Referat af møde i RAR den 14. marts 2016, Mødet blev afholdt i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, Høje-Taastrup.

Transkript

1 Mødet blev afholdt i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, Høje-Taastrup. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat fra møde i RAR den 1. februar 2016 Punkter til beslutning 3. Temadrøftelse om flygtninge - beskæftigelsesperspektivet 4. Positivliste for den regionale uddannelsespulje a. Kurser på positivlisten for 2016 b. Status på jobcentrenes brug af positivlisten c. Etablering af ekspertudvalg til forberedelse af stillingskategorier til positivlisten 5. Kommunernes beskæftigelsesplaner for 2016, herunder RARs brev til kommunerne 6. Status på reformer og indsats a. Opfølgning på RARs strategi og udviklingsplan b. Virksomhedsindsatsen - Status på Jobservice Danmark, rekrutteringssamarbejde og presse-beredskab c. KLV lister (Pkt. tilføjet på mødet, se Godkendelse af dagsorden ) 7. Varslingspuljer Evaluering af RAR arbejdet 9. Henvendelse fra BER vedr. rekrutteringsudfordringerne 10. Kommende møder og drøftelser i rådet Punkter til orientering 11. Orientering fra sagsudvalg 12. Ophør af fagpilotordningen 13. Anvendelsen af midler til Kompetenceudvikling af medarbejdere i jobcentre og a-kasser i Udviklingsprojekter for dagpengemodtagere a. Tre hovedveje til job. b. Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed. 15. Meddelelser fra Vækstforum (mundtligt punkt) 16. Meddelelser fra uddannelsesområdet (mundtligt punkt) 17. Eventuelt 1

2 1. Godkendelse af dagsorden Anledning Ordinært møde i RAR. Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes. Sagsfremstilling - Bilag Ingen bilag til punktet Referat Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af et punkt 6.c. vedr. KLV lister. 2

3 2. Referat af møde i RAR den 1. februar 2016 Anledning Der udarbejdes referat af rådets møder. Referatet udsendes senest en uge efter mødets afholdelse. Referatet betragtes som godkendt, hvis der ikke har været indsigelser inden for den fastsatte tidsfrist. Indstilling Til orientering Sagsfremstilling Referat af møde i RAR den 1. februar er udsendt den 10. februar Der har ikke været indsigelser til referatet. Referatet er efterfølgende offentliggjort på RARs hjemmeside. Bilag Referatet kan findes på rådets hjemmeside Referat Referatet underskrives og journaliseres. 3

4 3. Temadrøftelse om flygtninge - beskæftigelsesperspektivet Anledning RAR- har i sin mødeplan for 2016 besluttet at afholde et temamøde om flygtninge med fokus på beskæftigelsesperspektivet. Temadrøftelsen indledes med to oplæg: 1) Marianne Sumborg, AMK-Øst og 2) Jobcenterchef, Peter Olsen, Gribskov Kommune. Indstilling AMK-Øst indstiller, at RAR- drøfter integrationsindsatsen for flygtninge i kommuner i og beslutter, at RAR s politik er at betragte flygtninge som en arbejdskraftreserve, der skal bringes i spil i forhold til virksomhedernes rekrutteringsudfordringer. Herudover indstilles det, at: Konklusionerne fra drøftelserne inddrages som input til flygtningekonferencen i efteråret (holdes i samarbejde med Regionen og KKR) Det vedhæftede datamateriale opdateres til flygtningekonferencen i efteråret Rådet italesætter vigtigheden af fokus på integrationsindsatsen, herunder styrket virksomhedsindsats og branchepakker, i tilbagemeldingen til kommunerne på beskæftigelsesplanerne for 2016 Rådets medlemmer opfordrer deres respektive baglande til at tage aktivt del i integrationsindsatsen Sagsfremstilling Til brug for RAR s drøftelse af kommunernes integrationsindsats kan nævnes, at: En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig i landet som flygtning. En flygtning er en person, hvis ansøgning er imødekommet, og som har fået opholdstilladelse. Når en person har fået opholdstilladelse som flygtning, afgør Udlændingestyrelsen, hvilken kommune flygtningen får bopæl i. Antallet af asylansøgere i Danmark er steget fra i 2013 til hhv i 2014 og i Hertil kommer familiesammenføringer af ægtefæller/samlevere til flygtninge, der udgjorde 908 i 2014 og i Kommunerne i RAR- modtog 925 flygtninge i 2014 og flygtninge i

5 Før 1. september 2015 modtog flygtninge kontanthjælp under integrationsprogrammet i kommunerne. Efter 1. september 2015 modtager flygtninge integrationsydelse, som beløbsmæssigt er lavere end kontanthjælp. Kommunerne i RAR- havde kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (fuldtidspersoner) i december 2015, og yderligere 518 modtagere af integrationsydelse (fuldtidspersoner). I alt ca fuldtidspersoner under integrations-programmet. Hovedparten af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (88 %) visiteres aktivitetsparate i RAR-. Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i skyldes hovedsageligt, at København har visiteret 42 % af deres målgruppe som jobparate. Flere kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i kommer i beskæftigelse 6 måneder efter afsluttet integrationsprogram (43 %) end i resten af landet (33%). Men halvdelen fortsætter på kontanthjælp efter afsluttet integrationsprogram. Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i RAR- er markant lavere (50 %) end borgere af dansk herkomst (74 %). Brancher, der beskæftiger flest borgere fra 3. lande, kan muligvis være relevante brancher at fokusere flygtninges opkvalificering mod. I Region er den overvejende del af lønmodtagere fra 3. lande i 2015 beskæftiget inden for brancherne Hoteller og restauration og Information og Kommunikation. Men også branchen, der dækker rengøringsbranchen, beskæftiger et større antal 3. lande borgere. Bilag Notat: Flygtninges ved fra grænsen til et job i Danmark Notat: Status på integrationsindsats, RAR- Referat Centerchef Peter Olsen, Gribskov Kommune og Arbejdsmarkedschef Marianne Sumborg, AMK Øst indledte temadrøftelsen. [Oplæggene er tilgængelige på RARs hjemmeside sammen med referatet] Konklusion Rådet besluttede, at bemærkningerne indgår i den videre planlægning af flygtningekonferencen i efteråret, rådets medlemmer tager pointerne med i det videre arbejde i relevante sammenhænge. 5

6 Oplæg Marianne Sumborg fortalte kort om udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen for flygtninge, herunder: Antallet af flygtninge i og kommunekvoter Den hidtidige indsats og effekten heraf Hovedelementerne i trepartsaftalen om flygtninge Herefter fortalte centerchef Peter Olsen om Gribskov Kommunes indsats, herunder: Målsætninger for indsatsen Organiseringen af indsatsen (ansvaret er placeret i jobcentret) med princippet om fælles borger-fælles sag og den tværfaglige arena som omdrejningspunkt. Inddragelse af frivillige fordele og ulemper samt behovet for frivillighedskoordinator(er) Indsatsen fra og med den dag Gribskov modtager en flygtning, herunder en ledelsesmæssig beslutning om at en større andel skal visiteres som jobparate (også selvom det kræver en større indsats fra medarbejderne). Flygtningeindsatsen fylder meget pt, og man er bevidst om risikoen for, at det tager fokus væk fra den øvrige integrationsindsats. En del af redskaberne i indsatsen for flygtninge er dog også tilbud til andre ledige fx branchepakker. Jobcentret har fokus på, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at håndtere de forskelligartede udfordringer, men det er måske mere i andre dele af kommunen, man møder nye udfordringer fx på sundhedsområdet. Gribskov har søgt og fået centrale midler til kompetenceudvikling på tværs i kommunen. Bemærkninger under drøftelsen LO/FTF Fagbevægelsen er en vigtig aktør i dette og kommunerne kan med fordel inddrage dem i arbejdet med at få flygtninge integreret på arbejdsmarkedet. Vigtigt at der fortsat er fokus på indsatsen for øvrige ledige. Særordninger må ikke resultere i fortrængning, og behovet for at lempe krav til fx CV er aktuelt også hos andre grupper af ledige. Vigtigt at medarbejderne i kommunerne er klædt på til denne opgave. Inddragelse af frivillige er et godt princip, men det skal ske på udvalgte områder, og det er kommunen, der har det overordnede ansvar. Hvis sprogundervisning på virksomheden ikke er mulig, skal der være et beredskab til at sikre det på anden måde. Vigtigt at realkompetencevurderingen sker tidligt i forløbet DA Vigtigt at indtænke en langsigtet indsats for gruppen. Hvis en flygtning skal integreres, er det første skridt rigtig nok, at vedkommende får et job men det er også vigtigt, at der tages hånd om eventuelle sociale og helbredsmæssige problemstillinger. Ellers risikerer vi en situation, hvor de står svagt på arbejdsmarkedet ved en eventuel krise. 6

7 Når kommunerne står i en situation, hvor der skal bruges ekstra ressourcer til integrationen af flygtninge, bør man overveje, om private aktører kan inddrages. Boligplacering skal tænkes sammen med virksomhedsplaceringer og andre aktiviteter. Det kan ikke nytte noget, at flygtninge skal bo langt væk fra aktiviteterne. Vigtigt at kommunerne i så høj grad som muligt ser på flygtningene som jobparate. Sprogundervisning i virksomhederne er et udemærket princip, men det har sine begrænsninger på de mindre virksomheder. KKR Det er ikke kun problematisk for flygtninge, at der stilles så høje krav til udarbejdelse af CV og anvendelse af diverse IT redskaber. Det er også et problem for mange andre ledige og kan stå i vejen for, at de visiteres som jobparate. Vigtigt at der tages fat i dette. Man skal være opmærksom på, at der er en ketchup-effekt ift. hvordan og hvornår kommunerne modtager flygtninge. Det betyder, at kommunerne i nogle tilfælde skal håndtere en større gruppe på meget kort tid frem for at modtage få personer løbende. Flere af de grundlæggende ting skal være på plads når kommunerne modtager en flygtning, bl.a. cpr-nummer og NEM ID. Det kan naturligvis først ske, når deres sag er behandlet, og de har fået status som flygtning men herefter skal det gå hurtigt med at få gang i integrationsindsatsen. Elementer i indsatsen o Virksomhedsmentorer uden at den pågældende virksomhed nødvendigvis behøver at ansætte flygtninge o Højskoleophold (for under 30-årige) o Virksomheder med sprogundervisning o Skifte syn på flygtninges potentiale og i højere grad visitere dem som jobparate Uddannelsesinstitutioner VEU centre erhvervsskoler og akademier bør tænkes ind i indsatsen. Det er fint med højskoler, men uddannelsesinstitutioner har gode bud på en indsats, herunder hvordan man kan koble sprog på realkompetencevurdering. Erhvervsakademiernes deltidsuddannelser med forløb helt ned til 1 års varighed med merit kan være en mulighed for nogle af flygtningene. Det er en barriere, at erhvervsskolerne ikke må give sprogtræning. Hvis de ikke kan dansk på et 2 tals-niveau, så skal skolerne sende dem til sprogskole. En kombination på erhvervsskolen ville være bedre i mange tilfælde. 7

8 4. Positivliste for den regionale uddannelsespulje 4.a. Kurser på positivlisten for 2016 Anledning Arbejdsmarkedsrådet vedtog på mødet den 1. februar 2016 listen over stillingsbetegnelser, der skal danne udgangspunkt for positivlisten gældende fra 1. april I forlængelse heraf er der nu udarbejdet et forslag til kurser, der er relevante for disse mangelområder/stillingskategorier, og som derfor er relevante for positivlisten. Indstilling AMK Øst indstiller, at Rådet godkender udkast til positivliste gældende fra 1. april Sagsfremstilling På baggrund af Rådets liste over stillingsbetegnelser til positivlisten har AMK Øst Afholdt et møde med erhvervsskolerne i Hovedstadsområdet og repræsentanter fra jobcentrene vedr. relevante kurser Afholdt møde med professionshøjskoler og erhvervsakademier i Hovedstadsområdet vedr. relevante kurser Gennemført en høring i jobcentre og a-kasser vedr. eventuelle forslag til kurser hos private leverandører Med udgangspunkt heri er udarbejdet vedlagte forslag til positivliste over 200 kurser, som jobcentrene kan anvende den regionale bevilling til. Der indgår på positivlisten såvel 19 pakke-forløb (særligt sammensatte kursusforløb), 2 Åbne værksteder, hvor ledige og jobcentret kan vælge det/de moduler, den ledige skal deltage i samt enkeltstående kurser, herunder især certifikatkurser. Der er taget udgangspunkt i Kurser, der udbydes af uddannelsesinstitutionerne Kurser, der kan være relevante for de ledige Kurser, der er efterspurgte af virksomhederne som efteruddannelseskurser for deres medarbejdere og dermed må vurderes at være relevante også for ledige ift. at komme i arbejde på områder med mangel på arbejdskraft Kurserne er dækkende for samtlige stillingsbetegnelser besluttet af Rådet, bortset fra automatik-montør og fabriksbager, hvor ingen uddannelsesinstitutioner i området udbyder relevante kurser. Desuden dækkes stillingsbetegnelserne Bygningssnedker, industrisnedker, maskinsnedker og tømrer af kurser på uddannelsesinstitutioner i Sjællandsregionen. 8

9 Når Rådet har godkendt positivlisten, udsendes den til jobcentrene og offentliggøres på inden den 1. april Bilag Udkast til positivliste for RAR s område, gældende fra 1. april Referat Rådet drøftede forslag til positivliste. Konklusion Rådet godkendte positivlisten og opfordrede til, at der tænkes i formidling af listen, dels ift. indholdsmæssig beskrivelse dels ift. opbygning. tilsluttede sig, at der udarbejdes en pjece om den regionale positivliste, som udsendes til jobcentrenes medarbejdere. rådets bemærkninger og ønsker til det fremadrettede vil indgå i det arbejde som positivlisteudvalget vil blive inddraget i, jf. pkt. 4c. Bemærkninger under drøftelsen LO/FTF Det er positivt med beskrivelserne ud for de enkelte kurser, men de er ikke fyldestgørende. Hvis det er muligt, bør man linke til yderligere informationer. Det er beklageligt, at procesteknolog ikke kom med på listen, da der er mangel på dem og da det er muligt med konkrete kurser at opkvalificere ledige til job inden for området. Listen bør udover, at den ligger digitalt også udsendes i en trykt udgave, og der bør arbejdes med den grafisk. Spurgte vedr. høringen til a-kasser, og om den er kommet bredt nok ud. DA Noterede sig, at der er stillingsbetegnelser, hvortil der ikke kan udbydes kurser. Det er vigtigt, at man kigger bredt på Østdanmark Opfordrer til, at der tilføjes en kolonne med angivelse af, om det er en stillingsbetegnelse, der er angivet som mangelområde fra arbejdsmarkedsbalancen, eller om det er hentet fra Arbejdsmarkedsanalysen. På baggrund af RARs bemærkninger nævnte AMK bl.a., at: Listen indeholder også kurser fra uddannelsesinstitutioner på Sjælland, der hvor det er relevant. Men der er kun medtaget kurser, hvor uddannelsesinstitutionerne positivt har tilkendegivet, at der oprettes hold. Ift. procesteknologer er det rigtigt, at stillingbetegnelsen ikke kom med på sidste RAR-møde, men der er kurser på listen inden for medicinalområdet/industriel produktion. 9

10 Der arbejdes videre med indholdsbeskrivelserne på listen, og den vil foreligge i en digital udgave, hvor der kan søges på erhvervsområder og stillingsbetegnelser. A-kasserne er blevet hørt om relevante private kurser. Høringen er efter aftale sendt til de centrale a-kasser, der har stået for at bringe dem videre. 10

11 4. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje 4.b. Status på jobcentrenes brug af kurser på positivlisten Anledning Det er aftalt, at RAR løbende følger op på brugen af kurserne på den regionale positivliste. Indstilling AMK-Øst indstiller, at Rådet: 1) i brevet om beskæftigelsesplaner for 2016 anbefaler kommunerne at anvende midlerne i den regionale uddannelsespulje i ) tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling AMK Øst har modtaget data om kommunernes anvendelse af kurser på den regionale positivliste. I er der bevilget 716 forløb til ledige ud af i alt forløb på landsplan i Heraf er 41 forløb bevilget til almen voksenuddannelse, 180 til AMU-kurser, 41 til EUD, 116 til videregående uddannelser og 338 forløb til øvrig uddannelse. 27 kommuner har registreret forløb fra puljen, og der er sket en stigning i antallet af registrerede forløb siden seneste status i september 2015, hvor der i alt var bevilget 184 forløb til ledige i. Bilag - Status på jobcentrenes anvendelse af den regionale uddannelsespulje Referat AMK Øst orienterede indledningsvist om, at der er tale om foreløbige data, og at den endelige opgørelse forventeligt vil vise et større forbrug. Den endelige opgørelse vil indgå i materialet til rådets møde den 20. juni og vil være mere retvisende. Konklusion RAR besluttede, at man i rådets brev til kommunerne vedr. beskæftigelsesplanerne for 2016 anbefaler kommunerne at anvende midlerne i den regionale uddannelsespulje. Rådet tog endvidere orienteringen til efterretning og understregede vigtigheden af, at rådet løbende får data for anvendelse af puljen, herunder både for, hvilke aktiviteter der sættes i gang samt det økonomiske forbrug. Opgørelserne skal opdeles på kommuner og skal være så detaljerede som mulig. Alle hovedstadens kommuner skal indgå uanset om 11

12 de har brugt puljen eller ej. Det er endvidere vigtigt, at der ses på effekten af de forløb, der sættes i gang. DA opfordrede til, at AMK tager kontakt til nogle kommuner for at få deres vurdering af anvendelsen af den regionale uddannelsespulje. AMK Øst nævnte, at den endelige opgørelse, som RAR får på junimødet, hvor kommunernes endelige regnskaber foreligger, vil indeholde forbrugsdata på overordnet niveau og opdelt på kommuner. Fsva. effekter, forventes det at indgå i en samlet evaluering af uddannelsesinitiativer under Beskæftigelsesreformen. 12

13 4. Positivliste for den regionale uddannelsespulje 4.c. Etablering af ekspertudvalg til forberedelse af stillingsbetegnelser til positivlisten Anledning Rådet besluttede på sit møde den 1. februar at nedsætte et ekspertudvalg, der får til opgave at forberede rådets beslutning om udpegning af stillingsbetegnelser til positivlisten. Indstilling AMK-Øst indstiller, at Rådet nedsætter et ekspertudvalg kaldet Positivlisteudvalget. Sagsfremstilling Der nedsættes et ekspertudvalg kaldet Positivlisteudvalget - under Rådet med det formål at bidrage til Arbejdsmarkedskontor Øst s arbejde med at indstille stillingskategorier til positivlisten. Udvalgets drøftelser tager udgangspunkt i Stillinger, der i arbejdsmarkedsbalancen kommer ud som mangelområder Eventuelle analyser om mangel på arbejdskraft Udvalgsmedlemmernes ekspertviden om disse stillingskategorier Udvalgsmedlemmernes viden om mangel på arbejdskraft i det kommende halve år, f.eks. viden om konkrete virksomheders større behov for medarbejdere Udvalget skal med udgangspunkt i en bruttoliste over stillingsområder med forventet mangel på arbejdskraft tillige drøfte, om det er muligt at afhjælpe den pågældende mangel via korterevarende kurser på positivlisten, jf. formålet med positivlisten. Denne drøftelse skal bidrage til kvalificering af, hvilke mangelområder, det er relevant at medtage på positivlisten, fordi de kan afhjælpes af denne vej. Udvalget sammensættes således: 3 LO-repræsentanter fra RAR (eller: 3 LO-repræsentanter udpeget af LO i RAR). Gerne en dækkende bygge-anlæg, en dækkende HK-området og en dækkende industrien 1 FTF-repræsentant fra RAR (eller: 1 FTF-repræsentant udpeget af FTF i Rådet) 1 AC-repræsentant fra RAR (eller: 1 AC-repræsentant udpeget af AC i RAR) 2 arbejdsgiver-repræsentanter fra RAR (Eller: 2 arbejdsgiverrepræsentanter udpeget af DA i RAR). Gerne en dækkende bygge-anlæg og en dækkende industrien 2 jobcenterchefer AMK Øst (leder møderne og er sekretariat for udvalget) 13

14 Mødekadence: Positivlisteudvalget mødes forud for AMK Øst s udarbejdelse af indstilling til formandskabet/rådet om stillingsbetegnelser, dvs. primo januar og medio august, når der foreligger en ny arbejdsmarkedsbalance. Udarbejdelse af listen over kurser til positivlisten: AMK Øst har i februar 2016 afholdt følgende møder for at omsætte rådets liste over stillingsbetegnelser til konkrete kurser. Møde med kursuschefer fra alle regionens erhvervsskoler, lederen af VEU-centeret samt 2 repræsentanter fra jobcentrene Møde med professionshøjskoler og erhvervsakademier i regionen Disse møder har været meget positive ift. dialog om, hvilke kurser/kursusforløb, der kan understøtte en afhjælpning af manglen på de fastlagte stillingsbetegnelser. Det anbefales derfor, at denne model fortsættes. Når rådets positivliste er færdig, vil AMK Øst bruge både de 2 rekrutteringssamarbejder (HRS og NRS) samt de 2 uddannelsesfora til en drøftelse af konkrete fælleskøb af forløb til de ledige. Bilag - Ingen bilag Referat RAR besluttede, at nedsætte et positivliste udvalg, som skal bidrage til arbejdet med at indstille stillingskategorier til positivlisten. Udvalgets medlemmer udpeges af RAR, men det er ikke et krav, at de er medlemmer af RAR. LO-gruppen i RAR udpeger 3 medlemmer FTF i RAR udpeger 1 medlem AC i RAR udpeger 1 medlem DA i RAR udpeger 2 medlemmer KKR i RAR udpeger 2 jobcenterchefer som medlemmer AMK Øst skriver til rådets grupper med invitation til udpegning af medlemmer til udvalget. Første møde afholdes medio august. 14

15 5. Kommunernes beskæftigelsesplaner for 2016, herunder RARs brev til kommunerne Anledning Kommunerne udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, som efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen sendes til orientering til Det regionale Arbejdsmarkedsråd. RAR besluttede på sit møde den 1. februar at drøfte planerne med udgangspunkt i de områder RAR har sat fokus på i egen Strategi og udviklingsplan. Indstilling AMK-Øst indstiller: 1. At RAR drøfter hovedlinjerne i kommunernes beskæftigelsesplaner for At RAR tilslutter sig forslag til brev til kommunerne indeholdende 2.1. Rådets tilbagemelding på planerne for Rådets budskaber som følge af temadrøftelse fra møde 1.febr om samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser 2.3. Invitation til seminar den 10. maj om beskæftigelsesindsatsen i 2017 Sagsfremstilling RAR besluttede på sit møde den 1. februar at drøfte beskæftigelsesplanerne med udgangspunkt i de områder RAR, har sat fokus på i egen Strategi og udviklingsplan. AMK-Øst har læst planerne og sammenskrevet hovedlinjerne under de enkelte prioriterede områder fra RARs strategi- og udviklingsplan. Overordnet set er der god sammenhæng mellem fokusområderne i RARs strategi- og udviklingsplan og indholdet i kommunernes beskæftigelsesplaner. Planerne fokuser således på rekrutteringsindsatsen og det tværkommunale samarbejde herom. Planerne har stort fokus på uddannelse til de unge og i nogen udstrækning jobrettet opkvalificering af ledige. Og planerne fokuserer ligeledes på de udsatte grupper af ledige. Endelig har en del af kommunerne indarbejdet integrationsindsatsen i beskæftigelsesplanen. Ift. drøftelsen af planerne er det vigtigt at understrege, at der ikke har været stillet centrale krav til indhold i beskæftigelsesplanerne for 2016, bortset fra, at de skal tage højde for ministerens mål for indsatsen i Planerne er dermed mere forskelligartet i omfang, opbygning og fokusering end tidligere års planer, der fulgte en fast skabelon. Oversigten er således et udtryk for, hvad kommunerne selv har valgt at medtage i beskæftigelsesplanerne. Kommunerne har valgt forskellige niveauer i planerne, hvor nogle er meget overordnede, mens andre er mere beskrivende ift. strategier og indsatser. 15

16 Gennemgangen viser udelukkende, hvad kommunerne beskriver i deres planer og giver ikke et komplet billede af beskæftigelsesindsatsen i de 27 jobcentre. Rekrutteringsindsatsen Foruden indsatsen i Jobservice Danmark og de tværkommunale rekrutteringssamarbejder - s Rekrutteringssamarbejde og Nordsjællands Rekrutteringssamarbejde angiver flere kommuner, at de arbejder tæt sammen med nabokommunerne. Rekrutterings samarbejderne indebærer også samarbejde med a-kasser, men kun nogle enkelte adresserer samarbejdet med a-kasser ift. rekruttering. Nogle få kommuner nævner også uddannelsesinstitutionerne som vigtige samarbejdspartnere i rekrutteringsindsatsen. Alle kommunerne angiver en tæt virksomhedskontakt som forudsætning for en indsats, der tager hånd om rekrutteringsudfordringerne. En del kommuner nævner også synliggørelse af jobåbninger internt i jobcentret og viden om arbejdsmarkedet som en vigtig forudsætning og nogle planer indeholder specifikt de større bygge- og anlægsprojekter Flere kommuner nævner etablering af Advisory Boards med deltagelse af lokale virksomheder. Stort set alle planer nævner sammenhængen til erhvervs- og vækstområdet som vigtigt og flere kommuner har etableret én indgang for virksomhederne til kommunen i et samarbejde med erhvervsområdet. Opkvalificeringsindsatsen Unge Højtprioriteret område i alle planer med differentieret indsats alt efter om det er åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Nogle kommuner beskriver deres organisering i et uddannelsesmiljø, og mange kommuner beskriver koordination og samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner samt behovet for motivation, afklaring og efterfølgende behov for at følge de unge, der starter på uddannelse for at forebygge frafald. Et stort antal kommuner henviser til separate ungestrategier, der mere udtømmende beskriver indsatsen for unge under 30 år. Opkvalificeringsindsatsen generelt Relativt få kommuner nævner Beskæftigelsesreformens opkvalificeringsmuligheder (fx Uddannelsesløft, Den regionale uddannelsespulje) specifikt og berører behovet for opkvalificeret arbejdskraft mere overordnet. Nogle kommuner har dog kompetenceudvikling med som selvstændigt fokusområde, hvor samarbejdet med a-kasser og synliggørelse af mulighederne nævnes som vigtige elementer. Flertallet af kommunerne beskriver ikke tværgående samarbejde om køb af uddannelser. Dog nævner nogle få kommuner konkrete tiltag og andre 16

17 berører det som en forventning til det tværkommunale samarbejde i de regionale uddannelsesfora. Kommunernes beskrivelse af indsatsen ift. jobparate kontanthjælpsmodtagere indikerer, at det primært er virksomhedsrettet indsats, der prioriteres til denne målgruppe. Nogle kommunerne nævner korte målrettede opkvalificeringsforløb og voksenlærlingeaftaler som opkvalificerende initiativer. Indsatsen for udsatte grupper af ledige Sort set alle beskæftigelsesplaner fokuserer på indsatsen for de udsatte grupper af ledige, hvor arbejdet med rehabiliteringsteams og ressourceforløb er prioriterede områder. Nogle jobcentre angiver, at de har arbejdet med interne uddannelsesforløb for at klæde medarbejderne på til at arbejde med tværfaglige problemstillinger og vurdering af tværfaglige indsatser. En del jobcentre angiver, at ressourceforløbene bruges til at gøre de ledige parate til virksomhedsrettet aktivering. I de fleste planer nævnes det at det virksomhedsopsøgende arbejde skal styrkes med de svageste ledige som fokus. Nogle få kommuner nævner uddannelsesperspektivet ift. indsatsen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og beskriver behovet for øget brug af uddannelsestilbud. Knap halvdelen af planerne nævner indsatsen for handicappede borger i beskæftigelsesplanen, heraf fokuserer en del på de handicapkompenserende ordninger. Mål i beskæftigelsesplanerne Alle kommuner har fastsat mål i deres beskæftigelsesplaner. De fleste kommuner tager udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens vejledende mål. I bilagsoversigten tages der derfor udgangspunkt i disse. Mange kommuner har fastlagt supplerende lokale mål. Temaerne for disse fremgår af oversigten. Brev til kommunernes beskæftigelsesudvalg Det foreslås, at rådet på baggrund af gennemgangen af beskæftigelsesplanerne sender et brev til kommunerne med rådets overordnede betragtninger ift. den planlagte indsats i Rådets meldinger på mødet den 1. februar i forbindelse med temadrøftelsen om samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser indarbejdes i brevet. Endelig inviteres repræsentanter fra beskæftigelsesudvalgene til et seminar den 10. maj, om planlægningen af indsatsen for Det foreslås således, at rådets anbefalinger til den fremadrettede indsats drøftes på seminaret, før RAR evt. kommer med skriftlige anbefalinger til indsatsen i Bilag Oversigt over beskæftigelsesplanernes indhold set ift. RARs fokusområder 17

18 Oversigt over Beskæftigelsesplanernes mål, opgjort på kommuner Udkast til brev til kommunernes beskæftigelsesudvalg Referat RAR drøftede beskæftigelsesplanerne for Konklusion Rådet besluttede, at udkast til brev justeres ud fra gruppernes bemærkninger, hvorefter formandskabet godkender brevet inden udsendelse. Bemærkninger under drøftelsen DH Set i lyset af, at under halvdelen af kommunerne nævner handicapindsatsen vil DH foreslå en tilføjelse til brevets side 3, første fulde afsnit: Jobcentrene bør overveje strategisk, hvordan man får det største udbytte af de handicapkompenserende ordninger, og i hvilke situationer - og til hvilke målgrupper - ordningerne kan anvendes til at fastholde personer på arbejdsmarkedet. KKR - Understregede, at RAR får beskæftigelsesplanerne til orientering. RAR har ikke kompetencer til at sige, hvilke emner der skal indgå i beskæftigelsesplanerne. RAR kan rådgive men skal ikke løfte pegefingre. - Mener ikke, at RAR skal opfordre kommunerne til at prioritere uddannelse til kontanthjælpsmodtager, når staten via refusionsordninger signalerer til kommunerne, at det er virksomhedsrettet aktivering, der skal sættes i gang. - RAR bør ikke anbefale, at arbejdet i de regionale uddannelsesfora prioriteres. KKR har fået en melding på, at problemet måske er, at de er for store og ikke fungerer. Hvis der er en konkret problemstilling vedr. uddannelsesforaene bør det adresseres i anden sammenhæng. - RAR bør overveje, om man er for ambitiøse med både et beskæftigelsesplanseminar i maj og et seminar i september om flygtningeindsatsen. LO/FTF Sidste fulde afsnit på brevets side 2 indledes med opkvalificeringsindsatsen har fået plads i mange beskæftigelsesplaner. Fremstår selvmodsigende, da rådet samtidig signalerer, at kommunerne ikke prioriterer det tilstrækkeligt. DA Brevet bør tilføjes et afsnit om rekrutteringsudfordringerne, herunder at rekrutteringsudfordringerne er steget med 50 pct. det seneste år. På baggrund af RARs bemærkninger nævnte AMK bl.a., at - Ift. uddannelsesfora er sætningen sat ind for at signalere vigtigheden af, at jobcentercheferne deltager på møderne og sikrer, at der er beslutningskompetence til stede. I modsat fald vil der ikke kunne træffes beslutning om fx tværgående kursuskøb, som RAR bl.a. prioriterer ifm. den regionale uddannelsespulje. Problemstillingen er også rejst overfor jobcentercheferne direkte. - Deltagerkredsen til beskæftigelsesplanseminar og flygtningekonferencen er ikke nødvendigvis den samme. Der sigtes efter mindre arrangementer med plads til dialog. 18

19 6. Status på reformer og indsats 6.a Opfølgning på RARs strategi- og opfølgningsplan Anledning RAR vedtog på møde den 7. december strategi- og udviklingsplan for perioden RAR besluttede endvidere at følge op på planen med fokus på RARs egne initiativer og aktiviteter. Indstilling AMK Øst indstiller: 1. At rådet drøfter opfølgning på strategi- og udviklingsplanen 2. At rådet fremadrettet følger op på strategi- og udviklingsplan ud fra vedlagte skema på rådsmøderne i marts, juni, sept. og december. Sagsfremstilling Strategi- og udviklingsplanen udgør et fælles udgangspunkt og arbejdsgrundlag for RAR s arbejde og kommende års indsats og prioriteringer. Med strategi- og udviklingsplanen har RAR udpeget følgende tre centrale fokusområder for beskæftigelsesindsatsen i de kommende år: Rekrutteringsindsatsen Opkvalificeringsindsatsen Indsatsen for udsatte grupper af ledige Inden for hvert af de tre områder har RAR opstillet en række anbefalinger til indsatsen i kommuner, a-kasser, virksomheder samt andre aktører inden for tilgrænsende politikområder. I strategi- og udviklingsplanen beskrives endvidere RARs rolle som dialogpartner og de understøttende aktiviteter, rådet ønsker at bidrage med i forhold til det tværgående samarbejde mellem interessenterne på det beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsesmæssige område. Arbejdsmarkedskontor Øst vil løbende med udgangspunkt i de tre fokusområder give en status for RAR s aktiviteter som grundlag for, at rådet løbende kan drøfte og eventuelt justere i de aftalte prioriteringer og aktiviteter i forhold til de aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet i Region. Bilag Skema opfølgning på RARs strategi- og udviklingsplan Referat RAR drøftede opfølgningen og besluttede, at det følges op på strategi- og udviklingsplanen på rådsmøderne i marts, juni, september og december. Der tilføjes så vidt muligt vurdering af effekten i opfølgningsskemaet. 19

20 6. Status på reformer og indsats 6.b. Virksomhedsindsatsen - Status på Jobservice Danmark, rekrutteringssamarbejde og presseberedskab Anledning RAR har besluttet, at RAR på hvert møde får en status for virksomhedsindsatsen, herunder Jobservice Danmark og overvågning af virksomhedernes meldinger i medierne om rekrutteringsudfordringer. Indstilling AMK Øst indstiller, at 1. fokus fastholdes på synliggørelsen af Jobservice Danmark og virksomhedernes mulighed for at få en jobserviceaftale 2. rådet tager den øvrige status til efterretning. Sagsfremstilling Status for Jobservice Danmark Jobserviceaftaler Med udgangen af marts slutter den igangværende Jobservice Danmark-kampagne, hvor de tre arbejdsmarkedskontorer og 73 jobcentre over hele landet besøger godt virksomheder. På landsplan har Jobservice Danmark indtil videre indgået 9 jobserviceaftaler og der er dialog med yderligere 24 virksomheder om indgåelse af en aftale i Østdanmark. Målet for kampagnen er indgåelse af 50 jobserviceaftaler på landsplan. Sideløbende indgår s Rekrutteringsservice og Nordsjællands Rekrutteringsservice regionale rekrutteringsaftaler med virksomheder. s Rekrutteringsservice har indgået rekrutteringsaftale med fem virksomheder. Nordsjællands Rekrutteringsservice, der blev formelt lanceret den 26. februar 2016, har indgået rekrutteringsaftale med fem virksomheder. Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Både i forbindelse med virksomhedskampagnen og via Jobservice Danmarks hotline arbejdes der på at få flere virksomheder til at indgå i virksomhedspartnerskabet Sammen om integration. Partnerskabet indebærer, at virksomheden stiller pladser til rådighed for flygtninge. I forbindelse med indsatsen har virksomhederne mulighed for at indgå på listen over virksomheder, der hjælper med integrationsindsatsen, på STAR s hjemmeside. 20

21 Der er i alt 47 virksomheder på listen, heraf 34 virksomheder i Østdanmark. Virksomhederne stiller ca. 600 pladser til rådighed for flygtninge. Ny mulighed for jobcentrene kan følge op på virksomheders meldinger om forgæves rekrutteringer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemfører hvert halve år en virksomhedssurvey blandt virksomheder i hele landet. Virksomhederne bliver spurgt, om de har haft rekrutteringsproblemer de seneste måneder, og om de har haft stillinger, som ikke er blevet besat (forgæves rekruttering). Resultaterne indgår i rekrutteringsanalysen, som offentliggøres i starten af året og først i juli. Jobcentrene har længe ønsket at få navne og oplysninger på de virksomheder, som har oplevet forgæves rekrutteringer, og det er der nu blevet mulighed for, jf. den mundtlige orientering på seneste rådsmøde. Virksomheder, der har haft forgæves rekrutteringer, bliver spurgt, om Rambøll må videregive oplysningerne til det lokale jobcenter, så de har mulighed for at følge op over for virksomheden og bidrage til, at virksomheden kan få den ønskede arbejdskraft. Hvis virksomheden svarer ja, sendes automatisk en melding til AMK Øst, der videresender meldingen til jobcentret og beder om opfølgning i forhold til virksomheden og tilbagemelding om resultatet. De første meldinger kom den 29. januar i år. I perioden 29. januar til 18. februar 2016 er der sendt i alt 38 meldinger, heraf 29 i Region, om forgæves rekruttering til jobcentre i Østdanmark. Jobcentrene følger op på meldingerne i forhold til virksomhederne og aftaler ofte, at jobcentret sender cv er på ledige kandidater. Presseovervågning Der har været få meldinger om mangel på arbejdskraft i virksomhederne i medierne i starten af To virksomheder i Region har siden starten af januar i medierne meldt om rekrutteringsudfordringer. Oversigt er vedlagt som bilag. Bilag Oversigt over virksomheder i Østdanmark, der har meldt om mangel på arbejdskraft, 18. februar 2016 Referat Rådet tog orientering til efterretning. Bemærkninger under drøftelsen AMK-Øst orienterede om, at der siden rådsmaterialet er udarbejdet er indgået 13 jobserviceaftaler, og at yderligere 25 er på vej. Endvidere har s Rekrutteringsservice og Nordsjællands rekrutteringsservice indgået henholdsvis 8 og 6 regionale rekrutteringsaftaler med virksomheder. 21

22 LO bemærkede, at a-kasserne bør tænkes ind i opfølgningen på meldinger om forgæves rekrutteringer. DA nævnte, at alle relevante aktører skal tænkes ind, herunder også vikarbureauer. AMK nævnte at HRS og NRS indgår samarbejdsaftaler med a-kasserne. AMKs opfølgning tager udgangspunkt i jobcentrenes aktiviteter. 22

23 6. Status på reformer og indsats 6.b. KLV lister (Pkt. tilføjet på mødet, jf Godkendelse af dagsorden ) Referat LO spurgte til KLV listerne og understregede, at det er vigtigt, at RAR har mulighed for at følge op på anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskud. AMK orienterede om data- og tekniske problemer, der er årsagen til, at listerne har været forsinket. Listerne fra 2. og 3. kvartal 2015 vil blive lagt på hjemmesiden snarest. RAR medlemmer kan orientere sig i listerne. Hvis rådet finder, at der er uregelmæssigheder, vil AMK undersøge det ift. det pågældende jobcenter. 23

24 7. De regionale varslingspuljer 2016 Anledning Arbejdsmarkedskontor Øst har den 2. februar 2016 modtaget bevilling til en indsats ved større afskedigelser samt bevilling til en supplerende varslingsindsats. Indstilling Sagsudvalget indstiller, at rådet: 1. tager bevillingsudmelding vedr. varslingspuljerne for 2016 til efterretning 2. fastholder de regionale retningslinjer for varslingspuljerne (vedtaget i 2015) i 2016 og 2017 Sagsfremstilling Bevillinger Der er på finansloven for 2016 i alt afsat henholdsvis 4,6 mio. kr. i puljen til en indsats ved større afskedigelser, den ordinære varslingspulje (mhp. en indsats i opsigelsesperioden), og 2,2 mio. kr. til en supplerende varslingsindsats (mhp. en indsats efter opsigelsesperiodens udløb). I lighed med principperne fra tidligere år fordeles halvdelen af årets bevilling til de enkelte RAR efter en fordelingsnøgle baseret på arbejdsstyrken i de enkelte RARoplande. Den resterende halvdel tilbageholdes i en central pulje i STAR, hvorfra RAR kan ansøge om merbevilling, hvis de udmeldte bevillinger ikke er tilstrækkelige. RAR har i 2016 fået udmeldt en bevilling på: kr. til en indsats ved større afskedigelser (den ordinære varslingspulje) samt kr. til en supplerende varslingsindsats Der er for begge puljer tale om en noget mindre bevilling end i 2015, hvor der var udmeldt henholdsvis kr. til den ordinære varslingspulje og kr. til den supplerende varslingsindsats. Rådets retningslinjer Rådet godkendte på mødet den 16. marts 2015 regionale retningslinjer for anvendelsen af varslingspuljerne. I den forbindelse lagde RAR vægt på, at bl.a. jobsøgningsaktiviteter, opkvalificering og uddannelse prioriteres højt ved vurdering af ansøgninger om midler fra puljerne, jf. vedhæftede bilag. Sagsudvalget indstiller, at Rådet fastholder de hidtidige retningslinjer for anvendelse af puljerne. 24

25 Derudover indstiller Sagsudvalget, at retningslinjerne gælder for de kommende 2 år. De vedlagte retningslinjer er således identiske med retningslinjerne for Bilag - Brev fra STAR af 21. januar 2016 Udmelding af bevilling ved større afskedigelser ( ) samt bevilling til en supplerende varslingsindsats ( ) - Rådets Regionale retningslinjer for varslingspuljerne i 2016 og 2017 Referat RAR godkendte retningslinjer for Varslingspuljerne, gældende for 2016 og

26 8. Evaluering af arbejdet i RAR Anledning Medlemmer og suppleanter har i perioden 12. til 29. februar haft mulighed for at svare på et spørgeskema vedr. arbejdet i RAR. Rammer for evalueringen blev godkendt på rådets møde den 1. februar. Indstilling Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at 1. RAR drøfter resultatet af evalueringen 2. Der sættes fokus på informationer fra Vækstforum s arbejde til RAR 3. Antallet af møder genovervejes ved beslutning om mødekalender Rådets dialog og samarbejde med eksterne indgår med øget vægt i næste evaluering. Sagsfremstilling Evaluering af arbejdet i RAR er gennemført i perioden fra den 12. til den 29. februar. Evalueringen er sendt til medlemmer og suppleanter for at sikre, at suppleanter der jævnligt har deltaget i møderne også har kunnet svare. Der er modtaget 18 besvarelser, hvoraf 4 er fra suppleanter. AMK Øst vurderer, at det er et tilfredsstillende antal besvarelser ift. hvor mange medlemmer/suppleanter, der har deltaget i møderne og dermed kan give sin vurdering. Besvarelserne i sin helhed, inkl. kommentarer, fremgår af bilaget. Nedenfor er besvarelserne samlet i en oversigt. Procent* Meget enig/enig Meget uenig/uenig Ved ikke Det er passende med 5 ordinære RBR-møder om året 70,6 17,7 11,8 Mødernes afvikling giver plads til drøftelser 76,5 17,7 5,9 Materialet til møderne er tydeligt i sin angivelse af, hvad rådet skal beslutte, og hvad der videre skal ske 88,2 5,9 5,9 Opfølgning på RARs beslutninger og drøftelser er tilfredsstillende 70,6 11,8 17,6 Det årlige strategiseminar (første gang 24/8-15) er en god måde at drøfte rådets overordnede holdninger samt strategier 82,4 0 17,6 Informationerne til RAR om formandskabets aktiviteter er passende(f.eks. fra formandskabets møder med samarbejdspartnere) 70,6 17,6 11,8 Jeg bringer selv rådets beslutninger og strategier videre i mit bagland og/eller i andre fora 94,1 0 5,9 Informationerne til RAR om arbejdet i RARs sagsudvalg er tilfredsstillende 70,6 5,9 23,5 Informationerne om rådets relationer m.m. til Vækstforum (via de gensidigt udpegede observatører) er tilfredsstillende 58,8 23,5 17,6 Sekretariatsbetjeningen er generelt tilfredsstillende *5,9 % svarer til 1 besvarelse 94,1 0 5,9 26

27 Overordnet set er resultatet af evalueringen positiv, og der er ikke på de enkelte spørgsmål entydige meldinger om, at der skal ændres i rammer og indhold for RAR arbejdet. Det er dog Arbejdsmarkedskontorets vurdering, at RAR bør drøfte om antallet af møder fortsat skal være 5 plus et seminar. Besvarelserne viser, at nogle rådsmedlemmer mener, at antallet er for højt. Endvidere afspejler besvarelserne vedr. Vækstforum og formandskabets dialog med samarbejdspartnere, at dette område fortsat skal udvikles. RARs rolle er stadig forholdsvis ny, og det forventes at samarbejdet med eksterne vil udvikle sig i Det bør derfor indgå med større vægt i den næste evaluering. Bilag Evaluering af RAR, rapport fra SurveyMonkey Referat RAR drøftede evalueringen Konklusion Rådet fandt ikke, at den gav anledning til ændringer eftersom et stort flertal udtrykker tilfredshed. AMK og RAR vil dog løbende arbejde med at udvikle og forbedre RAR arbejdet, herunder fokus i sagsfremstillingerne og angivelse af videre proces/konsekvenser af rådets beslutninger og drøftelse. Der var endvidere enighed i rådet om, at næste evaluering i højere grad skal lægge vægt på effekten af RARs arbejde. 27

28 9. Henvendelse fra BER vedr. rekrutteringsudfordringerne Anledning BER har skrevet til de 8 RAR-formandskaber om rekrutteringsudfordringerne. Indstilling Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at 1. RAR drøfter Beskæftigelsesrådets henvendelse 2. RAR godkender forslag til svarbrev Sagsfremstilling Beskæftigelsesrådet (BER) har med brev af 11. februar 2016 skrevet til RAR- Formandskaberne vedr. rekrutteringsudfordringerne. Med afsæt i den nyligt offentliggjorte rekrutteringsundersøgelse kvitterer BER for de regionale arbejdsmarkedsråds fokus på rekrutteringsudfordringerne og mulige løsninger. BER opfordrer til fortsat fokus på bl.a. at understøtte det tværkommunale samarbejde og inviterer til, at RAR fortæller om arbejdet med Positivlisten og andre aktiviteter vedr. rekrutteringsudfordringerne. Formandskabet drøftede brevet på sit møde den 29. februar, herunder forslag til indhold i svarbrev. På den baggrund har AMK Øst udarbejdet udkast til brev. Bilag Brev fra BER, af 11. februar 2016 Udkast til brev fra RAR til BER Referat RAR godkendte udkast til svar på henvendelse fra BER. 28

29 10. Kommende møder og drøftelser i RAR Anledning RAR drøfter emner for kommende møder i RAR, jf. standarddagsorden besluttet af RAR på det konstituerende møde. Indstilling AMK-Øst indstiller, at rådet drøfter og kommer med eventuelle bemærkninger til dagsordnerne for de kommende møder. Sagsfremstilling Rådet forelægges til hvert møde oversigt over kommende møder. Oversigten tager udgangspunkt i rådets årshjul og den standard-dagsorden som rådet vedtog på sit første møde. Derudover sættes der løbende aktuelle sager på samt temaer, som rådet ønsker at drøfte. Årshjulet indeholder endvidere RARs mødeaktiviteter med eksterne. Bilag - Emner på møder i RAR i RAR s Årshjul Referat Taget til efterretning. 29

30 11. Orientering fra RAR s Sagsudvalg Anledning Sagsudvalget orienterer på hvert rådsmøde om udvalgets arbejde. Der gives en status for dette nedenfor. Indstilling AMK-Øst indstiller, at rådet tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling I perioden fra 1. januar til 25. februar 2016 har Sagsudvalget: - Givet 1 dispensation fra rimelighedskravet til Jobcenter Gladsaxe i forbindelse med etablering af nytteindsats. - Afgivet 3 udtalelser i sager om opholds- og arbejdstilladelser. I én af sagerne (vedr. en kok) har Rådet udtalt, at løn- og ansættelsesforhold er sædvanlige efter danske forhold. I de to andre sager (hhv. en fodermester og en driftsleder) har Rådet udtalt, at løn- og ansættelsesforhold ikke er sædvanlige. AMK Øst har på vegne af RAR/Sagsudvalget: - Godkendt 4 samfundstjenestesteder. Endelig har AMK Øst behandlet 25 varslingssager indenfor RAR s område, omfattende i alt varslede og 215 opsagte (et antal sager er fortsat under behandling). Sagerne fordeler sig over flere brancher, men der er flest varslede personer inden for hhv. Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Handel og transport. Der er pt. flest opsagte indenfor Finansiering og forsikring samt Handel og transport, jf. figur 1 og 2 nedenfor. Til sammenligning modtog RAR i 2015 i alt 106 varslingssager omfattende varslede og opsagte. Der var i 2015 flest varslede inden for Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, Finansiering og forsikring samt Offentlig administration, undervisning og sundhed. Der var flest opsagte indenfor Erhvervsservice samt Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Figur 1: Antal varslede og opsagte 2016 (opgjort 25/2 2016) Antal varslede Antal opsagte December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar 30

31 Figur 2: Antal varslede og opsagte fordelt på brancher 2016 (opgjort 25/2 2016) Antal varslede Antal opsagte 0 Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, undervisning og sundhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug og fiskeri Bilag - Ingen bilag. Referat Taget til efterretning. 31

32 12. Orientering om ophør af fagpilotordningen Anledning Fagpilotordningen indførtes som led i den politiske aftale om En ungepakke - Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job, som den daværende regering og enhedslisten indgik i november Et af ungepakkens i alt 8 initiativer var fagpilotordningen - en 3 årig forsøgsordning, som skulle sikre, at unge erhvervsuddannede kom hurtigt i job, så deres nyerhvervede kvalifikationer kunne komme virksomhederne og samfundet som helhed til gode. Med vedtagelsen af finansloven for 2016 den 17. december 2015 blev der ikke afsat midler til en videreførelse af fagpilotforsøgsordningen. Derfor er fagpilotordningen ophørt med udgangen af Indstilling Det indstilles, at Rådet tager orienteringen om fagpilotordningen til efterretning. Sagsfremstilling Fagpilotordningen var kort fortalt et tilbud til små og mellemstore private virksomheder om ansættelse af en erhvervsuddannet medarbejder under 30 år med tilskud. Den unge er ansat som fagpilot på ordinære vilkår med tilskud i minimum 6 og højest 12 måneder til at gennemføre et udviklingsprojekt, der kan tilføre ny viden og vækst i virksomheden. Fx udvikling af virksomhedens produkter, indførelse af ny teknologi, opdyrkning af nye markeder eller ny viden om design. Tilskuddet til virksomhedens lønudgift udgør pr. måned dog max. halvdelen af lønnen. Fortsat aktivitet i 2016 Selv om fagpilotordningen er ophørt med udgangen af 2015, vil der fortsat være aktivitet på ordningen i Det skyldes, at virksomheder, som har søgt om tilskud til ansættelse af en fagpilot uden allerede at have fundet fagpiloten har et halvt år til at finde og få godkendt en erhvervsuddannet under 30, der gerne vil være fagpilot. Der vil derfor være virksomheder i 2016, som har eller er i gang med at ansætte en fagpilot. Evaluering Når alle projekter er afsluttet ca. ultimo 2016, vil der fra centralt hold blive udarbejdet en samlet evaluering af ordningen på baggrund af de evalueringer, som deltagerne - både virksomheder og fagpiloter - har forpligtet sig til at udfylde i forbindelse med tildelingen af tilskud til en fagpilot. Rådet vil blive orienteret om evalueringen, når den foreligger. Bilag - Ingen bilag Referat Taget til efterretning. 32

33 13. Anvendelsen af midler til kompetenceudvikling af medarbejdere i jobcentre og a-kasser i 2015 Anledning På baggrund af temadrøftelsen om samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser på det seneste rådsmøde bad Rådet om en oversigt over igangsatte forløb finansieret af kompetenceudviklingsmidlerne. Indstilling AMK Øst indstiller, at Rådet tager status for anvendelsen af kompetenceudviklingsmidler for 2015 til efterretning. Sagsfremstilling Der var i ,9 mio. kr. til rådighed under puljen til kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser i og på Bornholm. Heraf er 3,15 mio. kr. blevet anvendt således: Hovedansøger: Jobcenter Albertslund Øvrige deltagere: De øvrige 15 jobcentre under s Rekrutteringsservice Formål: At tilføre praktisknær viden og redskaber til en styrket virksomhedsservice og jobformidling i og imellem de 16 jobcentre under s Rekrutteringsservice. Underviser: Marselisborg Hovedansøger: Jobcenter Bornholm Øvrige deltagere: 3F, HK, FOA, Krifa, Dansk Metal og NNF Formål: At udvikle og forbedre samarbejdet mellem Jobcenter Bornholm og de seks a-kasser i forhold til den fælles professionelle samtale, jobformidling og inddragelse af erhvervslivet, særlige grupper af ledige, samt motivation af ledige til uddannelse Underviser: COK og AK-Samvirke Hovedansøger: Jobcenter Gladsaxe Øvrige deltagere: Dansk Metals A-kasse og BUPL-A (evt. flere) Formål: At give medarbejderne et kompetenceløft inden for det gensidige samarbejde, målorientering af fællessamtalerne, samarbejdsrelationer med virksomheder og borgere, samt fælles vidensopbygning Underviser: Pluss Leadership 33