Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK"

Transkript

1 INDBLIK I EU-POLITIK Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand Det indre marked»et bedre fungerende indre marked er afgørende for europæisk vækst.«michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser

2 INDHOLD Derfor har vi brug for et indre marked... 3 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation er en del af en serie, der forklarer, hvad EU gør på forskellige politiske områder, hvorfor EU er involveret, og hvad resultaterne er. Sådan forvalter EU det indre marked... 5 Hvad EU gør... 7 Hvad nu?...12 Yderligere oplysninger...12 Du kan se, hvilke der er tilgængelige online, og downloade dem på: Sådan fungerer EU Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik Budget Den digitale dagsorden Energi Erhvervspolitik Fiskeri og maritime anliggender Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand Det Indre marked Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, medborgerskab og grundlæggende rettigheder Told Transport Uddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Udvikling og samarbejde Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Indblik i EU-politik: det indre marked Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript færdiggjort i august 2013 Omslag og foto på side 2: istockphoto.com/melhi 12 s ,7 cm ISBN doi: /80631 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Kopiering er tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 D E T I N D R E M A R K E D 3 Derfor har vi brug for et indre marked EU s indre marked gør det muligt for borgere og virksomheder at bevæge sig og handle frit i alle de 28 medlemslande. I praksis giver det enkeltpersoner ret til at arbejde, studere eller gå på pension i et andet EU-land. Det giver også forbrugerne et bredere udvalg af produkter til konkurrencedygtige priser, større beskyttelse, når de handler derhjemme, i udlandet eller online, og gør det lettere og billigere for både store og små virksomheder at drive forretning på tværs af grænserne og konkurrere globalt. Et stadigt voksende indre marked Det indre marked er i de over 20 år, der er gået, siden det blev oprettet, vokset fra 345 millioner forbrugere i 1992 til over 500 millioner i dag. Også værdien af varehandelen mellem EU-landene er vokset fra 800 milliarder euro i 1992 til 2,8 billioner euro i I den samme periode steg handelen mellem EU og resten af verden til det tredobbelte, nemlig fra 500 milliarder euro i 1992 til 1,5 billioner euro i De fire friheder Hjørnestenene i det indre marked er den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, der tilsammen kaldes de»fire friheder«og er forankret i EU-traktaten. Samme traktat giver EU s institutioner ret til at vedtage love (i form af forordninger, direktiver og afgørelser), som har forrang for national ret og er bindende for de nationale myndigheder. Kommissionen spiller en vigtig rolle ved at foreslå EU-lovgivning, håndhæve EU-traktaterne og sikre, at EU-retten anvendes korrekt i hele EU af privatpersoner, nationale myndigheder og de andre EU-institutioner. Overblik over det indre marked: fakta og tal Største BNP af alle økonomier i verden 500 millioner forbrugere, 20 millioner SMV er 28 medlemslande Symbol på den europæiske integration Verdens største eksportør og importør af fødevarer og foder 7 % af verdens befolkning 20 % af den globale eksport og import En fælles valuta, der styrker det indre marked Et marked fungerer bedre, når alle bruger den samme valuta. Det første skridt i retning af en fælles valuta blev taget den 1. januar 1999 med indførelsen af euroen. Nøjagtigt 3 år senere blev eurosedlerne og -mønterne taget i brug. I dag anvendes euroen af forbrugere og virksomheder i 17 medlemslande, der tilsammen kaldes euroområdet. Euroen har vist sig at være stabil under gældskrisen. Den har bevaret sin købekraft, samtidig med at EU har hjulpet lande med en stor gæld. Euroen bruges også meget i internationale betalinger og er en af verdens førende valutaer på linje med den amerikanske dollar og den japanske yen. I begyndelsen af 2014 bliver Letland det 18. land, der indfører euroen. EU s indre marked giver forbrugerne et bredere udvalg af produkter til konkurrencedygtige priser, når de handler derhjemme, i udlandet eller online. istockphoto/sturti

4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 4 En politik i udvikling Den europæiske fællesakt fra 1987 var den første større revision af 1950 ernes Romtraktat, som lagde grunden til det, der senere har udviklet sig til Den Europæiske Union. Det overordnede mål med akten var at sætte skub i den europæiske integration og det fælles marked, som allerede fandtes. Akten ændrede reglerne for de europæiske institutioners virke og udvidede deres beføjelser på bestemte områder. På dette grundlag blev EU s ledere enige om en plan med en tidsplan for en række nye regler for at gennemføre det indre marked. Det lykkedes, og den 1. januar 1993 blev det indre marked en realitet for de dengang 12 EU-lande. I dag tæller det indre marked 28 lande. Gennem aftaler mellem EU og Island, Liechtenstein og Norge finder de fleste regler for det indre marked også anvendelse i disse lande (som er med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), undtagen hvad angår lovregler om fiskeri og landbrug. Inden for EU kan man rejse uden pas og uden grænsekontrol i de 22 lande, der hører til Schengenområdet. Men det indre marked har langt fra nået sit fulde potentiale. I dag under krisen er det mere nødvendigt end nogensinde før at tage fat om de områder, hvor det indre marked endnu ikke fungerer, som det skal, til gavn for borgere og virksomheder. Det kan man gøre ved at forbedre reguleringen af og tilsynet med finansielle tjenesteydelser og banksektoren i særdeleshed. Der er også væsentlige samfundsøkonomiske faktorer. Med den aldrende befolkning er der behov for mere økonomisk sikkerhed. Flere og flere i alle aldersgrupper anvender it-værktøjer og internettet og handler online, og derfor er der behov for passende lovgivning på disse områder. De finansielle markeder bliver stadig mere integrerede og indbyrdes forbundne, og det bliver stadig mere almindeligt at bruge netbank og elektroniske transaktioner. Derfor er der brug for stærkere regulering og tilsyn på EU-plan. Folket taler De europæiske borgere er generelt tilfredse med, at det indre marked har ført til et større udvalg af produkter, flere arbejdspladser og en fair konkurrence. Det fremgår af en Eurobarometerundersøgelse fra Samtidig er der stadig mange, der mener, at det indre marked alene begunstiger store virksomheder og forringer arbejdsvilkårene i stedet for at forbedre levevilkårene for de fattige og dårligt stillede befolkningsgrupper. Undersøgelsen viser, at det indre marked stadig er langt fra gennemført, og at mere end en tredjedel af alle europæere (35 %) ikke er klar over de fordele, det har at tilbyde. Ud over krisen Den økonomiske og finansielle krise har ramt EU hårdt. Den har medført seks på hinanden følgende kvartaler med økonomisk afmatning og en arbejdsløshed, der har ramt hele 19 millioner mennesker. Krisen har påvirket EU-landene på forskellig måde fem af dem har haft brug for krisehjælp og blotlagt strukturelle svagheder i flere lande. Den har også været hård for de offentlige finanser og har rystet offentlighedens tillid til banksektoren. Men krisen er ikke vejens ende. EU kan komme styrket ud af den ved at samordne de økonomiske politikker bedre, styrke det indre marked og indføre et fælles tilsyn og et fælles regelsæt for finanssektoren. At fuldføre og genskabe tilliden til det indre marked er et vigtigt led i indsatsen for at bringe EU tilbage på vejen mod den økonomiske genopretning. Euroen bruges som fælles valuta af forbrugere og virksomheder i 17, snart 18, EU-lande, der tilsammen kaldes euroområdet. istockphoto/claudio Arnese

5 D E T I N D R E M A R K E D 5 Sådan forvalter EU det indre marked Europa-Kommissionen har en række værktøjer til at sikre et velfungerende indre marked for alle. I løbet af de sidste 20 år er der sket to vigtige udviklinger på dette område. For 20 år siden løste man som regel problemer ved at vedtage ny lovgivning eller anlægge sag mod EUlande. I dag er strategien mere ambitiøs og praktisk. Den bygger på et tæt samarbejde mellem Kommissionen og EU-landene samt med borgerne og virksomhederne om, hvordan det indre marked fungerer i praksis. It-værktøjer og internettet gør det desuden meget hurtigere og nemmere for Kommissionen at indsamle feedback fra dem, der berøres af nye regler og forskrifter. Når der vedtages ny lovgivning, overvåger myndighederne, hvordan den implementeres og anvendes. For at være effektive skal de nationale myndigheder være forbundet med hinanden på tværs af grænserne, så de kan arbejde sammen om at løse de problemer, der opstår. Feedback fra de forskellige trin i processen indsamles og vurderes, så beslutningstagerne kan afgøre, om der er behov for ny lovgivning, eller om gældende lovgivning kan tilpasses eller ophæves. Høring af offentligheden Når Kommissionen står ved en korsvej, søger den ofte input fra borgerne, erhvervslivet, erhvervsorganisationer, fagforeninger og andre gennem en såkaldt åben høring, der normalt gennemføres online. Interesserede parter kan bidrage med deres erfaringer og indsende forslag skriftligt. Kommissionen tager disse synspunkter i betragtning, når den udarbejder ny lovgivning, og sikrer, at reglerne gennemføres og håndhæves korrekt i hele EU. Resultattavlen viser, om EU-reglerne håndhæves EU s regler skal gennemføres i national ret for at træde i kraft. Siden 1998 har Kommissionen vurderet, hvordan medlemslandene gennemfører og håndhæver reglerne for det indre marked, ved hjælp af en»resultattavle for det indre marked«. I det elektroniske indberetningssystem kan man se, hvor godt eller dårligt et land har klaret sig. En tabel med trafiklys viser resultaterne grønt for over gennemsnittet, gult for gennemsnit og rødt for under gennemsnittet, dvs. lande, der skal tage sig sammen. På trods af den nuværende økonomiske krise fortsætter EU-landene med at gennemføre næsten alle EU s regler kun 0,6 % af direktiverne om det indre marked gennemføres ikke i national ret til tiden. Retlige skridt over for overtrædelser Medlemslandene er selv ansvarlige for at gennemføre EU-lovgivningen korrekt og til tiden, og det er op til Kommissionen at sikre, at de gør det. Når et medlemsland ikke overholder EU-lovgivningen, har Kommissionen derfor selvstændig beføjelse til at forsøge at bringe overtrædelsen til ophør og kan som en sidste udvej indbringe sagen for EU-Domstolen i Luxembourg. Der er flere formelle trin i overtrædelsesproceduren, som ofte begynder med en undersøgelse af Kommissionen som reaktion på en klage. Kommissionen kan også indlede en undersøgelse på eget initiativ, hvis den mener, at der er et problem. Såfremt spørgsmålet ikke løses med en udveksling af synspunkter mellem Kommissionen og medlemslandets regering, kan Domstolen blive bedt om at afsige en afgørelse om, at der er sket en overtrædelse. Men Domstolen kan hverken annullere en national bestemmelse, som blev anset for at være uforenelig med EU-retten, eller dømme medlemslandet til at betale skadeserstatning til en privatperson, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af EU-retten. Det er derimod op til det pågældende medlemsland at træffe de nødvendige foranstaltninger til at overholde EU s bestemmelser. Hvis medlemslandet stadig ikke opfylder kravene, kan Kommissionen henvende sig til Domstolen igen og anmode om tvangsbøder, indtil overtrædelsen er bragt til ophør, og/eller at medlemslandet pålægges en fast bøde. Afgørelser danner ofte vigtig præcedens med hensyn til at belyse spørgsmål vedrørende eksisterende lovgivning. Domstolen har f.eks. gentagne gange fastslået, at de såkaldte»gyldne aktier«, der giver staten vetoret i privatiserede selskaber, er ulovlige, fordi de hindrer de frie kapitalbevægelser. En forbrugervenlig konkurrencepolitik EU s politik for konkurrence og det indre marked går hånd i hånd, eftersom konkurrencereglerne drejer sig om at sikre, at virksomheder konkurrerer loyalt med hinanden. Det skaber større valgmuligheder for forbrugerne og sikrer lavere priser og bedre

6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 6 kvalitet. I en række konkurrencesager har Kommissionens foranstaltninger givet direkte fordele for forbrugerne over hele det indre marked. På telekommunikationsområdet tog mobiloperatører f.eks. for høje takster for at forbinde opkald fra et andet teleselskabs netværk (op til ti gange mere end for fastnettelefoner). I 2009 krævede Kommissionen, at de nationale telemyndigheder skulle sikre, at forbindelsestaksterne blev baseret på de faktiske omkostninger. Kommissionen har idømt mobiloperatører bøder for deres konkurrencebegrænsende praksis, hvilket har ført til billigere mobilsamtaler og et mere gennemsigtigt prissystem i hele EU. Hvis du vil vide mere om EU s konkurrencepolitik, kan du finde flere oplysninger i denne series brochure om konkurrence. Kunsten at informere En af Europa-Kommissionens vigtigste opgaver er at informere borgere og virksomheder om de rettigheder og muligheder, der ligger i det indre marked. Internettet gør det let at sprede aktuelle oplysninger hurtigt og effektivt på alle EU-sprog. Leder du efter et job? Hvorfor så ikke prøve at arbejde i udlandet? Takket være det indre marked har du som unionsborger ret til at arbejde og studere i andre EU-lande. istockphoto/wdstock På portalen Dit Europa finder du brugervenlige praktiske oplysninger for borgere og virksomheder. Her kan du læse om alt lige fra rejsedokumenter og passagerrettigheder til, hvordan du åbner en bankkonto i et andet EU-land, og hvad du gør, hvis du har brug for akut lægehjælp under et midlertidigt ophold i et andet EU-land. Virksomheder kan også lære om skatter og regnskab, og hvor de kan ansøge om finansiering fra banker eller venturekapitalfonde, der støttes af EU. En hjælpende hånd EU nøjes ikke med at informere, men hjælper også på forskellige måder borgere og virksomheder med at få mest muligt ud af det indre marked og løse konkrete problemer. Hvis du køber varer eller tjenester i andre EU-lande, Island og Norge og har brug for rådgivning, kan du altid kontakte et europæisk forbrugercenter. Her kan du gratis få praktiske råd til at spare penge og undgå problemer. Forbrugercentrene har også eksperter, der kan hjælpe dig med at indgive klager og først og fremmest forsøge at finde en mindelig løsning. I 2006 blev netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde iværksat. Dette netværk forbinder de nationale myndigheder i alle EU landene og giver dem mulighed for at hjælpe hinanden med at forebygge skadelig handelspraksis, der er i strid med EU s forbrugerregler i grænseoverskridende tilfælde f.eks. gennem udveksling af relevante oplysninger. Siden starten har netværket håndteret over anmodninger om gensidig bistand og over 200 indberetninger. Solvitnetværket hjælper borgere og virksomheder direkte med at finde hurtige og pragmatiske løsninger på problemer, der skyldes offentlige myndigheders ukorrekte anvendelse af EU-reglerne. Nogle af de mest almindelige problemer vedrører anerkendelse af erhvervskvalifikationer, adgang til uddannelse, opholdstilladelser og social sikring. Virksomheder, der gerne vil etablere sig i et andet EU-land, kan også få oplysninger om de relevante krav og procedurer gennem såkaldte kvikskranker dvs. centrale informationssteder, som de kan finde på nettet enten i deres eget land eller i et andet EU-land. Sidst, men ikke mindst har europæiske iværksættere adgang til et bredt udbud af gratis virksomhedstjenester, bl.a. kan de få eksperthjælp om EU s lovgivning for det indre marked om alt lige fra patenter til beskatning fra Enterprise Europe Network, som har næsten 600 medlemsorganisationer i 50 lande.

7 D E T I N D R E M A R K E D 7 Hvad EU gør For at puste nyt liv i den europæiske økonomi efter krisen lægger Kommissionen stor vægt på at fuldføre det indre marked. Derfor har man fremlagt to såkaldte akter for det indre marked (I og II), der skal sætte skub i økonomien og skabe arbejdspladser. Prioriterede tiltag for ny vækst I april 2011 vedtog Kommissionen den første akt for det indre marked med 12 projekter, der skal få den europæiske økonomi op i omdrejninger igen og bane vej for øget vækst, konkurrenceevne og social fremgang. Kommissionen udvalgte projekterne efter at have gennemgået ca. 850 bidrag, som blev indsendt i løbet af en 4 måneder lang offentlig debat, samt udtalelser og konklusioner fra andre EU-institutioner. Hvert tiltag blev hurtigt fulgt op af konkrete forslag til ny lovgivning eller regelændringer for at forbedre hverdagen for borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne, navnlig de små virksomheder. Ét mål var at forbedre adgangen til finansiering for nystartede virksomheder, som ofte ikke har de nødvendige ressourcer til at ansætte personale, lancere nye produkter og opbygge infrastruktur, hvilket bringer dem i en konkurrencemæssigt ugunstig situation. Derfor foreslog Kommissionen en forordning, der skulle fastsætte fælles regler for markedsføring af venturekapitalfonde i Europa. Fra juli 2013 vil det nye fælles regelsæt hjælpe disse fonde med at tiltrække flere kapitalforpligtelser og blive endnu større og dermed give iværksættervirksomheder bedre vækstudsigter. En anden prioritet for den første akt for det indre marked var at øge arbejdstagernes mobilitet, fordi mange stillinger, der kræver højt kvalificerede ansatte, ikke kan besættes. Kommissionen har derfor foreslået at indføre et»europæisk erhvervspas«, som hjælper med at få erhvervskvalifikationer hurtigere og nemmere anerkendt i hele EU. istockphoto/monkey Business Images Europæisk industri er mere konkurrencedygtig, når virksomhederne kan sælge deres produkter i hele det indre marked. Flere vækstinitiativer I oktober 2012 fremlagde Kommissionen en ny akt for det indre marked med yderligere 12 initiativer. Disse initiativer kan opdeles i fire vigtige drivkræfter for vækst, nemlig integrerede netværk, grænseoverskridende mobilitet for borgere og virksomheder, den digitale økonomi og tiltag, som styrker samhørigheden og giver fordele for forbrugerne. Ifølge EU-kommissær, Michel Barnier er akten vores bedste chance for at bruge vores største aktiv, det indre marked, til at gøre vores sociale markedsøkonomi konkurrencedygtig og blomstrende igen. Kommissionen har fulgt op på initiativet med konkrete forslag på hvert område. I marts 2013 kom der forslag til nye regler, som skal sænke omkostningerne ved udrulningen af højhastighedsinternet med 30 %. Reglerne bygger på bedste praksis fra Frankrig, Holland, Italien, Litauen, Polen, Portugal, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Sverige. EU-initiativet overlader dog i vid udstrækning organisatoriske spørgsmål til medlemslandene.

8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 8 For at øge forbrugertilliden foreslog Kommissionen også i februar 2013 nye sikkerhedsregler for forbrugerprodukter på det indre marked samt en styrket markedsovervågning for nonfoodprodukter, især produkter, der indføres fra lande uden for EU. Målet er at forhindre farlige produkter i at nå ud til forbrugerne og forbedre sporbarheden, så de let kan identificeres og hurtigt trækkes tilbage fra markedet i tilfælde af problemer. Når de nye regler er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, vil de blive håndhævet af de nationale tilsynsmyndigheder. Myndighederne vil arbejde tættere sammen og koordinere deres produktsikkerhedskontrol, navnlig ved EU s ydre grænser. Et indre marked for forbrugerne Det indre marked er til gavn for EU s 500 millioner forbrugere, som har ret til at købe varer og tjenesteydelser fra alle handlende (på samme betingelser og med samme kontraktlige forpligtelser i hele EU). Jo bedre valg, de kan træffe, jo mere er de med til at styrke det indre marked og stimulere konkurrence, innovation og vækst. Internettet I dag tager vi internettet for givet, men mange af de netværk og tjenester, der er blevet udviklet i de seneste 20 år, skyldes EU s proaktive og fleksible strategi for internettet. Den seneste gadget eller mode kan nu bestilles fra et andet europæisk land og leveres lige til hoveddøren. En virksomhed fra den ene ende af Europa kan gå sammen med én fra den anden ende og tilbyde en bedre service eller et større udvalg af varer. Vi kan desuden påvirke tjenesterne bedre online ved at sende en mail eller lægge en bedømmelse ud på nettet. Men internettet handler ikke kun om shopping. Det handler også om kultur. Takket være EU s indre marked har vi nu adgang til digitale udgaver af europæisk litteratur, film, malerier og andre kunstværker gennem webportalen europeana.eu. Mere konkurrence på energimarkedet Takket være den lovgivning om det indre marked, der er indført i løbet af det sidste halvandet årti, og konkurrencereglerne kontrolleres de nationale markeder ikke længere af statsejede monopoler, men er åbne for leverandører fra udlandet. Private husstande og virksomheder kan derfor nu frit vælge deres leverandører. Øget handel over grænserne i energisektoren er også med til at forhindre forsynings- og strømafbrydelser i EU-landene. Adskillige europæiske energiselskaber er nu også aktive i mere end ét EU-land og øger dermed konkurrencen mellem tjenesteudbyderne. istockphoto/squaredpixels Takket være det indre marked kan husstande og virksomheder nu selv vælge energileverandør.

9 D E T I N D R E M A R K E D 9 EU EU s direktiver for det indre marked indfører EU dækkende produktsikkerhed og miljømæssige krav. Job og uddannelse i udlandet I dag anerkendes de fleste eksamensbeviser og erhvervskvalifikationer også i de andre EU-lande. EU-programmer som Erasmus og Leonardo giver desuden hundredtusindvis af europæere mulighed for at læse eller komme i praktik i udlandet hvert år. Disse initiativer indebærer ikke kun stort udbytte for den enkelte, men sætter også skub i den europæiske økonomi. Ifølge en Eurobarometerundersøgelse mener 56 % af borgerne, at den frie bevægelighed for personer er det mest positive resultat af den europæiske integration. De fleste tror også, at bevægeligheden er god for økonomien. Fordele for europæiske virksomheder Alle virksomheder i EU har adgang til 28 nationale markeder og 500 millioner potentielle kunder. Det giver de større virksomheder stordriftsfordele, samtidig med at de små og mellemstore virksomheder kan trænge ind på nye markeder. Disse iværksættervirksomheder er særligt vigtige for EU s økonomi og skaber 85 % af alle nye job i EU. De er også blandt de mest innovative virksomheder og er derfor vigtige for at få EU ud af krisen. Fordelene ved det indre marked hjælper også virksomhederne med at konkurrere i lande uden for EU. Det indre marked gør det lettere for erhvervslivet i EU på flere forskellige fronter. EU-landene anerkender bl.a. hinandens tekniske standarder, hvilket sikrer, at nationale tekniske regler ikke står i vejen for den frie varehandel i EU. Et produkt, der er lovligt fremstillet eller markedsført i ét EU-land, kan altså sælges i et andet medlemsland. Det skønnes, at det indre marked har mindsket den administrative byrde for virksomhederne i EU med 25 % siden En bæredygtig og sikker industri Ud over de frie varebevægelser har direktiverne om det indre marked også sikret, at vi har de samme sikkerhedsog miljøkrav for forskelle produktkategorier i hele EU. Ikke blot kan produkter omsættes frit i hele EU det har også ført til enorme fordele for borgerne i EU. Produkterne er nemlig blevet meget sikrere. Når du som forbruger ser et»ce«-mærket produkt, betyder det, at fabrikanten garanterer, at produktet opfylder kravene i alle relevante direktiver, og at produktet kan sælges i hele EU. Det er både godt for virksomheder, som vil sælge til andre lande, og for forbrugerne, som kan være sikre på, at det, de køber, er sikkert og lever op til de gældende standarder. Innovation i højsædet Et rigtigt ægte indre marked kræver, at vi fjerner begrænsninger af den frie bevægelighed og konkurrencebegrænsende praksis eller i det mindste reducerer dem mest muligt og samtidig skaber et miljø, der fremmer innovation og investeringer. Det er derfor afgørende, at den intellektuelle ejendomsret beskyttes, for at det indre marked kan fungere optimalt. For at gøre det lettere og billigere for virksomheder at drive forretning i flere EU-lande indførte man EF-varemærket i Det betyder i praksis, at virksomheder betaler mindre for at registrere et varemærke og endnu mindre, hvis de gør det på nettet.

10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 10 Virksomhederne vil også snart kun skulle ansøge om et enkelt patent for deres opfindelser, der vil være gyldigt i 25 EU-lande, i stedet for at indgive separate patentansøgninger for hvert land. Det vil reducere omkostningerne og bureaukratiet for virksomhederne, især de mindre af dem. Finansielle tjenesteydelser: bedre regulering og tilsyn Den finansielle krise viste, at der er behov for bedre regulering, åbenhed og tilsyn med alle finansielle aktører, produkter og markeder i hele EU. Bankerne driver i stigende grad forretning på tværs af grænserne i tråd med målene for det indre marked og de frie kapitalbevægelser. Samtidig med at bankerne bliver mere effektive, foregår regulering og tilsyn stadig mest på nationalt plan. istockphoto/tan Wei Ming At genskabe tilliden til det finansielle system er en af drivkræfterne bag den planlagte bankunion med et fælles regelsæt for banker i euroområdet. Vi har allerede opnået meget. Ifølge EU s ændrede kapitalkravsdirektiv skal alle banker i euroområdet fra og med den 1. januar 2014 have større og bedre kapitalreserver. De nye regler vil gøre EU s banker mere solide og sætte dem bedre i stand til at styre de risici, der er forbundet med deres aktiviteter, og absorbere eventuelle tab, som de måtte pådrage sig. Pakken indeholder også nye lofter for lederes bonusser. BILLIGERE MOBIL I UDLANDET Datadownload i udlandet (pr. megabyte) Opkald fra udlandet (pr. minut) Sms fra udlandet Andre initiativer omfatter nye tekniske standarder for derivathandel uden for regulerede markeder (som fastlagt i forordningen om det europæiske markeds infrastruktur, der trådte i kraft i august 2013). Der er også planer om at udvide reglerne for investeringstjenester, f.eks. mæglervirksomhed og porteføljeforvaltning, og at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem bedre adgang til og større åbenhed inden for bankkonti. Eurocent, ekskl. moms Regulering kræver passende tilsyn på europæisk plan for at kunne håndtere grænseoverskridende risici og problemer. Derfor blev der i 2011 oprettet tre EU-organer, nemlig Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger. Der blev også nedsat et europæisk udvalg for systemiske risici for at kortlægge risici, der kan sprede sig til hele finanssektoren, og sikre, at de ikke bringer den finansielle stabilitet i fare. Eurotarif er den maksimale pris, der er tilladt i henhold til EU-retten. Den blev først indført i 2009 og for datadownload i EU har fået roamingpriserne ned med over 80 % siden 2007.

11 D E T I N D R E M A R K E D 11 Ny tillid til bankerne Euroområdets gældskrise har understreget, at der er behov for mere dybtgående reformer, som kan bryde den onde cirkel mellem banker og statskasser. Hvis et land får for stor offentlig gæld, og kreditværdigheden falder, trækker det også bankerne med ned, fordi de som regel er statens største långivere. Omvendt kan regeringen, hvis bankerne klarer sig dårligt, blive tvunget til at træde til med penge til at redde dem. Fælles regler er ikke nok for at bryde denne kobling og genskabe offentlighedens tillid til bankerne. Frem for alt i de lande, der har euroen som fælles valuta, er det nødvendigt med et mere dybtgående og integreret finansielt tilsyn. Dette er grunden til, at EU s ledere i juni 2012 gik med til at danne en»bankunion«med et fælles regelsæt for alle banker i euroområdet. Visionen blev yderligere uddybet i Kommissionens plan for en økonomisk og monetær union i november Fra og med slutningen af 2014 skal alle banker i euroområdet og andre långivere overvåges af Den Europæiske Centralbank inden for rammerne af den såkaldte»fælles tilsynsmekanisme«. EU-lande uden for euroområdet kan også vælge at deltage. I juli 2013 foreslog Kommissionen at supplere systemet med en»fælles afviklingsmekanisme«for afvikling af konkursramte finansielle institutioner med minimale omkostninger for skatteyderne og realøkonomien. Siden august 2013 har EU s statsstøtteregler desuden været strengere. Det betyder, at låntagere, der er i pengemangel, først skal bede deres egne investorer om hjælp, før de kan ansøge om statsstøtte. Ifølge planen skal der oprettes en ny europæisk fond finansieret af banksektoren selv med henblik på at omstrukturere nødlidende banker. Når midler fra bankens aktionærer og kreditorer ikke rækker, og hvis den nye fond endnu ikke har opbygget tilstrækkelige midler, kan en bank undtagelsesvis tilføres ny kapital direkte dvs. at den kan få ny kapital som et led i redningsplanerne for banker, som ellers ville gå konkurs. Det kan ske gennem EU s»permanente brandmur«, nemlig den europæiske stabilitetsmekanisme, i stedet for at gå gennem de nationale regeringer. Det vil fortsat være en prioritet at oprette en sikker, ansvarlig, forbrugervenlig og vækstfremmende finanssektor i Europa, og der er flere vigtige forslag på bordet. Det drejer sig bl.a. om nye regler for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, en strukturreform af bankerne og reviderede regler for innovative betalingstjenester, herunder kort-, internetog mobilbetalinger. Selv om reformen stadig skal finpudses, har de europæiske ledere afgjort viljen til at tage hul på en ny epoke med mere stabil økonomisk vækst, der hviler på en stærk og pålidelig finanssektor. istockphoto/justin Horrocks Stabile banker er vigtige for borgerne især når man køber ny bolig.

12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvad nu? 12 NA DA-C På trods af alt det, vi har opnået indtil nu, har det indre marked stadig en række mangler, der skal udbedres, især inden for tjenesteydelser og energi. Det er op til EU at tage sig af disse spørgsmål, så privatpersoner og virksomheder kan få så meget ud af det indre marked som muligt. istockphoto/peepo I de kommende år vil Kommissionen også udvikle sociale virksomheder i Europa, dvs. virksomheder, der ikke kun jagter profit, men først og fremmest tilgodeser almene interesser på arbejdsmarkedet, i samfundsspørgsmål og med hensyn til miljø, og den sociale økonomi som helhed. EU kan også spille en rolle med hensyn til at fremme netværksfinansiering, såkaldt crowdfunding, via internettet for at dække små og nye virksomheders finansieringsbehov. I juni 2013 afholdt Kommissionen en første workshop for at undersøge forskellige spørgsmål vedrørende crowdfunding og følger op med en undersøgelse af mulige politiske initiativer. Europa har brug for nye virksomheder. Læs mere XX Overblik over EU s politik for det indre marked på Kommissionens websted: XX Liste over offentlige høringer: XX Oplysninger om EU-lovgivningen og forslag om finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkederne: XX Portalen Dit Europa for borgere og virksomheder: XX Oversigt over tjenester, som Enterprise Europe Network kan tilbyde små virksomheder, og succeshistorier om iværksættere, netværket har hjulpet: XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /80631

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDBLIK I EU-POLITIK Klima En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDHOLD Hvorfor vi behøver en europæisk politik for klimaindsats...

Læs mere

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Migration og asyl Et åbent og sikkert Europa Indvandring til Europa er ikke nogen ny foreteelse. For at benytte mulighederne og møde udfordringerne ved denne internationale mobilitet

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Sociale hensyn ved indkøb En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Denne publikation støttes under EU-programmet for beskæftigelse og social solidaritet (2007-2013)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.5.2003 KOM (2003) 284 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om modernisering af selskabsretten og forbedret

Læs mere

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig? EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd.

Læs mere

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om...

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om... EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/10 10.46 Page 1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? Med Lissabon-traktaten får du som EU-borger mulighed for mere direkte indflydelse. Retningslinjerne i EU s nye borgerinitiativ

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Maj 2001 Det danske Kontaktpunkt

OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Maj 2001 Det danske Kontaktpunkt oecd.fm Page 1 Friday, April 27, 2001 1:10 PM OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Maj 2001 Det danske Kontaktpunkt 1 oecd.fm Page 2 Friday, April 27, 2001 1:10 PM 2 oecd.fm Page 3 Friday,

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

Mulighedernes samfund

Mulighedernes samfund Mulighedernes samfund Regeringsgrundlag November 2007 VK Regeringen III 2 Mulighedernes samfund Regeringsgrundlag VK Regeringen III November 2007 2 Indhold Side 1. Mulighedernes samfund... 5 2. Fortsat

Læs mere

EU s budget et overblik

EU s budget et overblik EU s budget et overblik Hvad bruges pengene til? Hvor kommer pengene fra? Hvordan vedtages budgettet? Hvordan bliver pengene brugt og kontrolleret? Hvordan aflægges der regnskab for anvendelsen af pengene?

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER MARTS 2010 30.3.2010 Den Europæiske Unions Tidende C 83/1 T E U KONSOLIDEREDE UDGAVER AF T E U F TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Hvad sker der med EU?

Hvad sker der med EU? Hvad sker der med EU? Interviews med David Munis Zepernick, Jørgen Estrup og Ditte Staun Udgivet af Radikalt EU-kritisk Netværk Indhold side EU's hidtidige udvikling af Sven Skovmand 4 En føderal stat

Læs mere

Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter

Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter Kommissorium Danmarks minister for nordisk samarbejde, Carsten Hansen, tog i oktober 2014 initiativ til nedsættelsen af en uformel rådgivningsgruppe

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring PUBLIKATIONER OM ERHVERV OG INDUSTRI Denne vejledning indeholder: Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring Beskrivelse af og forklarende bemærkninger til den

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER VÆKST GRØN STABILITET OG SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF 17.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 335/1 19I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) DIREKTIVER

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

Det handler om velstand og velfærd //

Det handler om velstand og velfærd // Det handler om velstand og velfærd // Forord // Danmark har et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også

Læs mere

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DA 2014 nr. 15 Særberetning Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 1 Sammen skaber vi værdi Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 2 3 Sammen skaber vi værdi Lønmodtagerne skaber hver dag de værdier, der er afgørende for Danmarks vækst og velfærd. Og vi kan skabe

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst LARS P. POULSEN-HANSEN I forbindelse med udvidelsen af EU pr. 1.

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere