Det økonomiske klima. Beskyttelse mod stormen. Nye ansigter i ledelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det økonomiske klima. Beskyttelse mod stormen. Nye ansigter i ledelsen"

Transkript

1 magasinet for investorer nr. 1/2009 Beskyttelse mod stormen Hedgeforeningen BI Stabils markedsneutrale investeringer har givet positive resultater trods økonomisk stormvejr. Nye ansigter i ledelsen Interview med BankInvests to nye medlemmer af direktionen. Det økonomiske klima Økonomien var i 2008 som et spil domino, hvor den ene brik væltede efter den anden. Subprime-krise blev til finanskrise, der blev til global økonomisk recession. Den økonomiske krise har fået et hidtil uset omfang som følge af globaliseringen.

2 Formanden Mørke skyer over økonomien Jeg plejer at glæde mig til den årlige generalforsamling i Bank- Invest-foreningerne. I år vil jeg være beklemt. For jeg skal forklare en masse mennesker, hvorfor de har tabt på deres opsparing, selv om de har båret sig både fornuftigt og forsigtigt ad. I de tidligere år har det været en svir at fortælle om store gevinster, ofte på mere eksotiske investeringer. Og ganske vist har jeg manet til forsigtighed for de vækstrater, vi har set, var ikke naturlige men vi er alle blevet overraskede af den voldsomme krise, der har udviklet sig det sidste halve år. Der var ingen ingen! som kunne forudse, at det ville gå så galt og så hurtigt. Nu hvor vi sidder midt i det, kan man godt komme med forklaringer. Men det er lidt som at forklare, hvorfor man bliver ramt af en tsunami, fordi en meteor er ramlet ned i havet fra det ydre rum. Helt grundlæggende er problemet, at verdensøkonomien i vores globaliserede tidsalder bygger på tillid. Forsvinder tilliden, går det rivende galt. Det begyndte med, at nogle særdeles spekulative låneordninger for boliger i USA førte til fallitter, som begyndte at trække store banker ned. Da den udvikling tog fart, forsvandt tilliden i det finansielle system. Bankerne holdt op med at låne til hinanden, flere gik ned, regeringerne måtte gribe dybt i statskasserne for at holde tingene flydende og så blev det, der startede som en finanskrise, til en egentlig global økonomisk krise. Vi har næppe set enden på det endnu. Vi kan bare konstatere, at så dårligt har verdensøkonomien ikke haft det i det sidste halve århundrede. Og mange af de endnu fattige lande, som var kommet ind i en hastig økonomisk vækst, er blevet slået omkuld. De politiske og sociale følger har vi ikke set endnu. Men det er en helt anden historie Aktier og obligationer i stormens centrum Alle aktier er blevet hårdt ramt, selv de sikreste papirer. Og som man kan læse om inde i bladet, så gik det også hårdt ud over obligationsmarkederne, hvor selv traditionelt sikre værdipapirer blev ramt, fordi investorerne flygtede fra enhver tænkelig risiko. Til trods for, at det danske realkreditsystem er blandt de mest solide i verden, blev vi ramt ligesom det amerikanske. Store tab hos bankerne betød, at de måtte skaffe penge ved at sælge ud af deres investeringer og dermed trække likviditet ud af markedet. Det gav kursfald på aktier og obligationer og det betød også, at selv sunde virksomheder med gode, langsigtede vækstmuligheder er blevet ramt. Også lande er bragt på konkursens rand, og det er, som om udviklingen er grebet af en ond spiral hvor der febrilsk arbejdes på at sikre en ny international orden til at håndtere situationen. En stor risiko er, at enkelte lande begynder at lukke af over for omverdenen, sådan som vi så det i 1930 erne. Hvad skal man gøre? Det er svært at give gode råd i den aktuelle situation. Men inde i bladet kan man læse om nogle tiltag, hvor vi forsøger at styrke bestående foreninger. BankInvest lancerede således i slutningen af 2008 Specialforeningen Bank- Invest Globale obligationer. Den hed tidligere BankInvest obligationer og går fra at investere i danske indeksobligationer til indeksobligationer fra hele verden, primært fra USA, Tyskland, Frankrig, Italien og Danmark. Udenlandske indeksobligationer forventes at give et bedre afkast end danske indeksobligationer alene, og derudover giver indeksobligationer en god spredning af risikoen samt beskytter mod inflation. Foreningen henvender sig til den tålmodige investor med en investeringshorisont på fem år eller mere. Man kan læse mere om denne forening inde i bladet, hvor vi også sætter fokus på blandt andet Hedgeforeningen BI Stabil og BankInvest Basis. Med venlig hilsen Uffe Ellemann-Jensen Bestyrelsesformand 2 ajour nr. 1/2009

3 Indhold Det økonomiske klima Finanskrisen er nu mundet ud i en global recession. Det globale aspekt adskiller krisen fra tidligere kriser og kalder på globale løsninger. Side 4 Globaliseringen rammer højrentelandene hårdt Højrentelandene har måttet betale dyrt som følge af krisens globale omfang, men det giver nu interessante muligheder for investorerne. Side 12 Bedre end benchmark for 10. år i træk Investeringsteamet bag BankInvest Basis analyserer mange forhold omkring en potentiel investering, inden selskabet købes ind til porteføljen. Side 14 En investering med inflationssikring BankInvests nyeste forening, Globale obligationer, sikrer mod inflation og henvender sig til den langsigtede investor. Side 16 Stabilt læhegn i økonomisk stormvejr Hedgeforeningen BI Stabil lever op til sin funktion som et beskyttende hegn for investorerne. Foreningen har givet et positivt afkast i Side 20 Ændringer i direktionen Efteråret bød på to nye medlemmer af BankInvests direktion. Mød adm. direktør Torben A. Nielsen og investeringsdirektør Andrea Panzieri. Side 22 Markedskommentaren BankInvest gør status over 2008, som bestemt ikke var et helt almindeligt år set med de økonomiske og finansielle briller. Side 27 Status Resultater for 2008 for BankInvests foreninger og afdelinger samt forventninger til Side 30 Jorden rundt Vi besøger en amerikansk apotekerkæde og en tysk mediekoncern. Vi smager på japansk øl og hører om, hvordan danske Vestas startede op. Side 47 Investeringsfokus Forbruget går ikke i stå, når økonomien går ned i gear, men ændrer blot karakter. Det kan BankInvest Fritid & Underholdning høste fordele ved. Side 49 Nyt fra BankInvest Ny investeringsmulighed med BankInvest Globale obligationer, udstedelse af ex-kupon-beviser og indkaldelse til generalforsamling. Side 51 Pengeinstitutter bag BankInvest Aarhus Lokalbank Amagerbanken Arbejdernes Landsbank Bonusbanken Borbjerg Sparekasse Broager Sparekasse Brørup Sparekasse Den jyske Sparekasse DiBa Djurslands Bank Dronninglund Sparekasse ebh bank Finansbanken Fionia Bank Forstædernes Bank Forvaltningsinstituttet Frøs Herreds Sparekasse Frøslev-Mollerup Sparekasse Føroya Banki GrønlandsBANKEN Hals Sparekasse Hvidbjerg Bank Kreditbanken Lokalbanken i Nordsjælland Lollands Bank Lunde-Kvong Andelskasse Løkken Sparekasse Max Bank Morsø Bank Morsø Sparekasse Møns Bank Nordfyns Bank Nordjyske Bank Nørresundby Bank Ringkjøbing Landbobank Rise Spare og Lånekasse Ryslinge Andelskasse Salling Bank Skjern Bank Skælskør Bank Spar Lolland Spar Nord Bank A/S Spar Salling Sparbank Sparekassen Balling Sparekassen Bredebo Sparekassen Djursland Sparekassen Farsø Sparekassen Faaborg Sparekassen Himmerland Sparekassen Hobro Sparekassen Hvetbo Sparekassen i Skals Sparekassen Limfjorden Sparekassen Midtfjord Sparekassen Sjælland Sparekassen Thy Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Østjylland Svendborg Sparekasse Sydbank Totalbanken Tønder Bank Vestfyns Bank vestjyskbank Vinderup Bank Vistoft Sparekasse Vorbasse- Hejnsvig Sparekasse Vordingborg Bank ajour er BankInvest-foreningernes investormagasin. Magasinet udkommer to gange årligt i februar og september i cirka eksemplarer. Redaktion: Christina Larsen (ansvarsh. redaktør), Irene Engberg Montiel (redaktør), Henrik Rasmussen, Peter Sørensen, Michael Howard Ekmann, Andrea Panzieri Journalister: Glen Mikkelsen, Jacob Vestergaard Layout: Christina Møbius Wilhelmsen, Christian Paulsen Fotos: Imageclub, Frank B. Daugaard, P. Wessel Repro og tryk: Datagraf Auning A/S ajour udgives af: BI Management A/S Sundkrogsgade 7 Postboks København Ø Telefon: Fax: Hjemmeside: Citater er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet den 13. februar ISSN X Østjydsk Bank ajour nr. 1/2009 3

4 Økonomisk klima Ny verdensorden på vej Store økonomiske redningspakker er medicinen til at forhindre en mangeårig global økonomisk depression. Men skal kuren lykkes, kræver det effektivt og vidtrækkende samarbejde mellem de største økonomier. Både de nye og de gamle. 4 ajour nr. 1/2009

5 Økonomisk klima Den nye magtfaktor G20 er en samarbejdsorganisation mellem 19 af verdens 25 største selvstændige økonomier plus EU, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF). Landenes finansministre og centralbankchefer mødes traditionelt en gang om året for at diskutere globale økonomiske spørgsmål. Næste møde er i London den 2. april Medlemslandene tæller: Argentina Australien Brasilien Canada Frankrig Tyskland Indien Indonesien Italien Japan Kina Mexico Rusland Saudi-Arabien Storbritannien Sydafrika Sydkorea Tyrkiet USA Kilde: Der er desværre ingen vej udenom bliver et tungt år med recession i Vesten, stigende arbejdsløshed, store spørgsmålstegn på de nye markeder og vanskelige betingelser for investorer, uanset om man jagter vækst eller en sikker havn. De grå udsigter fortsætter formentlig nogle år ud i fremtiden, hvor den økonomiske magtbalance flytter sig markant. Særligt mod Asien. Sådan er den virkelighed, vi ser, konstaterer BankInvests investeringsstrateg, Jakob Lage Hansen, men han fremhæver også, at der er lyspunkter ude i horisonten. Den gode side af historien er, at vi ikke tror på en langvarig afmatning som i 1930 erne eller Japan i 19 erne. Vi får ikke den deflationsspiral, fordi verden ser helt anderledes ud i dag med langt flere vigtige vækstmotorer og flere stabiliserende elementer i økonomierne som for eksempel arbejdsløshedsunderstøttelse. Samtidig gør politikerne verden over ekstraordinært meget for at bremse den negative udvikling med meget store investeringer, og pengepolitikken lempes meget aggressivt, siger Jakob Lage Hansen, der dog ikke mener, man kommer uden om, at vi står over for flere år med recession eller meget begrænset vækst i Danmark, Europa og Vesten som sådan. G20 bliver afgørende Udgangspunktet for 2009 er således ganske dystert, og investorer med blik for den globale udvikling ved allerede, at det langt fra kun er de rige OECD-landes økonomier, der er ramt. Aktieindeks og økonomisk aktivitet er faldet voldsomt verden over, og 2008 er på den måde en foreløbig kulmination i globaliseringens tidsalder. Det er således blandt andet den globale karakter af krisen, der gør den enestående. Alle er ramt på samme tid og påvirkes af de samme mekanismer. Det stiller nye krav til globalt lederskab: Vi har trods forskellige udgangspunkter fælles problemer at slås med, fordi vi i en globaliseret verden er afhængige af hinanden. Det kræver globale løsninger. Verden over ser vi store investeringspakker, der over tid vil vende recessionen, men det bliver også nødvendigt, at organisationer som især G20 og Den Internationale Valutafond, IMF, træder i karakter med koordinerede tiltag og politikker, siger Jakob Lage Hansen. G20-landenes evne til at møde den udfordring er en af de helt store ubekendte. For den faldende vækst inspirerer traditionelt mange lande til kortsigtede protektionistiske foranstaltninger snarere end ambitioner for det kollektivt bedste. Hvis protektionismen igen vil brede sig, vil det være ødelæggende, og det er den globale arbejdsdeling, som står på spil: G20-lederne har givet hinanden håndslag på, at man ikke vil tillade det at ske, men hvis protektionismen bryder igennem, så er faren jo, at vi ikke når vores fulde vækstpotentiale og dermed forlænger krisen unødigt. Hvis man lykkes og følger konstruktivt op på de mange løfter, kan det blive rigtig godt. Hvis der går for meget politik og særinteresser i det, vil det være katastrofalt, advarer Jakob Lage Hansen. Ny verdensorden Behovet for kompromiser i G20 understreger en tendens, der er blevet stadig mere udtalt i det seneste årti. De nye markeder, også kaldet emerging markets, har fået langt større økonomisk tyngde, og Kina, Indien og Sydamerika bliver drivhusene for den globale vækst. Derfor taler mange om en helt ny økonomisk verdensorden. Investeringsstrategen er enig: Det vil kun blive mere udtalt i fremtiden, og det er et af de skift, vi vil se tilbage på, når historien om 2008 skal skrives. Selvfølgelig er USA, Europa og Japan stadig de toneangivende økonomier, men emerging markets-landene med Kina i spidsen bliver stadig mere afgørende og globalt integrerede. Derfor er det givet, at de må inddrages i løsningerne. Vi har brug for deres vækst, og at de går fra at spare op til at forbruge mere. De vil til gengæld få større indflydelse, også på de mange spørgsmål om nye globale regler og standarder, som givet vil blive hovedtemaer i år, konstaterer Jakob Lage Hansen. ajour nr. 1/2009 5

6 Økonomisk klima februar: Den britiske bank Northern Rock nationaliseres. 3. juli: Den europæiske centralbank hæver renten med 25 basispoint. 29. august: Roskilde Bank offentliggør halvårsregnskab med tab på 5,1 milliard kroner. 15. september: Lehman Brothers indgiver konkursbegæring, og Bank of America annoncerer købet af Merrill Lynch. 20. september: Det amerikanske finansministerium annoncerer TARP (Troubled Assets Relief Program), der skulle købe problemfyldte aktiver fra bankerne september: TARP forkastes i Repræsentanternes Hus. En række europæiske regeringer lancerer banktiltag. 7. september: De amerikanske myndigheder overtager kontrollen med de amerikanske realkreditselskaber 16. marts: Den amerikanske bank Fannie Mae og Freddie Mac. JPMorgan Chase overtager investeringsbanken Bear Stearns. 17. september: Det amerikanske forsikringsselskab 11. juli: Roskilde Bank får likviditetsassistance AIG nationaliseres. De korte fra Nationalbanken og Finansrådets forening amerikanske renter er tæt Det Private Beredskab. Banken sættes til salg. på nul procent. 22. januar: Den amerikanske centralbank sænker renten med 75 basispoint uden for den regulære møderække september: De resterende amerikanske investeringsbanker, Goldman Sachs og Morgan Stanley, ansøger om og får status som almindelige banker. ajour nr. 1/2009

7 Økonomisk klima ENDEN PÅ EN ÆRA 2008 blev et år med historiske tab, hvor tilliden til finansmarkedernes selvregulerende kraft forsvandt sammen med flere af Wall Streets mest fashionable navne. Nye tider med mere kontrol er på vej. Kreativitet og innovation er begge plus-ord. Det gælder normalt også i den internationale finanssektor, men i 2008 blev det klart, at grænsen mellem det kreative og det risikable i mange tilfælde var blevet rykket langt ud over det rimelige. Forestillinger om, at man via nye risikostyringsmodeller og strukturerede produkter kunne sprede risikoen for tab så meget, at den på det nærmeste forsvandt, spiller desværre en afgørende rolle. Det giver også mindelser om USA i 1920 erne. Det samme gør det faktum, at man særligt i det, man kalder skyggebanksektoren, ofte blev belønnet uforholdsvis meget på kort sigt for at handle meget risikobetonet, forklarer Bank- Invests investeringsstrateg, Jakob Lage Hansen. Det viste sig, at risikoen ikke forsvandt. Heller ikke, selv om verdenskendte rating-bureauer gav topkarakterer for kreditværdighed og sikkerhed. Da amerikanske subprime-lån og investeringer i emerging markets-lande begyndte at påføre banker, investeringsbanker, hedgefonde og private investorer store tab, startede en dominoeffekt, hvis globale omfang aldrig tidligere er set. Særligt efter investeringsbanken Lehman Brothers konkurs i september 2008, hvorefter alt og alle gik i panik. Gennemsigtigheden mangler Jakob Lage Hansen mener, at man i den selvransagelsesfase, der må følge bankkrak, kreditnedsmeltning og investorernes enorme tab på aktie- og obligationsmarkederne, er nødt til at se på, hvordan man genskaber tilliden til markederne og etablerer større gennemsigtighed: Det er skræmmende, hvor store risici der har været gemt under gulvtæppet mange steder, og endnu mere skræmmende, at der stadig er så stor uklarhed over, hvem der er eksponeret til hvad. Efter år med stadig mere deregulering af den finansielle sektor, så er der nye tider og skrappere kontrol og regler på vej, advarer Jakob Lage Hansen. Han fremhæver, at nye regler for gearing, værdisætning af aktiver og nye regler for, hvilke papirer finansinstitutioner kan holde uden for deres regnskaber, formentlig vil være blandt de områder, der bliver sat fokus på. Ligeledes kan man forvente oprettelsen af børser for komplicerede strukturerede produkter som eksempelvis de mange forskellige former for finansielle derivater som for eksempel optioner og futures. 3. oktober: TARP vedtages i en revideret udgave. 8. oktober: Den britiske regering fremlægger en redningspakke for den finansielle sektor. Seks større centralbanker foretager en koordineret rentenedsættelse, herunder Den Europæiske Centralbank. 14. oktober: TARP anvendes til at skyde kapital i en række større amerikanske banker. 16. november: G20-landene mødes for at diskutere den finansielle krise. 24. november: EBH Bank overdrages til Afviklingsselskabet. 16. december: Den amerikanske centralbank sænker renten til mellem 0 og 0,25 procent. 19. december: De amerikanske bilproducenter General Motors og Chrysler modtager lån fra TARP. 7. oktober: Den amerikanske centralbank annoncerer køb af kortfristede erhvervslån. 10. oktober: Bankpakke I, der blandt andet garanterer indlån i danske banker, vedtages. 23. november: Den amerikanske storbank Citigroup får tilført yderligere kapital fra TARP og får stillet en garanti fra myndighederne. 25. november: Den amerikanske centralbank annoncerer, at de vil købe realkreditobligationer og private lån. 19. december: Nationalbanken sænker renten med 50 basispoint og indsnævrer rentespændet til euroen efter valutaopkøb. 31. oktober: Aftale om finansiel stabilitet 8. oktober: Nationalbanken hæver renten og på pensionsområdet, hvor Finanstil- udvider rentespændet til euroen på grund af synet ændrer opgørelsesmetoder for pres på kronen. pensionsselskaber på en række punkter og skærper overvågningen. Pakken letter ajour nr. 1/2009 presset på det danske realkreditmarked. Kilde: Jakob Lage Hansen, BankInvest 7

8 Økonomisk klima Et år i stormvejr Kreditmarkeder og obligationer udgjorde orkanens øje, men aktionærerne gik mildt sagt heller ikke ram forbi. BankInvests fondschef ser tilbage på året, der gik, og de lektier, man har måttet lære blev året, hvor hævdvundne sandheder og betragtninger om investering forduftede med samme hast som amerikanske investeringsbankers likviditet og værdierne i aktiedepoter over hele kloden. Markedet har været skånselsløst, og det har de fleste investorer også fået at føle. Fondschef Michael Ekmann kan se tilbage på årets sidste kvartal som en krisekulmination, der på mange måder var uden sidestykke i økonomisk historie. Og som han ikke har noget behov for at se gentaget. Der har været dage, ikke mindst omkring Lehmann Brothers konkurs i USA, hvor man tog sig til hovedet og spurgte hvad bliver det næste? Det utænkelige skete igen og igen, fortæller Michael Ekmann. Et blik ned over de af BankInvests foreninger, der klarede sig bedst, fortæller meget. Uanset om der er tale om kreditobligationer eller aktier, har markedet været rødt, men de dramatiske tal fortæller kun én side af historien: De af vores foreninger, der er baseret på globale aktier i brede, geografisk veldiversificerede porteføljer, tabte cirka 35 procent. Det er et sigende eksempel på, hvilket år det har været i branchen generelt, og siger en hel del om den usikkerhed, som investorerne oplevede i BankInvest gjorde det dog bedre en sammenligningsindekset, selvom det er en ringe trøst, siger Michael Ekmann. Obligationerne viste krisens dybde Hvor mange private investorer særligt har kunnet føle krisen kradse på aktiebeholdningerne, så har de mest voldsomme globale dramaer udspillet sig på obligationsmarkederne. Alle indikatorer for usikkerhed og udsving i markedet har sat nye rekorder. Da amerikanske statsobligationer stadig globalt anses for at være den sikreste havn, har man her en kort overgang oplevet den bizarre situation at have negativ rente på grund af den voldsomme kapitalflugt væk fra enhver 8 ajour nr. 1/2009

9 Psykologisk pres på danske obligationer Selv de typisk bundsolide danske obligations- og kreditmarkeder har været i krise i 2008 efter Roskilde Banks lukning og spekulation mod den danske krone: De danske kreditforeningsobligationer blev ramt hårdt, fordi udenlandske investorer i forbindelse med den første danske bankredningspakke mere eller mindre vurderede dansk realkreditrisiko, som om det var amerikanske boliglån. Den danske model er langt mere solid, og der må man sige, at både den danske krones relative isolation og psykologiske faktorer i markedet bidrog til langt større tab, end det på nogen måde var rimeligt, hvis man kan benytte det udtryk, forklarer Michael Ekmann. BankInvests outperformere i 2008 Portefølje Benchmark Performance Europæiske Aktier -38,94% -43,75% 4,81% Basis -35,69% -39,31% 3,62% Global Equities (Ethical Screening) -37,59% -37,59% 1,71% Note: Benchmark indikerer gennemsnitsresultatet for sammenlignelige puljer. tænkelig risiko. Det har konsekvenser. Alle de virksomhedsobligationer, der er udstedt af den finansielle sektor, og det er en rigtig stor del af det samlede marked, er faldet utrolig meget mere i kurs, end man havde forestillet sig muligt. Vores afdeling i virksomhedsobligationer, som for 80 procents vedkommende er i normalt sikre investment grade-papirer, har tabt godt 20 procent. Normalt regner man med en tre-fire-fem procent i afkast på disse papirer, og der er vi mange, der har fået klø, fortæller Michael Ekmann. Eftersom de investeringsklasser, som markedet anser for at være de mest sikre og stabile, også er dem, der bliver gearet mest, så er tab i denne størrelsesorden voldsomme. For højrentelandene, også kaldet emerging markets, har tabene på obligationer været endnu større. Gearing var jokeren En af de ting, der står tilbage efter 2008, er, at de risikovurderingsmodeller, man har arbejdet med i bank- og investeringssektoren overalt står over for revision. En proces Michael Ekmann netop har været med til at forestå i BankInvest. Særligt i forhold til gearing har man fået noget at tænke over. Eksempelvis på højrentelandene har vi bevidst valgt at gå efter virksomheder, der ikke var højt gearet, hvor risikoen var lav og balancerne gode. Men den risikable gearing lå slet ikke i de virksomheder, hvor vi investerede. Den lå hos investorerne, og da kreditten strammede til, og alle de højt gearede investorer trak sig ud, så faldt obligationerne og aktierne med et brag. Det har været en hård og dyr lektie, som vi og stort set hele markedet måtte lære samtidig, siger Michael Ekmann. ajour nr. 1/2009 9

10 Økonomisk klima NÅR UDVIKLINGEN Kreditmarkederne er stadig i problemer, Vesten er i recession, og usikkerheden for emerging markets-landene er stor. Det gør 2009 til en sejtrækker for investorer, men mulighederne kommer gradvist tilbage i markedet. Forskellen på en krise og en mulighed er, hvor hurtigt du opdager den. Denne mindre omskrivelse af et gammelt kinesisk ordsprog beskriver udmærket investeringsperspektiverne i en tid med ekstrem usikkerhed på de globale kreditog aktiemarkeder. Spørgsmålet, alle stiller, er: Hvornår er bunden nået? I et marked, der længe har været præget af panisk frygt for risiko, kan det nemlig gå rigtig hurtigt, når stemningen vender. BankInvests fondschef, Michael Ekmann, forklarer, at det for den langsigtede investor, ikke så meget er et spørgsmål om, hvorvidt aktiemarkederne falder fem procent mere, men mere hvornår den økonomiske udvikling vender. Fra det tidspunkt kan man forvente, at aktiemarkedet vil give det langsigtede afkast, der er tæt på den nominelle vækst. Man skal især overveje sin investeringshorisont, hvilket blandt andet afhænger af, hvor tæt man er på pensionsalderen: Usikkerheden er stadig stor, og da der ikke er nogen vækst i Vesten til at trække markederne op, så vil aktier i almindelighed være en dårlig forretning på kort sigt. På langt sigt er der dog stadig en mængde muligheder, hvor stærke virksomheder både i Danmark og udlandet er prisfastsat mere attraktivt sammenlignet med de sidste fem år, siger Michael Ekmann. Virksomhedsobligationer - det nye vækstpapir En anden mulighed for de mere risikovillige investorer ved indgangen til 2009 er virksomhedsobligationer med høj kreditvurdering. Lige nu betaler virksomheder, der ellers har et stærkt fundament, en overpris, fordi de frygter investorflugt. Derfor kan virksomhedsobligationer, ikke mindst i Sydamerika, ligne en oplagt mulighed for de mere risikovillige: Vores strategers holdning ved indgangen til 2009 er, at et logisk alternativ til aktier er virksomhedsobligationer med 10 ajour nr. 1/2009

11 Økonomisk klima VENDER høj kreditvurdering for de investorer, der har en høj risikoprofil. Her er rentespændene og dermed de forventede afkast højere end den vurderede risiko i øjeblikket, og det er den præmie, virksomhederne betaler, fordi de har svært ved at finde kapital, når investorer skyr enhver form for risiko, forklarer Michael Ekmann. Grund til en vis optimisme BankInvests hovedscenarie er, at væksten i Vesten vil være negativ i 2009 og dele af 2010, hvor bedre tider så småt begynder at indfinde sig. En afgørende årsag til dette er, at regeringerne i både USA, Europa og Japan synes at have taget de helt store investeringskanoner frem i forreste linje og vil gøre ekstraordinært meget for at stimulere økonomierne, på samme måde, som det i øvrigt er tilfældet i Kina og andre store udviklingsøkonomier. Samtidig advarer Bank- Invests strateger dog om, at man må forvente en årrække med lavere økonomisk vækst, end det man var blevet vant til i de seneste fem år. Sammen med den voldsomme mængde kapital, investorerne holder på sidelinjen, er det en af årsagerne til, at vi ikke tror på langvarige depressionsscenarier. Politikerne virker smartere og mere målfaste denne gang, og ikke mindst det team, som præsident Barack Obama har sat sammen i USA, lover godt for den måde, man vil tackle udfordringerne på, siger Michael Ekmann. Dertil kommer, at de langsigtede vækstpotentialer i emerging markets-landene stadig er voldsomt interessante og bliver mere og mere vigtige i sammensætningen af en god portefølje. Det store problem er dog, at emerging marketslandene endnu ikke kan klare sig uden positiv vækst i Vesten. Derfor er det positive scenarium også afhængigt af, at det lykkes at få kickstartet økonomierne i USA, Europa og Japan. Der er ingen tvivl om, at bidraget til den globale vækst i stigende grad vil komme fra Asien, Latinamerika, og enkelte østeuropæiske lande som eksempelvis Tyrkiet. Det handler både om demografi og om hastigt stigende kompetencer, og de bliver mere og mere indflydelsesrige politisk og økonomisk. Det peger mod en ny verdensorden, og det kommer vores investeringsstrategier også til at afspejle, konkluderer Michael Ekmann. ajour nr. 1/

12 Højrentelande Nye markeder betaler for Vestens krise 12 ajour nr. 1/2009

13 Højrentelande Hvad betyder rentespændet? De nye markeder havde i 2008 et katastrofeår, selv om de underliggende strukturelle forhold stadig er gode. Vestlig likviditet er blevet suget ud af markederne i Asien og Sydamerika, men i krisetider skaber det også spændende investeringsmuligheder i disse højrentelande har været et hårdt år for højvækstmarkederne i eksempelvis Asien og Sydamerika. Over en kam har de lande, som BankInvest kategoriserer som højrentelande, betalt en dyr pris for bristede ejendomsbobler og for voldsom risikotagning i Vesten. Ser man på vækstraterne i lande som Kina, Brasilien, Mexico og Tyrkiet, kan det være svært at finde en fornuftig forklaring på så voldsomme fald, men chefporteføljemanager i BankInvest Troels Halck Pedersen peger på, at årsagen skal findes på bagsiden af globaliseringsmedaljen: Globaliseringen af produktion og kapitalbevægelser er afgørende årsager til, at emerging markets-økonomierne har kunnet vokse så hurtigt igennem mange år. Investeringerne fra Vesten har været enorme, og det har været ekstremt positivt for disse markeder. Til gengæld har vi nu også bevis for, at globaliseringen rammer dem hårdt, når det går galt i Vesten, fordi likviditeten simpelthen bliver suget ud af markederne, siger Troels Halck Pedersen. Kapitalflugt Han forklarer, at store tab og afskrivninger i de amerikanske og vestlige banker og finansinstitutioner generelt har tvunget dem til at sælge ud og trække likviditet tilbage for at stabilisere regnskaberne. Det har straffet selv sunde virksomheder og hele økonomier, upåagtet at de underliggende scenarier for vækst er gode på lang sigt, og at finanserne ser sunde ud. To gode eksempler blandt mange er Rusland og Brasilien. Begge lande har ingen nettogæld, men på grund af kapitalflugten ser vi helt bizarre rentespænd. En kort russisk statsobligation betaler 10,5 procent, og i Rusland og mange steder i Latin- og Sydamerika kan du finde gode, sunde virksomheder, hvis obligationer betaler mellem 25 og 30 procent i rente. Det billede går igen rigtig mange steder, og det er vild og blodig overkompensation for konkursrisikoen, siger Troels Halck Pedersen. En oplagt investeringsmulighed Sådanne forrentninger af obligationer ville under normale omstændigheder blive forbundet med hyperrisikable virksomheder i bananrepublikker, men i dag er det virkelighed for mange fundamentalt sunde selskaber med gode balancer, cash-flow og store vækstpotentialer. Der er en enorm aversion imod risiko, og bankerne låner stort set ikke ud længere. Det er forklaringen på disse rentespænd, og når risikovilligheden vender tilbage, så vil de snævre ind igen. Det kan imidlertid godt tage tid, og hvis man har investeringskapital liggende, så er virksomhedsobligationer i emerging markets fantastisk interessante lige nu, siger Troels Holck Pedersen. Han advarer dog samtidig også mod at tro, at dette billede varer ved for evigt, og understreger, at virksomheder ikke i længden kan betale 25 til 30 procent for at finansiere sig selv. På et tidspunkt vender det igen på godt og ondt. På samme måde som råvarepriserne vender igen, og bedre tider vender tilbage for emerging markets-landene som sådan. De langsigtede potentialer er stadig gode, men man skal se sig godt for de næste par år, konkluderer Troels Halck Pedersen. Rentespændet er udtryk for differencen mellem renten på en amerikansk statsobligation, der traditionelt har været set som et risikofrit papir, og obligationer, hvor en køber påtager sig større risici i forhold til konkurs, likviditetsrisiko og valutakurstab. Når en amerikansk statsobligation typisk har ydet to procent og en brasiliansk statsobligation seks procent rente, er rentespændet mellem de to således fire procent. Rentespændet er derfor et vigtigt pejlemærke, når man vurderer risiko og afkastpotentiale, ikke mindst for BankInvests højrentelandeporteføljer. Når rentespændet vurderes at være væsentligt højere end den reelle risiko, er sandsynligheden for at gøre en god forretning stor. Kilde: Troels Halck Pedersen, BankInvest. ajour nr. 1/

14 Basis Basis for nye tider nye tider for Basis Selv om hele markedet gik ned i 2008, klarede BankInvest Basis sig bedre end konkurrenterne blandt andet ved sælge sine bankaktier tidligt og undlade at købe nye, da kurserne endnu ikke havde nået bunden. Det var hverken magi eller mavefornemmelse, men grundigt analysearbejde, der fik BankInvest Basis bedre gennem 2008 end resten af aktiemarkedet. Vi har skruet en investeringsproces sammen, som virker. Vi mener, vi har identificeret, hvad vi skal kigge efter, når vi støder på et nyt selskab. Og vi ved, hvornår vi skal sælge igen, forklarer senior portfolio advisor Søren Høyer, som også er medlem af BankInvests Investment Board. Vi er især gode til at finde selskaber, der genererer en sund pengestrøm uanset konjunkturerne. Samtidig er vi skrappe til at analysere den industri eller branche, et givent selskab opererer i. Vi nøjes ikke med kun at se på selskabets egne kvaliteter i form ledelse, strategi, historie og forretningsmodel. Vi analyserer også markedet, konkurrenterne og andre forhold som for eksempel den fremtidige adgang til råvarer, siger Søren Høyer om sine kolleger, som altid studerer pengestrømsanalysen i detaljer, når de får udleveret et regnskab. Basis igen over benchmark Medvirkende årsag til, at BankInvest Basis har slået benchmark - markedsindekset hvert af de seneste ti år, er, at beholdningen løbende er blevet skiftet ud, hvilket i 2008 gik ud over bankaktierne. Vores tidlige identifikation af de store problemer i banksektoren og vores efterfølgende undervægt af denne industri har virkelig hjulpet os, påpeger Søren Høyer. Derfor solgte BankInvest Basis gennem året mange af sine bankaktier, i alt otte aktier, og købte kun én ny, da Bangkok Bank kom med i november. Indtjeningen fra disse salg af bankaktier blev overvejende placeret i forsikringsselskaber som Topdanmark og Allianz eller uden for finanssektoren. Vi synes, at forsikringsaktier for tiden er mere interessante end bankaktier, og samtidig kan vi bevare en del af vores investeringer i et mere beskyttet hjørne af finanssektoren, hvor vi altid gerne vil være til stede. Forsikringsselskaberne har ikke den samme indtjenings- og balancerisiko, som bankerne står med, siger Søren Høyer. Vi er begyndt med en forholdsvis defensiv porteføljesammensætning, som tjente os godt i Men det kan blive nødvendigt at ændre den sammensætning til en mere balanceret og måske lidt mere konjunkturfølsom portefølje over året, siger han var et år, hvor ændringer til det værre gjaldt alle områder lige fra makroøkonomi til selskabernes indtjening kan vise sig at blive et år, hvor der bliver kigget frem mod de positive følger af de enorme finanspolitiske lempelser, store rentesænkninger og redninger af de svage banker, som gennemføres, afslutter Søren Høyer. 14 ajour nr. 1/2009

15 Basis Dramatisk fald i olieprisen drillede Ikke alt gik efter planen for BankInvest Basis, som brændte fingrene på sine energiaktier og fik travlt med at sælge sine aktier i bilindustrien. Da prisen på en tønde olie i løbet af året faldt fra 147 til omkring 40 amerikanske dollar, gjorde det ondt hos BankInvest Basis. I begyndelsen vurderede vi, at den høje oliepris nok ville falde noget tilbage, men fortsat ligge højere end 80 dollar pr. tønde i lang tid endnu som følge af et generelt faldende udbud. Men det holdt ikke stik, og efterspørgslen faldt mere, end vi havde forventet, siger Søren Høyer og peger på, at selv om selskaberne inden for energisektoren stort set klarede sig lige så dårligt som det øvrige marked i 2008, så var udviklingen alligevel helt speciel. Første halvår gav store aktiekursstigninger, som blev afløst af dramatiske kursfald, fordi olieprisen faldt meget voldsomt og på få måneder udraderede de fire foregående års olieprisstigninger, siger Søren Høyer, som især brændte fingrene på nyindkøbte Gazprom. Han nævner, at også autobranchen drillede i 2008, da selskaberne blev presset på indtjeningen, og store dele af sektoren - især de amerikanske bilselskaber blev truet på deres overlevelse. Vi har slet ikke ejet aktier hos de amerikanske bilproducenter. Men vi havde aktier i Continental, Renault, Daimler og Porsche, som vi solgte i løbet af året, fordi vi indså, at alle verdens bilproducenter ville komme ud i dårlige tider. Dette har siden vist sig at være korrekt, siger Søren Høyer, som tror, at oliepriserne igen vil nærme sig 80 dollar pr. tønde olie. Den pris anser vi for at være den langsigtede ligevægtspris for olie, og til den pris vil både Gazprom og vores øvrige positioner i energi være attraktivt prisfastsat, siger Søren Høyer. ajour nr. 1/

16 Globale obligationer obligationer - sikring mod inf lation Investorer har nu mulighed for at købe udenlandske indeksobligationer, som på nuværende tidspunkt er en billig beskyttelse mod inflation. Og i nyere tid har inflation faktisk været mere reglen end undtagelsen i vestlige økonomier. Danske investorer har fået et nyt værn mod inflation, efter at det er blevet muligt at købe indeksobligationer i udlandet via BankInvests forening Globale obligationer. obligationerne følger et indeks, der er bestemt af udviklingen i priser, så når priserne stiger, og inflationen hersker, stiger værdien af indeksobligationerne også til forskel fra aktier og nominelle obligationer. Selvom der findes danske indeksobligationer, fokuserer BankInvests nye produkt på udlandet, hvor mængderne er langt større end i Danmark og derfor lettere at handle med. obligationer er interessante, fordi de tilbyder en beskyttelse mod stigende inflation. Lige nu er de specielt interessante, fordi markedet forventer lav inflation de næste adskillige år, og derfor er de billige, siger seniorporteføljemanager Christian Meyersahm om Specialforeningen BankInvest Globale obligationer. Tror på langsigtet inflation Vi mener, de er blevet prissat for lavt, hvilket godt kan vare ved et stykke tid endnu. Men når vi får en mere normal økonomi igen, vil kursen gå op, siger Christian Meyersahm, som bygger sine vurderinger på, at de vestlige økonomier har haft en årlig inflation på mindst to procent i gennemsnit siden Anden Verdenskrig og derfor er muligheden for stigende inflation yderst realistisk. Inflation har altså mere været reglen end undtagelsen, og forklaringen er, at de fleste lande har valgt en økonomisk model, der indebærer, at centralbankerne kan udstede penge uden anden dækning end bankens egen balance. Førhen skulle pengemængden svare til et lands guldreserver, men nu er værdien af et lands penge lagt i hænderne på centralbanken, som derfor kan underminere værdien af sin egen valuta og skabe inflation blot ved at udstede tilstrækkeligt mange penge, forklarer Christian Meyersahm. Han peger på, at udviklingen i inflation derfor ikke er nogen eksakt videnskab. Det er i høj grad et spørgsmål om tillid og troværdighed til centralbankerne og dermed til de forskellige landes regeringer. Det er jo sjældent af ond vilje, at et land udløser en inflation, men fordi de forsøger at finjustere deres økonomi for eksempel for at nedbringe ledigheden, siger Christian Meyersahm. Men man så det i 1970 ernes Danmark, hvor troværdigheden og tilliden skred, og inflationen gik op. Og man ser det i dag i Island, hvor BankInvest Globale obligationer BankInvest Globale obligationer investerer i udenlandske indeksobligationer udstedt i primært USA, Tyskland, Frankrig, Italien og Danmark. Foreningen skiftede i december 2008 navn fra BankIvest obligationer, og investeringsområdet blev i den forbindelse ændret fra danske til udenlandske indeksobligationer. Nogle af fordelene ved at investere i indeks- 16 ajour nr. 1/2009

17 Globale obligationer inflationen er meget høj, siger Christian Meyersahm og peger på, at værdien af aktier og nominelle obligationer omvendt falder i sådanne perioder, for de har det svært med både stigende og høj inflation. Nominelle obligationer falder i kurs, fordi stigende inflation traditionelt fører obligationer er, at de beskytter mod inflation, at de typisk har en mere stabil kurs end tilsvarende nominelle obligationer, og at de er medvirkende til at sprede risikoen i et depot. Der kan være fordele ved at investere i indeksobligationer frem for nominelle obligationer selv ved meget lav inflation og i nogle tilfælde deflation. til stigende renter. Og værdien af aktier daler, fordi stigende renter også er negativt for aktiemarkedet, siger han. For den tålmodige investor Hidtil har danske investorer primært købt danske indeksobligationer, men markedet har i udenlandsk målestok været for småt og for stillestående, fordi en række store institutionelle investorer har siddet tungt på stort set alle indeksobligationer i Danmark uden at handle med dem. I Danmark er der kun indeksobligationer til en værdi af omkring 20 milliarder amerikanske dollar i cirkulation, men i dag kan BankInvests medlemmer købe indeksobligationer i både USA, Frankrig, Italien og Tyskland, hvor der er indeksobligationer for i alt cirka 0 milliarder amerikanske dollar i omløb. Det har stort set ikke været muligt at købe danske indeksobligationer. Markedet har været meget fastlåst, og enkelte aktører som for eksempel de store pensionskasser har en meget betydelig indflydelse på markedet. Det udenlandske marked er mere likvidt og mindre domineret af enkeltgrupper af investorer, bemærker Christian Meyersahm, som dog peger på en svaghed også ved de globale indeksobligationer. De er sværere at handle med end aktier og nominelle obligationer. Likviditeten er ganske enkelt ikke lige så god som på statsobligationsmarkedet. Det har især betydning i perioder med uro på finansmarkederne, fordi investorerne har tilbøjelighed til at flygte ind i de mest likvide aktiver, der hurtigt kan sælges og købes, siger seniorporteføljemanageren, der af samme årsag anbefaler globale indeksobligationer til tålmodige investorer. Investeringshorisonten er fem år eller længere, og indeksobligationer bør indgå som et fast element i enhver langsigtet pensionsopsparing, konstaterer Christian Meyersahm. ajour nr. 1/

18 Globale obligationer Danmark og inflationsspøgelset Den danske krone har ligget stabilt siden begyndelsen af 1980 erne, men taber fortsat sin værdi, hvilket har været den herskende tendens siden 10. Ifølge Danmarks Statistik er kronen kun blevet mere værd 15 gange i løbet af de sidste 108 år - især i 1920 erne, hvor der var deflation, mens inflationen har regeret de øvrige 93 år. Hurtigst gik det i de første år af Anden Verdenskrig og i 1970 erne, hvor den danske økonomi ifølge den daværende finansminister Knud Heinesens ord havde kurs mod afgrunden. Hvad der i 1939 kostede en plovmand 500 kroner kostede allerede 740 kroner i I dag skal du overføre kroner fra din netbank, for at kunne købe den samme vare. Og hvis folk siger, at 10 kroner var mange penge i 1960 erne så har de for så vidt ret, for dengang kunne man få lige så mange varer, som man i dag skal betale 75 kroner for. 18 ajour nr. 1/2009

19 Globale obligationer Svært at styre inf lation Der er historisk belæg for, at det er fornuftigt at gardere sig imod inflation, selvom det sjældent går så galt som i Tyskland i 1920 erne eller i Zimbabwe i dag. Det kræver hår på brystkassen hos finansministre og nationalbankdirektører, hvis de vil bekæmpe en inflation, for det mest effektive middel er at sætte renten op og dermed risikere en recession med indbygget stigende arbejdsløshed til følge. Er et land derimod rendt ind i det modsatte, en deflation, hvor priserne bare falder, er det lettere at finde gehør i befolkningen, for her er det rentenedsættelser og dermed billigere penge, der er recepten. Blandt andet derfor har inflationen over tid forekommet langt oftere i de vestlige økonomier end det modsatte, deflation. For eksempel i USA har man siden 1922 haft inflation 85 procent af tiden, mens deflationen kun har hersket i 15 procent af tiden. Men et lands regering og nationalbank skal have en rolig hånd, for inflationen kan også løbe løbsk, hvilket der findes talrige både historiske og nutidige eksempler på. Bedst kendte eksempel er nok hyperinflationen i Tyskland i 1920 erne, hvor seddelpressen sjældent stod stille, og man måtte bruge trillebør til sine penge, når man skulle til bageren. I flere ikke-udviklede lande har man også hyppigt en eksplosiv høj inflation, hvilket skræmmer udenlandske investorer væk, og i det hele taget destabiliserer landet. For eksempel måtte man i Zimbabwe i januar i år indføre en -billiard-zimbabwedollarseddel for at følge med hyperinflationen, som i 2008 var på flere en to millioner procent. Trods de mange nuller på sedlen var den på daværende tidspunkt blot 33 amerikanske dollar værd. Også i Island er økonomien for længst nedsmeltet. Inflationen var i november 2008 på 17 procent, som var det højeste i 18 år, og tusinder af islændinge ventes at emigrere for at komme væk fra en ledighed på syv procent. I Danmark har man de seneste mange år haft en meget moderat inflation på mellem en og tre procent, men tilbage i begyndelsen af Anden Verdenskrig oplevede man voldsom inflation, da priserne steg med 24 procent i 1940 og knap 15 procent i Siden kom der nogenlunde stabilitet i prisudviklingen frem til begyndelsen af 1970 erne, hvor inflationen tog til, og fra 1973 og de næste 10 år frem til og med Poul Schlüters første regering i 1982 lå inflationen på mellem 9 og 15 procent. ajour nr. 1/

20 Hedgeforeningen BI Stabil BI Stabil lever op til Hedgeforeningerne har været i pressens søgelys, når det handler om fejlslagne investeringer for lånte penge. Men der findes dog hedgeforeninger som Hedgeforeningen BI Stabil, der fortsat giver læ, når det stormer på finansmarkederne. Ikke alle læhegn er blæst omkuld under det seneste års uvejr på de finansielle markeder. På engelsk hedder et hegn a hedge, og i Hedgeforeningen BI Stabil står hegnet stadig og beskytter investorernes penge. Når snakken falder på hedgeforeninger, er det yderst vigtigt at skelne mellem de forskellige udgaver og forstå, at der findes en række fonde, som ikke har meget med den oprindelige tanke at gøre, men som stadig bliver kaldt hedgeforeninger, siger obligationschef Michael Hauch fra BankInvest. Oversætter man ordet hedge i relation til investeringer, betyder det, at man foretager en transaktion, der reducerer risikoen på sin allerede eksisterende investering. Selvom hedgeforeninger benytter sig af gearing, altså belåning, bruger vi blandt andet gearingen til at reducere risikoen, siger Michael Hauch. I plus i 2008 Han står i spidsen for Hedgeforeningen BI Stabil, som i 2008 gav et afkast på godt 1,25 procent, mens foreningerne i ratingbureauet Morningstars danske kategori for hedgeforeninger gav et gennemsnitligt negativt afkast på godt 41 procent. Jeg synes, kritikken af hedgeforeninger har været for enøjet, for man undlader at se på de store forskelle i opbygning og strategi for foreningerne, siger han. 20 ajour nr. 1/2009

21 Hedgeforeningen BI Stabil sit navn Desuden har kritikerne nogle gange selv været med til at drive udviklingen hen mod uforholdsmæssigt store risici, fordi folk har forventet helt unaturlige afkastrater på nogle gange 40 procent. Selvom afkastet over en årrække burde følge udviklingen i den nominelle BNP, siger Michael Hauch og peger på, at forventningerne til afkast gradvist er steget til det urealistiske. Det burde være klart for enhver, at jo større en forventning man har til sit afkast, jo større risiko skal man være indstillet på at løbe, siger Michael Hauch og sammenligner mekanismen i en velfungerende hedgeforening med et huskøb. Som et huskøb I Danmark er der en stærk sammenhæng mellem renteudviklingen og udviklingen i huspriser, fordi huse tit bliver handlet ud fra den månedlige nettoydelse. Hvis renten falder, stiger huspriserne, og dermed forbliver nettoydelsen for at sidde i huset nogenlunde konstant, forklarer Michael Hauch. For en husejer med eksempelvis et fastforrentet 30-årigt realkreditlån vil et rentefald betyde, at nok stiger huset i værdi, men restgælden vokser også. På den ene side får låntageren altså en gevinst, fordi huset stiger i pris, men på den anden side lider han eller hun et tab, fordi værdien af restgælden stiger. På den måde har låntager helt eller delvist hedget sig af over for ændringer i renteniveauet, fordi hans to positioner - et hus på aktivsiden og en gæld på passivsiden - svinger i takt, siger Michael Hauch. På samme måde kan man inden for finansielle investeringer også variere graden af risiko for den enkelte investering. Som navnet antyder, er Hedgeforeningen BI Stabil en stabil investering, hvilket har været en vigtig prioritet, siden foreningen blev lanceret. I perioder har navnet medført sjove bemærkninger, men i BankInvest er vi stolte over konstant at have haft fokus på stabilitet, siger han. Ikke i løb mod samme udgang En række andre foreninger har haft en langt mere aggressiv tilgang og gearet den samme investering mange gange. Da der har været mange store foreninger med samme arbejdsmetode, har der været perioder, hvor mange skulle ud af de samme positioner samtidigt. Så bliver døren til udgangen pludselig meget lille med store tab og stor illikviditet til følge, siger Michael Hauch. Han oplyser, at Hedgeforeningen BI Stabil for at mindske risikoen for sine investorer gør brug af såkaldte par-investeringer, som kan sammenlignes med princippet om gyngerne og karrusellerne. Vi har blandt andet valgt at investere i Bank- Invest Basis, der de seneste 10 år har klaret sig bedre end sammenligningsindekset, hvor vi har hedget markedsrisikoen væk. Det er således vigtigt at understrege, at vi ikke spekulerer i op- og nedture for hele markeder, men i markedsneutrale investeringer. Dette kan, udover at bruge ovenstående metode, gøres ved at investere i obligationer, vi tror på, og sælge obligationer imod, som vi ikke tror på, siger Michael Hauch. Hvad er en hedgeforening? En hedgeforening er en forening, hvor foreningens midler er balanceret i forhold til forskellige sektorer, lande eller andre parametre. Ved at par-investere i forskellige aktier, obligationer eller kontantbeholdninger, som er stærke på hver sit tidspunkt, sikrer man sig mod både op- og nedture og rejser dermed et hegn - a hedge - omkring sin investering. ajour nr. 1/

22 Ændringer i direktionen Ny direktør vil øge fokus på kerneforretningen Torben A. Nielsen får brug for sine egenskaber som erfaren og handlekraftig chef, der kan motivere sine medarbejdere, når han som ny topchef i BankInvest skal trimme koncernen til drift og konsolidering frem for voldsom vækst. Slagteriarbejderens søn fra Randers er ikke meget for pompøse strategiplaner, lange tænkepauser og tom tale. Jeg er observerende og bestemt ikke impulsiv, men fra jeg opdager et problem, til jeg vil se en løsning ført ud i livet, går der ikke lang tid, siger administrerende direktør i BankInvest Holding Torben A. Nielsen. Sammen med investeringsdirektør Andrea Panzieri og direktør i BI Management Christina Larsen er han udset til at trimme BankInvest-koncernen til en ny virkelighed uden eksplosiv vækst. Vi befinder os i begyndelsen af en recession, så nu skal vi fokusere endnu mere på kerneforretningen, siger den 48-årige kronjyde, som begyndte sin bankkarriere som 22-årig nærmest ved et tilfælde, men uden at have fortrudt det et sekund. Jeg er sproglig student og havde egentlig ingen planer om at arbejde i en bank, men snarere læse en HD i regnskabsvæsen eller noget i den retning. Havde jeg gjort det, var jeg nok blevet kontorchef og havde stadig siddet og regnet et eller andet sted, siger Torben A. Nielsen, som i stedet kom i lære i Provinsbanken og kort tid efter sin eksamen blev udstationeret i New York og siden London i sammenlagt godt fire år. Jeg nåede på et tidligt tidspunkt at købe for kroner bøger til HD-studiet, men mit udlandsophold kom i vejen. Desuden kan man lære temmelig meget ved at arbejde i en bank, selvom jeg som autodidakt bankdirektør nok tilhører en uddøende race, siger Torben A. Nielsen og understreger, at han også har respekt for akademikere og ikke tror på de umiddelbare fordomme om henholdsvis faglærte og akademikere. Faglærte kan godt være ubeslutsomme, og 22 ajour nr. 1/2009

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Størrelsesgruppering for banker, sparekasser og andelskasser

Størrelsesgruppering for banker, sparekasser og andelskasser Størrelsesgruppering for banker, sparekasser og andelskasser GRUPPEINDDELING Gruppeinddelingen består af: Gruppe 1: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 50 mia.kr. og derover Gruppe 2: Pengeinstitutter

Læs mere

Størrelsesgruppering for banker, sparekasser og andelskasser

Størrelsesgruppering for banker, sparekasser og andelskasser Størrelsesgruppering for banker, sparekasser og andelskasser GRUPPEINDDELING Gruppeinddelingen består af: Gruppe 1: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 50 mia.kr. og derover Gruppe 2: Pengeinstitutter

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Bank registreringsnummer liste www.rentebasen.dk

Bank registreringsnummer liste www.rentebasen.dk Bank registreringsnummer liste www.rentebasen.dk 0040 Nordea 0043 Nordea 0044 Nordea 0047 Nordea 0056 Nordea 0059 Nordea 0106 Nordea 0111 Nordea 0114 Nordea 0123 Nordea 0124 Nordea 0131 Nordea 0135 Nordea

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2013

Markedskommentar Orientering Q1 2013 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Liste over institutter, der har tiltrådt sektoraftaler

Liste over institutter, der har tiltrådt sektoraftaler Liste over institutter, der har tiltrådt sektoraftaler Nedenfor oplistes de institutter, der pr. den 7. september 2009 har henholdsvis tiltrådt (markeret som x) eller ikke tiltrådt følgende aftaler i relation

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Aarhus School of Business 6. december 2006

Aarhus School of Business 6. december 2006 Garanti Invest - bindeled mellem London og Løkken! Aarhus School of Business 6. december 2006 Agenda 1. Kort om Garanti Invest 2. Kort om garantiobligationer 3. Fra idé til færdigt produkt 4. Myter om

Læs mere

Årets investeringsforening 2014

Årets investeringsforening 2014 Nykredit Invest i 2014 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2014 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2014 Nomineret

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering Makrokommentar 9. august 2011 Global krise Relaterede publikationer: Investering Verdensøkonomien styrer mod Double Dip Kreditvurderingsinstituttet S&P nedsatte fredag aften dansk tid USA s langsigtede

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år!

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! Nyhedsbrev Kbh. 6. jan. 2016 Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! December afsluttede et forholdsvist turbulent år med fornyet uro på aktiemarkederne pga., at ECB

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Attraktivt afkast med høj sikkerhed

Attraktivt afkast med høj sikkerhed Attraktivt afkast med høj sikkerhed PLUS 5 Index Basis 2008 PLUS 5 Index Super 2008 Tegningsperiode: 11. september - 1. oktober 2003 For at få den fulde information om produkterne henviser vi til prospektet,

Læs mere

Bankcentraler HVILKEN BANKCENTRAL SKAL JEG BENYTTE? Published: JUNI 2006

Bankcentraler HVILKEN BANKCENTRAL SKAL JEG BENYTTE? Published: JUNI 2006 HVILKEN BANKCENTRAL SKAL JEG BENYTTE? Published: JUNI 2006 Celenia Software a/s Vestre Havnepromenade 5 DK-9000 Aalborg Denmark Tel. +45 70 24 00 00 Fax +45 70 27 00 24 info@celenia.com www.celenia.com

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Fælleskassen (Andelsbevis 2000 kr. ) -13.528 kr. - -24.893 kr. vestjyskbank (Alm. Kunde) -13.707 kr. - -30.294 kr.

Fælleskassen (Andelsbevis 2000 kr. ) -13.528 kr. - -24.893 kr. vestjyskbank (Alm. Kunde) -13.707 kr. - -30.294 kr. Nedenstående resultateter er beregnet på følgende forudsætninger: Lønkonto med kassekredit (gennemsnitlig saldo) -10.000 Kreditmaksimum 50.000 Budgetkonto 5.000 Børneopsparing 25.000 Kapitalpension 120.000

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen!

Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen! Nyhedsbrev Kbh. 4. nov. 2015 Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen! Aktierne gjorde et meget flot comeback i oktober måned. En kombination af

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Puljenyt. Spar Nords Puljer - en langsigtet investering. tættere på AFKAST I PROCENT FOR 4. KVARTAL 2013. tættere på. Nr. 1 Februar 2014 INDHOLD

Puljenyt. Spar Nords Puljer - en langsigtet investering. tættere på AFKAST I PROCENT FOR 4. KVARTAL 2013. tættere på. Nr. 1 Februar 2014 INDHOLD Puljenyt Nr. Februar tættere på pct., pct. AFKAST I PROCENT FOR. KVARTAL, pct., pct. INDHOLD Spar Nords Puljer - en langsigtet investering...side Markedskommentar...side Gruppe...side Gruppe...side Gruppe...side

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Sparekassen Sjælland (Alm Garant 30.000 kr.) -9.157 kr. - vestjyskbank (Alm. Kunde) -10.066 kr. - Sparekassen Sjælland (Alm. Kunde) -10.114 kr.

Sparekassen Sjælland (Alm Garant 30.000 kr.) -9.157 kr. - vestjyskbank (Alm. Kunde) -10.066 kr. - Sparekassen Sjælland (Alm. Kunde) -10.114 kr. Nedenstående resultateter er beregnet på følgende forudsætninger: Lønkonto med kassekredit (gennemsnitlig saldo) -20000 Kreditmaksimum 30.000 Budgetkonto 5.000 Børneopsparing 50.000 Billån 200.000 Resterende

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - DECEMBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - DECEMBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - DECEMBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR DECEMBER 2014 Forsat meget lempelig global pengepolitik understøttende for markerne Selvom den amerikanske centralbank har stoppet sine opkøb af obligationer,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

HP Fonds og HP Invest i Børsen

HP Fonds og HP Invest i Børsen HP Fonds og HP Invest i Børsen I forbindelse med Specialforeningen HPs modtagelse af Morningstar Award 2013 i kategorien DKK Korte Obligationer, har Børsen den 15. april 2013 bragt 2 artikler om HP Invest

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Pr. 30.06.2014. Jyske Invest. Afdelingsoverblik

Pr. 30.06.2014. Jyske Invest. Afdelingsoverblik Pr. 30.06.2014 Afdelingsoverblik 1 Forvent en forskel er på mange måder en anderledes investeringspartner. Vi går gerne vores egne veje for at optimere investorernes afkast. Vores vision er at levere investeringsløsninger,

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 MARKEDSKOMMENTAR AUGUST 2015 Positive afkast indenfor såvel aktier som obligationer i juli Juli var en positiv måned for afdelingerne understøttet af stigende kurser

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2015. Kære Læser!

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2015. Kære Læser! Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder Hvis man holdt sommerferie i Danmark i 2015, vil man vide, at vejret var elendigt. Det samme kan siges om stemningen på de finansielle markeder

Læs mere

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM 68 / SPECIALRAPPORT Kampen mod minusrenter BUSINESS SPECIALRAPPORT Af Eva Marie Aagaard emaa@berlingske.dk Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM Kampen mod minusrenter

Læs mere

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende BASISOBLIGATIONER International Dannebrog Privat Dannebrog Pension og Erhverv Fonde Danrente BASISAKTIER Euroland Danmark Tyskland SCANDI Europa USA Verden HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Lokal Valuta

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere