Værdsættelsesfasen i arbejdsprocessen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdsættelsesfasen i arbejdsprocessen"

Transkript

1 Værdsættelsesfasen i arbejdsprocessen Michael Husen, 1984 At værdsætte sit resultat I den afsluttende fase af arbejdsprocessen ser man på resultatet af arbejdet og sammenligner med det mål, man satte sig i beslutningsfasen. Man vurderer, om det oprindelige problem er løst tilfredsstillende - eller om man evt. skal begynde forfra med en ny planlægning og udførelse. Man ser på, om det behov, der lå til grund for beslutningen, er tilfredsstillet, hvad enten det er ens eget behov eller andres. Hvis svaret er bekræftende, har man med sin arbejdsproces skabt noget værdifuldt, dvs. foruden at have skabt et produkt, et resultat, af sit arbejde, har man ydermere skabt en værdi. I beslutningsfasen fastlagde man et bestemt mål og fastslog dermed, at et bestemt arbejdsresultat ville være værdifuldt. I værdsættelsesfasen godkender man sit resultat - forudsat, at det er tilfredsstillende - og bekræfter dermed den værdi, man tilskrev det fra starten. I og med, at man godkender sit eget arbejdsresultat, godkender man også sig selv som den, der har virkeliggjort det. Det giver en skaberglæde eller producentstolthed og virker identitetsbekræftende, idet man får en bekræftelse på, at man faktisk er i stand til at virkeliggøre noget værdifuldt. Derved bliver man selv noget værd og kan bedre stå ved sig selv. En arbejdsløs jord- og betonarbejder har i et interview udtrykt det på denne måde: Jeg vil helst lave huse. Men jeg har også været med til at lave haller. Og veje. Det er da sjovt at se sådan et hus blive færdigt, ikke? Og sige: Det har du været med til at lave. Det er dejligt at vide, at der skal nogle folk derind. Nu, hvor jeg er arbejdsløs, går jeg sommetider ud og kigger på det, jeg har lavet før. (B. Madsen s. 8f) Andres anerkendelse Det spiller også en rolle for værdsættelsen, at andre deltager i den, dvs. at også andre end en selv værdsætter det, man har udrettet. Man kan ikke bygge sin selvrespekt op helt alene. Identiteten har en social side og er afhængig af en vis accept og godkendelse fra omverdenen. Det omsorgsarbejde, der udføres i hjemmene, ofte af kvinder, såsom pasning af børn, syge og gamle, rengøring, madlavning, tøjvask, er karakteriseret ved at have et relativt "usynligt" resultat, og bliver derfor ikke altid værdsat efter fortjeneste af omverdenen. En portion mad er hurtigt spist, og et rent gulv bliver hurtigt beskidt igen. Endvidere udføres disse arbejdsprocesser ofte i ensomhed, så andre ikke kan se anstrengelserne, medens de står på. Men det udgør en betragtelig del af den samlede arbejdsmængde, der udføres i samfundet. Det arbejde, som har denne karakter af "usynlighed", og som dækker elementære biologiske, psykiske og sociale behov, vil vi kalde omsorgsarbejde. Arbejdet giver ikke udbytte hverken i form af penge eller i form af glæde over et synligt arbejdsresultat. I det omfang arbejdet ikke dækker egne behov for personligt velvære

2 (det, vi kan kalde egenomsorg), gælder det, at man primært arbejder for andre på grundlag af pligtfølelse og kærlighed - og for manges vedkommende med basis i en økonomisk afhængighedssituation. Norske kvinder bruger gennemsnitligt ca. 5 timer daglig til denne type arbejde, mens det tilsvarende tal for mænd er ca. 0,8 timer. Forskellen mellem mænd og kvinder når det gælder arbejdet i den ulønnede produktion, består altså ikke kun i, at mænd laver så meget mindre, men at de også stort set laver "noget andet" end kvinderne. "Omsorgsverdenen" er i alt væsentligt en kvindeverden, og det arbejde, som ses, er mandsarbejde. (Wærness s. 138) I en markeds- og vareøkonomi må man ofte nøjes med en symbolsk værdsættelse i form af, at man kan sælge produktet af sit arbejde, at nogen vil betale for det, enten i form af direkte betaling for produktet (varen), eller i form af løn for arbejdsindsatsen eller -tiden. Det, at nogen vil betale for arbejdspræstationen bliver et symbol på, at man har udrettet noget værdifuldt, opfyldt et behov. Men det er en indirekte værdsættelse. Den direkte værdsættelse kræver, at man selv kan opleve, at ens produkt opfylder behov. Som en murer, der kan se, at der bor nogen i huset, han har bygget, eller en musiker, der oplever, at hans musik kan få folk ud på dansegulvet. Hvis man ikke udfører eller deltager i 4. fase af arbejdsprocessen: værdsættelsen (evalueringen), er ens arbejde fremmedgjort, eller man er fremmedgjort i forhold til sit arbejde. Man kan da ikke tage stilling til sin arbejdsproces eller til den næste arbejdsproces på baggrund af en vurdering af resultatet af den forrige. Industriarbejderen er som regel afskåret fra deltagelse i 4. fase. Ikke blot er han pga. vareproduktionens anonyme marked afskåret fra at se produktet i brug, se dets brugsværdi udfolde sig, men han er endog afskåret fra at se det blive solgt (endsige selv at sælge det). Det tager virksomhedens salgsafdeling sig af. Han er dermed stort set afskåret fra at opleve resultatet af sit arbejde som værdifuldt og nødvendigt. Arbejde, som den arbejdende ikke får lov til selv at værdsætte, er fremmedgjort arbejde. En af de ting, selvstændige erhvervsdrivende oftest fremhæver som en arbejdstilfredsstillelse, de ikke vil undvære, selv om det måske koster hårdt slid og giver ringe indtjening, er netop glæden ved "selv at se resultatet af sit arbejde". Dvs. selv at værdsætte sit arbejde. Saglighed Foruden at være en vurdering af resultatet er værdsættelsen også en vurdering af hele arbejdsprocessen. En vurdering af, om arbejdet er planlagt og udført på den bedst mulige måde, med de rigtige materialer og metoder, og med al den omhu og kunnen, som opgaven krævede, og som man burde være i stand til at præstere. Eller om man har snydt på nogle punkter, er kommet for let om ved det og er gået på kompromis. Har lavet sjusk. Værdsættelsen er også et tilbageblik på og en vurdering af de tre foregående faser i arbejdsprocessen, og af deres indbyrdes forhold. Det er en vurdering af, om man har anvendt de midler og metoder og den omhu, som sagen krævede. Arbejdsskolepædagogen Georg Kerschensteiner brugte betegnelsen "saglighed" om arbejde, der er udført på denne måde, og det er denne form for arbejde, der ifl. Kerschensteiner har en pædagogisk dannelsesværdi:...ikke alt arbejde er arbejde i pædagogisk forstand. Noget sådant finder kun sted, når de saglige, eller med andre ord de heterocentriske interesser, netop gennem dette arbejde vågner hos individet. Det viser sig tydeligt i det tilfælde, hvor overvejelsen over, hvilke midler der er egnede til en fuldstændig fuldendelse af værket, spiller en

3 afgørende rolle under udførelsen, hvor det altså kan ses, at fuldendelsestendensen er blevet det ledende motiv. (Arbejdsskolen, s. 65) Betegnelsen "heterocentrisk" betyder, at målet for aktiviteten ligger uden for personen selv, ude i "sagen" (modsat egocentrisk). Som modsætning til det saglige arbejde stiller Kerschensteiner "beskæftigelse", som ikke er styret af et på forhånd fastlagt mål, som angiver kursen for aktiviteten, og som dermed slet ikke er en arbejdsproces i egentlig forstand, men en anden form for aktivitet:...den rene beskæftigelse standser, når lysten til aktiviteten ophører, lige meget om "værket" er færdigt eller ufærdigt, om det nogensinde bliver fuldendt, eller det forbliver ufuldendt, eller kun tilsyneladende fuldendt. Dilettantismen er den blotte beskæftigelses typiske udviklingsform. (Arbejdsskolen s. 65) Sagligt udført arbejde kan man se i et godt stykke værktøj: en saks, en skruenøgle, en god cykel. Man kan se det i en landbokones eller en kolonihaveejers køkkenhave, eller man kan se det i et godt digt. Kort sagt, man kan se det de steder, hvor hensynet til kvalitet har været det afgørende hensyn. Et stykke værktøj skal være 1. klasses kvalitet, hvis en håndværker skal kunne bruge det dagligt, og kolonihaveejeren og digteren lægger hele deres sjæl i arbejdet. Omvendt udføres der temmelig meget usagligt arbejde i de sammenhænge, hvor hensynet til økonomien træder i forgrunden. Industrielle produkter er ofte fremstillet ud fra et kompromis mellem kvalitet og prisbillighed, og ofte er de endda beregnet på ikke at være holdbare for længe, men tværtimod at skulle udskiftes med jævne mellemrum. I vareøkonomien er man som regel mere interesseret i, at tingene bliver solgt i store mængder og i hurtig takt end i, at produkterne fremstilles sagligt og i en sådan kvalitet, at de er virkeligt tilfredsstillende i brug og holdbare i lang tid. Kunst og kvalitet Sagligt arbejde og kvalitet er det samme som kunst, hvis man vel at mærke tager ordet "kunst" i ordets oprindelige betydning. Vi har i dag vænnet os til, at kunst er noget særligt og ekstraordinært, en fornem type genstande, der hænges op på vægge, og som man kan se på særlige udstillinger. Ligesådan med skulpturer, teater, musik osv. Men denne udskillelse af kunsten som en særlig institution (med al dens snobberi og økonomiske spekulation) er et nyere fænomen. Oprindeligt betød kunst simpelthen kvalitet. Alle arbejdsprodukter kunne være udført med kunst - kunstfærdigt - og det kan de selvfølgelig stadig og bliver det undertiden også. En mekanikers, en ingeniørs eller en skolelærers arbejde kan være kunst (kvalitet) lige så vel som en kunstners. Men på grund af den kulturbestemte adskillelse mellem en arbejdsinstitution og en kunstinstitution er der større frihed for den, der giver sig ind under kunstinstitutionen (bliver "kunstner") til at organisere sit liv og sin hverdag omkring udførelse af arbejdsprocesser med kvalitet end for den, der tilslutter sig den almindelige arbejdsinstitution. Som lønarbejder er man ofte nødt til at følge et krav om effektivitet, om at nå en vis mængde arbejde om dagen. Som kunstner kan man give sig lov til at stræbe efter kvalitet uden småligt hensyn til den tid, det tager. Man kan ikke give en opskrift på kvalitet, dvs. man kan ikke lave en brugsanvisning, der sikrer, at hvis bare man følger den, får resultatet af ens arbejde kvalitet. Kvalitet forudsætter, at et menneske engagerer sig personligt i en arbejdsproces, at han "går op i" den. Ligesom det gælder for det kreative element i arbejdsprocessen, kan man kun frembringe virkelig kvalitet, hvis man giver slip på noget af sin selvbevidsthed og hengiver sig til sin opgave og sin arbejdsproces. E. F. Schumacher har påpeget, at det vigtigste redskab i landbrugsarbejde hverken er maskiner eller kunstgødning men

4 TKO - Tålmodighed og Kærlig Omsorg. (Goldsmith s. 34ff). Robert M. Pirsig giver følgende beskrivelse af sindstilstanden hos den dygtige håndværker - i dette tilfælde en motorcykelmekaniker: Den dygtige arbejder retter sig aldrig efter én enkelt vejledning. Han foretager det ene valg efter det andet efterhånden som arbejdet skrider frem. Af denne grund er han opmærksom og koncentreret, og det er ikke bare en komedie han spiller. Hans handlinger er i en slags harmoni med maskinen. Grunden til at han ikke retter sig efter et sæt skrevne anvisninger er, at han lader det materiale han arbejder med bestemme sine tanker og handlinger, som så igen indvirker på det givne materiale. Materialet og hans tanker ændrer sig gensidigt i en række vekselvirkninger, indtil hans tanker falder til ro og materialet har fået den rigtige form. Det lyder som kunst, siger kunstlæreren. Det er kunst, siger jeg. Denne adskillelse imellem kunst og teknik er fuldstændig unødvendig. (Pirsig s. 154) Boje Katzenelson, der har skrevet om kvalitet i udarbejdelse af skriftlige afhandlinger, beskriver (med henvisning til Pirsig) den sindsro, der er forudsætningen for kvalitet: Sindsro betyder, at det hele falder på plads af sig selv, uden kramper og gebærder, lydefrit, naturligt og uden mindste spor af tvang (men ikke uden hårdt arbejde). Sindsro er at være ude af sig selv, ude i stoffet. Sindsro er harmonien. Sindsro er, mærkeligt nok, det sande engagement: mennesket går i ét med stoffet, og ud springer, - kvalitet. (Katzenelson s. 185) Denne sindsro, som er en forudsætning for oplevelse og frembringelse af kvalitet, beskrives også hos Pirsig som en identitetsfølelse. Den arbejdende føler sig identisk med sin arbejdsproces og sit materiale. Selv om denne identitetsfølelse er en væsentlig forudsætning for kvalitetsoplevelse, og dermed for hel identitet hos den arbejdende, må den ikke forveksles med det man normalt forstår ved personlig identitet, og som er knyttet til en persons bevidste selvopfattelse. Selvopfattelsen, og den identitet, der er knyttet til den, hænger sammen med, at vi netop ikke altid kan hengive os men ind imellem er bevidste om os selv, altså selv-bevidste. Den identitet, Pirsig taler om, som en identitet mellem personen og processen, mellem jeget og omverdenen, er netop ikke selvbevidst (så længe den står på), men er en ophævelse af jeg-oplevelsen, dvs. en form for hengivelse. Pirsigs "identitet" svarer nærmere til hvad man kunne kalde "ubevidst identitet". (Pirsig s. 269) Den selvbevidste side af værdsættelsen består i at vide med sig selv, om man har arbejdet sagligt, om man har lavet kvalitet. Når man udfører en arbejdsproces, begynder man med at fastslå et mål for denne, man vedtager over for sig selv, at et bestemt resultat - hvor beskedent det end er - vil være værdifuldt. Man kan derfor ikke undgå på et eller andet tidspunkt ved slutningen af arbejdsprocessen at stille sig det spørgsmål, om man så har realiseret dette resultat. Om det er udført tilfredsstillende ud fra de forudsætninger og de midler, man havde til rådighed. Katzenelson fremhæver (med henvisning til Pirsig), at man skal stå til ansvar over for sit værk. Man må an-svare den opgave, man har sat sig. (Katzenelson s. 185, Pirsig s. 269). Hvis man ikke kan klare prøven, hvis man må erkende, at man ikke har arbejdet sagligt (selv om man havde muligheden) er der opstået en modstrid hos én: man har på én gang sat et mål og alligevel ikke sat det. Det er en form for begrænset identitet. Selv om det kan være svært at acceptere dette ansvar og det er lettere og mere nærliggende at nøjes med andres vurdering af kvaliteten af det arbejde, man har lavet, er det

5 alligevel dybest set kun én selv, der virkelig kan foretage denne vurdering. Maleren Emil Nolde har formuleret dette meget selvbevidst i et dagbogsnotat: Når kunstneren har skabt et værk, der tilfredsstiller ham selv, så kan kejsere og konger og hvem som helst sige, det ikke er noget; det ændrer slet ikke den skabendes bevidsthed. (Nolde ) Fremmedgørelse I den moderne kultur, hvor kunsten er udgrænset til en særskilt institution, er den største del af arbejdet (den industrielle arbejdsinstitution) præget af mangel på kvalitet og mangel på engagement hos de arbejdende. Arbejderen, siger Pirsig, føler intet ansvar for det, han laver, ejeren føler intet ansvar for sin fabrik og forbrugeren føler intet ansvar over for det, han forbruger. Den manglende kvalitet hænger sammen med den almindelige fremmedgørelse og begrænsede identitet. Hel identitet forudsætter, at man lader kvaliteten være afgørende i de arbejdsprocesser, man udfører. Og at insistere på kvalitet kan få vidtrækkende konsekvenser:...fordi valget af kvaliteten i høj grad ændrer ens personlighed. Og ikke alene forandres arbejdet og én selv, men også ens venner, for kvaliteten breder sig som ringe i vandet. Det arbejde man udførte med omhu, en omhu, som man ikke regnede med ville blive bemærket, bliver bemærket og den som bemærker det kommer i et bedre humør og giver sit forbedrede humør videre til andre. På den måde kan kvalitet få en stor udbredelse og langtrækkende virkninger. (Pirsig s. 269 og 230f) Mange mennesker får ikke lov til at arbejde sagligt, frembringe kvalitet, selv om de godt kunne og gerne ville. Det gælder f.eks. den industriarbejder, hvis arbejde er nøje fastlagt af hans overordnede og ikke giver ham spillerum for hverken saglighed eller usaglighed, i og med, at han kun deltager i en begrænset udførelsesfunktion inden for den samlede arbejdsproces. Og det gælder de socialrådgivere og andre socialarbejdere, der af deres ansættende offentlige myndighed bliver tvunget til at arbejde under forhold, der gør, at deres arbejde hele tiden bliver usagligt, i forhold til, hvad det kunne være, hvis de fik lov til at bruge den viden og de kvalifikationer, de har. De bliver tvunget til at gå ind i mange flere sager end de kan nå at behandle ordentligt. Arbejdspresset kan betyde, at socialrådgiveren f.eks. kun kan tillade sig at bruge 12 minutter på hver klient, og det siger sig selv, at den arbejdsproces, det er at hjælpe et menneske, der har problemer og er i vanskeligheder, ikke kan udføres sagligt på 12 minutter. Flertallet af socialrådgivere bliver efter sigende enten psykisk nedbrudte af arbejdet, eller også bliver de følelsesafstumpede som et nødvendigt, men uhensigtsmæssigt og identitetsskadende forsvar. I det moderne økonomiske system, der bygger på vareproduktion og -udveksling, er der sket en adskillelse mellem produktionen af en ting og konsumtionen af den. Den arbejder, der producerer tingen, ser ikke den forbruger, der konsumerer den, og konsumenten ser ikke producenten, eller i det hele taget ser han ikke, at tingen er produceret, og at den er et resultat af en arbejdsproces. Alvin Toffler beskriver det således (i Den tredje bølge), at der er skudt en "usynlig kile" ind mellem producent og konsument. Hermed er også den 4. fase i arbejdsprocessen, værdsættelsen, adskilt fra de øvrige, eller i hvert fald fra fase 2 og 3. Værdsættelsen, taget for sig selv, svarer til det rene forbrug uden den forudgående produktive arbejdsproces (fase 2 og 3). Konsumenten går direkte fra fase 1, et opstået behov, til fase 4: tilfredsstillelsen af dette behov. I en kultur, hvor faserne er adskilt på denne måde, opstår der en konsument-mentalitet (forbrugerisme), der er i modstrid med

6 det krav om og den evne til behovsudskydelse, der er knyttet til gennemførelsen af hele arbejdsprocessen. Toffler beskriver det som en splittelse i den moderne personlighed: Spaltningen mellem menneskets to roller - producent og forbruger - skabte samtidig en splittet personlighed. Den selvsamme person, der (som producent) fik at vide hjemme, i skolen eller af sin chef, at han skulle udskyde tilfredsstillelsen af sine lyster og være disciplineret, behersket, tilbageholdende, lydig, spille med på holdet, lærte samtidig (i sin rolle som konsument) at stræbe efter øjeblikkelig tilfredsstillelse af sine ønsker, at være hedonistisk og ikke beregnende, at lade disciplinen fare, at følge sine egne individuelle tilbøjeligheder - kort sagt, at være en helt anden person. Især i Vesten rettedes alle reklamebranchens kanoner mod forbrugeren og tilskyndede hende eller ham til at låne penge, til at købe efter sine indskydelser, til "at flyve på ferie nu og betale senere". Og man bildte forbrugeren ind, at han udførte en patriotisk handling ved at gøre det, idet man på den måde holdt hjulene i gang i landets økonomiske system. (Toffler s. 51) Den narcissistiske personlighed Adskillelsen mellem konsumtion og produktion, og dannelsen af en forbrugermentalitet, er medvirkende til at udvikle den såkaldte "narcissistiske" personlighed. Narcissisten beskrives af Christopher Lasch som en person, der ikke er i stand til at opnå tilfredsstillelse og selvrespekt (identitet) ved egen hjælp, dvs. gennem sine egne handlinger, beslutninger og følelser, men er overdrevent og sygeligt afhængig af bekræftelse fra omverdenen. Den sygelige narcissist beskrives således:... ferm til at manipulere det indtryk han gør på andre, glubende efter beundring, men fuld af foragt for dem, han manipulerer til at give sig den; umættelig efter følelsesmæssige oplevelser, som kan udfylde et indre tomrum; skrækslagen for alderdom og død. Han er begærlig i den forstand, at hans begær er uden grænser, og samler derfor ikke gods og forråd til fremtiden på den måde, som den begærlige individualist fra forrige århundredes politiske økonomi gjorde det, men forlanger omgående tilfredsstillelse og lever i en tilstand af rastløst, umætteligt begær. (Lasch s. 49, 16) I den nyere psykoanalytiske litteratur forklares den sygelige narcissisme som et fænomen, der nedarves fra mor til barn. Moderen bruger det lille barn til at tilfredsstille sit eget (narcissistiske) behov for kærlighed og anerkendelse, i stedet for at give barnet lov til at være centrum og blive elsket for dets egen skyld. Derved udvikles hos barnet en tilsvarende form for identitet, der er overdrevent afhængig af omverdenen og mangler et tyngdepunkt i personen selv. Men Christopher Lasch beskriver narcissismen som et gennemgående kulturfænomen i vor tid, og som et fænomen, der har sammenhæng med andre sider af samfundsudviklingen. Det enkelte menneske er blevet frataget flere og flere af de dagligdags arbejdsprocesser, som enhver kunne udføre tidligere. Produktionen er overtaget af virksomhederne, familien har mistet flere og flere arbejdsfunktioner, som er overtaget af eksperter. Efterhånden kan folk ikke engang opdrage deres børn uden hjælp fra autoriserede eksperter. Lasch ser narcissismen som den psykologiske side af denne afhængighed af andre. Det kan også formuleres sådan, at balancen mellem de 4 faser i arbejdsprocessen er ødelagt,

7 idet det er blevet muligt at forbruge (værdsætte) uden selv at gennemføre den arbejdsproces, der gør forbruget muligt. Hvis vi var i stand til uproblematisk at hengive os til nydelsen af de kulturskabte goder, ville det i sig selv ikke være identitetsbegrænsende. Men i og med, at vi er selvbevidste væsener, og i og med, at det hører til vores menneskelige natur både som art og som enkeltindivider at udføre arbejdsprocesser, må det på en eller anden måde være identitetsbegrænsende at blive afskåret fra den nødvendighed og sammenhæng, der er mellem arbejdsprocesssens 4 faser. Denne sammenhæng bliver yderligere sløret af de mange faktorer, der i det moderne velfærdssamfund er skudt ind mellem den enkeltes indsats og hans forbrug: skat, renter og sociale ydelser af forskellig art. Balancen mellem værdsættelse og indsats Balancen mellem værdsættelse og indsats kan være skæv på mange måder. Arbejdspsykologen Elliott Jaques har opstillet en model til at beskrive dette balanceproblem og dets sammenhæng med stress. Han bruger tre størrelser: K = personens kapacitet, dvs. hans evner i forhold til arbejdet, A = arbejdet og de krav, det stiller, og B = størrelsen af den betaling (løn), man får for arbejdet. Disse tre størrelser kan være i balance med hinanden således, at betalingen svarer til arbejdet og arbejdet svarer til personens kapacitet: K-A- B Men de kan også være i ubalance på forskellige måder. F.eks.: A-B K hvor betalingen svarer til arbejdet, men arbejdet er for krævende i forhold til personens kapacitet. I alt kan der opstilles 13 kombinationer af de tre størrelser, og Jaques fremhæver denne som den mest stressfremkaldende: B A K Blandt disse kan vi udvælge kombination nr. 4 som en stærkt stress-fremkaldende situation. Arbejdet ligger over personens kapacitet, men den pengemæssige belønning er fristende stor. Det er en situation, der udøver en tvingende tiltrækning på nogle mennesker, og som ret ofte findes, f.eks. på højere administrativt niveau, eller på de nyere områder som markedsanalyse og i reklamebranchen. En person, der prøver at klamre sig til sådan en situation, vil efterhånden udvise symptomerne på stress. (Jaques, s. 153) Men situationen B

8 K A dvs. et arbejde, der er for let, og samtidigt er overbelønnet, er også problematisk for karakteren (identiteten). Hvis man ved med sig selv, at man er kommet for let til et resultat, og at andres værdsættelse af resultatet er overdreven i forhold til, hvad det egentlig er værd, kan man ikke bruge denne værdsættelse til en virkelig og holdbar identitetsbekræftelse. Alice Miller berører dette i sin bog Barneskjebner: Efter en vellykket forestilling kan f.eks. en skuespiller spejle sig i det begejstrede publikums øjne og opleve en følelse af guddommelig storhed og almagt. Men hvis glæden over dette ikke har sin rod i den kreative virksomhed og det han udtrykker i spillet, men i overvejende grad er et substitut for tilfredsstillelsen af et gammelt behov for ekko og spejling og for at blive set og forstået, så kan den samme stjerne morgenen efter den store aften opleve lige så stærke følelser af tomhed, meningsløshed og til og med skam og ærgrelse. Kun i det første tilfælde vil han føle sig levende og allerede være optaget af nye opgaver. (Miller s. 48) Arbejde og opdragelse Arbejdspædagogik i dens bedste former bygger bl.a. på værdien af, at eleven kan opnå en ægte og identitetsbekræftende værdsættelse af sin egen (hele) arbejdsproces. At skrive en stil som øvelse i at skrive, som man almindeligvis gør i skolerne, er en "arbejdsproces", der kun bliver værdsat ud fra lærerens eller skolens (abstrakte) normer for stilskrivning. Værdsættelsen består kun i karaktergivningen. Hvis eleven derimod skriver et indlæg til en avis eller et tidsskrift, eller skriver et digt, en novelle, der skal læses af andre, eller et brev, der faktisk bliver sendt af sted og modtaget og læst, er det en hel og ægte arbejdsproces, og eleven har mulighed for at værdsætte sit skriftlige arbejde ud fra den værdi det faktisk har som kommunikation mellem en, der skriver, og en eller flere, der læser. En skriftlig arbejdsproces har først sin fulde mening, når resultatet af den fungerer som kommunikation. Og det er netop det, arbejdspædagogikken går ud på: at lære gennem at udføre hele og autentiske arbejdsprocesser. I kulturer, der er mindre "udviklede" end vores, og hvor man ikke har indført et skolevæsen, der er løsrevet fra det øvrige samfundsliv, er det en naturlig ting, at opdragelsen af børn foregår som en gradvis indføring i virkelige arbejdsprocesser. Erik H. Erikson refererer i Barnet og samfundet, hvorledes drenge opdrages i en indianerstamme: Den alvor, som præger en familie blandt cheyenne-indianerne, når de fejrer en lille drengs første snerype, ligger fjernt fra vor adfærd. Ved fødslen får den lille dreng en legetøjsbue med pile, og når han begynder at kunne løbe omkring, blev der af manden i familien fremstillet brugbare buer og pile, der passede til hans statur. Han blev gjort opmærksom på dyr og fugle efter en gradueret skala, begyndende med dem, der var lettest at fange eller dræbe, og når han hjembragte den første af hver art, afholdt hans familie en fest for ham og modtog hans bidrag til måltidet med samme højtidelighed, som blev den bøffel til del, som hans far bragte hjem. Når han omsider dræbte en bøffel, var det kun det sidste trin i barndommens skoling, ikke en ny "voksen" rolle, der afveg fra hans erfaringer i barnealderen. (Erikson s. 222)

9 Og Erikson understreger, hvor vigtigt det er for udviklingen af et barns identitet, at det får reel anerkendelse for reelle præstationer: Det væsentlige punkt i en sådan børneopdragelse er, at barnet lige fra det spæde stadium uafbrudt vænnes til ansvarlig social deltagelse, samtidig med at de opgaver der ventes løst af det, er tilpasset dets formåen. Modsætningen til vort samfund er meget stor. Et barn yder normalt ikke noget arbejdsmæssigt bidrag til vort industrielle samfund, undtagen hvor det konkurrerer med en voksen; dets arbejde måles ikke med dets egen styrke og duelighed, men med industriens højt opskruede krav. Selv når vi roser et barns indsats i hjemmet, bliver vi forargede, hvis en sådan ros opfattes som værende af samme slags som ros til voksne personer. Barnet får ros, fordi forældrene er velvilligt stemt, uanset om arbejdet er godt gjort efter voksen målestok eller ej, og barnet får ingen fornuftig målestok at vurdere sin præstation efter.... I så henseende lader børn sig ikke narre af tom ros og nedladende opmuntring. De er måske nødt til i mangel af bedre at acceptere kunstig afstivning af deres selvagtelse, men deres Jeg-identitet vinder kun virkelig styrke gennem helhjertet og konsekvent anerkendelse af virkelige præstationer, dvs. af bedrifter, som kulturen tillægger en vis betydning. (Erikson s. 221f) Noter og henvisninger Artiklen er en bearbejdet udgave af kapitlet "4. fase: Værdsættelsen" fra M. Husen: Arbejde og Identitet, Kbh Madsen, Benedicte: Brudstykker om arbejdsløshed (1976), Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Wærness, Kari: "Kvinners omsorgsarbeid i den ulønnete produksjon" i Arbeid og sysselsetting foran 80-åra, red. Knut Halvorsen, Oslo 1980, s Kerschensteiner, Georg: Arbejdsskolen (Begriff der Arbeitsschule, 1912), Kbh Kjørup, Søren: Æstetiske problemer. En indføring i kunstens filosofi, Kbh Goldsmith, Edward: Arbejdsløshedens økologi (The ecological approach to unemployment, 1978), Kbh (Goldsmith anvender begrebet TKO med henvisning til Schumacher). Pirsig, Robert M.: Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel: En undersøgelse af værdier (Zen and the art of motorcycle maintenance, 1974), Kbh Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder, Kbh Nolde, Emil: Ungemalte Bilder. Aquarelle und "Worte am Rande", Köln (Dagbogscitatet er fra ). Toffler, Alvin: Den tredje bølge (The third wave, 1980), Kbh

10 Lasch, Christopher: Narcissismens kultur (The culture of narcissism, 1979), Kbh Miller, Alice: Barneskjebner (Das Drama des begabten Kindes und die Suche nach dem wahren Selbst, 1979), Oslo 1980 (om narcissisme i udviklingspsykologisk perspektiv) Jaques, Elliott: Work, creativity and social justice, London Erikson, Erik H.: Barnet og samfundet (Childhood and Society, 1964), Kbh

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Beslutningsfasen i arbejdsprocessen

Beslutningsfasen i arbejdsprocessen Beslutningsfasen i arbejdsprocessen Michael Husen, 1984 Stimulus eller problem Startsignalet til en menneskelig arbejdsproces er en menneskelig beslutning. Herved adskiller den sig fra almindelige naturprocesser,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83 Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, 71.5-6, 83 Vi kender det så godt: at noget kan være for sent. Helt banalt kan man sidde der ved færgelejet og se bagstavnen af færgen forsvinde ud på vandet. Man kan komme

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Nærvær og relationer med børn og unge

Nærvær og relationer med børn og unge Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Præsentation af kurset MM1 Idéerne bag HRM, Portfolien MM2 Kompetenceudvikling, Studiejournalen Facilciteringssamtalen En slags

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren.

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. Fælles for alle de 4 arketyper er at de i sine modne udgaver indeholder karakterstyrker og evner, vi som mænd efterstræber, men har svært

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Præsentation af kurset. Dette kursus handler om personlig og faglig udvikling -

Personlig og faglig udvikling. Præsentation af kurset. Dette kursus handler om personlig og faglig udvikling - Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Præsentation af kurset MM1 Idéerne bag HRM, Portfolien MM2 Kompetenceudvikling, Studiejournalen Facilciteringssamtalen En slags

Læs mere

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber KostCoach dag 2 Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber Praktiske Øvelser Øvelser i par og gruppe Øvelser ud fra registrering

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

boks dig i form Kom i kampform på 12 uger Chrissie Gallagher-Mundy ATELIER

boks dig i form Kom i kampform på 12 uger Chrissie Gallagher-Mundy ATELIER boks dig i form boks dig i form Kom i kampform på 12 uger Chrissie Gallagher-Mundy ATELIER An Hachette Livre UK Company First published in Great Britain in 2009 by Hamlyn, a division of Octopus Publishing

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Sygeplejerskens fokus hos borgere med demens i kommunalt regi. Anne Moeslund Rådgivende demenskoordinator Demenscentrum Aarhus Workshop:

Læs mere

December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1

December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1 01.12.2016 December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1 Godaften og velkommen til december meditation. Det er dejligt, at så mange af jer har glæde af serierne og får

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Tips til kvinden der jagter drømmemanden.

Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Hvor er drømmemanden? Hvorfor falder jeg for den forkerte? Hvorfor bliver jeg såret? Hvorfor fungerer det ikke? Copyright 2012 www.denrigtigemand.dk Dette skrift

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn...

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn... Arbejdspapir Grib dagen livet venter ikke 2017 Navn... Din bedst mulige fremtid Livet er det, der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer - John Lennon Tiden er nu, og det er tid til at sætte

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere