Ole Helby Petersen og Leif Olsen. Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Helby Petersen og Leif Olsen. Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver"

Transkript

1 Ole Helby Petersen og Leif Olsen Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver

2 Publikationen Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\ohp\5132\5132_kommunernes_konkurrenceudsaettelse.docx Juni 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Ole Helby Petersen og Leif Olsen Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Udbudsrådet er i forbindelse med regeringens OPS-strategi blevet bedt om at udbyde 4-5 effektanalyser af konkurrenceudsættelse i kommunerne. Dette notat beskriver i kort form en række metoder og måleindikatorer, som kan indgå i effektanalyser af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Effektanalyserne forventes udarbejdet af eksterne konsulenter for Udbudsrådet. Med henblik på at kunne sammenligne effekter af kommuners konkurrenceudsættelse på tværs af forskellige kommuner og områder er det vigtigt, at de indikatorer, der bruges i effektanalyserne, så vidt muligt er sammenlignelige. Derfor peger vi i dette notat på en række generelle metoder og indikatorer, som er særligt vigtige i forhold til at kunne sammenligne relevante effekter af konkurrenceudsættelse. Som supplement til de generelle indikatorer vil det desuden være relevant at inddrage sektorspecifikke indikatorer, der er særligt relevante for det enkelte opgaveområde. Anvendelsen af effektindikatorer skal afvejes i forhold til ønsket om at opbygge tværgående viden om effekter på forskellige områder samt ønsket om, at hvert område analyseres i forhold til dets særlige karakteristika. Valget af effektindikatorer og det samlede antal af indikatorer skal desuden foretages under hensyntagen til betragtninger om, hvad det er særligt vigtigt, brugbart og realistisk at dokumentere og måle. Ole Helby Petersen Juni 2011

5 Indhold 1 Formål med notatet Når en kommune konkurrenceudsætter: en virkningsmodel Design af effektanalyserne Generelle indikatorer Sektorspecifikke indikatorer Litteratur... 21

6

7 1 Formål med notatet Udbudsrådet er i forbindelse med regeringens OPS-strategi blevet bedt om at udbyde 4-5 effektanalyser af konkurrenceudsættelse i kommunerne. Effektanalyserne forventes udarbejdet af eksterne konsulenter for Udbudsrådet. Dette notat beskriver i kort form en række metoder og måleindikatorer, som kan indgå i effektanalyser af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Der lægges vægt på, at det konkrete undersøgelsesdesign kan variere fra område til område, hvorfor det er vigtigt at understrege, at variationer og alternativer til de her opstillede modeller og indikatorer kan være relevante og velbegrundede. Med henblik på at kunne sammenligne effekter af kommuners konkurrenceudsættelse på tværs af forskellige kommuner og områder er det vigtigt, at de indikatorer, der bruges i effektanalyserne, så vidt muligt er sammenlignelige. Derfor peger vi i dette notat på en række generelle metoder og indikatorer, som er særligt vigtige i forhold til at kunne sammenligne relevante effekter af konkurrenceudsættelse. Som supplement til de generelle indikatorer vil det desuden være relevant at inddrage sektorspecifikke indikatorer, der er særligt relevante for det enkelte opgaveområde. Anvendelsen af effektindikatorer skal afvejes i forhold til ønsket om at opbygge tværgående viden om effekter på forskellige områder samt ønsket om, at hvert område analyseres i forhold til dets særlige karakteristika. Valget af effektindikatorer og det samlede antal af indikatorer skal desuden foretages under hensyntagen til betragtninger om, hvad det er særligt vigtigt, brugbart og realistisk at dokumentere og måle. 7

8 2 Når en kommune konkurrenceudsætter: en virkningsmodel Med udgangspunkt i den situation, hvor en kommune beslutter sig for at konkurrenceudsætte opgaver inden for et givent sektorområde, præsenteres nedenfor en virkningsmodel for, hvad denne beslutning sætter i gang (se model 1) (Chen 2005). Processen fra beslutning til effekter ved konkurrenceudsættelse kan overordnet inddeles i fire faser. 1 Konkurrenceudsættelsen starter med, at en kommunalbestyrelse træffer en beslutning om at udbyde opgaveløsningen inden for et udvalgt område til private leverandører, fx veje, skoler, sundhed, ældre, handicappede eller arbejdsmarkedsforanstaltninger. 2 Herefter skal kommunen vælge den type konkurrenceudsættelse, fx traditionelt udbud, servicepartnerskab, entreprise, partneringaftale, OPP, SKI-rammeaftale mv., der skal anvendes ved udbuddet. Kommunen formidler valget af samarbejdsform samt øvrige forhold ved udbuddet i et udbudsmateriale til potentielle leverandører i markedet, hvorefter en privat eller offentlig leverandør udvælges som vinder af opgaven. 1 3 Dermed er grundlaget etableret for, at de valgte leverandører kan løse opgaverne og skabe umiddelbare resultater for kommunen i den aftalte kontraktperiode. 4 Sluttelig er det leverandørernes løsninger af de tildelte opgaver, der bidrager til at skabe de effekter, som effektanalyserne skal vurdere gennem begrundede fortolkninger af generelle og specifikke indikatorer for effekter inden for områderne økonomi, kvalitet, medarbejdere, borgere samt øvrige effekter for kommuner og leverandører. Model 1: Virkningsmodel for kommuners konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver (1) Beslutning Kommune beslutter at gennemføre konkurrenceudsættelse på udvalgte områder, fx veje, skoler, sundhed, ældre, handicappede eller arbejdsmarkedsforanstaltninger (2) Aktivitet Konkurrenceudsættelse gennemføres i form af fx udbud, servicepartnerskab, entreprise, partnering, OPP eller rammeaftale, hvorefter en privat eller offentlig leverandør udvælges som vinder af opgaven (3) Resultater Private eller offentlige leverandører løser herefter opgaven for kommunen i den aftalte kontraktperiode (4) Effekter Effekter opnås for fx økonomi, kvalitet, medarbejderne, borgerne samt øvrige effekter for kommuner og leverandører 1 Hvis kommunen vælger at afgive et kontrolbud, kan kommunens egen leverandør beregne en pris på opgaven. Tilbuddet skal vurderes på lige fod med de private leverandørers tilbud. 8

9 Nogle effekter kan skabes hurtigt og derfor også måles efter kort tid, mens andre effekter skabes over længere tid og derfor først kan måles på længere sigt. Ideelt bør effektanalyserne så vidt muligt belyse de langsigtede effekter (outcome), om end det i praksis kan vise sig vanskeligt at måle disse effekter, hvilket kan gøre det nødvendigt og relevant også at inddrage mere umiddelbare resultatindikatorer (output). 9

10 3 Design af effektanalyserne Effektanalyserne bør så vidt muligt designes, så de giver grundlag for dokumenterede og gennemskuelige sammenligninger af effekter på tværs af kommuner, sektorområder og typer af konkurrenceudsættelse. Det er derfor centralt, at effektanalyserne indeholder beskrivelser af og begrundelser for den valgte metodiske tilgang til indsamling af data, valg af analysedesign, udvælgelse af cases, samt hvordan resultaterne fortolkes og præsenteres ikke mindst hvis resultaterne peger i forskellige retninger på tværs af måleindikatorer og cases. Der skal tages højde for mange forhold, når effektanalyser designes og gennemføres. Dels må det konkrete undersøgelsesdesign nødvendigvis tilpasses de økonomiske ressourcer samt den tidsperiode, der er afsat til at løse den konkrete opgave. Dels kan det undervejs vise sig relevant eller nødvendigt at inddrage nye data eller analytiske vinkler, når man i den konkrete undersøgelse skaber ny viden, der kan begrunde justeringer af analysen. Der bør derfor være plads til en vis fleksibilitet i det valgte design. Set i dette lys kan der peges på tre metode- og designmæssige tematikker, som effektanalyserne med fordel kan forholde sig til: data og analysedesign; caseudvælgelse; generalisering og kvalificeret fortolkning af resultaterne. Data og analysedesign Det er centralt for effektanalysernes validitet og reliabilitet, at løsningsbeskrivelserne begrunder anvendelsen af forskellige typer af data og analysedesign. Det er velkendt, at der findes en række forskellige design af effektanalyser, der hver har deres styrker og svagheder fx eksperimentelle randomiserede undersøgelser, tvillingestudier, før-efter-analyser, mv. (Rieper 2004; Vedung 2009). Da effektanalyserne af kommunernes konkurrenceudsættelse må forventes at bygge på et begrænset antal cases (lille-n), vil der være begrænsede muligheder for at gennemføre eksperimentelle randomiserede undersøgelser, men relevansen og muligheden kan dog ikke udelukkes i konkrete tilfælde. Da erfaringen fra tidligere effektanalyser af konkurrenceudsættelse er, at der kan være begrænset adgang til relevante data, er det vigtigt at overveje, hvordan man vil håndtere disse eventuelle begrænsninger i analysen. Er der fx begrænset adgang til pålidelige data vedrørende centrale indikatorer, før konkurrenceudsættelsen fandt sted, vil et før-efter-studie være mindre relevant end et tvillingestudie. Hvis der omvendt er stor forskel i driften, organiseringen og beboersammensætningen på eksempelvis to plejecentre, så vil dette bidrage til at udfordre tvillingestudier, idet forhold som det kan være svært at kontrollere for kan spille ind på resultaterne. Det konkrete analysedesign må derfor også kvalificeres og vælges ud fra de tilgængelige cases og de tilgængelige data, både før og efter konkurrenceudsættelsen fandt sted. Tidligere effektanalyser af konkurrenceudsættelse viser, at det er relevant at inddrage såvel kvantitative som kvalitative data til belysning af forskellige typer af effekter (fx Udliciteringsrådet 2006). For de økonomiske effekter vil det fx være relevant at bruge budget- og regnskabstal indhentet fra centrale registre såvel lokalt hos kommunen som på leverandørni- 10

11 veau. 2 I forhold til bruger- og medarbejderindikatorerne vil det bl.a. være relevant at indhente data om tilfredshed og andre forhold gennem anvendelse af personlige interview, fokusgruppeinterview, spørgeskemaundersøgelser eller deltagerobservation. Det er vigtigt at fremhæve, at der ikke findes én rigtig metodisk tilgang, men at kompleksiteten af analyserne kalder på kombinationer og triangulering af forskellige data og metoder (Yin 2003). Caseudvælgelse For at kunne etablere en troværdig og bredt dækkende viden om effekterne af konkurrenceudsættelse er det centralt, at der foretages en begrundet og veldokumenteret udvælgelse af cases. Det gælder såvel de cases, der indgår i analyserne, som de cases, der af forskellige grunde fravælges hvad enten det drejer sig om fravalg af cases, som ikke er relevante, eller fordi der er så mange cases, at de ikke alle kan studeres i dybden. Det vil bidrage til at kvalificere de gennemførte undersøgelser betydeligt, idet det bliver muligt at kontrollere og begrunde fortolkningerne af de generelle og specifikke indikatorer. Det er desuden vigtigt, at analyserne kan bidrage med kvalificerede vurderinger af, hvordan de nævnte baggrundsfaktorer og betydende forhold i omverdenen har bidraget til effekterne fx kommunernes økonomi, erfaringer med konkurrenceudsættelse, opgavepres og leverandørmarkedet. Der kan fx være tale om, at en kommune har mere eller mindre erfaring med konkurrenceudsættelse af det undersøgte område end andre kommuner, og dette forhold kan spille ind på de opnåede resultater af konkurrenceudsættelsen. På samme måde kan der være tale om, at udgifterne i en kommune ligger over eller under de gennemsnitlige udgifter i de øvrige kommuner, hvilket er en vigtig forudsætning at inddrage, når effekterne af konkurrenceudsættelse skal fortolkes. Endelig kan der være tale om, at en kommune har en sammensætning af borgere med mere eller mindre plejekrævende ældre eller handicappede borgere, hvilket kan være afgørende for, hvilke resultater der opnås ved at konkurrenceudsætte området. Det vigtige spørgsmål om, hvad de udvalgte cases repræsenterer, kan fx analyseres ved at foretage en relativ enkel sammenligning af IKU/PLI 3, udgiftsniveau og demografisk opgavepres i den undersøgte gruppe af kommuner i forhold til gennemsnittet af alle kommuner. Det vil kunne belyse, om caseudvælgelsen er umiddelbart repræsentativ og hvis ikke, bør det tydeliggøres, hvordan dette forventes at påvirke resultaterne, og hvordan der tages højde herfor i analyserne. Andre metoder og datakilder til at kvalificere valg af cases kan også være relevante inden for de sektorspecifikke områder, som diskuteres i afsnit Generelt vil regnskabstal være at foretrække frem for budgettal i effektanalyser. Budgettal kan dog være relevante at anvende i tilfælde, hvor der ikke er opdaterede og/eller fyldestgørende regnskabstal til rådighed. Der anvendes PLI (Privat Leverandør Indikator) i stedet for IKU (Indikator for Konkurrenceudsættelse), idet IKU kun kan nedbrydes på kommunernes hovedkontoniveau, mens PLI kan opgøres på kommunernes hovedfunktionsniveau. 11

12 Generalisering og kvalificeret fortolkning af resultaterne Det er et vigtigt kvalitetskriterium for effektanalyserne, at de gennemføres og formidles transparent i forhold til undersøgelsernes datagrundlag, fortolkning af indikatorer, og hvordan de overordnede konklusioner nås. Analysen af effekterne skal så vidt muligt kvalificeres i forhold til, hvad der karakteriserer de udvalgte kommuner og leverandører. Sammenligningen skal både foretages i forhold til andre kommuner, der har gennemført konkurrenceudsættelse på det givne opgaveområde, samt i forhold til alle øvrige kommuner. Det teoretiske problem ved at analysere et lille antal cases i forhold til konkurrenceudsættelse er, at der kan være en bias i forhold til, hvilke kommuner der har valgt at konkurrenceudsætte opgaver inden for et bestemt opgaveområde. Flere forhold kan spille ind. For det første kan det tænkes, at kommuner, som er særligt langt fremme med konkurrenceudsættelse, har en særlig ekspertise eller tidligere erfaring, som de kan trække på. Hvis det er tilfældet, må disse kommuner forventes at opnå et bedre resultat af konkurrenceudsættelsen end øvrige kommuner, hvorfor resultaterne ikke umiddelbart kan overføres til andre kommuner. For det andet kan det tænkes, at kommuner, som konkurrenceudsætter et bestemt område, har haft en særlig grund til at gøre dette, fx et ekstraordinært højt udgiftsniveau, mangel på kvalificeret arbejdskraft eller en særlig gunstig markedssituation. I disse tilfælde må konkurrenceudsættelsen også forventes at have større effekt på de generelle og specifikke indikatorer, end det vil være tilfældet for gennemsnittet af alle kommuner. For det tredje kan det tænkes, at en kommune, som konkurrenceudsætter et givent opgaveområde, fx ældreområdet, vil vælge at udbyde de aktiviteter og institutioner, som kommunen alt andet lige vurderer som værende mest udbudsegnede. Er der i kommunen fx tre plejehjem, hvoraf ét sendes i udbud, må man derfor i effektanalysen forholde sig til, om der var særlige karakteristika ved dette plejehjem fx omkostninger, beboersammensætning, omstillingsparathed blandt ledelsen og/eller medarbejderne mv. som gjorde det konkurrenceudsatte plejehjem forskelligt fra de to andre plejehjem i kommunen. Tilstedeværelsen af en eller flere af disse muligheder vil udgøre en bias i caseudvælgelsen og dermed have afgørende betydning for, i hvilket omfang den konkrete undersøgelse kan generaliseres til den bredere population af kommuner. Det er derfor vigtigt for pålideligheden af effektanalyserne, at de forholder sig til, hvad valget af cases både på tværs af kommunerne samt inden for den enkelte kommune betyder for analyserne og den efterfølgende tolkning og bredere anvendelse af resultaterne. Det er i forlængelse heraf vigtigt at fremhæve, at det kan være velbegrundet at bruge cases, som repræsenterer en bias i forhold til centrale parametre ganske enkelt fordi det nu engang er de cases på konkurrenceudsættelse, som findes på et givent område. Det er i den situation helt centralt for analysernes anvendelighed og troværdighed, at der i den endelige afrapportering sker en transparent afrapportering og en begrundet fortolkning af resultaterne ikke mindst i de tilfælde, hvor forskellige indikatorer og/eller cases peger i forskellige retninger. 12

13 4 Generelle indikatorer De generelle indikatorer skal så vidt muligt kunne tjene til sammenligninger på tværs af offentlige og private leverandører inden for samt på tværs af kommuner i effektanalyserne. En række generelle indikatorer, som vurderes særligt relevante at inddrage ved effektanalyser af konkurrenceudsættelse, fremgår af tabel 1. Både i forbindelse med fortolkningen af effektindikatorer og udvalg af kommuner til analyserne er det relevant at vide, om kommunerne fx har mange års erfaringer med konkurrenceudsættelse eller lige er gået i gang (1. eller 2. generationsudbud). På samme måde vil det være relevant at kende noget til de udbudte opgavers karakter, idet der er forskel på, om opgaverne fx er kendetegnet ved at være stabile og tekniske eller kendetegnet ved at være dynamiske og sociale. Det samme gør sig gældende med hensyn til markedssituationen i kommunerne på de forskellige områder, hvor mange potentielle leverandører over for få må forventes at gøre en forskel for opnåelse af effekter ved konkurrenceudsættelse. Disse forskelle på tværs af opgaveområder gør det derfor relevant at sammensætte effektanalyserne, så de ud over at være informeret af de generelle indikatorer også afspejler sektorspecifikke forhold og indikatorer. 13

14 Tabel 1. Generelle indikatorer for effekter af konkurrenceudsættelse Generelle indikatorer Økonomi Kvalitet Medarbejder Borger Øvrige effekter for kommuner og leverandører Operationalisering a) Bruttoomkostninger: de umiddelbare, årlige omkostninger ved kontraktens indgåelse b) Nettoomkostninger: medregner udbudsomkostninger (interne timer og udgifter til fx eksterne konsulenter), løbende monitoreringsomkostninger, feriepenge, overhead, afskrivning på bygninger, overarbejdsbetaling, sygefravær mv. a) Aktivitet/kvantitet: måler, hvor ofte eller hvor meget en given ydelse leveres (se de sektorspecifikke indikatorer nedenfor) b) Indhold/kvalitet: måler så vidt muligt den faglige kvalitet af ydelsen (se de sektorspecifikke indikatorer nedenfor) a) Omsætning af medarbejdere: gennemsnitlig anciennitet for forskellige medarbejdergrupper, fald/stigning i medarbejdernes gennemsnitlige alder, opsigelser, fyringer, naturlig afgang b) Sygefravær: antal sygedage/sygeperioder/sygeperiodernes længde c) Jobtilfredshed: tilfredshed med arbejdsopgaverne, tid afsat til at løse opgaven, løn, karrieremuligheder, arbejdsmiljø, information fra arbejdsgiveren mv. d) Medarbejdernes uddannelsesniveau og anciennitet e) Arbejdstilrettelæggelse: normering, arbejdstempo og placering af arbejdstiden på døgnet a) Tilfredshed: ydelsens indhold og omfang, relation til leverandør, herunder borgervurderet kvalitet b) Andre indikatorer: fx sundhed, sociale forhold, uddannelse, jobsituation mv. (se de sektorspecifikke indikatorer nedenfor) a) Innovation: er der ved konkurrenceudsættelsen opnået innovative effekter som 1) kommer kommunen eller andre kommuner til gode, eller 2) kommer virksomheden eller andre virksomheder til gode? b) Forsyningssikkerhed: opretholder kommunen et beredskab af hensyn til forsyningssikkerhed eller for at forhindre tab af in-house -viden og hvad koster det? c) Vidensoverførsel: overføres der løbende viden om produktionsmetoder, organiseringsformer, behov/efterspørgsel mellem leverandør og den kommunale bestiller? 14

15 5 Sektorspecifikke indikatorer Ud over disse generelle indikatorer vil det være relevant at inddrage sektorspecifikke indikatorer, som retter sig mod at vurdere effekter med særlig relevans på de udvalgte områder. AKF er af Udbudsrådet blevet bedt om at belyse seks udvalgte områder i kommunerne, hvor der eksempelvis kan gennemføres effektanalyser; a) kommunale veje, b) ydelser tilknyttet folkeskolen, c) kommunale sundhedsopgaver, d) tilbud til ældre og handicappede, e) tilbud til voksne med særlige behov og f) arbejdsmarkedsforanstaltninger. De seks områder er udpeget af Udbudsrådets sekretariat på baggrund af tre kriterier: 1) at der vurderes at være potentiale for yderligere konkurrenceudsættelse; 2) at der findes erfaringer med konkurrenceudsættelse, som kan evalueres; og 3) at området er relativt stort økonomisk set. Tabel 2 giver et overblik over udgifter og PLI på de seks hovedfunktionsområder, som Udbudsrådets sekretariat har udpeget. Tabel 2. Økonomi og PLI for seks udvalgte hovedfunktionsområder i kommunerne Hovedfunktion Økonomi (t.kr.) PLI (gennemsnit alle kommuner) Kommunale veje (2.28) ,7 Folkeskolen m.m. (3.22) ,3 Sundhedsudgifter mv. (4.62) ,5 Tilbud til ældre og handicappede (5.32) ,5 Tilbud til voksne med særlige behov (5.38) ,5 Arbejdsmarkedsforanstaltninger (5.68) ,8 Nedenfor præsenteres for hver hovedfunktion eksempler på specifikke indikatorer, der kan være relevante i de konkrete effektanalyser. De opstillede sektorspecifikke indikatorer skal ses som illustrative eksempler på typer af kvalitets- og brugerindikatorer, som kan indgå i de konkrete analyser for hvert af de seks sektorområder. For hvert område er det idealet, at de generelle indikatorer så vidt muligt bliver anvendt, mens de specifikke indikatorer udelukkende skal bruges, hvis de eksterne konsulenter finder det relevant i forbindelse med effektanalyserne på de konkrete områder. Det er derfor en opgave for konsulenterne i forbindelse med tilbudsgivningen at tage stilling til, hvilke relevante, specifikke indikatorer der skal inddrages i analyserne bl.a. med hensyn til opgavens omfang, den afsatte tid samt selvfølgelig det specifikke sektorområde. Til dette arbejde kan der fx hentes inspiration via Udbudsportalens dokumentationsdatabase som findes på og via de udbudsmaterialer, som kommunerne har brugt på områderne, og som delvis er tilgængelige via søgninger på internettet. 15

16 Kommunale veje (hovedfunktion 2.28) Vejområdet er et område med høj konkurrenceudsættelse (54,7% i 2009) og med meget stor spredning på tværs af kommunerne. Det kan derfor være særligt relevant at foretage caseudvælgelsen, så den afspejler disse kommunale forskelle og inkluderer kommuner med en høj såvel som lav grad af konkurrenceudsættelse på området. Vejområdet har et mindre økonomisk omfang end de store velfærdområder (4,1 mia. kr. i 2009), men omvendt taler kombinationen af en lang tradition for brug af private leverandører og den relativt sparsomme viden om effekterne for en analyse af effekterne ved konkurrenceudsættelse af området. Vejområdet kan overordnet inddeles i grønne aktiviteter (vedligeholdelse og renholdelse af grønne arealer, parker og anlæg), sorte aktiviteter (anlæg, vedligeholdelse og renholdelse af veje/asfalt) og vinteren (snerydning, saltning, grusning). Kommunernes konkurrenceudsættelse på vejområdet kombinerer ofte forskellige elementer af disse tre aktiviteter, hvilket betyder, at aftaler med private leverandører på vejområdet kan være ret forskellige i forhold til opgavernes beskrivelse og omfang. Det kan på vejområdet desuden være relevant at skelne mellem mere traditionelle driftsaftaler og entrepriser på den ene side og på den anden side funktionsudbud og OPP-lignende konstruktioner, hvor den private part overdrages ansvaret for hele vejopgaven inklusive nyanlæg, løbende drift og vedligeholdelse over en længere årrække, som det eksempelvis kendes fra Mariagerfjord Kommune. Det giver mulighed for at gennemføre effektanalyser på tværs af kontrakttyper såvel som på tværs af forskellige kombinationer af grønne, sorte og hvide aktiviteter. I forhold til kvalitetsindikatorer på vejområdet kan effektanalyserne eksempelvis måle den samlede kvalitetstilstand for vejene (fx revner, huller, sætninger, lapninger mv.), farbarhed på vejene (fx tid med vejarbejde eller vejene af anden grund er delvist ufarbare), kvaliteten af slidbanerne, hyppighed af renholdelse af veje og parkanlæg, klipning af rabatter, responstid i forhold til saltning og grusning ved snefald mv. Brugertilfredshed på vejområdet kan dels måles i forhold til vejenes generelle kvalitet og farbarhed dels i forhold til renholdelse og vedligeholdelse af veje, parker og andre grønne arealer i kommunen. Eksempler på relevante, økonomiske indikatorer på vejområdet er prisen pr. anlagt kilometer asfalt, prisen pr. m 2 vedligeholdt parkområde, pris pr. kørt kilometer ved snerydning mv. Da vejnettet er delt mellem kommunerne og staten, er det ved brugerundersøgelser vigtigt, at brugerne informeres om, hvilke veje der ligger i henholdsvis kommunalt og statsligt regi. Et yderligere relevant parameter på vejområdet, som primært relaterer sig til økonomi, men potentielt også kan spille ind på kvalitet og brugertilfredshed, er håndteringen og delingen af risici ved ændret trafikmønster, omklassificering af veje, åbning/lukning af tilstødende eller alternative ruter. Folkeskolen m.m. (hovedfunktion 3.22) Folkeskolen er et område med relativ lav konkurrenceudsættelse (12,3% i 2009) og et relativt stort økonomisk omfang (22,3 mia. kr. i 2009). Spredningen på tværs af kommunerne er moderat, og konkurrenceudsættelsen er i nogle kommuner så lav, at det formentlig ikke vil være meningsfyldt at analysere effekter af konkurrenceudsættelsen. 16

17 Området er kendetegnet ved, at det ikke er tilladt at skabe konkurrence om kerneydelsen altså undervisningen fordi undervisning i folkeskolen er en lovbunden opgave, som skal varetages af kommunerne. De udbud, som det vil være relevant at effektanalysere på folkeskoleområdet, må derfor forventes at være hjælpefunktionerne, fx kantinedrift, skolebusser, rengøring og bygningsdrift/vedligeholdelse. Det er desuden centralt at bemærke, at flere af de konkurrenceudsatte funktioner har en tværgående karakter, hvilket betyder, at udbud af fx kantinedrift, kørsel eller rengøring også findes på andre sektorområder, som det evt. kan være relevant at sammenligne med eller på anden måde inddrage i effektanalyserne. Vi giver her eksempler på indikatorer, som det kan være relevant at anvende ved effektanalyse af kantinedrift og kørsel af skolebusser, hvor der især på sidstnævnte område er relativ stor erfaring med udbud i kommunerne. I forhold til udbud af kantinedrift kan kvaliteten eksempelvis måles i forhold til sammensætning af kosten (sund/usund mad), salgspriser på varerne, åbningstider, variation og udskiftning i måltiderne, betjeningshastighed/ventetid, betalingsformer (kontant og/eller betalingskort), resultater i smileyordningen samt den generelle præsentation af madvarerne og renlighed i kantinen. Måling af brugertilfredsheden bør inkludere undersøgelser blandt eleverne og deres forældre. Det kan desuden være relevant at designe tilfredshedsundersøgelserne, så det bliver muligt at måle tilfredshed for forskellige klassetrin, fx klasse, klasse og klasse, idet præferencer og kostbehov kan være forskellige på tværs af disse grupper. Økonomiske indikatorer på kantineområdet kan eksempelvis være skolens udgifter pr. måltid mad inkl. udgifter til lønninger, råvarer, værdien af bygninger stillet til rådighed for leverandøren, produktionsmaskiner, afskrivninger på maskiner og bygninger, indkøb og transport af varer mv. I forhold til kørsel af skolebusser kan kvaliteten fx vurderes i forhold til frekvens, rettidighed, bussernes alder og sikkerhedsudstyr og elevernes gennemsnitlige transporttid dels mellem hjem og skole dels mellem skole og øvrige tilbud (fx svømmeundervisning, klubtilbud eller valgfag lokaliseret uden for skolen). En øvrig kvalitetsindikator, som vil være relevant i forhold til kommunernes miljø- og klimaindsats, er udledning af CO 2 fra busserne, som fx kan måles som udledning pr. kørt kilometer. Brugertilfredshed med konkurrenceudsat skolebuskørsel vil fx kunne måles som en kombination af elevernes og forældrenes tilfredshed med de udvalgte kvalitetsindikatorer enten som et simpelt gennemsnit eller som et vægtet gennemsnit. Økonomiske indikatorer på skolebusområdet er fx prisen pr. kørt kilometer inkl. udgifter til diesel og service, indkøb af og afskrivninger på busser samt udgifter til central administration og overhead mv. Sundhedsudgifter mv. (hovedfunktion 4.62) Det kommunale sundhedsområde dækker hovedsageligt over udgifter til genoptræning, udgifter til privat tandpleje, transport, private fysio-, ergo- og fodterapeuter og sundhedsforebyggelse. Graden af konkurrenceudsættelse på området er relativ lav (16,5% i 2009), og udgifterne til området var i ,9 mia. kr. Spredningen i konkurrenceudsættelsen er relativ lav på tværs af kommunerne og i nogle kommuner så lav, at det formentlig ikke vil være meningsfyldt at analysere effekter af konkurrenceudsættelse på området. 17

18 Private leverandører inddrages på en række forskellige måder på det kommunale sundhedsområde. Kommunerne kan fx vælge, om de selv vil lave tandpleje på skoler og lignende, eller om de vil betale private for det og ligeledes ved henvisninger til private fysioterapeuter, private rygestopkurser, genoptræning, misbrugsbehandling mv. Der vil desuden kunne være nogle udbud på transport af patienter, der modtager genoptræningstilbud, fx buskørsel og taxatransport. Det mest interessante område i forhold til kommunernes erfaringer med konkurrence er formentlig genoptræningsområdet, hvor der er en række eksempler på kommunale udbud af genoptræning i henhold til sundhedslovens 140 om vederlagsfri genoptræning hos offentlige eller private aktører. Hidtil har fx Varde, Viborg og Silkeborg Kommuner gennemført udbud af b.la. ryg-, knæ- og skuldergenoptræning. I forhold til udbud af genoptræning kan kvaliteten fx vurderes i forhold til ventetid på behandling, den samlede behandlingstid, opnået funktionsniveau efter afsluttet behandling (fx tilbagevenden til arbejde) og koordination af patientforløbene såvel internt hos leverandøren som eksternt på tværs af forskellige typer af leverandører. Relevante brugertilfredshedsindikatorer kan fx være patienternes tilfredshed med vente- og behandlingstiden, faglige kompetencer hos leverandøren, selve resultatet af behandlingen samt den samlede koordination og information i forbindelse med behandlingsforløbet. Eksempler på relevante økonomiske indikatorer er fx udgifter pr. behandling, samlede udgifter for forskellige typer af behandlingsforløb, udgifter til lokaler og materialer, afskrivninger samt omkostninger til transport af patienter, hvis dette er en del af genoptræningstilbuddet. Tilbud til ældre og handicappede (hovedfunktion 5.32) Kommunernes udgifter til tilbud til ældre og handicappede udgjorde knap 50 mia. kr. i 2009, og heraf var 18,5% konkurrenceudsat. Der er således tale om, at en relativ mindre andel af opgaverne var konkurrenceudsat, men da udgiftsområdet er stort, betyder det, at opgaver for ca. 9,2 mia. kr. var konkurrenceudsat i 2009 på dette område. Spredningen mellem kommunernes konkurrenceudsættelse på dette område går fra knap 10% til knap 40% i 2009, hvilket gør det relevant at udvælge kommuner med en høj såvel som en lav PLI. Rambøll offentliggjorde i november 2009 resultaterne af en effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver på ældreområdet, der blev gennemført for Udbudsrådet (Rambøll 2009). På baggrund af en landsdækkende kortlægning valgte Rambøll at undersøge plejecentre og madservice, idet konkurrenceudsættelsen ikke var tilstrækkeligt udbredt på øvrige områder. Dette forhold kan på den ene side tale for at vente med at gennemføre nye effektanalyser inden for dette hovedområde. På den anden side er det et område med stort potentiale og stort fokus fra bl.a. KL i forhold til at udvikle og udbrede konkurrenceudsættelse på de store velfærdsområder. Det kan bl.a. være relevant at gennemføre en effektanalyse på hjælpemiddelområdet, hvor der i et vist omfang er erfaring med konkurrenceudsættelse af opgaver. Det fremgår bl.a. af Udbudsportalen, at de tre kommuner, Greve, Aarhus og Halsnæs, har gennemført udbud, men der er formentlig en del flere, idet Udbudsportalen kun dækker en mindre andel af landets kommuner. En af de problemstillinger, der knytter sig specifikt til dette område, er, at 18

19 nogle kommuner har valgt at indgå leasingaftaler om hjælpemidlerne med deres leverandører. Disse aftaler gør, at det er forbundet med relativt høje omkostninger til indkøb af hjælpemidler, hvis kommunen senere ønsker at indgå en anden type aftale med sine leverandører på dette område. Kommunerne kan bl.a. få rådgivning om udbud og udarbejdelse af kravspecifikationer hertil fra Hjælpemiddelinstituttet, der også giver adgang til en lang række evalueringsmetoder, der retter sig mod de mange forskellige typer af hjælpemidler. Med hensyn til specifikke indikatorer for effekter på hjælpemiddelområdet er det relevant at bruge indikatorer, der giver information om typen af hjælpemiddel og hyppigheden af opfølgning i forhold til brugen af hjælpemidlet. Desuden kan det være relevant at måle på ventetiden i forhold til tildeling af hjælpemidler samt hjælpemidlernes generelle kvalitet og stand. Disse karakteristika ved ydelsen kan med fordel knyttes til information om borgerens funktionsniveau og udviklingen heri, hvor der kan være tale om stabilitet eller løbende forværring eller forbedring. Disse forhold er afgørende for den kvalitet, der er mellem ydelser og behov, samt borgernes tilfredshed med hjælpemidlet, ventetiden i forbindelse med tildeling af hjælpemiddel, hjælpemidlets stand og kvalitet mv. Relevante økonomiske indikatorer på ældre- og handicapområdet er fx udgifter til indkøb af de enkelte hjælpemidler, levering til brugerne, vejledning i brugen af hjælpemidlet, service og vedligeholdelse, samt borgernes egenbetaling i forbindelse med frit valg. Tilbud til voksne med særlige behov (hovedfunktion 5.38) Kommunernes udgifter til voksne med særlige behov udgjorde 19 mia. kr. i 2009, og heraf var 24,5% konkurrenceudsat. Der er således tale om, at en relativ mindre andel af opgaverne var konkurrenceudsat, men da udgiftsområdet er relativt stort betyder det, at opgaver for ca. 4,6 mia. kr. var konkurrenceudsat i Spredningen mellem kommunernes konkurrenceudsættelse er stor og gik fra godt 5% til knap 50% i Der er tale om et komplekst område, hvor det ud fra foreliggende viden er svært at bestemme, hvor der er størst potentiale for effektanalyser af tilbud, der har været udsat for udbud. Mange tilbud er således selvejende institutioner og virksomheder, der har en driftsoverenskomst med kommunerne, men ikke har været udsat for direkte udbud. Hvis kommunerne sætter opgaverne med at levere midlertidige botilbud, kontaktperson og ledsageordninger samt aktivitets- og samværstilbud i konkurrence, så vil det blive relevant at gennemføre effektanalyser på dette område. Det forekommer dog endnu ikke at være sket i et tilstrækkeligt omfang, hvorfor der synes at være et begrænset grundlag for effektanalyser på dette område endnu. Såfremt der gennemføres effektanalyser på dette område, vil det være meget relevant at arbejde med specifikke indikatorer for borgernes oplevelse af medbestemmelse og deltagelse i ønskede aktiviteter. Disse aspekter af borgernes oplevelse af kvalitet kan analyseres i forhold til tilbuddenes fleksibilitet over for borgernes ønsker og behov. Det vil i et kvalitetsperspektiv desuden være relevant at måle hyppigheden af forskellige tilbud samt foretage en vurdering af indholdet af de forskellige ydelser, som tilbydes de voksne med særlige behov. 19

20 Eksempler på relevante, økonomiske indikatorer på området er fx udgifter til løn, uddannelse, administration (ledelse, administration, kontorudgifter, edb mv.), ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivning mv.) og regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud/overskud i forbindelse med det enkelte tilbud). Andre relevante eksempler på økonomiske indikatorer på dette område findes på Tilbudsportalens hjemmeside Arbejdsmarkedsforanstaltninger (hovedfunktion 5.68) Kommunernes udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger udgjorde 5,4 mia. kr. i 2009, og heraf var 49,8% konkurrenceudsat. Der er således tale om et relativt mindre udgiftsområde i kommunerne. Men da halvdelen af udgifterne til området var konkurrenceudsat, er der tale om et område med relativt store kommunale udgifter til private leverandører til løsning af disse opgaver. Spredningen mellem kommunernes konkurrenceudsættelse af arbejdsmarkedsforanstaltninger gik fra 10% til godt 75% i 2009, hvilket gør det centralt at inddrage kommuner med en høj såvel som en lav PLI i analyserne. Det er vigtigt, at eksterne konsulenter i forbindelse med effektanalyserne er opmærksomme på, at nogle aftaler med leverandører har vist sig at være ulovlige, idet selve tilkendelsen af ydelser er en myndighedsopgave, der ikke kan overdrages til en privat leverandør. Disse specifikke ydelser vil ikke være interessante for Udbudsrådet. Der synes at være muligheder for at gennemføre effektanalyser af konkurrenceudsatte jobcentre og delopgaver herunder fx samtaler og opfølgning på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Der synes også at være muligheder for effektanalyser, når det gælder forskellige former for aktivering, herunder kortere forløb med afklaring, jobsøgning mv., og indsatser, som rummer virksomhedspraktikker af forskellig art, der er i vækst på grund af ændringer i refusionsreglerne. Med hensyn til specifikke indikatorer for effekter på arbejdsmarkedsområdet er det relevant at bruge indikatorer, der giver information om, hvilke typer af indsatser der er tale om, hvor hyppigt de tilbydes, og hvordan der differentieres i målgruppen fx alder, ledighedens varighed og andre problemer. Det er desuden af stor betydning, om indsatserne skaber effekter i form af, at borgerne kommer i arbejde, uddannelse eller tættere på arbejdsmarkedet, hvilket dels kan bestemmes gennem indplacering i matchgruppe og dels gennem oplysninger fra borgerne og deres sagsbehandlere fx via spørgeskemaer. Det er også af væsentlig betydning, om borgerne bevarer eller opbygger deres tro på, at det er muligt at finde beskæftigelse og i øvrigt fungerer godt sundhedsmæssigt og socialt, hvilket fx kan måles ved surveys og/eller gennemførelse af individuelle interview eller fokusgruppeinterview. Relevante økonomiske indikatorer på området er fx udgifter til løn, mødefaciliteter, it, administration, ledelse samt informations- og undervisningsmaterialer. 20

21 6 Litteratur Chen, H.T. (2005): Practical Program Evaluation: Assessing and Improving Planning, Implementation, and Effectiveness. London: Sage. Rambøll (2009): Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne. København: Udbudsrådet. Rieper, O. (red.) (2004): Håndbog i evaluering. Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. København: AKF. Udliciteringsrådet (2006): Undersøgelse af medarbejdertilfredshed ved udlicitering. Albertslund: Schultz. Vedung, E. (2009): Utvärdering i politik och förvaltning. Lund: Studentlitteratur. Yin, R.K. (2003): Case Study Research Design and Methods. 3 rd edition. London: Sage. 21

22 Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver Den offentlige sektor bruger hvert år milliarder af kroner gennem forskellige former for udbud og konkurrenceudsættelse af opgaver til private leverandører. Men ofte sker det uden en sikker evidens for, at det faktisk fører til højere kvalitet eller billigere løsninger i den offentlige opgaveløsning. Får borgerne bedre service? Bliver der udviklet nye og bedre løsninger? Sparer kommunen penge? Og hvad er konsekvenserne for de medarbejdere, som berøres af udbuddene? Det skal dette notat hjælpe den offentlige sektor med at undersøge. Notatet er udarbejdet for Udbudsrådet og skal understøtte en række analyser af konkurrenceudsættelse, som Udbudsrådet forventer at igangsætte i 2011 og 2012.

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI 2011-13

UDBUDSSTRATEGI 2011-13 UDBUDSSTRATEGI 2011-13 STRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER (Tiltrådt af kommunalbestyrelsen den 29. november 2010) Udbud & Indkøb 1 1. Indledning Frederiksberg Kommune har tradition for at samarbejde

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien Udbudsstrategi for valgperioden 2010-2013 i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en udbudsstrategi, der blandt andet indeholder en oversigt over hvilke driftsområder, hvor det overvejes

Læs mere

Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter?

Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter? NOTAT Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter? Er der forskel på kommunernes driftsudgifter til et kommunalt og et udliciteret plejecenter? Er der for kommunerne en økonomisk gevinst ved at lade

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 1 UDBUDSRÅDET Oplag 300 stk. Udbudsrådet Nyropsgade

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Dok. nr. 166294-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget vurderer

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERNING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Er jeres borgere tilfredse? Spørg dem!

Er jeres borgere tilfredse? Spørg dem! Er jeres borgere tilfredse? Spørg dem! Nyt gratis værktøj til alle kommuner 3 Borgeren i centrum Indhold Forord Borgeren i centrum 3 Brugerundersøgelser er nødvendige i praktisk politik 4 Sammenligninger

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. marts 2007 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2553-5 Sagsbeh.: mb Fil-navn: Høringbek-30.03.07 Udkast til Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Psykiatri og Voksenservice 2013

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Psykiatri og Voksenservice 2013 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Psykiatri og Voksenservice 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VIBORG 70,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT. KØGE 29,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Nr. Handlinger Tema 1: Systematisk kvalitetstjek af tilbudsviften Forventet afslutningstidspunkt Status efterår 2011 Status

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 RANDERS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne. Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

KOMMUNERNE LØSER FÅ KON- KURRENCEUDSATTE OPGAVER

KOMMUNERNE LØSER FÅ KON- KURRENCEUDSATTE OPGAVER Organisation for erhvervslivet April 2010 KOMMUNERNE LØSER FÅ KON- KURRENCEUDSATTE OPGAVER AFCHEFKONSULENTPETERBAYKIRKEGAARD,PBKI@DI.DK Kommunerne har blot vundet opgaver for 0,3 mia. kr. ud af konkurrenceudsatte

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN 26,0 PCT.

RINGKØBING-SKJERN 26,0 PCT. RINGKØBING-SKJERN 40,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere