GUARANI-FOLKET I BOLIVIAS LAVLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUARANI-FOLKET I BOLIVIAS LAVLAND"

Transkript

1 BOLIVIA D GUARANI-FOLKET I BOLIVIAS LAVLAND Indsamlet af Angel Yandura og Annie Oehlerich Etableret af Erna Andersen Seneste opdatering: august 2015 Hent den aktuelle tekstsamling på: unescosamlingerne.dk Introduktionsark... 2 Manden og kvindens roller... 3 Indfødte folk... 4 Historie... 6 Befolkning... 8 Religion... 9 Intellektuelle rettigheder Plancheserie 1: Fremstilling af pomade mod hudsvamp Plancheserie 2: Guarani-folkets hverdag Genstandsliste Dansk litteratur om Bolivia Litteraturliste Introduktion til rollespil Side 1 af 39 - Indhold

2 Introduktionsark Bolivia-samlingerne består af 4 samlinger, der kan bruges hver for sig eller indgå i et samlet undervisningsforløb. Genstandene er indsamlet af Annie Oehlerich de Zurita samt tre medlemmer af Guarani-indianernes organisation CABI Bolivia-samling D, Guarani-folket i Bolivias lavland, består af 4 kasser med i alt 145 genstande fordelt på følgende emnegrupper: Kvindens verden: Husholdning Vævning Beklædning Mandens verden: Håndværk Fiskeri Jagt Barnets verden: Skole og leg Åndens verden: Religion og musik Naturmedicin Information Dansk litteratur om Bolivia: Bøger, blade, artikler og video To plancheserier: 1. Fremstilling af pomade mod hudsvamp, 8 plancher. 2. Bredt om dagliglivet blandt guarani-indianerne, 49 plancher. Tekstmateriale: Introduktionsark med lærervejledning Generel tekst Genstandsliste med uddybende forklaringer Tekst til plancheserie 1 Tekst til plancheserie 2 Beskrivende litteraturliste Side 2 af 39 - Introduktionsark

3 Manden og kvindens roller Guaranifolkets verden er opdelt efter køn. Kvinderne tager sig af husholdning, børnepasning og vævning, mændene laver stole og redskaber. Desuden jager og fisker de. Børnene opdrages gennem leg og hjælper de voksne. Visse områder er fælles, som markarbejde og indsamling af brænde; men generelt er begge køn meget omhyggelige med ikke at overtræde grænserne. Kvindeverden Kvinderne bærer de små børn på armen og ammer dem indtil de er 3-4 år. De lærer at lave mad ved at iagttage de ældre kvinder. Når pigerne kommer i puberteten, begynder de at drømme om den hellige slange, og så er de modne til at begynde at væve. De starter med små tasker og bælter, senere væver de ponchoer og hængekøjer. De indsamler vild brun og hvid bomuld og spinder den til en fin tråd. Kvinderne drømmer deres mønstre og sætter dem op i trenden. Når pigerne får deres første menstruation, bliver de gemt væk for omverden. Før i tiden klippede de håret helt kort, og pigen måtte ikke komme ud igen, før håret var vokset langt. I dag gemmer de kun pigerne væk fra et par dage til et par måneder, da det ellers giver for store problemer i forhold til skoleundervisningen. Imens pigen er i menstruationshytten, må hun kun se de ældre kvinder, som kommer med mad til hende. Hun lærer alle de huslige sysler, og når hun forlader hytten, er hun blevet til kvinde. Kvinderne starter hver dag med at drikke poro-te, en form for urtete, som suges op med et metalrør. Dagen igennem mødes kvinderne over en kop te. De putter sukker, te og kogende vand i kalabaskruset. Værtinden suger først sit kalabaskrus tomt, så kruset er drukket til. Derefter fyldes kalabaskruset på ny og værtinden byder nu gæsterne på poro-te. Kruset går på omgang. Dagen igennem laver kvinderne mad over åben ild, gryderne er derfor godt sodet til. Indianerne spiser fiskesuppe, røget fisk eller ris og majs suppleret med fangst af skovens dyr. Maden krydres med planter fra skoven. Majs og maniok stødes i morteren; af melet bager de brød i en lerklinet ovn. Det er tabu for mænd at røre kvindernes husgeråd. Mandsverden Drengene lærer at lave fælder og jage af deres fædre, fra de er små. Hver morgen går de ud og skyder småfugle til morgenmaden med deres slangebøsser, inden de går i skole. Mændene tager ofte afsted på jagt i grupper, flere dage i træk hvor de bl.a. jager tapirer, vildsvin, bæltedyr, hjorte og fugle. De fanger også aber og papegøjer som de sælger videre, alt andet kød spiser de selv. De fisker om natten med fiskenet eller krog afhængig af årstiden. Det er tabu for kvinderne at tage på jagt eller natfiskeri med mændene eller røre deres fangstredskaber. Men kvinderne fisker ofte småfisk om dagen, når de er nede ved floden. Før i tiden fik drengene lavet et hul i hagen, når de kom i puberteten. Hullet smykkede de f.eks. med en tom haglpatron eller sten. I dag er dette overgangsritual fra barn til voksen afløst af militærtjenesten. Skole Børnene går i skole fra de er 5 år til de er mellem 15 og 17 år. I gamle dage gik pigerne ikke i skole, men i dag undervises de på lige fod med drengene. Skolerne i Izozog underviser børnene i Guarani, skolebøgerne er på spansk og guarani. Mange tager studentereksamen, men de har sjældent råd til at læse videre i byen, hvis ikke de har familie. Det koster penge at bo i byen. Side 3 af 39 - Mandens og kvindens roller

4 Indfødte folk Der findes i dag (år 2001) mere end 350 millioner indfødte folk rundt omkring på Jorden, fordelt på 70 lande. De lever ofte i områder, der er rige på naturressourcer så som olie, tømmer og biodiversitet, og de trues derfor af multinationale selskaber, som ønsker at udnytte rigdommene, for selvom de har boet på deres landområder i mange generationer, ejer de ikke ressourcerne. De indfødte folk er efterkommere af mennesker, som beboede et område, før der blev dannet en stat. Under koloniseringen blev de fortrængt eller dræbt. Mange lande blev skabt med kunstige landegrænser, og folkene blev delt. Da kolonierne gjorde sig uafhængige, fik de ikke selvstyre. Derfor kræver de indfødte folk i dag ret til at leve i fred på deres egen jord og ret til at bestemme over deres eget liv. De indfødte folk kaldes også for 4. verdens-folk eller oprindelige folk. Side 4 af 39 - Indfødte folk

5 Izozog Guarani-indianerne tilhører den sprogligt baserede TUPI-guarani gruppe, der ved opdagelsen af Sydamerika, dominerede de østlige regnskovsområder. I dag lever de spredt over Argentina, Paraguay og Bolivia, ca i alt - heraf bor i Bolivia. De er delt i tre sproggrupper; Ava, Simba og Izoceño. Det er den sidste gruppe, som samlingen om Guarani-folket handler om. Området er en del af Gran Chaco (et stort lavland), der breder sig over Paraguay og Argentina. El Chaco er dækket af skov, og det regner kun mellem to og tre måneder om året. I tørkeperioderne kan det blive op til 40 grader om dagen, hvorimod det kan være koldt om vinteren. I Izozog bor der ca guarani-indianere i nationalparken Kaa-Iya, landet ingen ejer. Økonomi Indianerne er de eneste, som har lov til at jage i nationalparken. Her skyder de som nævnt bl.a. tapirer, vildsvin, bæltedyr, hjorte og fugle, som de supplerer med fisk fra floden. Kødet og fiskene tørrer de i vinden, fiskebenene maler de til mel. På den måde kan maden opbevares året rundt. I skoven dyrker de majs, bønner og maniok. Kvinderne væver tasker, som de sælger inde i byen for at supplere økonomien, og mændene tager sæsonarbejde på sukkerrørsplantagerne. Endelig fanger mændene også aber og papegøjer, som de sælger videre. Samfundsopbygning og organisering Guaranifolkets samfund er præget af deres traditionelle kultur og organisation. Indianerne ledes af en konge Muravicha, som leder området sammen med sine rådgivere, shamanen og ældrerådet. Titlen går i arv. Den nuværende leder hedder Bonifacio Barrientos. Han arvede embedet fra sin far, La Sombra Grande, (Store Skygge), som var den største leder, Guaranifolket nogensinde har haft. Under hans embedsperiode kom der fred, og indianerne fik skøder på deres territorium. Det var også hans visioner, som samlede lavlandsindianerne at dannede deres paraplyorganisation i 1982, CIDOB. Derfor kaldte de ham Store Skygge. I et land hvor solen altid brænder, bringer skyggen svale og lise. I dag er 38 etniske grupper i Bolivias lavland samlet i CIDOB, som varetager indianernes politiske interesser. De fører forhandlinger med Bolivias regering og udtænker strategier for at beskytte territorieområderne, naturressourcerne, den traditionelle viden, osv. CIDOB har været støttet af ulandsorganisationen Ibis siden Hver landsby ledes af sin egen muravicha. Siden 1997 har hver landsby både en kvindelig og en mandlig Muravicha, som løser interne stridigheder, fører forhandlinger med folk udefra (som kvægavlerne f. eks), og sørger for folkets ve og vel. Større problemer løses gennem La Asamblea folkeforsamlingen, som lederen indkalder til. Når der er Asamblea, deltager alle indianerne, og taler indtil de er enige. Et eksempel på konfliktløsning er flg. lille historie: To mænd kom op at slås, efter at have indtaget for meget majsvin. Under håndgemænget kom den ene til at dræbe den anden. Muravicha indkaldte til Asamblea, for at høre hvad folket syntes, han skulle gøre ved den skyldige. Hvis de afleverede ham til militæret eller politiet inde i byen, ville han komme i fængsel og så havde to familier mistet deres forsøger. Efter lang tids snak blev folkeforsamlingen enige om, at den skyldige i stedet skulle arbejde dobbelt, både jage og fiske til sin egen familie samt til den dræbtes. Side 5 af 39 - Izozog

6 Historie Historien om guaranifolket er en historie, der er blevet fortalt videre fra generation til generation. En historie fuld af myter og forklaringer på verdens begyndelse. Indianerne selv erindrer ikke, hvor længe de har boet i Izozog, kun at de tilhører IVI IYAMBAE - folket ingen ejer. Guaranifolket har aldrig boet fast samme sted i længere tid, men altid vandret efter landet-uden-ondt, når problemerne trængte sig på. Vandringerne blev til store historiske migrationer, der skyldtes en tro på, at det eneste tilflugtssted, der var tilbage på jorden for mennesket, var Landet-Uden-Ondt, de mytologiske forfædres bolig, der er karakteriseret ved ar være et paradisisk sted, rigt på jagtmuligheder, afgrøder og frugter og hvor man lever i evig lykke. I starten levede de langt mod solens fødsel, ved bredden af en flod så stor, at man ikke kunne se den anden side. De tidligste spanske krøniker beretter om tupi-guarani indianere, som boede ved den brasilianske østkyst. Det stemmer overens med folkets erindring om floden så bred, at man ikke kan se den anden side af Atlanterhavet. Portugiserne tog slaver blandt indianerne, med efterhånden som slavejægerne trængte sig på, flygtede indianerne mod solens død. De vandrede gennem skoven, levede af dets frugter og dyr, indtil de fandt et sted ved Parapetiflodens bredder i Izozog, hvor de kunne leve i fred. Undervejs bekrigede de andre stammer og giftede sig med kvinderne. De indgik aldrig alliancer med de andre folk, men tog dem til fange og lod dem assimilere sig under den herskende kultur. Den spanske kolonimagt og katolske missionærer forsøgte at trænge ind på området, men blev smidt ud gang på gang. Guaranifolket holdt stand indtil midten af det 1800 århundrede, hvor en ond spiral startede. Slavehandlen blev afløst af gummibaroner og kvægdrift. De første hvide kvægavlere etablerede sig i Izozog for 100 år siden, men da guarani-folket ville smide dem ud, allierede kvægavlerne sig med militæret. Der blev bygget en kaserne i Izozog, og militæret truede med vold, hvis indianerne gjorde oprør. Kvæget gjorde stor skade på afgrøderne, og indianerne var meget bange for køerne, for dem var det rene uhyrer. Mange flygtede til Argentina, på jagt efter landet-uden-ondt. I 1892 blev guarani-folket udsat for en massakre begået af bolivianske regeringstropper, som havde hørt rygter om, at indianerne ville begå oprør for at få jord. Ca indianere blev myrdet, kun en soldat blev såret. Mange af de overlevende blev taget til fange og brugt som arbejdskraft på godserne. I 1894 blev Izozog indlemmet administrativt i Bolivia. Nationalstaten sendte sine øvrighedspersoner til Izozog. Guarani-folket besluttede at forlange garantier og rettigheder - det blev et vendepunkt. I stedet for at flygte længere ind i skoven, begyndte de at forhandle. I 1923 vandrede de hele vejen igennem Bolivia til La Paz, en fodrejse på over 1500 km, for at gøre regeringen opmærksom på deres rettigheder. Mange døde undervejs, men i 1932 fik de skøder på de første landsbyer. Den bolivianske stat anerkendte deres ret til at leve med deres egen kultur og blandede sig ikke i de interne stridigheder. Kvægavlerne dannede deres egne landsbyer, og mange indianere begyndte at arbejde for dem. De indgik i et patron-klient forhold, hvor de blev afhængige af de hvide, fordi de satte sig i gæld til dem. De hvide blev en vigtig kilde til gryder, ammunition og andre ting, som det var svært for indianerne at skaffe. Indianernes kamp for frihed blev sat på prøve endnu engang. I 1932 udbrød Chaco-krigen mellem Bolivia og Paraguay. Guarani-folket tilhørte begge nationer. Indianerne i Paraguay kaldte Izozog for det lille Paraguay, og de ønskede ikke at kæmpe mod hinanden. I 1934 blev izozeños taget til fange og deporteret, fordi de ikke ville kæmpe. Det var et stort indhug i befolkningen. Godsejerne udvidede deres jordbesiddelser, de plyndrede de indfødtes jord og tvang mange guaranier til at arbejde for sig. Andre flygtede længere ind til sværere tilgængelige egne. Guarani-folket forsatte deres kamp for retten til jorden. For at få råd til skøderne, supplerede kvinderne økonomien med salg af væverier, og mændene begyndte at arbejde som sæsonarbejdere på sukkerrørsplantagerne i Santa Cruz eller i minerne. De blev gældsslaver. Et system der stadigvæk gør sig gældende. Den dag i dag drager de afsted i perioder af året for at supplere familiens økonomi. Inden de starter på arbejdet, får de lønnen udbetalt uden at kende forholdene. Arbejdet er hårdt, underbetalt og plaget af sygdom, men når de opdager dette, sidder de i gæld, og der opstår et afhængighedsforhold til plantageejerne. Side 6 af 39 - Historie

7 I 1952 fandt en gennemgribende samfundsændring sted i Bolivia. Der udbrød revolution, og de undertrykte minearbejdere i Bolivias bjerge tog magten. De afsatte regeringen, minerne blev nationaliseret, og en stor landsbrugsreform blev gennemført. Godsejervældet så sin slutning. Inden jordreformen ejede 6 % af befolkningen 92 % af den opdyrkelige jord, og landbrugssektoren var præget af manglende effektivitet. Guarani-folket fik imidlertid ikke fred. De religiøse sekter var de næste udefrakommende som truede. Under Chacokrigen trængte de første evangelister sig på, de udnyttede interne konflikter og grundlagde en bevægelse med skole og kirke, hvor de unge blev opdraget med andre værdier. Missionærerne skabte splittelse i samfundsstrukturen og opdelte Izozog i en traditionel og evangelistisk del. De traditionelle indianere ærer f.eks. majshøsten, hvor man danser for de afdøde. Denne fest deltager evangelistiske indianere ikke i, da det er ikke i overensstemmelse med deres tro. Globaliseringen betyder at verden er mindre og trænger sig på. I 1995 slog den religiøse sekt menoitter fra Mellemeuropa sig ned udenfor Izozog. De isolerer sig i deres egne landsbyer og opdyrker jorden i plantagebrug, som truer med at erodere området. Kolonien truer med at ekspandere og indianerne kæmper i dag mod at flere menoitter slår sig ned. I 1994 blev den bolivianske grundlov revideret. De indfødtes rettigheder er anerkendt af staten og en lov om folkelig deltagelse er vedtaget. Siden 1995 har guaranifolket administreret forvaltningen af en hektar stor park i samarbejde med det bolivianske miljøministerium, og i dag ligger der 23 landsbyer som en perlerække langs floden Parapeti, men med års mellemrum vandrer folket stadig på jagt efter lykke. I skolen lærer børnene om hvert et slag, sejr eller massakrer, som har sin egen mindedag. Guaranifolket har vandret og kæmpet længe for deres område og frihed. Og de er stolte af deres historie og kultur, stolte over at være IVI IYAMBAE folket ingen ejer. Side 7 af 39 - Historie

8 Befolkning Gennem årtusinder af år har der levet mennesker i Andesbjergene og jungleområderne i Bolivia. Vi kalder dem for indianere og skærer dem over een med de store civilisationer, der lever i resten af Amerika. Ordet indianer er den betegnelse søfareren Columbus gav menneskene, da han troede søvejen til Indien var fundet. Den misforståede titel har hængt ved dem siden, som en forudanelse om den triste skæbne der gik indianerne i møde. Død, trældom, krig, fattigdom; 500 års undertrykkelse og negligering af deres kulturelle værdier. Indbyggerne i Amerika er ligeså forskellige, som vi er det i Europa. Geografisk spænder kontinentet over urskov til storbyer, stillehavskyster, ørken og bjergkæder. De indfødte kalder sig selv for guarani, aymara, aztekere, alt efter hvilket folk de stammer fra. Som vi andre er danskere, svenskere eller hollændere. Ordet indio er et skældsord, som de rige slynger ud, når de fattige indianere drager til byen og slår sig ned som tiggere i slumkvarterne, selv bruger de det ikke. Fra Chile i syd til Ecuador i nord strækker andesbjergkæden sig; i dens folder lever mange små befolkningsgrupper der alle som én blev besejret og underlagt de krigeriske inkaer, der erobrede andesbjergkæden inden spanierne. Colla erne, de nuværende aymaraindianere, kæmpede mod overmagten, først mod inkaerne, siden mod de spanske erobrere, men bevarede deres oprindelige sprog og levevis. Kolonimagten forbød højlandsindianerne deres tro, klædedragt og sange. Gennem kongelige gesandter, europæiske lykkerejsende og Guds udvalgte fik de ridset ind i deres hud, at de var indianere, et kulturløst folk, der intet var værd som mennesker. I lavlandet levede de indfødte folk videre i fred et par århundrede mere, kun forstyrret af påtrængende missionærer og slavejægere. Mange bukkede under for vestlige sygdomme som mæslinger og influenza, som de ingen modstandskraft havde overfor. Guldgravere og tømmerfirmaer fortrængte dem fra deres oprindelige områder og de var tvunget til at flygte længere ind i junglen. I dag er de truet af olieselskaber og nybyggere. Historien er smertefuld, men på trods af hundrede års lidelser har de bevaret deres kulturers forskellighed. I dag er de indfødte folk ved at rejse sig igen, de organiserer sig gennem politiske organisationer og mødes til konferencer med andre, for at kæmpe for retten til selvbestemmelse. Til trods for den kulturelle mangfoldighed taler de med samme stemme. Et paradoks er at en succesrig grad af politisk og økonomisk selvstyre forudsætter, at de indfødte folk kan tænke, føle og handle som embedsmændene og hele den verden de ønsker at isolere sig fra. Side 8 af 39 - Befolkning

9 Religion En del indianere er evangelister, men troen på shamanismen er stadig den mest udbredte og den traditionelle religion blandt Guaranifolket. Ifølge indianernes naturopfattelse afhænger deres liv af de gode ånder, IYA i naturen, det er dem som passer på menneskene, som giver dem jagt eller fiskelykke. I det daglige ærer man IYA, og overholder en lang række tabu, som opretholder verdens orden. Kvinder må f.eks. ikke fiske eller jage, det er forbeholdt mændene som træder ind i en åndelig symbiose med skovens eller flodens ånder. Før man jager, beder mændene til skovens ånder og ønsker sig jagtlykke, før man fisker beder fiskerne til flodens hersker. Man må aldrig fange mere end til dagen og vejen, ellers bliver ånderne fornærmet. Der skal være nok til alle. Hvis ikke mændene fanger noget, er det ikke fordi de ikke er dygtige jægere eller fiskere, men fordi ånderne ikke gav og så må man ransage sig selv og overveje, om man har fornærmet ånderne på et tidspunkt. Shamanen besidder særlige evner til at komme i kontakt med naturens ånder. Gennem sine drømme ser han de gode jagtsteder og vejleder mændene. Han er også den lokale medicinmand og helbreder. I Izozog er der fire medicinmænd tilbage i dag, den ene af dem er Don Miguel, som plancheserie 1 og filmen Det Grønne Guld handler om. Han kender over 300 forskellige planter, som han laver salve og omslag af. Shamanen kan aflæse det onde og det gode i samfundet og er en stor autoritet. I den traditionelle religion tror man også på hekseri. Indianerne forklarer de uforståelige hændelser med at nogen sender ondt, som for eksempel hvis der er museplage i afgrøderne eller hvis mennesker dør pludseligt og uden varsel. Side 9 af 39 - Religion

10 Intellektuelle rettigheder De vilde vil vide, hvad de hvide vil... Der er penge i biodiversiteten - mange. De grønne blade er blevet gyldne, men det er ikke de indfødte, som spinder guld, selvom den biologiske rigdom hentes ud af deres territorier. Det tog tid inden de indianske organisationer blev bevidst om deres rettigheder; først var det spanierne og missionærerne som trængte sig på, mens rigdommene forsvandt, så var det jorden, de stjal. Historien taler for sig selv. I det daglige slås lavlandsindianerne mod kvægpatroner, store jordejere, regeringsrepræsentanter og Gud og hver mand. Deres sidste fjende er de moderne forskere Indianerne i Amazonas er trætte af, at forskere kommer rendende i tide og utide, uden forhåndsaftaler, trætte af at de aldrig leverer nogle af de mange inputs tilbage. Det vidner debatten om intellektuelle rettigheder og beskyttelse af den traditionelle viden om. I Bolivias lavland er de indianske organisationer begyndt at beskytte den traditionelle viden gennem kontrakter og reglementer Vores viden er vores sjæl, det er den visdom vores forfædre gav os. Kendskabet til planterne, dyrene, stjernerne, floderne, det er rummets samlede klogskab. Vidensbegrebet er omgivet af mystik for indianerne. Det er kendskabet til planterne, forholdet til sproget, dansene, kunsthåndværket, svedjebruget, dyrkningssystemerne, udarbejdelse af fiske- og jagtredskaber; alt sammen traditioner, der er relateret til hinanden gennem adfærdsmønstre i en større kosmologisk orden. De omtaler derfor denne viden med en dyb respekt, ligesom når vi danskere diskuterer folkekirken og registreret partnerskab. Det er følelsesladede argumenter, hvor det religiøse islæt ligger og ulmer under overfladen. Et sakralt forhold der er vanskeligt at følge i den moderne vestlige videnskab. Den farmaceutiske industri lader hånt om medicinmandens drømme og troldkundskab, de er kun interesseret i den givtige del af hans kundskaber; hans herbarium, med et potentielt økonomisk udbytte. Videnskaben jager genernes aktive principper. Biodiversiteten er et grønt skatkammer, og den traditionelle medicinmand sidder inde med data, som kan være guld værd for forskerne. Indianernes planter bliver patenteret uden at deres indsats nævnes. Quinua, der er en kornsort, og Ayahuasca, en regnskovsplante, er blevet patenteret. De menneskelige gener er kortlagt gennem indsamling af indianske blodprøver, som USA forsøgte at tage patent på; dette er eksempler på moderne biopirateri. Mange indianske ledere giver udtryk for, at de ønsker at bidrage kulturelt med deres viden til menneskeheden, men ikke at blive bedraget. I de sidste par år er der sket en bevidstgørelsesproces om de intellektuelle ophavsrettigheder, og samtidig har de vestlige forskere fået besked om at indianerne ikke længere finder sig i hvad som helst. Strategierne er mange: De går lige fra at lukke forskere ude af områderne, lave regler for færden i områderne, til at tage lovgivningen til sig og udnytte det politiske spillerum det giver. Der er ikke tvivl om, at indbyrdes aftaler bliver vejen frem for at få lov til at studere og opholde sig i de indianske territorier. Den bolivianske regering er ved at udarbejde nationale love, i samarbejde med CIDOB, som varetager indianernes interesser. Den svage økonomi gør indianerne til nemme ofre, når de fremmede tilbyder et par dollar pr. plante eller 100 dollars for en sprøjte blod. Der mangler internationalt bindende regler for overholdelse af de etiske koder, og der eksisterer ingen retningslinier for omgangen med indianernes viden. Derfor må de etniske grupper selv føre kontrol med de fremmede. Det er baggrunden for indianernes nye adfærdskodeks, hvori det understreges en række krav, som forskere fremover skal følge, for at få adgang til de indianske områder. I Izozog er Guarani-indianerne trætte af altid at være undersøgelsesobjekter og forsøgskaniner. Det vrimler altid med udenlandske forskere; antropologer, biologer og musiketnologer i vores territorium. De studerer snart alt; vores medicin, kommunikationssystemer, musik, sprog, siger Justo Yandura fra indianerorganisationen CABI. Han er medlem af det tekniske råd, som bedømmer forskernes arbejde, inden det udføres. I gennemsnit modtager CABI fire nye ansøgninger om forskningsprojekter hver måned. Guaraniindianerne er interessante, fordi de er meget traditionelle og bevidste om deres kultur, samtidig med at de koordinerer deres kamp for jord og rettigheder med moderne midler. Side 10 af 39 - Intellektuelle rettigheder

11 Et besøg hos indianerorganisationen i Santa Cruz viser, hvordan indianernes traditionelle kampmidler er byttet ud med , fax og computere. I et stort kontor sidder 20 indianere og teknikere, som koordinerer de mange projekter i området og i Izozeño-indianernes nationalpark. I rummet ved siden af står deres radio. Hvert samfund, comunidad, i Izozog har egen sendetid, og CABI sender dagligt bulletiner ud til regionerne. Organisationen kombinerer nyt og gammelt, de værner om shamanernes viden. Som den første indianske organisation forsøger de at tage et kollektivt patent på shamanernes planteviden samtidig med, at de udarbejder handlingsplaner, som skal beskytte den traditionelle viden. Det er de vilde i det 21. århundrede, der tæmmer den moderne videnskab. Videnskabsfolkene indgår ofte kontrakter med de lokale universiteter og NGO er, der bliver brugt som mellemled i undersøgelserne. Det er indianerne trætte af, for der er ingen af dem, som bliver spurgt til råds. Vi besluttede os til sidst for at lave en form for reglement for forskere, hvor vi stiller dem til regnskab for deres forskningsprojekt, inden de starter. Vi vil gerne have kontrol med, hvem det er, der render rundt på vores sletter, hvad de vil og hvorfor. Det er ikke nok, de har et stempel fra regeringen, det er vores område. At kontrollere adgangen er ikke det samme som at sige, at de indianske organisationer skal lukke sig inde og ikke dele deres viden med nogen som helst. Vi vil gerne bidrage med vores viden til menneskeheden, men på vores egen måde. Strategien er den første af sin art i Bolivia, inspireret af Kunaindianere i Panama, der i 1988 lavede en kæmpe manual med retningslinjer for forskere, som søgte om adgang, til deres ø i Panama. Ligesom blandt Kunaerne skal forskere, som tager til Izozog, først have deres projekt anerkendt af indianerorganisationen og siden inkorporere en indfødt medforsker i projektet. Alle resultater skal tilbagegives i form af kursus, rapporter m.m. og alle ophavsrettigheder til plantemateriale, som er hentet ud fra området, skal diskuteres med CABI først. Izozeñoindianerne mener det alvorligt, den første forsker er allerede afvist, fordi projektplanerne overtrådte etikken. Han var i gang med en tværgående kulturel analyse af indianske drømme og ville gerne have analyseret shamanernes drømme i Izozog. Men netop i drømmene modtager medicinmændene stammens vigtigste budskaber og at give grønt lys for en analyse af dem, ville være det samme som at sælge ud af deres sjæl. Det nyvedtagne reglement giver CABI et vist råderum og kontrol med de videnskabsmænd og medicinalfirmaer, som trænger ind på territoriet. Overalt på kloden sidder de indfødte organisationer og kæmper med strategier, for at beskytte deres områder. Diskussionerne om de indfødtes intellektuelle rettigheder er ret ny, og startede med den første kongres om indfødte folks kulturelle og intellektuelle rettigheder, der blev holdt i Mataatua, New Zealand, i 1993, i anledning af FN s internationale år for indfødte folk. Over 60 lande deltog på kongressen og vedtog en deklaration, som siden er blevet flittigt brugt. Den indeholder rekommandationer både til de indfødte grupper, nationalstaterne, FN, NGO, miljøgrupper om etik og handlingsstrategier for at beskytte den indfødte viden. Debatten om intellektuelle rettigheder har været meget etnocentrisk og drejer sig om en individuel opfattelse af ejendomsret, der ligger fjernt fra de indfødte traditioner. Et af hovedtemaerne i Mataatua-deklarationen var derfor at vise, at indfødte folk godt kan bruge de legale systemer hvis de sættes i en kontekst, hvor de kollektive rettigheder anerkendes, og hvis de indfødte organisationer har kontrol over processen. Sidenhen er der holdt et væld af internationale og regionale kongresser, i Malaysia og Fijiøerne i 1995, hvor organisationerne forsøger at etablere strategier; den vigtigste blev arrangeret af COICA i Bolivia i 1994, hvor de sydamerikanske organisationer vedtog en række handlingsplaner. For COICA er det ikke et spørgsmål om at udnytte de eksisterende love, men at beskytte sig imod dem. De anser al viden for at være kollektiv og siger direkte i deklarationen, at ingen indianer har ret til at sælge ud af sin viden. Den er nedarvet og tilhører ikke individet, men gruppen som helhed. For COICA repræsenterer patentsystemet imperialismens forlængede arm. Viljen på de store kongresser er god, men der er langt fra talerstolen og til junglen. Det kniber for de indianske ledere at følge op på deres strategiplaner. De indianske strategier er et kapløb med tiden. Mens de indfødte organisationer leder efter nye måder at beskytte deres traditionelle viden på, vinder medicinalindustrien ind på områderne, og på internettets flimrende skærme kan de moderne indianere følge patentindustriens succes og egne fiaskoer. De multinationale selskaber undlader ikke kun at betale royalties til indianere, som er ophavsmænd til størstedelen af viden, de tager også patent på selvsamme viden. Vi kan ikke bare sidde og se til, siger den indianske leder Leonardo Vitiri, fra Ecuador. Hver landsby og organisation bør være sig sit ansvar bevidst og skabe sit eget kontrolsystem. De kan ikke bare sætte sig ned og vente på, at lederne gør det for dem. De indianske ledere flyver og farer omkring og bruger al sin tid på verden udenfor. Folk må tage initiativet selv. Vi ønsker ikke at den kollektive viden Side 11 af 39 - Intellektuelle rettigheder

12 skal gå på private hænder, så andre tjener tykt på vores viden. Så vi må beskytte os. Den indfødte kultur er oral og vi har ikke tradition for at holde tingene for os selv. Hvad shamanen ved, deler han med de andre i landsbyen. Han er specialisten og har den største indsigt, men alle familier bliver opflasket med kendskab til skoven. Når der kommer udenlandske gæster, deler folk glade ud af deres erfaringer, uden at ane at det ofte er forskere med skumle bagtanker, som ønsker at slå mønt. Vi er presset til at styre vores viden med større diskretion. Mange indianske ledere udtrykker lignende tanker. Beskyttelse af de intellektuelle rettigheder og biodiversiteten er det store trækplaster på kongressernes plakater i dette årti, men for indianerne er kampen for jord og rettigheder det centrale. Mange gange er der ikke tid til at tage sig af mindre sager som beskyttelse af genetiske ressourcer, når det er retten til territoriet, som står på spil, selvom den biologiske mangfoldighed er nok så vigtig. Der vinder de multinationale selskaber endnu et skridt, de skal ikke både deltage i landets politik, sikre sig ejendomsretten til konsortiet, og forhandle ressourcerettigheder samtidig. Side 12 af 39 - Intellektuelle rettigheder

13 Plancheserie 1: Fremstilling af pomade mod hudsvamp Alle guarani bruger medicinplanter, men shamanerne i Izozog er specialister. Fra Santa Cruz er det bare et døgns rejse ind i Bolivias lavland, man drejer af ved det store tørre flodleje ved Río Seco, hvor vejen er god, resten er vildnis, mudderhuller og jungle. Længere fremme på den øvre side af floden Parapeti, bag det hvide sandbjerg, bor den store shaman, Miguel Cuellar, der bliver kaldt Don Miguel, med sine hustruer, børn og 15 børnebørn, midt på Izozogs store sletter, hvorfra han er i kontakt med skovens ånder og planter. Don Miguel er en shaman, der kurerer sygdomme, uddriver hekse og mægler i konflikter. Han blev udvalgt som kommende shaman af sin onkel, da han var fem år gammel. I dag kender han over 300 forskellige planter mod hudsvamp, diarré, betændelser m.fl. og fremstiller 38 forskellige salver. Disse salver har påkaldt sig mange fremmedes interesse, men Don Miguel har klog af skade lært ikke at viderebringe alle sine hemmeligheder. Der kommer mange forskere fra hele verden for at lære hans viden, derfor er CABI begyndt at beskytte deres oprindelige viden gennem adfærdskoder for forskere, samarbejdsaftaler og ved at deltage i den nationale lovgivning om adgangen til de genetiske ressourcer. Jeg vil gerne have besøg af fremmede, men jeg ønsker kontrol med, hvem der render rundt i min jungle, siger medicinmanden. Der kommer hele tiden fremmede, og de spørger og spørger. Jeg fortæller alt, hvad jeg ved, og en dag siger de: Vi har ikke brug for dig mere, Don Miguel, nu har vi skrevet alt ned, hvad du ved. Bagefter udgiver de tykke bøger baseret på min viden, uden jeg får noget til gengæld. Måske står der lige gracias tak til Don Miguel med små bogstaver et sted, men det er ikke nok. Nu vil han og de andre indianere i Bolivia selv have rettighederne til deres plantemedicin. Guirakillo-planten har været brugt altid af guarani både til madlavning og som medicin. Don Miguel har eksperimenteret med en pomade mod hudsvamp ved brug af jaguar- og slangefedt og guirakilloplanter. Siden 1992 har universitetet i La Paz indsamlet 48 planter med medicinske indikatorer fra Guaraníindianerne i Izozog. Planteprøverne er fløjet til laboratoriet i La Paz, hvor der er forsket i deres kvaliteter. Af de 48 prøver har 2 planter vist sig at være interessante, bl.a. guirakillo-planten der indeholder aktive enzymer mod hudsvamp. Planten er sendt til Frankrig med henblik på videre laboratorieundersøgeler for at finde de aktive principper. I samarbejde med forskerne fra universitetet i La Paz prøver de nu at beskytte denne naturmedicin for uden kendskab til de aktive principper, kan man ikke tage patent på planten. De bolivianske forskere fik ikke 48 ligegyldige planter med sig hjem til La Paz, idet deres prøver var udvalgt i henhold til medicinmanden Miguel Cuellars viden. Den enes viden er guld værd for den anden. Som noget helt nyt søger CABI at mønsterbeskytte den salve, som Don Miguel har udviklet mod svamp. Planen er at søge en kollektiv ophavsret, og faktisk er det lidt af en revolution, for lovene i Bolivia skal ændres først, før det kan lade sig gøre. På internationalt plan arbejder CABI igennem COICA (amazonindianernes paraplyorganisation) og den danske u-landsorganisation Ibis for at beskytte deres intellektuelle rettigheder. Opskriften på salven er naturligvis en hemmelighed, men Don Miguel kan afsløre, at han skal bruge ikke mindre end 80 kilo tigerfedt til den store ordre ind til byen, han skal til at producere. Men det er trods alt nemmere end at skulle gå hele den lange vej ind til apoteket for at købe vaseline, som også kan bruges, siger shamanen. Med en smule jagtheld har jeg det hurtigt ved hånden. Nr. 1 Medicinmanden i Izozog, Don Miguel, plukker guirakillo-planten i naturen, hvor den lever vildt. Planten er også god mod diarré og betændelse. Nr. 2-3 Don Miguel henter den hjem til sit hus, hvor han selv forarbejder planten. Side 13 af 39 - Billedserie 1

14 Nr. 4 Til fremstillingen af pomaden brugtes oprindeligt jaguar- og slangefedt. I La Paz stiftede Don Miguel dog kendskab til vaselinen, som han siden 1983 istedet for dyrefedtet har brugt til pomaden. Nr. 5-6 Vaselinen koges sammen med den stødte, friske guirakillo-plante. Nr. 7 Den færdige pomade kommes i dåser. Nr. 8 Pomaden har indianerne givet navnet Aguaratimi, som ligeledes er navnet på deres landsby. Det følgende er uddrag af de væsentligste krav i CABIs adfærdskodeks for forskere, der ønsker adgang til det indianske territorie. Alle forskningsprojekter skal anerkendes først af den indianske organisation. Enhver forsker skal derfor fremsende sit projektforslag til den indianske organisation i det område, hvor undersøgelserne er planlagt gennemført. Alle undersøgelser skal inkludere en indiansk medforsker som en del af kapacitetsopbygningen. Den indianske medforsker er ansvarlig for, at de kulturelle koder ikke bliver overtrådt under interviews, optagelse af lyd og billeder m.m. Forskeren forpligter sig til ikke at overtræde de kulturelle koder eller forvolde fysisk og moralsk skade under sit ophold. Forskeren forpligter sig til at tilbagelevere undersøgelsesresultaterne gennem kursus med lokalbefolkningen, resumé af udenlandske opgaver på spansk m.m. I tilfælde af udgivelse af audiovisuel materiale baseret på traditionel viden, skal ophavsrettighederne diskuteres igennem først med den indianske organisation. Et eventuelt senere økonomisk udbytte, som stammer fra et projekt baseret på den traditionelle viden, skal fordeles på en retfærdig måde mellem forskeren og di indianske grupper eller organisationer, som er involveret. Der er totalt forbud mod at udtage humanistiske genetiske prøver, der stammer fra den indianske befolkning. I tilfælde af eksport af genetisk materiale skal forskeren fremvise kopier af officiel tilladelse fra de rette myndigheder. Side 14 af 39 - Billedserie 1

15 Plancheserie 2: Guarani-folkets hverdag Husholdning Nr. 1 Kvinderne laver traditionelt mad over et bål antændt på jorden. Brændestykkerne lægges ind på skrå og brænder først i den ene ende, man skubber dem så længere og længere ind, eftersom ildstedet brænder. Nr. 2 Her ses en nyere udgave af et ildsted. Det ligner mere et komfur, som vi kender det. Det er bygget op af ler, men gør at kvinderne ikke længere skal bøje sig så langt ned. Nr. 3 Husene bruges fortrinsvist til at sove i. Derfor er de meget små, og resten af indianernes aktiviteter, såsom at spise, væve, lege foregår udenfor omkring huset. Når der kommer gæster sætter man en stol ud foran huset og byder dem på Poro, en gæst kommer aldrig ind i soverummet. Nr. 4 Kvinderne hjælper hinanden i husholdningen og madlavningen. Her skærer de kødet af et dyreben. Nr. 5 Her skænker en kvinde kogende vand i kruset til poro-teen. Nr. 6 Det er de unge piger, der maler majsmelet. De har flere kræfter end de ældre kvinder. Nr. 7 Der kan stå op til seks piger omkring morteren. De har en helt speciel teknik med at støde i en fast rytme efter tur, så går det hurtigt og tager kun et øjeblik at male majsen til mel. Nr. 8 Børn og voksne samles for at drikke poro-te og snakke om løst og fast. Nr. 9 Den lerklinede ovn ligner dem, man i Danmark har fundet fra jernalderen. Nr. 10 Her brygges majsøl, chicha, i de store spande. Nr. 11 I husholdningen er det blandt kvindernes pligt at malke køerne. Vævning Nr. 12 Den store væv bruges af kvinderne i vævekooperativet til at væve større ting, såsom hængekøjer, tæpper og ponchoer. Nr. 13 Træstangen i væveriet bruges til at fastholde mønstret, når trådene er taget fra. Nr. 14 Kvinderne tæller og sorterer hver tråd fra, for at lave mønstret. De drømmer mønstret og henter det frem fra deres tanker når de væver. Side 15 af 39 - Billedserie 2

16 Nr. 15 De to væve, den store og lille, står uden for huset under et halvtag, hvor lyset kommer om morgenen, når kvinderne begynder at væve. Senere er halvtaget dejligt svalende at sidde under, når det bliver rigtigt varmt. Barnets hverdag Nr. 16 Læreren uddeler papir til eleverne. Nr. 17 Barn med blikkrus. Nr. 18 To børn ved vandbrønd. Nr. 19 Unge piger der pumper vand op af brønden. Nr. 20 To børn på muldyr, moderen går bagefter med et lille spædbarn. Nr. 21 Hjemmeidyl på lerstampet gulv. Nr Yderligere børnebilleder. Natur Nr. 25 Toborochi træet er typisk for området og bruges bl.a. til træmaskefremstilling, idet det er et meget let træ. Nr. 26 Mangotræ. Mangofrugterne er endnu grønne og umodne. Nr. 27 Bomuld. De hvide totter er bomulden, som plukkes af grenene. Nr. 28 Ara-fugl, der lever i fangenskab. Jagt Nr. 29 Mand, der holder en slagtet hjort. Nr. 30 Mand, der hænger dyrehud op på toborochi-træ. Fest Nr. 31 Fremstilling af farvepulver. Det er en kemisk fremstilling med yuca-mel. Yuca er en stor og hård rodfrugt, der smager lidt ligesom kartofler. Som regel spises de kogte, men kan også steges efter kogningen. Så bliver de sprøde, og smager næsten som pommes frites. Nr. 32 Fremstilling af farvepulver. Side 16 af 39 - Billedserie 2

17 Nr. 33 Farvepulver smøres i ansigtet når festen indledes. Nr. 34 Fuglemasken uden fjer. Laves af blikspande, dekoreres med almindelig og farvet papir. Nr. 35 Mand, der hæfter hele storkevinger på fuglemasken. Nr. 36 Færdige masker der tages i brug. Det er kun mænd, der bærer dem under maskefesten, der er til ære for forfædrene. Nr. 37 Hjortemaske. Nr. 38 Fremstilling af ring til tromme. Nr. 39 Fremstilling af tromme. Nr. 40 Gedeskind dækker hver ende af trommen, og holdes fast med lædersnor. Begge ender på trommen bruges til at slå på. Nr. 41 Dobbelt bambusfløjte. Nr. 42 Stemningsbillede fra forberedelserne til maskefesten. Nr. 43 Mænd i procession. Pga. af farverne i ansigterne er festen begyndt. Nr. 44 Børn fordybede i skolearbejde. Nr. 45 Medlemmer af den lokale organisation af traditionelle ledere. Nr. 46 På CABI s kontorer i Santa Cruz og i Izozog-området kommunikerer de ansatte med en kortbølgeradio. Her sidder en kvinde i Santa Cruz og taler. Nr. 47 På CABI s kontor bruger de ansatte højteknologiske redskaber i det daglige arbejde med at varetage indianernes rettigheder og forhandlinger med regeringen og udenlandske organisationer. På billedet ses en del af kontoret samt nogle af de ansatte. Nr. 48 Lavlandsindianernes march for opnåelse af jordrettigheder. Nr. 49 En indianer der deltog i marchen, der foregik fredeligt. Han går med et boliviansk flag. Side 17 af 39 - Billedserie 2

18 Genstandsliste Vi er i gang med at med at lægge alle samlingernes genstandslister ind på vores elektroniske portal unescosamlingerne.dk, så lånerne altid har mulighed for at få en helt opdateret version. Hvis du følger linket, kan du se om denne samling allerede er lagt ind i Portalen. Kvindens verden Husholdning Bol. D 1 a-b. Kedel med låg Kedel af metal. At den er godt sodet til bevidner, at den flittigt er blevet brugt over ildstedet. Den bruges sædvanligvis til at koge vand til den traditionelle te, poro. Det første, en gæst bliver budt på blandt guaraní, er en kop poro-te. Det er kvindernes privilegium at invitere på poro-te. Dagen igennem mødes kvinderne over teen, udveksler nyheder og støtter hinanden i sorger og glæder. En kvindes arbejdsdag starter med, at hun henter brænde i skoven, tænder bål og sætter kedelen over til morgenens poro-te. Når vandet koger kalder hun på sin nabo og byder hende på te. Bol. D 2-3 Kalabas Kalabassen er en frugt, som ikke kan spises. De vokser på et træ, og kan blive til mange størrelser. Frugterne høstes, udhules og tørres. Oftest bliver de brugt i husholdningen, da de kan holde på vand, og ofte bliver de pænt dekoreret. Den traditionelle poro-te drikkes af små kalabasfrugter. Først putter man sukker i kalabassen, derefter grøn te og til sidst kogende vand. Teen suges op af kalabasfrugten gennem et metal- eller træsugerør, der er indrettet med et lille filter for enden, der bruges til at filtrere vandet fra urterne. Kalabasfrugten går på omgang. Hver gang en kvinde har tømt sin kop, fylder værtinden koppen på ny og giver den videre til den næste kvinde. Bol. D 4. Grydeske Mændene fremstiller alle husholdningsmateriel i træ, men det er kvinderne der bruger dem i madlavningen. Bol. D 5. Spartel Denne spartel er lavet af appelsintræ. Bol. D 6. Olielampe Når der ikke er indlagt strøm, fremstiller indianerne olielamper som bruges om aftenen sammen med stearinlys. Denne olielampe er lavet af en gammel blikdåse. Bol. D 10. Te-sæt De to brugte øldåser er sat sammen til et kombineret te- og sukkersæt. Dåserne stammer fra det lokale ølbryggeri i Santa Cruz, som er Guaraní-folkets nærmeste storby. Bol. D 11. Morter Den udhulede træstamme bruges til at male tørrede majskorn i. Majs er en vigtig ingrediens i indianernes mad, majsmelet bruges til brødbagning, varme retter og majsøl, chicha. Bol. D 12. Støder Træstøderen bruges til at slå i majskornene, så de pulveriseres. Det er mest de unge piger, der maler majsen. Der kan stå op til seks piger omkring morteren, og de støder i deres egen, tilpassede rytme. Bol. D 13. Bærenet Kvinderne bærer tunge byrder, som brænde, majs, rodfrugter og af og til småbørn i sit bærenet, añapöka. Manden knytter nettet af aloverafibre til sin kone, hun bærer det på panden. Vævning Bol. D 14. Rå bomuld Sådan ser bomulden ud, når den bliver høstet på marken. De findes i to forskellige farver i naturen; hvid og brun. Skallerne sorteres fra. Side 18 af 39 - Genstandsliste

19 Bol. D 15. Kartet bomuld Bomulden bliver møjsommeligt mellem to fingre kartet til en lang pølse. Det er kvinderne, der behandler bomulden. Bol. D 16. Bomuldsfrø Når kvinderne er færdige med at karte bomulden, bliver frøene kasseret. Bol.D 17. Håndten Den kartede bomuld bliver derefter på håndtenen spundet til garn. Den brede ende af tenen støttes på gulvet, og kvinderne er så dygtige, at de kan gå og spinde på samme tid. Ofte, når de er på vej til marken eller går efter vand, går de og spinder på samme tid. Bol. D 18. Håndten Det spundne garn spindes endnu engang til dobbelt tråd, så det bliver stærkere. Bol. D 19. Garnnøgle Et færdig garnnøgle, der er klar til at blive sat på væven. At dyrke, høste og forarbejde bomuld er et fysisk og tidsmæssigt krævende arbejde. Der skal ligeledes store mængder bomuld til at væve, så Guaraní-kvinderne køber ofte bomuldsgarnet på markederne, det er billigt og meget lettere. Bol. D 20. Rå fåreuld Guaraní-kvinderne væver også i fåreuld. Ulden spindes også på en håndten. Bol. D 21 a-c. Væv med vævenål og vævepind. Der væves på en opretstående væv. Mønstret sættes op fra begyndelsen, og kvinderne plukker mønstret ud tråd for tråd. Denne lille væv bruges af de unge piger og de voksne kvinder til at væve tasker og mindre tæpper. Der findes større væve, som kun bruges af de voksne kvinder til bl.a. vævning af hængekøjer og større tæpper samt ponchoer. De unge piger må først bruge den store væv, når de er blevet voksne kvinder. Trænålen bruges til at føre islætten gennem trenden. Trenden slås med en lille spids kæp af zoto-træ, iyuka. Kæppen føres ind mellem trenden og med håndkraft presses den nedad, så mønstret bliver stramt. Bol. D 22. Væveprøve De unge piger væver små stykker tekstiler som led i deres opdragelse. De skal lære de forskellige teknikker og mønstre. Først lærer den unge pige at væve Kara kara pepo. Mønstret repræsenterer himlen, rummet, alt det der er relateret til uendeligheden, livets fortsættelse og det, som kommer efter den fysiske død. Denne stil er en af de allerhelligste i indianernes kultur. Gennem denne teknik fortæller kvinderne deres personlige historie. Pigerne drømmer om slangen, når de er modne til at lære at væve. De bliver oplært af deres mor og ældre søstre. Bol. D 23. Bælte Væves på den lille væv, og bruges af mænd eller sælges på markedet. Sumbi kaldes det at væve. I væverierne er der tre dimensioner tilstede; den kosmiske, som er relateret til indianernes spirituelle verden. En dimension som er relateret til planterne, dyrene, regnen og en menneskelig dimension, som er relateret til samfundet og indianernes daglige liv. Bol. D 24. Tæppe Det vævede er fuld af minder; et klædestykke er som et brev, hvori kvindens sindsstemning kan læses. Hver tråd har en betydning. Væveriet er en del af kvindernes daglige liv, ligesom det bringer budskaber om forfædrene, fortiden og nutiden. Bol. D 25. Tæppe Vævet af fåreuld. Jovaiso mbae -stilarten er en teknik, hvor man væver X, --, /, ><, =. Det er tegn, som guaraní-indianerne traditionelt brugte som ansigtsmaling før de gik i krig. Bol. D 26. Hængekøje Stilen, som denne hængekøje er vævet i, kaldes Moisi. Den bruges til at væve figurer som blomster, skovånder eller mennesker. Herigennem fortæller man om årets gang. Det er kun de voksne kvinder, der laver de større ting: hængekøjer, tæpper og ponchoer. Det tager ca. 45 dage at væve en hængekøje, men kvinderne væver også kun ca. tre timer om dagen. Side 19 af 39 - Genstandsliste

20 Kvinderne ser deres mønstre i drømme. Hvis de er i stand til at lade drømmen dominere sine tanker, får de hjælp, når de skal sætte trenden op. Drømmen leder hånden, fører den og fortæller kvinden, hvordan hun skal væve figuren. Nogle drømmer om slanger, andre om fugle. Bol. D 28. Poncho Vævet af bomuld og kunststof. Det er konernes pligt, at mændene har nogle gode og flotte ponchoer. Bol. D 29. Skuldertaske Den sort/hvide skuldertaske er typisk for Guaraní. De bruges af mændene, når de skal ud på markerne eller på jagt. De bliver også solgt på markederne, idet de er eftertragtet hos turister. Bol. D 30. Dametaske Denne moderne dametaske sælges fortrinsvist på markeder inde i byen. Den er med til at vise skiftet i kvindernes væverier fra traditionelle produkter til bl.a. moderne tasker. De gamle væveteknikker og mønstre bevares dog flittigt. Bol. D 31. Lille skuldertaske Der er mange måder hvorpå man kan se, at indianerne har tilpasset deres håndværk efter omverdenens ønsker og krav om design og kvalitet. Traditionelt brugte man ikke så farverige mønstre, idet det er en lang proces at farve bomulden med naturlige farver. Derfor bruger man nu ofte kunststof, der kan købes billigt og farvestrålende på markedet inde i byen. I 1985 dannede kvinderne deres eget vævekooperativ, Sumbi Regua. Her har de forbedret væveteknikken og eksperimenteret med nye former, som bordløbere, der har højnet salget. Tingene sælger de i en butik inde i byen sammen med andre indianske kooperativer. Hver gang de sælger en taske eller hængekøje, lægger de et beløb i en roterende fond, der går til indkøb af råmateriale og geder. Kvinderne har også været i stand til at oprette små butikker, hvor de sælger fødevarer og dyrker deres eget lille stykke jord. Arbejdet har rustet kvinderne bedre til mødet med det moderne samfund, som trænger sig på og har gjort dem i stand til at organisere sig. I 1998 fik de gennemført kvindelige autoriteter, som i dag sidder side om side med de mandlige autoriteter og styrer administrationen af naturparken. Beklædning Bol. D 32. Herrebukser Bukserne hører til mændenes almindelige beklædning. Disse er fabriksfremstillede, men før brugte de dyreskind som kunne bindes omkring benene, hvilket de nogle gange stadig gør, når de skal på jagt. Bol. D 33. Herreskjorte Fabriksfremstillede skjorter tilhører også mændenes almindelige beklædning. Oven på skjorten og bukserne bæres ponchoen til de kølige aftener. Bol. D 34. Stråhat Stråhatten med den brede skygge beskytter manden mod den brændende sol under arbejdet på markerne og vandringen i naturen. Bol. D 35. Damekjole Den tætvævede kjole udgør et rør, som bliver holdt sammen med sikkerhedsnåle ved kvinden skuldre. Traditionelt brugte kvinderne vævede bomuldsdragter, men den blev udskiftet med denne lettere udgave. I dag bliver den oftest brugt til fest, idet kvinderne til dagligt bruger tøj, der er fakbriksfremstillet. Bol. D 36. Halskæde Halskæden laves af frø og bær som kan findes i regnskoven og lavlandet. Den bruges til den traditionelle kvindedragt og kjole. Bol. D 37. Nederdel Kvinderne bruger til dagligt damekjoler, som er fabriksfremstillede og kan købes på markedet. Bol. D 38. Overdel Overdelen passer til nederdelen nr. 37. Side 20 af 39 - Genstandsliste

GUARANI-FOLKET I BOLIVIAS LAVLAND

GUARANI-FOLKET I BOLIVIAS LAVLAND BOLIVIA D GUARANI-FOLKET I BOLIVIAS LAVLAND Indsamlet af Angel Yandura og Annie Oehlerich 2000-2001. Etableret af Erna Andersen 2001. Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: www.moesmus.dk/unesco

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige Genstandsliste - nederdel En grøn pigenederdel - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole - underkjole Hvid underkjole til pige 26 - skjorte Lille hvid pigeskjorte - Dame jakke Jakke til

Læs mere

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO DREJEBOG BØRN GØR EN FORSKEL EN DAG I NAROMURO En dag i Naromuro Formålet med denne dag er, at eleverne oplever, hvordan dagen forløber i en afrikansk landsby, Naromuro, og hvordan køn påvirker ens dag.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015

Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015 Etiopien-arrangement Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015 Her finder du forskellige ideer til, hvordan du kan holde et Etiopien-arrangement i din menighed. Tipskupon Tip

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Plus Tantra Transformation

Plus Tantra Transformation mandag den 25. april 2016 www.livetssted.dk Mail: tantra@livetssted.dk Phone: +45 21 403 487 Shamansk Ceremoni Udbyder: Livetssted.dk V/ Thor Sejer Weimar Haslevvej 81 B, Højgaard 4100 Ringsted Hvad er

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Rejsebrev nr. 4 4. februar 2013

Rejsebrev nr. 4 4. februar 2013 Rejsebrev nr. 4 4. februar 2013 Som nogle af jer ved, har vi kontakt med to protestantiske børnehjem. Et, der ligger tæt på, hvor vi bor fast, og et, der ligger i Melaya, et afsides område et par timers

Læs mere

Idemappe. Humlebien i øldunken. Strandlyst

Idemappe. Humlebien i øldunken. Strandlyst Når du vil formidle f.eks. biologisk viden og sammenhænge, er den mundtlige fortællings kunst et godt redskab. Den har en stor pædagogisk værdi, da den giver mange muligheder for at fascinere både børn

Læs mere

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer 53 Will you follow? - Udaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 53 Will you follow? Introduktion til denne Ud-aften I aften skal vi hænge flødeboller op i træerne og sige tak for, at vi har en dejlig by - og

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til?

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til? Indianernavne Indianerne har oftest flere navne. De har et officielt navn, ligesom du har dit fornavn. Og ligesom du måske også har kælenavne, så har indianerne også flere navne, som kun de nærmeste kender.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere