11. april [Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse] [KL] [Danske Regioner] Bilag 7.1

Transkript

1 [Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse] [KL] [Danske Regioner] 11. april 2014 Bilag 7.1 UDKAST Afklaring af MedComs fremtidige basisopgaver og økonomi Indledning MedCom er etableret i 1994 som en fællesoffentlig non profit organisation, der faciliterer samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer om projekter vedrørende digital kommunikation i den danske sundhedssektor. Parterne bag MedCom udgøres i dag Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og KL. I økonomiaftalen for 1999 blev det besluttet at permanentgøre MedCom. Med- Coms opgaveprofil blev skærpet i forbindelse med økonomiaftalen for 2011, hvor det fremgår, at "MedCom videreføres med udgangspunkt i de politisk fastsatte mål og milepæle vedrørende tværsektoriel kommunikation og med en entydig rolle som udførende organisation. MedCom løser opgaver med fokus på at understøtte effektiv drift og trinvis udbygning af den nationale sundheds-it-infrastruktur, som er nødvendig for en sikker og sammenhængende adgang til relevante data og meddelelser på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger". MedCom har siden etableringen arbejdet i projektperioder af 2-4 års varighed. Ved etableringen var fokus på almen praksis samarbejde med sygehuse og apoteker. KL s indtræden i MedCom i 1997 afstedkom derudover fokus på den kommunale ældresektors samarbejde med sygehuse og praksissektor. Det tog yderligere fart i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor den ændrede opgavefordeling mellem regioner og kommuner betød nye tværsektorielle samarbejdsrelationer indenfor bl.a. genoptræning og forebyggelse, jf. også bilag 1. Gennem årene har de mange gennemførte MedCom-projekter resulteret i markant national udbredelse af elektronisk kommunikation i den danske sundhedssektor. De vigtigste resultater fremgår af boks 1. Boks 1. MedComs resultater Mere end 600 mio. beskeder i det danske sundhedsvæsen er siden starten i 1994 sendt digitalt med MedComs standarder Blandt andet er henvisninger, recepter og udskrivningsbreve i almen praksis i dag stort set fuldt ud digitaliseret Kommunernes kommunikation udgør i dag ca sendte meddelelser om måneden og er kraftigt stigende Der er etableret et sundhedsdatanet, som giver alle parter i sundhedsvæsenet adgang til sikker digital kommunikation MedCom har testet og certificeret it-systemer fra ca. 150 IT leverandører Mere end 90 pct. af alle relevante sygehusafdelinger benytter i dag tolkning via videokonference 50 kommuner benytter telemedicinsk sårvurdering. Efter planen er alle kommuner i gang i Næsten 80 pct. af praktiserende læger benytter Fælles Medicinkort I 2012 blev der foretaget mere end opslag i e-journal pr. måned.

2 Side 2 MedComs basisopgaver finansieres af en fast bevilling af parterne og falder i 4 kategorier: Koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter Udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer Drift og videreudvikling af sundhedsdatanet, videoknudepunkt og nationale datakilder Internationale aktiviteter En uddybning heraf fremgår af bilag 2. Basisopgaverne vedrørende drift og videreudvikling af sundhedsdatanet og nationale datakilder er som hovedregel blevet ledsaget af efterfølgende beslutning om en brugerbetalt driftsfinansiering og dermed en særskilt finansieret MedCom basisaktivitet, der i enkelte tilfælde også dækker aflønning af MedCom personale, dedikeret til den konkrete driftsaktivitet. Dette er imidlertid ikke tilfældet med basisopgaverne vedrørende koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter og basisopgaverne vedrørende standarder, test og certificering, der således over årene i stadig stigende grad har lagt beslag på MedComs basisbudget og fastansat personale. Dette indebærer, at MedComs frie ressourcer til gennemførelse af projekter er blevet reduceret og at MedComs rolle som udførende projektorganisation dermed ændres. Samtidig oplever MedCom en stigende opgavemængde vedrørende bl.a. support, kvalitetssikring, certificering og vedligehold mv. for de standarder og løsninger, der er sat drift. MedCom har siden 2008 desuden varetaget en række eksternt finansierede projekter af betydeligt omfang i tillæg til MedComs basisopgaver. Dette omfatter eksempelvis telemedicinske projekter finansieret af ABT-fonden/Fonden for Velfærdsteknolgi organisatorisk udbredelse af hjemmepleje-sygehus kommunikation via stillinger finansieret af KLog udbredelsen af Fælles Medicinkort i lægepraksis og kommuner, finansieret af henholdsvis NSI og KL. Det må forventes, at MedComs bidrag hertil vil medføre nye basisopgaver i form af fx husning nye MedCom standarder, fortsat leverandørsamarbejde (fx FMK i lægepraksis) og evt. også drift af fællesoffentlig infrastruktur. Samtidig er der i nogen grad være behov for at fastholde den i projekterne opbyggede anvendelsesorienterede kompetence, for at sikre det forretningsmæssige afsæt i det fortsatte arbejde med udbredelse, standarder og infrastruktur og for at løse fremadrettede opgaver vedr. fx support og faglig sparring. Sammenfatning af konklusioner og anbefalinger Afklaringsnotatets konklusioner vedr. MedComs finansiering, udgifter og basisopgaver sammenfattes i boks 2. Boks 2. Sammenfatning af hovedpunkter og konklusioner vedr. MedComs

3 Side 3 udviklingen i finansiering, udgifter og basisopgaver MedComs basisbevilling har været uændret siden Samtidig ses en betydelig vækst i eksterne tilskud til projekter, mens projektmidler i MedComs basisbevilling reduceres. Antallet af fastansatte har siden Medcom 6 og frem udgjort i størrelsesordenen 15 årsværk. I samme periode har der været en vækst i antallet af eksternt finansierede medarbejdere, så de i 2010 udgjorde knap 18 årsværk. Udviklingen understreger, at MedCom i stigende grad benyttes strategisk af parterne til at løse projekter, som er prioriteret og finansieret andet sted Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og KL bidrager med hhv. 44, 40 og 16 pct. af MedComs basisbevilling. Denne sammensætning er historisk betinget. Gennem årene er der sket en udvidelse af MedComs basisopgaver, så de i dag dækker flere projektlinjer, omfatter flere aktører i sundhedsvæsenet og dækker flere indsatsområder. Det medfører i stigende omfang driftslignende opgaver vedr. support, kvalitetssikring, re-certificeringer, vedligehold mv. Samtidig efterspørges der fra parterne en yderligere professionalisering af MedComs arbejde vedr. bl.a. versionsstyring, leverandørsamarbejde og releaseplaner Kommende projekter, bl.a. telemedicinske løsninger og udbredelsen af Med- Coms standarder til nye områder, må forventes at medføre flere basisopgaver Det forudsætter fastholdelse af anvendelsesorienteret kompetence for at sikre det forretningsmæssige afsæt for det fortsatte standardiseringsarbejde og udbredelsesaktiviteter Afklaringsnotatets anbefalinger og forslag sammenfattes i boks 3. Boks 3. Sammenfatning af anbefalinger og forslag Der foreslås et løft af MedComs ressourcer til basisopgaver vedr. koordineringen af udbredelse af tværsektorielle it-projekter på følgende områder: Det kommunale område, almen praksis og telemedicin Der foreslås et løft af MedComs ressourcer inden for basisopgaver vedr. udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer, så der sikres bedre rammer til arbejdet med at vedligeholde og videreudvikle MedComstandarderne og opgaver vedr. releasestyring, statistik, governance mv Det foreslås, at MedComs basisbevilling løftes med 5,0 mio.kr årligt til styrkelse de ovenfornævnte opgaver, heraf 3,0 mio.kr. til styrkelse af MedComs opgaver vedr. koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter og 2,0 mio.kr til MedComs basisopgaver vedr. udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer Det foreslås, at der sker en formalisering af samarbejdet mellem MedCom og National Sundheds-it (NSI) på standardiseringsområdet. Dette kan være i form af en aftale, der præciserer rolle- og opgavefordeling samt en fælles plan for de kommende års standardiseringsindsats. Ændringer af MedComs basisopgaver vedr. it-drift vil ikke frigøre ressourcer til andre opgaver. Ændringer af disse opgaver må derfor bero på nærmere analyser af konsekvenserne herved, herunder pris, kvalitet mv. Det kan overvejes, om MedComs aktiviteter på det internationale område på sigt skal tilpasses, så aktiviteterne udelukkende har tæt sammenhæng til de

4 Side 4 nationale kerneaktiviteter indenfor områderne standarder, test og certificering

5 Side 5 2. Udviklingen i MedComs finansiering Udvikling i sammensætning af MedComs finansiering MedComs basisbevilling har efter betydelige udsving i de første programperioder været uændret på ca. 16,5 mio.kr. om året fra MedCom 5 og frem. Ændringen i sammensætningen af MedComs basisopgaver har således ikke haft betydning for størrelsen af MedComs basisbevilling. Samtidig er der sket en betydelig vækst i eksterne tilskud til MedCom, således at de eksterne tilskud i de sidste programperioder udgør en lige så stor eller større andel af den samlede finansiering end basistilskuddet. I MedCom 9 har MedCom således budgetteret med samlede eksterne tilskud på ca. 44 mio.kr. Udviklingen understreger, at MedCom i stigende grad benyttes af parterne strategisk til at løse projekter, som er prioriteret og finansieret andetsteds. Hertil kommer, at MedCom har stået for udviklingen og driften (som kontraktholder) af løsninger, som finansieres af regionerne, og som traditionelt derfor ikke indgår i MedComs budget. Dette omfatter fx laboratorieportalen og tidligere også henvisningshotellet og driften af e-journal. Endelig har der gennem årene været en vækst i brugerfinansiering af sundhedsdatanettet (SDN) og videoknudepunktet (VDX), så det i MedCom 9 perioden forventes at udgøre 10 mio.kr, jf. figur 1 Figur 1: Udvikling i sammensætning af MedComs årlige finansiering (1000 kr.) An.: MedCom 9 baseret på budgettal Kilde: MedCom Udvikling i sammensætning af basisbevilling MedComs basisbevilling består af bidrag fra en række parter. Ud over de nuværende parter har en række private firmaer, Apotekerforeningen, Socialministeriet og sundhedsfaglige organisationer gennem tiden været blandt bidragsyderne.

6 Side 6 Med ophøret af bidrag fra Socialministeriet i forbindelse med MedCom 7 og Apotekerforeningen i forbindelse med MedCom 8 består de faste bidragsydere idag af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og KL. I MedCom 9 perioden bidrager de tre parter med hhv. 15,1, 13,8 og 5,9 mio.kr., svarende til hhv. 44, 40 og 16 pct., jf. figur 2. Figur 2. Udviklingen i sammensætningen af MedComs årlige basisbevilling (1000 kr.) An.: MedCom 9 baseret på budgettal Kilde: MedCom Ved starten var MedComs finansiering ligeligt fordelt mellem staten, amterne og private organisationer. Den nuværende sammensætning er dermed historisk betinget i takt med, at nye parter er kommet til og at andre er faldet fra. Desuden afspejler KLs andel det niveau, som andelen af kommunale opgaver udgjorde af Med- Coms opgaveportefølje ved KLs indtræden. Udviklingen i sammensætningen af eksterne projektmidler Som nævnt er der gennem årene sket en betydelig vækst i de eksterne projektmidler hos MedCom. Særligt i MedCom 7, 8 og 9 perioderne har tilskuddene været betragtelige, bl.a. fordi ABT-fonden/Fonden for Velfærdsteknologi i de tre programperioder yder tilskud på mellem 26 og 39 mio.kr. årligt. Dette dækker især over samlede bevillinger til udbredelse af teletolkning (i alt 41,0 mio.kr) og telemedicinsk sårvurdering (i alt 30,0 mio.kr.) Desuden har bl.a. SDSD/NSI og KL bidraget med eksterne midler til finansiering af konkrete projekter, bl.a. implementering af FMK i almen praksis og kommunerne, udbredelse af sygehus-hjemmepleje standarder i kommunerne mv., jf. figur 3

7 Side 7 Figur 3. Udviklingen i sammensætningen af MedComs eksterne midler Anm: MedCom har i 2013 desuden haft udgifter til NSI på ca. 3,2 mio.kr. til sundhedsjournalen? Kilde: MedCom Det bemærkes, at MedCom vurderer, at ca. 60 pct. af de eksterne midler kanaliseres videre til samarbejdsparter i projekterne og til ekstern konsulentbistand,

8 Side 8 3. Udviklingen i MedComs udgifter Udvikling i MedComs udgifter MedComs udgifter afholdt af basisbevillingen kan opdeles i faste udgifter til bl.a. husleje, lønninger og projektudgifter. De faste udgifter til husleje mv har siden MedCom 3 i år 2000 ligget nogenlunde stabilt i størrelsesordenen 3-5 mio.kr årligt. I samme periode er de årlige udgifter til løn til basispersonale vokset fra ca. 1,5 mio.kr. årligt i MedCom 3 til 10 mio.kr. årligt i MedCom 9. Det afspejler, at Med- Coms opgaveportefølje er vokset, og at MedComs opgaver i forbindelse med udbredelsen er vokset, herunder til opgaver vedr. fx support, kvalitetssikring og vedligehold af et stigende antal MedCom-standarder, samt certificering af nye IT leverandører. Hen over perioden ses der samtidig betydelige udsving i MedComs udgifter til nye projekter. I det første år af MedCom 3 blev der således brugt 1,4 mio.kr, mens der i sidste år af MedCom 4 blev brug 10,0 mio.kr. Dette afspejler, at der er i de enkelte programperioder har været forskel i størrelsen af de mider, der har været allokeret til nye projekter, men også at afløbet af midler til de enkelte projekter har været forskudt internt i og mellem programperioderne. Endelig fremgår det, at der er i MedCom 9 programperioden kun er budgetteret med udgifter på 1,5 mio. kr. årligt til nye projekter. Dette skyldes bl.a., at der i MedCom 9 er budgetteret med højere udgifter til lønninger end i de foregående perioder og at der i modsætning til tidligere programperioder ikke er afsat opsparede midler til nye projekter, idet MedComs opsparing blev nedbragt i MedCom 8, jf. figur 4. Figur 4. Udvikling i MedComs årlige udgifter (1.000 kr.) An.: MedCom 9 baseret på budgettal. Der foreligger ikke tal for MedCom 1 og 2. Kilde: MedCom

9 Side 9 Reduktionen i de frie projektmidler viser igen, at MedCom i stigende grad varetager opgaver med nye projekter, som er prioriteret og finansieret andetsteds. Omvendt medfører reduktionen i MedComs frie projektmidler, at MedCom har sværere ved at imødekomme ønsker om løsning af typisk mindre opgaver, som måtte opstå i forbindelse med planlægningen af en ny projektperiode eller i løbet af perioden, fx i forbindelse med nye overenskomster, politiske aftaler mv. Dermed reduceres fleksibiliteten i MedComs opgaveløsning.

10 Side Udviklingen i MedComs basisopgaver Som nævnt falder MedComs basisopgaver i fire hovedkategorier: 1. Koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter 2. Udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer 3. Drift og videreudvikling af sundhedsdatanet, videoknudepunkt og nationale datakilder 4. Internationale aktiviteter I MedCom 9 programperioden er der fra MedComs basisbudget afsat i alt 10,6 mio.kr. til de fire områder. Heraf tegner (1) koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter og (2) udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer for 4,7 mio.kr. hver. Desuden er der afsat og 1,1 mio.kr. til internationale aktiviteter. Der er ikke afsat penge fra basisbudgettet til (3) drift og videreudvikling af sundhedsdatanet, videoknudepunkt og nationale datakilder, da aktiviteter relateret hertil dækkes fuldt ud af brugerfinansiering, jf. tabel 1 Tabel 1. Årlige udgifter til basisopgaver i Medcom 9 fra MedComs basisbudget mio.kr Koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter 4,7 Udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af itsystemer 4,7 Drift og videreudvikling af sundhedsdatanet, videoknudepunkt og 0,0 nationale datakilder Internationale aktiviteter 1,1 I alt 10,6 Kilde: MedCom Basisopgaverne vedr. drift og videreudvikling af sundhedsdatanet og nationale datakilder er alle udsprunget af MedCom-projekter, der som hovedregel er blevet ledsaget af efterfølgende beslutning om en brugerbetalt driftsfinansiering, og dermed en særskilt finansieret MedCom basisaktivitet, der i enkelte tilfælde også dækker aflønning af MedCom personale, dedikeret til den konkrete driftsaktivitet. Det omfatter driften af Sundhedsdatanettet og videoknudepunktet, jf. også ovenfor, som dermed ikke lægger beslag på MedComs basisbevilling. Som nævnt havde MedCom ved etableringen fokus på almen praksis samarbejde med sygehuse og apoteker. KL s indtræden i MedCom i 1997 afstedkom derudover fokus på den kommunale ældresektors samarbejde med sygehuse og praksissektor. Dette er siden udvidet til også at omfatte bl.a. genoptræning og forebyggelse. Desuden har MedCom understøttet adgang til patientdata via sundhed.dk for borgere og klinikere, og i de seneste år har de nationale satsninger på telemedicin været en væsentlig del af MedComs opgaveportefølje.

11 Side 11 Som en naturlig konsekvens af denne udvikling i bredden af MedComs basisopgaver vokset i dybden: Support, kvalitetssikring og vedligehold af et stigende antal MedComstandarder, samt certificering af nye IT leverandører i anvendelsen af samme. Dette omfatter både certificering af nye systemer og re-certificeringer af eksisterende systemer. Support på den kliniske anvendelse af et stigende antal MedCom-koncepter, fortsat udbredelse og monitorering af samme Teknisk og sundhedsfaglig support på telemedicinske løsninger, herunder teletolkning, telemedicinsk sårvurdering, telepsykiatri mv. Der foreligger ikke foreligger over udviklingen i udgifterne til basisopgaverne fordelt på de fire hovedkategori. Væksten i basisopgaverne illustreres dog af udviklingen i kommunikationen med MedComs beskedstandarder. Antallet af meddelelser mellem parterne i sundhedssektoren er steget nogenlunde konstant med godt meddelelser hvert år siden etableringen af MedCom i Ses der bort fra recepter er antallet stadigt stigende i 2012 således med over Faldet i recepter skyldes, at recepter nu sendes via Fælles Medicin Kort, jf. figur 5. Desuden er der siden 2000 udviklet hotelløsninger der giver adgang til online opslag af laboratoriekommunikation fra alle laboratorier, af henvisninger og helbredsattester fra læger og af journaldata fra sygehuse og lægepraksis. Kommunikation via de fire hotelløsninger (Henvisningshotellet, Webreq, Labportalen og LÆblanketter) udgjorde i opslag, heraf laboratorierekvisitions og henvisninger, jf. figur 6 Figur 5. Meddelelses kommunikation Figur 6. Hotel kommunikation Kilde: MedCom I dag er der ca forskellige organisationer (sygehuse, almen praksis mv.), der kommunikerer ved brug af MedComs standarder. Standarderne dækker en væsentlig del af den daglige rutine-kommunikation mellem læger, sygehuse og kommuner.

12 Side 12 Det er MedComs vurdering, at denne vækst blandt andet har resulteret i manglende kvalitet i opgaveløsningen, og at flere opgaver vedr. bl.a. standardisering, vedligehold, monitorering mv. ikke løftes, jf. også næste afsnit. Det illustreres bl.a. af, at MedComs portefølje af standarder for beskedbaseret kommunikation vedligeholdes af 2 årsværk. På enkelte områder er der over årene sket et fald i MedComs basisopgaver. Med- Coms opgaver i relation til udvikling og udbredelse af E-Journal faldet i takt med Sundhed.dk s etablering af Sundhedsjournalen og regionernes hjemtagning af opgaven vedrørende drift af E-journal. På tilsvarende vis er den sygehus-interne dataudveksling i forbindelse med overgangen fra amter til regioner og siden dannelsen af RSI ikke længere et arbejdsområde i MedCom. Dertil kommer, at MedComs rolle i forbindelse med implementering på sygehusene forventes reduceret i de kommende år. Det skyldes, at næste generation af sundhedsaftalerne er dels karakteriseret ved, at der kun indgås én aftale pr. region, dels ved det obligatoriske fokus på IT-baseret samarbejde, herunder datadeling og telemedicin. Regionerne forventes i forlængelse heraf at skulle varetage en stadig stigende koordinerings-opgave i forhold til samarbejdskommuner, hvorved Med- Coms rolle ændres til i mindre grad at omhandle koordinering til i stigende grad at omhandle faglig sparringspartner for regioner og kommuner i den praktiske udmøntning af aftalerne om IT baseret samarbejde. Udviklingen i antallet af ansatte Antallet af fastansatte har siden MedCom 6 programmet i 2006 ligget nogenlunde stabilt i størrelsesordenen 15 årsværk. I samme periode har der været en vækst i antallet af eksternt finansierede medarbejdere, så de i 2010 udgjorde knap 18 årsværk. Antallet har i nogle perioder under MedCom 7 og 8 dermed været på samme niveau eller lidt over antallet af fastansatte. Dog vil ophøret af en række eksterne finansieringskilder i 2014 og 2015 betyde et fald i eksternt finansierede medarbejdere, så der i 2015 vil være 9 årsværk, jf. figur 5.

13 Side 13 Figur 5. Udviklingen i MedComs ansatte (antal årsværk) Kilde: MedCom Den kraftige vækst i antallet af eksterne medarbejdere understreger dermed også, at MedCom i stigende grad bliver benyttet strategisk af parterne bag til at løse prioriterede opgaver og projekter, som der er afsat finansiering til i andet regi.. Det bemærkes, at det forventede ophør af de nuværende eksterne finansieringskilder vil indebære, at der i 2016 kun være to eksternt finansierede årsværk tilbage. Dette vil svække MedComs muligheder for at følge op på de igangsatte projekter, herunder sikre at projekterne kommer helt i mål og varetage fremadrettede opgaver vedr. support og faglig sparring for berørte løsninger.

14 Side Prioritering af MedComs fremadrettede opgaver Som illustreret ovenfor er der gennem årene sket en udvidelse af MedComs basisopgaver, så de i dag dækker flere projektlinjer, omfatter flere aktører i sundhedsvæsenet og dækker flere indsatsområder, herunder også telemedicin, jf. ovenfor. Med de seneste MedCom programperioder må det forventes, at MedComs basisopgaver vil vokse yderligere, fx inden for følgende områder: Husning af nye MedCom standarder (fx det sociale område og psykiatri) Øget behov for leverandørsamarbejde (fx i forbindelse med FMK i lægepraksis) Statistisk monitorering af brugen af fx FMK, telemedicin og brugen af MedCom standarder på det sociale område og i psykiatrien Sundhedsfaglig support for eksisterende løsninger og koordinering af udbredelsesaktiviteter (FMK, telemedicin og det sociale område/psykiatri) På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt, at der sker en styrkelse af Med- Coms ressourcer inden for de to basisopgaveområder, der omfatter (1) koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter og (2) udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer. Basisopgaver vedr. koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter Med henblik på at styrke MedComs kompetencer inden for teknisk udbredelse og organisatorisk implementering af eksisterende og kommende initiativer vurderes det hensigtsmæssigt at øge MedComs ressourcer på dette område. Dette skal bl.a. sikre, at udbredelsen og ibrugtagningen af allerede igangsatte projekter kommer helt i mål, at MedCom kan yde faglig support for eksisterende løsninger, fx på det telemedicinske område, og desuden kan yde faglig sparring, fx i forbindelse med bidrag til formuleringen af nye projekter. Med udgangspunkt beskrivelsen ovenfor af udviklingen i MedComs basisopgaver vurderes det relevant, at styrkelsen sker inden for følgende tre områder: 1. Det kommunale område På det kommunale område er der fortsat behov for at komme i mål med implementeringen af MedComs beskedstandarder for det kommunale samarbejde med sygehuse og almen praksis. Desuden kan det forventes, at der i de kommende år vil blive igangsat udbredelsen af MedCom beskeder til nye kommunale områder, herunder socialpsykiatrien, Dette må forventes at medføre nye opgaver relateret hertil. 2. Praksisområdet På praksisområdet er der behov for at styrke MedComs indsats både i forhold til stadig flere ydergrupper, herunder praktiserende speciallæger, tandlæger, kiropraktorer og fysioterapeuter. Samtidig skal der ske en styr-kelse i samarbejdet med de alment praktiserende læger og deres leverandø-rer i takt med at der stille nye krav til IT understøttelsen tværsektorielt.

15 Side Telemedicin På det telemedicinske område løfter MedCom en række opgaver, der er eksternt finansieret. Flere af disse projekter ophører inden for de kommende år. Det vurderes på den baggrund nødvendigt at MedCom fortsat har mulighed for at yde support og faglig bistand for de kørende løsninger. Områderne tager dermed udgangspunkt i, at MedComs rolle i forhold til regionale implementeringsprojekter i de kommende år forventes at falde, jf. ovenfor. Basisopgaver vedr. udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer Endvidere foreslås det, at MedComs basisopgaver indenfor Udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer fremadrettet styrkes på følgende indsatsområder: 1. Styrket professionalisering af MedComs opfølgning på udbredelsesaktiviteter I takt med at MedComs udbredelsesaktiviteter afsluttes og MedComs løsninger overgår til en mere driftslignende situation, er der behov for at styrke MedComs arbejde med at vedligeholde og videreudvikle MedCom-standarderne i tæt samarbejde med kliniske brugere og IT-leverandører, jf. også ovenfor. Arbejdet forudsætter fastholdelse og styrkelse af MedComs kompetencer på både det tekniske og forretningsmæssige felt. En styrkelse af dette område vil give MedCom bedre rammer for at løfte opgaver vedr. Certificering af eksisterende medcom-standarder i nye systemer Re-certificering af eksisterende systemer Udvikling og vedligehold af allerede udbredte standarder Udbredelse af MedCom standarder til nye områder, herunder telemedicin Endvidere foreslås det, at der sker en formalisering af samarbejdet mellem Med- Com og National Sundheds-it (NSI) på standardiseringsområdet. Dette kan være i form af en aftale, der præciserer rolle- og opgavefordeling samt en plan for de kommende års standardiseringsindsats. I den forbindelse kan det overvejes, hvordan NSIs katalog over it-standarder i sundhedsvæsenet kan benyttes som styringsredskab i forhold til at sikre en mere ensartet brug af eksisterende MedCom standarder. Styrket sekretariatsarbejde vedr. releasestyring, statistik, governance mv Under MedComs dialogrunde med bl.a. regionerne i forbindelse med formuleringen af MedCom 8 er der blevet fremsat en række ønsker til MedComs sekretariatsarbejde vedr. bl.a. releasestyring, statistik, governance mv. Det vurderes derfor relevant, at der sker en styrkelse af opgaverne relateret hertil. Det skal bl.a. give MedCom bedre muligheder for at Udarbejde årshjul for releasestyring og opdateringer af standarder Udarbejde mere detaljeret statistik, fx til brug for opsamling på udmøntningen af it-områderne i sundhedsaftaler

16 Side 16 Udarbejde og implementere koncept for ændringsønsker til standarder Udarbejde grundigere og mere standardiserede beslutningsgrundlag i forbindelse med initiering af nye projekter Udarbejde og vedligeholde mere uddybende informationsmateriale om løsninger under udbredelse Imødekomme stigende ønsker om MedComs bidrag i forbindelse med formulering nye af fællesoffentlige projekter, herunder projektbeskrivelser, business cases mv. Imødekom stigende ønsker til MedComs deltagelse i fællesoffentlige, regionale og kommunale projektstyregruppper, følgegrupper, fora mv.] Basisopgaver vedr. Drift og videreudvikling af sundhedsdatanet, videoknudepunkt og nationale datakilder Som nævnt ovenfor afholder MedCom ikke udgifter til it-driftsopgaver inden for basisbevillingen, En ændring af MedComs basisopgaver på dette område vil ikke frigøre ressourcer til andre opgaver. En evt. ændring i MedComs opgaver relateret hertil må derfor bero på nærmere analyser af konsekvenserne herved, herunder pris, kvalitet mv. Det skal i den forbindelse bemærkes, at MedCom i dag alene varetager rollen som kontraktholder i forbindelse med it-driftsopgaver. Basisopgaver vedr. Internationale aktiviteter MedComs internationale opgaver omfatter i dag følgende aktiviteter Udarbejdelse af ansøgning, deltagelse og projektledelse i forbindelse med EU projekter International promovering af dansk sundheds IT Internationalt standardiseringsarbejde I dag løses opgaver vedr. international promovering af dansk sundheds-it også af andre aktører, herunder Healthcare Denmark og de enkelte regioner, hvilket skaber risiko for overlap. I den forbindelse kan det overvejes, om MedComs aktiviteter på dette område på sigt skal tilpasses hertil, så de internationale aktiviteter udelukkende skal sikre en tæt sammenhæng til de nationale kerneaktiviteter indenfor områderne standarder, test og certificering. Desuden kan det overvejes, om MedComs deltagelse i internationale projekter fremadrettet skal være på betingelse af 100 pct. ekstern finansiering, og dermed uden belastning af MedComs basisbevilling.

17 Side Ændringer i MedComs finansiering For at sikre realiseringen af de ovenfornævnte tiltag er der behov for en forhøjelse af MedComs basisbevilling, så MedCom fremadrettet får flere ressourcer til at løfte opgaverne vedr. opfølgningen på udbredelse af tværsektorielle løsninger i sundhedsvæsenet og opgaver vedr. udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer. Samlet foreslås det, at parterne afsætter i alt 5,0 mio.kr årligt til styrkelse de ovenfornævnte opgaver, heraf 3,0 mio.kr. til styrkelse af MedComs opgaver vedr. koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter og 2,0 mio.kr til MedComs basisopgaver vedr. udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af itsystemer jf. tabel 2. Tabel 2. Forslag til forhøjelse af MedComs basisbevilling Koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter 3,0 Udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering 2,0 I alt 5,0 Forhøjelsen indebærer, at MedComs samlede basisbevilling øges fra 17,5 mio.kr. til 22,5 mio.kr., svarende til en stigning på knap 30 pct. Såfremt forhøjelsen gennemføres, forventes det at kunne føre til 4-5 ekstra årsværk til styrkelse af MedComs opgaver vedr. koordinering af udbredelse af tværsektorielle it-projekter og 2-3 ekstra årsværk til basisopgaver relateret til udvikling og afprøvning af standarder samt og certificering af it-systemer. Det bemærkes, at forslaget alene vedrører en styrkelse af de nævnte basisopgaver. Realiseringen af forslaget vil dermed ikke indebære, at der fra MedComs basisbevilling frigøres eller afsættes flere midler til nye projekter.

18 Side 18 Bilag 1. Overblik over MedComs projektindhold gennem 20 år Det første MedCom-projekt afvikledes i med det formål at udvikle og teste landsdækkende EDI-kommunikationsstandarder for de hyppigst anvendte meddelelser mellem praktiserende læger og den øvrige sundhedssektor eksempelvis udskrivningsbreve, laboratoriesvar og recepter. MedCom II ( ) sikrede massiv udbredelse af de kommunikationsstandarder, der udvikledes i den første projektperiode. Desuden gennemførtes en række pilotprojekter med bl.a. kommunikation på kommune-, fysioterapi- og tandlægeområdet samt telemedicinske projekter. I MedCom III ( ) gennemførtes aktiviteter vedr. konsolidering af eksisterende EDIkommunikation, internetprojekter, kommuneprojekter og internationale projekter. I MedCom IV ( ) gennemførtes storskala kommunikation til og fra den kommunale hjemmepleje, SUP- og mini-irsk-projekterne på sygehusområdet og den praktiske udmøntning af MedComs internetstrategi, herunder sammenhæng til sundhed.dk. Hertil kom i stadig stigende grad permanente opgaver vedrørende udbredelse og kvalitetssikring af den eksisterende EDI-kommunikation mellem praksissektor og den øvrige sundhedssektor. MedCom V ( ) gennemførtes under påvirkning af strukturreformen og indførelse af ny teknologi i den tværsektorielle sundhedskommunikation, med fokus på OIO-XML og serviceorienteret arkitektur. Der gennemførtes aktiviteter indenfor seks projektlinier: Kommuneprojekter, sundhed.dk-understøttelse, medicinområdet, SUP/e-journal, konsolidering/udbredelse og web-service-makroprojekt. MedCom VI ( ) var i høj grad påvirket af IT-strategien for sundhedsområdet fra december 2007 og Digital Sundheds handleplaner for udmøntning af samme. Herunder etablering af det fælles medicinkort, nationale indberetningsløsninger, det nationale telemedicinprogram, professionalisering af sundhedsdatanettet, videreudvikling af MedComs standarder samt konsolidering af udbredelse af e-journal og den elektroniske kommunikation på praksis-, laboratorie- og kommuneområdet. MedCom VII ( ) fokuserede på landsdækkende udbredelse og telemedicin indenfor rammerne af regionernes og regeringens aftale om sundheds-it fra juni 2010 med særligt fokus på udbredelse af MedCom-standarderne og videotolkning på sygehusene samt fælles medicinkort i praksissektoren. Arbejdet organiseredes i 6 projektlinjer: Telemedicin, kommuneprojekter, FMK i primærsektoren, e-journal, praksis- og laboratorieområdet og internationale projekter. MedCom VIII ( ) fik overskriften "Udbredelse og teknologisk fremtidssikring" og indebar med afsæt i aftale om sundheds-it fra juni delaktiviteter fordelt på følgende projektlinjer og teknikaktiviteter: Kronikerprojekt, E-journal og P-journal, Kommuneprojekter, Fælles MedicinKort og DDV i lægepraksis, Telemedicin, Praksis- og laboratorieprojekter, Internationale projekter, MedCom-standarder - test og certificering, Sundhedsdatanet og videoknudepunkt samt Teknologisk fremtidssikring af MedCom-kommunikationen. MedCom IX ( ) tager direkte afsæt i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet og omfatter 3 projektlinjer: Telemedicin, Fælles Medicin kort og MedCom meddelelser

19 Side 19 Bilag 2. MedComs permanente basisopgaver De permanente basisopgaver i MedCom beskrives i det følgende under hovedoverskrifterne Tværsektoriel koordinering af udbredelse og kompetence Standarder, test og certificering Drift og videreudvikling af sundhedsdatanet og nationale datakilder Internationale aktiviteter 1. Koordinering af tværsektoriel udbredelse og kompetence Basisaktiviteten koordinering af tværsektoriel udbredelse og kompetence dækker dels over, at fuld organisatorisk udbredelse erfaringsmæssigt aldrig opnås indenfor den udstukne projektperiode, men kræver en efterfølgende, vedholdende indsats med koordinering af og support til den regionale og kommunale udbredelse. Dels oparbejdes gennem den praktiske projektgennemførelse en stærkt efterspurgt kompetence i MedCom vedrørende IT understøttelse af tværsektorielt samarbejde i sundhedssektoren. De typiske MedCom opgaver er: Sundhedsfaglig support, koordinering og informationsindsats Inddragelse i nationale udvalgsarbejder, herunder forberedelse af nye tiltag Statistisk monitorering af udbredelsen Den praktiske udbredelse af tværsektorielt IT samarbejde er forankret i regioner og kommuner, typisk i forbindelse med udmøntning af sundhedsaftalerne. MedCom understøtter dette lokale arbejde med national koordinering af fælles projektplaner og konkrete målsætninger, i et tæt samarbejde med regioner, kommuner, praksissektor og IT leverandører Standarder, test og certificering Basisaktiviteten standarder, test og certificering dækker dels dokumentation af danske profiler af internationale standarder i tæt samarbejde med sundhedssektorens parter og kliniske eksperter. Dels et tæt samarbejde med alle betydende IT leverandører til den danske sundhedssektor, herunder i forbindelse med test og certificering af leverandørernes implementering af MedCom standarderne i en koordineret proces. De typiske MedCom opgaver er: Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation Kurser, test og certificering af IT leverandørers implementering Support og rådgivning vedrørende fortolkning af standarder NSI har i Danmark myndighedsansvaret for standarder indenfor sundheds IT. MedCom er fast deltager i NSI s rådgivende udvalg vedrørende standarder og

20 Side 20 referencearkitektur. Governance modellen beskriver tre roller for MedCom i forbindelse med standardiseringsopgaven: Ejer af katalogstandard: Ansvarlig for overvågning og ansvarlig for at foretage ændringer Udarbejder: Udvikler/profilerer en standard i forbindelse med projekt Afprøver: Et pilotprojekt, der afprøver en standard før den vedtages NSI s katalog over gældende standarder på sundheds-it området karakteriserer 76 eksisterende MedCom standarder som anbefalet og 50 eksisterende MedCom standarder som anvendelig. 4 Endvidere testes og certificeres de cirka 60 involverede IT leverandører af de godt 100 forskellige IT systemer, der har integreret MedCom kommunikationen. Resultatet af certificeringen offentliggøres løbende på MedComs hjemmeside. 3. Drift og videreudvikling af sundhedsdatanet og nationale datakilder Basisopgaven drift og videreudvikling af sundhedsdatanet og nationale datakilder vedrører dels den del af den tværsektorielle infrastruktur, der traditionelt har været MedComs ansvarsområde. Dels en række databaser og webhoteller, der udover deres oprindelige, selvstændige formål også udgør nationale datakilder til Sundhedsjournalen og nationale registre. De typiske MedCom opgaver er: Kravspecifikation, udbud og kontraktopfølgning Overvågning og support (1. level, 2. level eller 3. level) Brugergruppe og videreudvikling 4. Internationale aktiviteter Basisaktiviteten internationale aktiviteter rummer både promovering og videregivelse af danske erfaringer indenfor sundheds IT og indhentning af internationale erfaringer på området til den danske sundhedssektor. 5 De typiske MedCom opgaver er: Udarbejdelse af ansøgning, deltagelse og projektledelse i forbindelse med EU projekter International promovering af dansk sundheds IT Internationalt standardiseringsarbejde MedCom har i de seneste år fokuseret på deltagelse i internationale projekter, der danner synergi med de nationale projekter. Pt. deltager MedCom aktuelt i følgende internationale projekter: UniversAAL: Udvikler en fælles teknologisk platform for velfærdsteknologiske (samarbejde med Region Syddanmark)

21 Side 21 ReAAL: Afprøver platformen, der er udviklet i UniversAAL i praksis (samarbejde med Odense Kommune) ANTILOPE: Udbreder og forankrer ensartede procedurer og metoder i forhold til test og certificering (MedCom er projektkoordinator) Trillium Bridge: Specifikation for patient summary mellem EU og US (MedCom er supporting partner) MedCom har desuden oparbejdet en betydelig erfaring i at identificere partnere og midler i forhold til internationale projekter og som følge heraf erfaring i udarbejdelse af projektansøgninger. Aktuelt sonderes mulighederne i forhold til EU's nye rammeprogram Horizon MedCom deltager i promovering af dansk esundhed gennem deltagelse i og udstillingsaktiviteter på internationale konferencer. Herunder som tovholder på Patient- Ville, i tæt samarbejde med bl.a. DR, KL, NSI, sundhed.dk og HealthCare Denmark. På det internationale standardiseringsområde deltager MedCom gennem sit sæde i Dansk Standards udvalg vedrørende Sundhedsinformatik (S 273-SUSI). Her håndteres relationerne til det internationale standardiseringsarbejde vedrørende ISO, CEN og HL7 gennem diskussion og stillingtagen til eksisterende og fremtidige internationale standarder. I forhold til IHE rammeværket, følger MedCom dette arbejde tæt gennem internationale kontakter og en fremtidig dansk afdeling (affiliate). Yderligere er MedCom aktiv inden for det nordiske og europæiske esundhedsnetværk, bl.a. gennem medlemskab i EHTEL og den dertil knyttede interessentgruppe ELO, som danner netværk for europæiske kompetencecentre indenfor esundhed. Den sundhedsfaglige support og informationsindsats indebærer bl.a. vedligeholdelse af faglige guides, husning af erfa-grupper samt oplæg på møder og konferencer.

22 Side 22