Artikelarkiv Arvesølv 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikelarkiv Arvesølv 2001"

Transkript

1 Artikelarkiv Arvesølv 2001 af Morten Eriksen Munkebo-Drigstrup Andelsmejeri I den vestlige - blinde - ende af Fjordvej, den gamle Odense-Kerteminde landevej, ligger en lang, lav, grå bygning. Den hedder i dag Motorfabrikken Korshavn og ejes af fabrikant Kurt Kristiansen, som dog ikke producerer motorer mere. Den tidligere så markante skorsten er også væk, selvom fundamentet stadig kan ses. Er det mon alle, der er klar over, at bygningen frem til 1947 var Munkebo- Drigstrup Andelsmejeri? En stille sommermorgen ved den blinkende fjord kan man næsten forestille sig lyden af knasende grus og kuskens tilråb til de hårdtarbejdende heste, når de tungtlastede vogne svingede ind bag mejeribygningen. Denne stod færdig i november 1899 og har altså i over 100 år været et vigtigt produktionssted i byen, de første ca. 50 år for madvarer. I 1947 flyttedes produktionen andetsteds hen, idet andelshaverne købte mejeriejer Boisens mejeri i Kerteminde. Og året efter solgtes mejeribygningen i Munkebo så til den nuværende ejers far, fabrikant Valdemar Kristiansen, for kr. Munkebo- Drigstrup andelsmejeri fortsatte frem til 1970 i mejeribygningen i Kerteminde, hvor det nedlagdes og bygningen solgtes. Hvor mejeriet lå, er der nu moderne boligbyggeri. Men hvorfor og hvordan blev det oprindelige mejeri i Munkebo til? Her er lidt rigshistorie nødvendig. Efter de store landboreformer i 1780erne og 1790erne blev de tidligere fæstebønder nu til selvstændige gårdmænd, ikke længere underlagt godsejerens magt og dyrkningsfællesskabets trygge, men snærende rammer. De skulle nu selv disponere, helt underkastet markedskræfterne. Efter nogle vanskelige overgangsår frem til ca gik det dog fremad. Korn var den dominerende afgrøde og eksportartikel, og derfor kaldes perioden frem til 1870erne også kornsalgsperioden. Minussiden ved den tilsyneladende gunstige udvikling var, at den ensidige satsen på korn i længden udpinte jorden, og at der var grænser for hvor meget ny jord, der kunne inddrages. Kreaturholdet var, på grund af de generelt ufordelagtige muligheder for eksport af kvæg og animalske produkter, for lille til, at der kunne tilføres jorden naturgødning i tilstrækkeligt omfang. Det viste sig så, at den såkaldte transportrevolution (jernbaner, dampskibe) fra 1860erne blev et tveægget sværd for det europæiske landbrug generelt. Fra 1870erne strømmede billigt amerikansk og russisk korn ind på det europæiske marked, hvilket førte til en europæisk landbrugskrise, idet specielt de mindre landbrug blev ramt hårdt, da de ofte havde investeret med henblik på en fortsat opgang. Korn- og plantepriser begyndte at falde. I begyndelsen forsøgte man at omlægge til husdyrhold og -eksport og bruge kornet til foder, fordi prisen på ani-

2 malske produkter faldt langsommere, men mange lande, bl.a. Tyskland, reagerede med importrestriktioner, hvilket var specielt alvorligt for det danske landbrug. Forarbejdningen af den voksende mælkeproduktion (p.g.a. den øgede kvægbestand) var et andet problem, og dette er baggrunden for andelsbevægelsen, af mange fremhævet som en original og særegen økonomisk-demokratisk dansk tradition, som tillægges betydning for skabelsen af det moderne Danmark. Andelsbevægelsen, eller kooperationen, sidstnævnte dog mest en del af arbejderbevægelsen, er imidlertid ikke en dansk opfindelse, men udtænkt i England. Dens tilblivelse dateres sædvanligvis til 1844, hvor nogle fattige vævere i byen Rochdale i Nordengland oprettede den første brugsforening. De vigtigste principper var kontant betaling, at evt. overskud skulle fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres køb, at styreformen skulle være demokratisk, således at hvert medlem havde én stemme, at der skulle være åben adgang for alle medlemmer, og at priserne skulle være til gængse dagspriser. Disse Rochdale principper blev formuleret med henblik på forbrugerandelsbevægelse, og har derfor kun delvis gyldighed for den danske andelsbevægelse, som hovedsageligt organiseredes af landbruget. Som et led i 1800-tallets almindelige folkelige vækkelse og bevidstgørelse, var de danske bønder eller gårdmænd, som de nu begyndte at kalde sig, blevet skolet politisk, både i administrationen af lokalsamfundet og gennem forskellige foreninger og organisationer (bl. a. brandsikrings- og landboforeninger fra 1840erne samt sparekasser). I 1870 kulminerede denne udvikling med stiftelsen af partiet Det Forenede Venstre. Nu adopterede gårdmændene lokalt andelsideen ved at anlægge andelsmejerier til produktion af smør, det første i Hjedding 1882, og derved udnytte stordriftsprincippet. Princippet var, at medlemmerne af pågældende forening i fællesskab indskød kapital i et mejeri. Alle havde en stemme på generalforsamlingen uanset antal køer ("man stemte efter hoveder, ikke høveder"), og overskuddet deltes i forhold til, hvor meget mælk, der var leveret. Visse steder, bl. a. på Fyn og Bornholm, indførtes der dog nogle steder stemmeret i forhold til antallet af indtegnede malkekøer. Men en helt afgørende forudsætning for andelsmejerierne var danskeren L.C.Nielsens opfindelse af den kontinuerlige centrifuge, som fik nogenlunde samme betydning for det danske samfunds udvikling som spindemaskinen havde haft for det engelske. Man kan faktisk godt sige, at det industrielle gennembrud i Danmark skete på landet med mekaniseringen af mælkeforarbejdningen. Det vil føre for vidt her at komme ind på mælkeforarbejdningen gennem tiderne, men nu kunne bønderne, som før kun godsejerne, producere konkurrencedygtigt smør af ensartet kvalitet, som havde gode chancer på verdensmarkedet, specielt det engelske, via den nye eksporthavn i Esbjerg. Det øgede kreaturhold gav mulighed for at tilføre mere gødning på markerne, hvorved foldudbyttet, som også skyldtes stigende brug af kunstgødning, steg mærkbart. Andelsmejerierne bredte sig som en steppeild over det danske landskab, og da andelsprincippet overførtes til slagterierne, og afsætningsvilkårene fra 1890'erne igen blev bedre, gik landbruget ind i en ny storhedstid, som først igen fik et knæk ved verdenskrisen fra 1929.

3 Andelsbevægelsen fik også politisk betydning. Ud over at varetage medlemmernes økonomiske interesser, blev den et vigtigt led også i bøndernes politiske og kulturelle kamp mod byeliten i den politiske kamp mellem Venstre og Højre, også kaldet forfatningskampen eller provisorietiden, fra 1870erne. Det er nemlig værd at notere sig, at striden ikke udelukkende var en strid mellem befolkningsklasser - mange byarbejdere og håndværkere stemte således på Højre - men også et opgør mellem den etablerede bykultur og den fremvoksende landbokultur. Via andelsbevægelsen og den parallelle gymnastik- og forsamlingshuskultur etablerede landbefolkningen, med gårdmændene i spidsen, et modstykke til byens kultur. Via andelsbevægelsen, indkøbsforeninger, brugsforeninger, egne sparekasser og kreditforeninger etablerede de en selvstændig økonomisk kultur som alternativ til byerhvervenes bank- og aktieselskabskultur. Man kan undre sig over, at godsejere og gårdmænd i begyndelsen havnede på hver sin side i konflikten. Begge grupper producerede til eksport, begge var interesseret i frihandel (i modsætning til byerhvervene) og billig arbejdskraft på landet. Det kan kun skyldes, at striden mest skyldtes sociale og kulturelle skel, der havde meget gamle rødder helt fra fæstevæsenets og stavnsbåndets tid. I løbet af 1880erne oprettedes andelsmejerier over hele landet. Især årene var præget af en sand andelsmejerifeber og alene i 1888 blev der bygget 244 nye andelsmejerier. I 1903 var man oppe på 1046, og antallet kulminerede i 1939 med i alt Andelsmejerier Nordøstfyn er næsten udækket i 1890, så det ser ud som om de fleste mejerier her i lokalområdet er oprettet ret sent: Mesinge (fællesmejeri) 1878, Ladby (andelsmejeri) 1887, Martofte ( Stålbæk ) (andelsmejeri) 1891, Hundslev (andelsmejeri) 1892, Kerteminde (fællesmejeri) 1897, Munkebo-Drigstrup (andelsmejeri) 1889, St. Viby ( Rødsbæk )? Dette gælder vist også for brugsforeningerne. Det må søges forklaret en senere gang. Det anslås at over halvdelen af samtlige landbrug o var medlemmer af et andelsmejeri. Tilslutningen var i begyndelsen størst hos gårdmændene, men snart kom de mindre mælkeproducenter (boelsmænd, parcellister, husmænd, håndværkere med jordlodder) med, og i løbet at 1890erne sluttede proprietærer

4 og godsejere sig i stigende tal til andelsmejerierne. Så før århundredeskiftet var det åbenbart, at mejeribruget i Danmark var ensbetydende med andelsmejerierne. Smørproduktionens betydning for Danmarks økonomi illustreres vel i øvrigt bedst af at 40% af landets eksportindtægter o udgjordes af smør!! Det er på denne baggrund vi må forstå oprettelsen af det lokale mejeri i Munkebo. Jeg ved endnu ikke, hvem de egentlige initiativtagere var. Hovedkilden hertil er mejeribestyrelsens forhandlingsprotokoller, som lykkeligvis er bevaret og nu befinder sig i Drigstrup lokalhistoriske arkiv. Af disse fremgår det at der 2. februar blev afholdt et møde på Munkebo Kro, hvor en Del af Munkebo og Drigstrup Sognes Beboere vedtog at opføre et fælles andelsmejeri, som skulle placeres mellem Munkebo by og Munkebo skole forsaavidt ingen uovervindelige Hindringer ere tilstede. Den var der så stiftende generalforsamling, hvor der nedsattes en bestyrelse på 9 mand: Et medlem fra hver af Drigstrup sogns fire byer (Drigstrup, Over Kærby, Lille Viby, Bregnør), et fra Munkebo by, et fra Munkebo Mark, et fra Dræby By, et fra Dræby Fed og et fra Møllelauget. Som formand valgtes gdr. Hans Jacobsen, Munkebo. Der blev endvidere nedsat et byggeudvalg. Grunden købtes af murer Jørgen Jørgensen for 40 øre pr. alen 2. Desværre er det ukendt hvor byggeudvalgets protokol befinder sig, ligeså tegningerne, så detaljer omkring byggeriet og indkøb af maskiner kendes ikke. Og byggesagen er slet ikke nævnt i sognerådets forhandlingsprotokoller, men det fortæller jo nok blot, at begrebet byplanlægning var helt ukendt for ca. 100 år siden. På de følgende bestyrelsesmøder i 1999 blev der vedtaget love, optaget lån ( kr. i Svendborg Amts Landbosparekasse), indkøb af inventar, vogne og smørtræer (dritler) hos de lokale håndværkere, leverancer af kul og tørvejord (til isolering af ishusene), samt, ikke mindst, ansættelse af mejeribestyrer. Bestyrelsens valg faldt på Lars Christian Pedersen, født i Espe 1867 og bestyrer på Krarup Andelsmejeri Mejeriet set skråt fra øst. Bemærk den meget nye beplantning i forhaven, som tidsfæster billedet til de tidlige år af 1900-tallet. I baggrunden til venstre anes de lave, senere nedbrændte huse i Nørregade. Personerne på billedet er mejeriets første bestyrer, Lars K. Pedersen og hans hustru Petrea Marie. To af børnene er formodentlig parrets børn, Harald og Kirsten. De øvrige personers identitet er uvis. Dørene i sydfacaden er nu sløjfede. Odense-Kerteminde landevej foran, nu Fjordvej, er endnu ikke asfalteret.

5 Hvornår den nye bygning er taget i brug fremgår ikke af protokollerne, men formodentlig i løbet af året Mon Danmarks første storkonflikt i 1899 som endte med det berømte septemberforlig har forsinket byggeriet? Og da den stod klar, hvordan kom den så til at fungere i de følgende årtier? Ja, referaterne fra bestyrelsesmøderne er præget af de mange dagligdags problemer: Ændringer af mælkeruterne, revision af lovene, diverse stridigheder mellem kuske og leverandører, den årlige licitationsudbydning af mælke-, smør- og kulkørselen, optagelse af nye andelshavere, fornyelse og reparation af produktionsapparatet, optagelse af lån, problemer med brønde og ferskvandstilførsel, særlige problemer under krigene, og bortauktionering til andelshaverne af valle- og skyllevand, som brugtes som næringstilskud til svinene. Rest af smørpakke emballage Hvis vi derimod vil vide noget om dagliglivet på mejeriet, er Rita Kringelum (f. Windel 1912), og nu bosiddende i Kerteminde, en vigtig kilde. Rita Kringelum voksede op i Møllelauget (i det hus som maleren Lars Rastrup tidligere havde boet i) og kom som 18-årig i huset på mejeriet, hvor hun traf sin senere mand, Anker Kringelum, som hun blev gift med i Da denne så blev mejeribestyrer i 1933, blev hun frue i huset, 21 år gammel. Hun har på et bånd, nu i lokalarkivet i Munkebo, fortalt meget levende om mange interessante ting og morsomme tildragelser fra årene i Munkebo og dagligdagen på mejeriet. Og Else Lillesø (f. Larsen på Solbakkegården i Munkebo 1914) kan også fortælle meget. Hun tjente først i 1930erne på Højgård hos mejeriets formand, Peter Kristiansen, og kom også meget på mejeriet, fordi hun var veninde både med bestyrerens datter, Kirsten og Rita. Begge husker de detaljer om bygningens indretning: Førstesalen var til beboelse: Mejeribestyrerne boede i den nordøstlige ende. Herudover var der gæsteværelser, pigeværelse, kontor og mødelokale. Et moderne badeværelse installeredes først i 1940erne. Før den tid lå toilettet på loftet i bagbygningen. I vestenden boede mejeristerne. I baghuset ved porten oprettedes senere ostelageret, der gik fra kælder til kvist, og kontrollaboratorium. I 1936 indrettedes et rum til detailudsalget. Da Rita kom i huset på mejeriet, omfattede personalet (iflg. Dansk Mejeristat 1931) foruden Lars K. Pedersens familie (4 personer) 2 mejerister, 1 elev, 1 kontrollør, 1 ekspeditrice samt leverandørernes 13 kuske. Samme år var der, iflg. samme kilde, 206 leverandører, heraf 6 med over 20 køer, 80 med 4 køer eller derunder. En af de ansatte, som bl.a. passede udsalget, var en kendt person i området, Karoline Fut blev hun kaldt. Hun var udstyret med nogle meget gamle sygekassebriller og styrede i øvrigt alle mælkekuskene og sørgede for, at de fik de rigtige spande med ud. Else Lillesø fortæller, at hun ofte var med Peter Kristiansen i Odense for at hente penge i banken. Disse opbevaredes i en lille jordemodertaske, som hun skulle passe på, mens mændene spillede kort. Leverandørerne fik så deres tilgodehavender i konvolutter, sat fast i mælkespandene, der blev sat af

6 ved vejen. Man stolede på hinanden den gang!! I konvolutterne var der også oplysning om mælkekvaliteten. Jørgen Rud Hansen (f. i Munkebo skole, nu bosiddende i Bregnør), en tredje interessant fortæller, var nabo til mejeriet i sine drenge- og ungdomsår. Han fortæller bl.a., at byens karle kunne få et bad for 25 øre i et baderum i bagbygningen. Under krigen fyrede man med tørv som han selv har været med til at skære i mosen og halm. I 1948 kom han i lære hos den nye ejer af bygningen, og var som arbejdsdreng i 1947 med til at afmontere mejeriapparaturet i maskinhallen. Mælkevogn på vej ud på landevejen efter rundturen bag om mejeriet, befriet for sin tunge last, der ofte var hård for hestene. Kusken er Poul Hansen. Billedet er sikkert fra slutningen af 1940erne. Lidt om mejeribestyrerne også. Disse var fremtrædende personer i lokalsamfundet. Af Lars K. Pedersens ansættelseskontrakt fremgår, at vederlaget udgjordes af en fast andel af produktionsværdien samt fri ildebrændsel og et vist kvantum mælkeprodukter daglig. Vederlaget måtte ikke overstige 3600 kr. og ikke gå under 3000 kr. årligt. En ganske betragtelig løn anno 1900! I social status har han rangeret højt, formodentlig kun overgået af sognepræsten, evt. repræsentanter for de liberale erhverv og skolelæreren. De var dog ikke, iflg. Else Lillesø, faste gæster ved festerne på gårdene, som f.eks. læreren og præsten. Hun mener det måske skyldtes, at Anker Kringelum ikke spillede kort! Mejeristuddannelsen tog en 3-4 år og foregik på forskellige mejerier. Efter nogle år som mejerist kunne man så håbe på at blive bestyrer. Munkebo-Drigstrups første bestyrer, Lars K. Pedersen ( ) blev i 1899 foretrukket blandt 80 ansøgere til stillingen i Munkebo, så det har været en eftertragtet post. Han var

7 en dygtig bestyrer, der hjemtog flere diplomer og medaljer. I 1933 måtte han efter nogle års sygdom gå af som bestyrer og flyttede med sin hustru til Tåsinge. Han afløstes som nævnt af en af mejeriets to mejerister, Anker Kringelum ( ), mejeribestyrersøn fra Allested, der var bestyrer til 1970, fra 1947 på mejeriet i Kerteminde. Også han var dygtig og vandt flere diplomer. Et danmarksmesterskab i smørfremstilling blev det også til. Så de kun to bestyrere, mejeriet havde fra 1899 til 1970, var begge meget kompetente. De to mejeribestyrere: Lars K. Pedersen (o. 1925) og Anker Kringelum (1947) Men i 1947 var det så slut med mælkeforarbejdning i Munkebo, da mejeriet, som nævnt i indledningen, solgtes. Mærkeligt nok havde bestyrelsen ellers i 1946 vedtaget en større udvidelse af mejeriet, der skulle koste kr. Årsagen var muligvis, iflg. Rita Kringelum, visse problemer med ferskvandsforsyningen, så man må have skønnet at investeringen på kr. i bygningen i Kerteminde har været mere rentabel og fremtidssikret. 86 stemte for beslutningen om salget, 4 imod og 6 undlod at stemme. Det er uvist i hvor høj grad beslutningstagerne har kunnet forudse udviklingen, for i de følgende år blev de fleste mejerier i landet som bekendt nedlagt i takt med at afvandringen fra landbruget satte ind. Især perioden var hård ved de gamle bygninger, idet de lokale andelsmejerier blev sammensluttet til landsdækkende andelsmejeriselskaber. En væsentlig grund til denne udvikling har været at det med overgangen fra hestevogn til lastbiler fra 1930erne, og senere tankvogne til mælketransport, blev muligt at samle mælk fra større områder med deraf følgende mulighed for udnyttelse af stordriftsfordele i mejerierne.

8 I dagens Danmark er der ca. 90 mejerier, hvoraf et selskab står for langt den største omsætning. 90% af mælken forarbejdes i andelsmejerier, som ejes af de mælkeproducerende landmænd, resten i privatejede mejerier. 50-års jubilæum to år efter flytningen til Kerteminde. Familien Kringelum står til venstre med en af chaufførerne Men de gamle bygninger ligger der endnu rundt i landsbyerne, ofte lidt forfaldne, de fleste med helt nye funktioner, uden de markante, rygende skorstene. De vidner om en tid hvor landbruget endnu var landets hovederhverv og landsbyerne endnu ikke var tømt for funktioner.

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

A/M Hannæs Bidrag til andelsbevægelsens historie på Sydhannæs. Ingvard Jakobsen

A/M Hannæs Bidrag til andelsbevægelsens historie på Sydhannæs. Ingvard Jakobsen A/M Hannæs Bidrag til andelsbevægelsens historie på Sydhannæs. Ingvard Jakobsen I Thy såvel som i det øvrige Danmark oplevede landbruget en gennemgribende omlægning i sidste del af 18-tallet. Over det

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Transport fra hestevogne til forkromede biler

Transport fra hestevogne til forkromede biler Transport fra hestevogne til forkromede biler Mennesker har altid haft et behov for at flytte sig selv fra sted til sted og få varer transporteret til og fra det sted, hvor de boede. Der er på Arkivet

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968 Af Marie Søe Halkær I 80 år steg røgen op af skorstenen på andelsmejeriet

Læs mere

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet Bevægelser i samfundet Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com

Læs mere

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 5. maj 2010 kl. 18.30

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 5. maj 2010 kl. 18.30 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 5. maj 2010 kl. 18.30 Til stede: Lina, Tom, Bo, Kristian, Thor og Jørgen. Afbud: Ida Marie Dagsorden 1. Informationer til bestyrelsen og indkomne mails 2. Status på

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2012

Bestyrelsens beretning 2012 Bestyrelsens beretning 2012 Velkommen til alle vore medlemmer forhandlingssekretærer og gæster, med ønsket om en god generalforsamling og konference her på Langsøhus. Landsklubben Siden sidste konference,

Læs mere

Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Et historisk oplevelsescenter der dækker perioden 1870-1950

Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Et historisk oplevelsescenter der dækker perioden 1870-1950 Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk Et historisk oplevelsescenter der dækker perioden 1870-1950 1 Om Andelslandsbyen Nyvang ANDELSLANDSBYEN NYVANG er ikke et museum, men et historisk oplevelsescenter.

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Referat Dato 29. oktober 2015 Mødetidspunkt 17:40 Sluttidspunkt 18:00 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 1, Langebæk Knud Larsen, Bo Manderup, Else-Marie

Læs mere

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst.

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. MISSION Vi skaber fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig

Læs mere

CISV Fyn, bestyrelsesmøde onsdag d. 27. november kl.19.30, hos Cecilie (Bindekildevej 89, 5250 Odense SV)

CISV Fyn, bestyrelsesmøde onsdag d. 27. november kl.19.30, hos Cecilie (Bindekildevej 89, 5250 Odense SV) CISV Fyn, bestyrelsesmøde onsdag d. 27. november kl.19.30, hos Cecilie (Bindekildevej 89, 5250 Odense SV) Forslag de unge sætter sig med Christina og planlægger aktiviteter, mens de gamle tager alt det

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Katrinedal inden branden 1898. Bemærk møllen i baggrunden. Den brændte ca. 1900 Det forholdsvis nybyggede Katrinedal, ca. 1910.

Læs mere

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Referat Dato 29. oktober 2015 Mødetidspunkt 17:40 Sluttidspunkt 18:00 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 1, Langebæk Knud Larsen, Bo Manderup, Else-Marie

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer.

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Jubilæumsskrift Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Fra ældre tid har der altid været to grundelementer, når man ville bygge et

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Anitta har ordet... administration. Dette skyldes, at Viborg kommune er startet med Fælles Medicin Kort, som er det system

Anitta har ordet... administration. Dette skyldes, at Viborg kommune er startet med Fælles Medicin Kort, som er det system Plejecenter Skovvænget Maj 2015 Anitta har ordet... I dette nummer: Anitta skriver 1 Fødselsdage mv. Venner af Skovvænget Bruger/ pårørende råd Høreomsorg Aktivitetens kalender Billeder fra forsk. arrangementer

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum

Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum Artiklen er baseret på interviews med Marinus Sørensen og Hans Jørgen Lauritzen, begge Give Når man cyklede ud igennem Bæksgaard Mose til Vorslunde

Læs mere

Bilagsliste til bestyrelsesmøde d. 09.02.2015 Kommentar mm.

Bilagsliste til bestyrelsesmøde d. 09.02.2015 Kommentar mm. Ad. O.2.: Bilagsliste til bestyrelsesmøde d. 09.02.2015 Kommentar mm. Rettelse til 3 (Brian) Teksten Formanden tilrettelægge og bestyrelsesmøderne af et udnævnt ordstyrer. Rettes til: Formanden tilrettelægger

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

På væltepeter ud i det fynske landskab

På væltepeter ud i det fynske landskab På væltepeter ud i det fynske landskab En af cykelsportens veteraner, fhv. møller Peder Pedersen, Ørritslev Skov, der i dag fylder 95, fortæller om væddeløb på væltepeter, skydning og møllebrug omkring

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Jørgen blev født 25 feb 1825 på Fladbjerg i Snøde på Langeland, Svendborg amt, søn af husfæster Mads Christiansen(1773-1829) og hustru Kirsten Rasmusdatter(1794-1832)

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Sdr. Harritslev Mejeri mejeriudsalget til venstre.

Sdr. Harritslev Mejeri mejeriudsalget til venstre. Lene Jakobsen Der har altid været noget fascinerende ved mejerier, og for mig specielt Sdr. Harritslev, som altid har været et privatmejeri. Jeg er årgang 1948, så det første, jeg husker, er fra midt i

Læs mere

Lidt historie fra Suldrup og omegn

Lidt historie fra Suldrup og omegn Lidt historie fra Suldrup og omegn Skrevet af snedkermester P. O. Pedersen, Suldrup. Snedkermester P. O. Pedersen har foruden at skrive flere artikler til Hanen været en utrolig flittig indsamler af først

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør. Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel

Læs mere

Følgende personer var til stede eller repræsenteret ved fuldmagt:

Følgende personer var til stede eller repræsenteret ved fuldmagt: REFERAT FRA DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I AB AMTSVEJ 12-14 / FRITZ HANSENS VEJ 17-19 ONSDAG DEN 26. OKTOBER 2011 KL. 19.00 VASKEKÆLDEREN AMTSVEJ 14, 3450 ALLERØD. Følgende personer var til stede eller

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere