Skolelederens beretning 2013

Transkript

1 Skolelederens beretning 2013 Aktuelle udfordringer I denne tid er skolen i medierne som næsten aldrig før, og det siger ikke så lidt endda. Debatten om folkeskolen kontra de frie skoler har kørt i længere tid. Folkeskolernes voksende udfordringer, specielt de københavnske, har givet visse skolefolk, politikere og embedsmænd anledning til at fremkomme med mere eller mindre bastante udmeldinger om de frie skolers manglende ansvar, som der med pisk eller gulerod burde ændres på. Det er blevet foreslået, at vores tilskud ganske enkelt skulle beskæres, og pengene gives til de betrængte og problemfyldte folkeskoler i stedet. Forældre på frie skoler har jo alligevel rigeligt råd til at betale mere i skolepenge, og hvis ikke må de søge tilbage i den folkeskole, som de frie skoler igennem årene har drænet for resursestærke børn og forældre. Det er også foreslået, at vores tilskudssystem skulle indrettes, så vi belønnes efter hvor mange børn fra resursesvage familier, vi optager. Flere resursesvage børn - mere i tilskud. Hvad er egentlig kriterierne for, hvornår en familie er resursestærk eller resursesvag, og hvem skal bedømme det? Jeg spørger bare! Ideen om at vi som frie skoler skal påtage os en lige del af et socialt ansvar er da både sympatisk og rigtig, men det lovfæstede frie skolevalg, vi har i dette land, kan man ikke pille ved, og derfor må det stå enhver frit for at søge os, og vi har til gengæld friheden til at optage de børn og familier, som virkelig vil os uden skelen til økonomi, social baggrund eller tilskudstænkning. I dette forår forsømmes ingen dag i kampen om regeringens folkeskolereform og lærernes undervisningstid. Intense forhandlinger har kørt i månedsvis, lockoutvarsel er udsendt for længst, og kampagnerne for og imod kører i højeste gear i medierne, både de trykte, de elektroniske og de sociale. Intet er normalt i år, udtalte en for nylig, og det er ganske rigtigt. Det synes unødvendigt og helt urimeligt, at vi her på skolen måske også skal tvinges ud i en lockout efter påske, men vi er blevet gidsler i en gigantisk magtkamp. Det er først og fremmest folkeskolens arbejdstidsregler, der forhandles om. Vores er trods alt mere fleksible, og vi bestemmer i langt højere grad selv på en fri skole, end man gør i en folkeskole, og her hos os underviser lærerne allerede i gennemsnit ca. 10 % mere end lærerne i folkeskolen uden at få mere i løn for det, ja faktisk lidt mindre. Stat og kommuner har imidlertid valgt en fælles norm for hele skoleområdet, så alle (folkeskoler, frie skoler, efterskoler og flere andre) skal kunne mærke lockouten, og ingen må være bedre stillet end andre. Ideen med en lockout er, at det skal gøre ond og være til gene for så mange som muligt. Hvordan vi her på skolen forholder os, hvis lockouten bliver en realitet, er alle forældre blevet informeret om via ForældreIntra. Vi håber dog stadig til det sidste, at vi undgår en lockout. Elevtal Pr. 5. september var der 207 elever på skolen, mens der i Oasen var tilmeldt 76 børn fra kl. og 14 fra 4. kl., altså i alt 90 børn. Både skolens samlede elevtal og antallet af indskrevne børn i Oasen er rekordstort, og det bidrager naturligvis rigtig positivt til 1

2 skolens økonomi i disse år. I absolut modsætning til sidste års temmelig store udskiftning i vores elevgruppe har det forløbne år været utroligt stabilt, og det er godt for alle. Vi gør da også generelt, hvad vi kan for at hjælpe børn og forældre til det bedst mulige skoleforløb her. Det gælder såvel for de børn, som har noget at slås med socialt eller følelsesmæssigt som de forældre, der har en økonomi, der pludselig er blevet stram. Rummelighed Det ligger os på sinde at være en rummelig skole med højt til loftet og god plads til den enkelte den hurtige, den langsomme, den aktive, den stille, den hårde, den bløde osv., men ikke til den, der ødelægger fællesskabet for os andre. Eksempelvis ikke til den, for hvem trusler eller vold er selvfølgelige redskaber til problemløsning. De rummes ikke i vores værdisæt, og heldigvis forekommer de yderst sjældent. Rummelighed er ikke et statisk begreb, men en proces, der forløber kontinuerligt. Det er en udfordring, som der skal arbejdes på hver eneste dag. Skolens lærere (klasselærere eller ikke) yder i almindelighed en stor indsats for at hjælpe børnene til at kunne fungere i vores forpligtende fællesskab, og der bruges megen tid på at afhjælpe faglige, sociale og adfærdsmæssige problemer. Ekspertise udefra benyttes i vidt omfang i form af talepædagog, psykolog, sundhedsplejerske eller familierådgivning. Desuden har skolen udnævnt en AKT-lærer, nemlig Anne, som uden at have en formel uddannelse jævnligt deltager i møder og kurser på området. Anne har et antal timer, hvor hun som supervisor eller rådgiver kan varetage hjælpefunktioner i forhold til enkeltelever eller hele klasser. AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. Personale I slutningen af september gik Signe på barsel, og vi ansatte Janus Henriksen i en deltidsstilling, mens en del af Signes skema og arbejdsfunktioner blev fordelt på flere faste lærere. Denne ordning måtte vi ændre på pr. 1. marts, idet Janus var blevet tilbudt en fast fuldtidsstilling på en skole i Ringsted. For resten af skoleåret varetages Signes barselsvikariat udelukkende af skolens faste personale. Dette betragter vi som en god og meget tilfredsstillende løsning. Med en markant stigning i børnetallet i Oasen, måtte de i efteråret have tilført ekstra personaleresurser. Derfor knyttede vi Merethe som fleksjobber og Kristian og Ricki som medhjælpere til medarbejderstaben i Oasen. Gittes arbejdstid blev dog samtidig reduceret til kun 10 ugentlige timer, fordi hun pr. 1. september fik fast ansættelse i børnehaven. De ekstra personaleresurser har medført, at Oasen i dette skoleår har kunnet tilrettelægge visse særlige aktiviteter for de mange elever fra 4. kl., som stadig er knyttet til Oasen. Vi er glade for, at så mange 4. klasser fortsætter i Oasen, og har allerede aftalt at udvide aktivitetstilbuddene i det kommende skoleår. 2

3 Arrangementer og mærkedage Det er skoleårets arrangementer, mærkedage og ikke mindst lejrture, børnene og vi andre især husker: Til skolefesten sidste år fremførte 6. kl. under ledelse af Vibe en vaskeægte skolekomedie i klassisk forstand. Kejserens nye ringetone var navnet på dette finurlige miks af kendte eventyr tilsat nutidige ringetoner, og som aldrig blev til en rigtig forestilling pga. alverdens forviklinger og misforståelse. En rigtig munter forestilling, som blev gennemført med bravur. Den humanistiske emneuge sidste forår havde et historisk tema, nemlig middelalder. Et fantastisk emne med mulighed for en mængde praktiske og kreative aktivitetsmuligheder. Planlægningsgruppen var sprængfyldt med ideer, som hurtigt smittede den øvrige lærergruppe, så aktivitetsgrupperne for både små og store elever frembød en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder som middelaldermadlavning, traditionel smedning, middelalderlig rettergang, ridderturnering, dans, hekse, overtro og meget andet med mulighed for megen læring. Ugen afsluttedes med et særdeles velbesøgt middelaldermarked, hvor regn blev afløst af klart solskin, lige som vi skulle åbne. En dejlig lørdag, hvor vi tillige scorede godt kr. til vores kommende multibane. Multibanen forventes i øvrigt anlagt af frivillige forældre her i april-maj måned. Har man endnu ikke fået tilmeldt sig arbejdsgruppen, kan det nås endnu ved henvendelse til Steen Andersen. I uge 21 satte vi hele skolen i bevægelse. Dvs. at en stor del af undervisningstiden i alle fag blev tilrettelagt med et indhold af fysisk aktivitet. Hele ugen bød på sommervejr, så mange aktiviteter blev afviklet i det fri. I dette skoleår er det planen, at vi atter sætter skolen i bevægelse. Skolens traditionsrige fodboldturnering på tredje sidste skoledag før sommerferien blev atter engang afviklet på bedste vis med intense kampe, flot cheerleading og et entusiastisk publikum. En hold af tidligere elever deltog også, og det er tankevækkende og meget glædeligt, at de gider ofre en dag på deres gamle skole. Skolestarten tirsdag aften d. 14. august var utrolig velbesøgt, som den plejer, og det perfekte vejr medvirkede til en rigtig hyggelig og glad aften som en god start på skoleåret. Den naturvidenskabelige emneuge med matematik som emne var henlagt til uge 44 mod normalt uge 39. Det har den fordel, at børnene i 0. kl. så er noget mere dus med skolens rytme og meget bedre kan klare en omstilling til arbejde på tværs af klasserne. Den afsluttende skolelørdag blev særdeles velbesøgt, og mange forældre og bedsteforældre fik mulighed for at genopfriske deres matematikkundskaber. De store klassers værksted med vejledning i familieøkonomi trak mange til, og en og anden er nok gået klogere hjem den dag. 3

4 I oktober og november var der henholdsvis en veltilrettelagt elevrådsfest for de mellemste og ældste klasser og den stort anlagte halloweenfest arrangeret af 6. kl. Vi håber, at enten de eller andre klasser vil føre traditionen videre. Det er godt med gode traditioner. Noget at se hen til, glæde sig over og huske fremover. Andre nyere traditioner er Syng dansk dagen sidst i oktober, hvor vi endnu engang kunne glæde os over Mia Engsagers dygtige korledelse, og morgenkaffen i Oasen den første dag i december, i år med rekordstor deltagelse. Det er dejligt med god opslutning. Julefesten er en af skolens ældste traditioner. I gamle dage mødtes man på skolen 2. juledag - altså midt i juleferien - for at danse omkring det store juletræ i salen. Nu foregår det som bekendt på næstsidste dag inden ferien, og efter flere år med små juletræer i loftet, fandt vi igen et pyntet træ frem til gulvet, og vores hyggelige 9. kl. nisser ledte dansen omkring det. Forinden havde hele 4. klasses dramahold leveret en meget levende og underholdende trolde-jule-fortælling på vores gamle scene, instrueret af Lena. Jeg har blot nævnt et udsnit af skolens mange traditioner, og i den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at vi agter at bryde en af dem, nemlig ved afholdelsen af skolefesten, som i år bliver helt anderledes. Vi kan alle glæde os til torsdag d. 18. april, hvor vi skal i cirkus for at se 6. klasses helt egen forestilling, som de sammen med Kirsten har øvet sig på igennem lang tid allerede, og som de vil finpudse på deres lejrtur til Jylland i dagene forinden. For en gangs skyld mødes vi ikke her på skolen, men i Tårnborghallen. Vel mødt d. 18. april. Der bliver plads til alle, og vi er mange, der glæder os. Økonomi nyinvesteringer Skolens økonomi er i støt fremgang. Om lidt vil Carsten gennemgå regnskabet, som viser forbedrede nøgletal på næste alle områder. I disse år med usikkerhed omkring statstilskud, faldende fødselstal og økonomisk usikkerhed i en del familier er det også helt nødvendigt, at skolen styrker sin økonomi. Vi skal have noget at stå imod med, som man siger, og vi må påregne i højere grad at skulle være selvfinansierende, når vi skal foretage nyinvesteringer. Banker og kreditforeninger står jo ikke ligefrem i kø for at låne penge ud. I det forløbne år har bestyrelsen truffet beslutning om den største investering på skolen i mange år. I disse dage kan vi så følge virkeliggørelsen af det store solcelleanlæg, som vil kunne gøre skolen selvforsynende med elektricitet i rigtig mange år fremover. Carsten kommer ind på flere detaljer lige om lidt. De gamle laptop-computere i Luftskibet var efter mere end 4 års virke udtjente, og vi har derfor investeret i 25 nye stationære computere, som med en smule indkøringsproblemer, ser ud til at kunne tjene deres formål rigtig fint. 4

5 For at kunne tage hul på anvendelsen af det potentiale, der ligger i brugen af IPads i undervisningen, har skolen valgt at lease 45 IPads for en 3-årig periode, dels som et klassesæt dels som arbejdsredskab til lærere og pædagoger. Klassesættet ventes klar kort efter påske. Vi er meget bevidste om, at IPads - anvendt med de rigtige apps - har store indlæringsmæssige fordele især for de yngste og mellemste klasser, men de nok generelt er utilstrækkelige i kl. Indtil videre da. Udviklingen går jo forrygende hurtigt. Jubilæum Om godt 1 år fylder skolen 150 år. En imponerende høj alder - og et jubilæum, som vi nok skal vide at markere på forskellig vis. Det kommende skoleår vil naturligvis bære præg af det med stigende intensitet og kulminerende med en fest d. 24. maj næste år. Sæt gerne kryds i kalenderen. Et jubilæumssite er lige nu under udvikling. Vi melder ud, når det er klart til offentliggørelse. Tak Skolens bestyrelse er stedets højeste myndighed, og det er derfor meget vigtigt af have en bestyrelse af den rette støbning, som forstår, hvilket ansvar, der hviler på dens skuldre, og som oplever skolen som en helhed bestående af elever, forældre, lærere, pædagoger, sekretær, pedel, rengøringspersonale, bygninger, økonomi, pædagogik og mange flere elementer. Det kan godt i perioder tage tid at skulle engagere sig og forholde sig til stort og småt på en skole som vores, men jeg har megen lyst til at sige, at det for denne bestyrelse lykkes fantastisk godt. Det forløbne år har budt på en del ekstra møder for hele bestyrelsen eller for medlemmer af diverse udvalg. Alligevel møder I hver gang op med godt humør og en positiv tilgang. Det er dejligt, og jeg håber, at I før eller senere vil mærke udbyttet af jeres anstrengelser. Foreløbig en stor tak til jer alle herfra. At skolen har dygtige, engagerede og ihærdige medarbejdere er en ubetinget forudsætning for, at vi kan lykkes med at drive skole. Hermed en stor og varm tak for indsatsen til hele personalet. Slutteligt en meget stor tak til vores forældrekreds for den tillid, deltagelse og opbakning, som I viser skolen i den fælles opgave at oplive og oplyse jeres børn. 5