Hele verden har set lyset /8

Transkript

1 TEMA Grøn omstilling #6/2010 Magasin for Regional Udvikling Region Midtjylland Hele verden har set lyset /8 Håbet er lysegrønt på landet /12 Skive tager turisterne i hånden /15 Grøn omstilling er en vindersag /18

2 Indhold Forord Vejen er altså banet på nogle områder, så det er bare at tage fat i de udfordringer og muligheder, som den grønne udvikling byder på Så stiller vi om Reitan stiller om til grønt Det duer kun, hvis det er helhjertet. Det er erfaringen hos Reitan, der er i gang med en gennemgribende omstilling af Rema 1000-kæden. Fjernvarmen kommer fra oven Fjernvarme baseret på grøn energi kan blive et lukrativt forretningsområde for de midtjyske virksomheder. Region Midtjylland støtter flere projekter. Amplex lyser i hele verden Global fokus på grøn omstilling har allerede givet pote hos Århus-firma, der sælger smart regulering af gadelys. Grøn vækst, grøn udvikling, grøn produktion. Det er ikke bare modeord, men markante spor, der lægges ud til en ny fremtid. En fremtid med ændrede værdier og betydelig bedre bæredygtighed. Vi står for at ændre vores produktion, vores forbrug, vores levevis. Vi skal udvikle hele vores samfund i den grønne retning. I byerne, i landsbysamfundene og på landet. Så kan vi skabe fremtidens grønne velfærdssamfund og bevare vores position som et af de fremmeste lande i verden, sådan som vi er det nu med konventionelle teknologier og normer. Når det gælder en ny fremtid for Danmarks landdistrikter, hvor hver tredje af os bor, er der lige nu fokus på grøn udvikling. Der er sågar ifølge en landdistriktsforsker, som du kan møde her i bladet, en chance for en ny storhedstid for yderområderne. Regeringen har indgået aftale med flere andre partier om grøn vækst i jordbrugs- og fødevareerhvervene, om bedre miljø og mere natur. Dertil kommer aftalen om grøn omstilling, og fornyelse i andre erhverv i yderområderne. Vejen er altså banet på nogle områder, så det er bare at tage fat i de udfordringer og muligheder, som den grønne udvikling byder på Forsker tror på nyt liv på landet Udviklingen kan komme tilbage til landdistrikterne hvis de altså er klar til modtagelse, mener landdistriktsforsker Hanne Tanvig. Håbet er lysegrønt på landet En række initiativer fra regeringen og Region Midtjylland vil sparke gang i grøn udvikling i landdistrikterne. Et puf ud over rampen Fornyelsesfonden har taget hul på sine 760 mio. kroner. De første tilsagn om støtte er sendt ud til projektansøgere. Som Martin Lidegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito, siger her i bladet, er grøn omstilling en vindersag. Økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt. Og han får medhold fra en række mennesker, der allerede har erfaringer med at vælge den grønne vej. Her i bladet kan du møde en direktør udi gadebelysning, en fødevaregrossist, en fjernvarmemand og en kommunal klimakoordinator. I Regionsrådet og Vækstforum ser vi frem til at samarbejde med kommuner, erhvervsliv, forsknings- og vidensinstitutioner, ildsjæle og andre udviklingsaktører om denne kurs mod en grønnere fremtid. God læselyst, TEMA Grøn omstilling Udgives af: Regional Udvikling, Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør: Lars Hansson Redaktør: Marianne Harbo Grafisk Produktion: Grafisk Service Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Tryk: CS Grafisk, Hadsten ISSN Bent Hansen #6/10

3 Kommende arrangementer i 2010 Kalender 14. september 2010 Vejle, DGI-huset 9:00-16:00 Konference: Den femte vej EUDvejen til videregående uddannelse konference om strategier og udviklingsprojekter, der har til formål at styrke den femte vej til videregående uddannelse. Arrangører: De tre regioner og Via University College Yderligere oplysninger: simon.frost@ru.rm.dk 14. september 2010 MEA kursus: Biotek. Program og tilmelding foreligger fra august 2010 på Arrangør: MEA, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi september 2010 Horsens, Vitus Bering Innovation Park 8:00-16:00 begge dage Konference: Naturfagene ud af boksen 2010 Energi Horsens inviterer alle landets lærere inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag til inspirationskonference. Temaet er, hvordan lærerne kan skabe et godt samarbejde med erhvervslivet og gøre undervisningen spændende, relevant og virkelighedsnær for eleverne. Tilmelding på senest den 1. september. Yderligere oplysninger: ud-af-boksen 28. september 2010 MEA kursus: Innovation af erhvervsservice. Program og tilmelding foreligger fra september 2010 på Arrangør: MEA, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Uge 38, september 2010 Shanghai, Kina Den danske pavillon på EXPO verdensudstillingen MIDT-EXPO event: Region Midtjylland præsenterer midtjyske, fremsynede og nye integrerede løsninger inden for velfærdsskabende og bæredygtig viden, servicekoncepter og produkter. Temaet er Better Cities, Better Life Yderligere oplysninger: niels-erik.andersen@ru.rm.dk Arrangører: Region Midtjyllands Shanghai-kontor i samarbejde med Innovation Center Denmark, Shanghai, samt Innovation Lab A/S, Århus Uge 44, november 2010 Konference: Innovation, iværksætteri og erhvervskontakt i ungdomsuddannelserne erfaringer med Region Midtjyllands udviklingsprojekter. Yderligere oplysninger: simon.frost@ru.rm.dk 6. oktober 2010 Herning, Herning Kongrescenter 11:00-18:30 Konference: Industri i Verdensklasse Konferencen sætter fokus på Industriens udfordringer og udviklingsmuligheder de kommende år. Arrangør: DI, Vindmølleindustrien og Region Midtjylland Yderligere oplysninger: nanna.seidelin@ru.rm.dk 12. oktober 2010 MEA kursus: Globaliseringen og den regionale udvikling. Program og tilmelding foreligger fra september 2010 på Arrangør: MEA, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 26. oktober 2010 MEA kursus: Intrapreneurship Program og tilmelding foreligger fra oktober 2010 på Arrangør: MEA, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 10. november 2010 MEA kursus: Iværksætteri og spinoffs Program og tilmelding foreligger fra oktober 2010 på Arrangør: MEA, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi november 2010 Randers Konference: SkanKomp kick-off konference. Holdes i forbindelse med det store EU/KASK-projekt Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk Arrangør: Region Midtjylland Flere oplysninger: stefan.knudsen@ru.rm.dk november 2010 Nykøbing Mors, Sallingsund Færgekro. 8:30-16:00 (åben del) Konference: Afslutningskonference for Projekt Fokus formidling og forarbejdning af projektets resultater. Projektet er støttet af Region Midtjylland Arrangør: Skive Handelsskole Flere oplysninger Cirsten Justesen cj@skivehs.dk 30. november 2010 MEA kursus: Kompetencer Program og tilmelding foreligger fra november 2010 på Arrangør: MEA, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 8. december 2010 MEA kursus: Iværksætterkultur Program og tilmelding foreligger fra november 2010 på Arrangør: MEA, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Her får du mere at vide

4 grønt TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Den grønne holdning skal være helhjertet, hvis den skal føre til en god forretning. Det er erfaringen hos Reitan, der er i gang med en grøn omstilling af Rema 1000-kæden. fakta 24 MIO. TIL FØDEVAREINNOVATION Fødevarevirksomheder, videninstitutioner og forbrugere kan søge tilskud fra en innovationspulje på 24 mio. kroner, som Region Midtjylland har øremærket til at forny og fremtidssikre fødevaresektoren. Puljen er en del af Vækstforums satsning Klog hverdagsmad som sund forretning, der handler om at gøre fødevaresektoren mere konkurrencedygtig ved at få mere viden ind i fødevareerhvervet. Læs mere på BÆREDYGTIGE FØDEVARER Markedet for grønne fødevarer er voksende. Derfor vil Region Midtjylland fremme en grøn omstilling af fødevareerhvervet mod mere bæredygtige produkter. Bæredygtighed er et af kriterierne bag Vækstforums satsning Klog hverdagsmad som sund forretning. Målet med fødevaresatsningen er blandt andet at styrke innovation i fødevareerhvervet. Gerne baseret på grøn omstilling. Virksomheder og videnmiljøer skal selv finansiere halvdelen af udgifterne. Når projekterne vurderes, vil bæredygtighed være et af kriterierne. Vækstforums mål er, at Region Midtjylland bliver et førende internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad. Fødevareerhvervet er stort i Region Midtjylland. En tredjedel af den danske fødevareproduktion foregår her, og regionen rummer en tredjedel af de økologiske fødevareproducenter. 4 dialog tema:grøn omstilling Rema 1000 står der på de fem trailere foran den gigantiske bygning på Marsallé i Horsens hos fødevaregrossisten Reitan Distribution. Når trailerne ruller ud til Rema 1000 butikker over hele landet, er mange af fødevarerne på de 33 paller økologiske. Blandt andet mælken fra Gram Slot og piskefløden fra Osted Mejeri. Begge i en speciel miljøvenlig emballage. For Rema 1000 får flere og flere grønne varer på hylderne. Økologien skal gøres tilgængelig for alle via lave priser, er tankegangen. Kvaliteterne i et moderne økologisk landbrug, skal opleves hjemme på middagsbordet til discountpriser, er en anden ledetråd. Reitan Distribution er fødevaregrossist i sværvægtsklassen med 430 ansatte og en omsætning på 9,1 mia. i Derfor spiller virksomheden en stor rolle for, hvad forbrugerne har mulighed for at lægge i indkøbsvognene. Reitan Distribution leverer også fødevarer til 7-11, Q8, Løvbjerg og Inco. EN GOD SMAG I MUNDEN Ifølge Mads Nysted er Reitan drevet af værdier. Vi er ikke hellige, men vi har en holdning. Vi vil gerne distribuere økologiske og bæredygtige produkter af høj kvalitet. Og vi gør, hvad vi kan for at spore vores partnere i den retning. Men den endelige beslutning om, hvad de har på hylderne, er selvfølgelig deres, siger salgs- og indkøbsdirektør Mads Nysted. Vi vil gerne give forbrugerne et valg og være med til at eksponere grønne fødevarer, så det bliver lettere at vælge et grønt alternativ. Økologi er ikke bare en produktionsform, men rummer jo også et sundhedsaspekt, siger Mads Nysted. Han mener, forbrugerne starter med at have en god smag i munden, når de vælger et grønt produkt. HELHJERTET OG LANGSIGTET For mig at se bliver det kun en god forretning, hvis det er et dybfølt ønske at tilbyde grønne fødevarer af høj kvalitet. Hvis det ikke er helhjertet og langsigtet, vil forbrugerne gennemskue det, siger Mads Nysted. Han pointerer, at det er et stort arbejde og en lang proces at gøre produkter grønne: Omstillingen af Rema 1000 har min kollega Anders Jensen været i gang med i fem år, og den er ikke afsluttet endnu. Som de første stoppede Rema 1000 med at sælge ål, som er en truet dyreart. Og kæden sælger fortrinsvis msc-mærkede fisk. Det vil sige, at fiskeriet er bæredygtigt, og at fiskerne har haft ordentlige vilkår. Som indkøbere går vi efter den slags mærkning. Så ved vi, at der ligger et kontrolapparat bag, forklarer Mads Nysted. SUCCES MED GRØN OMSTILLING Et andet eksempel er Rema 1000s indsats mod madspild. Kæden besluttede for et par år siden at droppe tilbud på store mængder varer. For hvis forbrugerne køber mere, end de har brug for, belaster det miljøet. Først transporten ud til forretningerne, så hjem til forbrugerne og senere som affald, hvis de ikke bliver spist. Reitan Distributions grønne tankegang betyder også, at virksomheden har skruet ned for varmen på lageret og reduceret elforbruget betragteligt. Vi er dog slet ikke i mål. Det er en rejse, vi er begyndt på, og vi kan se, vi har succes med det, understreger Mads Nysted. Det går så godt, at Reitan Distribution er på udkig efter flere grønne leverandører, som kan levere kvalitetsprodukter. I store mængder. Det er nødvendigt for at blive partner med en af de store spillere i fødevarebranchen. MED I REGIONENS FØDEVARERÅD Sin interesse for fødevarer kan Mads Nysted også dyrke som medlem af fødevarerådet i Region Midtjylland. Det rådgiver Vækstforum om regionens megasatsning på fødevarer Klog hverdagsmad som sund forretning.

5 Den treårige satsning har et samlet budget på 122 mio. kroner og skal få virksomheder og videnmiljøer inden for fødevareområdet til at samarbejde og tænke innovative tanker. Baggrunden for satsningen er de store udfordringer, som fødevarebranchen står overfor i den benhårde internationale konkurrence. Mads Nysted glæder sig til, at han og de øvrige 17 medlemmer af Fødevarerådet bliver præsenteret for visionære projekter. At udvikle fødevareerhvervet interesserer mig rigtig meget. Muligheden for, at private virksomheder kan afprøve ideer og kaste sig ud i noget risikobetonet, fordi regionen vil være med til at finansiere det, er afgørende, siger han og fortsætter: Forhåbentlig dukker der projekter op, som giver mulighed for en stor gevinst i form af nye markeder og arbejdspladser. Det er alfa og omega, at fødevareerhvervene bliver her i landet og ikke flytter hen, hvor timelønnen er lavere. Når en stor spiller i fødevarebranchen som Reitan Distribution tænker grønt, betyder det, at der havner flere økologiske og bæredygtige fødevarer i danskernes indkøbsvogne. Her forbereder salgs- og indkøbsdirektør Mads Nysted sig på at gribe en pakke økologisk pasta. dialog tema: Grøn omstilling 5

6 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Fjernvarme baseret på solenergi og anden grøn energi kan blive et lukrativt forretningsområde for de midtjyske virksomheder. Region Midtjylland støtter flere projekter for at få testet deres potentiale. Brædstrup Fjernvarmes solvarmeprojekt vil ifølge direktør Per Kristensen både give grøn energi til fjernvarmeforbrugerne og grobund for gode forretninger for de private virksomheder, han samarbejder med. Her ses i forgrunden solfangerne og i baggrunden fjernvarmeværkets skorstene - naturgassen står nemlig stadig for 90 procent af værkets energiproduktion. 6 dialog tema: Grøn omstilling

7 varmen kommer fra oven Solens stråler brænder ned på taget af administrationsbygningen på Brædstrup Fjernvarme. Solvarmeanlægget er et forsøgsanlæg, og direktør for Brædstrup Fjernvarme Per Kristensen venter utålmodigt på, at et tilsvarende anlæg kan monteres på nogle af de kommende villaer i Ring Søpark, et nyt boligområde vest for Brædstrup. Desværre har finanskrisen forsinket salget af grunde i Ring Søpark, og Per Kristensen krydser fingre for, at husbyggeriet starter i år, for solvarmeanlægget er afprøvet med succes på fjernvarmeværkets tag. Gevinsten for miljøet er markant: erfaringerne viser, at et solvarmeanlæg på 60 kvadratmeter årligt mindsker CO2- udledningen med ca. 7,5 ton pr. hus. Hvis bare en fjerdedel af den million huse, vi har i Danmark, får solvarme, vil det virkelig batte noget for C02- udslippet, påpeger Per Kristensen, der er pioner inden for brug af vedvarende energikilder til fjernvarme. OVERSKUDSVARME I TANK Ring Søpark får også et fælles solvarmeanlæg på jorden. Sådan et har Brædstrup Fjernvarme også testet. Siden 2007 har m2 solfangere lige ved siden af fjernvarmeværket sænket forbrugernes pris på fjernvarme og sparet atmosfæren for mange ton CO2, fordi solens stråler erstatter fossile brændstoffer. Den overskydende varme fra solfangerne på taget og på jorden lagres i en akkumuleringstank, og derfra sendes den ud til andre husstande via Brædstrup Fjernvarme. Sådan bliver det også i Ring Søpark. For når solen bager, vil solfangeranlægget på familien Jensens tag producere mere varme, end familien selv kan bruge. Brædstrup Fjernvarme har fået 1 mio. kroner til forprojektet fra Vækstforum i Region Midtjylland ud af det samlede budget på 2,1 mio. kroner. En afgørende støtte ifølge Per Kristensen. Ud over at det gav os økonomi til at få projektet sparket i gang, var det med til at blåstemple projektet over for samarbejdspartnere i den vanskelige start, at regionen troede på det. Vi har haft et meget værdifuldt samarbejde med Region Midtjylland, fremhæver Per Kristensen. UDNYTTE ET VOKSENDE MARKED Støtten fra Region Midtjylland blev bevilget for få afprøvet, om konceptet teknisk og økonomisk hænger sammen. I så fald kan det bruges andre steder i landet og eventuelt også i udlandet, fortæller udviklingskonsulent Jørgen Krarup, Regional Udvikling i Region Midtjylland. Eksporten af fjernvarmeteknologi vil stige de kommende år. Der er et voksende marked, og danskerne er blandt de absolut førende på fjernvarme sammen med svenskerne og finnerne. Det vil vi gerne udnytte til at udvikle nye forretningsmuligheder her i regionen, siger han. Fjernvarme-direktør Per Kristensen er da også sikker på, at solvarmeanlæggene på de kommende hustage i Ring Søpark bliver en god forretning. Han ser et stort potentiale i 2. generations fjernvarme, som han kalder det. Erhvervsmæssigt, for fjernvarmeforbrugerne og miljømæssigt. I dag er folk ikke ligeglade med, hvor de får deres energi fra. Den må meget gerne være grøn, fastslår han. UDVIKLING AF FJERNVARME Fjernvarme er en vigtig brik i den danske energiforsyning. Både nu og i fremtiden, men den skal videreudvikles, så den eksisterende fjernvarmeteknologi kombineres med vedvarende energi. For at fremme udvikling af fjernvarmeteknologien har Region Midtjylland støttet etableringen af Fjernvarmens Udviklingscenter, der er et landsdækkende center med base i Århus. Centret skal sikre et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, de danske fjernvarmeforsyninger og branchens underleverandører. Flere af dem har til huse i Region Midtjylland. Derudover skal centret medvirke til at sikre Danmark øgede eksportmuligheder og bedre mulighed for at bruge vedvarende energi. Fjernvarmens Udviklingscenter og solvarme-projektet hos Brædstrup Fjernvarme er eksempler på projekter, som Vækstforum i Region Midtjylland har bevilget penge til for at skubbe udviklingen i energisektoren i en grønnere retning og samtidig skabe erhvervsudvikling. Det et netop målet med Region Midtjyllands megasatsning på energi- og miljøområdet. MERE AMBITIØS END REGERINGEN Ambitionerne i Region Midtjylland er høje. Vækstforum vil fastholde regionens position som en foregangsregion inden for energi- og miljøteknologi og stiler efter, at halvdelen af det samlede energiforbrug i regionen i 2025 stammer fra vedvarende energikilder. Foreløbig er andelen i den midtjyske region oppe på 25 procent. Den højeste i Danmark. Regeringen stiler efter, at en tredjedel af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder i Region Midtjylland har støttet en lang række projekter, som både bidrager med grøn energi og erhvervsudvikling i regionen. Blandt andet forsøgsprojekter med biodiesel og brint til bæredygtig transport, biomasse, biogas og pil. dialog tema: Grøn omstilling 7

8 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO lyser Amplex Global fokus på grøn omstilling skaber vækst hos Århus-firma, der sælger energieffektiv regulering af gadelys. Gode ideer flyver ikke bare bort hos Amplex. De noteres straks på glasvæggene, så de kan vurderes nærmere. Ideen om at indtage de amerikanske storbyer ventes at give millionordrer, siger Amplex bestyrelsesformand og medejer Jens Hørup.»»kort nyt Vækst i hele Danmark Danske Regioner er kommet med en række konkrete bud på, hvad der skal til for at skabe vækst i de områder, der ligger uden for vækstcentrene. Det handler om at skabe en regional udvikling, hvor vi udnytter de ressourcer og muligheder, der findes lokalt og regionalt ved et stærkt samarbejde. 8 dialog tema: Grøn omstilling Samtidig skal drivkræfterne for vækst i områderne styrkes. Det gælder eksempelvis uddannelse, infrastruktur, erhvervsudvikling inden for turisme, fødevarer samt klima/energi. Læs mere om udspillet fra Danske Regioner Vækst i hele Danmark og om Region Midtjyllands særlige potentiale i den forbindelse på

9 Kommuner verden over bruger op til 40 procent af deres energibudget på gadebelysning. Med den danske opfindelse AmpLight kan de skære en tredjedel af energiforbruget og spare både penge og CO2-udslip. AmpLight er blevet en international salgssucces. Stigende fokus på grøn omstilling skaber efterspørgsel efter grønne produkter, og her rammer AmpLight plet. Det intelligente styresystem regulerer gadelys via mobilnettet og sikrer, at gadelysene ikke lyser stærkere eller længere end højest nødvendigt. Defekte gadelys udløser straks en alarm centralt, så de kan blive repareret. Systemet er udviklet af Amplex i Århus, en innovativ videnvirksomhed i rivende vækst. Siden starten i 2001 er virksomheden vokset til 42 medarbejdere i Århus foruden kontorer i Washington, Beijing, Shanghai og Dubai med sammenlagt 40 medarbejdere. Hvis de ti største amerikanske byer skiftede til AmpLight-løsningen, ville energibesparelsen svare til at fjerne biler fra vejene - hvert år, fortæller kommunikationschef Nønne Holm Carlsen om Amplex egne beregninger. I USA har gigantkoncernen Boeing selv indbudt Amplex til et samarbejde om at udbrede AmpLight på det amerikanske marked. I første omgang har Boeing via sit større kendskab til amerikanske politikere skaffet Amplex mulighed for at gennemføre et pilotprojekt i en større amerikansk by. Hvis pilotprojektet går godt, kan vi få million-ordrer i USA, fortæller bestyrelsesformand og medejer af Amplex, Jens Hørup. BEIJING OG ABU DHABI Ikke kun USA har fået øje på Amplex. I forbindelse med OL i Beijing fik Amplex ordrer fra Kina om at installere AmpLight langs en større indfaldsvej fra lufthavnen. Norge, Sverige, Tyrkiet og Indonesien har også købt den danske løsning, ligesom halvdelen af de danske kommuner, herunder alle de store bykommuner som København, Århus, Aalborg og Odense har gjort det. En kæmpeordre fra Abu Dhabi, der er den største af de Forenede Arabiske Emirater, var Amplex internationale gennembrud i Opgaven indebærer styring af vejlamper og er så stor, at Amplex anden medejer og grundlægger Claus Rubenius har valgt at bo fast i Dubai for at være tættere på kunden. Abu Dhabi købte hele vores system i fuld skala. Det var et kæmpe scoop for os, fordi det er en fantastisk reference og et projekt, som har gjort det muligt for os at finansiere videreudviklingen af vores teknologi, fortæller kommunikationschef Nønne Holm Carlsen. Videreudviklingen har nu ført Amplex frem i superligaen inden for udviklingen af Smart Grid det intelligente elnet, der kan reducere elforbruget betydeligt. Smart Grid spås en fremtid som den største og hurtigst voksende sektor inden for GreenTech-markedet. Et marked hvor flere danske virksomheder ligger i front. HANDELSFREMSTØD EN HJÆLP Amplex har deltaget i flere handelsfremstød arrangeret af Udenrigsministeriet med bl.a. kronprinsparret. Også Region Midtjylland har hjulpet med at sætte møder i stand med officials fra Shanghai med støtte fra Vækstforum. Den slags fremstød har været en stor hjælp for os, fordi vi har fået kontakter, som vi ellers ikke ville komme i nærheden af. Det politiske fokus på grøn fornyelse har klart åbnet døre for os. Men det er ikke det samme som at få solgt sit produkt. For at lukke ordrer skal man have et produkt, der er anvendeligt og i orden, siger Jens Hørup. Vækstregion i 2030 Det er Vækstforums og Regionsrådets mål er at gøre den midtjyske region til en international vækstregion i Blandt andet i kraft af energi- og miljøområdet, hvor Region Midtjylland markerer sig internationalt med store, ledende virksomheder, anerkendte forsknings- og videnmiljøer og en underskov af nye, spændende virksomheder De seneste ti år har området oplevet en vækst i beskæftigelse, omsætning og eksport. For at nå målet arbejder Region Midtjylland på at styrke rammebetingelserne for erhvervslivet, så blandt andet grøn omstilling, fornyelse og innovation kan skabe yderligere vækst og nye arbejdspladser. For eksempel ved at understøtte kontakten mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv, styrke uddannelsesniveauet i regionen og gennem virksomhedsrettede udviklingsprogrammer via Væksthuset. Læs mere på Væksthus Midtjyllands hjemmeside: Hvede bliver til benzin og dyrefoder Når der produceres bioethanol på basis af foderhvede, skal restprodukterne udvikles til proteinfoder til fjerkræ, svin og fisk. Det er målet for en gruppe af virksomheder og videninstitutioner i et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland. Dette vil reducere importen af soyaskrå fra Sydamerika og forbedre bæredygtigheden og økonomien i at producere bioethanol. Konceptet skal senere anvendes i en ny ethanolfabrik, som private investorer ønsker at etablere på havnen i Grenå. Fabrikken vil årligt kunne producere, hvad der svarer til 8 procent af det danske benzinforbrug. dialog tema: Grøn omstilling 9

10 Forsker tror på nyt liv på landet Der kan blive rift om husene i de små landsbyer, og erhvervsbygninger kan igen summe af liv. Det mener seniorrådgiver ved Københavns Universitet, Hanne W. Tanvig, der ser tegn på, at yderområderne kan få et nyt opsving. Vi står i et vadested med mulighed for et vendepunkt i regional udvikling. Der er mange indikationer på, at et skifte kan ske hvis vi vil det, siger hun. Hun henviser til den store regionale udviklings-cyklus. Omkring hvert 40. år har historien vist, at væksten bølger frem og tilbage mellem centre og periferi. Sidste gang var i slutningen af 1960erne, hvor et overophedet arbejdsmarked i byerne tvang erhvervslivet til at finde nye græsgange i Danmark. Samtidig var der ledige ressourcer på landet som følge af rationaliseringer i landbruget. Det førte til, at Vestdanmark dengang blev til Vækstdanmark. Godt støttet af den danske stat, som ville en decentral udvikling. Det kan ske igen. Centrene har svært ved at holde til det store pres. Alene de ekstreme trafikproblemer ved byerne er uholdbare. Og mange mennesker ønsker at leve anderledes, siger Hanne W. Tanvig. SERVICETILBUD ER VIGTIGE Hun forventer, at der vil opstå mere erhvervsliv uden for centrene, hvor der er luft og plads. Også inspireret af tidens fokus på bæredygtighed og grøn omstilling,»»kort nyt 27 produkter på trapperne og fordi der er lokale ressourcer at bygge nye erhverv op om. Det samme gælder borgerne. Moderne menneskers tanker om det det gode liv og ønsket om at skabe en anden tilværelse skubber yderligere i den retning. Godt hjulpet på vej af it-mulighederne. Værdierne på landet kan blive aktuelle igen for mange. Når det sker, skal landdistrikterne være klar til at tage over. Så nytter det ikke noget, at vi har lukket hele landsbyer ned med skoler og børnehaver. For de ressourcestærke børnefamilier er det alfa og omega, at de servicetilbud er der, hvis de skal flytte til, siger Hanne W. Tanvig og tilføjer, at signalføringen er helt forkert. Hun opfordrer derfor landkommuner og yderdistrikter til at holde sig attraktive for både virksomheder og tilflyttere. Og så skal vi italesætte livet på landet som en attraktiv mulighed også for dem, der gerne vil have et spændende arbejde og skabe egen virksomhed, siger hun og tilføjer, at lige nu gør vi det modsatte. ALLE HAR STYRKER Region Midtjyllands langtidsplan, den regionale udviklingsplan, kan blive et vigtigt led i den udvikling. I planen har regionens 19 kommuner forpligtet sig til at udvikle og pleje deres forskellige styrker. Målet er øget vækst i alle dele af regionen. Alle egne kan ikke opleve den samme vækst. Det er vilkårene for forskellige til. Men alle kommuner i regionen har styrkepositioner, som rummer muligheder. Det handler bare om at se dem og bruge dem, siger Region Midtjyllands direktør for Regional Udvikling, Lars Hansson. For eksempel er der en stærk vindmølleindustri og en stærk fødevareindustri i vest, der giver grobund for en underskov af virksomheder af mange slags. Hvis styrkerne i kommunerne giver grobund for grøn vækst, så er det fint. Men det mest vigtige er, at vi fokuserer på de kompetencer, som allerede er i regionen og arbejder ud fra dem. Det giver den mest holdbare vækst, siger Lars Hansson og tilføjer, at regionen vil bakke alle kommuner lige meget op i det arbejde. ØJE FOR NYE ERHVERVSTYPER Mulighederne er der allerede. Det er Hanne W. Tanvig enig i. Især ser hun store muligheder for øget vækst omkring det, hun kalder stedlige værdier som eksempelvis jord, vand, natur, traditioner, kultur og herlighed sat på nye formler. Der er ingen grænser for, hvilke erhvervseventyr der kan opstå, hvis bare grundideen bygger på stedets egne fordele, siger hun. Læsø Sydesalt er et godt eksempel på en erhvervssucces, der netop er opstået ved, at tilflyttere har set muligheden for at skabe en god forretning på baggrund af middelalderlige traditioner og naturgivne råstoffer på øen. De har også formået at trække lokale kræfter med ind i projektet. Virksomheden SolarVenti i Thorsø er blandt deltagerne i EnergiTEKmidt, et teknologiudviklingsprogram med Væksthus Midtjylland som operatør og med tilskud fra Vækstforum Midtjylland. Bevillingen til programmet er ved at være disponeret, og resultatet forventes at blive, at 27 nye produkter bliver klar til det kraftigt voksende marked for energi- og miljøteknologi. 10 dialog tema: Grøn omstilling SolarVenti har således fået hjælp til at udvikle et højteknologisk styresystem til sine solvarmeanlæg, så de kan sælges til vindmølleindustrien og anvendes til affugtning af møllehuse. Se mere om EnergiTEKmidt på:

11 Udviklingen kan komme tilbage til landdistrikterne godt hjulpet på vej af tidens fokus på bæredygtighed og grøn livsstil, mener forsker. TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Læsø Sydesalt er jo ikke bare en turistattraktion. Det er også en rigtig god forretning, der skaber arbejdspladser og trækker andre erhverv med sig, siger hun og opfordrer til, at landkommuner bliver bedre til at hjælpe den slags erhvervsudvikling på vej. TILFLYTTERE ER NY ENERGI I den forbindelse er tilflyttere en vigtig ressource. Internationale undersøgelser viser, at mange af de nye erhvervsaktiviteter opstår, når nye kræfter kommer til et lokalsamfund. De lokales problem er, at de ofte ikke kan se ud over det vante. At skabe ny grobund for vækst kræver nye mennesker, som kan indgå i en dynamisk sammenhæng med de kompetencer og muligheder, der er lokalt, siger Hanne W. Tanvig og fortsætter: Og derfor er det igen vigtigt, at landkommuner holder sig attraktive som bokommuner og støtter nye typer iværksættere og andre erhvervstyper end de kendte. Det kan få ressourcestærke og kompetente borgere til at se landlivet som et seriøst alternativ til bylivet, siger hun. Vestdanmark kan blive til Vækstdanmark igen. De store bycentre har svært ved at holde til det store pres alene trafikproblemerne er uholdbare, siger Hanne W. Tanvig. Dansk sundheds-it til Kina 17. juni drog en midtjysk delegation afsted med kurs mod Shanghai. Formålet er at skabe nye forretningsmuligheder i Kina for midtjyske virksomheder, der arbejder med sundhedsit. Det skal undersøges, om en it-løsning udviklet på ihospitalet i Horsens kan tilpasses de særlige kinesiske forhold. Det sker gennem feltstudier på kinesiske hospitaler og i kinesiske hjem og gennem en workshop med slutbrugere. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem erhvervsvirksomheder og forskere i Shanghai og Midtjylland. dialog tema: Grøn omstilling 11

12 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO En række initiativer fra regeringen og Region Midtjylland vil sparke gang i grøn udvikling i landdistrikterne. Kartofler giver ny energi: En gruppe af virksomheder og videninstitutioner vil sammen udvikle en ny biogasteknologi, som skal afprøves i stor skala på Karup Kartoffelmelfabrik. Projektet, der er støttet af Region Midtjylland, skal inspirere hele levnedsmiddelindustrien. Her ses driftchef Kjeld Jensen med et par håndfulde kartofler de store vognlæs med kartofler begynder først at strømme til i september.»»kort nyt Bedre indsats over for udsatte børn Struer, Holstebro og Lemvig kommuner har i et innovationslaboratorium arbejdet med det økonomisk tunge specialområde for børn. Dette har udviklet et samarbejde mellem kommunerne, mellem forskellige faggrupper og mellem fagpersoner og forældre. Der er allerede sket forandringer, og på sigt vil resultaterne blive stadig større kvalitet samt en rettidig og billigere indsats. De mange erfaringer vil blive opsamlet og formidlet, så andre også kan få glæde af resultaterne og videreudvikle metoderne. Projektet gennemføres med støtte fra de regionale udviklingsmidler. 12 dialog tema: Grøn omstilling

13 ÅBET er lysegrønt på landet Der er allerede grønt ude på landet, men hvis det står til Region Midtjylland og regeringen, vil endnu mere spire frem derude de kommende år. De ser potentiale for grøn vækst inden for landbrug, turisme, fødevarer og andre erhverv. Håbet er, at grøn vækst kan være med til at erstatte virksomheder, der lukker. Regeringen har frem til 2015 afsat 13,5 milliarder kroner til at styrke vækst og beskæftigelse i aftalen Grøn Vækst, som er indgået med Dansk Folkeparti. En halv milliard er reserveret kommuner og regioner, og Region Midtjylland satser på, at en del af dem kommer landdistrikterne i det midtjyske til gavn. Et andet statsligt initiativ, der retter sig mod udvikling i landdistrikterne, er erhvervsindsatsen grøn omstilling og fornyelse, der har en fond med 750 mio. kroner i ryggen. Med den vil regeringen, Socialdemokraterne, Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti styrke innovation og iværksætteri. Også i de områder som er hårdest ramt af virksomhedslukninger. Her vil staten bidrage til at vende udviklingen og skabe en ny fremtid baseret på grøn vækst. GRØNNE ERHVERV I VÆKST Både regeringen og Region Midtjylland er indstillet på en stor, stærk og sammenhængende udviklingsindsats i landsdistrikterne. Den skal række lige fra bosætning til grøn teknologi, siger udviklingskonsulent Magnus Jørgensen i Regional Udvikling, Region Midtjylland. Målet er blandt andet at forvandle landbruget til et grønt erhverv i vækst, og det samme gælder produktion af fødevarer og andre erhverv, siger Magnus Jørgensen. Regionen har taget adskillige initiativer for at fremme vækst uden for de store byer. Der er for eksempel bevilget seks mio. kroner til ni landsbyer, som skal vise vej til fremtidens landsby og forhåbentlig få flere til at bosætte sig og drive erhverv i landsbyerne. Indsatsen tager udgangspunkt i de styrker, der i forvejen er karakteristiske for den enkelte landsby. De ni projekter er spredt ud over hele regionen. Fra Knebel på østkysten til Thorsminde og Stadil-Vedersø på vestkysten. Og fra Borris i syd til Skive i nord. LANDSBYER HAR SÆRLIGE KVALITETER Magnus Jørgensen påpeger, at der er særlige kvaliteter i landdistrikterne og de mindre byer. Blandt andet oplagte muligheder for at kombinere bosætning med erhverv. Samt masser af natur og plads. Dette skal dog matches af en stærk infrastruktur, så det er muligt indenfor overskuelig tid at køre til større byer, fremhæver han. Der er stadig mange mennesker, som drømmer om et liv på landet i grønne omgivelser. Hvis flere skal følge drømmen og rent faktisk rykke ud på landet, skal landdistrikterne og de mindre byer være attraktive for bosætning og erhverv, siger Magnus Jørgensen. Det indebærer blandt andet, at det er nødvendigt at nedrive faldefærdige ejendomme, som skæmmer landsbyerne. Region Midtjylland har efter ihærdig indsats og henvendelse til flere ministre medvirket til, at der i år er afsat en pulje på landsplan på 150 mio. kroner til at købe nogle af dem og rive dem ned. HURTIGT BREDBÅND TIL ALLE Hurtig bredbåndsforbindelse til alle har regionen også kæmpet for. Hvis bredbåndforbindelsen er langsom, spænder det ben for borgere og virksomheder, som allerede er etableret eller overvejer at slå sig ned i landlige omgivelser. Region Midtjylland har presset på over for de statslige myndigheder for at få de forhindringer ryddet af vejen. Argumentet er, at hurtigt bredbånd og mobiltelefoni er afgørende for samfundsudviklingen og må være tilgængeligt for alle, ligesom el og vand. Regionsrådet i Region Midtjylland har endvidere fokus på at skabe fair lånevilkår til virksomheder og institutioner uden for byområderne. Rådet har for nylig bedt staten gribe ind overfor banker og realkreditinstitutter, som ifølge de midtjyske politikere gør det for svært at låne penge, hvis man har adresse uden for byområderne. Det seneste eksempel er Fiskeri- og Søfartsskolen i Thyborøn, der vil udvide og selv har skaffet 10 mio., men ikke kan låne en million kroner hos nogen realkreditinstitutter. I stedet har Regionsrådet bevilget pengene som et rente- og afdragsfrit lån. For væksten i landdistrikterne må ikke bremses. En sikker besparelse Region Midtjylland overvejer i øjeblikket at indgå i projekter under den nye forretningsmodel for energirenovering i bygninger ESCO. Modellen indebærer, at et firma eller et konsortium giver en garanti for en beregnet energibesparelse, og at projekterne betales ud af de sparede udgifter til energi - eksempelvis over 8 eller 10 år. Flere kommuner gennemfører lige nu ESCO-projekter. Region Midtjylland starter i august et forstudie på Silkeborg Sygehus. dialog tema: Grøn omstilling 13

14 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: STEFAN KAI NIELSEN PUF ud over rampen Et Fornyelsesfonden har taget hul på sine 760 mio. kroner. De første tilsagn om støtte er sendt ud til projektansøgere. Fornyelsesfonden har arbejdet hurtigt. Den statslige fond blev sat i søen i marts 2010 for at støtte projekter, der kan skabe forretningsmuligheder inden for grøn vækst, velfærd og omstilling i erhvervslivet og allerede før sommerferien fik de første projektansøgere svar. Vi ville hurtigt i gang og har derfor udbudt meget åbent i første runde med relativt korte svarfrister. Pengene skal jo hurtigt ud at arbejde, siger fondens formand Carsten Bjerg, koncerndirektør i Grundfos. I første udbudsrunde satte fonden 50 mio. kroner på højkant til projekter, der især i de hårdest ramte egne af Danmark kan skabe nye arbejdspladser. Erhvervslivet svarede igen med 31 ansøgninger på i alt 277 mio. kroner. Heraf tre fra midtjyske projekter. TÆT PÅ MARKEDET Vi er nok lidt hårdkogte i vores tilgang til ansøgningerne, men vi er jo til for Danmarks skyld og ikke for projekternes. Vi går udelukkende efter projekter, som på kort sigt kan skabe vækst og arbejdspladser inden for det grønne område og velfærdsområdet, siger Carsten Bjerg. I øjeblikket behandler fonden anden runde af ansøgninger. Her er fokus grønne løsninger. I alt 75 ansøgere får besked i løbet af september, om de får del i de 67 mio. kroner, som fonden har øremærket til markedsmodning af gode, grønne ideer. Fornyelsesfondens særkende er, at vi interesserer os for det, der er ret tæt på markedet. Projekter, der teknologisk har vist, at de fungerer, og som er meget langt, men som lige mangler det sidste skub for at komme ud over rampen, siger Carsten Bjerg. TREDJE RUNDE Indtil 23. august modtager fonden ansøgninger til tredje ansøgningsrunde, der fokuserer på grøn innovation, velfærdsinnovation og markedsmodning af velfærdsløsninger. Læs mere om Fornyelsesfonden på nyt Nyt udstyr skal spare på energien Center for Energibesparelser (det tidligere Elsparefonden) tilbyder nu at gennemføre et projekt sammen med Skejby Sygehus medicotekniske afdeling. Ideen er at sikre et lavt energiforbrug på det medicotekniske udstyr, der anskaffes fremover. Medicoteknisk udstyr er ofte store 14 dialog tema: Grøn omstilling og energiforbrugende apparater, f.eks. røntgenudstyr og scannere, og der skal ses på forbruget både under drift og ved stand-by. Danmarks stemme er kun lille på det globale marked for medicoteknik, men i bestræbelserne på at reducere energiforbruget og CO2-udledningen har vi en stor fælles sag med resten af verden.

15 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Energiby tager turisterne i hånden I Energibyen Skive kan turister opleve grøn omstilling i praksis. Grønne guider står klar til at vise energi- og miljøvenlige virksomheder frem. Solfangere kan også bruges til at fange turisters interesse. Derfor uddanner Skive Kommune grønne guider, der blandt andre kan trække flere erhvervsturister til byen med gode historier om kommunens store investeringer i vedvarende energi. På taget af Skive Rådhus står en af byens kommende turistattraktioner: Et solfangeranlæg på 265 kvadratmeter. Sammen med tre anlæg til biobrændstof leverer solfangerne energi til både rådhus og bibliotek, så det m2 store bygningskompleks kun bruger fossile brændstoffer svarende til et parcelhus. Det CO2-neutrale rådhus og andre projekter, som kommunen har gennemført for at nedbringe forbruget af fossile brændstoffer, skal nu også trække turister til Skive. For byen har en skarp grøn profil. Investeringer på 38 mio. kroner over de seneste 15 år har betydet energibesparelser på 54 mio. kroner. EN EKSTRA OVERNATNING Skive Kommunes klimakoordinator Karl Egeriis Krogshede ser gode muligheder for, at Skive kan bruge de grønne investeringer til at udvide turismen i området. Skive er en energi- og miljørigtig turistdestination. Vi har så mange spændende ting at vise frem i både kommunale og private virksomheder, som er værd at tage en ekstra overnatning i Skive for at opleve, siger han. Det skal de grønne guider være med til. Midtjysk Turisme støtter projektet med kroner, så foreløbig 16 guider kan få en rigtig guideuddannelse på Skive Handelsskole. Fra efteråret 2010 er de klar til at vise biogasanlæg, solcelleanlæg, vindmøller og energirenoveringer frem for alle interesserede. dialog tema: Grøn omstilling 15

16 fakta Skive Kommune har gennem en årrække haft fokus på at reducere varmeforbruget fra fossile brændstoffer og i stedet anvende alternative energikilder til at opvarme bygninger. I 2008 blev Skive udpeget som landets første Energiby sammen med Kolding og København. I 2009 satte kommunen det som mål at blive selvforsynende med energi i 2029 og dermed CO2-neutral.»»kort nyt Grøn metode fjerner gift Region Midtjylland starter i september 2010 det treårige projekt NorthPestClean. Det går ud på at udvikle og afprøve en ny, bæredygtig teknologi til oprensning af forureningen ved det gamle kemikaliedepot ved Høfde 42 på Harboøre Tange. 16 dialog tema: Grøn omstilling

17 En del af energiforsyningen til Skive Rådhus kommer fra disse tre generatorer, der drives med koldpresset rapsolie. De slår automatisk til, når solfangerne på taget ikke leverer energi nok. Vi håber på at kunne udbrede kendskabet til Skive som en by med udviklingspower inden for grøn energi, siger Karl Egeriis Krogshede og tilføjer, at det forhåbentlig også kan give erhvervsmæssig vækst. MERE ERHVERVSTURISME Region Midtjylland følger projektet med de grønne guider i Skive med interesse. I en analyse af turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland fremgår det, at regionen kan hente henved halvanden milliard kroner i øget omsætning ved at målrette turismeindsatsen og især dyrke erhvervsturismen. Hidtil har vi mest talt om erhvervsturisme som en mulighed for at få fyldt nogle hotelsenge og øge omsætningen på restauranter og i butikker. Men vi skal i højere grad betragte erhvervsturisme som en mulighed for at skabe nye faglige kontakter i erhvervslivet og som en mulighed for at vise, hvad vores virksomheder kan, siger kontorchef i Regional Udvikling, Karsten Bækgaard. Generelt har turismen det ikke godt i Region Midtjylland. Regionen har den laveste grad af beskæftigelse inden for turisme nationalt, og omsætningen er faldende. Konsulenterne bag analysen, Teknologisk Institut og Fri Agent Eskild Hansen, påpeger, at det faglige miljø omkring Aarhus Universitet og de mange konferenceaktiviteter ved Herning kan blive to væsentlige lokomotiver i en regional satsning på øget erhvervsturisme. For eksempel ved at skabe værdikæder, hvor konferencedeltagere kan kombinere det faglige input med besøg på demonstrationsanlæg og i udviklingsmiljøer andre steder i regionen. Der findes flere spændende projekter i regionen, hvor kommuner arbejder målrettet med grøn omstilling. Skive Kommune er særligt langt fremme, og det er da oplagt at udnytte den styrkeposition til at give eksempelvis konferencedeltagere oplevelser med grøn omstilling i praksis, siger Karsten Bækgaard. SAMARBEJDE MED SAMSØ Den idé er Energiby Skive allerede i gang med at føre ud i livet. I øjeblikket arbejder Karl Egeriis Krogshede på at skabe et stærkt partnerskab med Samsø Energiakademi. Samsø har mange erhvervsturister, og Karl Egeriis Krogshede håber på, at flere af de mange politikere, forskere og erhvervsfolk vil kunne se en idé i at kombinere et besøg på Samsø med en studietur til Salling. Vi har meget mere at vise frem end Samsø, så når de store erhvervsdelegationer rejser fra Købehavn til Samsø, kan de lige så godt fortsætte videre til Salling. Under selve busturen kan man jo også formidle faglig viden til deltagerne, foreslår han. De 12 mio. kroner, som projektet koster, kommer fra EU (under LIFE+ programmet), Miljøstyrelsen og Region Midtjylland. Metoden in situ basisk hydrolyse, ventes at være billigere end andre kendte metoder, lige som lavt energiforbrug og lav C02-emission gør den grøn. Nedbrydningen af giftstofferne sker 6-7 meter under jordoverfladen, så man undgår direkte kontakt med dem. Flere oplysninger: morbon@rm.dk dialog tema: Grøn omstilling 17

18 TEKST: MARIANNE GREGERSEN Grøn omstilling er en vindersag Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito, glæder sig over, at erhvervslivet i øjeblikket tænker mere grønt end politikerne. De fremsynede erhvervsfolk ser gode forretningsmuligheder i grøn omstilling ellers ville de ikke kaste sig ud i det, mener han. Virksomheder, som kaster sig ud i en grøn omstilling, står stærkere i konkurrencen, mener Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito.»»kort nyt Hvor ligger den driftigste landsby? Idom-Råsted i Holstebro Kommune har prøvet det. Det samme har Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nu får en ny landsby eller et landsbysamfund mulighed for at smykke sig med Region Midtjyllands landsbypris. Regionen inviterer nemlig de Lokale Aktions Grupper (LAG-erne) samt de kommuner, der ikke har en LAG, til at foreslå en modtager af Region Midtjyllands landsbypris Prisen består af æren, et diplom og kroner. Fristen for at komme med forslag er mandag, den 1. november dialog tema: Grøn omstilling

19 Grøn omstilling er en vindersag økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt. Sådan lyder det fra Martin Lidegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito. Det skyldes ikke mindst, at den type af omstilling styrker konkurrenceevnen og klimaet og er til gavn for de kommende generationer, mener Martin Lidegaard. Han ser et kæmpe potentiale i klimaeffektiv produktion og produkters klimaperformance. Med Concito-formandens ord er det bare om at komme i gang med grøn omstilling. Heldigvis får en stadig større del af erhvervslivet øjnene op for det. Faktisk tænker erhvervslivet mere grønt, end man gør på de bonede gulve for tiden, påpeger Martin Lidegaard. Det skyldes sandsynligvis, at erhvervslivets topfolk ved, at en grøn profil og gode indtjeningsmuligheder hænger sammen. De virksomheder, som først går i gang med at omstille sig i grøn retning, får konkurrencemæssige fordele, fortsætter han. Som eksempel nævner Martin Lidegaard, at den amerikanske detailkæde Walmart har stillet krav til sine leverandører om at mindske CO2-udslippet. Walmart vil have en grøn profil, og det illustrerer med al tydelighed, at miljømæssige og økonomiske gevinster hænger sammen. Ellers ville en gigant som Walmart ikke gå ind i det, fremhæver Martin Lidegaard. PENGE TIL FORSKNING Grøn omstilling handler for Martin Lidegaard ikke bare om at gavne klimaet, men også om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og her ser han grøn omstilling som en sikker værdiskaber. I Concito er vi meget optaget af, at der ikke er en modsætning mellem grøn omstilling og at styrke vores konkurrenceevne. Tværtimod er de dybt forbundne, for vindene på verdensmarkedet blæser også i retning af grøn. Vi kan se, at der allerede er fuldt blus på forskningsbevillinger til dette felt over hele verden, pointerer Martin Lidegaard. Med Concito-formandens ord afhænger erhvervslivets fremtid af, om vi i Danmark er gode til at se den vinkel og udnytte den. Og det tror han på. Interessen for klimaeffektiv produktion, og hvor meget produkter belaster miljøet, går kun en vej. Det er fremad, så jeg er meget optimistisk, siger Martin Lidegaard. I sin egenskab af formand for den grønne tænketank rejser Martin Lidegaard landet tyndt til arrangementer og foredrag. Han har blandt andet været hos Brødrene Dahl i Horsens, der er grossist inden for vvs-branchen, for at være med til at åbne virksomhedens klimacenter i januar. Brødrene Dahl er ifølge Martin Lidegaard et eksempel på en virksomhed, som er i fuld gang med at udnytte de grønne forretningsmuligheder. Det var en glæde for mig at være med til indvielsen af klimacentret i Horsens, hvor de siden har uddannet flere hundrede håndværkere i energisparende teknologi, fordi de ser et nyt marked, siger Martin Lidegaard. VEDVARENDE KUNDER Som endnu et eksempel på en dansk virksomhed, der med succes har været igennem en grøn omstilling, nævner Martin Lidegaard KLS Grafisk Hus i Hvidovre. Danmarks første CO2-neutrale trykkeri. KLS Grafisk Hus har siden 2007 gjort produktion af tryksager, som ikke belaster klimaet, til en god forretning og fået 20 procent flere kunder på den konto. Vores branche har oplevet nedgang under finanskrisen, men vi har fået mange nye kunder. Jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes vores grønne profil siger administrerende direktør Knud Erik Larsen. Og det er vedvarende kunder, for nu at blive i terminologien, for det er kunder, som deler vores tankegang. KLS Grafisk Hus har 60 ansatte og to el-biler. En af dem er landets første ellastbil, som kører varer ud i København. Knud Erik Larsen understreger, at formålet med virksomheden er at drive business, men på bæredygtige vilkår. Det er en ny vinkel på vores måde at drive forretning på. Jeg er sikker på, at flere vil følge i vores fodspor de kommende år, for det er et stærkt konkurrenceparameter, mener Knud Erik Larsen. fakta Danmarks grønne tænketank Concito blev stiftet 1. september Tænketanken, som er uafhængig af politiske og kommercielle interesser, indgår i internationale netværk og samarbejder med andre grønne tænketanke i verden. Concito er Danmarks største grønne netværk med 90 virksomheder, forskere og organisationer og enkeltpersoner som medlemmer. I april 2010 kunne regionsrådsformand Bent Hansen (tv) overrække en kufferten med kroner til formanden for Erhvervsgruppen Spjald Arne Husted (i midten) samt Ove Kristensen fra Spjald Borgerforening (th). Hvem bliver de næste prismodtagere? dialog tema: Grøn omstilling 19

20 Magasinpost UMM id-nr »»kort nyt Virksomheder får endnu bedre sparring Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi har i flere år givet konsulenter i det midtjyske erhvervsudviklingssystem, der arbejder med iværksættere og generel erhvervsservice, mulighed for at styrke deres viden- og kompetenceniveau. Det sker via seminarer og forløb med ny viden og inspiration. Nu etablerer MEA et overordnet Akademiråd for at optimere det stadigt stigende udbud af udviklingsmuligheder for de midtjyske virksomheder. Formand for rådet bliver Poul Houman Andersen, der til daglig er professor og centerleder ved Institut for Ledelse ved Aarhus School of Business. Vores mål er at få sat endnu mere formel og struktur på efteruddannelse og videreuddannelse af konsulenterne, der virker i regionalt og kommunalt regi. Det er vigtigt, at virksomhederne får den bedst mulige sparring, og via Akademirådet kan vi handle kollektivt. Eksempelvis så ny viden fra udlandet ikke bare kommer drypvis til regionen, siger Poul Houman Andersen. MEA startede i det små, men konsulenterne rundt omkring har taget tilbuddene om udvikling til sig. Ringen er nu bredt ud, så MEA har erhvervsservicesystemet, udviklings- og forskerparker, innovationsmiljøer og innovationsnetværk med ind under paraplyen. Kort sagt alt, hvad der har med erhvervs- og virksomhedsudvikling at gøre i regionen. Dette afspejles også i Akademirådet, der består af en bred vifte af aktører med forskellig baggrund. Flere oplysninger: mette.vilsboell@ru.rm.dk NÆSTE NUMMER udkommer 1. november og handler om erhvervsfremmesystemet i Midtjylland. Læs om, hvordan iværksættere og virksomheder via et unikt samarbejde mellem kommuner, region og stat får en god start, bedre konkurrenceevne og hurtig vækst.