forskellige læsestrategier afpasset efter teksttype og læseformål - Eleven skal bruge hensigtsmæssige teknikker ved lange og ukendte ord - Eleven kan læse ca. 100 ord i minuttet - Eleven kan stille spørgsmål til teksten - Eleven kan hurtigt finde oplysninger i en tekst (overblikslæsning) - Eleven bør have stiftet bekendtskab med mindmap, brainstorm og VØL (viden om, ønske om, lært) 12

14 LÆSNING I FAGENE PÅ MELLEMTRINNET Kun faglæreren har den nødvendige indsigt i at udpege centrale fagord og begreber i faget. Faglæreren er den, der vurdere, hvordan de forskellige læseforståelsesstrategier skal implementeres, og hvordan der undervises i dem. Fagets særlige sprog byder på forskellige læseudfordringer for eleverne, og læsning må derfor videreudvikles i alle fag. Mellemtrinnets lærere er alle opmærksomme på og tager ansvar for at udvikle elevernes faglige læsning. Dansklæreren er ansvarlig for at undervise eleverne i læsefærdigheder og læsestrategier, og de øvrige faglærere er ansvarlige for at eleven tilegner sig læsestrategier i forhold til fagenes tekster. Der inddrages før under og efter aktiviteter. Faglærerne laver klare aftaler om undervisning i faglig læsning. Læseguider kan med fordel anvendes, når der fokuseres på elevernes forståelse frem for læsning. Læringsvejledere fra Læringscentret inddrages. Årgangsteamet udarbejder ved skoleårets start en plan for læsning i alle fag for årgangen. I planen beskrives, hvilke læseforståelsesstrategier, læseteknikker og teksttyper, der arbejdes med på årgangen. Læsevejlederne udarbejder elevvenlige ark til læseforståelsesstrategierne, og vejlederne kan efter aftale være med i undervisningen, når eleverne præsenteres for arkene. LÆSNING 4. KLASSE FORMÅL - At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive - At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. 13

15 - At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene - At skabe læsere med en aktiv læseindstilling DET TALTE SPROG Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe - videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk - fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge - give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden - læse tekster op med tydelig artikulation og betoning - lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons - bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel - forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer DET SKREVNE SPROG - LÆSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster - læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier - søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk - kende forskellige læseteknikker - tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad - udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt - læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse - læse sig til (dansk)faglig viden - læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste - udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner - søge og vælge skøn- og faglitteratur i Læringscenteret og i digitale medier - læse lette og korte norske og svenske tekster 14

16 DET SKREVNE SPROG - SKRIVE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster - søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning - strukturere egen tekst kronologisk - skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper - følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning - anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst - skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift - skrive på computer med enkel skriveteknik - anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internettet - bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker FASTE TILTAG - Eleven læsetræner dagligt 20 minutter i enten lektiecafé eller hjemme - Læsevejleder og lærerteam drøfter elever med særlige behov efter de individuelle prøvetagninger handleplan for eleven aftales - Læsekursus i dansk LÆRINGSRUM - Adgang til elektronisk tavle - God plads til at arbejde på forskellige måder og med forskellige aktiviteter - Let adgang til computere - Gode muligheder for lærerens oplæsning giver gode lytte vaner. Alle kan høre sværere tekster, som øger ordforråd og giver bedre forforståelse Lærerens oplæsning kan også inspirere til videre læsning - God mulighed for meget stillelæsning, som øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og øger læselysten - Let adgang til skolens Læringscenter og læsevejlederen 15

17 HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING - Elever træner flydende oplæsning med brug af optimal artikulation og mimik - Eleven bør med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med en hastighed på ca. 120 ord i minuttet - Arbejde systematisk med læseforståelsen før, under og efter læsningen - Skelne mellem at arbejde på linjen, mellem linjerne og bag linjerne - Eleven kan udarbejde resumé HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING - Korte vokaler, vokaltrappen, dobbelt konsonanter, stumt d og bøjningsendelserne bør være automatiseret - Eleven skal kunne skrive på computer med passende hastighed - Endvidere henvises til afsnittet Det skrevne sprog skrive EVALUERING - Ved skole/hjem samtale informeres der om det enkelte barns læseudvikling og det næste læsemål - I sidste halvdel af skoleåret afholdes national test i læsning - I slutningen af skoleåret tages den kommunale læseprøve SL40 Læsevejlederen er behjælpelig med evaluering af denne - I slutningen af skoleåret tages staveprøven ST4 LÆSNING 5. KLASSE FORMÅL - At skabe læsere med en aktiv læseindstilling - At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive - At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information - At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene - At eleven anvender læsning både i og uden for skolen - At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig slags 16

18 FASTE TILTAG Elever med særlige behov drøftes efter de individuelle prøvetagninger. Eleven læsetræner dagligt 20 minutter i enten lektiecafé eller hjemme. Læsekursus i klassen. LÆRINGSRUM - Adgang til elektroniske tavler - God plads til at arbejde på forskellige måder og med forskellige aktiviteter - Let adgang til computere - Gode muligheder for lærerens oplæsning giver gode lytte vaner. Alle kan høre sværere tekster, som øger ordforråd og giver bedre forforståelse. Lærerens oplæsning kan også inspirere til videre læsning - God mulighed for meget stillelæsning, som øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning, øger læselysten og er med til at opbygge en læsekultur - Let adgang til skolens Læringscenter og læsevejlederen HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING - Eleven kan læse digte flydende op med fortolkende betoning og optimal artikulation - Ved slutningen af 5. kl. bør eleven kunne læse lix i skønlitterære, alderssvarende tekster med en hastighed på ca. 140 ord i minuttet - Der arbejdes fortsat med læseforståelse før, under og efter læsning - Eleven skal kunne nærlæse, punktlæse og oversigtslæse - Eleven skal kunne skrive et resumé og et referat af en læst tekst 17

19 HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING - Eleven skal kunne udnytte princippet om, at stavemåden er konstant for sammen betydningsbærende enhed (morfematiske princip) for: Rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser og bøjningsendelser EVALUERING - Ved skole/hjem samtale informeres der om det enkelte barns læseudvikling og det næste læsemål - I medio skoleåret tages LÆS5. Læsevejlederen er behjælpelig med evaluering af denne - I begyndelsen af skoleåret tages staveprøven ST5 LÆSNING 6. KLASSE FORMÅL - At eleven fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse - At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten - At eleven læser sikkert og med passende hastighed - både skøn og faglitteratur - At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information - At eleven gennem aktivitet udbygger skriftsprogs-kompetencen og tager medansvar for egen skriftsprogsudvikling - At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål - At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig slags DET TALTE SPROG Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 18

20 - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer - udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd - argumentere, debattere og informere - udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form - læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning - lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål - bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål - forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene DET SKREVNE SPROG - LÆSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper - læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier - søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger - anvende forskellige læseteknikker - udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad - fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse - læse sig til danskfaglig viden - læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste - udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur - søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning - læse lette norske og svenske tekster DET SKREVNE SPROG - SKRIVE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer 19

21 - indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst - strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit - skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper - stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning - layoute tekster til bestemte formål og modtagere - skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift - skrive på computer med funktionel skriveteknik - kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser - bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning FASTE TILTAG - Eleven læsetræner dagligt 20 minutter i enten lektiecafé eller hjemme - Læsekursus i dansk LÆRINGSRUM - Adgang til elektroniske tavler - God plads til at arbejde på forskellige måder og med forskellige aktiviteter - Let adgang til computere - Gode muligheder for lærerens oplæsning giver gode lytte vaner. Alle kan høre sværere tekster, som øger ordforråd og giver bedre forforståelse. Lærerens oplæsning kan også inspirere til videre læsning - God mulighed for meget stillelæsning, som øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning, øger læselysten og er med til at opbygge en læsekultur - Let adgang til skolens Læringscenter og læsevejlederen HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING - Eleven bør kunne læse selvskrevne tekster flydende op med fortolkende betoning og optimal artikulation - Der bør også være en progression i kvaliteten af fremlæggelsen - Ved slutningen af 6. kl. bør eleven kunne læse lix i skønlitterære, alderssvarende tekster med en hastighed på ca. 140 ord i minuttet 20

22 - Der arbejdes fortsat med læseforståelse før, under og efter læsning - Eleven bør kunne nærlæse, punktlæse, oversigtslæse og skærmlæse HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING - Eleven bør kunne skrive et resumé og et referat af en læst tekst - Eleven bør kunne inddele i afsnit og anvende punktum og komma - Eleven bør kunne skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik - Eleven bør trænes i en personlig, sammenhængende håndskrift - Der henvises til afsnittet Det skrevne sprog skrive EVALUERING - Ved skole/hjem samtale informeres om det enkelte barns læseudvikling og det næste læsemål - I sidste halvdel af skoleåret afholdes national test i læsning - I primo oktober tages den kommunale læseprøve TL1. Læsevejlederen er behjælpelig ved evaluering af denne - I begyndelsen af skoleåret tages staveprøven ST6, prøven gentages i slutningen af skoleåret LÆSEHANDLEPLAN FOR OVERBYGNINGEN GENERELT OM LÆSNING I OVERBYGNINGEN I overbygningen øges fokus på læsning og forståelse af faglitterære tekster. Eleverne skal kunne skelne mellem teksttyper, og der stilles derfor større krav til elevernes evne til at vælge læsemetoder og læsestrategier. Faglig læsning defineres således: at læse for at lære. Læseguider kan med fordel anvendes i de naturfaglige fag. Læringsvejledere fra Læringscentret inddrages. 21

23 Ved læsning tilegner læseren sig ny viden, og det kræver opmærksomhed på følgende læsekompetencer: - fagligt ordkendskab - genrekendskab - integration af kendt viden - bevidsthed om læseformål og læseudbytte - sproglig opmærksomhed LÆSNING 7. KLASSE FORMÅL - At eleven fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse - At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten - At eleven læser sikkert og med passende hastighed både skøn og faglitteratur - At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information - At eleven gennem aktivitet udbygger skriftsprogs-kompetencen og tager medansvar for egen skriftsprogsudvikling - At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål - At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig slags FASTE TILTAG - Læsebånd - Læseprøve med udgangspunkt i TL2 i august - Efter resultatopgørelsen af TL2 etableres der i en periode holddeling i læsebånd - Faglig hjælp LÆRINGSRUM - Adgang til elektronisk tavle - God plads til at arbejde på forskellige måder og med forskellige 22

24 aktiviteter - Let adgang til computere - Gode muligheder for lærerens oplæsning giver gode lytte vaner. Alle kan høre sværere tekster, som øger ordforråd og giver bedre forforståelse Lærerens oplæsning kan også inspirere til videre læsning - God mulighed for meget stillelæsning, som øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning, øger læselysten og er med til at opbygge en læsekultur - Let adgang til skolens Læringscenter og læsevejlederen HANDLEPLAN FOR LÆSEUDVIKLING - Eleven øver sig i at læse forskellige teksteksempler op f.eks. hvis man har periodelæsning om romantikken - Man kan skifte til at holde tale for klassen - Ved slutningen af 7. kl. skal eleven kunne læse en tekst med sværhedsgrad lix og med en hastighed på 200 ord i minuttet - Læseteknikken nærlæsning, punktlæsning og oversigtslæsning konsolideres og videreudvikles (se evt. Læs på ) - Der skal holdes fokus på, hvad eleven læser som frilæsning. Især meget dygtige elever skal opfordres til at give sig i kast med andre genrer (f.eks. novellesamlinger) LÆSNING I ALLE FAG - Eleven skal kunne kende forskel på definition og sætninger - Eleven introduceres for notateknikken, skabeloner: problemløsning for at sikre, at han/hun forholder sig aktivt kritisk til det læste - Eleven skal altid have et læseformål 23

25 HANDLEPLAN FOR SKRIVEUDVIKLING - Eleven skal kunne udnytte princippet om, at stavemåden er konstant for samme betydningsbærende enhed (morfematiske princip) for: Rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser, bøjningsendelser samt fremmedord - Eleven skal kunne skrive et resumé og et referat af en læst tekst - Eleven skal kunne skrive korrekt i forskellige genrer - Elevens skal udbygge og anvende indsigten i forhold til sprogets formside og indhold - Eleven skal kunne inddele i afsnit og anvende punktum, komma og andre tegn - Eleven skal kunne skrive på computer hurtigt og med hensigtsmæssig skriveteknik - Eleven skal trænes i en personlig, sammenhængende håndskrift EVALUERING - Ved skole/hjem samtale informeres om det enkelte barns læseudvikling og det næste læsemål - I begyndelsen af skoleåret tages TL2. Læsevejlederen er behjælpelig med evaluering af denne - I begyndelsen af skoleåret tages staveprøven ST7 Mht. trinmål henviser vi til afsnittet Læsning for 9. klasse 24

26 25

27 LÆSNING 8. KLASSE MÅLSÆTNING FOR LÆSNING - Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster - Læse sprogligt udviklende tekster - Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet, som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk - Anvende hensigtsmæssige læseteknikker - Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert - Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet - Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste - Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur - Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur til egen læsning og opgaveløsning FASTE TILTAG - Læsebånd - Alle elever opfordres til at læse 20 minutter hver dag derhjemme - Boganmeldelser - Kommunal læseprøve TL3 i uge 39 - Efter resultatopgørelsen af TL3 etableres der i en periode holddeling i læsebånd LÆSNING 9. KLASSE DET TALTE SPROG Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - kunne lede møder og styre diskussioner - Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd 26

28 - Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten - Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form - Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning - Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling - Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation - Forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene DET SKREVNE SPROG - LÆSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster - Læse sprogligt udviklende tekster - Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk - Anvende hensigtsmæssige læseteknikker - Anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad - Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form - Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert - Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet - Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste - Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur - Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning - Læse norske og svenske tekster DET SKREVNE SPROG - SKRIVE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig 27

29 kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - Beherske skriftsproget i forskellige genrer - Indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen - Skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation - Skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning - Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster - Udarbejde et layout til tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed - Beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift - Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab - Kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder - Bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning FASTE TILTAG SUPPLERENDE UNDERVISNING PÅ LYSHØJSKOLEN FOREBYGGENDE ARBEJDE I 1. OG 2. KLASSE Hver 1. og 2. klasse tildeles 4 ugentlige lektioner, hvor en lærer fra supplerende undervisning varetager undervisningen af udvalgte elever, til et dansk fagligt løft. I 1. klasse tages IL-basis gruppeprøven i begyndelsen af skoleåret. På grundlag af denne udvælges de elever, der er ekstra fokus på. Holdene vil her max bestå af 4 elever ad gangen. På 1. årgang vil der primært være fokus på fra bogstav til lyd samt fra lyd til bogstav og den første skrivning. Der anvendes PC eller tablet. På 2. årgang ligger fokus primært på afkodning og automatisering af læsning. Elever med specifikke vanskeligheder er hele tiden i fokus. SUPPLERENDE UNDERVISNING 28

30 Supplerende undervisning tilbydes de elever, der trods flere forsøg med differentieret undervisning i klassen ikke kan følge med i den daglige undervisning, og lærerteamet derfor i enighed med hjemmet og barnet tror på, at en periode med supplerende undervisning kan give et fagligt skub fremad. INDSTILLING TIL SUPPLERENDE UNDERVISNING Før en elev kan indstilles til supplerende undervisning, skal klasseteamet udfylde et indstillingsskema (bilag), hvor status over faglige færdigheder og kompetencer ses, hvad der ønskes hjælp til, hvad er afprøvet. ORIENTERING TIL HJEMMET Kort før opstart af kurset sendes et orienterende brev til elevens hjem med kort beskrivelse af kurset tid, sted og omfang. Brevet skrives af den lærer, der varetager supplerende undervisning. AFSLUTNING AF KURSET Afslutningsvis tages der en prøve på eleven, og denne prøve danner baggrund for det videre læsearbejde. 29

31 OVERSIGT OVER FORSKELLIGE FORSTÅELSESSTRATEGIER Før læsning af en tekst Genrekendskab/ teksttypekendskab Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene, før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen. Forfatterkendskab Måske har én eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter lad dem fortælle. Emnekendskab Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. Periodekendskab Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i eller om den tid, handlingen finder sted på. Titlens betydning Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. Som hurtigskrivning. Svære ord Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så 30

32 gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten. Ordkendskabskort Svære, centrale ord og begreber behandles grundigt på denne måde. Stil deres nysgerrighed Hvis det er meningen, at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne, før de går i gang med at læse teksten. Det er altid en fordel at kende læseformålet. VØL modellen Modellen er velegnet til at tydeliggøre, hvad eleverne lærer af at læse teksten. Tip en tekst Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning eller samlet gennemgang efter endt læsning. Lærers oplæsning Ind i mellem kan det give en god, fælles forforståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt. Under læsning af en tekst FARAO læsning Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bogstaverne i FARAO står for: Forudsige hvad teksten handler om Afklare ord og begreber 31

33 Resumere teksten Argumentere for sit resumé Opsamle få overblik over hele teksten Rollelæsning Metoden sikrer, at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller - en oplæser, en referent, en overskriftmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger Rollerne skifter mellem eleverne og næste afsnit læses. Meddigtning Denne metode kan bruges på rigtig mange måder! Læseren tvinges til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på noget nyt. Moddigtning Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis... Skyg en person Eleven noterer, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten. Citatmosaik Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir, og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. 32

34 Logskrivning Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. Lav overskrifter til kapitlerne God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit eksempelvis gives en overskrift. Synsvinkelskift I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåder - og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturpædagogiske begreb synsvinkel! Børn/voksne Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema. Rigtig god øvelse til at sætte fokus på netop det, der ikke ændrer sig - motiv og tema! Stikord Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. Personbeskrivelse Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: Fornavn, linje 2: Tre tillægsord om personen, linje 3: Slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide, linje 5: Føler... tre eksempler, linje 6: Trænger til... tre eksempler, linje 7: Frygter... tre eksempler, linje 8: Giver... tre eksempler, linje 9: Ønsker... tre eksempler, linje 10: Efternavn Hvem er du? kort Bruges til personbeskrivelser. Fokus på indre 33

35 personkarakteristik. Dobbeltnotat En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker mellem linjerne - og en kolonne, hvor de skriver ned, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse. Skal kun laves over korte tekststykker. Årsag-følge kort Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster. Kompositionsdiagram Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, for eksempel taksonomier. Mindmap Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, for eksempel taksonomier. Spændingskurve Fokus på komposition. Sæt manglende oplysninger ind i teksten Øger opmærksomheden på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik! Tidslinje Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. Kolonnenotat Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. 34

36 Efter læsning af en tekst Resumé Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge. Referat Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge. Opsummering Meget kort sammenfatning af det væsentligste indhold i en tekst. Berettermodel God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en fortællende tekst, som for eksempel noveller. Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks/konfliktløsning, udtoning. Fortælleansigter Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden). Fortællingskort Analyseværktøj for lidt større elever. Personer, tid, sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet. Eventyrbro Kompositionsværktøj i de små klasser - velegnet til eventyr. Aktantmodel Strukturalistisk tilgang til for eksempel et eventyr. Giver - objekt - modtager, hjælper - subjekt - 35

37 modstander. Kontraktmodel Komposition i fortællinger, som for eksempel eventyr: Kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt. Til tekststykker i matematik. Procesnotatet bør som strategi kunne hjælpe disse elever gennem tekststykkerne. De nødvendige trin i problemløsningen skrives i kolonnen til venstre, og i kolonnen til højre indføres de oplysninger, der kan uddrages af teksten. Problem Hvad ved jeg? Procesnotat Tegn oplysningerne Hvad gør jeg? Udregn Svar (med tekst) 36

38 Bruges til sammenligninger i for eksempel diskuterende, faglitterære tekster. Venn diagram Tekstproblemløsning Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster, som et problematiserende værktøj. 5 spørgsmål Læse teksten, find 5 spørgsmål, som du synes, det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes, at du har forstået teksten fuldt ud, formuler de 5 ting som spørgsmål, diskuter de forskellige foreslåede spørgsmål med en eller flere kammerater - svar på spørgsmålene. Spørgsmål til teksten Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten 37

39 (på linjerne) Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne) Tænk: Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar. Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og om andre temaer (ud over linjerne) De yderste blade: (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø (på linjerne) Det litterære klatretræ Træets grene: Motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer (på og mellem linjerne) Træets stamme: Tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition (bag om linjerne - tolkende læsning) Træets rodnet: Tema, budskab, litterære principper og traditioner - tolkende, reflekterende, perspektiverende. Find et vigtigt sted... Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling. Dramatisering Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. 38

40 Lav tegneserie Værktøj til at kunne gennemskue kompositionen i en tekst. Omskriv til en anden genre Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed - og genrekendskab! Den varme stol Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev "er" en person fra teksten, resten stiller spørgsmål. Paneldiskussion Som ovenfor, men med mulighed for at få flere elever involveret - kan for eksempel også bruges til at lade eleverne være personer fra flere forskellige tekster - eller måske fra flere forskellige perioder. RELEVANTE LINKS TIL INSPIRATION Folkeskolereformen - Læsning i fagene, UVM Læsning i fagene, EMU - Læs en god bog og bliv et bedre menneske! BILAG Indstillingsskema til læsevejlederen Vurderingsskema for digitale læremidler 39

41 Lyshøjskolen januar 2014 Skolens læsevejledere: Keld Andersen, Tina Skøtt, Lotte Danielsen 40