KUNSTEN AT SE GODT UD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNSTEN AT SE GODT UD"

Transkript

1 KUNSTEN AT SE GODT UD Humanistisk Informatik, 4. semester Vejleder: Frederik Hasle Gruppe 6

2 Synopsisskema /projektbeskrivelse Humanistisk Informatik Forår 2014 Vejleder: Frederik Hasle Gruppenr.: 6 Semester: 4. Retning: Humanistisk Informatik Fuld for og efternavn for alle gruppens medlemmer samt un- derskrift: Mie Christiansen Mia Helsengren Jensen Sara Gerling Jørgensen Sara Muff Pedersen Sarah Purtoft Trine Lillelund Jacobsen Projekttitel: Kunsten at se godt ud Anslag og sideantal: anslag 111,77 sider Dato for aflevering:

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING INDLEDNING PROBLEMFELT OPERATIONALISERING TEMARAMME AFGRÆNSNING LÆSEVEJLEDNING Projektets opbygning Formalia CASEBESKRIVELSE VIDENSKABSTEORI HERMENEUTIK Den hermeneutiske spiral SOCIALKONSTRUKTIVISME Definition på en socialkonstruktivist Erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme vs. ontologisk socialkonstruktivisme VORES VIDENSKABSTEORETISKE POSITIONS BETYDNING Det socialkontruktivistiske element Det hermeneutiske element METODE DET SEMISTRUKTUREREDE LIVSVERDENSINTERVIEW Interviewets syv faser PRÆSENTATION AF INTERVIEWPERSONER TEORI DEN FLYDENDE MODERNITET Fra modernitet til flydende modernitet Individualisering Fællesskaber Globalisering Frihed Bauman og Nygart ENCODING/DECODING Encoding/decoding Komplikationer i kommunikationen Dominante koder Hegemoni APPELFORMER Logos Ethos Pathos

4 5.4 OPLEVELSESØKONOMI Oplevelsesøkonomiens ophav Oplevelsen som identitetsmæssig værdi At sælge oplevelser Nygart placeret i oplevelsesøkonomien ANALYSE ANALYSEDEL Sexappel Bag om Nygart Simplificering af processen Delkonklusion ANALYSEDEL Simplificering Mødet med Nygart Identitet og velvære Delkonklusion DISKUSSION KVINDEIDEALET I ET HISTORISK PERSPEKTIV MEDIERNES FREMSTILLING AF KVINDEN OPSUMMERING KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER: ARTIKLER: HJEMMESIDER: SEMESTERLITTERATUR BILAG BILAG 1: INTERVIEWDESIGN BILAG 2: INTERVIEWDESIGN BILAG 3: INTERVIEWDESIGN BILAG 4: INTERVIEWDESIGN BILAG 5: INTERVIEW MED AMANDA BILAG A: INTERVIEW LOUISE BILAG B: INTERVIEW LOUISE BILAG 9: DISPENSATION

5 1. Indledning 1.1 Indledning Nye bryster - Nygart Privathospital således står der på Movias busser, der kører rundt i landet - og der er tilsyneladende salg i nye bryster, for i Danmark har over kvinder fået indopereret silikoneimplantater i deres bryster, anslår en undersøgelse i et nyheds- brev udgivet af Tidsskrift for Jordmødre (Tidsskrift for Jordmødre, 2013, Antal operatio- ner). Nygart Privathospital, som står bag den kontroversielle reklame, foretager årligt kosmetiske brystoperationer. Udover brystoperationer kan man hos Nygart Privathospital få behandlinger af læber, få foretaget permanent hårfjerning, ansigtsløft, løft af øjenlåg og retning af ører. Alt tyder på, at der er godt salg i skønhedskirurgien, da antallet af landets samlede kosmetiske indgreb i dag udgør årligt, og dette tal skønnes at stige % per år (Nygaard, 2008, For- fængeligheden under kniven). Når nu flere og flere lader sig komme under kniven, må plastikkirurger landet over givetvis ty til alternative markedsføringsstrategier. Derfor introducerede privathospitalet Aleris- Hamlet i starten af 2013 en såkaldt brystguide- applikation, der kunne vise dig, hvordan du ville se ud med eksempelvis en D- skål. Appen, der mødte stor kritik, blev senere trukket tilbage af Aleris- Hamlet, da mange fandt den stødende. Hvor Aleris- Hamlet valgte at trække deres app tilbage, har Nygart Privathospitals busreklamer nu kørt i flere år på trods af, at reklamen ofte tages op til debat i medierne. Nygart Privathospitals kontroversielle markedsføring, tæller, udover busreklamen, en fa- cebookside og en hjemmeside. På facebooksiden opdateres der dagligt med opslag fra hverdagen på Nygart Privathospital, diverse skønhedsbehandlinger og tilbud på disse. På hjemmesiden ligger der blandt andet videoer, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Endvidere har Nygart Privathospital haft deres egen reportageserie Klinikken på den kom- mercielle TV- kanal TV3Puls. Nygarts kontroversielle måde at reklamere for kosmetiske indgreb på i det offentlige me- diebillede samt den øgede efterspørgsel på sådanne indgreb, har ledt os til nedenstående problemfelt. 4

6 1.2 Problemfelt Denne opgave vil tage udgangspunkt i interviews med tre tidligere patienter hos Nygart, to kvinder, der tager afstand fra Nygarts markedsføring samt Nygarts facebookside, hjemme- side, den offentlige busreklame, deres reklameavis og reportageserien Klinikken. Vi undrer os over, om der findes en sammenhæng mellem individet i det postmoderne sam- fund, og det syn på individet Nygart fremstiller i deres markedsføring. Ydermere om de faktorer Nygarts patienter har lagt vægt på, i forbindelse med valget om at få foretaget en kosmetisk operation, stemmer overens med Nygarts værdier. Motivationen for denne opgave er at undersøge, hvor meget Nygarts markedsføring egent- lig har af indflydelse, når deres potentielle patienter skal vælge klinik. Dette vil vi belyse med Christian Jantzen, Mikael Vetner, Tove Arendt Rasmussen, Per Østergaard, (2006, 2007), Joseph Pine og James Gilmores (1999) teorier omkring oplevel- sesøkonomi, Stuart Halls (1996) teorier og begreber omkring positioner samt Zygmunt Baumans (2000, 2001, 2003) teorier om det postmoderne samfund. Sluttelig vil vi ud fra en feministisk ståsted diskutere, hvordan det medieskabte kvindeideal har indvirkning på kvinden i det postmoderne samfund. Ud fra dette problemfelt har vi udarbejdet en problemformulering som lyder: Hvilket syn på individet fremstiller Nygart Privathospital via deres markedsføring, og i hvor høj grad harmonerer denne fremstilling med individets egen forståelse? Hvilke problema- tikker opstår der ved denne form for markedsføring? 5

7 1.3 Operationalisering For at besvare problemformuleringen må vi foretage en operationalisering for at omsætte vores problemformulering til praktiske forhold, vi kan undersøge. Vi vil her klarlægge, hvad vi forstår ved, at Nygart via deres markedsføring fremstiller et syn på individet, og hvordan vi vil undersøge dette syn. I Nygarts markedsføring viser der sig nogle mønstre for, hvordan de betragter individets behov, ønsker og drømme i det postmoderne samfund - dette forstår vi ved fremstiller et syn på et individ. Dette syn kommer til udtryk i den måde, de henvender sig til individet på. Endvidere vil vi ved brug af kvalitative interviews og analyse af disse finde frem til vo- res interviewpersoners syn på sig selv og på Nygart Privathospital. For at undersøge oven- stående vil vi i analysen af vores interviews lægge vægt på, hvilke udseendemæssige vær- dier vores interviewpersonerne udtrykker, samt hvordan de oplever Nygart Privathospital. 1.4 Temaramme Temarammen på 4. semester omhandler kommunikation og individ. Der er tale om to må- der at anskue individet på: som modtager og som aktør. Den første del, omhandlende in- dividet som modtager, har fokuseret på, at individet sanser og perciperer kommunikative situationer og skaber mening heraf. Den anden del med individet som aktør har fokuseret på individet i samspil med andre i kommunikative situationer, hvor identitet og relationer skabes i den kommunikative situa- tions kontekst. Her er individet blevet behandlet med fokus på, hvilke emotionelle, kognitive og fysiologi- ske processer, der gør sig gældende i udfoldelsen af kommunikation både i arbejdet med individet som en del af kommunikationen og som modtager. Det væsentlige har været, hvordan der i kommunikationen dannes mening, diskurser, roller og identitet. I kurset lo- gik og argumentation har fokus været på præmisserne for den kommunikative udfoldelse. Vi har på 4. semester arbejdet med følgende kurser: - Æstetik og effekt - Dataindsamlingsmetoder - Filosofi, etik og magt - Forbrug, oplevelser og kultur 6

8 Logik og argumentationsteori Mediepsykologi og - sociologi Organisationskonsultation Retorik i praksis Et gennemgående tema på semesteret har været, hvordan individet skaber og former sig selv og sin egen selvforståelse i kraft af kommunikation særligt medieret og interaktiv kommunikation i sociale sammenhænge. Det er dermed det sociale individ, vi har beskæfti- get os med, hvilket har givet os en sociologisk tilgang til at analysere kommunikationen ud fra. Den sociologiske tilgang har været suppleret af teorier om roller, etik, kulturdannelse, diskurser og forbrugeradfærd. Semesterets kurser har givet os færdigheder til at analysere kommunikation i mange hen- seender, blandt andet i forbindelse med etik, identitetsdannelse, mening, kognition og magtforhold. Vi har desuden fået kendskab til metoder til at strukturere og forstå kommu- nikationsprocesser og interaktionsmønstre medieret og umedieret med henblik på mu- ligheder og begrænsninger i kommunikationen. Sidst, men ikke mindst har vi lært at agere selvstændigt, når der skal håndteres faglige, kommunikative problemstillinger. I denne opgave har vi særligt hentet elementer fra kurserne Forbrug, oplevelser og kultur og Mediepsykologi og - sociologi. Kurset Forbrug, oplevelser og kultur kommer i spil i ana- lysen, hvor vi bruger teorier inden for oplevelsesøkonomi. Mediepsykologi og - sociologi anvender vi i forbindelse med begreberne encoding og decoding af Stuart Hall (1996) i vo- res analyse samt Zygmunt Baumans (2000, 2001, 2003) teori om det postmoderne sam- fund. Encoding og decoding skaber ydermere en struktur for analysen. 1.5 Afgrænsning Vi vil i dette afsnit redegøre for, hvilke fravalg vi har taget i vores projekt. Vi har, som vores problemformulering angiver, valgt at have fokus på, hvilket syn på indi- videt Nygart fremstiller, samt om dette syn afspejles i Nygarts patienters egen selvforståel- se. 7

9 Vi har fravalgt markedsføringsanalyser som eksempelvis reklame-, afsender/modtager,- og billedanalyse til fordel for et mere samfundsteoretisk ståsted med individet i fokus. Vi har bevidst valgt at se bort fra disse markedsføringsanalyser, da temarammen er kommunika- tion og individ. En mere markedsføringsbaseret analyse ville mangle det individ- aspekt, vi gerne vil have i fokus; nemlig hvordan individet i dag opfører sig som forbruger. I starten af projektet fandt vi det interessant at arbejde med, hvordan Nygarts busreklame har påvirket virksomhedens omsætning. Men efter flere overvejelser blev konklusionen den, at en ana- lyse af dette ikke ville have nok fokus på individet. Derfor valgte vi at undersøge to aspek- ter i forhold til vores analyse; både hvilket syn på individet Nygart fremstiller via deres markedsføring, og i hvor høj grad denne harmonerer med individets egen selvforståelse. Denne opbyggelse af analysen fandt vi relevant, da det er en spændende kombination af kommunikation og individ. I starten af processen overvejede vi at benytte videnskabsteorien kritisk realisme, men grundet vores valg af teorier, skiftede vi retning til socialkonstruktivisme. 1.6 Læsevejledning Følgende læsevejledning vil fokusere på projektets opbygning samt formalia med det for- mål at skabe overblik for læseren Projektets opbygning De indledende afsnit i dette projekt indeholder vores indledning, problemfelt, herunder problemformulering, temaramme og afgrænsning. Herefter vil læseren, med en casebeskri- velse, blive præsenteret for projektets omdrejningspunkt, Nygart Privathospital. Efter ca- sebeskrivelsen vil vi redegøre for vores videnskabsteori, herunder hermeneutikken og so- cialkonstruktivisme og herefter vores metodiske tilgang, omhandlende den kvalitative me- tode, der har til formål at redegøre for vores udførelse af interview. Dette i form af Steiner Kvale og Svend Brinkmann (2009). Vores teoriafsnit vil tage udgangspunkt i Joseph Pine og James Gilmores (1999) teori om oplevelsesøkonomi. Dette vil blive suppleret med Christian Jantzen, Mikael Vetners, Tove Arendt Rasmussen og Per Østergaards (2006, 2007) udlægning af samme. Herefter vil vi beskæftige os med Stuart Halls (1996) begreber om encoding og decoding samt Zygmunt 8

10 Baumans (2000, 2001, 2003) teori om individet i det postmoderne samfund. Sidst i teoriaf- snittet vil vi præsentere de tre retoriske appelformer. Derefter følger analysen, der, på baggrund af Stuart Halls (1996) begreber om encoding og decoding, er delt op i to. Denne analyse og resultaterne heraf vil efterfølgende munde ud i en diskussion. Slutteligt vil der, i en konklusion, blive samlet op på analyserne, og denne har dermed til formål at besvare vores problemformulering. 9

11 !!! 10

12 1.6.2 Formalia Vi tager i vores projekt udgangspunkt i APA reference vejledning for på den måde at have nogle konsekvente retningslinjer, hvilket vil gøre projektet mere læsevenligt. Når vi i vores teoriafsnit refererer til en teoretiker, skriver vi forfatternavn, udgivelsesår og sidetal i en parentes. Eksempelvis: (Hall, 1996, s. 53). Er der to forfattere, skriver vi det så- ledes: (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Er der mere end to forfattere på bogen, skrives det som følger: (Jantzen et al., 2007, s. 20). Henvisning til direkte citater fra teoretikere skrives på samme vis. Selve citatet vil fremgå i anførselstegn og kursiv. Refererer vi til sekundære kilder, skriver vi i parentesen fra inden forfatterens navn. Eksempelvis: (fra: Jacobsen 2009, s. 23). Henviser vi til en forfatter i vores analyseafsnit, skriver vi blot årstallet i en parentes. I vores analyse inddrager vi interviewpersoners udtalelser, og hele interviewudskriften vil være at finde i bilagene. Når vi i analysen henviser til et citat fra en af disse interviews, skriver vi, hvilket bilag samt hvilken linje det pågældende citat er hentet fra. Eksempelvis: (Interview, bilag 2, linje 20). Derudover vil disse citater ligeså fremgå i anførselstegn og kursiv. Ydermere har vi differentieret vores bilag ud fra tal og bogstaver. Da vi har to inter- views, der fremgår skriftligt vil disse i bilagene være struktureret efter bogstaver (eksem- pelvis, Bilag A), hvorimod resten af bilagene er nummererede (eksempelvis Bilag 1). Når vi i projektet henviser til titlen på en bog, skrives dette også i kursiv. Henvisning til specifikke afsnit i projektet skrives i enkelte anførselstegn, 'Videnskabsteori'. Ydermere skriver vi begreber i kursiv første gang disse nævnes. Når vi skriver Jesper, mener vi Jesper Nygart og refererer til ham som person og ikke hele klinikken. Bruger vi Nygart, menes der Nygart Privathospital og dermed hele klinikken og ikke en enkeltperson. 2. Casebeskrivelse Nygart Privathospital er beliggende i København og Lyngby. Med brystoperatio- ner årligt er Nygart en af Danmarks førende aktører inden for plastikkirurgi. Foruden brystoperationer beskæftiger Nygart Privathospital sig også med botox, permanent hår- 11

13 fjerning med laser, kosmetiske operationer i ansigtet; eksempelvis løft af øjenlåg og korrek- tion af ører og kindben. Speciallæge Jesper Nygart var med til at etablere Nygart Privathospital A/S i Udover Jesper, der er speciallæge i almen medicin og derfor ikke foretager operationer, er der an- sat fire plastikkirurger, en narkoselæge, en driftsdirektør, ti sygeplejersker, en sekretær og en bogholder (Nygart.dk, 2014 MEDARBEJDERE HOS NYGART). Nygart reklamerer flere steder i det offentlige rum. Særligt reklamer på Københavns me- trostationer og på Movias busser er opsigtsvækkende, da de viser et par bare bryster og har skabt heftig debat et emne, vi vil kigge nærmere på i denne opgave. I forbindelse med debatten har Jesper Nygart gentagne gange udtalt sig i medierne, på blandt andet DR og TV2, om, hvorfor han synes, det er i orden at reklamere for plastikkirurgi. Nygart har også haft andre kontroversielle former for markedsføring, hvor de eksempelvis har tilbudt kampagnerabatter på diverse kosmetiske indgreb. Derudover kan man, hvis man er bosid- dende på enten Fyn eller i Jylland, få 1000 kroner i rejserabat (Nygart.dk, 2014 Priser på brystforstørelse). Nygart Privathospital har på deres hjemmeside en video, hvor Jesper Nygart bliver inter- viewet (Nygart. Dk, 2014 Værdier). Videoen, der varer fire minutter, tager udgangspunkt i Jesper Nygarts holdninger og værdi- er i forhold til skønhed. Da videoen ligger på hjemmesiden og fungerer som en præsentati- on til Nygart som virksomhed, opfatter vi denne som tilrettelagt af Nygart selv. Nygart Privathospital lavede også en kort reklamefilm; 3 minutter til nye bryster, hvor en nøgen, kvindelig model med et skilt foran kønsdelene går fra Kongens Nytorvs metrostati- on til Nygart Privathospitals adresse på Ny Østergade. En tur på 200 meter som modellen går, imens der tælles ned, hvor mange meter der er tilbage, før kvinden når sin destination Nygart Privathospital. Nygart har også deltaget i programmer, som TV3s For lækker til Love og Klinikken. Klinikken er et reportageserie, hvor seeren bliver taget med ind bag dørene hos Nygart og får lov at følge patienterne. I For lækker til Love besøger en af deltagerne Nygart for at få botox, inden hun skal på date. 12

14 Også på det sociale medie Facebook skaber Nygart debat. Her findes der en gruppe, der hedder Brysterne på bussen, bestående af modstandere af Nygarts markedsføring. Nygart bruger selv Facebook til at promovere sig (facebook.com/nygartprivathospital, 2014). Størstedelen af Nygarts følgere på Facebook er unge mennesker i aldersgruppen år (facebook.com/nygartprivathospital, 2014 Likes). Nygarts opdateringer spænder vidt fra eksempelvis rabatter på læbebehandlinger, som de blandt andet havde i anledning af Valentinsdag fra den , hvor man kunne få 500 kroner i rabat, til at man kan kategorisere sine rynker gennem guiden Rynkeguide fra Nygart bruger desuden facebooksiden til at lægge billeder op af eksempelvis deres lokaler på Kongens Nytorv og i Lyngby, hvad deres medarbejdere laver eller før- og efterbilleder fra indgreb. Ydermere benytter Nygart facebooksiden til at opdatere om for- skellige kendissers besøg på klinikken. Facebooksiden viser også anmeldelser af Nygart i form af en score af det antal stjerner, de- res kunder har givet dem og en skriftlig anmeldelse lavet af Nygarts patienter. Scoren er på 4,6 ud af 5 mulige, men når man holder cursoren over stjernerne, kan man se, at de dog har fået én stjerne 11 gange. Nygart har også en avis med overskriften Kunsten at se godt ud. Denne kom vi i besiddel- se af, da vi var inde på Nygarts klinik på Ny Østergade. Vi er derfor af den opfattelse, at avi- sen kun kan forefindes på selve klinikkerne. Nygarts avis er på 16 sider og indeholder en introduktion til personalet, information om behandlinger af ansigtet, brystoperationer, læ- beforstørrelse og hårfjerning. Nygart Privathospital er som nævnt placeret i indre København samt i Lyngby. Indretnin- gen af lokalerne er holdt stilrent med billeder på væggene, designermøbler og modeblade på bordene. Billederne på væggene er primært af afklædte kvinder, der poserer på forskel- lig vis. (facebook.com/nygartprivathospital, 2014 Fotos fra 2. Salen i Ny Østergade) Vores motivation bunder i Nygarts iøjnefaldende måde at agere på i det offentlige rum samt på deres forskellige medieplatforme. Som nævnt, har Nygarts reklamer været grobund for 13

15 debat i forhold til, om det er etisk korrekt at reklamere for plastikkirurgi på Movias busser. Vores undren bunder desuden også i, hvilken slags markedsføring Nygart anvender. 14

16 3. Videnskabsteori 3.1 Hermeneutik Vi vil i det følgende redegøre for den hermeneutiske videnskabsteori, da vi i vores projekt benytter os af subjektiv tolkning. I forlængelse heraf mener vi også, det er relevant, at vi forholder os til vores forforståelser samt nuanceringen af disse. Hermeneutikken er fortolkning og læren om fortolkning. (Kjørup, 1996, s. 265). Således defineres hermeneutik i Søren Kjørups Menneskevidenskaberen Problemer og tra- ditioner i humanioras videnskabsteori. Ordet hermeneutik stammer fra det græske ord hermeneuein, hvilket betyder at tolke (Kjørup, 1996, s. 265). Den hermeneutiske videnskabelige tradition ses i tallet ved den tyske teolog og filosof Friedrich Daniel Ernst Schleiermacher (fra: Kjørup, 1996, s. 267). Schleiermacher er af den opfattelse, at forståelse skal ses, som noget alle individer besidder, og at forståelsen er en forudsætning for al fællesskab. Schleiermacher mener ydermere, at fortolkning ikke kun er forbeholdt skriftlige tekster, men også er en del af den daglige interaktion mellem mennesker, hvor vi hele tiden forstår og fortolker (fra: Kjørup, 1996, s. 271). Hermeneutik handler dermed om fortolkning, og at forståelsen bliver et pro- dukt af denne fortolkning. I og med, at fortolkning og forståelse hænger så ubestrideligt sammen, har hermeneutikere heller ikke nogen faste analysemodeller eller strukturer (Kjørup, 1996, s. 266). Det vil sige, at der, i hermeneutiske videnskabsteori, fortolkes og forstås ud fra forståelsen af os selv, hvilket gør metoden subjektiv og essentialistisk Den hermeneutiske spiral Inden for den hermeneutiske videnskabsteori finder vi begrebet den hermeneutiske cirkel, hvilken kan spores tilbage til oldtiden og dækker over det faktum, at man må forstå delene i en tekst for at forstå helheden (Kjørup, 1996, s. 270). De to filosoffer Friedrich August Wolf og Friedrich Ast præsenterede den hermeneutiske cirkel i deres værk Grundlinien der Grammatik, Hermeneutik und Kritik fra Ast mener dog, at det ikke handler om at finde helheden i delene og omvendt, men at det i stedet handler om at forstå helhedens ånd og derefter forfatterens ånd. Han hævder, at enkelthederne, delene og helhederne tilsam- 15

17 men, udgør en helhed. Det vil sige, at man for at forstå helheden må analysere på det enkel- te og dermed gøre dette enkelte til en helhed (fra: Kjørup, 1996, s. 270). Schleiermacher mener i den forbindelse, at man skal forholde sig til teksten og dens op- havsmand. Ved at forholde sig til teksten ud fra ophavsmanden, opnår man hermed en vi- den om og forståelse for ophavsmanden. Omvendt må man også forholde sig til teksten på baggrund af denne forståelse af ophavsmanden (fra: Kjørup, 1996, s. 272). På baggrund af disse faktorer har den hermeneutiske cirkel udviklet sig til at være noget, der foregår mel- lem teksten og den person, der opnår indsigt i denne. Forforståelse bliver her et relevant begreb. Denne defineres som værende vores opfattelse af verden, ud fra noget vi tidligere har forstået. Det er således en forståelse, der bygger på en tidligere forståelse samt for- domme. Individer vil derfor som udgangspunkt altid have en forforståelse. Forforståelser nuanceres og udskiftes hele tiden af nye forståelser. Det essentielle inden for hermeneutik- ken bliver her, at individets viden hele tiden udvikles i form af de nye forståelser (Kjørup, 1996, s. 277). Da vi hele tiden nuancerer vores forståelser og tolker på baggrund af vores tidligere erfaringer og forståelser kan denne udvikling beskrives som en spiral, og her bli- ver den hermeneutiske spiral relevant. En forforståelse er ikke mulig at frigøre sig fra, men individet kan ved en bevidsthed om denne, tage højde for den i sine fortolkninger (Kjørup, 1996, s. 277). Når vi forstår og fortolker på verden opnår vi, som beskrevet, ny viden. Kon- kret er det vores tidligere forståelse, der smelter sammen med vores nye forståelse, og det er ved sammensmeltningen af disse, at vi opnår ny viden og forståelse. 3.2 Socialkonstruktivisme Vi har i denne opgave yderligere valgt at benytte os af socialkonstruktivismen som vores videnskabsteoretiske ståsted, da vi i projektet betragter individets forståelse af verden som værende socialt konstrueret. Ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt er fænomener menneskeligt konstrueret, og er således produkter af de sociale og historiske processer, de er konstrueret i. Et af de fæno- mener man ofte taler om inden for socialkonstruktivismen, er kønsforskelle. Kønsforskelle er historisk set blevet betragtet som biologisk bestemte; at kvinder opfattes som svage og 16

18 irrationelle, hvorimod mænd opfattes som stærke og rationelle. Inden for socialkonstrukti- vismen vil man dog hævde, at disse kønsforskelle er sociale konstruktioner, og dermed be- stemt ud fra det samfund man lever i (Collin et al., 2012, s. 248). Andre eksempler på fæ- nomener, der ifølge socialkonstruktivister er socialt konstruerede er blandt andet selvet, identitet, kultur, familie og miljø (Rasborg et al., 2007, s. 350). Socialkonstruktivismen kan ses som et opgør med realismen, der påstår at virkeligheden har en objektiv eksistens (Rasborg, et al,. 2007, s. 353), som eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den. I modsætning hertil påstår socialkonstruktivismen, at virkeligheden formes ud fra vores erkendelse af den (Rasborg et al., 2007, s. 353). Det er væsentligt at nævne, at der eksisterer både socialkonstruktivisme og socialkonstruk- tionisme. Det er blandt andet psykologen Kenneth Gergen, der anbefaler brugen af social- konstruktionisme. Han argumenterer for, at socialkonstruktivisme kan henvise til Jean Pia- gets teori om børns kognitive udvikling, og at det dermed kan skabe forvirring. Dog virker det til de to termer bruges til at beskrive det samme, men at betegnelsen socialkonstrukti- onisme benyttes mest inden for psykologien og socialkonstruktivisme inden for samfunds- videnskaberne (fra: Rasborg, 2007, s ). Vi vil derfor benytte os af termen social- konstruktivisme da denne umiddelbart bruges inden for samfundsvidenskaberne. Vi er dog klar over, at der er en distinktion mellem de to Definition på en socialkonstruktivist Til at definere mere præcist hvad der forstås ved betegnelsen socialkonstruktivisme, tager vi udgangspunkt i Vivien Burr (1995), som identificerer følgende opfattelser, der gør sig gældende for socialkonstruktivister: 1. Anti- essentialisme; individet er skabt af sociale processer, hvilket betyder at der ikke er nogen foruddefineret natur, der bestemmer hvem vi er. 2. Anti- realisme; viden er ikke en direkte afspejling af virkeligheden, men en fortolkning af virkeligheden. 3. Videns altid historiske og kulturelt specifikke karakter; viden præges ud fra den histori- ske og kulturelle kontekst, den skabes i. 17

19 4. Sproget som forudsætning for tankerne; Individet lærer de eksisterende samfundsopfat- telser gennem sproget. Sproget bliver derfor en forudsætning for måden individet tæn- ker på. 5. Sprog som handling; verden bliver konstrueret gennem individers samtaler med hinan- den, og sproget bliver dermed betragtet som en social handling. 6. Fokus på interaktion og social praksis; sociale processer udgøres af sociale praksisser og interaktionen mennesker imellem. 7. Fokus på processer; i analysen af sociale fænomener bør fokus være på processen (de dynamiske sociale processer) frem for på strukturer (som økonomiske strukturer, per- sonlighedstræk etc.). (Burr, 1995, s. 5-8; fra: Rasborg et al., 2007, s ) Ifølge Burr (1995) skal man kunne identificere sig med én eller flere af ovenstående opfat- telser, for at kunne kalde sig for socialkonstruktivistisk. Derudover giver punkterne også en mere specifik forståelse af, hvad socialkonstruktivismens grundsyn er Erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme vs. ontologisk socialkonstrukti- visme Ifølge Rasborg (2007) er det misvisende at tale om én socialkonstruktivisme, da man inden for samfundsvidenskaberne kan møde forskellige varianter af denne videnskabelige disci- plin. Også inden for selve videnskabsteorien kan man skelne mellem forskellige former (Rasborg et al., 2007, s. 350). Den danske filosof Finn Collin skelner mellem to former for konstruktivisme; erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme og ontologisk socialkonstruk- tivisme (Collin et al., 2012, s. 250). Den erkendelsesteoretiske socialkonstruktivisme går ud på, at viden eller videnskab er konstrueret ud fra den sociale kontekst. Derved vil de videnskabelige teoriers indhold og vores erkendelse af virkeligheden være bestemt ud fra de sociale processer, som de er op- stået ud fra, og er dermed også afspejlinger af det samfund, de er opstået i. Som en effekt af, at samfundet ændrer sig vil vores viden dermed også ændre sig i takt med dette (Collin et 18

20 al., 2012, s ; Rasborg et al., 2007, s. 353). Collin illustrerer denne socialkonstrukti- visme med et eksempel om kvantemekanikken fra fysikken, som han beskriver, er et pro- dukt af det samfund, den blev skabt i - nemlig i Tyskland efter 1. verdenskrig (Collin et al., 2012, s. 250). For den ontologiske socialkonstruktivisme gælder det, at selve virkeligheden bestemmes af erkendelsen (Rasborg et al., 2007, s. 353). Dette betyder, at virkeligheden skabes i kraft af, at vi erkender den. Dermed eksisterer virkeligheden i sig selv ikke, men kun i kraft af vores egen forståelse af den. Den måde vi forstår verden på er altså en social konstruktion (Ras- borg et al., 2007, s. 353). Derved opstår fænomener først, når vi mennesker kollektivt be- slutter, at de eksisterer. Hvis vi igen inddrager eksemplet med kønsforskelle, vil antagelsen om, at kvinder er svage og irrationelle medføre, at de også bliver behandlet således, hvilket vil styrke kvindens egen tro på dette. Dette vil i sidste ende betyde, at kvinder bliver svage og irrationelle (Collin et al., 2012, s. 251). Forskellen mellem de to retninger ligger i, at den erkendelsesteoretiske socialkonstrukti- visme mener, at vores forståelse af virkeligheden skabes ud fra en social konstruktion, hvorimod den ontologiske socialkonstruktivisme mener, at selve virkeligheden er en social konstruktion, som skabes ud fra vores videnskabelige viden om den. Det er altså samspillet mellem den viden, der er om fænomenet og fænomenet selv, der betegner den ontologiske socialkonstruktivisme (Rasborg et al., 2007, s. 353; Collin et al., 2012, s ). I denne opgave arbejdes der ud fra elementer fra både den erkendelsesteoretiske og onto- logiske socialkonstruktivisme. Den ontologiske socialkonstruktivisme kommer ind, idet vi anser interviewpersonernes forståelse og syn på verden som konstrueret ud fra de sociale processer, de indgår i. Dette betyder i forlængelse heraf, at deres meninger er skabt ud fra deres relation til omverden og dermed er et produkt af deres virkelighed. Samtidigt er vi bevidste om, at de videnskabelige teorier der inddrages, er konstruerede ud fra de sociale processer, der finder sted under deres tilblivelse. 3.3 Vores videnskabsteoretiske positions betydning Vi anvender ingen af de to ontologiske retninger i sin rene form, men har elementer fra begge. At vi gør brug af to videnskabsteoretiske retninger er et bevidst valg, idet vi ikke 19

21 mener, at vi vil kunne besvare vores problemstilling nuanceret ved at betro os til én viden- skabsteoretisk retning. Hvor vi i det forrige afsnit redegjorde for henholdsvis hermeneu- tikken og socialkonstruktivismen, er det nu vores hensigt at beskrive, hvordan vi har kom- bineret disse to tilgange Det socialkontruktivistiske element Vi har som tidligere nævnt et socialkonstruktivistisk element i vores opgave, da vi betrag- ter den sociale virkelighed som socialt konstrueret. Med dette mener vi, at interviewperso- nernes syn og forståelse af verden er skabt i samspillet med deres sociale relationer. De synspunkter og holdninger vores interviewpersoner giver udtryk for er dermed produkter af deres livsverden og subjektive livshistorie. Det skal forstås således, at de holdninger og synspunkter interviewpersonerne giver udtryk for, vil være sociale konstruktioner skabt i sociale processer. Her tilpasser man sin egen konstruktion med sin omgangskreds og med egne oplevelser og erfaringer, man tidligere har haft. Det er dermed primært den ontologi- ske socialkonstruktivisme, der har influeret os, da denne netop anser den sociale virkelig som socialt konstrueret. Det socialkonstruktivistiske element bliver endvidere særligt fremtrædende i diskussionen, hvor vi trækker tråde til kønsforskningen, og hvordan køn kan siges at være et socialt kon- strueret fænomen. Vi påtager dog også et erkendelsesteoretisk standpunkt, da vi anser teorier som værende en selektion af information omkring verden. Teoretikeren tager et bevidst valg om at ind- drage bestemte elementer og perspektiver, og vil ydermere være et produkt af den sam- fundsmæssige tilstand teorien er frembragt under. En teori vil altså være påvirket af dens ophavsmands livshistorie og erfaringer og vil aldrig kunne fraskrive sig et subjektivistisk islæt fuldstændig. Derfor forholder vi os løbende refleksivt til de forskellige teorier og ikke mindst til vores empiri. Hvor den sande socialkonstruktivist vil se anti- realistisk på sin em- piri, vil vi nøjes med at forholde os refleksivt og dermed se mere realistisk på vores inter- viewmateriale. 20

22 Da vi har gjort brug af Steinar Kvale og Svend Brinkmanns (2009) teorier om forskningsin- terviewet, vil vi nu kort redegøre for deres videnskabsteoretiske position. Kvale & Brink- mann beskriver interviewet som: [...] en professionel samtale; det er et interview, hvor der konstrueres viden i samspillet eller interaktionen mellem intervieweren og den interviewede. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 18) Heraf fremgår det, at de betragter interviewet som en samtale, der konstrueres i interakti- onen mellem interviewer og interviewpersonen, og dermed som noget, hvor viden skabes i den sociale proces. Her ser vi et socialkonstruktivistisk element. At interviewet er en proces, hvor viden skabes mellem de to parter, kan forklares ved at både den måde, vi formulerer vores interviewspørgsmål, og den måde interviewpersoner- ne svarer os har en betydning, da der vil forekomme fortolkning af begge formuleringer. Selvom vi stræber efter at stille objektive spørgsmål, vil de under alle omstændigheder skulle fortolke, hvad vi mener. Ligeledes må vi fortolke deres svar og vi tillægger dermed deres udtalelser en bestemt mening. Det skal også nævnes, at de spørgsmål vi stiller ikke nødvendigvis er nogle de har tænkt over før og der vil derfor tales om at de holdninger de udtrykker, konstrueres i selve interaktionsprocessen. Ud fra ovenstående fremgår det, at vores ontologiske ståsted på flere områder er lig den socialkonstruktivistiske. Vores metodologiske fremgangsmåde er derimod præget mere af hermeneutikken, da vi benytter os af den hermeneutiske spiral, hvor vi arbejder med at forståelse og erkendelse via analyse og fortolkning Det hermeneutiske element I vores arbejde med og analyse af empirien har vi arbejdet hermeneutisk, da vi anvender den hermeneutiske spiral. Derved afdækker vi meninger bag det vores interviewpersoner siger ved hjælp af analyse og fortolkning. Det er ikke vores hensigt at nå frem til en endegyldig mening, da vi jævnfør den socialkon- struktivistiske ontologi ikke mener, man kan dette. Derfor vil vores tilgang på visse områ- der adskille sig fra hermeneutikken, da den sande hermeneutiker vil kigge på sin empiri 21

23 som havende en entydig mening. Det er denne mening, man via fortolkning vil nå frem til. Vi er derimod antiessentialistiske, da vi ikke mener, der findes én uafhængig mening. Fra et hermeneutisk synspunkt må man for at få en helhedsforståelse af individets position i Nygarts Privathospital markedsføring og forretning have en generel forståelse af, hvad det vil sige at være individ i den tid, vi lever i og hvilke forbrugsvaner, der er i denne tid samt have en forståelse for medieret markedsføring fra et afsender- og modtagerperspektiv. Dis- se teorier og synspunkter på vores empiri betragtes både enkeltvis og som den helhed, de udgør. Inden vi gik i gang med projektet havde vi en forforståelse af Nygart Privathospitals mar- kedsføring. Den første forforståelse byggede primært på vores kendskab til deres reklamer på busserne og var præget af vores fordomme. Vores forforståelse blev dog hurtigt nuance- ret, da vi stiftede bekendtskab med andre aspekter af Nygarts markedsføring. Som projek- tet skred frem og vi interviewede vores interviewpersoner blev vores forforståelse nuance- ret på ny. Disse meninger skal findes og forklares ud fra de forskellige teorier, vi anvender. Vi havde en hypotese om, at der i det postmoderne samfund er en større forståelse og ac- cept af ønsket om at ændre sit udseende. Dette lå til grund for, at vi forstår samfundet, som værende mere individuelt, hvor selvbestemmelse er essentielt. Vi var dog også af den opfat- telse, at kosmetiske indgreb kan skyldes en usikkerhed i individet samt et ønske om at høre til i et mere og mere krævende samfund. Således havde vi en forforståelse om at be- slutningen om at få foretaget et kosmetisk indgreb kan ses som forsøg på at opnå anerken- delse og bekræftelse af at tilhøre et fællesskab. I forhold til selve Nygart Privathospital havde vi den forforståelse, at Nygart i kraft af deres markedsføring vil appellere til en specifik gruppe af forbrugere. Nygart gør, som allerede skrevet i casebeskrivelsen, brug af specielle tilbud på deres facebookside, hvilke vi mente henvendte sig til en specifik målgruppe. Da man ikke kan undsige sig sin forforståelse, er vi velvidende om, at den har en indflydelse på vores analyse, hvilket ikke gør vores opgave objektiv. 22

24 Vi adskiller os også fra hermeneutikken, idet vi ikke er idiografiske. Hermeneutikken er idiografisk, da den betragter enkelthandlinger eller ytringer. I stedet har vi fokus på møn- stre samt overensstemmelser og uoverensstemmelse mellem vores interviewpersoner, og de teoretikere vi gør brug af. 23

25 4. Metode Vi gør i projektet brug af det kvalitative forskningsinterviewet i form af seks interviews. Vi vil med disse interviews undersøge Nygarts markedsføring, herunder om det syn på indivi- det, Nygart fremstiller i deres markedsføring, deles af vores interviewpersoner. Dette vil vi undersøge ud fra vores interviewpersoners oplevelser og udtalelser. Vi tager i det følgende udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns (2009) definiti- on på det kvalitative forskningsinterview ud fra bogen Interview - introduktion til et hånd- værk. Det kvalitative forskningsinterview har, ifølge Kvale og Brinkman (2009), til formål at afdække verden ud fra interviewpersonens holdninger om et specifikt emne og de oplevel- ser, der knytter sig hertil. Dette sammenfattes senere med videnskabelige forklaringer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Kvale og Brinkman beskriver forskningsinterviewet som værende baseret på dagligdagssamtaler dog er det en professionel samtale. Viden kon- strueres i forskningsinterviewet under selve interaktionen mellem interviewer og inter- viewperson. Det vil sige, at der under interviewet udveksles synspunkter om det fælles emne, som interviewet drejer sig om (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 18). Dog er forsknings- interviewet ikke en samtale mellem ligestillede personer, da intervieweren har til formål at indsamle viden og derfor må agere kontrollerende over for interviewets forløb. Interviewe- ren er således nødsaget til at følge op på spørgsmålene og må hele tiden være opmærksom på interaktionens forløb (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 19). 4.1 Det semistrukturerede livsverdensinterview Under det kvalitative forskningsinterview finder vi det semistrukturerede livsverdensinter- view. Denne interviewform defineres som værende en måde at indsamle beskrivelser af interviewpersonens livsverden med det formål at kunne analysere og fortolke på disse be- skrivelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 19). Det semistrukturerede livsverdensinterview er relevant i vores projekt, da vores fokus er på individet og dets perception af Nygarts markedsføring. 24

26 4.1.1 Interviewets syv faser Det kvalitative forskningsinterview er karakteriseret ved en åben struktur uden nogen standardprocedure. Dog findes der tilgange til behandlingen af sådanne interviews, man med fordel kan benytte. Det kan være gavnligt at have en specifik tilgang til interviewet, da intervieweren herved er forberedt og indforstået med metoden ud fra viden om det pågæl- dende emne og dermed en viden om eventuelle konsekvenser for selve interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 120). I nedenstående afsnit vil Kvales syv interviewfaser blive præsenteret med udgangspunkt i vores projekt. Vi vil under den femte fase Analyse beskrive, hvordan vi overordnet har grebet vores analyse an. Her er det relevant at gøre opmærksom på, at vi ikke udelukkende forholder os til vores interviews, da vi i analysen også inddrager andet datamateriale. 1. Tematisering Den første fase af en interviewundersøgelse er tematiseringen. Her bliver formålet med interviewet gjort klart og den generelle opfattelse af undersøgelsen formuleres (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). Vi blev, inden projektets påbegyndelse, enige om at beskæftige os med Nygarts markedsfø- ring, og deres iøjnefaldende reklamekampagner. Desuden var vi i første omgang også inte- resseret i segmentering og havde derfor en intention om at undersøge, hvilken målgruppe Nygart henvendte sig til. For at konkretisere vores fokus og få et bedre indblik i virksom- hedens måde at markedsføre sig på, valgte vi at undersøge Nygarts kampagner og reklamer samt forskellige aktørers holdninger til markedsføringen af disse. Ud fra Nygarts hjemme- side, facebookside og deres offentlige reklamekampagner fandt vi yderligere frem til, at vi ville beskæftige os med forbrugeren af Nygarts identitetsskabelse samt virksomhedens fremstilling af individet i deres markedsføring. 2. Design Design af interviewundersøgelsen udgør anden fase. Det er her, at planlægningen af selve interviewet finder sted, og fokus er her på, hvordan den ønskede viden ud fra de planlagte spørgsmål opnås (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). 25

27 I dette afsnit vil der forekomme en beskrivelse af fire forskellige interviewdesign. Formålet med disse tre forskellige design vil blive uddybet i det følgende. Det første interviewdesign Vores første interviewdesign (interview, bilag 1) blev struktureret ud fra vores første til- gang til Nygart Privathospital. Denne tilgang havde til formål at skabe en forståelse for val- get om en kosmetisk operation samt kendskabet til Nygart. For at få relevante respondenter tog vi kontakt til to kvinder, Louise og Amanda, der har fået foretaget en brystoperation hos Nygart. Disse to fandt vi frem til via Nygart Privatho- spitals facebookside, som de begge havde liket og skrevet en anmeldelse af. De var begge villige til at stille op til interview. Vores første interviewdesign blev udarbej- det på baggrund af vores fokus på dette tidspunkt i projektet, hvor vi primært lagde vægt på interviewpersonernes deres kendskab til Nygart. Vi strukturerede spørgsmålene med særligt fokus på at skabe en behagelig interaktion mel- lem interviewer og interviewperson. Vi har blandt andet indledt interviewet med nogle overordnede spørgsmål om vores interviewperson og deres erfaring med Nygart for heref- ter at spørge ind til den pågældende situation - den kosmetiske operation. Disse spørgsmål var udarbejdet inden teori- og analyseafsnittets påbegyndelse. Det andet interviewdesign Efter vores udarbejdelse af teoriafsnittet samt Analysedel 1 skiftede vores fokus i projekt, hvilket betød, at vi udarbejdede et nyt interviewdesign (Interview, bilag 2). Formålet med dette var at opnå relevante udtalelser, da vores første interviewdesign ikke var fyldestgø- rende nok i forhold til den nye tilgang til projektet. Vi har i vores Analysedel 1 fokus på Nygarts encoding på deres hjemmeside, facebookside, avis og offentlige buskampagne. Hvilket vil blive uddybet under Analysefasen. Det vil sige, at vi efter udarbejdelsen af vores første analysedel, som sagt, fik en ny forståelse for vores tilgang. Vi har i Analysdel 1 undersøgt elementer af Nygarts markedsføring, der særligt sætter fokus på, hvilken forestilling om individet Nygart konstruerer. Ud fra disse resulta- ter udarbejdede vi således de efterfølgende interviewspørgsmål. Disse havde til formål at afdække, hvordan vores interviewpersoner forholder sig til de budskaber, vi i Analysedel 26

28 1 fandt ud af, at Nygart encodede. Vi ville her undersøge, om Nygarts encoding stemmer overens med vores interviewpersoners decoding, samt om Nygarts syn på individet afspej- les i vores interviewpersoner. Derfor havde disse spørgsmål særligt fokus på individets selvopfattelse samt Nygarts markedsføring på de forskellige platforme. Endvidere lagde vi i vores reviderede interviewdesign særlig vægt på individet, og hvad udseendet og operatio- nen havde betydet for vores interviewpersoner. I og med at vi, efter vores 'Analysedel 1', har ændret vores interviewspørgsmål, forholder vi os til den hermeneutiske videnskabsteori, idet vi gennem analysen har nuanceret vores viden og dermed forståelser. Det tredje interviewdesign I forhold til vores efterfølgende diskussion var vi også interesseret i at finde frem til nogle, der var modstandere af Nygarts måde at markedsføre sig på. Derfor tog vi kontakt til face- bookgruppen Brysterne på bussen. Formålet med dette interview var at belyse konse- kvensen af Nygart Privathospitals markedsføring ud fra et feministisk synspunkt. Fokusset i dette interview lå på en kritik af Nygarts markedsføring, samt det kvindeideal medierne konstruerer, og det var også ud fra dette fokus, vi strukturerede vores interviewspørgsmål (interview, bilag 3). Det fjerde interviewdesign Udover vores interviewperson fra facebookgruppen Brysterne på bussen, tog vi også kon- takt til organisationen Kvinderådet. Med dette interview havde vi ligeledes et formål om at belyse Nygarts markedsføring ud fra et kritisk feministisk perspektiv. Da vi i analysen vil benytte Kvinderådets respondent er disse spørgsmål således struktureret med det formål, at benytte hende som ekspertkilde på området omkring kvindeideal og kvindens fremstil- ling i medierne. Dette interview blev også brugbart i vores analyse, hvilket vil blive uddybet i femte fase; Analyse. 3. Interview 27

29 Under den tredje fase udføres interviewet i praksis. De to tidligere faser bliver her relevan- te, da de er grundlaget for selve interviewets udførsel (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). Ifølge Kvale og Brinkmann er interviewerens ideelle rolle at teste og afprøve hypoteser under interviewet. Disse vil senere i projektet blive enten be- eller afkræftet (Kvale & Brinkmann 2009, s. 154). Det vil sige, at vi arbejder ud fra den hypotetisk- deduktive meto- de, hvor vi på baggrund af en enten be- eller afkræftelse af vores hypoteser opnår en ny forståelse og viden. Denne tilgang vidner om vores hermeneutiske ståsted i forhold til ud- arbejdelsen af projektet. Vi har i vores projekt fire interviews, der foregik ansigt til ansigt. Disse interviews var med to kvinder, Amanda og Rikke, der har fået foretaget en brystoperation hos Nygart samt to kvinder, Anna fra facebooksiden og Randi fra Kvinderådet, der forholder sig kritisk til Nygarts markedsføring. Under interviewene gjorde vi brug af optagelse for senere at kunne transskribere og endvidere analysere på respondenternes udtalelser. En af vores inter- viewpersoner, Louise, havde kun mulighed for at svare på vores spørgsmål skriftligt., og derfor blev dette interview skriftlig. Louise var tidligere patient hos Nygart, og da vi havde kontakt til hende forholdsvis tidligt i projektets forløb, modtog hun vores første interview- design (interview, bilag 1). Hun var dog efterfølgende interesseret i at deltage igen ved vo- res andet interviewdesign, hvorfor vi også sendte hende det andet interviewdesign. På baggrund af dette har vi to interviews med Louise (interviews, bilag A+B). Da interviewet foregik skriftligt, skal vi være opmærksomme på den effekt, dette kan have haft på interviewmaterialets udfald. Da interviewene var skriftlige, har vi ikke kunne skabe samme tillid mellem os og interviewpersonen, hvilket kan have påvirket interviewperso- nens svar. Derudover har vi ikke haft mulighed for at forfølge og udvikle på visse udtalel- ser, hvilket eventuelt kunne have givet os nogle interessante synspunkter. Dog kan denne metode også have haft en positiv indflydelse på Louises svar, da vi beskæftiger os med et personligt emne. Det skriftlige interview kan dermed også have indbragt mere ærlige udta- lelser. 4. Transskription Under denne fase gøres interviewmaterialet klar til analyse ved transskription fra tale til tekst (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). Vi har ikke anvendt nogen specifik standard for 28

30 transskriptionen, da det væsentlige var respondenternes holdninger, som vi senere kunne analysere på, frem for fokus på det sproglige udtryk. Vi har dog sat kommaer og punktum- mer, hvor vi mente, det var relevant med det formål at gøre udskriften af interviewene så læsevenlige som muligt. 5. Analyse I femte fase påbegyndes analysen, og intervieweren har på baggrund af det indsamlede materiale og formålet med undersøgelsen udvalgt specifikke og relevante analysemetoder (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). Vi har i vores projekt valgt at tage udgangspunkt i Nygarts facebookside, hjemmeside, avis samt deres offentlige reklamekampagner. Vi har inddraget alle disse platforme for at opnå et så bredt og fyldestgørende billede af Nygarts markedsføring som muligt. Derudover ta- ger vi udgangspunkt i fire interviews, der skal give os et grundlag for at undersøge, hvor- dan Nygarts markedsføring forstås af forbrugeren, samt om Nygarts syn på individet kan genfindes i vores interviewpersoner. Vi har på baggrund af ovenstående interesser inddelt vores analyse i to dele. Analysedel 1 er således en undersøgelse af Nygarts markedsføring, samt hvordan Nygart gennem denne fremstiller et specifikt syn på individet. Analysedel 1 har vi struktureret ud fra Graham R. Gibbs begreb om meningskodning (fra: Kvale & Brinkmann, 2009, s. 224). Meningskodning indebærer, at et eller flere nøgleord knyttes til et specifikt tekstafsnit. Under meningskodningen kategoriseres bestemte udsagn og derved begrebsliggøres disse. Formålet med meningskodning er at finde frem til gen- nemgående temaer i datamaterialet, der er analyserbare (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 224). Meningskodning er i første omgang en metode til at analysere sit interviewmateriale på. Vi har dog også benyttet store dele af denne metode til at undersøge Nygarts online platforme samt deres fysiske avis på. Vi har under vores undersøgelse af Nygarts facebook- side, hjemmeside samt deres avis observeret gennemgående mønstre. Det er med ud- gangspunkt i disse mønstre, vi vil analysere Nygarts markedsføring og endvidere finde frem til, hvilket syn på individet Nygart fremstiller på de førnævnte platforme. 29

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design FÆLLESMODUL EKSAMEN Cathrine Egelund Christensen Communication Design Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 4 Problemstillinger 4 Metode og teori 5 Afgrænsning 5 ANALYSE & FORTOLKNING 6 Delkonklusion

Læs mere

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Kampagneoptimering!for!

Kampagneoptimering!for! Kampagneoptimeringfor Udarbejdet)af:) CamillaSandgreenMortensen MartinTrabergBennetzen MieBirkholmWiuff NadiaJakobsen Vejleder:) NorbertWildermuth Roskilde)Universitet) )Kommunikation) )Forår)2014) 0 Abstract

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P10 Projekttitel: Projektvejleder: Kenneth Hansen Gruppenr.: 12 Studerende

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere