VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER

Transkript

1 Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Maj 2010

2 Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Maj Plot opdateret TEB PMJ TEB SSC PMJ TEB Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Sortemosevej 2 Telefon Fax Tilsluttet F.R.I DK-3450 Allerød niras@niras.dk

3 Spredningsscenarier Side i Marts INDLEDNING SCENARIER Spildrater Sand og grus Organisk materiale SEDIMENTEGENSKABER Sand Gytje DATA OG MODELOPSÆTNING Domæne og bathymetri Modelleringsperiode Grænsebetingelser Kalibrering STRØMBEREGNING SPREDNINGSBERGNING KONKLUSION REFERENCER... 28

4 Specifikation af spredningsscenarier Side 2 Maj INDLEDNING Formålet med nærværende notat er at levere input til simulering af sedimentspredning i forbindelse med uddybning for udvidelse af Skærbæk Havn. Der arbejdes med følgende løsningsmodel: Placering af kajen fastholdes. Der uddybes derfor kun i det eksisterende bassin samt til i indsejlingen til havnen, som skitseret i Figur 1. Det samlede uddybningsareal er m2 eller ca m 3. Figur 1: Planlagt uddybningsområde

5 Specifikation af spredningsscenarier Side 3 Maj SCENARIER Spildet under de enkelte operationer i forbindelse med udvidelsen af Skærbæk Havn afhænger af, hvor meget og hvor hurtigt der afgraves samt af, hvorledes mængderne håndteres. Uddybning af både sand og gytje vil foregå med spandkedelmaskine med en kapacitet på ca. 200 m 3 /time serviceret af et antal pramme til afhentning af materialet. Gytjen forefindes udelukkende i den fremtidige sejlrendeoverlejret af et ubetydeligt lag marint sand mens det er sand, som skal opgraves fra det eksisterende bassin. Der vil forekomme spild både fra opgravningen og i form af overløbsvand fra prammene. 2.1 Spildrater har ikke kendskab til publicerede kilder, der angiver spildraterne på moderne sandsugere eller CSD er. Der er derfor søgt oplysninger om spildrater fra tidligere indenlandske og udenlandske projekter, herunder er der bla. udført interview med formanden for Central Dredging Association (CEDA) [ref. 2] Sand og grus Spild af sand forekommer primært ved overløb. Større sandsugere har en relativt stor sedimentationsbrønd for bedre at sikre, at materialerne bundfælder sig i lastrummet (hopperen) [ref. 1]. Dermed er det kun de fineste materialer, som ledes tilbage i vandet ved overløbet. Erfaringerne i Central Dredging Association (CEDA) fra både Singapore og Europa er, at der spildes 25% af alle materialer under 0,063 mm [ref. 2]. Der forefindes ikke kornstørrelsesfordelinger for det marine sand ved Skærbæk, og det antages konservativt, at det er fint sorteret sand med en middelkorndiameter på 0,065 mm, og at kornstørrelserne under 0,063 mm udgør 5%. 0,065 mm er den mindste kornstørrelse defineret som sand, så dette vurderes at være en konservativ antagelse. Et meget konservativt skøn for spild vil derfor være at antage, at spildet af finpartikulært materiale kan blive op til (5% x 25%) = 1,25%.

6 Specifikation af spredningsscenarier Side 4 Maj Organisk materiale Rohde Nielsens erfaringer fra uddybning i ren gytje i Kalundborg var et spild i størrelsesordenen 5-10% afhængigt af, hvor fint sedimentet var. Ligeledes viser erfaringer fra Sund & Bælt, at spildet af organiske materialer var under 10% i forbindelse med etablering af Øresundsbroen. Det er vurderet at dette også vil gøre sig gældende for spandkedelmaskine. Det forventes derfor, at spildet kan blive op til 10%. Typen af sediment, som skal afgraves, er baseret på data fra GEUS Jupiter database, [ref. 5]. Oversigt over samlede mængder og tilhørende spild findes i Tabel 1. De valgte spildprocenter er udtryk for et konservativt skøn af spildmængder. Figur 2 Markering af boringer i Jupiter databasen ved Skærbæk Havn, [ref. 5].

7 Specifikation af spredningsscenarier Side 5 Maj 2010 Materiale Uddybningsmængde (m 3 ) Spild % Spildmængde (m 3 ) (finkornet materiale) Marint grus 0 1,25 0 Marint ler 0 1,00 0 Marint sand , Moræneler 0 1,00 0 Org. Aflejringer , Org. Marint ler 0 1,00 0 Klapmængde (m 3 ) Genanvendelse (m 3 ) Total , Tabel 1: Oversigt over samlede mængder og tilhørende spild sediment. Baseret på boring nr E (eksisterende bassin), , og (hjørnet ud mod eks. sejlrende), [Ref. 5].

8 Specifikation af spredningsscenarier Side 6 Maj SEDIMENTEGENSKABER 3.1 Sand Sand betegnes geoteknisk som et friktionsmateriale og dermed et partikulært materiale, som modelleres med en karakteristisk korndiameter. Rumvægt og densitet er baseret på erfaringer med sand anvendt som fyld fra tidligere havneprojekter i Danmark. Som nævnt i afsnit er det den fineste fraktion af sandet, som spildes ved overløb. Derfor anvendes en kornstørrelse på d 50 = 0,065mm for spildt sand, hvilket vurderes at være et konservativt estimat. 3.2 Gytje Gytje betegnes geoteknisk som et fint partikulært materiale med et vist indhold af organisk materiale. Der er foretaget en laboratorieprøve på gytjen, som viser, at det organiske indhold er 7%. Det antages konservativt, at den organiske fraktion i middel udgør 10% af gytjemængden. På grund af det store relative vandindhold (>100 %) er vådrumvægten af gytjen meget lille 1300 kg/m 3. Tørstofindholdet er bestemt til 40% svarende til, at den tørre rumvægt er 520 kg/m 3. Oversigt over sedimentegenskaber er vist i Tabel 3.1. Parameter Unit Sand Gytje Korndiameter D 50 [mm] 0,065 0,055 Shields parameter θ cr [-] 0,06 Densitet ρ s [kg/m3] Vanddensitet ρ w [kg/m3] Tør rumvægt γ d [kg/m3] Våd rumvægt γ b [kg/m3] Faldhastighed w s [mm/s] 0,1 0,02 Poretal e Tabel 3.1 Sedimentegenskaber

9 Specifikation af spredningsscenarier Side 7 Maj DATA OG MODELOPSÆTNING Udgravningsscenarierne og den medførende sedimentspredning er simuleret ved brug af den todimensionale hydrodynamiske model MIKE 21 HD, som simulerer vanddybder og strømninger i et domain på baggrund af grænsebetingelser. Sedimentspredningen simuleres ved brug af MIKE 3 PA. Begge programmer er udviklet af DHI Water and Enviroment. Der henvises til for detaljer og baggrunden for programmerne. 4.1 Domæne og bathymetri Domænet går fra Assens i syd til Juelsminde i nord som vist i Figur 3. Med disse grænser sikres det, at både strømningen ind og ud af Kolding fjord modelleres så korrekt som muligt. Batymetrien er fra Farvandsvæsenets dybdemodeller [ref. 3]. Dybdemodellen er en interpoleret model primært fremstillet på baggrund af data i Farvandsvæsenets dybdedatabase og beregnet i projektionen UTM zone 32. Celleopløsningen på modellen anvendt i denne undersøgelse er 4 x 4 sekunder. Det horisontale datum er WGS84 for alle data, og det vertikale datum for dybderne er i DVR90 (Dansk Vertikal Reference). Kystlinien er baseret på Areal Informations Systemets Arealanvendelseskort (AIS) med projektionen EU- REF89. Kortene har en geografisk nøjagtighed på 4-8 m og en minimum vektorstørrelse på 4m, [ref. 4].

10 Specifikation af spredningsscenarier Side 8 Maj 2010 Figur 3: Domænet går fra Assens i syd til Juelsminde i nord. 4.2 Modelleringsperiode Det er fundet, at størrelsesordenen på vindhastigheden og vindens retning har betydning for vandstanden i Lillebælt. Det er derfor ønskværdigt, at det år, strømhastigheden modelleres for, er repræsentativ for middelvinden i Danmark. For at bestemme hvilket år strømhastigheden skal modelleres for, er vindhastigheder og antallet af storme ved Drogden fyr derfor blevet undersøgt i en periode fra august 1996 til december Måleserien indeholder dato og tid samt retning og hastighed af vinden. Målefrekvensen er hvert 30 min. og kan findes på Farvandsvæsenets WEB, Peak-Over-Treshold (POT) er valgt til 15.4 m/s, da dette gav 199 begivenheder fordelt på de 10 år. En adskillelse af to begivenhederne krævede, at der i 2 dage

11 Specifikation af spredningsscenarier Side 9 Maj 2010 var vind med hastigheder under POT. Måleserien og vindhastighederne større end POT er vist Figur 4. Figur 4: Målte vindhastigheder ved Drogden Fyr. Rød angiver de data der er større end POT. I Tabel 2 er antallet er begivenheder per år angivet. I gennemsnit var der 19,9 begivenheder pr år. For hver begivenhed blev den største vindhastighed fundet u max og middelværdien af disse største hastigheder for hvert år beregnet, U mean, sidstnævnte er også vist i Tabel 2. Gennemsnittet for de største vindhastigheder for alle begivenhederne var 18,18 m/s. Ud fra standardafvigelsen mellem U mean for de forskellige år og gennemsnittet for alle år (18,18 m/s) og standardafvigelsen mellem antal begivenheder for de forskellige år og gennemsnittet af antal begivenheder pr år (19,9) - også vist i Tabel 2, er det besluttet, at år 2001 er et år med en repræsentativ middelvind, da standardafvigelsen på både antallet og stormbegivenheder og størrelsesordenen på disse storme er relativ lille. År Begivenheder per år Middelværdi af største vindhastighed for hver begivenhed Standardafvigelse: Antal begivenheder Standardafvigelse: Største vindhastigheder ,61 7,2 2, ,79 0,8 1, ,81 1,8 7, ,51 0,8 1, ,89 1,2 1, ,64 0,2 2, ,02 3,2 5, ,60 2,2 2, ,83 2,8 1, ,06 7,8 0,42 Tabel 2: Antal stormbegivenheder for årene for Drogden Fyr samt gennemsnitsværdien af stormbegivenhedernes største vindhastighed.

12 Specifikation af spredningsscenarier Side 10 Maj 2010 Vinddatene fra Drogden Fyr er sammenlignet med vinddata fra Båstrup i årene for at sikre at den ovenstående analyse også er repræsentativ for Lillebæltsområdet. Måleserien fra Båstrup indeholder dato og tid samt retning og hastighed af vinden, Kilde: Vejle Amt. Målefrekvensen for disse data er hver 6 time. I Figur 5 er vindhastighederne fra de to steder plottet mod hinanden og i Figur 6 er vindretningerne fra de to steder plottet mod hinanden begge for vinden i år Der er god overensstemmelse mellem retningerne, mens hastighederne ved Drogden er omkring dobbelt så stor. I begge figurer kan man dog se tendensen til en ret linie hvilket angiver, at vinden fra Drogden fyr er repræsentativ også i Lillebælt, og at vinden fra Båstrup i år 2001 dermed er en repræsentativ middelvind. Figur 5: Sammenligning af vindhastigheder ved Drogden og Båstrup.

13 Specifikation af spredningsscenarier Side 11 Maj 2010 Figur 6: Sammenligning af vindretning ved Drogden og Båstrup. 4.3 Grænsebetingelser Ved den nordlige grænse er grænseværdierne vandstandsdata fra Juelsminde og ved den sydlige grænse vandstandsdata fra Assens. Begge måleserie er fra Kystdirektoratet og med en målefrekvens på cirka 30 min. 4.4 Kalibrering Modellen er kalibreret mod vandstandsmålinger i Kolding havn. Modellen sammenlignes med vandstandsmålinger fra april måned år Da perioden er af 30 dages varighed, dækker den både en stormflod og en springflod. Vandstanden i Kolding Havn er i gennemsnit over et år omkring 0,2 m højere end i Assens Havn og Juelsminde Havn. Dette ses i Figur 7, hvor vandstanden i de tre havne er vist fra d. 1/ til d.1/ Årsagen til at denne sammenligning ikke er lavet for år 2001 er, at der er huler i vandstandsmålingerne i Juelsminde Havn i december 2001 og januar/februar Middelvandstanden i Kolding Havn, Juelsminde Havn og Assens Havn over denne 1 års perioden er henholdsvis 0.18 m, 0.02 m og 0.03 m. Det har ikke været muligt at få klargjort, hvordan vandstanden i Kolding Havn måles, kun at det måles med en tryktransducer, men ikke om der tages højde for atmosfærisk tryk. Det er derfor ikke muligt at kalibrere modellen direkte med målingerne fra Kolding Havn. I stedet kontrolleres det, at vandstandsamplituderne i modellen er af samme størrelsesorden som de målte data. I Figur 8 er den beregnede og målte vandstand i perioden april 2001 i Kolding havn sammenlignet. I figuren er

14 Specifikation af spredningsscenarier Side 12 Maj 2010 også vist en kurve af den beregnede vandstand plus de 18 cm, som det viste sig, den målte middelvandstanden over et år er i Kolding Havn. Den beregnede og målte vandstand er ikke helt i overensstemmelse. Modellens amplituder er flere steder større end de målte amplituder. Udsvingene i den beregnede og målte vandstand følges dog pænt ad. Da formålet med modellen er at få en størrelsesorden på strømhastighed og strømretning i Lillebælt og Kolding Fjord, er det vurderet at resultatet er acceptabelt. Figur 7: Vandstanden i Kolding Havn, Juelsminde Havn og Assens Havn over et år fra d. 1/ til d. 1/ Det ses at middelvandstanden i Kolding Havn er omkring 20 cm højere end i de to andre havne. Figur 8: Sammenligning af målte vandstandsdata og beregnede vandstandsdata i Kolding Havn i april 2001.

15 Specifikation af spredningsscenarier Side 13 Maj STRØMBEREGNING Spredningen af det opgravede sediment modelleres for to situationer. Den periode på året, hvor der højst sandsynligt udgraves (marts og april 2001) og en periode med meget vind (februar 2001). Dette gøres for at undersøge vindens betydning for spredningen. Da opgravningen varer mere end én måned, strækker anden kørsel sig over februar og marts Vindhastigheden ved Båstrup for de to perioder ses i Figur 9 og Figur 10. Figur 9: Målt vindretning og vindhastighed ved Båstrup i februar/marts 2001.

16 Specifikation af spredningsscenarier Side 14 Maj 2010 Figur 10: Målt vindretning og vindhastighed ved Båstrup i marts/april Den beregnede strømhastighed sammenlignes i det næste for tre positioner: Kolding Havn, Skærbæk Havn og i Lillebælt, se Figur 11 for placeringen af de tre positioner. Tidsskridtet i modellen er 3 sek hvilket gav et Courantnummer lige under 0.8 som påkrævet af programmet og der blev gemt data for hver time. Strømhastigheden og strømretningen for februar/marts ses i Figur 12 til Figur 14 og for marts/april i Figur 15 til Figur 17. Det skal dog nævnes, at der i vandstandsmålingerne ved Assens er et hul i målingerne fra d. 16/ til d. 20/ I Figur 12 til Figur 17 er perioden markeret med rødt.

17 Specifikation af spredningsscenarier Side 15 Maj 2010 Figur 11: De tre røde prikker angiver Kolding Havn, Skærbæk Havn og Lillebælt, hvor strømhastigheden og strømretningen sammenlignes. Det ses, at strømhastigheden er størst i Lillebælt - mere end dobbelt så stor som i de to havne). Strømretningen i Lillebælt er også mere tidevandspåvirket end i de to havne. Ved Skærbæk Havn varierer strømretningen mellem vest og øst (ind og ud i Kolding Fjord). Retningen kan godt være den samme i op til 10 dage af gangen. Ved Kolding Havn varierer retningen noget mere og er også i nordlig og sydlig retning. Den kraftige vind i starten af februar i nord/nordøstlig retning øger strømhastigheden lidt alle tre steder især ved Kolding Havn. Ved Skærbæk Havn kan man også se vindens betydning på strømningen. Strømhastigheden i begyndelsen af februar er dog ikke større end i midten af marts, hvor vinden er i nordvestlig retning. De manglende data fra d. 16/ til d. 20/ er vurderet til ikke at have betydning for resultatet af strømningen ved Skærbæk Havn. Af Figur 13 og Figur 16 ses det, at strømretningen og strømhastigheden ved Skærbæk Havn fluktuerer meget, og at der i perioden med manglende data ikke er afvigelser i disse fluktueringer.

18 Specifikation af spredningsscenarier Side 16 Maj 2010 Figur 12: Den modellerede strømretninog strømhastighed ved Kolding Havn i februar/marts Figur 13: Den modellerede strømretning og strømhastighed ved Skærbæk Havn i februar/marts 2001.

19 Specifikation af spredningsscenarier Side 17 Maj 2010 Figur 14: Den modellerede strømretning og strømhastighed i Lillebælt i februar/marts Figur 15: Den modellerede strømretning og strømhastighed ved Kolding Havn i marts/april 2001.

20 Specifikation af spredningsscenarier Side 18 Maj 2010 Figur 16: Den modellerede strømretning og strømhastighed ved Skærbæk Havn i marts/april Figur 17: Den modellerede strømretning og strømhastighed i Lillebælt i marts/april I Figur 18 og Figur 19 er vist to øjebliksbilleder af strømhastigheden og strømretningen i Kolding Fjord. Det er tydeligt at se, at strømningen i Kolding Fjord er mindre end ude i Lillebælt.

21 Specifikation af spredningsscenarier Side 19 Maj 2010 Figur 18: Et øjebliksbillede af strømhastigheden og strømretningen, hvor strømningen i Kolding Fjord er rettet ud mod Lillebælt. Figur 19: Et øjebliksbillede af strømhastigheden og strømretningen, hvor strømningen i Kolding Fjord er rettet ind mod Kolding Havn.

22 Specifikation af spredningsscenarier Side 20 Maj SPREDNINGSBERGNING Udgravningen af både sand og gytje vil blive foretaget med en spandkedelmaskine med en kapacitet på ca. 200 m 3 /time. I modellen er det antaget, at de to typer sediment udgraves efter hinanden. Hvis det antages at der udgraves døgnet rundt og at der under udgravningen vil være forsinkelser som forlænger udgravningen med 20 % vil det tage 35 dage at udgrave sandet og 11 dage at udgrave gytjen. Domænet er delt ind i et kvadratisk mesh med celler af 20mx20m. Domænet ses i Figur 20. Det er i modellen antaget, at halvdelen af det spildte sediment tabes 3 m under havoverfladen og den anden halvdel i havoverfladen, da der som nævnt i afsnit 2 forventes både at blive spildt sediment fra opgravningen (3 m under vand) og fra overløb fra prammene (havoverfladen). I alt er der derfor fire kilder alle placeret inden for graveområdet med varierende position svarende til den faktiske afgravning angivet med en grå firkant i Figur 20. Beregningen er foretaget med et tidsskridt på 30 sek og data er gemt for hver 6 time. Figur 20: Domænet delt op i et kvadratisk mesh med en afstand mellem gridpunkterne på 20 m. Kilderne er placeret i celle (367,297) markeret med en grå firkant i figuren.

23 Specifikation af spredningsscenarier Side 21 Maj 2010 Andre inputværdier ses i boksen nedenunder: Dispersion Longitudinal direction: 15 Transversal direction: 5 Vertical direction: 0.1 Eddy and logarithmic Velocity Profile Velocity Profile: Logarithmic Bottom roughness: 0.1 Water Properties Temperature: 20 C Salinity: 10 ppt Seetling Source No 1: Source No 2: Source No 3: Source No 4: m/s (sand) m/s (gytje) m/s (sand) m/s (gytje) Til belysningen af variationen i hhv. koncentration og sedimentation er uddybningen simuleret for to perioder repræsenterende en strømmæssig stille og kraftig periode: 1. Første kørsel er for februar/marts Udgravningen af sand antages at blive udført fra d.1/ til og med d. 7/ Udgravningen af gytje sker derefter fra d. 8/ til og med d. 18/ Fra den 19/3 og frem til d. 1/4 følges spredningen af det spildte sediment, uden at der tilføjes mere sediment. 2. Anden kørsel er for marts/april Udgravningen af sand antages at blive udført fra d.1/ til og med d. 4/ Udgravningen af gytje sker derefter fra d. 5/ til og med d. 15/ Fra den 16/4 og frem til d. 1/ følges spredningen af det spildte sediment, uden at der tilføjes mere sediment. Mængden af sand og gytje, der spildes, er henholdsvis 0,94 kg/sek og 3,09 kg/sek begge fordelt på to kilder.

24 Specifikation af spredningsscenarier Side 22 Maj 2010 Den maksimale koncentration i [mg/l], endelig sedimentation i [mm] og den tidsmæssige overskridelse af 2 mg/l er præsenteret i til Figur 26. Af figurerne ses det tydeligt, at sedimentet kun spredes i området lige omkring udgravningsområdet. Sedimentet spredes hverken ud i Lillebælt eller ind i Kolding Fjord. Dette skyldes, at strømhastigheden omkring Skærbæk Havn er meget lille samtidig med, at det primært er sand der udgraves, som har en relativ stor faldhastighed. Spredningen for de to kørsler er meget lig hinanden, den kraftigere vind i februar har derfor ikke indflydelse på resultatet. Den maksimale koncentration er i hele området ikke større end omkring 50 mg/l, og det er kun lige omkring selve udgravningen at disse værdier findes m fra selve udgravningen er den maksimale koncentrationen ikke mere end 25 mg/l. Sedimentationen sker i et område omkring udgravningsområdet med en radius på m. I en afstand på 100 m eller mere fra udgravningsområdet er sedimentationen dog ikke større end 22mm. Tidsmæssigt overskrider koncentration kun 2 mg/l i mindre end 1% af tiden i en afstand på op til 500m fra graveområdet.

25 Specifikation af spredningsscenarier Side 23 Maj Legend Uddybning Max. Konc. [mg/l] Figur 21 Den maksimale koncentration baseret på 6 timer data i alle gridpunkter i [mg/l] for kørslen i februar/marts Legend Uddybning sedimentation [mm] Figur 22 Den endelig sedimentation i [mm] for kørslen i februar/marts.

26 Specifikation af spredningsscenarier Side 24 Maj Legend Uddybning Større end 2 mg/l [% af tiden] Figur 23 Procent af tiden med koncentration større end 2 mg/l i februar/marts Legend Uddybning close up sed mm TEB0.asc <VALUE> Figur 24 Den endelig sedimentation i [mm] for kørslen i marts/april

27 Specifikation af spredningsscenarier Side 25 Maj Legend Uddybning Max. Konc. [mg/l] Figur 25 Den maksimale koncentration baseret på 6 timer data i alle gridpunkter i [mg/l] for kørslen i marts/april Legend Uddybning Større end 2 mg/l [% af tiden] Figur 26 Procent af tiden med koncentration større end 2 mg/l i februar/marts

28 Specifikation af spredningsscenarier Side 26 Maj 2010

29 Specifikation af spredningsscenarier Side 27 Maj KONKLUSION Da det primært er sand der udgraves, er sedimentspredningen begrænset til området omkring udgravningen samtidig med, at det meste sediment falder til bunds meget tæt på udgravningen. Dette skyldes, at strømhastighederne ved Skærbæk Havn er meget små samtidig med, at sand har en større faldhastighed end ler, silt og gytje. Det skal dog nævnes, at det kan forventes, at området med sedimentation er større men med en mindre mængde, da der reelt sker udgravning i et større område end beskrevet i modellen. På den anden side er det konservativt antaget, at sandet er fint sorteret sand med en middelkorndiameter på 0,065 mm. Sand med større korndiameter har en større faldhastighed og vil derfor falde hurtigere til bunds. Dette vil medføre at områdes med sedimentation reduceres. Det er vurderet, at de to ovennævnte antagelser opvejer hinanden. Strømningsforholdene ved Skærbæk er hovedsageligt styret af to forhold: 1. De regionale vandstandsvariationer 2. Lokale vindforhold Som kontrol af dette er sedimentspredningen for en periode i februar/marts sammenholdt med en i periode i marts/april og kun ikke betydende forskelle er observeret. Uddybningen af havnen vil ikke påvirke den eksisterende sedimenttransport væsentlig. Den nuværende sejlrende er allerede med til at stoppe sediment transporten, da vanddybden her er større end de omkringliggende områder og dermed har lavere strømhastighed hvorved sediment nemmere sedimentere. Den planlagte udvidelse ændre ikke væsentligt på dette forhold, hvorfor der ikke kan forventes at ske en påvirkning af den overordne morfologi.

30 Specifikation af spredningsscenarier Side 28 Maj REFERENCER 1. Eisma, D, Dredging in coastal waters, 2006, Taylor & Francis plc, London, UK, ISBN Jensen, Anders (Formand for CEDA / Central Dredging Associasion) / Telefonsamtale 7. Januar 2008) 3. Farvandsvæsenet hjemmeside d. 15/4 2010: deller.aspx 4. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Areal Informations Systemet, Oktober 2009, fundet på ministeriets hjemmeside d. 15/3 2010: 5. Jupiter Database, hjemmeside besøgt 15/3 2010:

31 DONG Energy A/S VVM-redegørelse - Brændselsomlægning - Skærbækværket BAGGRUNDSRAPPORT Naturforhold Januar 2011

32 DONG Energy A/S VVM-redegørelse - Brændselsomlægning - Skærbækværket BAGGRUNDSRAPPORT Naturforhold Januar 2011 Rev 02 Rev. Jan Aug LRM/ESB HKD HHK Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Åboulevarden 80 Telefon Postboks 615 Fax Tilsluttet F.R.I DK-8100 Århus C niras@niras.dk

33 Baggrundsrapport Side i Naturforhold Januar INDLEDNING Formål Baggrund FLORA OG FAUNA - EKSISTERENDE FORHOLD Skærbækværket, Kolding Fjord og Lillebælt Skærbækværket Kolding Fjord Lillebælt Fredninger Natur- og vildtreservater Naturbeskyttelsesområder omkring Skærbækværket Vandplan Bundvegetation Bundfauna Fisk Natura 2000-områder Lillebælt Habitatområde Lillebælt Fuglebeskyttelsesområde Lillebælt Særligt beskyttelseskrævende arter Bilag IV-arter Andre beskyttelseskrævende arter Fugle REFERENCER... 32

34 Baggrundsrapport Side 1 Naturforhold Januar INDLEDNING 1.1 Formål I forbindelse med VVM-redegørelse for brændselsomlægning på Skærbækværket har DONG Energy anmodet om at udarbejde en baggrundsrapport, der skal belyse de naturmæssige forhold. Denne baggrundsrapport omhandler de eksisterende forhold for henholdsvis marinbiologi og natur på land. Rapporten belyser de naturområder på land og i vand, der ligger omkring Skærbækværket, både i umiddelbar nærhed af værket, men også i større afstand fra værket, hvis områderne i et eller andet omfang kan blive påvirket af aktiviteter i forbindelse med brændselsomlægningen. I beskrivelsen indgår de internationale og de nationale beskyttelsesinteresser samt forholdene for floraen og faunaen generelt i området. Afsnittet er primært udarbejdet på baggrund af eksisterende rapporter og litteratur for området, oplysninger indhentet fra Danmarks Miljøportal (2010), Danmarks Naturdata (2010), DOF-basen (Dansk Ornitologisk Forening, 2010) samt oplysninger fra Fredericia og Kolding Kommune og anden tilgængelig viden fra bl.a. tidligere undersøgelser i området. Derudover er der anvendt informationer fra en række mere generelle rapporter og opslagsværker. 1.2 Baggrund DONG Energy ønsker at udvide Skærbækværkets eksisterende muligheder for valg af brændsel. Værket kan i dag fyres med gas og letolie, og det er ønsket, at der i fremtiden også kan fyres med biopiller. Ønsket om at fyre med biopiller udspringer af regeringens energiforlig fra 2008, hvor der lægges op til en større biomassefyring på de danske kraftværker for at begrænse udledningen af CO 2. Som led i ombygningen på Skærbækværket er det nødvendigt at etablere modtagefaciliteter til biopiller på havnen, herunder kranspor, kran og transport- og lagersystemer til biopiller. Desuden bliver det nødvendigt at uddybe bassindybden for, at større skibe og pramme kan anløbe anlægget med biopiller. Skærbækværkets centrale placering gør, at værket egner sig godt til transitterminal for transport af biopiller til andre af DONG Energys værker, hvor anvendelsen

35 Baggrundsrapport Side 2 Naturforhold Januar 2011 af biomasse som brændsel også øges. Der etableres derfor faciliteter til oplag af biopiller ud over, hvad der er nødvendigt for Skærbækværkets eget forbrug. Fra skibe eller pramme losses biopillerne og flyttes til siloanlæg, hvor de lagres, indtil de skal bruges på Skærbækværket, eller transporteres til et andet kraftværk. Sejlads til og fra området fra syd går igennem Lillebælt, der er et internationalt naturbeskyttelsesområde. Skift af brændsel på Skærbækværket samt etablering af transitmuligheder til andre biofyrede værker vil medføre en øget transport af biopiller til værket. Transporten af biopiller vil foregå med skibe og pramme. I anlægsperioden vil der være øget transport til området i form af materialetransport, der delvis vil foregå med skibe.

36 Baggrundsrapport Side 3 Naturforhold Januar FLORA OG FAUNA - EKSISTERENDE FORHOLD I afsnittet beskrives først de eksisterende naturforhold i området omkring Skærbækværket både med hensyn til fredninger, marinbiologi i nærheden af værket og i Kolding Fjord generelt samt den terrestriske natur i nærheden af værket. Efterfølgende beskrives naturforhold længere væk fra værket. Her vil der særligt være fokus på de internationale naturbeskyttelsesområder, som vil kunne blive påvirket af projektet. Afslutningsvist beskrives beskyttelseskrævende arter (både terrestriske og marine), herunder bilag IV-arter samt fugle i området. 2.1 Skærbækværket, Kolding Fjord og Lillebælt Skærbækværket Skærbækværket er beliggende i Skærbæk ved Fredericia. Værket hed oprindeligt Den Sydøstjydske Fællescentral, Skærbækværket og blev idriftsat i I henholdsvis 1964 og 1971 blev værkets blok 1 og 2 idriftsat. Begge var kulfyrede. Blokkene er ikke længere i drift, men anlægsbygningen står stadig urørt tilbage. I 1997 blev kraftvarmeanlægget SKV3 idriftsat med en gasfyret kedel, der også kan fyres med olie, og der er ikke længere kulfyring på værket Kolding Fjord Skærbækværket ligger på nordsiden af Kolding Fjord (se Figur 1). Omkring 700 m vest for værket ligger Kidholme, som er to småøer, der er forbundet med hinanden og udgør et areal på ca. 3,3 ha. Der er et rigt fugleliv på øerne og specielt terne- og skarvkolonier dominerer, men der findes også mågekolonier. Ca. 500 m vest for Kidholme ligger den skovklædte tange, Houens Odde. Syd for Skærbækværket på den anden side af Kolding Fjord - ligger Stenderup halvøen, hvor Stenderup Skovene har et rigt dyreliv med bl.a. en stor rådyrbestand, grævlinger, ræve og skovmårer samt en række ynglende fuglearter (Kolding Kommune, 2010).

37 Baggrundsrapport Side 4 Naturforhold Januar 2011 Figur 1: Kort over området ved Skærbækværket. Kolding Fjord er med sin ca. 10 km længde en forholdsvis lille fjord med et overfladeareal på 14,7 km 2 og et vandvolumen på 0,077 km 3. Fjorden falder dybdemæssigt i to dele; en forholdsvis lavvandet inderfjord fra Kolding by ud til en linje mellem Skarre og Drejens Odde med dybder i inderfjorden på op til 4 meter og en dybere yderfjord med op til 15 meters dybde med to lavvandede vige Gudsø Vig og Eltang Vig, der mod øst helt naturligt flyder sammen med det nordlige Lillebælt (Kinze, 2006). Opholdstiden af vandet er relativ lang i inderfjorden om sommeren omkring 100 dage, hvilket er 10 gange længere end i yderfjorden. I yderfjorden er der en stor vandudveksling med Lillebælt som følge af hvirvelstrømme dannet af den kraftige strøm i Lillebælt (Vejle Amt, 2003) Lillebælt Lillebælt er det strømfyldte farvand mellem Fyn og Jylland. Lillebælt er snævrest fra Røjleskov til Fønsskov, hvorefter det vider sig ud til et bredt farvand. I Lillebælt er der store vanddybder i de snævre dele omkring de to Lillebæltsbroer. Resten af Lillebælt er relativ lavvandet. Kystskovene omkring Lillebælt har et rigt planteliv. Lillebælt området er af international betydning, som raste-

38 Baggrundsrapport Side 5 Naturforhold Januar 2011 og fourageringsområde for især ande- og vadefugle (Dansk Ornitologisk Forening, 2010 og Skov- og Naturstyrelsen, 2010b). Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Vanddybden er dog overvejende mindre end 20 meter. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde. Der er 3 større beboede øer og 7 holme i Lillebælt. Karakteristisk for området er de mange store og små kystlaguner, der er værdifulde levesteder for bundfauna- og flora, samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Langs kysten og på øerne er der værdifulde strandenge og overdrev, der er levesteder for sjældne fugle- og plantearter (Miljøministeriet, 2010) Fredninger De fredede områder i nærheden af Skærbækværket ses på Figur 2. Figur 2: Fredede områder i nærheden af Skærbækværket. Kidholme vest for Skærbækværket er omfattet af en fredningskendelse fra 1936 (Danmarks Naturfredningsforening, 2010). Der er et rigt fugleliv på øerne, og

39 Baggrundsrapport Side 6 Naturforhold Januar 2011 øerne er underlagt restriktioner i forhold til brug. Således må ophold på øen kun ske uden for ynglesæsonen fra d. 16. juli til 31. marts følgende år. Gudsø Vig er omfattet af en landskabelig fredning fra 1954 (Danmarks Naturfredningsforening, 2010). I beskrivelsen af fredningen på er det beskrevet, at: Strandengene i bunden af vigen er ved at gro til med tagrør og der arbejdes på at få strandengene afgræsset med kreaturer, for at fremme den mere artsrige strandengsflora og fauna. I bunden af vigen kan man på de fleste årstider se små flokke af knopsvaner og i træktiden ses af og til sangsvaner (Danmarks Naturfredningsforening, 2010). Omkring 1,8 km vest for Skærbækværket og vest for Kidholme ligger Eltang Strand. Området er omfattet af en fredning fra 1933, som sikrer offentligheden adgang til ophold og badning fra en grund, hvor der tidligere lå en kro (Danmarks Naturfredningsforening, 2010). Omkring 2,3 km øst for Skærbækværket ligger det fredede område Hagenør Slotsbanke. Området er et kulturhistorisk vigtigt punkt, og er derudover af geologiske interesse (Danmarks Naturfredningsforening, 2010) Natur- og vildtreservater De to nærmeste Natur- og vildtreservater er det inderste af Kolding Fjord, ca. 6 km sydvest for Skærbækværket samt farvandet mellem Fredericia og Middelfart ca. 6 km. øst for Skærbækværket. Kolding inderfjord er omfattet af Bekendtgørelse om fredning af fuglelivet på Kolding inderfjord og en del af Kolding å fra 1949 (Landbrugsministeriet, 1949). I fredningen: forbydes alle og enhver på det fredede område - såvel fra bredderne som fra vandarealet - at ombringe eller indfange fugle, det være sig ved skydevåben, ruser eller på anden måde, samt at ødelægge eller indsamle fugleæg. Farvandet mellem Fredericia og Middelfart er omfattet af Bekendtgørelse om Fredericia Vildtreservat (Miljøministeriet, 1974). Vildtreservatet omfatter en del af Lillebælt med tilstødende landarealer. På vildtreservatet er det forbudt uden Jagtrådets tilladelse at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr eller fugle Naturbeskyttelsesområder omkring Skærbækværket I området omkring Skærbækværket findes en række områder, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (Miljøministeriet, 2009a). Ifølge Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder,

40 Baggrundsrapport Side 7 Naturforhold Januar 2011 som omfatter heder, moser, strandenge, ferske enge, overdrev samt vandløb og søer og vandhuller af en vis størrelse. Ændringer omfatter f.eks. at der bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende. Figur 3 viser et kort med beskyttede naturområder og vandløb i nærheden af Skærbækværket. Figur 3 Beskyttede naturområder og vandløb i nærheden af Skærbækværket (Danmarks Miljøportal, 2010). Tallene refererer til de områder, som bliver beskrevet herunder. Det nærmeste beskyttede naturområde (9) ligger ca. 300 m fra blok 3. Der er tale om et mindre overdrev, som omkranser en lille sø. Overdrevet er besigtiget i 2009 af Fredericia Kommune. Der er tale om et overdrevsområde på 3 bakker adskilt af en lavvandet sø. Inden for området er der registreret flere karakteristiske overdrevsarter såsom almindelig hvene, rød svingel, tveskægget ærenpris, almindelig kamgræs, bakketidsel og slåen. Områdets naturtilstand er vurderet som moderat.

41 Baggrundsrapport Side 8 Naturforhold Januar 2011 I forbindelse med søen og overdrevet ligger en strandeng, som er en del af et større sammenhængende strandengsområde (1). Strandengen er besigtiget af Vejle Amt flere gange i perioden mellem 1984 og Ifølge besigtigelsen fra 2002 er der tale om strandeng, fersk eng og ekstremrigkær, og den omfattende artsliste omfatter arter, der er karakteristiske for både strandeng og forskellige kærtyper (Vinther, 1985). Af karakteristiske strandengsplanter er der registreret strand-annelgræs, harril, jordbær-kløver, strand-vejbred, strand-trehage og strand-kvan. Derudover er der registreret slangetunge 1 og samel, som også vokser på strandenge, men som er mere sjældne i Danmark. Ingen af arterne opfylder dog kriterierne til at omfatte den danske rødliste, hvor de er vurderet som ikke truede (LC) (Wind & Pihl, 2010). 2 Ved besigtigelsen i 2009 er det noteret, at der er søgt efter den sjældne art spæd kløver, men at den ikke er genfundet. Af karakteristiske arter for overgangsrigkær er der i 2002 registreret leverurt, maj-gøgeurt, hjertegræs, angelik, eng-nellikerod, kær-star og toradet star. Majgøgeurt er en orkidé, og er som alle andre danske orkideer fredede (Miljøministeriet, 2007b). Af karakteristiske arter for ekstremrigkær er der registreret butblomstret siv og blågrøn star. Butblomstret siv vokser i kalkholdige kær og enge. Den forekommer hist og her i Østjylland, på Fyn, Langeland og Sjælland. Den er sjælden eller manglende i resten af Danmark. Arten opfylder dog ikke kriterierne til at blive omfattet af den danske rødliste, hvor den er vurderet som ikke truet (LC) (Wind & Pihl, 2010). Det artsrige engområde ligger omkring 950 m NNV for Skærbækværket. Området er besigtiget af Fredericia Kommune i Der er ved besigtigelsen af den del af engen, som ligger længst mod vest (8), registreret 72 arter, bl.a. butblomstret siv, maj-gøgeurt, sylt-star, fjernakset star og håret star. Omkring 700 m nord for Skærbækværket ligger en beskyttet sø (2), som er besigtiget af Vejle Amt i Søen har en dårlig miljøtilstand. Der er uklart vand og ingen undervandsplanter og søen er tilgroet af tagrør. I sammenhæng med søen findes en beskyttet mose (3), som er besigtiget af Vejle Amt i Lokaliteten er stærkt domineret af tagrør. Derudover er der registreret almindeligt forekommende arter som lav ranunkel, lyse-siv, stor nælde, bredbladet dunhammer og mose-bunke. Forekomster af enkelte arter som kærstar, kær-tidsel og alm. mjødurt indikerer karakter af overgangsrigkær. Omkring 400 m nord for blok 1 og 2 ligger et mindre område med beskyttet mose, eng og et par vandhuller. Mosen (4) er besigtiget af Vejle Amt i Der er kun opgivet slægtsnavn, men ifølge Den store nordiske flora (Mossberg & Stenberg, 1999) findes der kun en art af slangetunge i Danmark, nemlig almindelig slangetunge. 2 Den danske rødliste er fortegnelsen over de danske plante- og dyrearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN). At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.

42 Baggrundsrapport Side 9 Naturforhold Januar 2011 Der er registreret almindeligt forekommende arter som lyse-siv, bredbladet dunhammer, kær-ranunkel og mose-bunke. Derudover er der forekomst af enkelte arter som kær-star, og alm. mjødurt, der indikerer karakter af overgangsrigkær. Omkring 2 km nordvest for Skærbækværket ligger ved Gudsø Vig et større strandengsområde (5), som i 2005 er blevet kortlagt af Miljøcenter Ribe i forbindelse med Devano kortlægningen. DEVANO-programmet (DEcentral VAnd og NaturOvervågning) understøtter miljømålsloven og er en væsentlig aktivitet i forbindelse med opfyldelse af forpligtigelserne i vandrammedirektivets operationelle overvågning og behovet i Natura 2000-direktiverne. Der er tale om strandeng (habitatnaturtype 1330) med en god naturtilstand. Ved besigtigelsen er der registreret en række karakteristiske strandengsplanter som harril, strandvejbred, sandkryb, strand-asters og rødbrun kogleaks. I sammenhæng med strandengsområdet ligger et overdrev (6), som er besigtiget af Fredericia Kommune i På overdrevet er der registreret flere karakteristiske overdrevsarter som håret høgeurt, vellugtende gulaks, fåre-svingel, markfrytle, knold-ranunkel og fin kløver. På moseområdet (7) er der registreret topstar og kær-tidsel, som indikerer karakter af overgangsrigkær. Udover de gennemgåede områder er der i nærheden af indkørslen til Houens Odde en sø, som er næsten tilgroet med hængesæk med fattigkær (ligger udenfor det vist kortudsnit i figur 3). Der foreligger ingen besigtigelsesdata på (Danmarks Naturdata, 2010), men ifølge Kolding Kommune er der tale om et ungt plantesamfund uden karakteristiske fattigkærsarter som tranebær og klokkelyng. Området er beliggende omkring 4 km vest for Skærbækværket Vandplan Kolding Fjord hører ind under Lillebælt Hovedopland 1.11, vanddistrikt Jylland og Fyn. Der er udarbejdet en basisanalyse for vanddistrikt 60 Vejle (Vejle Amt, 2006), samt et resumé af basisanalyserne for Hovedopland Lillebælt (Jyllandssiden), som sammenfatter resultaterne fra Sønderjyllands og Vejle amters basisanalyser (Miljøministeriet, 2010). Basisanalysen indeholder en status for miljøtilstanden samt en risikoanalyse, der vurderer muligheden for, at de enkelte vandområder enten opfylder de forventede mål i 2015, eller om de forventes ikke at opnå god tilstand. Desuden indeholder analysen en sammenfatning af de væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver for området.

43 Baggrundsrapport Side 10 Naturforhold Januar 2011 Størstedelen af Kolding Fjord har en generel målsætning, hvilket vil sige, at der er et mål om et alsidigt og naturligt plante- og dyreliv. Omkring erhvervshavne, klappladser m.m. er målsætningen lempet. For de lempede områder er der ikke foretaget en generel risikovurdering, da disse områder skal leve op til de generelle krav, der gælder for vandområdet - bortset fra de specifikke krav, der er lempet for. Der er ingen af de marine områder i vanddistrikt 60, som vurderes at opnå målopfyldelse i Der er flere forhold, som har indflydelse på, at målene ikke kan nås. Den dyrkningsbetingede næringsstofbelastning er den væsentligste årsag, men også påvirkninger som tilførsel af miljøfarlige stoffer fra skibsfart, husholdninger og erhverv, spildevandsudledninger fra renseanlæg, fysiske påvirkninger fra bl.a. trawlfiskeri, muslingeskrabning, råstofindvinding, uddybning og oprensning af sejlrender og klapning har negativ indflydelse på den manglende målopfyldelse. For kystvandenes vedkommende er målopfyldelse betinget af en indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer, især fra landbruget. Derudover er reduktion af tilførslen af miljøfarlige stoffer nødvendig for at sikre målopfyldelse. Hertil kommer eventuelt foranstaltninger, der reducerer de direkte fysiske påvirkninger af fauna og flora. Blandt andet på baggrund af basisanalysen er der lavet et udkast til en vandplan for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Udkastet blev udsendt i forhøring i januar 2010, og miljømålet for både Kolding inderfjord og yderfjord er god økologisk tilstand. Det forventes i udkastet, at hverken inderfjorden eller yderfjorden kan lave op til dette i 2015 (Miljøministeriet, 2010). Grunden til den ringe tilstand angives til at være for høj næringsstofbelastning og forurening med miljøfremmede stoffer. For at kravet til god økologisk tilstand kan opfyldes skal blandt andet ålegræssets dybdegrænse øges fra 1,6 m til 4,1 m i inderfjorden og fra 2,8 m til 7,3 m i yderfjorden. For Kolding Fjord er det desuden et problem, at indholdet af de miljøfremmede stoffer PCB og PAH overskrider miljøkvalitetskriterierne. I udkastet Vandplan for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland, som blev udsendt i forhøring i januar 2010 er det angivet, at referencetilstanden for udbredelsen af ålegræs i Kolding Fjord er en dybdegrænse på 5,6 m i inderfjorden og 9,8 m i yderfjorden. Referencetilstanden henviser til en tilstand, hvor fjorden ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. For at fjorden skal opnå god økologisk tilstand, skal dybdegrænsen være mindst 4,1 m i inderfjorden og 7,3 m i yder-

44 Baggrundsrapport Side 11 Naturforhold Januar 2011 fjorden. Den nuværende dybdegrænse er angivet til 1,6 m i inderfjorden og 2,8 m i yderfjorden (Miljøministeriet Ribe, 2010). Tilstanden i Kolding Fjord lever altså ikke op til kriterierne for god økologisk tilstand, hverken generelt eller i forhold til udbredelsen af bundvegetation Bundforhold I den yderste del af Kolding Fjord, hvor Skærbækværket ligger, dominerer den bløde "mudrede" bund de fleste steder. Dette gælder også i inderfjorden, som er den mest afsnørede del af fjorden. Hvor forholdene i den yderste del af fjorden i høj grad afhænger af forholdene i Snævringen i Lillebælt med en kort opholdstid til følge, er opholdstiden i inderfjorden om sommeren beregnet til 2-3 uger (Miljøministeriet, 2010). Den lange opholdstid betyder, at små partikler kan sedimentere og ikke så let re-suspenderer. Som i de fleste andre danske inderfjorde brydes den bløde bund af spredte store sten. Det gør sig især gældende på fjordens nordkyst. Der er foretaget en feltundersøgelse af bundforhold, bundfauna og bundvegetation i området i forbindelse med projektet. Undersøgelsen blev foretaget den 15. marts 2010 i et område uden for Skærbækværkets eksisterende mole. Der blev foretaget registreringer i ti nord-syd gående 100 m lange transekter vinkelret på molekanten. Bortset fra enkelte tabte sten tæt ved stenmolen blev der kun observeret blød bund i hele området, hovedsageligt bestående af fint siltet sand eller dynd. Der var desuden liglagen i pletter på op til 4 m 2 i hele det undersøgte område (Frederiksen, 2010) Bundvegetation Makroalgernes udbredelse i Danmark er primært begrænset af et egnet hårdt substrat som planterne kan vokse på. Lyset, der når ned til bunden gennem vandsøjlen, er også en meget væsentlig faktor for udbredelsen af algevegetationen. På lavt vand kan bølgeeksponeringen også have indflydelse på algesamfundene (MADS, 2010). Ålegræs er den mest almindelige marine blomsterplante i danske farvande, hvor den dominerer vegetationen på den bløde bund. Ålegræs spiller en vigtig rolle i kystområderne, idet planten er meget produktiv og kan opbygge en stor biomasse. Ålegræsområder fungerer som opvækstområder for fisk og invertebrater og ålegræssets veludviklede jordstængler bidrager til at stabilisere havbunden og dermed begrænse erosionen af kysterne (MADS, 2010).