Grafisk tilrettelægning: Gitte Poulsen, Grafisk Workshop, Kofoeds Skole Tryk: Kailow Graphic, Rødovre Udgivet på: Kofoeds Skoles Forlag, København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grafisk tilrettelægning: Gitte Poulsen, Grafisk Workshop, Kofoeds Skole Tryk: Kailow Graphic, Rødovre Udgivet på: Kofoeds Skoles Forlag, København"

Transkript

1 Årsskrift 2009

2 Kofoeds Skoles Årsskrift 2009 Ansvarshavende: Chefkonsulent Ole Meldgaard Redaktion: Kommunikationskonsulent Thomas Pedersen Forside: Fotocollage af Jane Conner Foto: Kofoeds Skoles Billedarkiv, Anders Bentzon, Michael Rønsdorf, André Andersen m.fl. Illustrationer: Jørgen Overgård s. 27, Sonja Christensen s. 34, Elsebeth Lykke Jensen s. 35, Jan Benjamin Christiansen s. 77 Grafisk tilrettelægning: Gitte Poulsen, Grafisk Workshop, Kofoeds Skole Tryk: Kailow Graphic, Rødovre Udgivet på: Kofoeds Skoles Forlag, København ISSN De enkelte afdelinger og sektioner under Kofoeds Skole har bidraget med afsnit til årsskrift Forskel i længde og udtryksform er ikke udtryk for forskel i betydning men derimod for Mangfoldighedernes Hus. 1 Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Tlf: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse... 2 Tiderne Skifter: Forstanderens beretning:... 3 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter... 7 Kofoeds Skole i Århus... 9 Unge hjemløse skal have alternativer til herberger Holger og penalhuset Historien om Flemming Janes forvandling Haugegaard: Trygge rammer baner vejen.. 18 Undervisningsafdelingen Studievejledningen og biblioteket Kvindefester på Kofoeds Skole Procesfaglig Enhed Familierådgivningen Advokatvagten Psykologisk rådgivning Praktisk Teknisk Forvaltning Auto og Transport Cafe Himmelblå Grafisk Workshop Projekt UNO Miljø og Ejendomsservice Håndværkerhuset, Woody Serviceafdelingen Alkoholpolitik i Serviceafdelingen Tøjdepotet Møbeldepotet Team Rent & Pænt De Åbne Værksteder Produktionsværkstedet Louisestiftelsen Kofoeds Kælder: En tidlig start Grønlænderafdelingen Qassi - grønlænderhuset i Nyrnberggade Naapiffik - et værested for socialt udsatte og hjemløse grønlændere på Vesterbro Miteq - bofællesskab for hjemløse, grønlandske kvinder Oqqumut - Kofoeds Skole i Esbjerg Neriussag - Kofoeds Skole i Aalborg Projekt Forward Kanal Kofoed - en lokal tv-station på Kofoeds Skole Mange kiggede ind bag Dæmonernes Port Konference om unge hjemløse Repræsentantskabsog bestyrelsesmedlemmer Tak til - donationer Statistik Bilag

4 Forstanderens beretning Tiderne skifter Forstanderens beretning Af Jens Aage Bjørkøe, forstander NYE UDFORDRINGER I MANGFOLDIGHEDERNES HUS Efter en årrække med vigende elevtal og hårde økonomiske vilkår er skolen for andet år i træk kommet ud med et positivt regnskab. Siden 2007 er det daglige elevtal på hovedskolen steget med 36%, hvilket utvivlsomt er et resultat af den økonomiske krise, der skaber stadig sværere vilkår i samfundet, ikke mindst på arbejdsmarkedet. På Kofoeds Skole betyder det markant øget arbejdspres og vi er derfor glade for, at vi har håndteret vores egen finanskrise i de foregående år uden at have lukket aktiviteter ned i nævneværdig grad. Glade for at vi stadig er et Mangfoldighedernes Hus, hvor vi kan imødegå social eksklusion med kvalificeret rummelighed: Tilbud til såvel den hjemløse på gaden, som den arbejdsløse. FRA MOL TIL DUR Det er som den øgede arbejdsbyrde har fået tonearten i huset til at skifte fra mol til dur. Efter i en årrække med faldende elevtal nagede tvivlen til tider om, hvordan det hele skulle ende? Havde succes en med vore metoder ført til at vi havde sejret ad H til, godt?, for at bruge et herostratisk berømt formulering fra en afgående LO-formand. Men så lykkedes det alligevel at vende billedet. Vi fik igen styr på økonomien og nye elever begyndte at strømme til i stort tal. Dermed fornemmes der et tydeligt skift i tonearten for vores fællesskab. Den alvorlige og faretruende situation er borte. Vi sætter ikke så mange ord på, men sceneskiftet er yderst markant i hverdagens arbejdssituation. Måske illustreres stemningsskiftet bedst ved at se på sygefraværet blandt vores medarbejdere, som er faldet fra 18,5 dage i gennemsnit pr. medarbejder i 2008 til 8,2 i Den væsentligste årsag til faldet er nok, at vi lykkeligvis ikke har haft langtidssyge medarbejdere i samme grad, som i Men ikke desto mindre ligger vores sygefravær nu 0,4 arbejdsdag under gennemsnittet i staten, og det i en periode, hvor elevtallet er steget med mere end en tredjedel. Jeg tror vi alle er glade for at have hverdagens problemer tilbage igen med overbelagte hold og problemer med at finde plads til alle. ELEVGRUPPEN Ved den seneste elevtælling i februar 2010 var der 710 elever på skolerne i Danmark. Det er et højt tal, og vores nuværende elever har stort set de samme kendetegn, som de foregående år: Godt halvdelen er kvinder. Knap halvdelen er af fremmed etnisk herkomst. Vi har omkring 70 forskellige nationaliteter på skolen i løbet af et år. Omkring 10% er grønlændere. Eleverne bliver stadigt mere belastede. Målt i antal år uden for arbejdsmarkedet udgør gruppen af elever, der har 10 års ledighed eller måske aldrig har haft et arbejde - stadig over 50% (51,1% i 2009). Det er tæt på en syvdobling siden år 2000, og elevgruppen er fortsat blevet svagere. Flere psykisk syge er en tydelig udvikling, og vi møder elever fra Københavns Kommune, som har været på passiv kontanthjælp uden aktivering eller andre tiltag til at hjælpe dem videre med deres problemer i rigtig mange år. HALLO, ER DER NOGEN HJEMME? Imidlertid er det ikke lovgivningen, urimelige bestemmelser og den type dårligdomme og overgreb, der er elevernes største problem. I forhold til velfærdssystemet ligger problemet et helt andet sted. Det ligger i udførelsen af arbejdet. Det viser sig gang på gang som en hel basal mangel på kvalitet i indsatsen fra det offentlige hjælpeapparat. Det er som om der i en overvældende grad mangler evne til skabe et ordentligt velfærdsapparat for de svageste. Et system og en indsats, der sætter dem og deres behov i centrum. Bare det at opnå kontakt med systemet er selv for professionelle samarbejdspartnere som skolens rådgivere og vejledere ikke sjældent nærmest umuligt, et absurd teater, som man ikke tror muligt. Råbet lyder: Hallo, er der nogen hjemme? Hvad hedder min nye sagsbehandler? Hvornår kan jeg få en tid? Og hvordan opleves det mon 3

5 Forstanderens beretning 4 af mennesker, som er i krise med få ressourcer? Mennesker, som på grund af problemer i deres liv har brug for en god og omsorgsfuld hjælp? Det er ikke medmenneskelighed, omsorg og varme, der har taget bolig i det offentlige socialsystem. Det er alt for ofte vores elevers oplevelse, og sådan har det været i årtier. Det er som om det er blevet skæbne, og vores elever er blandt ofrene. KVALITET, KOMPETENCE OG KAPACITET Men ændrer elevflokken sig nu, hvor finanskrisen er kommet? Nej, så hurtigt går det ikke. I forhold til de store samfundsmæssige ændringer er der som regel en vis forsinkelse. Reaktionstiden er som regel nogle år. Og hvordan vil I så lave om på skolen? Er i parate til en ny situation? Ja, vi er parate. Skolens arbejdsmodel, størrelsen og strukturen er mangesidig og fleksibel. Vi kan uden større besvær justere ind efter de skiftende behov, som grundtanken er i vores ambition om at være et Mangfoldighedernes Hus. Mangfoldighedernes Hus er en lærende organisation, hvor vi løbende udvikler kompetencer, leverer høj kvalitet i arbejdet og formår at tilpasse vores kapacitet til øjeblikkets behov, som regel uden større armbevægelser. For dybest set ved vi jo ikke, hvilke ændringer, der vil komme. Vi kalder det pendulsvingninger i elevflokkens sammensætning, og det er et fænomen, vi regelmæssigt har kunnet konstatere i igennem skolens historie. Men selvom pendulet svinger tilbage, er det aldrig den samme situation, der gen-

6 Forstanderens beretning tager sig. Der er som regel tale om en dialektisk bevægelse, eller måske snarere en form for spiralbevægelse. Vi må årvågent observere og lægge mærke til, hvad der måtte blive anderledes og så reagere i forhold til den faktiske virkelighed. Den virkelighed, som vi møder hos de elever, der kommer til skolen. Før kan det ikke ske. LÆRINGSVÆRKSTEDET Et af de projekter, der skal sikre vores tilpasningsevne er Læringsværkstedet. Læringsværkstedet er et tværfagligt kompetenceudviklingsprojekt, som omkring 50 medarbejdere fra hele huset deltager i. Projektet løber over to til tre år, og involverer praksislæring og metodetræning. I 2009 var det overordnede tema: Hvordan støtter vi den enkelte elev i at tage ansvar for egen udvikling? Projektet er ambitiøst og bygger på mange måder bro mellem det pædagogiske udviklingsarbejde og den nødvendige udvikling af vores organisation. For nye medarbejdere er Læringsværkstedet også en glimrende mulighed til at arbejde sig ind på skolens metode, samtidig med at det skaber gode berøringsflader på tværs i huset. Med Læringsværkstedet har vi et godt værktøj til at skabe yderligere sammenhæng i Mangfoldighedernes Hus. NYE TILTAG Også på det konkrete plan har vi i 2009 sat flere nye skibe i søen med henblik på at tilpasse skolens arbejde til tidens behov. I kraft af projektbevillinger har vi formået at sætte øget fokus på det opsøgende gadearbejde blandt hjemløse og socialt udsatte i København med udgangspunkt i Kofoeds Kælder på Kultorvet. Vi har nu ansat en gadejurist, som kan hjælpe med juridiske spørgsmål og problemstillinger. Vi er også blevet i stand til at videreføre det arbejde med Østeuropæiske hjemløse, som vi lavede forarbejdet til i et pilotprojekt, der kørte i slutningen af Pilotprojektet gav værdifuld viden om især polske hjemløse i København, og har ført til at vi nu har ansat en polsktalende medarbejder, som skal lave opsøgende arbejde. Den nye Hjemløshed uden grænser har mange og komplekse problemstillinger forbundet med sig, og bliver en stadig større udfordring i årene der kommer. Kofoeds Skole har en klar rolle at spille på dette område, både i forhold til at inkludere danske hjemløse, og i forhold til at bruge det internationale netværk vi har, i kraft af vore mange søsterskoler i Østeuropa. En anden særlig udfordring er gadetiggere, som der er kommet flere af herhjemme i de senere år. Fra begyndelsen af 2010 har skolen ansat en antropolog til at gennemføre interviews med gadetiggere i København, for at forstå deres situation og forbedre vores indsats. KANAL KOFOED Også i den anden ende af skalaen har vi udviklet nye tilbud til eleverne. I november måned sendte Kanal Kofoed sin første elevproducerede udsendelse. Skolen har nemlig fået sin egen lokal TV-station på Kanal Hovedstaden med sendetid hver fredag fra kl Med Kanal Kofoed viderefører vi det undervisningstilbud vi i en årrække har haft omkring videoproduktion og redigering. Vores ambition er at skabe et produktionsmiljø, som eleverne kan indgå i, og få hjælp til selv at skildre deres egen virkelighed. På sigt håber jeg også, at Kanal Kofoed kan være med til at ændre det billede af skolen, som Dæmonernes port for sprittere og narkomaner, et sted for sprittere og narkomaner, som Gasolin cementerede i sangen Langebro fra starten af halvfjerdserne. Det er endnu, 40 år efter, stadig en almindelig opfattelse af Kofoeds Skole. KULTURNAT OG KAMPAGNER Offentlighedens forældede billede forsøger vi også at bearbejde på andre måder. Vi har i 2009 gennemført et stort oplysnings- og kampagnearbejde omkring skolen både i forhold 5

7 Forstanderens beretning 6 til såvel professionelle sagsbehandlere og visitatorer som i forhold til den generelle offentlighed. Arbejdet har utvivlsomt været medvirkende til de øgede elevtal, men som en ud af mange private aktører på aktiveringsområdet, har vi et stort behov for at vores professionelle samarbejdspartnere har viden om skolen, og kender vores særlige kvaliteter. I forhold til offentligheden skal vi fastholde og udbygge den folkelige forankring af skolens arbejde. TANDKLINIK En tidligere forstander sagde for længe siden til en gruppe besøgende, at skolens elever havde to hovedproblemer: dårlige tænder og dårligt netværk. Det har aldrig været svært at skabe sig et netværk på Kofoeds Skole. Vi havde en tandklinik på skolen i 80 erne og 90 erne, men har i en del år ikke kunnet hjælpe så meget på det med tænderne. Det kan vi til gengæld nu, hvor vi i samarbejde med Bisserne, en forening af frivillige tandlæger, og Københavns Kommune har etableret en tandklinik, som skal yde akuthjælp til socialt udsatte. Klinikken er åbnet i marts 2010, men der har været et stort forberedelsesarbejde i gang i Tandklinikken kommer til at hjælpe mange af skolens elever til bedre tandsundhed. NY SKOLE I ÅBENRÅ I begyndelsen af 2009 blev skolen kontaktet af to erfarne socialarbejdere fra Åbenrå, ægteparret Jo og Jens Christoffersen. De havde set Ulla Boye s film om Kofoeds Skole, Kun med Hjertet, og var blevet inspireret til at starte en afdeling af skolen i Åbenrå. Vi er sammen gået ind et tæt samarbejde med Åbenrå Kommune og en kreds af frivillige. Den 17. maj i år slog Kofoeds Skole i Åbenrå dørene op. Det fælles håb er, at kunne ændre situationen for de svageste borgere i Åbenrå, der har en lang række hidtil uløste problemer. Velkommen i familien til alle involverede ildsælge, vi er glade for at have jer med. INTERNATIONALT ARBEJDE For at skabe overblik over det efterhånden store og voksende netværk af Kofoeds Skoler og projekter i ind- og udland, har vi udarbejdet en håndbog over samtlige skoler. Bogen er udgivet på engelsk, og kan ses på skolens hjemmeside. Men allerede inden bogen var kommet hjem fra trykkeriet, var nye skoler på vej i Slovenien og Bulgarien. Også i udlandet er familien i vækst, og fortsætter udviklingen, bliver vi snart nødt til at bestille ekstra overnatninger til vores internationale seminar, som vi afholder på Louisestiftelsen i Sorø omtrent hvert andet år. I 2009 var temaet finansiering, hvor alle kan lære rigtig meget af hinanden, fordi de lokale vilkår er vidt forskellige. KLAR TIL FREMTIDEN Alle disse nye tiltag og projekter er selvfølgelig kun toppen af isbjerget. Kofoeds Skole er også en hel masse daglig drift, undervisning, værkstedsarbejde, samtaler og terapi. Alt det, som man ofte tager for givet, fordi det nu engang bare fungerer. Tak til alle de medarbejdere og elever, som gør deres til at få hele den kofoedske musik til at svinge hver dag. Forstander Jens Aage Bjørkøe

8 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Af Ole Meldgaard, chefkonsulent Årets begivenhed på den udenlandske front fandt sted i Danmark! I dagene maj samlede vi 22 ledere og medarbejdere fra de udenlandske skoler og samarbejdsprojekter til et seminar på skolens kursusejendom i Sorø. Formålet med seminaret var bl.a. at styrke båndene skolerne imellem samt at dele erfaringer med henblik på udvikling af det sociale arbejde. Det blev to gode produktive dage med faglige oplæg, gruppearbejde og plenumdiskussioner, men også med tid til frit samvær og fornøjelser. Vejret var med os, og vi fik en flot sejltur på Sorø Sø, og der var bål i haven med sang og musik. Deltagerne oplevede også en dejlig orgelkoncert i Sorø Klosterkirke. ØKONOMISK KRISE Rapporterne fra de udenlandske skoler var præget af påvirkningerne fra den økonomiske krise, som har ramt nogle af skolerne hårdt, så de har måttet indskrænke aktiviteterne. Men overalt var der en positiv holdning til at møde udfordringerne aktivt og se på nye muligheder i stedet for at synke ned i pessimisme. Ligesom skolerne forsøger at lære eleverne at arbejde kreativt med deres udfordringer, må skolerne selv gøre det, når de rammes af vanskeligheder. Hvor ubehagelig en krise end er, er den også en chance til at få øje på nye muligheder. Deltagerne kunne således drage hver til sit igen med fornyet optimisme til at videreføre det sociale arbejde. SYV LANDE OG FLERE ER KOMMET TIL Der er skoler og samarbejdsaktiviteter i syv lande: Polen, Tjekkiet, Estland, Litauen, Ukraine, Rumænien og Armenien. Tilsammen dækker de en bred og varieret målgruppe: hjemløse, langtidsledige, misbrugere, unge, tidligere fanger, fordrevne grupper og familier med sociale problemer. Indsatserne er også varierede: botilbud, undervisning og værkstedstræning, rådgivning og vejledning, opsøgende gadeplansarbejde, sundhedstilbud, klubvirksomhed og socialøkonomiske virksomheder. Arbejdets organisering er tilpasset de lokale vilkår, som varierer fra land til land. Alle arbejder med en institutionsmodel med en samling af medarbejdere og ressourcer. Nogle arbejder også bevidst ude i samfundet med støtte til lokalsamfund, og andre igen arbejder med samarbejdsmodeller med andre organisationer og myndigheder. Alt i alt er der tale om en broget mangfoldighed af indsatser og aktiviteter, men med et fælles udgangspunkt i Hjælp til selvhjælp. I 2009 er to nye lande kommet med i Kofoed-familien: Slovenien og Bulgarien. Kofoeds Skole har fået kontakt med en hjemløseorganisation i Sloveniens hovedstad Ljubljana. Organisationen arbejder med bl.a. undervisning af hjemløse, en hjemløseavis samt botræning og boligsociale projekter. Organisationen vil gerne udvide og udvikle aktiviteterne med vægt på undervisning og læring. En medarbejder fra skolen besøgte organisationen i foråret, og senere på året blev tre medar- 7

9 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter 8 bejdere inviteret på studiebesøg i København. Der arbejdes i øjeblikket på at udvikle samarbejdet med henblik på overføring af Kofoeds Skoles metoder og erfaringer. BULGARIEN PÅ VEJ? Mod slutning af året besøgte en medarbejder en social organisation i Sofia i Bulgarien. Kontakten blev etableret gennem en bulgarsk elev på Kofoeds Skole, som nu opholder sig en stor del af tiden i sit hjemland og som fungerer som en vigtig formidler af viden om skolen og egne erfaringer med skolens indsats. Medarbejdere fra den bulgarske organisation vil blive inviteret til København i foråret INTERNATIONALISERING OG SAMARBEJDE Internationaliseringen af socialarbejdet er også slået igennem den anden vej. Mennesker med sociale problemer kommer til Danmark, bl.a. fra de tidligere kommunistiske lande. Især fra Polen er der mange hjemløse i København. Kofoeds Skole gennemførte i 2008 et pilotprojekt med bistand til hjemløse polakker, herunder hjælp til at komme tilbage til Polen og bistand til at finde arbejde i Danmark. Skolen fandt i 2009 midler til et toårigt projekt og kunne fortsætte arbejdet med hjemløse polakker. Skolen har endvidere fortsat deltaget i internationale netværk, EAPN, Feantsa og Eurodiaconia, dels i bestyrelser og dels i arbejdsgrupper. Skolen har også modtaget udenlandske studerende, som har været i praktik på skolen, og der er jævnligt studiebesøg fra udenlandske institutioner, universiteter og skoler.

10 Kofoeds Skole i Århus Kofoeds Skole i Århus Af Michael Alber, forstander Endnu et år er gået med et hus fyldt med engagerede elever i læring og udvikling. Vi har haft indskrevet over 200 elever på skolen i 2009, og haft hele 47 værksteder og undervisningshold i gang hver uge. Det højeste antal i vores tid i Århus. ELEVARBEJDET Skolens rådgivere har i 2009 især oplevet en stigning i antallet af sygedagpenge-modtagere og elever på ledighedsydelse. Mange er visiteret til et flexjob, eller er ledige fra flexjob. Rådgivningen har arbejdet tæt sammen med eleverne for at lægge den rigtige plan, finde den rigtige behandling og bruge de mange muligheder, der er for hjælp og støtte. Det har krævet et stort arbejde af alle parter, men har til gengæld givet sig udslag i udslusningsresultater, som ligger langt over vores resultatmål. Arbejdet omfatter støtte til den enkelte elev - ind imellem er det behov ganske stort, men afrapportering, opfølgning og statusrapporter optager også meget af tiden. Den enkelte elev har ofte svært ved at forstå og navigere i de mange kontrolforanstaltninger og deres konsekvenser. Eleverne oplever generelt, at kommunerne stiller større krav, og dermed et øget pres. Fra kommunalt hold oplever Rådgivningen en øget efterspørgsel på afklaring, for eksempel i forhold til førtidspension. Det er en tidskrævende opgave, hvor mange perspektiver først skal være udtømte og afprøvede, og meget præcist beskrevne, før de kan føre til en evt. førtidspension. Den generelle stigning i ledigheden har givet større søgning til skolen. Det stiller os over for den udfordring, at vi skal udbygge vores netværk af virksomheder, bruge flere ressourcer til at finde nye, rummelige arbejdspladser, som kan finde den ekstra tid, der skal til, for at hjælpe den enkelte elev ind i gode og lærerige praktikforløb. Her oplever vi desværre, at mange af de hensyntagende jobs er skåret væk på grund af finanskrisen. Der er mindre plads til vores elever på arbejdsmarkedet, og for nogle betyder det, at deres arbejdsmarkedsperspektiv forringes. ANNA NYBORG I VANDET I april måned fik vi søsat det gode skib Anna Nyborg, til stor glæde for mange af skolens elever og lokale samarbejdspartnere. Det var særligt fiskeog sejlturene på Århus-bugten, som gav de store oplevelser. Der er et eventyr lige derude på bugten. Et eventyr, der for en stund beriger eleverne med oplevelser og fortællinger, som mange ikke ellers har adgang til. Enestående og unikke fællesoplevelser udmøntet i små dagsrejser, hvor fællesskab, samvær og fællesoplevelser står forrest. Vi havde også tidligere på året en tur til Gl. Estrups landbrugsmuseum med 70 elever. En tur, som bød på fællesskab og erfaringsudveksling mellem de mange forskellige kulturer, vores elever repræsenterer. Flere etniske elever kunne berette om, hvordan man lavede mad med kakkelovn og i halvåbne ildsteder i deres hjemegne. Ligeledes kunne eleverne berette om, hvordan mange redskaber på museet 9

11 Kofoeds Skole i Århus 10 stadigvæk er i brug rundt om i verden. CARE OG REHAB UDDANNELSE Det har også været året, hvor vi er begyndt et uddannelsesforløb omkring Rehabilitering og Recovery. Udmøntet konkret i en CARe uddannelse og i en Rehab-instruktør-uddannelse i samarbejde med Århus Kommunes driftsområde Forsorg og Misbrug. Formålet med at deltage i disse uddannelsesforløb med Forsorg og Misbrug er et fælles ønske om at styrke indsatsen på hele forsorg-misbrugsområdet, samt at få øget kendskabet til de mange forskellige aktører på området og de særlige metoder, som hver enkelt institution arbejder ud fra. Dette via synlighed omkring dennes arbejdsform, metode og særlige tilgang til det konkrete arbejde. Der var fra Århus Kommune et ønske om at få en rød tråd igennem de forskellige aktørers tilbud, men samtidigt skulle hver enkelt også beholde sit særlige indhold og metode. Indtil videre har 3 medarbejdere gennemført CARe uddannelsen. ne. Året har også været særligt ved, at vi har haft flere elever i praktik og i løntilskudsjob på skolen. Vi har som særlig indsats ansat en erfaren jobkonsulent, som dels arbejder aktivt for at udvikle de virksomheder vi allerede arbejder med, og dels opdyrker nye gode virksomheder til modtagelse af eleverne. Vi har en meget stærk ambassadørkreds, med dygtige og kompetente mennesker. Den vil vi i 2010 arbejde på at udbygge med flere, stærke østjyske personligheder. Det er vigtigt for skolen med disse engagerede ambassadører, som ved hvert møde i kredsen beriger os med betragtninger, forslag og overvejelser, som kommer hele skolen til gavn. RESULTATER OG ELEVTILFREDSHED Som nævnt indledningsvis opnåede skolen i 2009 udslusningsresultater, der ligger langt over de mål, vi har sat i samarbejde med Århus Kommune. Her opnåede vi at kunne udskrive 63% af eleverne til ordinær erhvervsrettet aktivering. Med et resultatmål på 30% ligger vi altså over det dobbelte af vores målsætning. Det SAMARBEJDSPARTNERE Skolen har igen fået udbygget det gode samarbejde med flere af aktørerne på udsatteområdet. Samarbejdet er blevet endnu bedre gennem den kontakt, der blandt andet er etableret gennem uddannelsesforløbe-

12 Kofoeds Skole i Århus er dejligt at konstatere, at vores arbejde i den grad kan bære frugt til vores egen, elevernes og kommunens tilfredshed. Hvad eleverne angår, gennemfører vi en årlig tilfredshedsundersøgelse. Også denne viser, som det fremgår af faktaboksen, at eleverne i høj grad sætter lighedstegn og forbedringer i såvel deres almindelige livskvalitet som faglige og sociale kvalifikationer. Spørgeskemaet er simpelt, men tendensen i svarene taler for sig selv, og er et væsentligt brændstof for os medarbejdere i bestræbelserne på at fortsætte den positive udvikling af skolen. FOKUSPUNKTER FOR 2010 Arbejdet med gennemførelsen og implementeringen af CARe og Rehab-uddannelserne er et vigtigt fokuspunkt for det kommende år. Vi ser frem til at arbejde med de nye metoder, som vi oplever ligger godt i tråd med allerede eksisterende metoder samt med Kofoeds Skoles tilgang og ånd. Et andet fokus vil være udslusningen. Med den nye jobkonsulent har vi store forventninger til en styrket udslusning, og vi håber med en styrket indsats at kunne øge den enkelte elevs muligheder på et arbejdsmarked, som har sit at kæmpe med. ELEVTILFREDSHED - KOFOEDS SKOLE I ÅRHUS 1. Er du tilfreds med Kofoeds Skole? 96 % af eleverne har vurderet skolen på de to højeste trin på en 5-trinsskala. Succeskriteriet er 80%. Samtidig er det uacceptabelt, hvis mere end 5% voterer på det laveste trin. 2. Er din tilværelse blevet bedre efter du er startet på Kofoeds Skole? 86% af eleverne har vurderet skolen på de to højeste trin på en 5-trinsskala. Målet er en klar oplevelse af forbedret tilværelse. Succeskriteriet er at 70% af eleverne har vurderet skolen på de to højeste trin. Samtidig er det uacceptabelt, hvis mere end 5% voterer på det laveste trin. 3. Synes du, at dine kvalifikationer bliver bedre at du lærer noget og bliver bedre til noget - fagligt eller personligt - ved at gå på Kofoeds Skole? 82% af eleverne har vurderet skolen på de to højeste trin på en 5-trinsskala. Målet er en klar oplevelse af forbedrede sociale og faglige kvalifikationer. Succeskriteriet er at 60% af eleverne har vurderet skolen på de to højeste trin. Samtidig er det uacceptabelt, hvis mere end 5% voterer på det laveste trin. Fremmødeprocent 68 %. Procesmål: fremmødeprocenten forventes at være på mindst 70 % 11

13 Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Unge hjemløse skal have alternativer til herberger Af Birger Mosholt, leder af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) 12 Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) er et tilbud til unge mellem 18 og 30 år, som har det til fælles, at de har svært ved at leve et almindeligt ungdomsliv på grund af sociale og psykiske problemer. Vi arbejder på at forbedre de unges livskvalitet og muligheder for at begå sig i samfundet, sådan at de lærer at tage ansvaret for deres eget liv. En stor del af de unge har desuden været hjemløse, før de kom til KSU. Et af højdepunkterne i 2009 var derfor Kofoeds Skoles konference i november Unge Hjemløse andre muligheder end forsorgshjem og herberg. DE HJEMLØSE UNGE Unge hjemløse er en særligt udsat gruppe, der har brug for andre muligheder end forsorgshjem og herberger. De hjemløse unge kæmper for at bevare en vis facade. De føler sig ikke ønskede. De passer ikke rigtigt ind nogen steder. De tror ikke på sig selv - eller på andre. De har aldrig rigtigt haft følelsen af, at der er brug for dem og det, de kan. Men ingen må opdage deres desperate situation. De har endnu ikke overgivet sig til Bjørnebryggen og bænkene i parker og på torve. Denne modsætning rummer både et udviklingsperspektiv, men også en forhindring. Udviklingsperspektivet ligger i den stolthed, værdighed eller urkraft, som gør, at de hjemløse unge kæmper for at holde stilen. Forhindringen ligger så i, at de hjemløse unge først efterspørger og bliver tilbudt hjælp efter flere års liv med misbrug, kriminalitet og med et socialt netværk, der kun består af ligestillede. Kofoeds Skole valgte derfor at sætte de hjemløse unge på dagsordnen for konferencen den 3. november Med overskriften Unge Hjemløse andre muligheder end herberg og forsorgshjem ønskede vi at inspirere til vidensdeling og fortsat udvikling på området. Men overordnet var målsætningen at øge forståelsen for, at hjemløse unge har brug for andre tilbud end traditionelle herberger og forsorgshjem. Daværende Social- og Indenrigsminister, Karen Ellemann, indledte konferencen, og i løbet af dagen var der oplæg fra Socialforskningsinstituttet, Odense Kommune, Dansk Socialrådgiverforening, KAB og Københavns Kommune. Den foreløbige konklusion fra konferencen kan sammenfattes i to hovedoverskrifter: Ud fra et etisk og humanistisk regnskab har vi pligt til at give de hjemløse unge en tro på fremtiden, og en reel chance for at blive herre over eget liv Ud fra et økonomisk regnskab er det rigtig godt købmandskab, hvis de hjemløse unge får en fremtid med egen bolig, uddannelse og job. ANERKENDELSE OG GODE RELATIONER BANER VEJEN Kofoeds Skoles Ungdomsboliger tager udgangspunkt i Kofoeds Skoles grundlæggende værdier, som bygger på prak- KSU - ET BOTILBUD UNDER SERVICELOVENS 110 Efter Servicelovens 110 er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Det gælder personer som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Denne opgave udføres af de såkaldte 110-boformer (forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater). Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) har fem bofællesskaber med plads til i alt 41 unge: Holger Nielsens Ungdomsboliger (11 unge), Bofællesskabet Thingvalla (7 unge), Bofællesskabet Badensgade (10 unge), Bofællesskabet Peder Lykkesvej (7 unge) og Haugegaard (6 unge).

14 Kofoeds Skoles Ungdomsboliger sislæring og en socialpædagogisk proces, der kan defineres som hjælp til selvhjælp. Vi arbejder med anerkendelse og relationspædagogik, som det bærende fundament for den sociale indsats. Den overordnede vision for KSU er at give de unge mulighed for at magte eget liv og klare sig i egen bolig ved at støtte dem i at opnå: Et styrket selvværd og troen på at livet er værd at leve Indsigt i egne problemstillinger samt i mulighederne for at håndtere disse Oplevelsen af sig selv som et ligeværdigt og værdifuldt medlem af samfundet KSUs arbejde har stor betydning for de unge, som bor i bofællesskaberne. Det har vi valgt at vise gennem to elevers historie. Statistikkerne sidst i afsnittet viser også med al tydelighed den positive effekt, idet langt de fleste udskrevne elever i 2009 er udskrevet til stabile boligforhold og fremadrettet aktivitet. 13

15 Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Holger og penalhuset Af Tine Ros, pædagog på Holger Nilsens Ungdomsboliger Midt i klimakaos og finanskrise blev jeg mindet om, hvorfor jeg elsker mit arbejde. Hør bare denne succeshistorie fra hverdagen på Holger Nielsens Ungdomsboliger (HNU). Holger skal starte på lagermedarbejderuddannelsen til d. 4. januar. Hans liv begyndte i fattigdom i Afrika, hvor han måtte flygte fra krigshærgede lande to gange, før han endelig kom til Danmark. Her ernærede han sig som småkriminel gaderod i længere tid, før han endelig kom til HNU. Vi lærte ham at kende, da han var på hjemløselandsholdet i fodbold, og han boede i Gaderummet bag et brusegardin. Nu skal han starte i skole. I går kom han stolt og viste mig papirerne. Den endelige bekræftelse på optagelse og en lille liste over de ting, han skal have med på første dag: skriveredskaber, mappe til papirer og en lommeregner. Holger strålede og sagde Tine, jeg er lige så glad, som da jeg var lille, og vi måtte da lige kramme tillykke, og senere på kontoret måtte jeg lige trække vejret dybt. Jeg fortalte ham, at jeg ville købe tingene på listen, fordi han ellers aldrig beder om noget. En sort plastmappe, en lille lommeregner, to plastcharteks, et kladdehæfte og en skolestartæske med blandede skriveredskaber, viskelæder, lineal m.m. samt et penalhus. Ikke noget smart og dyrt men pænt, og her til aften fik han så sine skoleting. Holger tog hver enkelt ting op, vendte og drejede det, nærstuderede det og lagde det forsigtigt ned på bordet igen. Til sidst tog han papæsken med startpakken. Han åbnede den lige så forsigtigt, så han ikke ødelagde æsken. Han tog hver enkelt pen, blyant m.m. og prøvede den på et stykke papir. Det hele blev lagt tilbage i æske - ikke ned i penalhuset - og æsken blev lukket omhyggeligt igen. I en alder af 25 år stod den lille dreng fra Afrika med sit første penalhus, sin første overstregningstusch ja selv en stiftblyant med ekstra stifter, som han blev særligt betaget af. For 249 kroner opfyldte jeg (uden selv at være klar over det) en gammel drøm, som han for længst havde opgivet. Det er de bedste penge jeg nogen sinde har brugt, og årets faglige julegave. 14 Det har taget Holger lang tid at finde ro, men han har fundet den nu. Hashen er lagt på hylden, kriminaliteten er stoppet, og kirken har givet ham en indre ro. Han er ved at lære at spille trommer i kirken, og han spiller amatørfodbold to gange om ugen. Holger er streetsmart og en verdensmand, der kan lide dyre ting og gerne sparer sammen til det, han gerne vil have.

16 Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Historien om Flemming Af Urban Olsen, teamleder i Bofællesskabet Badensgade, på baggrund af en samtale med Flemming, elev Flemming er 29 år, og har i tre perioder af sit liv boet på KSU. Han var hjemløs, da han i 2000 første gang blev anvist en pædagogisk plads på KSU via sin kommunale sagsbehandler. Her fortæller han om sin udvikling fra første møde med KSU til i dag. Jeg var kun 19 år og havde virkelig brug for hjælp til at få struktureret mit liv. Jeg havde også brug for botræning, altså hjælp til at lære de mest almindelige ting, som for eksempel at gøre rent, lave mad, kontakte sagsbehandler og ikke mindst at få styr på min økonomi. I første omgang boede jeg på KSU i knap tre år, og ud over den nævnte botræning fik jeg også pædagogisk hjælp og støtte. Blandt andet gennem mange og lange samtaler med de ansatte pædagoger. Da de tre år var gået, mente jeg mig klar til livet uden for KSUs trygge rammer. Jeg flyttede for første gang i egen bolig, og samtidig fik jeg et rigtigt arbejde. Det holdt i godt og vel tre år, men så mistede jeg først mit arbejde, derefter mistede jeg min bolig, og så var jeg pludselig hjemløs igen. Endnu engang lykkedes det min sagsbehandler at finde en plads til mig på KSU, hvor jeg denne gang boede frem til udgangen af Mens jeg opholdt mig der, arbejdede jeg hovedsageligt i Kofoeds Skoles transportafdeling som kørselshjælper. Ved udgangen af 2006 fik jeg igen min egen bolig og fast arbejde. Jeg fik også kørekort - ikke alene til personbil, men også til lastbil og truck. Frem til efteråret 2009 arbejdede jeg som chauffør. I den periode sagde jeg min lejlighed op, og flyttede sammen med en pige. Det holdt ikke, og pludselig stod jeg på gaden igen, samtidig med at jeg også mistede mit job igen. For tredje gang henvendte jeg mig til KSU, og fik nu en såkaldt herbergsplads i Bofællesskabet Badensgade. Jeg fik at vide, at det var for en afgrænset periode på maksimum seks måneder. Allerede efter 3 måneder havde jeg fundet lejlighed, arbejde og ikke mindst en sød pige, og bor nu i en god lejlighed, som jeg ikke giver afkald på igen. Jeg har lært meget under mine ophold på KSU - blandt andet at klare mig selv, men også at spørge om hjælp, når det er nødvendigt. Jeg har lært at tro på mig selv og på, at jeg godt kan. Jeg har lært at se på muligheder og kompetencer frem for begrænsninger. Jeg har også lært at være sammen med andre på godt og ondt. Lært, at vi alle er forskellige og har forskellige behov, afhængig af hvor vi befinder os i livet. Hvis KSU ikke havde været der til at samle mig op, når problemerne overvældede mig og blev uoverskuelige, var jeg sandsynligvis gået ned med flaget. Så var jeg nok aldrig kommet i gang med arbejde eller havde fået bolig igen. Jeg tror, jeg var gået ned psykisk. Under mit sidste ophold i Bofællesskabet Badensgade klarede jeg stort set alt selv. Arbejde og bolig skaffede jeg uden hjælp fra andre, men jeg fik god pædagogisk støtte hertil. Tak for det KSU. 15

17 Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Janes forvandling Af Tine Ros, pædagog på Holger Nielsens Ungdomsboliger. I samarbejde med Jane, elev 16 Foran mig sidder et helt andet menneske end den pige, der flyttede ind på HNU for to et halvt år siden. Dengang tog jeg imod en usikker, meget vred pige med usund teint. Hun røg 20 til 30 smøger om dagen og havde alt for mange kilo på kroppen. I dag sidder der en røgfri pige med overskud, frodig timeglasfigur, et stort smil og mod på livet. Jane fik ikke en nem start på tilværelsen. Alkohol var den dominerende faktor i hendes barndom. Hjemmet var altid fyldt med fest, larm og fulde mennesker, og Jane fik ikke den barndom, som hun havde brug for. Da hun var 12 år, gik det op for myndighederne, at der var noget galt. Hun blev fjernet fra hjemmet og anbragt i familiepleje. Da Jane var 16 år, kom hun på efterskole, og for første gang i sit liv følte hun, at det var sjovt at gå i skole. Efter en kort tur i ungdomsboliger valgte hun at flytte hjem til mor, men desværre gik det ikke så godt. Jane blev smidt ud, da hun fyldte 18. Så flyttede hun hjem til sin mormor, som hun har et nært forhold til. Men det er ikke holdbart at bo hos sin mormor, når man er 18 - og slet ikke, når man kæmper med indre dæmoner fra barndommen, og et indædt had og raseri mod sin mor. Jane fortæller, at det nok var raseriet, der gav hende kræfter til at bede kommunen om hjælp, Jeg ville bare ikke ende som min mor. Jane gik til sin sagsbehandler, og efter ca. et halvt års ventetid med indhentning af diverse papirer og lægeerklæringer, fik hun en bolig på HNU. Og det var her, jeg mødte den meget vrede unge pige for første gang i maj De fleste unge flytter ind med et misbrug eller et overforbrug af en slags. For nogen er det stoffer, for andre er det alkohol. Janes misbrug var shopping, alt fra nye telefoner til luksus bodylotion, men også praktiske ting til brudekisten. Hun købte og købte sig til en kæmpe gæld for en kontanthjælpsmodtager. Quicklån, overtræk, kontoordninger det er alt for nemt at få gæld i Danmark. Det var hårdt for Jane at flytte ind på HNU, og det var svært at forholde sig til de mange nye mennesker og pædagoger. Jane tog ofte hjem til mormors velkendte og trygge rammer for at holde HNU-pauser. Hun bruger stadig sin mormors hjem som en tryg havn, når det hele bliver lidt for meget på HNU. Når Jane tænker tilbage på sit ophold på HNU, bliver hun selv lidt overrasket over, hvor langt hun er nået med sit liv. Hun havde ikke brug for praktisk bo-træning, hun kunne sagtens lave mad og gøre rent. Men hun smiler, når hun siger, Jeg skulle have hjælp til alt andet end det. Noget af det der har hjulpet hende mest, er at få styr på sin vrede og sit temperament. Jeg er glad for, at jeg er i stand til at

18 Kofoeds Skoles Ungdomsboliger 50 års jubilæum. Den 26. januar 2009 kunne Holger Nielsens Ungdomsboliger fejre 50 års jubilæum. Jubilæet blev markeret med et brunch-arrangement for tidligere og nuværende beboere og medarbejdere samt repræsentanter for skolens bestyrelse. tackle mennesker og problemer uden at råbe og skrige og smække med døre. Man kommer bare længere Jeg har også lært, at jeg skal tage mig af problemerne, når de opstår. Regningerne holder ikke op med at komme, bare fordi jeg lader som om, jeg ikke har set dem. Jane begynder at stråle, og hun kan næsten ikke få armene ned, da hun fortæller, at her til d. 1. februar betaler hun sidste afdrag på sin gæld, så hun kan komme ud af Ribers. Det er en STOR dag. Jane husker, at hun var vred på hele verden, da hun flyttede ind på HNU. Hun følte sig ladt i stikken af sin mor, var vred på kommunen over, at de ikke kunne tvangsafvænne hendes mor fra alkohol. Hun følte, at alle mennesker var idioter, man ikke kunne stole på. Jane kæmpede også med skyldfølelse denne samme skyld som alle børn af alkoholikere føler er det min skyld, at mor drikker? Jeg har forstået, at det hverken er min brors eller min skyld eller nogen andres end hendes egen. Det er en stor lettelse, at den skyldfølelse er fjernet fra mine tanker. Jeg har lært at acceptere, at sådan er hun. Jane vil gerne være den første i familien, der tager en uddannelse, men som de fleste unge mennesker har hun også fundet ud af, hvor svært det er, at beslutte hvordan fremtiden skal se ud. Hun har forsøgt en tur på SOSU-skolen, og har gravet lidt i mulden som væksthusgartner, men ingen af delene fangede hendes lyst til at fortsætte. I år startede Jane på HF, og selvom hun finder det svært at være på skolebænken igen, så er hun fast besluttet på at gennemføre, så hun kan blive hotelreceptionist. Jeg tror, det tog mig et halvt år bare at falde til på HNU, og finde kræfterne til at tage hul på mit liv, for slet ikke at tale om at tage en uddannelse. Jeg er virkelig glad for at kommunen ikke bare sagde: Du har tre måneder til at tage dig sammen, og så lukker vi for kassen. Det tager tid at lave om på hele sit liv, at lære at stole på andre. Jeg har haft mange nederlag og forhindringer i de sidste næsten tre år, men jeg kæmper videre, og det er ikke så svært længere takket være kommunes forståelse og pædagogerne på HNU. Hvor er Jane på vej hen nu? Jeg skal have gennemført min uddannelse, og jeg venter på en lejlighed. Men bedst af alt: jeg er SÅ klar til at tage hul på et helt nyt liv. 17

19 Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Haugegaard: Trygge rammer baner vejen Af Steen Andersen, teamleder Haugegaard 18 Eleverne på Haugegaard har brugt tiden godt i Vi har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med dem på værkstederne på Hovedskolen i København. Arbejdet med at blive gode til at lære og at møde stabilt har givet resulteret i, at hovedparten af vores elever nu er kommet videre til noget, som på sigt ender med en uddannelse. To elever har været på teknisk skole. Den ene har bestået grundforløbet på maleruddannelsen, og er nu i lære. Den anden er stadig på teknisk skole. En tredje elev går på en særligt tilrettelagt uddannelse, som sigter på en læreplads indenfor træindustrien og en fjerde elev er uddannet skovarbejder, og er på vej til et fast arbejde på særlige vilkår. ELEVGRUPPEN PÅ HAUGEGAARD Eleverne på Haugegaard har handicaps, som ikke kan ses, men de kan mærkes af omgivelserne. Det handler om fokus og koncentration. Det er svært for vores elever, hvis der ikke er faste rutiner og aftaler for hvordan og hvornår, vi kommer ud af døren til at starte med. Det er især svært, hvis der ikke er et klart defineret mål med at komme af sted. Det er afgørende, at arbejdet eller skolen føles vedkommende, og at de føler sig trygge ved at være der. Handicaps som ADHD og autismespektrumforstyrrelser giver både elever og omgivel- ser udfordringer på tålmodigheden. En opmærksomhedsog koncentrationsforstyrrelse kommer ikke kun til udtryk i praktiske opgaveløsninger, men også i hele det følelsesmæssige spektrum. Usikkerhed i et aspekt kan få gennemgribende betydning for alle andre opgaver i løbet af dagen. Løsning af potentielle konflikter kræver bevidsthed om dialogens betydning og navnlig, at der afsættes tid til dialog. Tiden er ikke altid til det i et effektiviseret og rationaliseret arbejds- og studieliv. UDVISKE USYNLIGE HANDICAPS Vores elever arbejder på at udviske betydningen af et usynligt handicap. De insisterer på at møde hver dag på deres arbejde eller uddannelse, og de er aktive i samarbejdet omkring indlæringsmetoderne undervejs. Vi oplever at eleverne - trods svære odds - sprænger rammerne for, hvad de selv tror de kan, og i mange tilfælde også overrasker ved deres vedholdenhed. De fleste mennesker har en dagligdag med mange rutiner, som binder det sociale liv sammen. Vi kan løse opgaver, mens vi har tankerne et andet sted. Vi kan for det meste bemestre usikkerhed, og vi anvender ofte ordet måske og bruger cirka-angivelser i vores daglige omgang med hinanden. Dialogen med vores elever skal helst være fritaget for disse elementer af usikkerhed, og dialogen skal hele tiden give plads for, at løsninger og forklaringer kan vendes og drejes. Vi anvender miljøet på Kofoeds Skoles værksteder til at få etableret et samarbejde, som er baseret på basal og gensidig tillid til, at vi har samme mål og motiver. Troen og beviserne på at man kan udvikle faglige kompetencer starter i det små på Kofoeds Skole på Amager. Vi har set gode eksempler på, at denne basis fra værkstederne følger med ud på den tekniske skole og andre uddannelsessteder. TRYGHED I DE DAGLIGE RUTINER Hjemmebasen i Hørsholm skaber i det daglige rammerne omkring en tilværelse, hvor helt basale ting fungerer som en selvfølgelighed. Fællesskabet er bundet sammen af, at alt husligt arbejde løses af medarbejdere og elever. Det handler om at skabe nogle sikre rutiner og viden om at få en husholdning til at fungere. I praksis fungerer det ved, at madlavningen ordnes via en turnusordning. De mere trivielle rengøringsopgaver fordeles gennem daglige samtaler og diskussioner, som i alle andre familier. Vi træner dialog, og derfor har vi ganske få skemaer. Vi bygger struktur gennem dialog, og strukturen får derfor også individuelle aftryk, som ikke altid kan sættes i entydige systemer. Vi er derfor nødt til hele tiden at sikre, at der er

20 Kofoeds Skoles Ungdomsboliger lige, idet vi ser at beredskabet hos mentorerne ofte ikke er stabilt nok. rum for at få afstemt indbyrdes forventninger på en måde, så alle føler, de slår til. Haugegaard er et midlertidigt botilbud, og derfor søger vi at opbygge strukturer, som kan bringes med ud i en mere selvstændig tilværelse. Vi har i snit 3 år til at skabe muligheden for, at man efter Haugegaard er blevet bedre til at bemestre de basale rutiner. Eleverne på Haugegaard har handicaps, som ikke forsvinder men de kan lære sig strategier, som afbøder de mest alvorlige virkninger. De er afhængige af, om omgivelserne formår at indrette sig på, at der gælder særlige regler for kommunikation, og at strukturen omkring dem er til at forstå. De har brug for mentorer omkring sig, som kan virke i forhold til alle aspekter af livet. EFTERVÆRN ER VIGTIGT Nogle af vores elever er hjemløse, når vi møder dem første gang. Ofte fordi mentorerne ikke har været der i tilstrækkeligt omfang. Vi modtog en elev direkte fra en psykiatrisk afdeling, som inden indlæggelsen sad i sin egen lejlighed i mere end tre måneder uden elektricitet, fordi han ikke opfyldte sine betalingsforpligtelser. Alle vores elever er reelt i fare for, at det samme sker for dem, med mindre der bliver lavet en effektiv opfølgning på forløbet efter Haugegaard. Vi laver derfor eksterne ordninger med Socialcentrene i en periode efter fraflytning. Erfaringerne her har været særdeles forskel- Efterværn har altid været til debat, og set med vores optik skal den stadig være der. Arbejdet på Haugegaard vil i 2010 især være præget af opfølgningsordninger. Flere af vores elever står nu overfor at skulle videre. Vi oplever, at der endnu ikke er etableret boformer, som reelt kan sikre vores elever en sikker hjemmebase. De vil være henvist til almindeligt socialt boligbyggeri og desværre ofte til afdelinger, som er præget af social uro. At bo i en opgang hvor der er kronisk uro er altødelæggende for vores elever. Vi ved, at det ideelle ville være opgangsfælleskaber med døgnopsyn, og helst med socialpædagogiske støtteordninger fysisk på stedet. Vores mange møder med socialcentre på det meste af Sjælland fortæller os, at der er enighed om problematikken og også om, hvad der kan gøres for at løse problemet. Men der er, så vidt vi ved, endnu ikke etableret ordninger, som kan sikre kvalitet i efterværnet for den gruppe af yngre borgere, som får diagnoser inden for ADHD og autismespektrumforstyrrelser. 19

21 Undervisningsafdelingen Undervisningsafdelingen Af Carsten Jensen, afdelingsleder og Ellen Thrane, administrativ leder 20 Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, i daglig tale KSO, er som navnet siger et oplysningsforbund, som er det samme som en aftenskole. Hos os foregår undervisningen bare ikke om aftenen, men overvejende i dagtimerne. 150 KURSER OG 800 ELEVER Vi har et vidtspændende program med ca. 150 kurser og mere end 800 tilmeldte elever. Der gennemføres et forårs- og et efterårssemester. Som andre aftenskoler får vi et tilskud fra Københavns Kommune til aflønning af lærere og ledere. Tilskuddet bliver dog givet på andre betingelser end de øvrige aftenskoler. Vores anderledes tilskudsbetingelser medfører blandt andet, at vores kurser udelukkende er forbeholdt Kofoeds Skoles elever. Når vi ser på KSO s kursuskataloger for 2009, kan vi se mange standard-kurser. Det er kurser, der gentages hvert semester med samme indhold og med en stabil søgning. Men vi kan også se genoptagelser af kurser, der har holdt pause et stykke tid det gælder for eksempel filosofi. Vi ser også egentlige nyheder for eksempel religion på tværs og hold om at fortælle historier med video. Her i efteråret tog vi hul på udviklingen af et TVværksted med sendetilladelse på Kanal Hovedstaden og en række andre ting. Men der er også mange kurser, der bare udvikler sig med nye overskrifter og ændret indhold, selv om essensen er det samme. Det gælder Madværkstedets hold, der fokuserer på mad fra forskellige kulturer og på sund mad til alle dem, der af den ene eller den anden grund er nødt til at tænke over, hvad de spiser i dagligdagen. Det gælder Musikværkstedets hold, der laver musik til musikvideoer eller samspilshold med musik fra forskellige kulturer eller forskellige musikgenrer. FOLKEOPLYSNING Aftenskolerne i Danmark har sit grundlag i folkeoplysningen. Og hele ideen i folkeoplysningen er at give folk mulighed for at opnå kompetencer på mange områder uden, at de er nødt til at tilmelde sig og følge de formaliserede uddannelser. Kompetencer skal i denne sammenhæng opfattes meget bredt. De har ikke nødvendigvis direkte sigte på varetagelsen af et lønarbejde, men i høj grad på at gøre eleverne mere duelige til at tage vare på deres eget liv inden for alle aspekter. Derfor vil kurser inden for folkeoplysning normalt ikke have et generelt og på forhånd fastlagt niveau for, hvad deltagerne skal nå. Der er ingen afsluttende eksamen. Emnerne for kurserne er meget varierede og kan i vidt omfang karakteriseres som interessekurser eller hobbykurser. Her er KSO ikke anderledes end andre aftenskoler. DET FÆLLES TREDJE Men vi har alligevel en yderligere grund til at tilbyde denne form for kurser til eleverne på Kofoeds Skole. Fordi kurserne er forbeholdt eleverne på Kofoeds Skole, kan vi i højere grad tage hensyn til elevernes forudsætninger. Netop fordi der ikke er strikse præstationskrav knyttet til kurserne, kan vi tage mange individuelle hensyn, bruge kursernes faglige indhold som det fælles tredje, altså noget vi kan arbejde med i fællesskab og derigennem indirekte hjælpe eleverne til bedre at tage vare på deres eget liv. Som en lærer på atelieret har formuleret det: når man skal male et billede, skal man ustandseligt tage beslutninger om valg af farver, motiver, opstilling osv. På et tidspunkt får man måske mod på at udbrede beslutningerne til at handle om andre emner end malerier; finder ud af, at man ikke behøver bare at finde sig i, hvad der nu sker, men selv kan vælge. Eller finder ud af, hvad man godt kunne tænke sig, at der skulle ske.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5

Tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5 Tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5 Vores styrke er vores brede målgruppe, mange tilbud og anerkendende metoder Til sagsbehandlere og visitatorer Kofoeds skole 32 68 02 00 Det er forskellige mennesker,

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Broen Aalborg. Faste rammer om en frisk start præget af omsorg, forståelse og tryghed

Broen Aalborg. Faste rammer om en frisk start præget af omsorg, forståelse og tryghed Broen Aalborg Faste rammer om en frisk start præget af omsorg, forståelse og tryghed Velkommen til Broen Broen er et stærkt helhedstilbud til unge mellem 13 og 18 år, der har fået en kaotisk start på livet,

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ betyder edderfugl symbolet på varme og omsorg. Sarte spædbørn blev i gamle dage i Grønland svøbt i edderfuglens varme fjerdragt. Blandt socialt

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere