Orientering om Udbudsret - Uge Forum for kontrakter og udbud

Transkript

1 Orientering om Udbudsret - Uge Forum for kontrakter og udbud 1

2 2 INTRODUKTION Siden sidste Orientering er der offentliggjort en kendelse, en dom fra Retten samt en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Kendelse af 22. april 2015, Mediq Danmark A/S mod KomUdbud v/kolding Kommune Kendelsen vedrører et sortimentsudbud, hvor klagenævnet anførte, at det ved evaluering af pris i et sortimentsudbud ikke er lovligt at undlade at foretage en evaluering, som er repræsentativ i forhold til det forventede indkøb, hvilket typisk kan ske ved at inddrage et skønnet indkøbsbehov eller foretage en vægtning af hver enkelt varelinje. En oplyst og anvendt model, hvor pris for hver af de enkelte varer blot blev sammenlagt, var derfor ikke lovlig, da der ikke var tale om, at de skulle indkøbes i lige store mængder. Endvidere er kendelsen et eksempel på, at det i sortimentsudbud ikke er lovligt at stille krav om, at tilbudsgiverne skal anføre en rabatsats for øvrigt sortiment, der ikke var omfattet af udbuddet. Kendelsen illustrerer desuden, at det skal være gennemsigtigt, hvem der er ordregivende myndighed, idet klagenævnet i den konkrete sag nåede frem til, at dette ikke var tilfældet. Dom fra Retten af 22. april 2015 i sag T-554/10 Evropaïki Dynamiki mod Frontex Dommen vedrører omfanget af ordregivers begrundelsespligt. I udbuddet var anvendt den af EU s institutioner hyppigt anvendte model, hvorefter tilbud skal opnå et minimum antal point på den tekniske vurdering for at gå videre til en evaluering af forholdet mellem pris og kvalitet. Klageren var en virksomhed, hvis tilbud var afvist som følge af, at det ikke opnåede det fastsatte minimumpoint på den tekniske evaluering. Dommen afspejler, at oplysninger om tildelte point for de enkelte kriterier ikke er tilstrækkeligt, men konkret var begrundelsespligten opfyldt, idet der var knyttet nogle kortfattede kommentarer til evalueringen. Det konkrete indhold af disse kommentarer fremgår ikke af dommen. Ordregiver havde dog under den tekniske evaluering tillige inddraget finansielle oplysninger i strid med den fastsatte evalueringsmetode, og på den baggrund blev beslutningen om at afvise sagsøgerens tilbud annulleret. Analyse af økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Analysen er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe på initiativ fra regeringen. Formålet med analysen er at skabe større viden om OPP. Analysen peger på flere forhold, der er afgørende for, hvornår OPP kan være økonomisk fordelagtigt, blandt andet projektets størrelse, finansiering, risikodeling og konkurrenceforhold.

3 3 INDHOLD 4 / Klagenævnets kendelse af 22. april 2015, Mediq Danmark A/S mod KomUdbud v/kolding Kommune 7 / Rettens dom af 22. april 2015, Evropaïki Dynamiki mod Frontex 10 / Analyse af økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber

4 4 KENDELSE AF 22. APRIL 2015 Retsformand: Erik P. Bentzen Mediq Danmark A/S mod KomUdbud v/kolding Kommune Sagen vedrørte et offentligt udbud efter udbudsdirektivet vedrørende en rammeaftale om levering af handsker og sygeplejeartikler. Udbuddet var udbudt som et såkaldt sortimentsudbud. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvoraf underkriterierne pris vægtede 60 procent, kvalitet vægtede 25 procent og service vægtede 15 procent. Udbuddet var iværksat af KomUdbud v/kolding Kommune på vegne af et fællesskab bestående af et antal kommuner. Af udbudsbetingelserne fremgik det, at det forventedes, at udbuddet dækkede cirka procent af ordregivers omsætning på handsker og sygeplejeartikler (i alt 495 varelinjer). Endvidere fremgik det, at der kunne forekomme behov for handsker og sygeplejeartikler, som var udenfor sortimentet, og som skulle anvendes til borgere med et særligt behov, hvilket forventedes at udgøre cirka procent ( øvrigt sortiment ). I udbudsmaterialet var anført, at indkøb af øvrigt sortiment foretages under delydelsesreglen i udbudsdirektivet, og at det var frivilligt for de deltagende kommuner at benytte sig af rabatsatsen til køb af øvrigt sortiment. Der blev stillet krav om, at tilbudsgiverne skulle yde en rabatsats på denne øvrige del af sortimentet. Efter KomUdbud havde offentliggjort vinderen, indgav en forbigået tilbudsgiver klage til klagenævnet med anmodning om opsættende virkning. Klagenævnet besluttede den 24. september 2014 at behandle anmodningen efter håndhævelseslovens 12, stk. 2, idet klagen ikke var modtaget i standstill-perioden, hvorefter klageren frafaldt sin anmodning. Uegnet evalueringsmodel i forhold til underkriteriet pris Af udbudsbetingelserne fremgik det, at KomUdbud evaluerede underkriteriet pris på baggrund af summen af de tilbudte enhedspriser pr. varelinje. KomUdbud havde i udbudsbetingelserne oplyst det forventede indkøbsbehov i aftalens løbetid, men indkøbsbehovet blev ikke anvendt ved evalueringen af underkriteriet pris. På den baggrund gjorde klageren gældende, at KomUdbud havde anvendt en evalueringsmodel, som var uegnet, idet den billigste tilbudsgiver ved indkøb af 1 stk. af tilbudslistens produkter ikke nødvendigvis var den billigste tilbudsgiver af rammeaftalens ydelser. Klageren henviste til, at der ifølge evalueringsmodellen uden videre skete en sammentælling af lave enhedspriser (f.eks. en øretragt til 0, kr. pr stk.) med høje enhedspriser (f.eks. en bandage til kr pr. stk.), hvorved enkelte produkter opnåede en uforholdsmæssig stor vægt og dermed blev udslagsgivende for hvilken tilbudsgiver, der opnåede flest point. Klagenævnet henviste indledningsvis til, at de enkelte enhedspriser i tilbuddene varierede fra få ører til flere hundrede kroner, og at det fremgik af ordregivers forventede årlige forbrug, at nogle varer skulle leveres i få stk., mens andre skulle leveres i flere millioner stk. Klagenævnet henviste til, at dyre produkter derved fik en høj vægtning ved beregningen af summen af de tilbudte enhedspriser, selvom de kun skulle leveres i forholdsvis små mængder. Evalueringsmodellen havde favoriseret tilbud, som var udtryk for, at tilbudsgiverne havde prioriteret eller spekuleret i at tilbyde lave eller lavere priser på forholdsvis dyre produkter med en forventet begrænset efterspørgsel og eventuelt samtidig tilbyde højere enhedspriser på produkter til få øre, men som forventes at skulle leveres i store mængder.

5 5 Klagenævnet fandt på den baggrund, at det ikke i forhold til underkriteriet pris er lovligt ved et sortimentsudbud at undlade at foretage en evaluering, som er repræsentativ i forhold til forventede indkøb, hvilket typisk kan ske ved at inddrage et skønnet indkøbsbehov eller at foretage en vægtning af hver enkelt varelinje, jf. kendelse af 1. februar 2013, Abena A/S mod SKI. En evaluering af tilbuddene i forhold til underkriteriet Pris, hvor en ordregiver kun tager summen af de enkelt enhedspriser i betragtning, er ikke egnet til at identificere tilbuddet med den bedste pris, medmindre hver varelinje skal indkøbes i lige store mængder. Klageren fik derfor medhold i påstanden. Krav om rabatsats på øvrigt sortiment, der ikke var omfattet af udbuddet Klageren gjorde endvidere gældende, at KomUdbud havde handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet ved at opfordre tilbudsgiverne til at tilbyde en rabat på tilbudsgivernes øvrige sortiment, idet der hermed efter klagerens opfattelse først og fremmest blev skabt tvivl om hvilke produkter, der var omfattet af udbudsforretningen, og dernæst hvilken betydning KomUdbud ville tillægge de tilbudte rabatter ved evalueringen. Klagenævnet henviste konkret til, at det ud fra udbudsmaterialet var klart for tilbudsgiverne, hvilke produkter, der var omfattet af den udbudte ydelse, og at øvrigt sortiment ikke ville blive inddraget i evalueringen af tilbuddene. Klagenævnet fastslog derfor, at der ikke var tvivl om hvilke produkter, der var omfattet af udbudsforretningen. Endvidere anførte klagenævnet, at uanset oplysningen i udbudsbetingelsernes pkt. 1.1 om, at udbuddet dækker ca % af Ordregivers omsætning på handsker og sygeplejeartikler, og at [d]er kan forekomme behov for handsker og sygeplejeartikler, som er udenfor sortimentet men indenfor de tilbudte omfattede produkt-grupper til borgere med særligt behov betegnet Øvrigt sortiment og som forventes at udgøre % af omsætningen, er tilbudsgivernes sortiment ud over det, der skal afgives tilbud på, uvedkommende ved udbuddet. Det ville være i strid med udbudsreglerne at tillægge tilbudsgivernes oplysninger om rabatter på Øvrigt sortiment betydning, og selv om dette ikke måtte være sket, har KomUdbuds krav om rabatsatser været egnet til at skabe tvivl om, hvilken betydning KomUdbud ville tillægge de tilbudte rabatter. Klageren fik derfor også medhold i en påstand om, at det var i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet at anmode tilbudsgiverne om at oplyse rabatter på tilbudsgiverens sortiment ud over de produkter, der var omfattet af tilbudslisten. Dette skyldtes udbudsmaterialets udformning, hvor sådant øvrigt sortiment ikke var omfattet af udbuddet. Det konkrete udbud adskilte sig således væsentligt fra den model med udbud af yderligere sortiment, der er omtalt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om sortimentsudbud. Ordregiver havde givet en tilstrækkelig begrundelse Klageren gjorde desuden gældende, at KomUdbuds begrundelse var mangelfuld, idet det ikke kunne udledes hvilken evalueringsmodel, der var blevet anvendt. Endvidere var det ved en fejl anført, at ordregiver agtede at indgå kontrakt med et selskab, som slet ikke havde deltaget i udbuddet. Endelig indeholdt begrundelsen en fejlagtig dato for standstill-periodens udløb. Klagenævnet henviste til, at den anvendte evalueringsmodel kunne udledes på baggrund af de oplysninger, der var givet i begrundelsen. Endvidere udtalte klagenævnet, at den omstændighed at KomUdbud ved en åbenbar fejl havde nævnt en forkert virksomhed, ikke kunne føre til at andet resultat. KomUdbud havde under sagen erkendt, at der var angivet en forkert dato for udløbet af standstillperioden, hvorfor klageren fik medhold i denne del af påstanden.

6 6 Uklart, hvem der var den ordregivende myndighed Klageren gjorde endeligt gældende, at den ordregivende myndighed var beskrevet forskelligt i udbudsbekendtgørelsen og udbudsbetingelserne, hvorfor der var tvivl om, hvem den vindende tilbudsgiver skulle indgå kontrakt med. Klagenævnet henviste til, at det i udbudsbekendtgørelsens pkt. 1.1) var anført, at den ordregivende myndighed var Kolding Kommune, mens det af udbudsbetingelserne fremgik, at levering skulle ske til de medlemskommuner af KomUdbud, som har forpligtet sig til at benytte den herved udbudte rammeaftale. I udbudsbekendtgørelsens pkt. 1.4, var der svaret ja til, at den ordregivende myndighed indkøbte på vegne af andre ordregivende myndigheder, og endelig var de i alt 14 kommuner anført som ordregiver i udkastet til rammeaftale. Klagenævnet fastslog på den baggrund, at der ikke var overensstemmelse mellem beskrivelsen af ordregiver i udbudsbekendtgørelsen og udbudsbetingelserne, hvorfor princippet om gennemsigtighed var overtrådt. Klagenævnet tog derfor påstanden til følge. Annullation af tildelingsbeslutningen og sagsomkostninger Under hensyn til de konstaterede overtrædelser, herunder navnlig overtrædelse af den første påstand vedrørende evalueringen af pris, annullerede klagenævnet tildelingsbeslutningen. KomUdbud blev pålagt at betale kr i sagsomkostninger til klageren.

7 7 RETTENS DOM AF 22. APRIL 2015 SAG T-554/10 Evropaïki Dynamiki mod FRONTEX Sagen omhandlede to offentlige udbud af rammeaftaler om levering af forskellige it-services. Kontrakterne blev udbudt af EU-institutionen, FRONTEX (den ordregivende myndighed), som er betegnelsen for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (Det Europæiske Grænseagentur) i EU. Begge rammeaftaler blev tildelt efter kriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Af udbudsbetingelserne for begge aftaler fremgik det, at ordregiver først ville evaluere tilbuddene ud fra et teknisk underkriterium og herefter evaluere tilbuddene for så vidt angik et finansielt underkriterium. Det fremgik endvidere, at det alene var de tilbudsgivere, som opnåede minimum 70 procent af det mulige antal point for så vidt angik den tekniske evaluering, som ville blive taget i betragtning for så vidt angik den finansielle del af evalueringen. Det fremgik, at den tekniske evaluering vedrørende den første delaftale ville ske på baggrund af forskellige delkriterier, herunder Quality of the Project Management Methodology proposed, Composition of proposed team og Efficiency and Effectiveness of the proposed Hypothetical IT Solution. Sagsøgeren, den græske virksomhed Evropaïki Dynamiki, havde budt på flere af delaftalerne på begge rammeaftaler, men blev afvist allerede i forbindelse med den tekniske evaluering, idet sagsøgeren ikke på nogen af aftalerne havde opnået det fastsatte minimum på 70 procent af det mulige antal point. I forbindelse med tildelingsbeslutningen modtog sagsøgeren oplysninger om hvilke tilbudsgivere, der var blevet tildelt de relevante delkontrakter samt hvilke tilbudsgivere, der var blevet nr. 2 på rammeaftalerne. På sagsøgerens anmodning fremsendte Frontex efterfølgende supplerende oplysninger om, hvor mange point henholdsvis sagsøgeren og de tilbudsgivere, der var medtaget på rammeaftalen, havde modtaget for hvert delkriterium samt et særskilt dokument, som indeholdt de respektive kommentarer fra bedømmelsesudvalget. Endelig modtog sagsøgeren en kopi af evalueringsrapporten indbefattende de oplysninger, som af ordregiver ikke blev anset som fortrolige. Sagsøgeren valgte efterfølgende at indbringe sagen for Retten med påstand om annullation af FRONTEX' afgørelse om ikke at antage sagsøgerens bud samt alle yderligere relevante afgørelser fra FRONTEX, herunder afgørelsen om at tildele de respektive kontrakter til de valgte entreprenører. Sagsøgeren nedlagde desuden påstand om erstatning for påståede tab i forbindelse med udbudsproceduren. Spørgsmål om tilstrækkelig begrundelse For så vidt angik den første rammeaftale gjorde sagsøgeren gældende, at den ordregivende myndigheds begrundelse havde været utilstrækkelig i forbindelse med tildelingsbeslutningen. Retten henviste til, at Kommissionen råder over et vidt skøn i relation til de faktorer, der skal tages i betragtning med henblik på vedtagelsen af en beslutning om at indgå en kontrakt på grundlag af et udbud. Retten udtalte endvidere, at domstolskontrollen med udøvelsen af skønnet derfor skal begrænses til en efterprøvelse af, om reglerne for proceduren og om angivelse af en begrundelse er overholdt, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige og om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning (præmis 47). Dernæst henviste Retten til, at en ordregivende myndighed opfylder sin begrundelsespligt, såfremt den først underretter de afviste bydende om, at deres bud er blevet afvist og dernæst oplyser de tilbudsgivere,

8 8 som udtrykkeligt anmoder herom, om de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, samt opgiver navnet på ordremodtageren inden for en frist på 15 dage efter datoen for modtagelsen af en skriftlig anmodning herom (præmis 49). Der var tale om et udbud efter Finansforordningen, men kravene til begrundelsen svarer til udbudsdirektivets artikel 41, stk. 2 og dermed til det niveau til begrundelse, der efter bemærkningerne til håndhævelsesloven gælder i dansk ret. I dansk ret skal denne begrundelse dog gives samtidig med underretning om tildelingsbeslutningen og ikke først efter anmodning. I den konkrete sag bemærkede Retten, at det nærmere indhold af begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde og den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen (præmis 51). For så vidt angik den første delaftale henviste Retten til, at det af begrundelsen fremgik, hvor mange point henholdsvis sagsøgeren og de øvrige tilbudsgivere havde fået for hvert kriterium, og at tilbuddene på den måde kunne sammenlignes. Retten henviste til, at oplysningerne om pointfordelingen imidlertid ikke i sig selv gjorde det muligt for sagsøgeren at fastslå baggrunden for, hvorfor nogle tilbudsgivere havde opnået flere point end andre (præmis 58). Retten udtalte, at en følge af Kommissionens skønsmargin er, at begrundelsen skal henvise til de faktiske og retlige omstændigheder, som Kommissionen har støttet sin bedømmelse på. Retten udtalte, at det kun var i lyset af disse forhold, at sagsøgeren reelt ville være i stand til at forstå begrundelsen for, hvordan pointene var blevet tildelt (præmis 59). Retten udtalte, at det ikke nødvendigvis er et krav, at den ordregivende myndighed stiller bedømmelsesrapporten til rådighed for den afviste tilbudsgiver, eller at den foretager en nøje sammenlignende analyse af det antagne tilbud og den afviste tilbudsgivers tilbud. Den ordregivende myndighed kan således opfylde sin begrundelsespligt gennem nogle kortfattede kommentarer til det antagne tilbud og det afviste tilbud (præmis 61). Det konkrete indhold af disse kommentarer er ikke gengivet i dommen, men det fremgår af Rettens argumentation, at ordregivers brev indeholdt korte kommentarer om karakteristika og fordele ved hvert tilbud for så vidt angik hvert af de kvalitative kriterier (præmis 56). Retten henviste bl.a. til, at alle tre tilbudsgivere havde opnået 18 ud af 20 point for det delkriterium, som vedrørte Composition of proposed team og at de angivne kommentarer til dette kriterium i høj grad var enslydende (præmis 62). Retten henviste til, at FRONTEX kommentarer således ganske vist var kortfattede, men at sagsøgeren var i stand til at sammenligne sit bud direkte med de af tilbudsgiverne, som var blevet accepteret. Hertil kom, at sagsøgerens bud ikke var blevet afvist på grundlag af en pointsammenligning med de øvrige (accepterede) bud, men under henvisning til, at sagsøgeren ikke havde opnået det fastsatte minimum på 70 procent af det mulige antal point (præmis 63). På den baggrund udtalte Retten, at FRONTEX ikke havde haft pligt til at fremsende en kopi af den fuldstændige evalueringsrapport (præmis 64). Retten henviste til, at den konkrete sag adskilte sig fra de af sagsøgeren påberåbte afgørelser, som omhandlede den situation, at en ordregiver havde sammenlignet antallet af point tildelt det omhandlede tilbud med antallet af point tildelt de øvrige tilbud, og herefter alene henviste til, at den pågældende tilbudsgiver ikke havde tilbudt den bedste kvalitet i forhold til prisen. I den konkrete sag var afvisningen af sagsøgeren imidlertid ikke begrundet med en sammenligning af tilbuddene, men under henvisning til, at sagsøgerens tilbud ikke havde opnået det fastsatte minimum antal point, som var påkrævet ved den tekniske evaluering. Under henvisning hertil udtalte Retten, at FRONTEX heller ikke havde haft pligt til at oplyse sagsøgeren om de priser, som de øvrige tilbudsgivere havde afgivet (præmis 65).

9 9 Retten henviste imidlertid til, at det fremgik direkte af begrundelsen, at den ordregivende myndighed i forbindelse med den tekniske del af evalueringen havde inddraget finansielle oplysninger. Retten fremhævede, at dette ikke stemte overens med, at den ordregivende myndighed havde afvist sagsøgerens tilbud allerede under den tekniske evaluering og under henvisning til, at tilbuddet derfor ikke ville blive taget i betragtning for så vidt angik den finansielle del af evalueringen (præmis 71-77). Retten besluttede på den baggrund at annullere FRONTEX beslutning om at afvise sagsøgerens tilbud vedrørende de to delaftaler (præmis 81 og 100). Der forelå ikke et åbenbart urigtigt skøn For så vidt angik den anden rammeaftale gjorde sagsøgeren gældende, at FRONTEX havde anlagt et urigtigt skøn samt tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med evalueringen af sagsøgerens tilbud. Retten henviste til, at den institution, der anvender en udbudsprocedure, med hensyn til de faktorer, der skal tages i betragtning ved indgåelse af en aftale efter udbud, har en vid skønsmargen, og at Rettens kontrol begrænser sig til en efterprøvelse af, om reglerne for proceduren og om angivelse af en begrundelse er overholdt, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige og om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn (præmis 130). Efter en vurdering af de konkrete omstændigheder nåede Retten frem til, at sagsøgeren ikke havde anført nogen faktiske omstændigheder, der dokumenterede, at tildelingsbeslutningen var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, hvorfor annullationspåstanden blev afvist. Erstatning For så vidt angik sagsøgerens påstand om erstatning henviste Retten til, at en utilstrækkelig begrundelse ikke er ensbetydende med, at tildelingsbeslutningen udgør ulovlig adfærd, eller at der var årsagssammenhæng mellem den manglende begrundelse og det af sagsøgeren påberåbte tab. Retten henviste endvidere til, at der ikke var grundlag for at antage, at FRONTEX ville have tildelt de omhandlede kontrakter til sagsøgeren, såfremt de anfægtede afgørelser var blevet begrundet tilstrækkeligt. Retten afviste derfor sagsøgerens påstand om erstatning. Sagsomkostninger Retten henviste til, at sagsøgeren havde fået delvist medhold, hvorfor parterne hver især blev pålagt at betale halvdelen af den anden parts omkostninger.

10 10 NY ANALYSE Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Analysen er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe på initiativ fra regeringen. Formålet med analysen er at skabe større viden om offentlig-private partnerskaber (OPP). Analysen peger på flere forhold, der er afgørende for, hvornår OPP kan være økonomisk fordelagtigt, blandt andet projektets størrelse, finansiering, risikodeling og konkurrenceforhold. OPP er en type offentlig-privat samarbejde, der er kendetegnet ved, at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør. I analysen konkluderes det, at det ikke er muligt at opstille en metode til generelt at vurdere, hvornår OPP er økonomisk fordelagtigt. Derimod kan der opstilles en række overvejelsespunkter, som statslige myndigheder, kommuner og regioner med fordel kan anvende med henblik på at vurdere, om et konkret projekt egner sig til OPP-modellen. Som resultat har analysens arbejdsgruppe udviklet et værktøj med 13 overvejelser, som offentlige ordregivere kan gøre sig, når de overvejer at organisere et projekt som OPP. Det er målet, at værktøjet skal medvirke til at holde transaktionsomkostningerne nede inden valg af organiseringsform og samtidig medvirke til, at de OPP-egnede bygge- og anlægsprojekter bliver identificeret. Herudover har regeringen - blandt andet på baggrund af analysen - besluttet: At den liste over kommende, større byggeopgaver, der skal udarbejdes af Bygningsstyrelsen som en del af regeringens byggepolitiske strategi, så vidt muligt bliver udvidet med organiseringsmodel, herunder om det overvejes at gennemføre projektet som et OPP. At der udarbejdes et beslutningsgrundlag, der har til formål at kortlægge behov og interesse for et OPP-kompetencecenter. Analysen kan læses her: