TekSam Nyt. Side. Side. Side. Januar 2014

Transkript

1 TekSam Nyt Januar 2014 Side 7 Prototyper og rådgivning Teknologisk Institut hjælper danske virksomheder Side 5 Lav magtdistance betyder meget Side 2 TekSam årsdagen samlede over 700 deltagere

2 TekSam årsdagen 2013 SIDE 2 Lav magtdistance betyder meget SIDE 4 Vi er til for de danske virksomheder SIDE 6 TEKST: INGRID PEDERSEN FOTO: PALLE PETER SKOV TekSams formand og næstformand bød velkommen til årsdagen og sagde blandt andet: Hardi International SIDE 10 Kun få virksomheder vender tilbage SIDE 11 Find kundernes uerkendte behov SIDE 14 Værd at vide SIDE 17 ANSVARSHAVENDE UDGIVER: TEKSAM SEKRETARIAT, DI/CO-industri REDAKTION: SAMARBEJDSKONSULENTER DION DANEKILDE, DI PETER DRAGSBÆK, CO-Industri JOURNALIST: INGRID PEDERSEN GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: JANNIE JALLOH FOTO: PALLE PETER SKOV, HELENE BAGGER ISTOCK 2

3 Kim Graugaard, formand for TekSam og viceadm. direktør i DI: - I år er der fokus på produktionen og det gode, resultatskabende samarbejde i virksomheden. Mads Andersen, næstformand for TekSam, gruppeformand i 3F:- I år er der mere fokus på de hårde værdier. Der er ingen nemme veje til at sikre danske arbejdspladser. TEKSAM ÅRSDAGEN 2013 TekSam årsdagen blev holdt 2.oktober i Odense Congress Center. 700 samarbejdsudvalgsmedlemmer fra 130 virksomheder deltog. Se alle oplægsholdernes slides fra årsdagen her: Meeting/mid/418/MeetingID/23/Default.aspx?SkinSrc= 3

4 TEKST: INGRID PEDERSEN FOTO: PALLE PETER SKOV Når danske produktionsmedarbejdere får en tegning, der ser underlig ud, er de ikke bange for at reagere. Sådan er det ikke alle steder. Der udfører de bare det arbejde, de bliver pålagt, sagde professor på DTU, Per Langaa Jensen. 4

5 DANSKE VIRKSOMHEDER KAN FORTSAT VÆRE KONKURRENCEDYGTIGE VED: - Kontakt mig, hvis I vil være med til at udvikle fremtidens industriproduktion u Hurtig udnyttelse af ny teknologi til nye produkter v Hurtigt at bringe nye produkter til markedet w At have kundeforståelse og se nye muligheder x At koble virksomheder, universiteter og andre videnscentre y Samarbejde i netværk z At udbygge leverancer (produkt-service-systemer). Kina har ingeniøruddannelser, der svarer til de danske. Det betyder, at ikke kun produktionsarbejde men også udvikling og innovation kan flyttes til Kina. - Det er fortsat mest ufaglærte job, der flyttes til udlandet, sagde professor på DTU, Per Langaa Jensen på sit oplæg på TekSam årsdagen, men han advarede om, at de kineske ingeniører er lige så veluddannede som de danske, så snart er det ikke kun ufaglærte men også mere kvalificerede job, der flytter udenlands. Hvis de job forsvinder, forsvinder industrien. HØJERE LØN I KINA Han glædede sig over, at ingeniørlønninger er højere i Kina end i Danmark, og over det han kaldte den lave magtdistance i Danmark. - Man bliver chokeret over produktionsformen i mange andre lande, sagde han og fortalte, at hvis chefen ikke er der, sker der ingenting. - Sådan er det ikke i Danmark. Får danske medarbejdere en tegning fra konstruktionsafdelingen, de ikke forstår, reagerer de, sagde han og fremhævede, at folk naturligvis skal have de nødvendige tekniske færdigheder, men de skal også have sociale færdigheder og ikke gå rundt og være en undskyldning for sig selv. Det har stor betydning, at medarbejderne kan se sammenhængen i det, de laver. - Jeg har oplevet virksomheder, hvor folk overhovedet ikke anede, hvad det de lavede, skulle bruges til, fortalte han. - De folk, I skal have ansat hos jer, skal vide, hvordan deres arbejde indgår i produktionen. Per Langaa Jensen sagde, at der er en kraftig udvikling i industriel produktion, og at de tekniske universiteter forventer at kunne bidrage med viden om både ny teknologi og om udvikling af ledelse af produktionen. - Kommende kandidater fra universiteterne vil have ny viden om industriens vilkår og kan spille en aktiv rolle i at udvikle industrien, sagde han og fremhævede, at de tekniske universiteter ikke kun bidrager med teknologi, men også samarbejder om at udvikle ledelse, sagde han. I er velkomne til at kontakte mig, hvis I vil være med til at udvikle fremtidens industriproduktion, sagde han og tilføjede, at de store virksomheder kender ham, men han er interesseret i kontakt med nogle mellemstore virksomheder. Per Langaa Jensen kan kontaktes på: plaj@dtu.dk MADE Mulighederne for fortsat at have produktion i Danmark ligger i: automation produktudvikling og værdiskabelse kreativitet og innovation. Derfor er det helt galt, hvis udviklingsafdelingen ligger fjernt fra produktionen. Per Langaa Jensen fremhævede projektet MADE, som universiteter og en række store og mellemstore virksomheder er med i. Her forskes i, hvordan danske produktionsvirksomheder fortsat kan være konkurrencedygtige. Staten har afsat 65 millioner kroner til projektet, og med virksomhedernes bidrag kommer det samlede budget op på 200 mio. kr. 5

6 På Teknologisk Institut kan virksomhederne få printet både prototyper og hele produktionsserier i 3D og få gratis rådgivning til at sætte nye ideer i produktion. TEKST: INGRID PEDERSEN FOTO: HELENE BAGGER Et stykke matematisk kunst, der bare er fremstillet for at afprøve og demonstrere 3D-teknikkens muligheder. 6

7 Lyspletten er i færd med at mikrosvejse 70 ens samlestykker til pickupper ved hjælp af 3D eller additive manufacturing På TekSam årsdagen fortalte seniorprojektleder Søren Skov Bording, hvordan Teknologisk Institut kan bistå danske virksomheder. Senere har en del henvendt sig for at høre mere og få gode råd om deres egen produktion. En lille lysplet farer frem og tilbage hen over 70 små tegninger på en plade af løst metalpulver. Lyspletten, der er en laser, er i gang med at mikrosvejse fint titaniumpulver sammen lag på lag på tegningerne. I løbet af nogle timer bliver de mange lag til 3-dimensionelle metalkomponenter, der udgør samlestykket til virksomheden Ortofons kommende serie af pickupper. Produktionen, der kaldes additive manufacturing eller 3D-print, foregår helt automatisk i et lukket kammer. Finessen er, at man bygger genstanden op ved at tilføje materiale i stedet for at fjerne materiale fra en massiv blok, der bliver udhulet og bearbejdet. Det sparer råvarer og betyder, at produkter kan designes helt anderledes end tidligere. Der kan 3Dprintes i mange materialer, f.eks. titanium, rustfri stål, værktøjsstål og forstærkede plastkompositter. I et rum ved siden af er en tilsvarende maskine ved at opbygge en kopi af et relief af et fortidsuhyre. Uhyret bygges op i voks, og skal senere danne grundlag for en form, så der kan laves nøjagtige kopier i f.eks. bronze, zink og aluminium m.v. De skal bruges til dekorationer på et museum. SOM ET TRYKKERI -Når vi fremstiller ting for virksomhederne på denne måde, sker det på samme måde, som når man sender en fil til et trykkeri. Her hos os bliver det bare printet i tre dimensioner, så der er tale om en rigtig genstand, forklarer seniorprojektleder, ingeniør Søren Skov Bording. 3D-print-teknologien forventes i stigende grad at være et vigtigt supplement til eksisterende fremstillingsteknologier. Den giver stor frihed i designet og gør det muligt at printe meget komplekse geometriske former. Flere og flere virksomheder anvender 3D-print i udviklingen men også til direkte produktion, og indtil videre har to af de allerstørste danske virksomheder investeret i 3D-printere til print i metal, som de kan bruge til intern produktion. -Vi er et af de tre steder i Danmark, der har teknologien, og vi har den for at stille den til rådighed for danske virksomheder, siger Søren Skov Bording og tilføjer, at Teknologisk Instituts eksistensberettigelse er at hjælpe danske virksomheder, og det kan ske på alle niveauer. - Som sagt kan de sende os en færdig 3D-fil, som vi 7

8 - Kontakt os bare. Vi giver gerne en vurdering af, i hvilket omfang 3D-print vil være egnet til prototyper og produktion i de konkrete tilfælde. Gerne så tidligt i udviklingsprojektet som muligt. printer deres genstande fra, siger han. Men det mest almindelige er, at Teknologisk Institut er med i udviklingsfasen af et nyt produkt. -Vi støtter gerne i idéudviklingen og konstruktionsarbejdet og kan være med til at forøge funktionaliteten på produktet, hvis vi kommer ind tidligt nok, siger han og henter en lille grå, firkantet genstand ud af udstillingsskabet. Det er en hydraulisk komponent, et hydraulikkryds, som kun vejer omkring ét kilo. Dets forgængere, der var fremstillet ved, at hullerne i den blev boret, vejede 20 kilo og var langt mindre effektive. -Ved at opbygge den ved hjælp af 3D-produktion kan vi variere hullernes geometri, hvilket i dette tilfælde giver et markant bedre gennemstrømningsflow, så den faktisk er forbedret med faktor 1:5 forklarer han. Forbedringen sparer både materialeudgifter og strøm til de pumper, der pumper væske gennem systemet. KOMPLICERET HÅNDVÆRK En 3D printer er i sig selv ganske simpel. - Men nogle af produkterne er meget komplekse. De er mulige at fremstille ved at styre produktionen på mange parametre. Det er det, vi kan. Det er der, håndværket ligger, siger han. Ingeniørerne på Teknologisk Institut eksperimenterer også med at lave, indviklede matematiske strukturer, som vil bidrage med optimerede materialeegenskaber som styrke/vægt-forhold og svingningsdæmpende egenskaber. Han viser en fodboldstor figur, der består af et kompliceret mønster og fine små klodser med delikate, filigranagtige mønstre. De er ikke lavet til dekoration, men udelukkende for at afprøve, hvordan man laver stærke strukturer med minimalt materialeforbrug. - Vi afprøver jo også kreative måder at anvende den nye teknologi på, siger han og tilføjer: - Det er derfor, vi gerne vil have, at virksomhederne kommer tidligt til os, så vi kan bidrage til optimering af designet. KONTROL Ved siden af 3D-printerne har Teknologisk Institut en CT-scanner, en 3D-koordinatmålemaskine samt en 3D-scanner. Måletekniker Bo Nicolajsen har scannet et lille plasticelement for en kunde i medicinalindustrien og kan se, at det har visse ujævnheder. Det er vigtigt at få indstillet værktøjerne mere korrekt, inden produktionen går rigtig i gang, så flader, der kræver efterbearbejdning, bliver opdaget straks. 8

9 Virksomhederne kan også købe TI s ekspertise til opmåling af konventionelt fremstillede plasticelementer. På sin skærm viser Bo Nicolajsen nogle halvanden centimeter lange hvide plaststøbte emner, der har ganske små luftlommer indeni materialet. Dette er et eksempel hvor CT-scanning tidligt kan hjælpe til optimering af produktionsparametre for at forbedre kvaliteten. - Kvalitet er jo en konkurrenceparameter for danske virksomheder, så kan vi hjælpe dem med at producere mere holdbare emner, kan det styrke dem i konkurrencen, siger han. FLYDELE En anden måde at anvende 3D-produktionsmetoden på kan være til reparation af dele til flymotorer. Teknologisk Institut samarbejder med flyfabrikken Boeing og Lufthansa Technik om at bruge 3D til reparation af flykomponenter. Projektet hedder RepAir og går ud på at bryde lange forsyningskæder ved i hangaren at reparere flyvemaskinerne, så de hurtigere kommer på vingerne igen. Det er dyrt at have et fly ude af drift på grund af reparation, så teknologien forventes at kunne reducere omkostningerne ved reparation med omkring 30 procent. - En af fordelene ved 3D er, at man ikke behøver at fremstille ensartede serier, forklarer Søren Skov Bording. Hvis der er 70 enheder i en produktionsbatch, er det ikke dyrere at fremstille dem, hvis de alle er forskellige, end hvis de alle er ens. Derfor er teknikken velegnet til individuelt tilpassede produktioner, og han nævner eksempelvis høreapparatfabrikken Widex, der laver høreapparater, der er fuldstændig tilpasset den enkelte kundes indre øre. - Det kan ikke lade sig gøre med nogen anden teknologi i hvert fald ikke til en rimelig pris, siger han. I den mere hobbybetonede afdeling nævner han, at eksempelvis reservedele til veteranbiler også nemt kan fremstilles ved hjælp af 3D-print. - Der kan være tale om reservedele, som slet ikke kan skaffes, men som rimeligt billigt kan fremstilles eller repareres på denne måde, forklarer han. I TekSam Nyt 3/13 bragte vi en artikel om virksomheden Ortofon, der får fremstillet komponenter til sine avancerede pickupper hos Teknologisk Institut. I forhallen står en lille, handy sammenklappelig elektrisk knallert. Den var en studerendes eksamensprojekt for nogle år siden, og på grund af samarbejdet med Teknologisk Institut kunne den fremstilles i virkeligheden i stedet for bare at være en tegning. Alle dele af den er produceret ved hjælp af 3D-print og derefter samlet på helt traditionel vis. Teknologisk Institut har afdelinger i Tåstrup, Aarhus, Odense, Hirtshals, Sønder Stenderup og Roskilde. Der er sammenlagt omkring 1000 medarbejdere, som kan bistå med både rådgivning og produktion. TI er en selvejende institution, der også modtager offentlig støtte. 9

10 TEKST: INGRID PEDERSEN FOTO: PALLE PETER SKOV Tre gange så hurtig og Fabrikschef Preben Kristensen og tillidsrepræsentant John Werneburg på Hardi International fortalte, at virksomheden har stor glæde af industrirobotter. De købte den første i 1982 og har i dag 13 svejserobotter og en bukkerobot. - Det går tre gange så hurtigt som ved manuel svejsning, og de har aldrig en sygedag, sagde fabrikschef Preben Kristensen. For John Werneburg og hans kolleger er det også en fordel, at robotterne udfører arbejdet på meget kortere tid. - Men den helt store fordel for os er, at vi slipper for tunge løft. Den tager slæbet, så vi undgår dårlige rygge og skuldre, sagde han. På fabrikken i Nørre Alslev svejser robotterne bl.a. halvfabrikata til Hardis fabrikker i andre lande. De nye 2. generation-robotter er indrettet sådan, at fire medarbejdere er sammen om dem. Det skaber et godt samarbejder og socialt fællesskab. Hardi International ligger i Nørre Alslev på Falster og har 950 medarbejdere på verdensplan. Heraf arbejder omkring halvdelen i Danmark. 10

11 VIRKSOMHEDERNE Kun få virksomheder vender TILBAGE Der er brugt denne opdeling af virksomhedernes størrelse: Små: 5-49 ansatte Mellemstore: ansatte Store: over 100 ansatte Jan Stentoft Arlbjørn har kortlagt de danske virksomheders ind- og udflytning af produktion. Der er tale om den største og mest systematiske undersøgelse nogensinde af virksomhedernes overvejelser, før de flytter produktionen ud eller hjem igen. Den dårlige nyhed fra Jan Stentoft Arlbjørn er, at kun hver femte af de danske virksomheder, der har flyttet arbejde til udlandet, overvejer at flytte det tilbage igen. Det er især den kundetilpassede produktion, der hentes hjem igen og typisk fordi kvaliteten ikke er god nok i udlandet, mens standardvarer fortsat produceres i Kina eller det øvrige Europa. - Der har været spredte meldinger om insourcing. For eksempel om Lego og Flextronics, der hentede arbejdet hjem igen, men dette er den første kortlægning, der viser omfanget, sagde han og tilføjede, at der er tale om en meget kompleks problemstilling, og det er ikke kun lønomkostninger, der får virksomhederne til at flytte ud. Det fortalte han, da han præsenterede sin undersøgelse 'Danmark som produktionsland' på TekSam årsdagen. 843 svarede Jan Stentoft Arlbjørn har lavet sin undersøgelse i samarbejde med en gruppe studerende på Syddansk Universitet. De kontaktede 3572 danske virksomheder og lavede telefoninterview med produktionsansvarlige i 23 procent af dem. Det vil sige, at svarene stammer fra i alt 843 virksomheder. En svarprocent på 23 regnes som meget højt, og den var næsten ens i de tre størrelser virksomheder. TEKST: INGRID PEDERSEN FOTO: ISTOCK 11

12 IND OG UD Jan Stentoft arbejder med fire begreber i sin forskning: Flytning af arbejdsopgaver til andre virksomheder, som man ikke selv har kontrol over. Insourcing: Hjemtagning af arbejdsopgaver fra virksomheder, man ikke selv har kontrol over. Offshoring: Flytning af arbejdsopgaver, hvor man selv bevarer kontrollen over produktionen. Backshoring: Hjemtagning af arbejdsopgaver fra en virksomhed, man selv har kontrol over. DE SENESTE FEM ÅR I løbet af de seneste fem år har cirka hver fjerde, 200 af de adspurgte virksomheder, outsourcet opgaver. Andelen er størst blandt de store virksomheder. I samme tidsrum har cirka 10 procent, 87 af de adspurgte virksomheder, insourcet produktion til Danmark. Også her er andelen størst blandt de store virksomheder. Dobbelt så mange regner med at flytte produktion tilbage. Men 60 procent regner ikke med at flytte produktionen tilbage. DE MELLEMSTORE - Vi har især fokuseret på de mellemstore virksomheder, sagde han. Det er især dem, der kendetegner det danske erhvervsliv. - Men det er de store fyrtårne i industrien, forskningen normalt beskæftiger sig med, sagde han. De små og mellemstore virksomheder er karakteriseret ved, at der er færre uformelle systemer, større ressourceknaphed, flere ledelsesroller på samme tid, ejeren er selv involveret i driften og sætter gang i den strategiske udvikling. Desuden mangler de ofte uddannede medarbejdere, men er mere fleksible og omstillingsparate. Alligevel er de ikke gode til at reagere på store forandringer. Det er dog især de store virksomheder, der har outsourcet opgaver til udlandet. Det har 41 procent af de store, 37 procent af de mellemstore og kun 20 procent af de små virksomheder gjort. Outsourcing er især sket til Kina og det øvrige Europa. IKKE KUN LØN Uanset om virksomhederne har brugt outsourcing eller offshoring altså flyttet produktionen til en virksomhed, de ikke selv ejer og kontrollerer eller har flyttet den til en virksomhed, de selv har kontrollen over, er det ikke kun lønnen, der har fået dem til at flytte. Nogle er flyttet for at undgå bureaukratisk bøvl, for at undgå at skulle investere i nyt produktionsudstyr, eller fordi de har haft svært ved at låne penge til det. - Især de små virksomheder er flyttet, fordi de har svært ved at låne penge til automatisering, sagde Jan Stentoft Arlbjørn. Han nævnte bl.a., at et overset problem kan være, at fragtomkostningerne er høje. For at gøre det billigt vælger man måske transport med et containerskib, der er 8-9 dage på havet. Så opstår der problemer og forsinkelser, hvis leverancen ikke er den rigtige, og undervejs er der mange ansvarsskift, så det kan være svært at se, hvor problemerne opstår. Det er en af ulemperne ved produktion langt fra Danmark. 12

13 De fleste siger, at de har fået indfriet forventningerne om at reducere omkostningerne. Men til gengæld har der været problemer med kvalitet, fleksibilitet og leveringsevne. Omkring 60 procent uanset virksomhedens størrelse regner ikke med at flytte produktionen hjem igen, men de 20 procent, der gør, siger, at kvaliteten hos udenlandske producenter, for lang produktionstid og stigende automatisering i Danmark kan få dem til at flytte hjem igen. Desuden overvejer nogle af dem at fokusere mere på deres kerneområder og ser en fordel i at have produktionen tæt på produktudviklingen. Knap halvdelen af virksomhederne har afskediget medarbejdere i Danmark i forbindelse med at produktionen er flyttet til udlandet. TÆNKER SIG OM - Når virksomhederne vælger at outsource, er der tale om en beslutning, der er truffet på et seriøst grundlag. Det er ikke bare en golfbanebeslutning, sagde han og tilføjede, at man skal huske at kigge på totalomkostningerne, for det er ikke kun lønnen, der er forskel på. Der kommer andre omkostninger. - Det er også værd at bemærke, at danske medarbejdere kan tænke selv og selv løse problemer, der opstår. De er gode til tværgående tænkning, fremhævede han. - Det er en kreativitet, der kan udnyttes, så danske virksomheder er på forkant med udviklingen, sagde han. - Løn er selvfølgelig afgørende, og det kan være med til at trække arbejdet hjem igen, sagde Jan Stentoft Arlbjørn. - Og der er jo mange forhold som uddannelse, serviceniveau o.a., der er med til at legitimere en høj timeløn. Men man skal også huske, at der er mange andre årsager end løn, til at virksomhederne flytter ud, understregede han. Se hele undersøgelsen her: Se Jan Stentoft Arlbjørns slides fra TekSam årsdagen på UTILFREDSE KINESERE En ny undersøgelse foretaget af Gallup i 94 lande viser, at kinesere er blandt dem, der er mest utilfredse med deres arbejdsforhold. Kun i fem lande er folk mindre utilfredse end i Kina, og kun 6 procent af kineserne siger, at de er tilfredse med deres arbejdsforhold. Kinaekspert, professor på Københavns Universitet Jørgen Delman, siger, at Kina er kendetegnet ved meget hierarkiske arbejdspladser, hvor medarbejderne ingen indflydelse har. I industrien er der mange strejker, og folk arbejder ofte omkring 50 timer om ugen. Til gengæld er danskerne som regel godt tilfreds med deres arbejdsforhold. SAMFUNDSPERSPEKTIVET Ellen Lyngholt Rasmussen fra Danfoss ville gerne vide, om undersøgelsen inddrager de samfundsmæssige perspektiver ved udflytningen. Det gør den ikke. Preben Kristensen fra Hardi International ville gerne vide, om der er mulighed for, at arbejdet hentes tilbage til Danmark igen, efterhånden som lønforskellene mellem Danmark og de øvrige lande udjævnes. 13

14 Find kundernes TEKST: INGRID PEDERSEN FOTO: PALLE PETER SKOV behov Brug medarbejdernes ressourcer til at tænke nyt, foreslog fremtidsforsker TekSam årsdagen sluttede med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der trods alt ser lyst på fremtiden for Danmark som produktionsland. - Vi lever ikke af viden, men af viden, der er puttet ind i nogle produkter, sagde han og henviste til, at Danmarks eksport i dag består af højtforædlede varer. Danmark skal leve af det, vi er bedre til end andre, og hvor vi kender markedet bedre end andre gør. Ny teknologi giver nye markeder og kan betyde insourcing af produktion, fordi pris, kvalitet, teknologi og logistik i forening gør det muligt. 14

15 DANMARKS EKSPORT BESTÅR AF: Industrivarer (medicinsk udstyr, maskiner, møbler og instrumenter) for 61 mia. kroner Landbrugsvarer for 70 mia. Søtransport mia. Varetilknyttede tjenester for mia. Varetilknyttede tjenester, mia. Lønindtægter over grænsen mia. Lufttransport person og godstransport land 8-10 og 2-4 mia. Royalties og licenser 2,5-4,5 mia. En lille smule ingeniørtjeneste 2-4 mia. resten giver underskud Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker: Gør teknologi til et ledelsesmæssigt fokusområde, at forstå kundens behov og mulighederne på andre markeder. - Fremtidens industriproduktion bliver automatiseret i langt højere grad end i dag, den bliver billigere og næsten uden berøring af mennesker. Den bliver maskintung, men kræver ikke ret meget arbejdskraft, sagde han og understregede, at det er en udfordring for virksomhederne. - De skal tænke anderledes og bruge medarbejdernes ressourcer til at tænke nyt, fremhævede han. BLUE OCEAN Han fremhævede også, at virksomhederne skal finde kundernes uerkendte behov finde markedet på The Blue Ocean, det store åbne blå hav, hvor ingen har været før. Han nævnte Velux-vinduet som et eksempel på, at folk aldrig før det blev opfundet, havde været klar over, at vi savnede et vendbart tagvindue, som er nemt at vaske på ydersiden. Fra sit private køkken viste han et billede af den moderne todelte opvaskemaskine, som betyder, at han både kan vaske op efter en middag til 24 og samtidig bruge den til almindelig hverdagsbrug. - Den ene del fungerer som skab for rene tallerkener og bestik i hverdagen, forklarede han. Han nævnte også mobiltelefonen, som et stykke teknologi, der hurtigt opfyldte et uerkendt behov hos næsten hele verdens befolkning. RIP, RAP OG RUP Siden afslutningen af 2. verdenskrig har hver ny generation haft sine karakteristika og værdier. Der var den store baby-boomer -generation efter krigen, den efterfølgende Jones -generation, der skulle være som alle andre, og i dag har vi de unge i new millennium -generationen, der er født efter angrebet på World Trade Center. De er kulturelt homogene, den første generation af verdensborgere, og har aldrig kendt en tid uden internet. - De efterspørger andre varer end tidligere generationer. Men alligevel bliver virksomhederne ved med at lede efter medarbejdere, der ligner dem selv. Det er det, man kalder Rip, Rap og Rup-effekten. Den nye generation af medarbejdere er helt anderledes og vil arbejde på en helt anden måde, sagde han. 15

16 Samarbejdsudvalg fra 130 virksomheder hørte fremtidsforsker Jesper Bo Jensens tanker om fremtidens arbejdsmarked Ifølge Jesper Bo Jensen vil den nye generation af medarbejdere arbejde i små enheder med naturlige hierarkier uden titler. De vil være præget af selvbestemmelse og selvledelse og få betaling efter værdi. De vil arbejde med opgaver, de har en passion for at lade sig bedømme af kollegerne i stedet for af ledelsen. Tværtimod skal ledelsen bedømmes af medarbejderne. Han forudser, at disse medarbejdere vil være glade for at gå på arbejde. De vil være produktive og effektive og bruge en større del af deres kompetencer på at gå på arbejde, og de forventer, at deres potentiale for udvikling og forandring udnyttes bedre. - Det er en kunst at være leder for sådanne medarbejdere. Det kræver en stram styring af mål og en helt anden ledelsesstil eller ingen ledere, sagde han. - Det kræver ledere, der forstår at udnytte de menneskelige ressourcer og forstår samspillet mellem udfordring og præstation. Man skal lade medarbejderne forstå, hvor de er i værdikæden, understregede han. Samtidig skal man gøre teknologi til et ledelsesmæssigt fokusområde og forstå kundens behov og mulighederne på andre markeder. Han advarede også mod at blive ved med at bygge hierarkier og forfremme folk til et niveau, hvor de ikke længere magter opgaven. Til gengæld skal danske virksomheder udnytte medarbejdernes kreativitet og nytænkning og foretage innovation og forfine produktionsprocesserne i Danmark. - Vi skal blive mere produktive og effektive, uddanne medarbejderne og lade hver enkelt forstå sin plads i værdikæden. Så er der også produktion i Danmark i fremtiden, vurderede han. 16

17 Værd at vide NY PJECE NÅR SU FÅR NYE KOMPETENCER Otte danske virksomheder har sammen med konsulenter fra TekSam sat deres samarbejdsudvalg i spil på nye måder. Det har øget produktiviteten, formindsket spild og forbedret samarbejdet. TekSam har samlet virksomhedernes erfaringer i en pjece. Bestil den på NÅR SU FÅR NYE KOMPETENCER Erfaringer fra otte virksomheder KONTAKT TIL TEKSAM Samarbejdskonsulenterne kan kontaktes via TekSams sekretariat: Dion Danekilde, DI: did@di.dk Telefon: Peter Dragsbæk, CO-industri: pd@co-industri.dk Telefon: