KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM"

Transkript

1 involveret i læreprocessen. Emner som læringsforudsætninger, rammer, forventede mål, relevant indhold, arbejdsformer og evaluering er detaljeret beskrevet. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og Lone Guldbrandt Tønnesen, Danmark Kapitel 6: Den lærendes perspektiv Kapitel 6 - den lærendes perspektiv - ser på de fjernundervisningsstuderendes kompetencer. Forfatterne beskriver 3 forskellige læringsformer (formel, non-formel og informel) og en række nødvendige studiekompetencer. Den lærendes baggrund, motivation og ikke mindst læringsvaner og læringsstil diskuteres i et bredere pædagogisk og didaktisk perspektiv. Illustreret med mange eksempler får du et indblik i den studerendes læringsunivers. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og Sven Van Elst, Belgien Kapitel 7: Marketing Ved siden af de pædagogiske, tekniske og organisatoriske implikationer har introduktion af fjernundervisning også økonomiske konsekvenser. Kapitel 7 - marketing - udpeger fase for fase omkostninger forbundet med design og udvikling af et fjernundervisningsprogram, uddannelse af lærere og teknikere og vedligeholdelsesomkostninger ved fjernundervisning. Forfattere: Hana Danihelkova, Tjekkiet og Rachel Savage, England Kapitel 8: Kvalitetssikring Kapitel 8 - kvalitetssikring - understreger betydningen af kvalitetssikring i forbindelse med indførelse og drift af fjernundervisning. Forfatterne definerer kvalitetskriterier og beskriver en række eksisterende standardiseringssystemer og deres kvalitetskriterier. Forfatterne fortæller om fordelene ved at implementere et kvalitetssystem og om relationerne mellem kvalitetskontrol og akkreditering. Forfattere: Rosa Miranda, Portugal og António Teixeira, Portugal Kapitel 9: Næste skridt Kapitel 9 - næste skridt - præsenterer et elektronisk analyseværktøj, der er udviklet i projektet I am L3. Værktøjet kan hjælpe dig med at undersøge dine konkrete behov for fjernundervisningsløsninger, og hjælpe med at vælge mellem nogle af de løsningsmuligheder, der er præsenteret i denne bog. Forfattere: Koen DePryck, Belgien Apendix Apendix 1: Ophavsret Apendix 1 - ophavsret - giver en kort introduktion til de juridiske aspekter, der er forbundet med ophavsrettigheder til elektronisk materiale. Der er henvisninger til relevante hjemmesider, hvor opdaterede informationer er tilgængelige. Apendix 2: Ordforklaring Apendix 2 - ordforklaring - præsenterer i alfabetisk form en række af de nøglebegreber, der er anvendt i bogen. Her er det også muligt for at se, hvilke engelske begreber der ligger bag den danske oversættelse. KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM 1. FJERNUNDERVISNING Af Koen DePryck Fjernundervisning er i denne bog synonymt med det engelske (og i EU veletablerede) begreb ODL - Open and Distance Learning. ODL er kendetegnet ved at kombinere mulighederne fra åben læring med mulighederne for fjernundervisning. I store træk refererer open learning til minimale begrænsninger i adgang, tempo og studiemetoder i læring. Begrebet anvendes i EU-terminologien for at opmuntre uddannelsesinstitutioner til at minimere barriererne mellem institution og mulige kursister eller studerende. Det involverer mere end blot forbedret markedsføring og mere fleksible studiemiljøer, og det vil typisk involvere en mere sofistikeret undervisningsteknologi. Da adgang til uddannelse betyder meget for de fleste voksne kursister, udgør åben og fjern et naturligt par, når der skal tænkes i nye uddannelsesformer. Distance learning refererer til forskellige teknikker - ofte IKT baserede - der gør det muligt at bygge bro over fysisk - og ofte også tidsmæssig - afstand mellem kursist og lærer. Når fokus er på distance learning, åbner ODL for brugen af en lang række teknikker hentet fra den netbaserede undervisning - teknikker, der gør det muligt at overvinde geografiske afstande, for derigennem at skaffe så mange kursister som mulig adgang til institutioners videnressourcer. Fokus på open learning handler op at minimere barrierer i form af adgangsbegrænsninger - man kan her referere til sloganet uddannelse til alle. Hvis man anskuer det mere konceptuelt, refererer ODL ikke bare til undervisning adskilt i tid og rum - ofte diskuteret omkring begreberne asynkront og distance -; ODL er i vores forståelse også en metafor for en distance mellem undervisning og læring, et koncept der giver den lærende langt mere kontrol over hans eller hendes læreproces og hermed også udbyttet af læringsforløbet. Livslang læring Livslang læring refererer til alle de læringsaktiviteter, man deltager i livet igennem, hvor målet er at udvikle ens viden, færdigheder og kompetencer i et personligt, medborgerligt, socialt og/ eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Mål indikerer, at læringen er knyttet til en bevidst hensigt hos den lærende. Megen læring gennem livet sker ubevidst, uden den lærende har intentioner om at lære. Ønsket om akkreditering af tidligere læring, især erfaringsbaseret læring, kan ofte være en vigtig motivation for at opsøge uddannelse som led i livslang læring. 10 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 11

2 Blended learning Blended learning kombinerer det bedste ved fjernundervisning med det bedste ved traditional holdundervisning: Adgang til undervisning døgnet rundt og den direkte interaktion mellem lærer og kursister. Betydningen af blended learning understreges af at både læringsteorien og praktiske erfaringer viser, at et vist mål af fysisk interaktion er afgørende for succesen i de fleste læringsprojekter. På grund af vigtigheden af blended learning og den succes vi må forvente, den får, ville det være mere logisk at tale om en særlig kategori af open and blended learning, men på den anden side ville det bare bidrage til endnu mere forvirring omkring en i forvejen ikke særlig veldefineret terminologi. Vi vil derfor fortsætte med at referere til fjernundervisning, med den krølle, at distance ofte vil referere til blended. Se tabel 1.1. Tabel 1.1 Lukket Åben Tilstedeværelse Traditional holdundervisning, Åbne læringscentre Blended Fjern Visse typer af fjernundervisning ODL For at introducere til fjernundervisning vil vi i det følgende introducere 6 dimensioner af fjernundervisning og en række nøglebegreber. Disse dimensioner vil blive uddybet i de følgende kapitler af denne antologi, og de danner basis for det ekspertsystem, der er udviklet som en del af I am L3 -projektet, og som introduceres nærmere i kapitel UDDANNELSE Fjernundervisning udbydes i en form, der kan kategoriseres som formal, non-formal eller informal. Formal uddannelse Formal uddannelse udbydes ofte af en uddannelsesinstitution. Uddannelsen er struktureret i form af uddannelsemål, rammer, indhold og arbejdsformer, og den afsluttes med en form for certificering eller akkreditering. Formal læring er bevidst læring set fra den lærendes perspektiv. Non-formal uddannelse 1 Non-formal læring udbydes sjældent af en uddannelsesinstitution, og den fører typisk ikke til nogen certificering. Den er imidlertid struktureret i form af læringsmål, tidsforbrug og hjælpemidler. Non-formal læring er bevidst læring set fra den lærendes perspektiv. Informal uddannelse Informal læring er et resultat af daglige aktiviteter i relation til arbejde, familie og fritid. Den er ikke struktureret i form af læringsmål, tid eller hjælpemidler, og den fører typisk ikke til certificering. Informal læring kan være bevidst, men i de fleste tilfælde er den ubevidst og tilfældig. Se tabel 1.2 Tabel 1.2 Formal Non-formal Informal Certificering ja nej nej Struktureret ja ja nej Bevidst ja ja Sjældent Uddannelsesområder Livslang læring forgår mange steder, og fjernundervisning kan beskrives i relation til det område, den relaterer sig til. Almen uddannelse (VUC, AMU) Folkeoplysning Den offentlige sektor (fx. forvaltnigshøjskole) Sundhedssektoren (fx. patientforeninger) Militæret K-12 (ordinær undervisning op til 12. klasse) Videregående uddannelse Informal learning (museer, foreninger, hjemme ) Professionelle sammenslutninger NGO-er. Sundhedssektoren og militæret er medtaget som særlige områder inden for den offentlige sektor på grund af deres betydning og deres særlige behov, og deres ofte noget snævre fortolkning af begrebet åben, baseret på sikkerhedsspørgsmål m.v. Tydeligvis er nogle områder mere velegnet til fjernundervisning end andre, og nogle fjernundervisningværktøjer passer bedre til nogle områder end til andre. Kombinationen af de 2 klassifikationer kan anvendes til at kategorisere fjernundervisning. Se tabel 1.3 Almen uddannelse (VUC, AMU) Folkeoplysning Offentligt sektor (fx. forvaltnigshøjskole) Sundhedssektoren Militæret K-12 (op til 12- klasse) Videregående uddannelse Professionelle sammenslutninger NGO 3. LÆRING Formal non-formal Informal Læringsteori Selv om der er en sammenhæng, må undervisning og læring anskues som 2 forskellige ting. Med reference til Piaget kan man identificere 2 forskellige typer af kognitive processer. Assimilation er en proces, hvor nye informationer integreres i eksisterende strukturer. Akkomodation er udvikling af nye kognitive strukturer. I den store sammenhæng skelner læringsteorier mellem mange forskellige typer af læring, deriblandt: 2 klassisk og operant betinget trænende og automatiserende læring påskønnende og opmuntrende læring adfærdsændrende læring omstrukturerende og udfordrende 12 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 13

3 problemløsende eksistentiel læring selvaktiverende læring imitation indsigt og forståelse indterpning overførsel husk og gem. Fjernundervisningprodukter kan kategoriseres i forhold til hvilken type af læring, der understøttes eller trænes. I en post-piaget sammenhæng bygger de fleste fjernundervisningskoncepter på en konstruktivistisk teoretisk forståelsesramme, men samtidig understreges betydningen af den sociale interaktion mellem de lærende. Vygotsky var en af de første til at understrege betydningen af læringsmiljøet, især betydningen af det sociale læringsmiljø (Vygotsky, 1978). Ligeledes har Reuven Feuerstein understreget betydningen af mediering i læreprocessen. En mediator (en lærer, forældre eller kammerat) fortolker miljøet. Social interaktion og mediation er naturlige måder at lære på for mennesket som art, og det er fjernundervisningens opgave at inkorporere sådanne naturlige læreprocesser. Konstruktivisme Mange udbydere refererer udtrykkeligt til en konstruktivistisk læringsforståelse. Fx lister The Greenfield Coalition (www.greenfield-coalition.org) 7 trossætninger, blandt dem de følgende 2: Fakultetet spiller en nøglerolle i at guide de studerende gennem læreprocesser. Læring er en social proces, der forudsætter interaktion med mentorer og ligemænd. Andragogik Med voksenlæringens voksende betydning får også andragogikken - videnskaben om voksnes læring - stigende betydning. Voksnes læring adskiller sig på mange måder fra børns læring og i fjernundervisning - som al anden voksenundervisning - er det vigtigt at være opmærksom på disse forskelle. Til forskel fra børn gælder det at: Voksne er autonome og selvrettede. Voksne er målorienterede. Voksne er problemorienterede. Voksne behøver at vide, hvorfor de skal lære noget. Voksne har en pragmatisk tilgang til læring. Voksne har akkumuleret livserfaring (Cantor 1992; Cranton 1992). Voksnes motivationer for at lære - og for at deltage i undervisning - er også forskellig fra børns: Voksne ønsker at etablere eller vedligeholde sociale relationer. Voksne ønsker at leve op til andres forventninger. Voksne ønsker at tjene andre. Voksne ønsker professionel udvikling og avancement. Voksne bruger læring som flugt. Voksne ønsker læring som stimulation. Voksne er motiveret af ren interesse (Cantor 1992) Kom i gang med fjernundervisning 4. LÆRINGSSTILE En læringsstil refererer til en persons foretrukne eller eksisterende kognitive processer, inklusiv personens måde at opbevare og genfinde informationer, erkendelse, tænkning og problemløsning. En læringsstil består af forskellige akser. Der er forskellige typologier, der sameksisterer, men de fleste af dem er varianter over følgende strukturer: En intrapersonel - interpersonel akse, der vedrører, hvor vigtige sociale kontakter er i læreprocessen, i konstruktivistiske læringsteorier spiller social interaktion mellem de lærende en afgørende rolle. En sensorisk - intuitive akse, der måler behovet for personlige sanselige erfaringer. En rational - emotionel akse, der indikerer, hvilke nye typer af informationer en person reagerer på. En åben - lukket akse, der måler, hvor åben man er for nye informationer. Selv denne meget grove opdeling tillader os at differentiere mellem 16 læringsstile, hver af dem vil repræsentere mellem 1-13% af en normalbefolkning. Langt mere end i den traditionelle holdundervisning kan - og må - en fjernundervisningslærer eller kursusdesigner tage forskellige læringsstile i betragtning. I et klasseværelse vil læreren typisk ende med et kompromis mellem sin egen læringsstil, og hvad der allerede er et gennemsnit af læringsstile blandt deltagerne. Open learning forudsætter og distance learning muliggør udvikling af produkter, der er langt mere tunet ind på deltagernes forskellige personlige læringsstile. The Grasha-Riechmann Student Learning Style Scales (GRSLSS) differentierer mellem 6 læringsstile, der fokuserer på den sociale dimension af kognitive processer: De uafhængige studerende foretrækker individuelle studieformer, selvinstruerende materiale og at arbejde alene. De afhængige studerende orienterer sig efter læreren og andre studerende som en kilde til struktur og læner sig ofte op af en autoritetsfigur. De konkurrencebetonede studerende motiveres gennem ønsket om at være bedre end de medstuderende. De vil gerne anerkendes for deres resultater. De kollaborative (samarbejdende) studerende deler gerne informationer med medstuderende. De foretrækker forelæsningen efterfulgt af diskussioner og projekter, der gennemføres i mindre grupper. Undvigende studerende deltager ikke ret gerne i undervisning. Deltagende studerende er ivrige efter at deltage i aktiviteter og diskussioner. Det er almindeligt antaget, at hver person besidder nogle aspekter af hver læringsstil, men en undersøgelse baseret på GRSLSS viste signifikant forskel mellem studerende tilmeldt fjernundervisning og studerende tilmeldt traditionel undervisning (Diaz 1999). Fjernundervisningsstuderende viste sig at være overvejende uafhængige studerende. Dette indikerer, at lærere ikke bare kan antage, at det miks af undervisningsmetoder, som de normalt henvender sig med i klasserummet, også vil være et hensigtsmæssigt miks i fjernundervisning. Succesfulde fjernundervisningsstuderende er typisk mindre afhængige af konkrete erfaringer end de mindre succesfulde (Dille and Mezack, 1991). Den samme undersøgelse peger også på, at de succesfulde studerende foretrækker abstrakte koncepter. Dette er selvfølgelig resultatet af et konkret studie, og det kan ikke tillægges almen gyldighed. Disse studerende har frivilligt valgt fjernundervisning, fordi den passede bedst til deres behov. Udfordringen til designere af fjernundervisningskurser ligger i at tilpasse materialet, så det tilpasses alle læringstile. Kom i gang med fjernundervisning 15

4 Designopgaven er at forsøge at sikre, at metoder, materiale og ressourcer tilpasses de forskellige måder, studerende lærer på, og blandes på en måde, der optimerer læringen hos hver enkelt studerende (Sarasin 1998). Dette betyder ikke, at den enkelte studerende kun skal præsenteres for opgaver, der passer til vedkommendes læringsstil. Uafhængige studerende vil deltage succesfuldt i gruppeopgaver, hvis strukturen omkring aktiviteten er transparent, og hvis vejledningen (coachingen) er tilfredsstillende. Konkurrencebetonede studerende kan udvikle sig til kollaborative studerende, hvis det gavner deres akademiske resultater. Fjernundervisningsprodukter kan eventuelt kategoriseres i relation til, hvilken læringsstil de retter sig mod, enten eksplicit eller ved at de tillader en tilfredsstillende mulighed for individuel tilpasning. 5. VÆRKTØJ E-Læring Det centrale element i fjernundervisning er ikke IKT 4, selv om IKT tilbyder uendelige muligheder for at gøre fjernundervisning mere attraktiv og mere effektiv. Her og nu giver det heller ingen mening at begynde at skelne mellem fjernundervisning og E-fjernundervisning. Men de fleste værktøjer, der her skal beskrives, findes i en traditionel form og en IKT-version. Kommunikationsformer Når man skal kategorisere E-læringsværktøjer, kan det være en god idé at starte med at undersøge, hvilke kommunikationsformer værktøjet understøtter. Her kan man anvende Paulsens 4 kategorier (Paulsen 1995): En - alene: online paradigmet En til en: paradigmet En til mange: opslagstave paradigmet Mange til mange: konference paradigmet. Teknologi Computere, PDA 5 -ere og andre IKT-artefakter tilbyder forskellige egenskaber, både hvad angår den personlige og den offentlige kommunikation. (Greenberg et al. 1999) Mobile teknologier er af stigende betydning inden for feltet mellemmenneskelig interaktion. Ikke alene er de tilpasset et dynamisk aspekt i sådanne relationer, de giver også mulighed for mikro-koordination (mulighed for i sidste minut-beslutninger om hvor man skal hen - og hvad man vil medbringe), de giver en øget følelse af sikkerhed, og de tillader just in time adgang til informationer. Samtidig har de mobile teknologier potentialet til afgørende at forstyrre traditionelle sfærer som hjemmet, klasseværelset og fritiden. Pilotstudier har fokuseret på mulighederne for at anvende mobil teknologi til opgaveløsning og tests, (Chen, Meyers & Yaron 2002), kollaborativ læring, (Landay 1999, Roschelle & Pea 2002, Luchini et al. 2002) og distribueret træning (Fagrell, Forsberg & Sanneblad 2000). Siden 1990 erne er der opstået nye kommunikationsmønstre, og nye kulturer og subkulturer vedrørende teknologianvendelse er blevet etableret i takt med, at mange har råd til at anvende mobile teknologier. På nuværende tidspunkt har dette ikke udmøntet sig i modnede læringsmiljøer, men der ligger helt afgjort et potentiale her og venter. Det bør være helt klart, at valg af medie ikke er en neutral komponent i fjernundervisning. Det er ikke kun et spørgsmål om, at IKT tilpasser sig vores daglige praksis, vores daglige praksis ændrer sig også gennem vores brug af IKT. (Hedestig & Orre 2002). Synkrone og asynkrone værktøjer Forskellen mellem synkrone og asynkrone værktøjer er, om den studerende har mulighed for at interagere i øjeblikket. Derudover tilbyder de 2 værktøjstyper de samme funktioner. Meget ofte kan et værktøj både anvendes synkront og asynkront. Fx. kan en bog være et asynkront værktøj, når den studerende læser den alene, og et synkront værktøj, når den læses og diskuteres i klasserummet. Specialiserede og generiske værktøjer Specialiserede værktøjer er udviklet til et specielt formål - ofte med henblik på et specifikt indhold - fx. et simulationsprogram. Generiske værktøjer er typisk en åben skal. De har ikke noget specifikt indhold, og de bliver brugt af læreren og de studerende til at skræddersy et indhold til et bestemt formål. Et typisk eksempel på et generisk program er et tekstbehandlingsprogram, men der findes mange andre. Managementværktøjer Management værktøjer (LMS-systemer) inkluderer ressourcer, kommunikation, holddannelse m.v. Managementværktøjer er en speciel kategori af fjernundervisnings-værktøjer. De tilbyder studerende og lærere et sted, hvor man kan samle alle henvendelser. 6. INSTRUKTIONELLE DESIGN Inden for rammerne af fleksibel læring arbejder Harper et. al på et generisk system til design af undervisning, baseret på den konstruktivistiske opfattelse, at læring er en aktiv proces, hvorigennem viden konstrueres, og at instruktion er en proces, der understøtter denne proces. Regelbaserede design Regelbaseret design består overvejende af lukkede opgaver, hvis løsning forudsætter forståelse for regler, procedurer eller algoritmer. Begivenhedsbaserede design Begivenhedsbaserede design eksponerer tilnærmelsesvise autentiske begivenheder for de studerende. De involverer individuelle- eller grupperefleksioner, vurderinger og feedback. Strategibaserede design Strategibaserede design omfatter komplekse og ikke særlig veldefinerede problemstillinger, der udvikler beslutnings-, problemløsnings-, diagnosticerings- og strategisk kompetence individuelt eller i grupper. Rollespilsbasere design Rollespilsbaserede design involverer erhvervelse af færdigheder, viden og forståelse gennem indlevelse i roller - helst i autentiske miljøer. 7. ANDRE FORHOLD Ud over de nævnte områder er der en række faktorer, der må tages i betragtning, inden man kaste sig ud i et fjernundervisningseventyr. Det er forhold som copyright, åbne kilder, indskrivning og priser. Det vil vi ikke diskutere i et introduktionskapitel. 16 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 17

5 8. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Cantor, J.A Delivering Instruction to Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Cranton, P Working with Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Diaz, D.P., & Carnal, R.B Student s learning styles in two classes: Online distance learning and equivalent on-campus. College Teaching 47(4), KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Af Rikke Schultz og Kerttu Lõhmus Dille, B. & Mezack, M Identifying predictors of high risk among community college telecourse students. The American Journal of Distance Education, 5(1), Entwistle, N. (Ed.) Handbook of Educational Ideas and Practices. London and New York: Routledge Flückiger et al Proceedings of the 4th International Conference on New Educational Environments. May 2002, Lugano, Switzerland. Greenberg, S., Boyle, M., Laberge, J PDA s and shared public displays. Making personal information public, and public information personal. Personal Technologies Journal. March Harper, B. et al Formalising the description of learning designs. HERDSA Hedestig, U., Orre, C Personal technologies and development of learning environments. In: Flückiger et al Paulsen, M Online Report on Pedagogical Techniques for Computer-Mediated Communication. (link no longer available) Percy, K Adult Access to Learning Opportunities. In Entwistle, N. (Ed.) Sarasin, L.C Learning style perspectives: Impact in the classroom. Madison, WI: Atwood Vygotsky, L Mind in Society. Cambridge, Mass.: Harvard Univ. Press. Dette kapitel behandler en række emner, der må overvejes, når man skal træffe beslutning om indholdet i et fjernundervisningsforløb: Den pædagogiske platform - den overordnede model for anvendelse af fjernundervisning i specifikke sammenhænge Modulering af fjernundervisning - moduler, arbejdsforløb og læringsobjekter Hvordan kommer man i gang - trinene i designprocessen 1. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM 6 At beslutte sig for en pædagogisk platform er fundamentet for et hvert undervisningssystem, men det får særlig betydning i den individuelle og selvstændige læringsform, der kendetegner fjernundervisning. En pædagogisk platform er en model, der inkluderer følgende overvejelser: Det pædagogiske (undervisningens tilrettelæggelse - mål og midler tilpasset målgruppen) Det teknologiske (hvilke medier skal inddrages, hvad passer bedst til indholdet og målgruppen) Det tekniske (hvilket udstyr og hvilke programflader passer bedst til indhold og metoder) Det organisatoriske (ressources og planlægning, udvikling, ledelse og vedligeholdelse af systemet). I praksis vil den pædagogiske platform materialisere sig i: Elektroniske brugerflader (virtuelle klasserum, Learning management systemer (LMS-systemer)) Optagelsesprocedurer Aftaler med lærerne Materialevalg Supplerende tilbud til kursisterne (seminarer, konferencer, introduktionskurser m.v.) Markedsføringsmaterialer. Kort sagt i alle de overvejelser, det er nødvendigt at gøre sig, inden man kan udbyde et kursus på nettet. Som kursusudbyder er det altså nødvendigt at træffe beslutning vedrørende den pædagogiske platform, før man tilrettelægger og udbyder et kursus. Den valgte platform vil afspejle den pædagogiske tænkning, der ligger bag kurset, og den vil indebære beslutninger om, hvordan interaktionen mellem lærer, elev og stofområdet er tænkt. Følgende pædagogiske spørgsmål bør som minimum være besvaret: Hvordan vil I forholde jer til deltagernes forskellige baggrunde og læringsstile? Hvad er lærerens opgave? 18 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 19

ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING

ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING Udbydere af voksenundervisning har behov for at kunne udbyde fjernundervisning. Traditionel undervisning er ikke gearet til at tiltrække studerende over store geografiske afstande, og den imødekommer ikke

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG?

KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? 8. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Cantor, J.A. 1992. Delivering Instruction to Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Cranton, P. 1992. Working with Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Diaz, D.P., &

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

En kommentar til Becks model

En kommentar til Becks model 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

-i det som du brænder for

-i det som du brænder for i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser

Læs mere

APENDIX 2 - ORDFORKLARING

APENDIX 2 - ORDFORKLARING samme gælder som udgangspunkt for de studerende, idet de selv har ansvaret for, at det materiale de anvender, ikke krænker ophavsretten. Råd om, hvordan du kan undgå problemer ved teknologistøttet undervisning,

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Læring i fremtidens arbejdsmiljø Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Ledelse af fleksible læringsmiljøer

Ledelse af fleksible læringsmiljøer Ledelse af fleksible læringsmiljøer Tech College Aalborg 10.6.2011 Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger på www.e-ledelse.net Indvandrerlærer 1985 Master

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Overblik Introduktion til m-læring: Hvad er det? Definitioner Hvad kan det? Eksempler Hvad er relationen

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret.

Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Dialogens betydning i Fjernundervisning Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Den 11. november 2015 Jørgen Lerche Nielsen RUC Disposition for oplægget Nye teknologier Læringssynet

Læs mere

KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE

KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE Det endelige valg Måske er det vanskeligste aspekt ved beslutning om form og indhold i fjernundervisning, at så meget skal være planlagt og udviklet, inden et kursus kan starte. Det gælder på mange niveauer

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen

Studieaktivitetsmodellen Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe.

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe. Ledelse af digital didaktik Peter Holmboe phol@ucsyd.dk Tel. 7266 5275 1 Projektbeskrivelse Deltagere vil få viden og inspiration til at svare på spørgsmålene: Hvordan ledes digital didaktik? Hvordan kan

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale. viaart Hvad er viaart? viaart er et innovativt koncept, med fokus på udvikling via kunsten. Forretningsområdet tager afsæt i en kunstnerisk 7-trins proces, hvor fokus er på at udvikle målrettede produkter

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G

K U R S U S K A T A L O G KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere