Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, maj og juli 2010.

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, maj og juli J. 635/2010 Stednr Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april Figur 1. Nordmur ved dør til våbenhus med spor efter vest mur i oprindelig kirke. Set fra syd Indhold: Resumé Baggrund Konklusion Dokumentation: Udgravningsmetode og tekniske data >Fotoliste >Tegningsliste 1

2 Resumé. 6 prøvehuller efterfulgt at større undersøgelser gav ingen spor efter arkæologisk interessante ting i Snejbjerg kirke dog konstateredes spor efter kirkens oprindelige vest fundament, som imidlertid ligger meget dybt i forhold til nuværende niveau i kirken. Spor af kirkens oprindelige vest mur blev registreret i henholdsvis nord- og syd mur. Figur 2. Placering af Felt 1 i skibets sydøstre hjørne set fra nordvest Figur 3. Felt 1 med natursten og mørtel - set fra nord Figur 4. Felt 3, placeret øst for dør til våbenhus - set fra sydøst Figur 5. Felt 4 syd for dør til våbenhus - set fra syd. 2

3 Baggrund. Snejbjerg Menighedsråd har 19. april 2010 af Viborg Stiftsøvrighed fået tilladelse til at etablere et gulvvarme anlæg i Snejbjerg Kirke. Det fremgår af afgørelsen, at udgravningen til det kommende anlæg skal ske i tæt samarbejde med en arkæolog fra Nationalmuseet, således at arkæologen først ved hjælp af et antal prøvehuller undersøger, om det er muligt at etablere det ønskede varmeanlæg uden at ødelægge vigtige arkæologiske fortidsminder. Sammen med arkitekt Knud Fuusgaard blev det besluttet at undertegnede skulle lave disse prøvehuller maj Efterfølgende blev det aftalt, at undertegnede juli skulle lave de afsluttende undersøgelser. Konklusion. Efter gennemførelse af 6 prøvehuller maj 2010 blev det besluttet at lave tre efterfølgende undersøgelser, henholdsvis vestligst i koret, i nordvestre hjørne af skibet og en dokumentation af den oprindelige kirkes vest fundament/mur. De to første undersøgelser gav ingen resultater og det viste sig, at evt. rester af kirkens oprindelige vest fundament ligger meget dybt i forhold til nuværende niveau i kirken. Derfor besluttedes at foretage en opmåling af sporene efter kirkens oprindelige vest mur i henholdsvis nord- og syd mur. Figur 6. Sydmur med rester af oprindelig vestmur nederst, fra nord - se fig. 7 3

4 Figur 7. Detalje fra sydmur med tre sten fra oprindelig vestmur, set fra nord se fig. 6 Dokumentation. Udgravningsmetode og tekniske data. Snejbjerg Kirke maj 2010 Undertegnede gennemgik sammen med arkitekt Knud Fuusgaard hvor det er hensigtsmæssigt at udgrave felter. Ud over de to planlagte ved vest siden af nordre og søndre triumfvæg og feltet vestligst i den oprindelige kirke besluttedes det at placere et felt i sydvestre hjørne af koret. Koret er nemlig hævet ca. 10 cm i forhold til kirkens midtergang, så derfor skal der langs væggen i koret (uden om knæfaldet) graves 10 cm mere af end i den øvrige del af kirken. Ved ankomst viser det sig, at der ved renoveringen i 1966 er udlagt et lag af leca under stolene. Det betyder, at hvis anlæggelsen af gulvvarme kræver en afgravning på cm i forhold til overkant af gulv i midtergang, skal der kun fjernes 7-8 cm for at der er 35 cm til anlæggelsen. Felt 1, 100x100 cm, ved vest side af søndre triumfvæg Det bortgravede materiale er meget sandholdigt, med lidt sandet muld, nogle mørtelstykker og enkelte natursten. Langs triumfvæg og lidt af søndre ydermur ses enkelte, små natursten, som kunne være del af en stenbelægning. Herunder tæt ved triumfvæggen ses et lag af småsten og mørtel. Det kunne være et byggelag, og bedømt ud fra niveau og indhold kunne det stamme fra opførelsen af kirken. En mindre afgravning viser, at der ses flere større natursten lidt dybere. 4

5 Figur 8. Alt inventar var ryddet fra Snejbjerg Kirke. arkitekt Fuusgaard arbejder i koret - set fra vest Konklusion Der er intet bevaret af gulvlag (måske stenene??) eller fra et sidealter. Hvis der er tale om et byggelag (som kun ses langs væggen) kan det uden problemer blive liggende. Stenlaget vil muligvis enkelte steder ligge for højt til at den max. mængde isolering kan udlægges. Det må konkret vurderes, når gulvet endeligt fjernes, om der kan bevares samling(er) af disse sten. Felt 2, 100x90 cm, ved vest side af nordre triumfvæg Her ses rester af røde teglsten, en klump mørtel og natursten. Herunder en støbt!! Flade, som er meget sodsværtet. Måske rester af en kakelovn. Konklusion På dette sted kan anlægget opbygges maximalt En efterfølgende nivellering af midtergangen viser, at gulvet falder 18 cm fra indgang i vest til overgang skib/kor. Koret stiger 13 cm mod øst. Derfor skal der intet afgraves af ældre lag i stort set hele den oprindelige kirke bortset fra hvor gulvet i koret skal i niveau med gulvet i skibet. Felt 3, 200x100 cm, ved oprindelig vest mur, nord Feltets nordside er placeret ca. 1 meter fra kirkens mur, og feltets østende er ca. 3,18 meter fra dør til våbenhus. Feltet formodes at dække over den oprindelige vest mur og dele af kirkens vest ende. 5

6 Under leca laget ses et tykt betonlag med teglstumper. Dette lag når dybere end gulvvarmeanlægget ca. 35 cm. Herunder er udlagt gult påført sand ca. 10 cm tykt. Herunder ses kulturlag i form af gråt, sandet humøst jord. Felt 4, 96x225 cm, ved oprindelig vest mur, syd Placeret som Felt 3, blot i syd siden. Sydsiden af feltet er 4,32 meter fra kirkens mur, og feltets øst ende er placeret ud for midten af vinduet. Ca. 35 cm under gulvet i midtergangen afrenses feltet og her ses i feltets vestende delvist ud for døren til våbenhuset stenspor i det gule (omrodet) sand. To stenspor er tydelige, mens sporene syd herfor er lidt usikre, selv om det ligner en fundamentgrøft. Max. bredde ca. 110 cm. Felt 5, 60x110 cm, længst mod vest, hvor orgelblæseren formodes at skulle placeres Feltets vest side er 2,4 meter fra kirkens vest mur, og feltets nord side er 0,9 meter fra kirkens nord mur. Beton indtil 37 cm. Herefter ca. 20 cm påført sand. Herefter ses en jordoverflade med mørtel, lidt sand og trækul. Denne overflade er ikke undersøgt nærmere Felt 6, 100x100 cm, korets syd side, umiddelbart øst for søndre triumfvæg Feltet starter ved korets syd mur, og feltets vest side er 60 cm fra søndre triumfvæg. I feltet blev fjernet ca. 20 cm med gulvklinket. Herunder sandlag, øverst ca. 15 cm tykt sandlag og herunder ca. 10 cm tykt, mørkere sand. I sandet ses stort set kun teglstumper og et stykke mørkt fyrretræ. Figur 9. Række af teglsten ved bue til tårnrum - til ældre stoleatader? Set fra øst 6

7 Snejbjerg Kirke juli 2010 Felt i nordvestre hjørne af skibet Udgravning i kirkens nordvestlige hjørne, hvor blæseren til orglet skal placeres dybt. Arkitekt Knud Fuusgaard afsatte de tre felter, hvoraf to er sammenhængende længst mod vest. De ønskede anlæg til blæseren skal placeres 1 meter under det overfladen af det kommende gulv, hvilket vil sige ca. 60 cm under det nuværende terræn i kirken. Det vestligste felt udgravedes først. Øverst ses 5-15 cm næsten rent sand, som må stamme fra opbygning af det fjernede gulv fra 1960 erne. Herunder ses generelt et gråt, sandet lag med mørtel, og det er her størstedelen af fundene stammer fra (glas, gråbrændt keramik). Herunder ses et muldholdigt lag, som mod vest indeholder mange intakte røde teglsten, 25x12,5x6-7 cm. Dette muldholdige og fugtige lag er tilsyneladende uden fund. Da der ikke fandtes fund heri og det alligevel er gammel kirkegårdsjord besluttedes det ikke at grave dybere. Enkelte steder er der gravet 40 cm, mens det generelt drejer sig om cm. I det mindre felt umiddelbart øst herfor tegner sig samme billede, bortset fra at det muldholdige lag stort set ikke er bevaret, hvorfor jorden fra kirkegården ligger væsentlig højere. Dybden i denne udgravning varierer fra 5 til 25 cm dybest mod syd. Sydligst i de to felter fremkom en række af kantstillet røde teglsten. Et enkelt sted kunne det dokumenteres, at rækken er sat på en underliggende række/lag af tilsvarende røde teglsten alt sammen sat i mørtel. Teglstenene har samme dimension, som dem i kirkegårdsmulden. På nordsiden af de røde teglsten er sat i ler en række af håndstore natursten flere ligner sten fra en pigstens brolægning. Teglstenene ligger på en linje, som stort set flugter med nordsiden af åbning mellem tårn og skib. Nordsiden af stenene ligger cm fra nord mur i kirken. Stenene synes ikke at fortsætte hen til åbning mod tårn dog er de kun eftersøgt med et stenspyd, så de kan naturligvis allerede være fjernet. Figur 10. Korbue og bue til tårnrum - bemærk kvader ved søndre triumfvæg. Fra øst 7

8 Udgravning i koret I koret skal gulvet fortsætte i samme niveau - som i skibet på begge sider af knæfald, indtil østsiden af døren i korets nordmur. I søndre triumfvæg registreredes en kvader i nuværende korbue, hvilket viser, at korbuen har været smallere. Dette skal ses i sammenhæng med, at de tilhugne sten i åbningen mellem skib og tårn formodes at stamme fra den oprindelige, smallere korbue. Figur 11. Kvader fra oprindelig - længere triumfvæg, se fig. 10. Set fra nordøst Spor af oprindelig vest mur i nuværende syd mur Syd muren består indvendig af kvadre. I nederste skifte (dækkes af nuværende gulv) ses - lidt forskudt mod vest i forhold til midten af nuværende vindue to utildannede natursten og en kvader med en ret tilhugget side mod nord og vest. Denne sten er en del af vest siden af den oprindelige vest mur, mens de to natursten er fyld i kvadermuren (den østligste var kun en smule synlig i den oprindelige øst side af vest muren). Disse sten har en samlet bredde på ca. 104 cm. Det ses bedst ved de to midterste skifter af de i alt 4 skifter over gulvet. Østsiden af vest muren må bedømt ud fra disse to have stået ved fugen af det nederste skifte. Disse iagttagelser stemmer over ens med grøften udgravet parallel med sydmuren, idet nedgravning til fundament ses cm øst for denne murlinje. Vest afslutning af fundamentgrøften kan ikke afgøres. Udvendig er den oprindelig sokkel synlig, og den fortsætter til umiddelbart vest for omtalte vindue. Spor af oprindelig vest mur i nuværende nord mur Også i nord muren ses i nederste skifte (dækket af nuværende gulv) et skifte mellem kvadre og én utildannet natursten. Vest for naturstenen ses en reparation af munkesten omkring døren. Det er således ikke muligt at fastlægge vest siden af den oprindelige vest mur. På fotos er landmålerstokken placeret ca. 104 cm fra formodet inderside af vest mur. Østsiden af oprindelig vest mur ses især, hvor 3 kvadre oven på hinanden stopper ved samme linje. 8

9 Figur 12. Sokkel fra oprindelig kirke. Set fra syd Syd grøft: Udgravning langs vindues åbning ved kirkens sydmur. Udgravningen er ca. 250 cm lang, og ca. 35 cm. Dyb. Mod øst er grøften ca. 70 cm fra syd mur, mens afstanden tilsvarende mod vest er ca. 50 cm. Øst kanten af nedgravning til fundament ses tydeligt i form af et mørtellag, som østligst ligger vandret, hvorefter det fortsætter nærmest lodret ned: østside af fundamentgrøft. Nedgravningen skærer et homogent lerlag, som kan være undergrundsmateriale. Syd profilen i grøften skæres af fundamentgrøft til nuværende syd mur, så her ses vest kant i fundamentet ikke. I nord profil ses ingen tydelig afgravning i nuværende grøft, som fortsætter 65 cm vest for den bevarede kvader fra den oprindelige vest mur. Noget tyder derfor på, at senere nedgravninger har forstyrret nord profilen. Nord grøft: Udgravning umiddelbart øst for dør til våbenhus. Grøften er 2 meter lang, ca. 30 cm dyb, med udgangspunkt i dørens øst side, og i alt 160 cm fra nord muren. I lighed med syd grøften ses cm øst for den oprindelige vest mur en nedgravning med fyld. Denne nedgravning skærer flere østfor liggende, vandrette lag, som tyder på, at der inde i kirkerummet fandtes ældre aktiviteter, da vest fundamentet skulle udlægges. Laget med mørtel fortsætter mod vest indtil en linje i flugt med døråbningens østside. Dette er dog næppe selve nedgravningsgrøften, da der ses sten under mørtellaget mod øst. Mørtellaget i både nord og syd kan derfor repræsentere plyndringen af det oprindelige vest fundament. Konklusionen på de to grøfter blev, at det ikke skønnedes relevant at grave dybere, da placeringen af de valgte grøfter tilsyneladende ikke gav et entydigt svar på fundamentgrøftens nøjagtige placering og bredde. 9

10 Fotoliste Snejbjerg Kirke 2010 Nr. Motiv Set fra Dato 3901 Felt 1 ved vest side af søndre triumfmur, oversigt NV 27/ Felt 1, nærbillede af fremgravede sten og mørtel N Felt 2 ved vest side af nordre triumfmur, oversigt SV Felt 2, nærbillede af beton og trækul S Felt 3, placeret i forhold til dør til våbenhus SØ Felt 4 med stolpespor placeret i forhold til dør til våbenhus S Felt 4, nærbillede af stenspor S Felt i nordvestre hjørne af skibet med række af teglsten og små natursten Ø 01/ Felt i nordvestre hjørne, oversigt SV Felt i nordvestre hjørne, oversigt SØ Felt i nordvestre hjørne af skibet med række af teglsten og små natursten Ø Som nr nu med placering i forhold til åbning til tårnrum Ø Ryddet kirke, med arkitekt Knud Fuusgaard i koret + to murer V Vestligste sokkelsten i sydmur, udvendig S Grøft ved skibets syd mur, med østkant af fundamentgrøft N Grøft ved skibets syd mur, med nedgravning til barnegrav nederst i foto N Øst kant af grøft + murværk fra oprindelig vest mur + vindue N Barnegrav med vest kant af grøft ved syd mur set fra oven N Øst kant af fundamentgrøft+ vest kant af oprindelig vest mur N Som nr nu med landmålerstok ved vest side af oprindelig vest mur N sten fra oprindelig vest mur landmålerstok ved murens vest side N Som nr nu med murværk N Nordmur med landmålerstok ca. 1 meter fra inderside af oprindelig vest mur S Som nr nu med placering i forhold til dør til våbenhus S Som nr med mere murværk S Sydmur med 3 sten fra oprindelig vest mur NV Kvader i søndre triumfvæg NØ Åbning mellem skib og tårn med sten fra oprindelig korbue Ø Åbning i korbue og åbning til tårnrum Ø Sokkel fra oprindelig kirke + vindue i syd mur + landmålerstok S 02/7-10 Tegningsliste Snejbjerg Kirke 2010 Nr. Motiv 1:20 Dato Sign. 1 Opstalt af sydmur med dele af oprindelig vest mur 1:20 01/7-10 HMI 2 Opstalt af nordmur med dele af oprindelig vest mur + placering af nordgrøft 1:20 01/7-10 HMI 3 Plantegning med placering af syd grøft + barnegrav 1:20 01/7-10 HMI 10

11 Figur 13. Opstalter af nord- og sydmur med spor efter oprindelig vestmur. Bilag Aftale vedrørende det afsluttende arkæologiske arbejde i Snejbjerg Kirke Kære Knud Fuusgaard 28. maj 2010 Tak for en indholdsrig og spændende dag (igår d. 27. maj) i og ved Snejbjerg Kirke. Som aftalt blev jeg færdig i dag med de resterende felter, og nedenfor giver jeg et meget kort resume af resultaterne og det fremtidige arbejde vedr. arkæologien. Felt 1 Feltet ved søndre triumfvæg indeholdt et lag af småsten (lokalt gulvlag?). Herunder ses ved triumfvæggen et blandet lag med en del småsten omgivet af mørtel (et byggelag) og i samme niveau en del større - utildannet - natursten. Disse lag berøres ikke af det kommende gulvvarme anlæg 11

12 Felt 2 Feltet ved nordre triumfvæg indeholdt kun recente anlæg (fra en kakelovn??) Disse lag berøres ikke af det kommende gulvvarme anlæg Felt 3 I skibets nordside, umiddelbart øst for døren til våbenhuset Under leca laget ses et tykt, støbt lag, som når 35 cm under overside af nuværende gulv i midtergang. Herunder et ca. 10 cm tykt påført sandlag. Herunder kulturjord. Disse lag berøres ikke af det kommende gulvvarme anlæg Felt 4 I skibets sydside, delvist ud for døren til våbenhuset. Leca lag og det underliggende, støbte lag rækker ca. 35 cm under overside af nuværende gulv i midtergang. Ved afrensning ses i feltets vestende tydelige spor efter sten og en formodet nedgravning i det (næsten) rene undergrundssand. Bredden på nedgravning og stenspor er ca. 110 cm. Stensporenes placering taler for, at de er spor efter vestfundamentet i den oprindelige kirke. Disse lag berøres ikke af det kommende gulvvarme anlæg Felt 5 I skibets nordside, umiddelbart vest for dør til våbenhus. Leca lag og underliggende støbte lag rækker ca. 37 cm ned. Herunder ses ca. 20 cm påført sand. Herunder ses en jordflade med mørtel, sand og trækul. Dette lag berøres af det kommende gulvvarme anlæg, da orglets blæser skal nedgraves her. Felt 6 I korets sydside, umiddelbart øst for søndre triumfvæg. Under gulvlag og støbt lag (ialt ca. 20 cm) ses to sandlag på henhv. 15cm og 10 cm. Disse lag berøres ikke af det kommende gulvvarme anlæg. Konklusion I går blev de lidt overraskende hældninger på det nuværende teglgulv klarlagt, og det betyder kort fortalt, at det kommende gulvvarme anlæg - efter al sandsynlighed - ikke vil berøre ældre lag fra den oprindelige kirkes skib. Muligvis kan ældre lag i koret på begge sider af knæfaldet bliver berørt. Vestligst i skibets nordside skal udgraves til orglets blæser Aftale Entreprenøren kan fjerne det nuværende gulv og det underliggende støbte materiale. Herefter skal undertegnede være til stede, når den resterende del (jord/sand) fjernes fra kirken, og alt skal soldes gennem et 8mm trådnet. Tre steder synes på forhånd at ville indeholde en arkæologisk undersøgelse: 1. Østligst i koret ved nord- og sydmur 2. Udgravning til orglets blæser 12

13 3. En total afrensning og dokumentation af sporene efter den oprindelige kirkes vest fundament De nærmere detaljer vil blive aftalt mellem arkitekt og undertegnede. Herefter vil jeg fremsende et budget over de forventede udgifter i forbindelse med disse arkæologiske undersøgelser. Jeg håber, at ovenstående redegørelse er i overensstemmelse med din opfattelse - ellers må du kontakte mig. Hvorledes skal det nye/gamle flotte alterbord funderes? Med venlig hilsen Hans Mikkelsen Nationalmuseet Danmarks Middelalder og Renæssance 13