Nyresygdom ved type 2-diabetes
|
|
- Monika Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2150 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/ september Hansson-Lundblad C, Agardh E et al. Retinal examination intervals in diabetic patients on diet treatment only. Acta Ophthalmol 1997;75: Agardh E, Tababat-Khani P. Adopting 3-year screening intervals for sight-threatening retinal vascular lesions in type 2 diabetic subjects without retinopathy. Diabetes Care 2011;34: Mehlsen J, Erlandsen M, Poulsen PL et al. Individualized prediction of the screening interval for diabetic retinopathy. Acta Ophthalmol apr (epub ahead of print). 14. Aspelund T, Thórisdóttir O, Olafsdottir E et al. Individual risk assessment and information technology to optimise screening frequency for diabetic retinopathy. Diabetologia 2011;54: DiaBase årsrapport revisions_paategning.pdf 17. Diabetic retinopathy study research group: photocoagulation treatment of proliferative diabetic retinopathy: clinical application of diabetic retinopathy study (DRS) findings. DRS Report. 1981;88: Early treatment for Diabetic Retinopathy Study Group (ETDRSG). Fundus photographic risk factors for progression of diabetic retinopathy. ETDRS report number 12. Ophthalmology 1991;98: Bek T, Kjaergaard J. The prognostic value of post-treatment retinopathy after panretinal laser photocoagulation for proliferative diabetic retinopathy in type 1 diabetes. Eur J Ophthalmol 2004;14: Löwestam-Adrian M, Agardh E. Photocoagulation of diabetic macular oedema complications and visual outcome. Acta Ophthalmol 2000;78: Sjølie AK, Klein R, Porta M et al. DIRECT Programme Study Group. Effect of Candesartan on progression and regression of retinopathy in type 2 diabetes (DIRECT- Project 2): a randomized placebo-controlled trial. Lancet 2008;372: Aiello LP, Vignati L, Sheethz MJ et al. PKC-DRS and PKC-DRS2 Study Groups. Oral protein kinase C beta inhibition using ruboxistaurin: efficacy, safety, and causes of vision los among 813 patients (1,392 eyes) with diabetic retinopathy in Protein Kinase C beta Inhibitor-Diabetic Retinopathy Study and the Protein Kinase C beta Inhibitor-Diabetic Retinopathy Study 2. Retina 2011:31: Tilma KK, Bek T. Topical treatment for 1 week with latanoprost but not diclofenac reduces the diameter of dilated retinal arterioles in patients with type 1 diabetes mellitus and mild retinopathy. Acta Ophthalmol 2011 (5. jul epub ahead of print). 24. Bressler NM, Edwards AR, Beck RW et al. Diabetic Clinical Research Network. Exploratory analysis of diabetic retinopathy progression through 3 years in a randomized clinical trial that compares intravitreal triamcinolone acetonide with focal/grid photocoagulation. Arch Ophthalmol 2009;127: Nguyen QD, Shah SM, Heier JS et al, READ-2 Study Group. Primary end point (six months) results of the Ranibizumab for Edema of the Macula in diabetes (READ-2) study. Ophthalmology 2009;116: The ACCORD Study Group and the ACCORD Eye Study Group. Effects of medical therapies on retinopathy progression in type 2 diabetes. N Engl J Med 2010;363: Nyresygdom ved type 2-diabetes Frederik Persson 1 & Peter Rossing 1, 2 STATUSARTIKEL 1) Steno Diabetes Center, Gentofte 2) Health, Aarhus Universitet TABEL 1 Nyresygdom ved type 2-diabetes er en væsentlig årsag til øget morbiditet og mortalitet. Overdødelighed ved diabetes ses således hovedsageligt hos patienter, der har mikroalbuminuri (urin-albumin-kreatinin- ratio: mg/g) eller makroalbuminuri (> 300 mg/g), og skyldes ikke kun nyresvigt, men i høj grad også kardiovaskulære hændelser. Diabetisk nefropati er den almindeligste årsag til kronisk nyresvigt, end stage renal disease (ESRD), i Europa, Japan og USA, hvor 25-45% af alle patienter i dialyse er patienter med diabetes, og mange steder er patienter med type 2-diabetes dominerende, selvom de fleste dør af hjertesygdom, inden de får behov for dialyse. Definitioner på urinalbuminudskillelse. Screening for diabetisk nyresygdom: På grund af en dag til dag-variation på 30-40% skal mindst to af tre prøver være forhøjet, for at man kan stille diagnosen mikroalbuminuri/klinisk albuminuri (nefropati). Kategori Spoturin a (mg/g kreatinin) Døgnopsamling (mg/døgn) Opsamling over tid ekskl. naturin (μg/min) Normal < 30 < 30 < 20 Mikroalbuminuri Klinisk albuminuri a) Morgenurin anbefales på grund af mindst dag til dag-variation. Vedvarende makroalbuminuri er kendetegnende for diabetisk nefropati, som kan diagnosticeres klinisk, hvis følgende kriterier er opfyldt: tilstedeværelsen af diabetisk retinopati og fravær af tegn på anden nyresygdom [1]. PATOLOGI Mange konkurrerende faktorer, der hyppigt forekommer ved type 2-diabetes, kan bidrage til patologien bag nefropati. Foruden klassisk diabetisk nefropati med glomerulopati kan nedsat nyrefunktion hos disse patienter være en konsekvens af hypertensiv nefrosklerose, hyperlipidæmisk renal vaskulær aterosklerose, renal hypoperfusion betinget af hjertesvigt eller en kombination af disse. Ved makroalbuminuri hos patienter, der har type 2-diabetes uden retinopati, skal andre nyresygdomme overvejes. PRÆVALENS OG INCIDENS Den samlede forekomst af mikro- og makroalbuminuri er på 30-35%. Omkring 3% af patienterne med nydiagnosticeret type 2-diabetes har nefropati. Derefter stiger incidensen og er højest hos patienter, der har haft diabetes i år (3% pr. år). Risikoen for udvikling af diabetisk nefropati hos en normoalbuminurisk patient med en diabetesvarighed > 30 år er reduceret.
2 Ugeskr Læger 174/ september 2012 VIDENSKAB 2151 UDVIKLING Mikroalbuminuri Årlig screening for udvikling af mikroalbuminuri er den vigtigste procedure til at sikre tidlig opsporing af patienter, der har øget risiko for udvikling af diabetisk nefropati, hvorefter der skal påbegyndes nyrebeskyttende behandling (Tabel 1). Det anbefales at bruge morgenurin til screening og monitorering, hvor urin-albumin-kreatinin-ratio måles, og mikroalbuminuri defineres som mg/g kreatinin i mindst to ud af tre på hinanden følgende urinprøver [2]. Ud over hyperglykæmi kan mikroalbuminuri skyldes mange andre faktorer, såsom forhøjet blodtryk, massiv fedme, kraftig motion, forskellige akutte eller kroniske sygdomme og hjertesvigt. Dag til dagvariationen i albuminuriniveauet er højt, 30-50%, og derfor er mere end én urinprøve nødvendig for at afgøre, om en patient har persisterende mikroalbuminuri. Den årlige stigning i albuminuri er omkring 20% hos patienter med vedvarende mikroalbuminuri. Diabetisk nefropati Ved udvikling af egentlig diabetisk nefropati er det»naturlige«forløb et vedvarende, ofte lineært, fald i glomerulær filtrationsrate () fra 2 ml/min/år til 20 ml/min/år (gennemsnit 12 ml/min/år) (Figur 1). Med rekommanderet intervention er faldhastigheden i dag på 2-5 ml/min/år. En række faktorer spiller en rolle for progression af diabetisk nyresygdom. Der er dokumenteret en tæt sammenhæng mellem blodtryk og hastigheden af faldet i. Nedsat eller ophævet renal autoregulering af og renal plasmagennemstrømning, som kan ses hos patienter med nefropati, øger de skadelige virkninger af hypertension eller iskæmiske skader i de glomerulære kapillærer. Flere komponenter i renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) anses for at bidrage til udviklingen af diabetisk nefropati. Det har især drejet sig om den skadelige virkning af angiotensin II. Aldosteron er en anden komponent, der ud over regulering af elektrolyt- og væskebalance har en række effekter både i nyrerne og i vævet, herunder karsystemet, centralnervesystemet og hjertet. I næsten alle studier med patienter med type 2-diabetes har man påvist en sammenhæng mellem kolesteroltal og progression af diabetisk nefropati. Nogle undersøgelser (men ikke alle) tyder desuden på, at rygning bidrager til progression af nyresygdom hos patienter, der har type 2-diabetes med albuminuri [1]. Der har i de senere år været fokus på, at såvel øget urinalbuminudskillelse som nedsat har prognostisk betydning [3] Med indførelse af estimeret baseret på S-kreatinin er der kommet øget FIGUR 1 Den sædvanlige udvikling i de tre stadier af nyrepåvirkning ved diabetes. Det ses, at ca. 40% af patienterne får mikro- eller makroalbuminuria. Til højre angives de studier, der er relevante for hvert niveau. Albuminuri (μg/min) Makroalbuminuri Mikroalbuminuri Normoalbuminuri = glomerulær filtrationsrate fokus på en gruppe patienter, der har normoalbuminuri, men nedsat estimeret (< 60 ml/min/ 1,73 m 2 ), og det diskuteres, i hvilket omfang denne patientgruppe er i øget risiko for at få progressiv nyresygdom [4] og hjerte-kar-sygdom eller blot har alderssvarende nyrefunktionsnedsættelse. FOREBYGGELSE OG BEHANDLING Glykæmisk kontrol God glykæmisk kontrol kan have gavnlig effekt på progression fra normoalbuminuri til mikro- og makroalbuminuri som påvist i en mindre, japansk undersøgelse [5]. Fundet blev bekræftet i UKPDS-studiet, og i en opfølgning ti år efter undersøgelsens afslutning fandt man desuden en langvarig gunstig effekt [6]. ADVANCE-studiet, hvor patienter blev fulgt i mediant fem år, viste, at de patienter, der blev randomiseret til stram glykæmisk kontrol, havde en 21% (95% konfidens-interval (KI) 7-34) lavere udvikling af nefropati end de patienter, der blev randomiseret til normal glykæmisk kontrol [7]. Blodtrykskontrol Resultaterne af flere studier støtter hypotesen om, at glomerulær hypertension er en vigtig faktor i patogenesen af diabetisk glomerulopati. Efter seks års opfølgning i UKPDS-studiet havde færre patienter i gruppen med stram blodtrykskontrol fået mikroalbuminuri, idet der var sket en 29% s reduktion (p < 0,009) [8]. I det placebokontrollerede DIRECT-studie evaluerede man effekten af behandling med candesartan på progression af retinopati. Studiet varede i fem år, Tid 40 år 60 år IDNT RENAAL IRMA 2 BENEDICT
3 2152 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/ september 2012 antioxidanter og livsstilsintervention) hos patienter med mikroalbuminuri signifikant udsatte progression til nefropati, retinopati og autonom neuropati og reducerede forekomsten af hjerte-kar-sygdom. Endvidere blev det påvist i opfølgningen fem år efter studiets ophør, at også udviklingen af ESRD og død blev signifikant reduceret ved den intensive intervention [13]. Det skal dog bemærkes, at det pga. studiets design ikke var muligt at afgøre, hvilken af de nævnte interventioner der havde størst betydning for progression til nefropati. Screening med laboratorieundersøgelse af urin for albumin er nøglen til tidlig opsporing af diabetisk nyresygdom og dermed muligheden for optimal behandling. der var inkluderet patienter, der alle havde normoalbuminuri (median 5,0 mikrogram albumin/ min), de fleste var normotensive, og udvikling af mikroalbuminuri var et sekundært endepunkt. Behandling med candesartan viste ingen effekt på forekomsten af mikroalbuminuri hos disse normotensive patienter[9]. I BENEDICT-studiet fandt man til gengæld, at angiotensinkonverterende enzym (ACE)- hæmning nedsatte forekomsten af mikroalbuminuri hos hypertensive patienter med normoalbuminuri [10] I ADVANCE-studiet, hvor der var inkluderet patienter med eller uden hypertension, førte den faste kombination af perindopril og indapamid til, at udviklingen af mikroalbuminuri blev reduceret med 21% (95% KI: 14-27) [11]. Antihypertensiv behandling har en nyrebeskyttende effekt hos patienter, der er hypertensive og har mikroalbuminuri. Man ville med IRMA 2-studiet undersøge, om der ved RAAS-blokade ses en nyrebeskyttende effekt ud over den, der stammer fra sænkning af blodtrykket. I alt 590 patienter med hypertension, mikroalbuminuri og type 2-diabetes blev randomiseret til irbesartan enten 150 mg dagligt, 300 mg dagligt eller placebo i to år. Det primære endepunkt var tid til debut af diabetisk nefropati, der blev defineret som persisterende makroalbuminuri. Studiet viste, at irbesartan var nyrebeskyttende, uafhængig af den blodtrykssænkende effekt, og at 300 mg dagligt havde den bedste effekt [12]. I Steno 2-studiet påviste man, at intensiv multifaktoriel intervention (farmakologisk behandling af hyperglykæmi, hypertension, dyslipidæmi og mikroalbuminuri samt behandling med acetylsalicylsyre, Behandling af diabetisk nefropati To store dobbeltblindede, randomiserede placebokontrollerede studier med angiotensin II-receptorblokkere (ARB) i populationer af patienter med hypertensiv type 2-diabetes med makroalbuminuri og forhøjet S-kreatinin [14, 15] har lagt grunden til den nuværende behandlingsstandard af diabetisk nefropati med RAAS-blokade: Det primære endepunkt var en kombination af en fordobling af baseline-kreatininkoncentration, ESRD eller død, der blev reduceret med henholdsvis 16% og 20%. Alvorlig hyperkaliæmi forekom hos < 2% af patienterne. Direkte sammenligninger af ACE-hæmmere med ARB tyder på sammenlignelig anvendelighed til reducering af albuminuri og blodtryk hos patienter med diabetes og albuminuri. Studier af kombinations behandling med ACE-hæmmer og ARB har vist lovende ekstra reduktion af albuminuri, men be handlingsformen er ikke anbefalet, især ikke efter de negative resultater af det store ONTARGET-studie [16], hvis resultater pegede på øget forekomst af bivirkninger og manglende effekt af kombinations behandling sammenlignet med monoterapi. ONTARGET-studiets population var dog i stor udstrækning nondiabetisk uden albuminuri. Et større amerikansk studie med en mere relevant population er undervejs [17]. Aldosteron bør som nævnt betragtes som et hormon med omfattende uheldige virkninger på kar, hjerte og nyrer. I mindre studier med spironolacton i lav dosis som tillæg til ACE eller ARB har man påvist antiproteinurisk potentiale [18], men endepunktsstudier mangler. Den direkte reninhæmmer aliskiren blokerer RAAS ved det første hastighedsbegrænsende trin i RAAS-kaskaden. I AVOID-studiet undersøgte man den antiproteinuriske effekt af aliskiren eller placebo i tillæg til losartan 100 mg og øvrig antihypertensiv behandling [19]. Efter seks måneders behandling så man 20% (95% KI: 9-30) større reduktion i albuminuri i aliskirengruppen end i placebogruppen, uden at der var problemer med hyperkaliæmi i interventionsgruppen. Det efterfølgende ALTITUDE-
4 Ugeskr Læger 174/ september 2012 VIDENSKAB 2153 studie [20], hvor man har randomiseret patienter til aliskiren eller placebo i tillæg til standard - behandling, med evaluering af hårde kardiale og renale endepunkter, er imidlertid stoppet før tid på grund af manglende effekt og overhyppighed af bivirkninger i aliskirengruppen. Selvom den endelige analyse endnu ikke foreligger, fraråder man nu kombinationsbehandling med aliskiren og ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker hos patienter med type 2-diabetes og nefropati. Lipidsænkende behandling Hos patienter med diabetes og forhøjet urinalbuminudskillelse er der som anført en øget risiko for hjertekar-sygdom. Derfor bør disse patienter behandles med statiner i henhold til retningslinjer, der er gældende for højrisikopatienter og bl.a. er baseret på resultaterne af Heart Protection Study [21]. På grund af observationel og eksperimentel sammenhæng mellem kolesterolniveau og udvikling af nefropati har man undersøgt den nyrebeskyttende virkning af sta tiner (3-hydroxy-3-methylglutaryl-coenzym A-reduktasehæmmere) hos patienter med mikro- eller makroalbuminuri. Effekten har været varierende, og man har kun set på albuminuri som endepunkt. Der mangler længerevarende studier af effekten på nyrefunktion. Nye behandlingsmuligheder Der er flere nye lægemidler under udvikling. Selvom blodtryksbehandling og især blokade af RAAS har været effektiv til at bremse progression af diabetisk nyresygdom, er der brug for supplerende behandling, og det er meget muligt, at der er brug for andre behandlingsprincipper end RAAS-blokade. Atrasentan, der p.t. er den mest lovende af flere endotelinantagonister, har vist lovende resultater i et tidligt klinisk studie, hvor man har fundet antiproteinurisk effekt på omkring 40% ved tillæg til standardbehandling og FAKTABOKS Diabetisk nyresygdom ved type 2-diabetes Ses hos ca. 4% ved diagnosetidspunktet, og forekomsten stiger med varigheden. Er forbundet med øget sygelighed og dødelighed på grund af hjertekar-sygdom og nyresvigt. Er den hyppigste årsag til nyresvigt i den vestlige verden. Det er vigtigt at screene urin for forhøjede albuminniveauer. Multifaktoriel behandling af blodtryk med blokade af renin-angiotensin-aldosteron-systemet, optimering af glukose, lipidsænkning og optimeret livsstil forbedrer prognosen. uden samme grad af ødemtendens, der ellers har begrænset udviklingen af denne stofgruppe [22]. Det kliniske udviklingsprogram er p.t. nået til fase 2b. Bardoxolon er et antiinflammatorisk stof, der indtil videre er undersøgt i en population af patienter med type 2-diabetes og prædialysestatus dvs. chronic kidney disease-stadium 3b-4. Det overraskende resultat fra det første gennemførte kliniske studie tyder på en effekt, der vurderet ved estimeret synes at forbedre nyrefunktionen uden at påvirke albuminudskillelsen [23]. Et større endepunktstudie er undervejs. Dertil kommer flere andre behandlingsprincipper, som forsøges udviklet. KRONISK NYRESVIGT VED TYPE 2-DIABETES Diabetisk nefropati er blevet den førende årsag til kronisk nyresvigt i de fleste vestlige lande. Det er dog opmuntrende, at andelen af patienter, der har type 2- diabetes og er i hæmodialyse, synes at være toppet i flere europæiske lande, da femårsoverlevelsen hos patienter, der har type 2-diabetes og er i dialyse kun er 20% i Europa [24]. Anæmi Hos diabetespatienter med nyresvigt er anæmi hyppig og associeret med dårlig prognose. Den væsentligste årsag til anæmi er mangel på erytropoietin (EPO). I TREAT-studiet med patienter med type 2-diabetes og nedsat nyrefunktion fandt man dog ingen tegn på forbedret overlevelse ved behandling med EPO, men man fandt i stedet en øget risiko for apopleksi [25]. Glykæmisk kontrol Observationsstudier tyder på, at god glykæmisk kontrol hos patienter, der er i dialyse, reducerer den totale og den kardiovaskulære mortalitet. Præcis vurdering af glykæmisk kontrol kan dog være svær, da glykeret hæmoglobinniveau kan være fejlagtigt lavt på grund af kortere erytrocythalveringstid hos patienter med kronisk nyresvigt, og omvendt kan nogle metoder påvirkes til at vise forhøjede værdier ved uræmi. Lipider I flere studier med patienter, der har diabetes og er blevet behandlet med dialyse, har man ikke kunnet finde en gavnlig effekt af statinbehandling, men i det nylige SHARP-studie, hvor man inkluderede patienter, der var i både dialyse og prædialyse og blev behandlet med simvastatin i kombination med ezetemib, fandt man en gavnlig effekt på aterosklerotiske endepunkter, men ikke på udvikling af dialysebehov hos prædialysepatienter [26].
5 2154 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/ september 2012 KONKLUSION Diabetisk nefropati er en hyppig komplikation i forbindelse med diabetes og er forbundet med øget morbiditet og mortalitet. Tidlig opsporing ved påvisning af mikroalbuminuri og kontrol af risikofaktorer kan forhindre eller bremse udviklingen, men der er behov for forbedret kontrol og behandling, da prognosen fortsat er alvorlig. KORRESPONDANCE: Peter Rossing, Steno Diabetes Center SDC Komplikationsforskning, Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte. pro@steno.dk ANTAGET: 26. juni 2012 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Orth SR, Hallan SI. Smoking: a risk factor for progression of chronic kidney disease and for cardiovascular morbidity and mortality in renal patients absence of evidence or evidence of absence? Clin J Am Soc Nephrol 2008;3: nyrefunktion_og_proteinuri DEF.pdf. 3. Levey AS, de Jong PE, Coresh J et al. The definition, classification, and prognosis of chronic kidney disease: a KDIGO Controversies Conference report. Kidney Int 2011;80: MacIsaac RJ, Tsalamandris C, Panagiotopoulos S et al. Nonalbuminuric renal insufficiency in type 2 diabetes. Diabetes Care 2004;27: Ohkubo Y, Kishikawa H, Araki E et al. Intensive insulin therapy prevents the progression of diabetic microvascular complications in Japanese patients with non-insulin-dependent diabetes mellitus: a randomized prospective 6-year study. Diabet Res Clin Pract 1995;28: Holman RR, Paul SK, Bethel MA et al. 10-year follow-up of intensive glucose control in type 2 diabetes. N Engl J Med 2008;359: Patel A, MacMahon S, Chalmers J et al. Intensive blood glucose control and vascular outcomes in patients with type 2 diabetes. N Engl J Med 2008;358: UK Prospective Diabetes Study Group. Efficacy of atenolol and captopril in reducing risk of macrovascular and microvascular complications in type 2 diabetes: UKPDS 39. BMJ 1998;317: Bilous R, Chaturvedi N, Sjolie AK et al. Effect of candesartan on microalbuminuria and albumin excretion rate in diabetes: three randomized trials. Ann Intern Med 2009;151: Ruggenenti P, Fassi A, Ilieva AP et al. Preventing microalbuminuria in type 2 diabetes. N Engl J Med 2004;351: Patel A, MacMahon S, Chalmers J et al. Effects of a fixed combination of perindopril and indapamide on macrovascular and microvascular outcomes in patients with type 2 diabetes mellitus (the ADVANCE trial): a randomised controlled trial. Lancet 2007;370: Parving H-H, Lehnert H, Bröchner-Mortensen J et al The effect of irbesartan on the development of diabetic nephropathy in patients with type 2 diabetes. N Engl J Med 2001;345: Gaede P, Lund-Andersen H, Parving H-H et al. Effect of a multifactorial intervention on mortality in type 2 diabetes. N Engl J Med 2008;358: Brenner BM, Cooper ME, de Zeeuw D et al. Effects of losartan on renal and cardiovascular outcomes in patients with type 2 diabetes and nephropathy. N Engl J Med 2001;345: Lewis EJ, Hunsicker LG, Clarke WR et al. Renoprotective effect of the angiotensin-receptor antagonist irbesartan in patients with nephropathy due to type 2 diabetes. N Engl J Med 2001;345: Mann JF, Schmieder RE, McQueen M et al. Renal outcomes with telmisartan, ramipril, or both, in people at high vascular risk (the ONTARGET study): a multicentre, randomised, double-blind, controlled trial. Lancet 2008;372: Fried LF, Duckworth W, Zhang JH et al. Design of combination angiotensin receptor blocker and angiotensin-converting enzyme inhibitor for treatment of diabetic nephropathy (VA NEPHRON-D). Clin J Am Soc Nephrol 2009;4: Schjoedt KJ, Rossing K, Juhl TR et al. Beneficial impact of spironolactone in diabetic nephropathy. Kidney Int 2005;68: Parving H-H, Persson F, Lewis JB et al. Aliskiren combined with losartan in type 2 diabetes and nephropathy. N Engl J Med 2008;358: Parving H-H, Brenner BM, McMurray JJ et al. Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardio-Renal Endpoints (ALTITUDE): rationale and study design. Nephrol Dial Transplant 2009;24: Collins R, Armitage J, Parish S et al. MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol-lowering with simvastatin in 5963 people with diabetes: a randomised placebo-controlled trial. Lancet 2003;361: Kohan DE, Pritchett Y, Molitch M et al. Addition of atrasentan to renin-angiotensin system blockade reduces albuminuria in diabetic nephropathy. J Am Soc Nephrol 2011;22: Pergola PE, Raskin P, Toto RD et al. Bardoxolone methyl and kidney function in CKD with type 2 diabetes. N Engl J Med 2011;365: van Dijk PC, Jager KJ, Stengel B et al. Renal replacement therapy for diabetic end-stage renal disease: data from 10 registries in Europe ( ). Kidney Int 2005;67: Pfeffer MA, Burdmann EA, Chen CY et al. A trial of darbepoetin alfa in type 2 diabetes and chronic kidney disease. N Engl J Med 2009;361: Baigent C, Landray MJ, Reith C et al. The effects of lowering LDL cholesterol with simvastatin plus ezetimibe in patients with chronic kidney disease (Study of Heart and Renal Protection): a randomised placebo-controlled trial. Lancet 2011;377: Type 2-diabetes hos etniske minoriteter Mette Zander 1, Caroline Raun Hansen 1, Birgitte Gade Koefoed 2 & Hans Perrild 1 STATUSARTIKEL 1) Endokrinologiskgastroenterologisk Afdeling I, Bispebjerg Hospital 2) Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune Type 2-diabetes forekommer hyppigere hos indvandrere og etniske grupper fra ikkevestlige lande end hos folk af europæisk afstamning. Overvægt, anderledes fedtdeponering, anderledes kost, stress og socioøkonomiske faktorer synes at have betydning. Formålet med denne artikel er at beskrive forekomsten af type 2-diabetes hos forskellige etniske grupper og at gennemgå de væsentligste faktorer, som har betydning for den øgede forekomst af diabetes hos disse grupper. Endvidere beskrives danske tiltag, der er målrettet til indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. PRÆVALENSEN AF TYPE 2-DIABETES HOS ETNISKE MINORITETER Etnicitet har betydning for prævalensen af type 2-diabetes, og i flere studier har man påvist øget prævalens hos etniske minoriteter. I danske opgørelser ses højere forekomst af diabetes hos de ikkevestlige indvandrere, især hos indvandrere fra Pakistan, Libanon og Tyrkiet (16-20%), end hos etniske danskere (3-4%) [1-3]. Endvidere finder man dårlig diabeteskontrol hos libanesere og tyrkere [3]. Der foreligger kun få videnskabelige studier om etniske minoritetsgrupper i Danmark, og den følgende litteraturgennemgang er primært baseret på resultaterne af internationale studier.
Diabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereVidenskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereDet gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati
Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereBilag II. Tilføjelser til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag II Tilføjelser til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel 6 For produkter indeholdende de angiotensin-konverterende enzyminhibitorer (ACEhæmmere) benazepril, captopril, cilazapril, delapril,
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereRapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati
Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk
Læs mereType 2-diabetes og diabetisk retinopati
623 Type 2-diabetes og diabetisk retinopati Jette Kolding Kristensen & Toke Bek Blindhed og synshandikap som følge af diabetes kan oftest forebygges ved god regulering og screening for retinopati. I artiklen
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereFarmakologisk behandling af Hypertension
Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling
Læs mereMEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf AXEL HEIDES GADE KØBENHAVN S
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 2. september 2008 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereProteinuri -hvorfor og hvordan?
Proteinuri -hvorfor og hvordan? CEK Minisymposium Hillerød, d. 16/6-2017 Rikke Borg Overlæge, Nefrologisk afd. Roskilde Phd fra Steno Diabetes Center Forskningslektor, KU Agenda Proteiner Proteiner i urinen
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereDansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereDiabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Læs mereNYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT
NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereEt overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft
Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i
Læs mere13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereDiabetes og Hjertesygdom
Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereAnvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereHypertension hos kvinder - under graviditet
Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University
Læs mereFysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker
Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereAngiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter?
Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? RESUMÉ Højt blodtryk, hjerteinsufficiens og kroniske nyresygdomme kan blandt andet behandles ved påvirkning af renin-angiotensin-systemet
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereKomplikationer til diabetes
Komplikationer til diabetes Side 2 Forebyggelse/behandling af komplikationer til diabetes Har man diabetes, er risikoen for senkomplikationer til stede. Komplikationerne hos personer med type 1 diabetes
Læs mereBarrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet
Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereRegistre og kvalitetsdatabaser - Big Data
Registre og kvalitetsdatabaser - Big Data Bør industrien have forskningsadgang til data? Frederik Nielsen, Clinical Research Medical Advisor, Novartis Copenhagen May 7 th 2015 Fælles mål For patienterne
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereLipidsænkende behandling hos patienter med kronisk nyresvigt
Lipidsænkende behandling hos patienter med kronisk nyresvigt Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Medlemmer Overlæge, dr. med. Hans Dieperink,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereFedme: Hvad skal vi dog gøre?
Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereNy tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler )
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 204 Offentligt Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler ) Hvad ændres? Tilskudsstatus for visse lægemidler til hjerte-karsygdomme
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereDiabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE
DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereNyreinsufficiens og AK-behandling. Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH
Nyreinsufficiens og AK-behandling Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH Hvornår anvendes blodfortyndende behandling og hvilken? Ved iskæmisk hjertesygdom ASA Efter PCI Clopidogrel, Ticagrelor, Prasugrel
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereC09 Midler med virkning på renin-angiotensin systemet
C09 Midler med virkning på renin-angiotensin systemet ilag A C09C Angiotensin-II antagonister C09D Angiotensin-II antagonister, kombinationer C09X Andre midler med virkning på renin-angiotensinsyst. C09CA
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereType 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning
Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereSomatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Irbesartan
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mere