Artikelarkiv Arvesølv 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikelarkiv Arvesølv 2001"

Transkript

1 Artikelarkiv Arvesølv 2001 af Morten Eriksen Munkebo-Drigstrup Andelsmejeri I den vestlige - blinde - ende af Fjordvej, den gamle Odense-Kerteminde landevej, ligger en lang, lav, grå bygning. Den hedder i dag Motorfabrikken Korshavn og ejes af fabrikant Kurt Kristiansen, som dog ikke producerer motorer mere. Den tidligere så markante skorsten er også væk, selvom fundamentet stadig kan ses. Er det mon alle, der er klar over, at bygningen frem til 1947 var Munkebo- Drigstrup Andelsmejeri? En stille sommermorgen ved den blinkende fjord kan man næsten forestille sig lyden af knasende grus og kuskens tilråb til de hårdtarbejdende heste, når de tungtlastede vogne svingede ind bag mejeribygningen. Denne stod færdig i november 1899 og har altså i over 100 år været et vigtigt produktionssted i byen, de første ca. 50 år for madvarer. I 1947 flyttedes produktionen andetsteds hen, idet andelshaverne købte mejeriejer Boisens mejeri i Kerteminde. Og året efter solgtes mejeribygningen i Munkebo så til den nuværende ejers far, fabrikant Valdemar Kristiansen, for kr. Munkebo- Drigstrup andelsmejeri fortsatte frem til 1970 i mejeribygningen i Kerteminde, hvor det nedlagdes og bygningen solgtes. Hvor mejeriet lå, er der nu moderne boligbyggeri. Men hvorfor og hvordan blev det oprindelige mejeri i Munkebo til? Her er lidt rigshistorie nødvendig. Efter de store landboreformer i 1780erne og 1790erne blev de tidligere fæstebønder nu til selvstændige gårdmænd, ikke længere underlagt godsejerens magt og dyrkningsfællesskabets trygge, men snærende rammer. De skulle nu selv disponere, helt underkastet markedskræfterne. Efter nogle vanskelige overgangsår frem til ca gik det dog fremad. Korn var den dominerende afgrøde og eksportartikel, og derfor kaldes perioden frem til 1870erne også kornsalgsperioden. Minussiden ved den tilsyneladende gunstige udvikling var, at den ensidige satsen på korn i længden udpinte jorden, og at der var grænser for hvor meget ny jord, der kunne inddrages. Kreaturholdet var, på grund af de generelt ufordelagtige muligheder for eksport af kvæg og animalske produkter, for lille til, at der kunne tilføres jorden naturgødning i tilstrækkeligt omfang. Det viste sig så, at den såkaldte transportrevolution (jernbaner, dampskibe) fra 1860erne blev et tveægget sværd for det europæiske landbrug generelt. Fra 1870erne strømmede billigt amerikansk og russisk korn ind på det europæiske marked, hvilket førte til en europæisk landbrugskrise, idet specielt de mindre landbrug blev ramt hårdt, da de ofte havde investeret med henblik på en fortsat opgang. Korn- og plantepriser begyndte at falde. I begyndelsen forsøgte man at omlægge til husdyrhold og -eksport og bruge kornet til foder, fordi prisen på ani-

2 malske produkter faldt langsommere, men mange lande, bl.a. Tyskland, reagerede med importrestriktioner, hvilket var specielt alvorligt for det danske landbrug. Forarbejdningen af den voksende mælkeproduktion (p.g.a. den øgede kvægbestand) var et andet problem, og dette er baggrunden for andelsbevægelsen, af mange fremhævet som en original og særegen økonomisk-demokratisk dansk tradition, som tillægges betydning for skabelsen af det moderne Danmark. Andelsbevægelsen, eller kooperationen, sidstnævnte dog mest en del af arbejderbevægelsen, er imidlertid ikke en dansk opfindelse, men udtænkt i England. Dens tilblivelse dateres sædvanligvis til 1844, hvor nogle fattige vævere i byen Rochdale i Nordengland oprettede den første brugsforening. De vigtigste principper var kontant betaling, at evt. overskud skulle fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres køb, at styreformen skulle være demokratisk, således at hvert medlem havde én stemme, at der skulle være åben adgang for alle medlemmer, og at priserne skulle være til gængse dagspriser. Disse Rochdale principper blev formuleret med henblik på forbrugerandelsbevægelse, og har derfor kun delvis gyldighed for den danske andelsbevægelse, som hovedsageligt organiseredes af landbruget. Som et led i 1800-tallets almindelige folkelige vækkelse og bevidstgørelse, var de danske bønder eller gårdmænd, som de nu begyndte at kalde sig, blevet skolet politisk, både i administrationen af lokalsamfundet og gennem forskellige foreninger og organisationer (bl. a. brandsikrings- og landboforeninger fra 1840erne samt sparekasser). I 1870 kulminerede denne udvikling med stiftelsen af partiet Det Forenede Venstre. Nu adopterede gårdmændene lokalt andelsideen ved at anlægge andelsmejerier til produktion af smør, det første i Hjedding 1882, og derved udnytte stordriftsprincippet. Princippet var, at medlemmerne af pågældende forening i fællesskab indskød kapital i et mejeri. Alle havde en stemme på generalforsamlingen uanset antal køer ("man stemte efter hoveder, ikke høveder"), og overskuddet deltes i forhold til, hvor meget mælk, der var leveret. Visse steder, bl. a. på Fyn og Bornholm, indførtes der dog nogle steder stemmeret i forhold til antallet af indtegnede malkekøer. Men en helt afgørende forudsætning for andelsmejerierne var danskeren L.C.Nielsens opfindelse af den kontinuerlige centrifuge, som fik nogenlunde samme betydning for det danske samfunds udvikling som spindemaskinen havde haft for det engelske. Man kan faktisk godt sige, at det industrielle gennembrud i Danmark skete på landet med mekaniseringen af mælkeforarbejdningen. Det vil føre for vidt her at komme ind på mælkeforarbejdningen gennem tiderne, men nu kunne bønderne, som før kun godsejerne, producere konkurrencedygtigt smør af ensartet kvalitet, som havde gode chancer på verdensmarkedet, specielt det engelske, via den nye eksporthavn i Esbjerg. Det øgede kreaturhold gav mulighed for at tilføre mere gødning på markerne, hvorved foldudbyttet, som også skyldtes stigende brug af kunstgødning, steg mærkbart. Andelsmejerierne bredte sig som en steppeild over det danske landskab, og da andelsprincippet overførtes til slagterierne, og afsætningsvilkårene fra 1890'erne igen blev bedre, gik landbruget ind i en ny storhedstid, som først igen fik et knæk ved verdenskrisen fra 1929.

3 Andelsbevægelsen fik også politisk betydning. Ud over at varetage medlemmernes økonomiske interesser, blev den et vigtigt led også i bøndernes politiske og kulturelle kamp mod byeliten i den politiske kamp mellem Venstre og Højre, også kaldet forfatningskampen eller provisorietiden, fra 1870erne. Det er nemlig værd at notere sig, at striden ikke udelukkende var en strid mellem befolkningsklasser - mange byarbejdere og håndværkere stemte således på Højre - men også et opgør mellem den etablerede bykultur og den fremvoksende landbokultur. Via andelsbevægelsen og den parallelle gymnastik- og forsamlingshuskultur etablerede landbefolkningen, med gårdmændene i spidsen, et modstykke til byens kultur. Via andelsbevægelsen, indkøbsforeninger, brugsforeninger, egne sparekasser og kreditforeninger etablerede de en selvstændig økonomisk kultur som alternativ til byerhvervenes bank- og aktieselskabskultur. Man kan undre sig over, at godsejere og gårdmænd i begyndelsen havnede på hver sin side i konflikten. Begge grupper producerede til eksport, begge var interesseret i frihandel (i modsætning til byerhvervene) og billig arbejdskraft på landet. Det kan kun skyldes, at striden mest skyldtes sociale og kulturelle skel, der havde meget gamle rødder helt fra fæstevæsenets og stavnsbåndets tid. I løbet af 1880erne oprettedes andelsmejerier over hele landet. Især årene var præget af en sand andelsmejerifeber og alene i 1888 blev der bygget 244 nye andelsmejerier. I 1903 var man oppe på 1046, og antallet kulminerede i 1939 med i alt Andelsmejerier Nordøstfyn er næsten udækket i 1890, så det ser ud som om de fleste mejerier her i lokalområdet er oprettet ret sent: Mesinge (fællesmejeri) 1878, Ladby (andelsmejeri) 1887, Martofte ( Stålbæk ) (andelsmejeri) 1891, Hundslev (andelsmejeri) 1892, Kerteminde (fællesmejeri) 1897, Munkebo-Drigstrup (andelsmejeri) 1889, St. Viby ( Rødsbæk )? Dette gælder vist også for brugsforeningerne. Det må søges forklaret en senere gang. Det anslås at over halvdelen af samtlige landbrug o var medlemmer af et andelsmejeri. Tilslutningen var i begyndelsen størst hos gårdmændene, men snart kom de mindre mælkeproducenter (boelsmænd, parcellister, husmænd, håndværkere med jordlodder) med, og i løbet at 1890erne sluttede proprietærer

4 og godsejere sig i stigende tal til andelsmejerierne. Så før århundredeskiftet var det åbenbart, at mejeribruget i Danmark var ensbetydende med andelsmejerierne. Smørproduktionens betydning for Danmarks økonomi illustreres vel i øvrigt bedst af at 40% af landets eksportindtægter o udgjordes af smør!! Det er på denne baggrund vi må forstå oprettelsen af det lokale mejeri i Munkebo. Jeg ved endnu ikke, hvem de egentlige initiativtagere var. Hovedkilden hertil er mejeribestyrelsens forhandlingsprotokoller, som lykkeligvis er bevaret og nu befinder sig i Drigstrup lokalhistoriske arkiv. Af disse fremgår det at der 2. februar blev afholdt et møde på Munkebo Kro, hvor en Del af Munkebo og Drigstrup Sognes Beboere vedtog at opføre et fælles andelsmejeri, som skulle placeres mellem Munkebo by og Munkebo skole forsaavidt ingen uovervindelige Hindringer ere tilstede. Den var der så stiftende generalforsamling, hvor der nedsattes en bestyrelse på 9 mand: Et medlem fra hver af Drigstrup sogns fire byer (Drigstrup, Over Kærby, Lille Viby, Bregnør), et fra Munkebo by, et fra Munkebo Mark, et fra Dræby By, et fra Dræby Fed og et fra Møllelauget. Som formand valgtes gdr. Hans Jacobsen, Munkebo. Der blev endvidere nedsat et byggeudvalg. Grunden købtes af murer Jørgen Jørgensen for 40 øre pr. alen 2. Desværre er det ukendt hvor byggeudvalgets protokol befinder sig, ligeså tegningerne, så detaljer omkring byggeriet og indkøb af maskiner kendes ikke. Og byggesagen er slet ikke nævnt i sognerådets forhandlingsprotokoller, men det fortæller jo nok blot, at begrebet byplanlægning var helt ukendt for ca. 100 år siden. På de følgende bestyrelsesmøder i 1999 blev der vedtaget love, optaget lån ( kr. i Svendborg Amts Landbosparekasse), indkøb af inventar, vogne og smørtræer (dritler) hos de lokale håndværkere, leverancer af kul og tørvejord (til isolering af ishusene), samt, ikke mindst, ansættelse af mejeribestyrer. Bestyrelsens valg faldt på Lars Christian Pedersen, født i Espe 1867 og bestyrer på Krarup Andelsmejeri Mejeriet set skråt fra øst. Bemærk den meget nye beplantning i forhaven, som tidsfæster billedet til de tidlige år af 1900-tallet. I baggrunden til venstre anes de lave, senere nedbrændte huse i Nørregade. Personerne på billedet er mejeriets første bestyrer, Lars K. Pedersen og hans hustru Petrea Marie. To af børnene er formodentlig parrets børn, Harald og Kirsten. De øvrige personers identitet er uvis. Dørene i sydfacaden er nu sløjfede. Odense-Kerteminde landevej foran, nu Fjordvej, er endnu ikke asfalteret.

5 Hvornår den nye bygning er taget i brug fremgår ikke af protokollerne, men formodentlig i løbet af året Mon Danmarks første storkonflikt i 1899 som endte med det berømte septemberforlig har forsinket byggeriet? Og da den stod klar, hvordan kom den så til at fungere i de følgende årtier? Ja, referaterne fra bestyrelsesmøderne er præget af de mange dagligdags problemer: Ændringer af mælkeruterne, revision af lovene, diverse stridigheder mellem kuske og leverandører, den årlige licitationsudbydning af mælke-, smør- og kulkørselen, optagelse af nye andelshavere, fornyelse og reparation af produktionsapparatet, optagelse af lån, problemer med brønde og ferskvandstilførsel, særlige problemer under krigene, og bortauktionering til andelshaverne af valle- og skyllevand, som brugtes som næringstilskud til svinene. Rest af smørpakke emballage Hvis vi derimod vil vide noget om dagliglivet på mejeriet, er Rita Kringelum (f. Windel 1912), og nu bosiddende i Kerteminde, en vigtig kilde. Rita Kringelum voksede op i Møllelauget (i det hus som maleren Lars Rastrup tidligere havde boet i) og kom som 18-årig i huset på mejeriet, hvor hun traf sin senere mand, Anker Kringelum, som hun blev gift med i Da denne så blev mejeribestyrer i 1933, blev hun frue i huset, 21 år gammel. Hun har på et bånd, nu i lokalarkivet i Munkebo, fortalt meget levende om mange interessante ting og morsomme tildragelser fra årene i Munkebo og dagligdagen på mejeriet. Og Else Lillesø (f. Larsen på Solbakkegården i Munkebo 1914) kan også fortælle meget. Hun tjente først i 1930erne på Højgård hos mejeriets formand, Peter Kristiansen, og kom også meget på mejeriet, fordi hun var veninde både med bestyrerens datter, Kirsten og Rita. Begge husker de detaljer om bygningens indretning: Førstesalen var til beboelse: Mejeribestyrerne boede i den nordøstlige ende. Herudover var der gæsteværelser, pigeværelse, kontor og mødelokale. Et moderne badeværelse installeredes først i 1940erne. Før den tid lå toilettet på loftet i bagbygningen. I vestenden boede mejeristerne. I baghuset ved porten oprettedes senere ostelageret, der gik fra kælder til kvist, og kontrollaboratorium. I 1936 indrettedes et rum til detailudsalget. Da Rita kom i huset på mejeriet, omfattede personalet (iflg. Dansk Mejeristat 1931) foruden Lars K. Pedersens familie (4 personer) 2 mejerister, 1 elev, 1 kontrollør, 1 ekspeditrice samt leverandørernes 13 kuske. Samme år var der, iflg. samme kilde, 206 leverandører, heraf 6 med over 20 køer, 80 med 4 køer eller derunder. En af de ansatte, som bl.a. passede udsalget, var en kendt person i området, Karoline Fut blev hun kaldt. Hun var udstyret med nogle meget gamle sygekassebriller og styrede i øvrigt alle mælkekuskene og sørgede for, at de fik de rigtige spande med ud. Else Lillesø fortæller, at hun ofte var med Peter Kristiansen i Odense for at hente penge i banken. Disse opbevaredes i en lille jordemodertaske, som hun skulle passe på, mens mændene spillede kort. Leverandørerne fik så deres tilgodehavender i konvolutter, sat fast i mælkespandene, der blev sat af

6 ved vejen. Man stolede på hinanden den gang!! I konvolutterne var der også oplysning om mælkekvaliteten. Jørgen Rud Hansen (f. i Munkebo skole, nu bosiddende i Bregnør), en tredje interessant fortæller, var nabo til mejeriet i sine drenge- og ungdomsår. Han fortæller bl.a., at byens karle kunne få et bad for 25 øre i et baderum i bagbygningen. Under krigen fyrede man med tørv som han selv har været med til at skære i mosen og halm. I 1948 kom han i lære hos den nye ejer af bygningen, og var som arbejdsdreng i 1947 med til at afmontere mejeriapparaturet i maskinhallen. Mælkevogn på vej ud på landevejen efter rundturen bag om mejeriet, befriet for sin tunge last, der ofte var hård for hestene. Kusken er Poul Hansen. Billedet er sikkert fra slutningen af 1940erne. Lidt om mejeribestyrerne også. Disse var fremtrædende personer i lokalsamfundet. Af Lars K. Pedersens ansættelseskontrakt fremgår, at vederlaget udgjordes af en fast andel af produktionsværdien samt fri ildebrændsel og et vist kvantum mælkeprodukter daglig. Vederlaget måtte ikke overstige 3600 kr. og ikke gå under 3000 kr. årligt. En ganske betragtelig løn anno 1900! I social status har han rangeret højt, formodentlig kun overgået af sognepræsten, evt. repræsentanter for de liberale erhverv og skolelæreren. De var dog ikke, iflg. Else Lillesø, faste gæster ved festerne på gårdene, som f.eks. læreren og præsten. Hun mener det måske skyldtes, at Anker Kringelum ikke spillede kort! Mejeristuddannelsen tog en 3-4 år og foregik på forskellige mejerier. Efter nogle år som mejerist kunne man så håbe på at blive bestyrer. Munkebo-Drigstrups første bestyrer, Lars K. Pedersen ( ) blev i 1899 foretrukket blandt 80 ansøgere til stillingen i Munkebo, så det har været en eftertragtet post. Han var

7 en dygtig bestyrer, der hjemtog flere diplomer og medaljer. I 1933 måtte han efter nogle års sygdom gå af som bestyrer og flyttede med sin hustru til Tåsinge. Han afløstes som nævnt af en af mejeriets to mejerister, Anker Kringelum ( ), mejeribestyrersøn fra Allested, der var bestyrer til 1970, fra 1947 på mejeriet i Kerteminde. Også han var dygtig og vandt flere diplomer. Et danmarksmesterskab i smørfremstilling blev det også til. Så de kun to bestyrere, mejeriet havde fra 1899 til 1970, var begge meget kompetente. De to mejeribestyrere: Lars K. Pedersen (o. 1925) og Anker Kringelum (1947) Men i 1947 var det så slut med mælkeforarbejdning i Munkebo, da mejeriet, som nævnt i indledningen, solgtes. Mærkeligt nok havde bestyrelsen ellers i 1946 vedtaget en større udvidelse af mejeriet, der skulle koste kr. Årsagen var muligvis, iflg. Rita Kringelum, visse problemer med ferskvandsforsyningen, så man må have skønnet at investeringen på kr. i bygningen i Kerteminde har været mere rentabel og fremtidssikret. 86 stemte for beslutningen om salget, 4 imod og 6 undlod at stemme. Det er uvist i hvor høj grad beslutningstagerne har kunnet forudse udviklingen, for i de følgende år blev de fleste mejerier i landet som bekendt nedlagt i takt med at afvandringen fra landbruget satte ind. Især perioden var hård ved de gamle bygninger, idet de lokale andelsmejerier blev sammensluttet til landsdækkende andelsmejeriselskaber. En væsentlig grund til denne udvikling har været at det med overgangen fra hestevogn til lastbiler fra 1930erne, og senere tankvogne til mælketransport, blev muligt at samle mælk fra større områder med deraf følgende mulighed for udnyttelse af stordriftsfordele i mejerierne.

8 I dagens Danmark er der ca. 90 mejerier, hvoraf et selskab står for langt den største omsætning. 90% af mælken forarbejdes i andelsmejerier, som ejes af de mælkeproducerende landmænd, resten i privatejede mejerier. 50-års jubilæum to år efter flytningen til Kerteminde. Familien Kringelum står til venstre med en af chaufførerne Men de gamle bygninger ligger der endnu rundt i landsbyerne, ofte lidt forfaldne, de fleste med helt nye funktioner, uden de markante, rygende skorstene. De vidner om en tid hvor landbruget endnu var landets hovederhverv og landsbyerne endnu ikke var tømt for funktioner.

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Artikelarkiv Arvesølv 2011

Artikelarkiv Arvesølv 2011 Artikelarkiv Arvesølv 2011 Lillesø-slægten fra Munkebo af Egon Lillesø Egon Lillesø, f. 1932 i Munkebo, er den ældste nulevende (på sværdsiden ) med navnet Lillesø. Her fortæller han historien om Lillesø-navnet

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik

Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Det store område, hvor nu Handelsgården m.m. ligger, har fra 1860erne til slutningen af 1960erne været byens industriområde. På grunden ved

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN 9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN Jeg har fået lov til at cykle til Sallinge i eftermiddag. Foråret er rigtig kommet nu, og jeg kan mærke den varme vind mod kinden. Jeg har medvind og jeg kender jo hele vejen,

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Transport fra hestevogne til forkromede biler

Transport fra hestevogne til forkromede biler Transport fra hestevogne til forkromede biler Mennesker har altid haft et behov for at flytte sig selv fra sted til sted og få varer transporteret til og fra det sted, hvor de boede. Der er på Arkivet

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Hestehaveskoven - hos morfar og mormor -

Hestehaveskoven - hos morfar og mormor - Hestehaveskoven - hos morfar og mormor - Karetmagerens søn og slægtens færden i Ryslinge Sogn Del 2 Hestehaveskoven Andet bind af (indtil nu) 7 bind (indtil ca. 1980) Skrevet i Word Billedbehandlet i Photoshop

Læs mere

No : Hans Nielsen.

No : Hans Nielsen. Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1 Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2 Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE

Læs mere

A/M Hannæs Bidrag til andelsbevægelsens historie på Sydhannæs. Ingvard Jakobsen

A/M Hannæs Bidrag til andelsbevægelsens historie på Sydhannæs. Ingvard Jakobsen A/M Hannæs Bidrag til andelsbevægelsens historie på Sydhannæs. Ingvard Jakobsen I Thy såvel som i det øvrige Danmark oplevede landbruget en gennemgribende omlægning i sidste del af 18-tallet. Over det

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Vi flytter til Ringe

Vi flytter til Ringe 21. DECEMBER Vi flytter til Ringe Det er underligt at vågne op i huset her i Ringe. Alt er nyt og jeg savner allerede mejeriet. Det er et lille hus, men jeg har dog fået mit eget værelse, men mange af

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

17. DECEMBER. Så sker det

17. DECEMBER. Så sker det 17. DECEMBER Så sker det Jeg sidder oppe på kedlen i mørket helt for mig selv. Jeg kigger ud af de små beskidte ruder og kan kun lige skimte den hvide bestyrerbolig. Far har lige fortalt det, men jeg har

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer Grønholtvej 21 Kollerisgård Matrikelnummer Matr. Nr. 5a, og 31 Grønholt by, Grønholt sogn. Gården var oprindelig gård nr. 9. Matr.nr. 5 a er på 273.316 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Vilhelm Lassen var en fremtrædende Venstrepolitiker og redaktør af Aalborg Amtstidende. Den

Vilhelm Lassen var en fremtrædende Venstrepolitiker og redaktør af Aalborg Amtstidende. Den Vilhelm Lassen: Bondestandens indsats i vort samfundsliv 1899. Vilhelm Lassen var en fremtrædende Venstrepolitiker og redaktør af Aalborg Amtstidende. Den 5 4. februar holdt han denne tale i Studenterforeningen

Læs mere

Landpostens lange vej. gennem Vejrum sogn

Landpostens lange vej. gennem Vejrum sogn Landpostens lange vej gennem Vejrum sogn Niels Kjærgaard hed han, landposten som i de første mange år af 1900 tallet stred sig til fods fra Struer og gennem en stor del af Vejrum sogn og tilbage igen,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse... Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.

Læs mere

En trist skolehistorie

En trist skolehistorie En trist skolehistorie Skoleforholdene i den søndre del af Vejrum sogn lå langt efter den nordlige del op gennem 1800-tallet. Ganske vist havde man et skolehus (på nuværende Tingvej 29) og en række skiftende

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Holsted hallens 50 års jubilæum. Ideen og baggrunden for bygning af Holsted hallen.

Holsted hallens 50 års jubilæum. Ideen og baggrunden for bygning af Holsted hallen. Holsted hallens 50 års jubilæum. Ideen og baggrunden for bygning af Holsted hallen. I forbindelse med bygning af Højmarkskolen i 1966/67 var det meningen at der skulle bygges 2 gymnastiksale ( 1000 )Elever

Læs mere

Slagtermester Svend Kristensen

Slagtermester Svend Kristensen Slagtermester Svend Kristensen Svend Kristensen blev hjemmefødt på Jørlunde overdrev d. 22 februar 1903 af forælderene Hans Peder Kristensen og hustru Karen Kristensen f. Johansen Barnedåben blev publiceret

Læs mere

Februar 2015 VINDMØLLER PÅ ODENSE NY HAVNETERMINAL VED MUNKEBO. Bilag 2: Visualiseringer

Februar 2015 VINDMØLLER PÅ ODENSE NY HAVNETERMINAL VED MUNKEBO. Bilag 2: Visualiseringer Februar 2015 VINDMØLLER PÅ ODENSE NY HAVNETERMINAL VED MUNKEBO Bilag 2: Visualiseringer PROJEKT BILAG 2 NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 8732

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Industrialiseringen kommer til Roskilde

Industrialiseringen kommer til Roskilde Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern

Læs mere

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra

Læs mere

Pludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der

Pludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der 1. december Morgen 1. DECEMBER Det er morgen og jeg er endnu ikke helt vågen. Jeg har tændt min Ole Lukøje-lampe over sengen, og den kaster nu et varmt rødt skær over mit værelse. Ved siden af mig ligger

Læs mere

VIDEn VækST balance. AnDELSSELSkAbEr. - i dansk landbrug Første del

VIDEn VækST balance. AnDELSSELSkAbEr. - i dansk landbrug Første del VIDEn VækST balance AnDELSSELSkAbEr - i dansk landbrug Første del Hvorfor har vi andelsselskaber og hvorfor er de vigtige Indledning Dette hæfte er skrevet til dig, som er i gang med landbrugsskolernes

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet

Besøget på Arbejdermuseet Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken

Læs mere

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968 Af Marie Søe Halkær I 80 år steg røgen op af skorstenen på andelsmejeriet

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Dilemmaer i landbrugspolitikken

Dilemmaer i landbrugspolitikken Dilemmaer i landbrugspolitikken Niels Kærgård, professor emeritus, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 35332264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Artikelarkiv Arvesølv 2014

Artikelarkiv Arvesølv 2014 Artikelarkiv Arvesølv 2014 Historien om Munkebo Bibliotek I af Carol Eriksen og Mona Jørgensen Danmarks første biblioteker Biblioteket er en af Danmarks ældste kulturinstitutioner. Det første bibliotek

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 32 1 Sammenfatning

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet Bevægelser i samfundet Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50

Læs mere

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com

Læs mere

Fyrrummet på Varde Andelsmejeri.

Fyrrummet på Varde Andelsmejeri. 19. DECEMBER BADET Mor er ved at rydde op efter, at vi har fået kaffe og kage i skuret. Byggeriet er nu kommet i gang, for far fik lånet i Handelsbanken. Murene er snart ved at være højere end mig. Nu

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

RETTEN PÅ BORNHOLM DOM

RETTEN PÅ BORNHOLM DOM RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den 13. december 2018 Sag BS-26867/2018-BOR Sagsøgerne (1-16) (alle advokat Peter Paldan Sørensen) mod Sagsøgte (advokat John Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor

Læs mere

Industriens vugge i Brede

Industriens vugge i Brede Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

BYGGERIET GÅR I GANG

BYGGERIET GÅR I GANG 16. DECEMBER BYGGERIET GÅR I GANG Når jeg kigger ud af vores vinduer, kan jeg hver eftermiddagen se pølsemanden komme trækkende med sin pølsevogn hen over viadukten. Der er en lille motor foran pølsevognen,

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst.

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. MISSION Vi skaber fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 5. maj 2010 kl. 18.30

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 5. maj 2010 kl. 18.30 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 5. maj 2010 kl. 18.30 Til stede: Lina, Tom, Bo, Kristian, Thor og Jørgen. Afbud: Ida Marie Dagsorden 1. Informationer til bestyrelsen og indkomne mails 2. Status på

Læs mere

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA:

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA: 4/2015 Sjælland & Øerne TEMA: Fødevarearbejdsplads 2016 Bekymringer på Danish Crown Rønne Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge Rift om ungdommen: Mangel på bagerog slagterlærlinge Henriks kommentar Fødevarearbejdsplads

Læs mere