Formandens spalter JAGTPÆLEN. April årgang, nr. 1 og 2.

Transkript

1 April årgang, nr. 1 og 2 Formandens spalter Der er forår i luften, tiden nærmer sig hvor der bliver liv i vore havne, med anløb af en del spændende fartøjer. I Ærøskøbing har lige været anløb af STOCKHOLM som sejler på Svalbard med turister, på hvalsafari. I Marstal har PIPILOTTA opholdt sig en rum tid for reparation, og rygter siger, at en af Hansekoggerne kommer på besøg i Marstal, så der er ingen tvivl om, at der igen som sædvanligt, - når solen får magt, vil være en masse oplevelser i vore havne. JAGTPÆLEN Den 26. marts afholdtes Generalforsamlingen. Der var mødt ca. 60 af medlemmerne, først blev generalforsamlingen afholdt, under myndig ledelse af Per Lassen som dirigent, derefter holdt Kristian Lund fra ARON et spændende og inspirerende indlæg, så blev menuen indtaget, amerikansk lotteri med mange fine præmier og sidst men ikke mindst spillede Birger til lidt fællessang, - alt i alt en hyggelig aften. Som noget nyt vil CONNIE hver onsdag kl sejle medlemssejladser, husk at billetter købes på turistkontoret, vi håber at I vil tage godt mod det nye tiltag. Langelands Museum vil genoplive paketsejladsen med det gode skib MJØLNER. Han vil sejle Rudkøbing-Ærøskøbing -Drejø, så kan man stå på og af hvor man vil, cykler medtages også, det er et spændende nyt tiltag, som vi ønsker god vind. META vil i højsæsonen sejle de kendte aftenture fra såvel Marstal som Ærøskøbing, så der er faktisk rig mulighed for at komme på vandet, så når I får gæster udefra, er det jo en anderledes oplevelse at give dem. Af støre arrangementer har vi som bekendt de Maritime Dage i Ærøskøbing og Sydhavsregataen i Marstal. Hvis der er nogle der brænder for at melde sig under fanerne som hjælpere, er I mere end velkomne til at ringe til Henrik på tlf Husk at tilmeld jer til VM i matchrace for to-smakke i god tid, da der er rift om pladserne, tilmelding til Povl Tlf Hilsen formanden Der er plads til overs på siden med Formandens Spalter, så kassereren vil godt benytte lejligheden til at sige tak til alle, der indtil dato har indbetalt kontingent for Kontingentet fortsætter uændret med 50 kr. for personligt-, 100 kr. for familie- og 300 kr. for firmamedlemskab. Hvis du sammen med Jagtpælen denne gang modtager et girokort, er det fordi vi endnu ikke har modtaget din indbetaling, og du bedes betale kontingent senest 15. maj, hvis du ønsker at fortsætte medlemskabet. Som formanden nævner i Bestyrelsens Beretning for 2003 (side 2 i dette nummer), har vi nok fundet et nogenlunde stabilt medlemstal på omkring 175 registreringer. I næste nummer af Jagtpælen bringer vi en opdatering på medlemsstatistikken. Det har et par gange været fremme, at redaktøren godt vil have noget mere stof til bladet og gerne aflastes lidt, - og meget gerne vil have en makker, som på sigt vil overtage fornøjelsen at strikke Jagtpælen sammen. Det hjælper at pive lidt, for til dette nummer er der kommet dejlig meget stof. Tak for det, og lad os endelig få mere. For at spare porto udbringes så meget post som muligt på gåben, og her tager Claus Nielsen og Karen Cowan deres tørn i henholdsvis Ærøskøbing og Marstal med nærmeste omegn, - mange tak for det. Hilsen kassereren og redaktøren INDHOLD: Formandens Spalter...side 1 Hilsen fra redaktør og kasserer...side 1 Bestyrelsens beretning side 2 Generalforsamling side 3 Mouritz Sloth fortæller om sin tid i Toldvæsenet...side 3 Sejlads på GØTAKANAL, føljeton i flere afsnit...side 4 Foredrag ved generalforsamling 2004, Kristian Lund...side 8 Program for de Maritime Dage side 11 Med SAMKA til fiskerflådens endestation...side 12 Retningslinier for lån af TRAVALJE No side 13 Portræt af Marstal Havns Havnefoged, Benny Weber...side 14 Galeasen PALNATOKE af Svendborg...side 16 Læs også om Maritimt Center Ærø på: 1

2 Bestyrelsens beretning 2003 Ja, det er så beretningen for jubilæumsåret 2003, året startede med et par foredragsaftener på navigationsskolen, de var ikke for godt besøgt, men det er der rettet op på vi har fundet de rigtige tidspunkter til afvikling af vore vinterprogram, i år har de været rigtigt godt besøgt, det gælder om at snige sig ind mellem juletravlheden og så de store generalforsamlingsmåneder, der har folk tid til lidt åndelig føde, vi vil gerne takke foredragsholderne for indsatsen. Så var jubilæumsåret også første år hvor der blev brugt flere penge end der var tjent. Det var først og fremmest satset og leje Ærøsund der medvirkede til underskuddet, vi mener fra bestyrelsen at sådanne sats skal der være plads til, det er det som hæver det hele, besøgstallet var i top, omsætningen for lille, for mange gratis ydelser, nu er det hverdag igen og den stramme økonomistyring fortsætter, så der kan blive til et sats af samme format en anden gang. Foreningen har støttet op om Samka med 5000 Kr. og travalje No. 28 med 3000 Kr. Vi håber selvfølgelig at vore medlemmer vil få gavn og glæde af begge fartøjer, vi ønsker dem begge god vind fremover. Hvis der er nogle som kunne tænke sig at deltage i arbejdet omkring Samka er alle hjertelig velkommen, det er ikke kun for folk med maritim baggrund. Så har Georg Stage gæstet øen, den var inviteret af de to kommuner, navigationsskolen og Maritimt Center Ærø, den har ikke været her siden 1964 men nu hvor skipperen er fra det sydfynske og den har formaliseret sammenarbejdet med Navigationsskolen kan det jo være den kommer hyppigere. Foreningen har udarbejdet et idé-katalog til de ærøske havne, det bugner af tiltag man kan gøre for at højne aktivitetsniveauet, der er både stort og småt, dyrt og gratis, så det er bare med at komme i gang, vi håber så at havnene vil gøre brug af kataloget for at hente inspiration. Der lægges skumle planer, mens den sprængte oksebryst fordøjes Vi er med i Marstal Søfarts Museums jubilæumsudvalg, som det er jer bekendt har museet 75. års jubilæum i år. Det bliver markeret med et stort arrangement September hvor havnen bliver fyldt med skibe som deltager i en dobbelt kapsejlads Thiesen Race som udgår fra Holtenau og Sydhavsregattaen som har start i Fåborg, så er der mål i Marstal lørdag eftermiddag, hvor hele havnen vil syde af forskellige aktiviteter afslutten- 2 de med spisning og bal på dækket af MF Marstal I organiseringen er Maritimt Center Danmark også med. Kapsejladsen skulle så gerne blive en fast årlig begivenhed. Så har der været Classic Week, der sørgede vi for, i sammenarbejde med turistkontoret og Ærøskøbing Røgeri, at de både der besøgte øen fik en god oplevelse, de kommer nok igen. Bådsen, Lars Røjgård passer udskænkningen under Generalforsamlingen Så arbejdes der på at lave en maritim byvandring uden guide, den skal tage udgangspunkt i hvor besætningen fra et helt konkret skib gik hen når de kom i havn, til skibsbyggeren, skibshandleren, rederen, toldboden, fattiggården, Navigationsskolen hvor boede besætningen i byen, alle bygningerne er der, så det er bare og strikke historien sammen. Det er en ide som er tyvstjålet fra Museums Hafen i Flensborg. Det er et arbejde som sker sammen med muserne, Maritimt Center Danmark er ude og søge midler til det. Så lidt om Eriksens plads, der har vi investeret i et ophalerspil, som skal på plads, så joller kan slæbes op, til det projekt skal vi holde en arbejdsdag, hvor medlemmerne har mulighed for at mødes under hyggelige former, det vil blive annonceret nærmere, jeg håber i vil deltage, så vi kan få lidt gang i pladsen. Medlemstallet er stabilt omkring de stykker, det ligner der er fundet et stabilt naturligt leje, det er ganske flot, når man tænker på at det er en forening som arbejder for en ide og vision, uden noget fast fysisk samlingspunkt, vi vil gerne takke medlemmerne for deres loyalitet og opbakning. Det som først og fremmest binder foreningen sammen er bladet Jagtpælen der kunne vi godt ønske os noget mere stof, for øvrigt efterlyser vi en som kunne tænke sig det spændende job som redaktør for bladet, da Sven mangler tid og derfor gerne vil havde en makker, som kan overtage. Bogense har rettet henvendelse om fødselshjælp til at starte en tilsvarende forening der, så sammen med koordinatoren og formanden for Maritimt Center Danmark var jeg deroppe og fortælle om vore erfaringer. Festudvalget har en central placering i organisationen, de planlægger og udføre vore arrangementer, de skal sammen med de trofaste hjælpere have tak for indsatsen, i det kommende år er der brug for flere hjælpere, såvel til maritime dage som til det store arrangement i Marstal til efteråret, alle er velkommende til at give en hånd med. Fra april vil der hver onsdag aften være medlemssejlads med det gode skib Connie billetterne købes på turistkontoret. Det var så beretningen for forenings 5. driftår, Vi vil gerne takke medlemmer, sponsorer, samarbejdsparter og alle, der viser interesse for foreningens arbejdet for den gode opbakning. Formanden, på vegne af bestyrelsen.

3 Festudvalgets første årlige indsats er afviklingen af Generalforsamlingen i marts. Nu er udvalget ved at have rutine, så denne gang forløb arrangementet igen helt gnidningsfrit. Vi er desværre snart nødt til at sige farvel til to arbejdsheste, nemlig de to studerende på navigationsskolen, Paw Jensen og Lars Røjgård. Derfor skal vi endnu en gang bringe en opfordring fra Festudvalgets direktør Henrik Steen om at melde sig under fanerne. Han kan love masser af arbejde, men under hyggelige og uforpligtende former, -så hvis du har lyst til en gang imellem at gi en hånd med ved foreningens arrangementer, er du mere end velkommen. Henrik kan træffes på tlf og på henrik-steen@get2net.dk - og der skal foregå temmelig meget i 2004, som Maritimt Center Ærø har rodet sig ind i! Det blev forår og et af foreningens arrangementer skulle løbe af stablen. Generalforsamlingen er jo der hvor alle mødes og hygger sig. I festudvalget er det en god start på sæsonens arrangementer, det er ikke så stort, men forventningerne fra medlemmerne er der. Der er en masse traditioner der skal holdes, og det bliver de. Vi fik for en gang skyld holdt en kort generalforsamling, der traditionen tro ikke gav anledning til de store rokader i bestyrelsen. Derefter holdt Kristian fra ARON et hyggeligt og spændende foredrag om hans gode og smukke gamle skib ARON Både han og skibet har været igennem en masse spændende oplevelser, som nok var værd at fortælle om. Vores - snart faste - kok fik en dejlig gang sprængt oksebryst bragt til bordene, og de sultne gæster kunne igen i år nyde godt af hans mesterværk. Desserten er ikke tradition, så der har han frie tøjler. Men atter viste det sig at han magtede en lækker og let dessert som kronen på værket. En ny tradition er blevet det amerikanske lotteri. Her er der præmier fra mange spændende forretninger og foreninger på Ærø. Sidste år havde vi næsten for mange lodder, men i år var interessen så stor, at vi nok må overveje nogle flere til næste år. Gevinstuddelingen viste sig igen at være et af de morsomme indslag til generalforsamlingen, den drejer Jan godt. Birger leverede en dejlig harmonika så folk kunne synge med. Altid oplagt og frisk, ham møder vi igen til de Maritime Dage. Vi må også sige tak til vores medhjælpere. George og Nete er altid parate til at stille op, og vores to garvede navigatørelever findes der ingen lige. Lad os håbe der kommer flere af den slags på skolen. Dagen efter mødtes festudvalget til oprydning. Det lyder ikke så spændende, men vi begynder med lidt morgenmad og gode historier, og så er resten ikke det store. Henrik Steen Maritimt Center Ærø takker alle de mange sponsorer, som gavmildt gav talrige gaver til vores årlige amerikanske lotteri ved Generalforsamlingen den 26. marts 2004 i Marstal Sejlklub. Claus Hattesen; Pilebækken Cykler; Starling Air; Buhl, Flintholmgård; Holistiske væksthus; Sæberiet ved Inge Dahl; Viking s Minimarked; Niels Biokol; Materialisten; Trælasten ved Else Galatius; Maritimt Center Danmark; Marstal Søfartsmuseum; Maritimt Center Ærø; Erik Hartwich; Grethe Reese; Ærø Skydeklub; Ommel Nærbutik; Den lille Café; Den Grønne Gren; Søby-Mommark; Marstal Blomster & Havecenter; Turistforeningen. Pensioneret tolder, søværnsmand og forsikringsmand Mouritz Sloth har denne gang leveret en sød lille fortælling om en feriedreng fra København, som kom til Sønderjylland, og opdagede landlivets mysterier. Mouritz har også sendt et digt, som desværre er strøget af censuren, da der i digtet forekom ord, som vi normalt ikke bringer i et så agtværdigt blad som Jagtpælen. Men Mouritz Sloth oplyser, at han i april har 50 års jubilæum fra marinen, og den fejrer han sammen med nogle af gutterne og deres koner på DFDS Oslo rute, så der kommer sikkert et par friske anekdoter frem efter den tur. Tolderne skulle også have ferie engang imellem. Vi havde været heldige at leje en sommerbolig i Brunsnæs i Sønderjylland. Det var en gammel tjenestebolig med to lejligheder, den ene havde vores forbund købt af Toldvæsenet. I lejligheden ved siden af boede en sønderjysk tolder, og han havde sit barnebarn Kresjan 5 år på ferie. Kresjan var født og boede på Vesterbro, og det var hans første tur uden for stenbroen. En dag kom han løbende i sine store gummistøvler hen over vores græsplæne med et bundt gulerødder højt hævet over hovedet, han råbte til os: - De har eddermalme gulerødderne i jorden herovre. Gulerødderne havde han kun set nyvaskede og rene i kasser foran grøntbutikken, så Sønderjyderne var nogle skøre mennesker, der talte udenlandsk. Vi købte en kasse ispinde og inviterede Kresjan ind en gang imellem, så vi havde en fin underholdning i ferien. De andre ting han underholdt med er desværre forsvundet i tågerne. Ved du hvad forskel der er på en pensioneret og en tjenestegørende tolder?? - Den pensionerede har det bredeste smil.. Mouritz Sloth 3

4 Mange af Jagtpælens trofaste læsere husker vi havde en artikelserie gennem fem numre, hvor Søren Nissen, Lindsbjerg skrev om en tur i Lynæs kutteren CONNIE til Ålandsøerne, hvor Søren var med til at bygge skonnerten LINDEN. Redaktøren har puffet til Søren og bedt ham skrive noget mere. Det indvilligede han i, og her bringer vi nu, og i de følgende tre fire numre en rejsebeskrivelse over en tur gennem Götakanalen med CONNIE i sommeren Vi har valgt at illustrere artiklen med ganske mange fotos, - til inspiration for andre, som måske kan tænke sig at gøre turen? Et smukt billede som dette kan få enhver til at ønske sig en tur på Götakanal. (Det er synd Jagtpælen (endnu) ikke udkommer i farver) Foto: Finn Alkærsig GØTAKANAL " Lev livet som det er tænkt - i fem knob ". Med denne tankevækkende sekvens lancerer AB Gøta kanalbolag én af sine mange farvestrålende brochurer for sæsonen Og der er megen sandhed i denne enkle betragtning; hastigheden refererer helt koncist til den maksimale fart, hvormed et fartøj må fremføres i de gravede og sprængte dele af kanalsystemet, som også omfatter passage af flere søer, hvor der dog ikke er nogen hastighedsbegrænsninger. Men i mere overført betydning sigter denne manende passus jo også til det moderne menneskes fortravlede hverdag, som gør behovet for rolige stunder med tid til eftertanke og reflektion yderligere påtrængende. Og hvad kan drosle tempoet ned på et fornuftigt niveau bedre end en kanalfart? Jeg har svært ved at forestille mig nogen som skulle have skade af en uges tid eller så med et tempo som giver tid til at få sjælen med. De 5 knob er selvfølgelig sat som begrænsning for at skåne bredderne af kanalen mod erosion fra bådenes hækbølger, og det giver netop også tid til at bese og nyde alle seværdigheder langs den maleriske kanal, som også kaldes for Sveriges blå Bånd. Denne færd tværs gennem broderlandet var i år planlagt af flere forskellige årsager. Et par gange tidligere har vi benyttet ruten tværs gennem i stedet for sønden om Sverige, når vi har skullet hjem fra rejser til Åland og Finland. Men disse tidligere kanalrejser har mest båret præg af hastværk for at spare tid på hjemrejsen efter sommerture, hvor tiden har været knap; faktisk har vi tilbagelagt strækningen Mariehamn - Ærøskøbing på en uges tid, og det yder jo i hvert fald ikke alle seværdighederne langs ruten megen retfærdighed. Så én af formålene med dette års togt skulle så netop være at leve op til "formålsparagraffen" : at give sig tid! Så denne gang gik rejsen virkelig i ro og mag med liggedage for anker og i havn hvor der var lejlighed til at se og opleve. En anden årsag var målet i Stockholm, nemlig byggeriet af "Stockholmsbriggen", som har været lidt af et "hjertebarn" for mig siden projektet blev startet op i sidste halvdel af halvfemserne. Om dette byggeri kunne der også spindes en ende, men det ligger ikke inden for denne beretnings rammer, så jeg vil indskrænke mig til at fortælle at jeg har syslet lidt med projektet "på sidelinien" uden at være fysisk indblandet i større stil som tidligere ved en lignende lejlighed. Men i én 4

5 henseende var der dog et praktisk formål med rejsen op til værftet, - nemlig leverancen af fåretælle som jo ubestridt er det bedste smøremiddel når det gælder søsætning af skibe på traditionel vis. Resultatet af en hel vinters afkogning af slagteriaffald var fyldt på tomme olietromler, som medbragtes som dækslast på fordækket. Dog er stabelafløbningen endnu ikke umiddelbart forestående, men nu er smøremidlet i hvert fald klar på lageret. Og som om dette ikke skulle være nok, så var returrejsen fra Stockholm allerede inden afrejsen hjemmefra Ærø fastlagt til at skulle gå - også gennem Gøtakanalen! Flere har vist interesse for en tur af den karakter, og da jeg ville være "besætningsløs" efter ankomsten til Nordens Venedig, som Stockholm også kaldes, så var det jo oplagt at stille køjepladser til rådighed for en flok glade mennesker, der havde den oplevelse til gode. Godt nok bød sommeren på den måde på megen motorkørsel for mit vedkommende, men faktisk var der ikke megen sejlluft i flere uger, så ifald turen havde gået uden om Sverige var der alligevel blevet kørt en del for motor. Men den første uge af Juli bød faktisk på pæn vind fra gunstige retninger, så forlægningen hjemmefra og op til Gøteborg kunne foregå for sejl, men derefter blev sejlene også pakket sammen for først at blive luftet igen på østkysten på strækningen fra kanalens udmunding og op til Södertälje kanal, hvor vi havde valgt at gå op i Mälaren for derfra at anløbe storstaden "bagfra". Lidt distance spares på denne måde, og så kan hele båden være fin og nyspulet inden ankomsten - i det reneste ferskvand! Mälaren leverer bl.a. drikkevandsforsyning til storbyen, hvorfor man hæger ganske nidkært om miljøet og indskærper overfor ikke mindst sejlerturister at tage vare på naturen. Og de mange "løftede pegefingre" lader til at have effekt: der ses ikke megen forurening og affald i de svenske søer. Som de fleste nok har bemærket, har sommeren 2003 været både lang, varm og solrig, og det kan undertegnede godt skrive under på også gjorde sig gældende ovre hinsidan, hvor vi stort set havde typisk fastlandsklima med højtryk i næsten fem uger. Søtøj og gummistøvler var ikke fremme på hele rejsen bortset fra afrejsedagen hjemmefra, som gik i strid modvind og regn til ankerplads ved Dyreborg inden sejladsen op gennem Lillebælt og over Kattegat via Anholt til Gøteborg. Resten af tiden var påklædningen mest bare tæer og småting. Og da besætningen til hjemrejsen ankom til Stockholm med tog ved månedsskiftet Juli/August, flimrede byen af varme. Vi havde da ligget et par dage ved værftet på Skeppsholmen i centrum af byen hvor tiden for mit vedkommende for en del tilbragtes i behagelig skygge på værftskontoret, men hvor der også blev tid til cykelture til bl.a. botanisk have i den nordlige del af byen, middag hos venner på Djurgården og indkøb i den sydende storby. Efter losning af dækslasten og almindelig opklaring ombord var skuden klar til at modtage Annie fra Jylland, Finn fra Ærø, Tom fra Belgien og Knud fra Amerika, som alle havde vist interesse for at deltage i rejsen, og med enestående engagement og livsglæde gjorde turen til endnu en uforglemmelig ferieoplevelse. Selv om ruten for mit vedkommende var velkendt, er oplevelsen alligevel forskellig fra gang til gang. Det sete afhænger jo som bekendt af øjnene der ser, og når det samme ses af forskellige øjne, bliver oplevelsen også forskellig, - også for mig. Fredag d. 1/8 Kl. ca. 8 slipper vi fortøjningerne efter et dejligt ophold og begynder vor odyssé, som de første timer af formiddagen går for motor, men op ad dagen kommer der dog en svag søbrise, som retfærdiggør nogle timers sejlads i den smukke skærgård syd for Stockholm. Ned forbi Dalarö og Nynäshamn går det i roligt tempo, men sidst på dagen dør vinden atter hen, og motoren må igen vækkes til live, og da skærgården ved Landsort passeres, er havet som et spejl. Kursen er nu østlig, og vi kommer langt ind i en meget tæt skærgård, hvor en passende ankerplads efterhånden vil være attraktiv efter en lang dag i solen. En times tid inden krogen går, får vi imidlertid selskab i form af et par unge fyre, der er blevet fanget i vindstille og med motorskade. Jo tak, de vil da meget gerne have en tamp over; da de ser vore lanterner dukke op i aftenskumringen er de ganske alene på havet. Dels mærkes det allerede at den værste ferietrafik er klinget af, og dels er de fleste for længst i 5

6 havn, så deres muligheder så lidt blakkede ud. Det viste sig, at de skulle samme vej som os, så de blev hægtet bagpå og blev siden fortøjet langskibs, da vi var kommet til ankers ved Sävösund ved 23-tiden. Som nævnt har vejret i en lang periode vist sig fra sin mest sommerlige side med høje temperaturer; dette indebærer at vi p.g.a. varmen naturligvis gerne sover med åbne døre og skylights - hvilket så betyder selskab af myg! Myg i hobetal ikke mindst når vi ankrer eller når vi er i kanalen, hvor myggene i år må have haft ekstremt gode ynglebetingelser. Så efter nogle få hundrede myggestik må vi investere i myggenet til afdækning af skylights etc., hvorefter problemet minimeres. Lørdag d. 2/8 Dagen oprinder med stille vejr, og den lille anelse af en luftning vi kan mærke kommer fra W - SW, netop den retning vi skal! Slet ikke nok til os at krydse i, og vor nabo heller ikke. Yderligere er pladsen de fleste steder så trang, at vi selv i god luft ikke ville kunne krydse os igennem. Risikoen for at havne i læ mellem de skovbevoksede holme og øer er allestedsnærværende, og da der skal bruges flere minutter på at starte motoren, kan vi komme i prekære situationer, hvilket vi flere gange har oplevet. Så de unge mennesker i nabobåden tager uden tøven imod tilbuddet om at måtte hænge på til Oxelösund, hvor jeg ved der er et motorværksted, der vil kunne hjælpe dem med deres problem. Det er stort set på vor rute, så det er ingen ulejlighed for os, og så kan det samtidig give lejlighed til at hilse på en gammel trawlerskipper jeg kender, og som samler på gamle Første sluse ved Mem glødehovedmotorer - sympatisk mand! Efter at have droppet vort slæb fortsætter vi nedover fjorden, der går ind til Norrköping, og ved middagstid har vi et lille rendezvous ud for Vikbolandet ved en lille holm, Hvor jeg har sat Lars stævne for at aflevere en film jeg har fået fremkaldt under opholdet i Stockholm. På turen op til staden havde vi lejlighed til lidt konvojsejlads, hvor der blev taget nogle billeder af Lars båd, og som han naturligvis gerne ville se. Kanalen begynder ved Mem, en lille plads ved Slätbacken lidt øst for Söderköping, som er vort mål for natten, og lidt før kl. 18 går vi ind i den første sluse. Serviceniveauet i Gøtakanal er højt, og ved hjælp af brochurer, foldere og kyndig vejledning forsøger personalet at afmystificere slusning og kanalsejlads så alle kan forstå, hvad der går for sig. Og da jeg som sagt har prøvet rumlen nogle gange, kunne jeg jo forberede besætningen inden ankomsten, så entréen kunne foregå i ro og orden. Desværre ser man jo en del ubehjælpsom adfærd blandt lystsejlere i al almindelighed - gå blot en tur på en lystbådehavn ved eftermiddagstid i "myldretiden", og kanalsejlads er heller ingen undtagelse. Kl. 19 er vi så i Söderköping, hvor der som sædvanlig er sommerfyldt i havnen som på Anholt, når der er værst. Her ligger alle de tyskere, danskere og nordmænd der har lagt yngelpleje og karriere bag sig, og som ikke er pisket hjem på pinden ved industriferiens afslutning, og de har god tid! Med udfoldelse af nogen kreativitet lykkes det at få stævnen lusket ind i et hjørne, hvor vi kan gøre fast til en flagstang, mens agterskibet må passe sig selv ude mellem åkander og ænder. Takket være den løse klyverbom, som kan trækkes ind, kan vi sætte forenden ind mod bolværket, hvilket ved adskillige lejligheder har været eneste mulighed for landkontakt, og ved hjælp af badelejderen etablere landstigningsmulighed. Söderköping ligger ved en landforkastning med højt fjeld på den nordlige side. Kanalen er etableret ved foden af det høje land, og sel- 6

7 ve byen ligger på det lave terræn syd for kanalen - under vandspejlets niveau og beskyttet af diger. Pittoresk og hyggelig med brolagte gader og gamle huse som i Ebeltoft og Ærøskøbing er den et fint sted at raste, og her skulle vi også proviantere. Med fem personer ombord kan der ikke gå mange dage mellem ferskvandsbunkring og madindkøb. I det hele taget viser det sig at vær en flok livsnydere, jeg har fået ombord, og det er jo ikke den værste forudsætning for en vellykket ferietur. Det giver sig så også udslag i at måltiderne kommer til at indtage en position, som ikke just kan kaldes spartansk. Men hvorfor også det, når kabysfaciliteterne tillader det, og kreativiteten er til stede. Her må Annie fremhæves som nærmest utrættelig, men dog også suppleret af den øvrige besætning med kulinariske indfald såsom hjemmebag til eftermiddagskaffen - en beundringsværdig indsats ved temperaturer mellem 26-3o grader. Mit beskedne bidrag på området begrænser sig som oftest til at brygge en kande kaffe. Dette faktum har gennem årene på diverse togter nødvendiggjort velvillig bistand af flere fremragende kokke, både kvindelige og mandlige, og det har været meget fornøjeligt. Søndag d. 3/8 Da hovedvejbroen ved E 22 lidt vest for Söderköping først bliver åbnet for gennemsejling østfra kl. 11 bliver afgangstidspunktet først sat til kl , så dem der har fået et glas rødvin lørdag aften kan sove skønhedssøvn. Ellers er vi nu alle rimelig morgenduelige, men i kanalen begynder slusningerne som helhed først kl. 9 om morgenen, så alene af den grund må man lære at tage det lungt, som svenskerne siger. Når vi er på tur har vi som oftest et par cykler med, som vi har megen fornøjelse af, og her langs kanalen kommer de rigtig til deres ret. De gamle pramdragerstier langs bredderne som tidligere befærdedes af trækokser eller sågar stærke mænd er nu om stunder en meget yndet cykelrute som årligt befærdes af utallige cyklister. Dels er strækningen langs kanalen meget naturskøn, hvilket naturligvis påskønnes i lige så høj grad af cyklister som af bådturister, og dels er pramdragerstierne i sagens natur dejlig vandrette og dermed nemme at befærde. Når dertil lægges den allestedsnærværende høje vedligeholdelsesstandard, som kanalbolaget holder på hele anlægget, så gør det færdsel pr. cykel til en fornøjelse. Annie og Tom er ikke sene til at En lang tamp og en gast i forvejen så er der kontrol over proceduren Syv meter bred kanal gennem et næs se fordelene ved landværts transport i perioder. Dels kan de nyde naturen i fred og ro, hvilket for os i båden til en vis grad forstyrres af motorens uafladelige dunken, og dels kan de i forvejen være klar ved næste sluse til at tage imod vore trosser, hvilket er en stor fordel ved opslusning. Ved slusning opad gør man jo sin entré i et tomt slusekammer, hvor der naturligvis er højt op til fortøjningsringene på kajkanten, og trods tilstedeværelsen af mange turister og tilskuere ved mange sluser er det nu ikke altid man kan forvente sikker assistance. For det meste er der jo også flere både i en slusning, og slusevagten kan ikke nå at være trossefører for alle, så der forventes en høj grad af selvhjulpethed. Rutinen indarbejdes dog hurtigt, og har man ikke en cyklende landpatrulje, er det normalt at landsætte en gast umiddelbart før indgang i slusekammeret. Fra nu af og de næste tre dage skal vi op og op til vi er knap 92 m. over havet til kanalsystemets højeste punkt, som er søen Viken mellem Vättern og Vänern. Undervejs passerer vi også en mængde små landevejsbroer, som via TV - overvågning fjernbetjenes fra centrale kontrolstationer, og hvor trafiklys regulerer gennemsejlingen. De smalleste passager er sine steder blot 7 m., og med en skrogbredde på 5 m. gælder det om at have is i maven når man beslutsomt holder på med god styrefart mod de tilsyneladende for snævre huller. Fra rorgængerens plads ses nemlig intet vand langs siderne, så det gælder om at holde tungen lige i munden. Efter en begivenhedsrig dag i det smukke og afvekslende landskab, hvor vi har nydt ferien i al dens mangfoldighed, når vi til Norsholm ved 17 - tiden, men her er det slut med videre sejlads. Her, umiddelbart før vi kan begive os ud på søen Roxen, stanses vi af nedfaldne køreledninger på jernbanen. Den dobbeltsporede hovedbanelinie føres her over kanalen på en lav bro, men det ene spor er ude af drift, hvorfor al togtrafik må fremføres på ét spor, hvilket naturligvis medfører øget trafik og kortere intervaller mellem togene. Så alle lystsejlere, for hvem hele dette kanalsystem nu om stunder holdes åbent, må pænt slå sig til ro til jernbanen atter er farbar i begge spor, og broen igen kan tillade passage af både. Fortsættes i næste nummer 7

8 Lidt mere om Generalforsamling 2003 Af Sven Leerskov Mathiesen Selve den alvorlige del af Generalforsamling 2004 blev afviklet på rekordtid, - grænsende til det kedelige, som Formanden lettet udtrykte det. Der var ganske få kommentarer og spørgsmål fra forsamlingen, - heller ikke til regnskabet, som udviste et stort underskud på omkring kroner. Jeg tror medlemmerne var klar over sammenhængen, nemlig at Maritime Dage 2003 var en bekostelig affære, primært til charterhyren til ÆRØSUND. Foreningen har desuden støttet to skibsprojekter i 2003, nemlig 3000 kr. til Travalje No. 28 og for 5000 kr. støtteanparter i SAM- KA. Foredrag ved Kristian Lund, skonnerten ARON Der var en forv entningsfuld stemning blandt de omkring 55 fremmødte medlemmer før aftenens foredragsholder gik på scenen. Det var i år Kristian Lund fra skonnerten ARON, som havde indvilliget i at stille op og fortælle om, hvordan de seneste små 40 år var forløbet i hans tilværelse. Kristian gav kort en baggrundsbeskrivelse. Han er født på Rømø, og der ligesom på Ærø - var det normalt, at knægtene blev sendt ud at sejle, når de blev 14 år, men da Kristian fyldte 14, var lovgivningen lavet om, så nu skulle man være fyldt 15, før der blev udstedt søfartsbog, så han måtte finde sig i endnu et år i skole. På den tid var udmønstringsperioden 24 måneder med ret til at holde sømanden ude i yderligere seks måneder, hvis skibet skulle til Nordeuropa. Efter fire års sejlads var det tid til at aftjene værnepligten, og for Kristians vedkommende blev det i Søværnets Frømandskorps, hvor han blev i otte år. Den gang i slutningen af 1950-erne, - begyndelsen af 1960-erne, var Frømandskorpset ikke særlig kendt, som det er nu, efter at alle medierne har dækket Kronprinsens ophold i korpset. Vistnok helt op til omkring 1965 skulle sejladsen i danske farvande foregå i Tvangsruter, som var minestrøgne ruter, og det var blandt meget andet Frømandskorpsets opgave at samle miner op og tilintetgøre dem. Det var gratis for en fisker at få fjernet en mine fra garnet, så ofte blev Frømandskorpset tilkaldt for at fjerne en mine, men det viste sig at være en stor sten, eller andet ubekvemt, som havde sat sig i fiskerens grej, - men det kunne fiskeren jo ikke vide? ARON blev fundet i Rudkøbing i På det tidspunkt var ARON 62 år gammel og nedrigget til motorskib, men det var ikke længere rentabelt at sejle fragtfart med de små skonnerter og galeaser, - de var jo ude i hård konkurrence mod Carolinerne! Ejerne af ARON var et tvillingepar, som havde ejet skibet i 32 år, og nu mente de, det var på tide at trække sig tilbage og tage hjem til Langeland og passe deres gamle far; - de var selv 66 år. Tvillingerne sejlede med til Svendborg, hvor Kristian efter en besigtigelse overtog ARON. Nu smider du os vel ikke i land med det samme?, ville de gerne vide, for de skulle lige sige ordentlig farvel til skibet, og de ville da også gerne ha lov til at tage et par småting med hjem til husholdningen. Det var blandt andet en gammel Primus og andet, som i vore dage anses som noget uden værdi, - men brødrene kunne fint bruge tingene. 8 Tilbage til virkeligheden Her står Kristian nu med et skib, - og hvad gør jeg nu? Han havde ingen papirer, kendte intet til maskineri, og var egentlig stadig ansat i Søværnet. Han henvendte sig til Navigationsskolen i Svendborg, og fik at vide, at der netop var startet et hold elver et par uger tidligere, så han tilmeldte sig, og skulle starte dagen efter. Der var noget, som hed civilundervisning for ansatte i forsvaret, men det skulle man søge om i meget lang tid i forvejen, og det skulle foregå efter helt bestemte procedurer, men ved hjælp af sønderjysk stædighed og gåpåmod lykkedes det at komme ind under ordningen. Han kunne bo på skibet, mens han læste og så kunne han samtidig spekulere over, hvad ARON skulle bruges til. Fragtfart var urentabelt, så det var helt udelukket, men måske kunne der laves noget chartersejlads. Det var ikke prøvet før i Danmark med den slags skibe. Et par makkere fra Navigationsskole tog et par fridage fra undervisningen, og sejlede med Kristian til skibsophuggeren på Masnedø, for at finde nogle stumper, så ombygningen kunne gå i gang. De fandt et flot stort skylight i teaktræ fra en ophugget slæbebåd, og det første der blev lavet var, at skylightet blev monteret i stedet for lastelugen. Resten af skibet er så bygget op omkring skylightets placering. Ombygningen måtte foregå uden lån, for bankdirektøren ville slå sig på lårene af grin, hvis man dengang kom og spurgte om et lån til ombygning af en skonnert, for det var der da ingen før Kristian, der havde gennemført. Kristian Lund og Anette med pokal efter sejr FYN RUNDT Foto: Lutz Karau Der var ikke elektricitet i skibet, men petroleumslamper sørgede for belysningen. Kristian var træt af petroleum. Han mindes stadigvæk sin barndom med sodsværtede vindueskarme og lofter, så han ville have indlagt elektricitet i skibet. Det startede med nogle kasserede lastvognsakkumulatorer, men nu er der både 380, 220, 24 og 12 volt i skibet. Efter to års ombygning var ARON ved at være sejlklar, men inden da skulle skibet synes af Skibstilsynet. Inspektøren sagde, st skylightet ikke var et skylight men et lugedækken, - og luger af en størrelse som den på ARON, skal have en langsgående og tre tværgående skærstokke! Der skal også bygges forstærkning rundt lugen! Hvor meget forstærkning skal der bruges? Det fik han ikke svar på, for Skibstilsynet er jo ikke noget rådgivningsbureau, som de sagde. Kristian monterede så en forstærkning, som efter hans mening var passende, og præsenterede resultatet for Skibstilsynet, og spurgte, om det var stærkt nok. Han fik vist aldrig be- eller afkræftet spørgsmålet, så Skibstilsynet regner nok stadig på styrken af lugeforstærkningen. Sejltilladelsen blev udstedt i begyndelsen af 1970 og ARON var den første skonnert ombygget for chartersejlads. Problemet var

9 bare, at der ikke var noget marked endnu. Men Kristian og ARON overlevede de første år og holdt skindet på næsen. Som Kristian så rigtigt siger, så er kunsten at bruge lidt mindre, end man tjener. Så enkelt er det! Han var nødt til at sejle på langfart om vinteren i de første år. Svendborg Turistbureau lancerede i sommermånederne sejlads mellem øerne i Det Sydfynske øhav. (Noget i stil med det, som nu planlægges med MJØLNER i 2004). Som nævnt hutlede Kristian og ARON sig gennem tilværelsen i de første år, men der kom et vendepunkt ved Olympiaden for sejlsport i Kiel i Her så det ud til, at der kunne komme et marked for de gamle sejlskibe, og han fik kontakt med en tysk reklamemand og indgik et egentligt makkerskab med manden. Det var klart, at man ikke kan leve af syv ugers sejlads i højsæsonen, - så hvad gør vi så? Jo, - vi tager dobbelt pris uden for sæsonen!! Der blev solgt nogle 14 dages ture til dobbelt pris. Turene var lagt an som en slags overlevelseskursus for forretningsfolk og andre ledere. Men stadigvæk, var det ikke nok. Reklamemanden lavede så et stort bureau for gamle skibe, - også for skibe af en langt ringere standard end ARON. Passagererne skulle først med de ringeste skibe, før de kunne kvalificere sig til at avancere til et skib af højere standard, og det gik i sidste ende ud over ARON, så der var ikke kunder nok. Derfor skiltes vejene og ARON blev selvstændig. (Vi er nok fremme omkring 1974). Nuværende marked ARONs marked er nu stort set udelukkende Tyskland, og mange af kunderne har været med i rigtig mange år, - nogle stykker i de sidste 30 år. Folk får jo naturligt nok nogle vaner, når tingene gentager sig, og de får faste pladser. Jeg plejer at have agterspringet ved havnemanøvrer kan en sige, og så er det ikke så godt, hvis der er tre på samme tur, som hver især plejer at ha det spring. Derfor kan man sige, at demokrati er meget godt, men det skal styres centralt! Kunderne får for det meste indflydelse på, hvor turen skal gå hen. Turen varer ofte to til tre uger, med skift under vejs. Der var et hold, som meget gerne ville en tur til Hebriderne, og ARON var kommet gennem Kielerkanalen og var på vej ud i Tyske Bugt. Vejret var dårligt, og langtidsprognosen lovede det ene lavtryk efter det andet med kuling fra omkring vest, så langt man kunne skue frem. Kristian orienterede kunderne om forholdene, og sagde at de kun med meget besvær kunne komme til Scotland, - men man kunne også tage ned til Kanaløerne Guernsey og Jersey, men det indebar også noget modvind. For øvrigt kan vi vende om og gå til Helsinki, hvis det skal være. Kunderne besluttede sig for Kanaløerne, og ARON begyndte at stampe sig ud i Tyske Bugt for klodsrebede sejl, støttet af maskinen. Der gik en lille times tid, så kom talsmanden og sagde, at det da kunne være hyggeligt med en tur til Helsinki. Så med lidt tålmodighed, (manipulation?) får skipperen det normalt, som han vil ha det. For øvrigt holder Kristian Lund, og med ham hans kunder meget af kanalsejlads. Mange har glemt, at de fleste kanaler i sin tid er blevet gravet for at hjælpe skibe af ARONs størrelse, og spare dem for mange timers sejlads. Her kan nævnes Falsterbokanalen, Ejderkanalen, Caledonian Canal, Gøtakanalen og mange flere. Filmoptagelser ARON har været stjerne i to film. Den første var Bille Augusts filmatisering af Pelle Erobreren. Her sejler ARON ind i Gudhjem Havn lastet med passagerer, som så vidt jeg husker skulle forestille svenske udvandrere. Kristian blev spurgt, om han kunne sejle ARON ind i Gudhjem for sejl og lægge skibet til her. Ja, men kun én gang, - og jeg vil bestemme dagen og tidspunktet, svarede Kristian, og som man kan se i filmen, lykkedes det i fuld udstrækning. Der er ikke ret meget plads i Gudhjem Nordhavn, og bunden er ganske hård. Forlis Der skulle også være en scene med et forlis i Pelle Erobreren, og Kristian blev spurgt, om han kunne arrangere det. Det kunne han selvfølgelig, men parterne kunne ikke blive enige om betalingen, så i første omgang, var han ikke involveret. Bille August prøvede til flere gange, men de forlis han fik optaget var håbløse, så han måtte vende tilbage til Kristian og bede ham om at arrangere forliset. Situationen var nu under pres, for det var ved at være forår, og premieren skulle være til efteråret. Forliset skulle foregå ved sydspidsen af Langeland og Kristian købte et skib, LAURA af nogenlunde samme størrelse som ARON, men i ringe stand. LAURA blev sminket, og nødtørftigt rigget, så det lignede noget. Nu er det sådan, at filmfolk interesserer sig noget mere for hvordan lyset står, end hvordan vinden står, så der var nogle intense diskussioner om, hvornår og hvordan forliset skulle forgå. Men mon ikke det endte nogenlunde som Kristian ønskede det? LAU- RA lå og ventede på det rigtige vejr nogle dage i Marstal havn. Det var jo meningen, at vraget skulle fjernes efter forliset, så Kristian havde udtænkt nogle opdriftstanke, som først skulle kunne virke efter filmoptagelsen. Han regn ede med, at han ganske enkelt kunne få skibet flydende igen og bugsere det til ophugning. Det endte selvfølgelig ganske anderled es end planlagt, så LAU- RA måtte fiskes op i småstumper af en stenfisker. Stumperne blev smidt i en kæmpebunke på midtermolen i Bagenkop. Hvad gør man ved mere end 50 tons tjæret gammelt egetræ? Nogle opslag og annoncer om Gratis træ, hent selv havde overhovedet ingen virkning. Der blev ikke fjernet så meget som en splint. Det var nu i begyndelsen af juni, og Langelandsfortet plejede at have stort Sankt Hans bål. Chefen for Langelandsfortet blev ringet op og spurgt, om man godt måtte smide en smule træ ud på bålpladsen. Det var helt i orden, men chefen vidste altså ikke noget om, hvor meget og hvilken type træ, det drejede sig om, - men et ord er et ord, så chefen brokkede sig ikke. Men bålet blev først brændt af året efter i marts og brændte i flere dage. Kristian Lund på besøg i Ommel (Strandbyen Havn), hvor Aron en gang var hjemmehørende. 9

10 Barbara Det gik jo godt med indspilningen af Pelle Erobreren, så nogle år senere, blev Kristian spurgt, om han ville medvirke i filmen Barbara, som skulle optages på Færøerne. Selvfølgelig ville han gerne det, men ARON var for længst chartret ud, så han måtte ud for at finde et andet skib til formålet, og TUT af Kerteminde blev købt. TUT var nok lidt mere øm end først antaget, så han blev ikke færdig til tiden, og måtte få det arrangeret, så ARON kunne bruges. ARON var som nævnt chartret ud, så kunderne måtte tages med og skiftes hver 14. dag. Turen til Tórshavn tog kun 3½ døgn fra Thyborøn, og det må betegnes som ekstremt heldigt. Barbara foregår vistnok engang i 1700 tallet, så ARON måtte rigges noget om. Der blev sat nogle flere ræer på, og der måtte laves udvendig røst og det var først lang tid efter filmoptagelserne, at der blev tid til at staffagen blev fjernet igen. Man siger gerne, at det regner en gang i timen i Tórshavn, men netop da man skulle bruge regnen i en optagelse, skinnede solen fra en klar himmel, og det blev nødvendigt at få brandvæsenet til at lave noget regnvejr for at komme videre med filmoptagelserne. Ankret for fire ankre. I en af scenerne i filmen skulle ARON ligge, så man i baggrunden havde en solopgang over Nólsoy. Det blev også forsøgt mange gange, men enten stod solen ikke op, så den kunne ses, eller også lå skibet ikke drejet rigtigt. Der gik den ene dag efter den anden, så tiden for charteraftalen var langt overskredet, og Kristian var nødt til at sejle hjem for at overholde resten af årets aftaler med kunderne, men han sagde dog ja til nok en dag. Der løber meget kraftig tidevandsstrøm i farvandet, så for at få skibet til at ligge rigtigt, var det nødvendigt at ankre med fire ankre, - et i hvert hjørne. Det gav et meget ubehageligt ophold og de fleste ombordværende blev ganske søsyge. Turen hjem tog fire dage til Aalborg, og det må igen betegnes som et held. Nu er skibet tilbage i den sædvanlige gænge, uden dagene dog ligner hinanden. Siden 1990 er der i Tyskland blevet åbnet op mod øst, så ARONs hovedbase er nu flyttet til Stralsund på Rügen. Mange af turene går nu til Polen og Baltikum. Det var lidt af en omvæltning især for myndighederne at vænne sig til de nye tider. For eksempel er det ikke længe siden at skibet skulle skrive under på, at man havde betalt havnepenge. Myndighederne bliver gerne budt på et glas snaps eller bitter, når de har afsluttet det formelle, og i begyndelsen sagde de, når de havde fået en normal dansk størrelse: Ja tak, den vil vi gerne smage De var vant til en hel anden størrelse glas end vores sædvanlige 3 cl. Hvad koster det? Nogle af Maritimt Center Ærøs medlemmer spurgte ved foredraget lidt til, hvad det nu koster at holde sådan en skonnert som ARON. Kristian Lund svarede kort fortalt, at det kostede ham tre årsløn at anskaffe skibet, fire årsløn for ombygningen, og hver gang sådan en gammel dame som ARON skal have noget nyt, er det i omegnen af kroner. Det er sådan noget som ny stævn, dæk og den slags større ting. Der skal hele tiden ske fornyelse, men det er nok i det lange løb billigere hele tiden at holde skibet i god vedligeholdelsesmæssig stand, end vente til sidste øjeblik med fornyelserne, for så griber det mange flere ting med sig, når man endelig tager fat. ARON fylder for øvrigt 100 år i Maritim filmaften Onsdag den 28. januar 2004 afholdt MCÆ maritim filmaften hvor Jan I Ahrenst viste historiske film om hvalfangst for de over 40 fremmødte. Aftens første film var to korte sekvenser om grønlændernes særlige jagtmetoder på havet pattedyr. Herefter fulgte den amerikanske romantiske spillefilm Down to the sea and ships fra De viste klip fra spillefilmen var optaget på en fungerende hvalfanger i drift. Optagelserne dokumenterer datidens fangstredskaber og teknikker lige fra klargøring af grej, udsætning af både, jagten, flænsning og kogning. Blåst Forut fra hvalfangermuseet i Sandefjord viste den efterfølgende hvalfanger periode med store moderne hvalkogere som fungerede fra 30erne op til 60-70erne. Filmen er optaget i 60erne på et togt fra Norge til Antarktis og hjem igen, - en periode på ½ år. Den afsluttende film var fra Albani i Australien. Her lå Australiens første industrielle anlæg et kæmpe hvalkogeri. Hver morgen gik kanonbåde ud på hvalfangst ofte guidet af udkigs-fly. De nedlagte hvaler blev slæbt til kogeriet til videre forarbejdelse. De politiske strømninger i verden medførte indførelse af kvoter og dermed bekostelige begrænsninger på fangsten. Ligeledes vistes klip fra de lokale dyre- og miljøorganisationers protestdemonstrationer på hvalfangerstationer over fangsten på havet store pattedyr. Filmen dokumenterer hele hvalfangerperioden fra sejlskibe til industriel produktion og sluttelig nedlukning af den æra. Vi havde en god og hyggelig aften med mange saglige kommentarer fra de færøske kursister på Navigationsskolen. MCÆ retter en stor tak til Jacob, ejer af det gode skibe EGESKOV, for lån af videofremviser, til Grønlændernes Hus for lån af filmen En fremtid med hvidhvaler og til elevforeningen for deres velvillige indsats med salg af øl og vand. Jan I. Ahrenst 10

11 Program for de Maritime Dage i Ærøskøbing Afholdes fredag d.21. lørdag d.22. og søndag d.23 maj Fredag Starten på VM i to-smakker går ved kogehuset, hvor der også kan nydes en øl De Maritime Dage åbner officielt. Der vil være åbent hus på skibene, rebslagning, loppemarked, maritim legeplads, udstilling af kunst. Klap en fisk og maritim byvandring. Der kan købes tykke pandekager med en kop kaffe samt øl, vand og pølser. Medlemssejlads med det gode skib Connie. Tursejlads med Meta. Samka vil være ladet med værker af Ærø Kunstforenings medlemmer Demonstration af søredning Der dykkes i havnen og fortælles om de ting og sager den er blevet fyldt op med gennem tiderne Marsvinejagt med Optimistjoller Happy Hour på øl ledsaget af harmonika Spisning til tonerne af to skønne kvinder på harmonika Per Nyboe spiller op til en hyggelig aften Aftenen kan slutte her, eller måske senere. Lørdag Vi fortsætter det spændende VM i to-smakker, hvor der også kan nydes en øl De maritime dage åbner igen med samme spændende indslag som fredag Demonstration af oliebekæmpelse Der dykkes i havnen og fortælles om de ting og sager den er blevet fyldt op med gennem tiderne Squaredancere Marstal Småborgerlige Sangforening giver den hele armen, - og et par numre Happy Hour på øl ledsaget af harmonika Spisning til tonerne fra Birger Søulks harmonika Præmieoverrækkelse til vinderne af VM i to-smakke Ærø Boys spiller op til bal på værftet Godnat, måske. Søndag Gratis sildebord fra Ærøskøbing Røgeri ledsaget af hyggelige toner fra Kajs harmonika. De smukke gamle biler kommer Slut for i år. Vi får besøg af følgende flåde af smukke fartøjer: Søren Nissens Connie, det gode skib Meta, vores lokale hjemmeværnskutter samt en udenøs, Samka, Travalje 28 (her kan alle ro en tur), Navigationsskolens Pia mfl. (Ret til ændringer forbeholdes) SIRIUSPATRULJEN i Østgrønland Torsdag den 19. februar afholdt MCÆ foredragsaften på Marstal Navigationsskole. Tommy Karlsen, Græsvænge, fortalte om den spændende og dramatiske baggrund for oprettelse af en Sirius-patruljen på Grønland. Tommy, som selv var Sirius-mand, viste efterfølgende mange interessante billeder fra hans egen tid i Patruljen i begyndelsen af 1960-erne. Fremmødet til foredraget var overvældende stort. Her kom over 70 deltagere, som også stillede mange relevante og opfølgende spørgsmål til Tommy. Arrangementet havde før afholdelse fået en meget fin pressedækning i Ugeavisen og Fyns Amts Avis. MCÆ har været meget glade for medlemmerne opbakning af vinterens foredrag og aviserne positive omtale. Især tak til Tommy, - fordi han ville stille sig til rådighed for Maritimt Center Ærø. Jan I. Ahrenst 11

12 Med SAMKA til fiskerflådens endestation Beretningen om en rejse til Grenaa og retur til Marstal, fra 27. februar til 2. marts 2004 af Leif Rosendahl. Fotos: Henning Terkelsen, HST-Media 12 Med det formål at afhente styrehuset og apteringsdele fra den gamle caroliner DORA havde Marstal Søfartsmuseum chartret SAMKA for en rejse til ophugningsfirmaet Fornæs Aps i Grenaa. DORA bygget i Marstal i 1954 ved H. C. Christensens Staalskibsværft havde henslæbt sine sidste år som sandsuger på Limfjorden under navnet RAL. Den var blevet bugseret til Grenaa for at ende som skrot sammen med snesevis af fiksekuttere og trawlere, som her fik deres endestation som skib. Med Henning og Tommy fra museet samt Jens Tolder og Verner Rasmussen fra Ommel som besætning havde skipperen og det var første gang jeg var i den rolle med SAMKA fastsat afgangen til en tidlig torsdag morgen. På slaget syv gled vi så ud af havnen med kurs nordpå forbi Rudkøbing og op gennem Storebælt. Vi fik os pligtskyldigt meldt til Great Belt Traffic kontrolcentret for at meddele passage under Østbroen, selvom vi nok følte os noget små blandt alle de store tankbåde og de andre store skibe i rute T. Men SAMKA s nye mast havde gjort passage under vestbroen umulig, så vi måtte nødtvunget ud at blande os med de store. Ved halv ni tiden samme aften anduvede vi Grenaa og skulle nu finde vores kajplads i den meget store havn. Et hav af lys på kajerne gjorde det ret svært at se ledefyrene, og da vi heller ikke vidste præcis, hvor vi skulle ligge, blev anløbet ikke videre elegant. Men efter en mindre havnerundfart fik vi endelig øje på RAL og fik os med lidt besvær fortøjet langs siden af ham. Det tog lidt tid, men til gengæld kom der ingen skrammer. Da vi ikke kunne finde strøm på kajen, måtte vi prøve at sove med en larmende hjælpemotor drønende resten af natten. Næste morgen fik vi snakket med ophuggerfirmaets ejer, Peter Niemann. Peter var en stor, meget jysk og vældig bramfri mand, men også yderst flink og hjælpsom. Han sagde, at vi bare kunne gå i gang med at tage, hvad vi skulle bruge fra RAL. Han fik også lavet landstrøm til os, så vi kunne få nattero, og det blev endelig aftalt, at der ville komme en kran til gratis at løfte styrehuset op fra RAL og over på SAMKA, når vi havde fået det skåret fri. Hele fredag - og lørdag med - knoklede vi på med nedbrydningen. Da stumperne senere skulle genopstilles på museet, skulle vi være så nænsomme som muligt, og samtlige lister, paneler, sofaer skabe osv. blev omhyggeligt nummeret. Tommy tog sig af styrehuset, som først blev helt tømt for instrumenter, inden han med en bajonetsav skar det fri af fundamentet. Vi andre tog os af apteringen. Verner fra Ommel på 72 var med af den særlige grund, at han som ung snedker havde været med til at bygge carolinerne for ca. 50 år siden og derfor vidste, hvordan møbleringen var samlet, og han kunne derfor også vejlede om, hvordan vi fik det hele skilt ad igen. Ham var vi meget glade for at have med på turen. Alt det, vi tog ud af RAL, blev omhyggeligt stuvet ned i SAM- KA s lastrum og surret, mens styrehuset senere skulle placeres på lugen. Når det blev aften, var vi så trætte, at vi ikke engang orkede at gå i land som rigtige sømænd jo ellers gjorde, men vi blev om bord og nød Hennings udmærkede kogekunst samt et par flasker vin (til deling skulle jeg hilse at sige!!). Lørdag aften var vi imidlertid til vores egen overraskelse blevet færdige med vort arbejde, og da vi først kunne få den lovede kran mandag, kunne vi holde søndagen fri. Søndag formiddag slappede vi af, men vi sjokkede også lidt rundt (for som Henning sagde at samle appetit til frokosten) på havnen, hvor vi bl.a. så firmaets oplagsplads for styrehuse fra de skrottede kuttere. Vi forsøgte ikke at tælle dem, men et forsigtigt gæt sagde, at der nok stod langt over 100 styrehuse. Om eftermiddagen beså vi Kattegatcentret, hvor hajbassinet virkelig var fascin e- rende. Om aftenen kom Tommy og Leif brækker ned, ude og inde Peter lige forbi for at sige, at vi mandag morgen skulle forhale en smule, men det skulle hans folk nok tage sig af, vi skulle ikke foretage os noget. Mandag morgen var vi alligevel tidligt på benene for at se

13 SAMKA på siden af RAL, før det går løs med nedbrydningen Denne gang slap SAMKA for ophuggerens skarpe klør. Sejler fra Grenå med RALs styrehus surret på lugen forhalingen, der skulle foretages, fordi et større skib skulle på land til ophugning. Ved hjælp af en kraftig arbejdsbåd blev RAL med SAMKA på siden nærmest kylet hen på stævnen af en norsk trawler. Det var tydeligt, at skibenes dage var talte. Den næste time blev vi vidner til en rigtig kraftpræstation. Et større skibsskrog, som for nogle dage siden havde fået fjernet styrehus og aptering samt alt maskineri, blev halet vinkelret ude fra kajen. Og så kom en rigtig mastodont, nemlig flydekranen SAMSON, der havde en løfteevne på 900 tons og med en kranarm, der rakte 90 meter op i luften. Bent Mikkelsen tidligere kendt fra bladet Søfart - havde i øvrigt dagen i forvejen været om bord og havde fortalt os, at manddomsprøven i Grenaa var at klatre til vejrs på en udvendig stige på kranarmen og stille sig på en platform øverst oppe. SAMSON fik et par meget svære stropper rundt om skroget og løftede det let og elegant ud af vandet og ind på land, hvor det nærmest blev smidt hen. Skroget vejede bare 330 tons! Lidt efter tog det en sektion på 75 tons og stillede op på land. Et par timer senere var denne sektion i øvrigt klippet i små stykker af en noget overdimensioneret dåseåbner. Kranfolkene spurgte i farten, om de ikke skulle tage os op med det samme, men vi takkede nu pænt nej. Det var SAMKA trods alt for fin til. Da kranen igen var sejlet væk, blev vi halet tilbage langs kaj. Den stærke arbejdsbåd fik godt nok lidt meget fart på os, men så brugte man bare inde i land en kraftig kran med en polygrib og huggede ned i skanseklædningen på RAL og så lå vi stille igen. En af havnens mobilkraner kom så som lovet, og vi fik lastet styrehuset fra RAL oven på lugen af SAMKA. Da det var surret forsvarligt, kunne vi blot afvente, at vores maskinmand Jens kom tilbage fra Marstal, hvor han havde været i weekenden. Da han kom sammen med en ny dæksmand, Christian, rejste Henning, Tommy og Verner hjem, og vi kunne gøre klar til afgang. Klokken 1600 gled vi - denne gang rimelig elegant - ud fra kaj og kunne sætte kursen ned mod Storebælt og Marstal. Vi fik en usædvanlig flot natsejlads ned gennem Storebælt. Der var næsten ingen vind og fint klart vejr. Der var ganske meget trafik, men det fik blot vagten på broen til at gå hurtigere. Efter vi havde passeret den smukt oplyste Østbro ved midnatstid overtog Jens vagten, og jeg kunne tage nogle timer på øjet, indtil vi rundede sydspidsen af Langeland. Klokken syv tirsdag morgen lagde vi uden problemer til ved SAMKA s faste kajplads i Marstal efter en rigtig fin tur. Maritimt Center Ærø har købt støtteanparter i Marstal Navigationsskoles Travalje No. 28. Det vil sige, at medlemmerne reelt vil kunne låne travaljen, hvis det ønskes, og det var måske en god ide at prøve?? Vi har fået retningslinierne for brug af travaljen og de er i grove træk: 1. Der må højst medtages 16 personer. 2. Der skal altid medføres redningsveste til alle om bord. (Veste findes i Navigationsskolens container ved Ebbes Havn) 3. Der skal altid være en ansvarlig fører af fartøjet. Marstal navigationsskole påtager sig intet ansvar for skader på personer om bord. 4. Travalje No. 28 er ansvarsforsikret, men personerne om bord skal være dækket af firma eller fritidsforsikring. 5. Enhver skade eller mangel varskos Marstal Navigationsskoles kontor efter sejladsen. Det praktiske: Travaljen bookes efter først til mølle princippet ved at henvende sig til Marstal Navigationsskoles kontor tlf På brugsdagen kan der på kontoret afhentes nøgle til skolens container. I containeren findes redningsveste og flag. Efter endt brug rengøres fartøjet og redningsveste/flag lægges på plads. Nøglen afleveres igen på kontoret. 13

14 Portræt af Marstal Havns Havnefoged Benny Weber Af Sven Leerskov Mathiesen Der herskede en travl stemning i det lille havnekontor yderst på molen, da Jagtpælens udsendte indfandt sig for at få et interview med Havnefogeden en tirsdag morgen klokken 9. Ole Elektriker var ved at få de sidste detaljer på plads om opstilling af vaskemaskiner i toiletbygningerne, Knud og Jens fra SAMKA skulle lige høre noget om, hvornår de skulle forhale skibet, og flere andre dukkede op for at snakke om praktiske detaljer. Jagtpælen vil i en artikelserie forsøge at få fat i Ærøs havnefogeder for at høre, hvilke forventninger de har til havnene og havnenes fremtid, - og vi starter i Marstal. Benny Weber Benny Weber er ud af sømandsslægt på både morens og farens side. Han blev født i Arbejderboligern e på Reberb anen for sådan cirka 48 år siden. Faren stammede fra Egernsund, og da Benny kom til verden sejlede han som kaptajn i rederiet Dansk- Fransk, hvor Bennys morfar for øvrigt også sejlede, indtil han omkom under krigen, da s.s. HALLAND blev udsat for luftangreb under konvojsejlads i Nordatlanten. Med den sømandsbaggrund kom det ikke bag på nogen, at Benny som noget ganske naturligt valgte at stå til søs, så snart han blev gammel nok. Det skortede heller ikke på opfordringer fra skoleinspektørens side. Han mente det var bedst, at Benny tog ud at sejle allerede 14 dage efter hans 15 års fødselsdag! I første omgang som erhvervspraktikant i en uge på loggeren RUTH hos onklen, som dog opfordrede Benny til at blive om bord, - og det gjorde han så i omkring en måneds tid. 14 Ole Elektriker og Benny Weber i havnekontoret Stemningen var ikke så god, da Benny kom tilbage til folkeskolen, og han blev i gensidig forståelse meldt ud i november Første rigtige udmønstring var MIK af Marstal. Det blev nødvendigt med et søfartsskoleophold, og det kunne den gang klares på tre måneder på Esbjerg Søfartsskole, hvorefter Benny mønstrede N.O.PETERSEN i Nakskov. Det skib havde han i næsten to år, og nu var der kommet nok sejltid på bogen, til at han kunne mønstre som letmatros på nybygningen ÆRØPILEN. Af en eller anden grund gik Benny i lære som klejnsmed, men det var der ingen penge i, og han kunne ikke rigtig finde sig i at bo hjemme hos mor, så han stak til søs igen med Jespergårds IDALITH og SCANLITH. Så blev det tid til at starte på Navigationsskole, og Benny var på det første hold på den nye navigationsskole, august Det gik fint med at få styrmandseksamen, og så skulle Benny lige have en sommerferieafløsning på Marstalfærgen inden han fortsatte i skibsførerklassen. Det blev altså til en lidt lang afløsning på to år i færgerne og i rederiet Ove Skou, før han kom tilbage og tog skibsførereksamen i Efter skibsførereksamen sejlede Benny i forskellige rederier med bulkcarriers, supplyskibe og arbejdede også på borerig. Omkring 1990 købte han LILL som blev døbt om til LIS WEBER og den blev solgt fra i Senere købte han ERRIA, som også blev døbt om til LIS WEBER og den har han endnu. Da stillingen som havnefoged blev opslået ledig i 2002 sprang Benny til og var heldig at få jobbet, som han startede på den 1. juni Det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse Benny Weber er tilsyneladende faldet godt til og han virker glad for jobbet, selvom hyren ikke er noget at skrive hjem om, - som han siger det. Han mener kompetencen flyder, forstået på den måde, at nogle gange tror Benny, at det er ham, der bestemmer over væsentlige detaljer, mens andre gange skal selv småting tages op i Havneudvalget. Derfor er han tilbøjelig til at handle ud fra devisen om, at - det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Marstal Havn er den havn i Fyns Amt, der har de fleste an-

15 JAGTPÆLEN medlemsblad for Maritimt Center Ærø. Udkommer, hvis der er stof nok, fire gange om året, nemlig januar, april, august og november. Oplag: ca. 230 eksemplarer I redaktionen: Indtil videre, Sven Leerskov Mathiesen Græsvængevej Marstal, tlf sven-l-m@post4.tele.dk Maritimt Center Ærø Bestyrelsen 2003: Formand: Christian Albertsen Risemarksvej Ærøskøbing Tlf Mail chin@post.tele.dk Næstformand: Kaj Hald Barkvej Marstal Tlf Mail hald@mail.tele.dk Kasserer: Sven Leerskov Mathiesen Græsvængevej Marstal Tlf Mail sven-l-m@post4.tele.dk Sekretær: Charlotte Aabye Vestergade Ærøskøbing Tlf Mail cma@arre.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jan Ahrenst Bregninge Møllevej Ærøskøbing Tlf Søren Nissen Lindsbjergvej Ærøskøbing Tlf Mail. reiter@wanadoo.dk David Thomas Øster Bregninge Ærøskøbing Tlf: Suppleanter: Povl Madsen Søtoften Ærøskøbing Tlf Mail: p_madsen@get2net.dk Henrik Steen Østergade 20 A 5960 Marstal Tlf Mail: henrik-steen@get2net.dk Revisor: Jan Mortensen Syrenvej Marstal løb af lystbåde, og dermed også en ikke ubetydelig indtægt på den konto. Det er lidt bittert at systemet er skruet sådan sammen, at havnens indtægter går i Kommunekassen, og så skal havnen derefter søge om at få penge til forbedring er, vedligehold og lignende. Benny synes det vil være mere fornuftig med en ordning, som man har i Fåborg, hvor havnens indtægter går i Havnens kasse, og det er fra den, at udgifterne afholdes, og for øvrigt kan Fåborg Havn optage selvstændig lån, hvis der er behov for det. Når der så er lidt overskud, kan det samles sammen og bruges til noget fornuftigt for Havnen i stedet for at ende i Kommunens slunkne kasse. Men ellers synes Benny Weber, at Marstal har et kompetent Havneudvalg, og at samarbejdet for det meste foregår ganske gnidningsfrit. Havnefoged en fungerer som en slags koordinator mellem brugerne af havn en og kommunen. Den koordinerende virksomh ed giver en del ekstra service -arbejde, for det gælder om at alle føler sig godt tilpas og retfærdigt behandlet. - Alle brugere har krav på ensartet behandling, uanset om det nu drejer sig om en ejer af en skydepram eller en ejer af et skibsværft. De er alle brugere af havnen, og har dermed krav på samme behandling fra havnefogedens side, siger Benny Weber. Arbejdet på Havnen Havnen beskæ ftiger tre fuldtids- og en deltids ansat, og arbejdet består i alt tænkeligt lige fra administration, regnskab, lodsning, vedligehold af havn ens faciliteter og mødeaktivitet. Det er desuden Marstal Havn, der står for at holde opsyn med- og vedligeholde alle sømærker fra den nordlige anduvning af Mørkedyb, over til andduvningsbøjen sydvest for Strynø og ned til anduvningen til Søndre Løb. Tidligere bestod der en kontrakt direkte mellem Marstal Havn og Farvandsvæsenet, men nu er det kommunen, der har kontrakten med Farvandsvæsenet. Det er lidt paradoksalt, at kommunen har indgået kontrakten vel vidende, at Havnen kun råder over en arbejdsjolle, som bestemt ikke er egnet til at arbejde med større bøjer uden for beskyttet farvand. Det er derfor Benny Webers ønske og håb, at han får rådighed over et mere v elegnet fartøj til behandling af vagerne. Som Benny siger, så er Havnen den eneste indtægtsgivende kommunale institution, og så har den stort set intet udstyr ud over en traktor af ældre model og en ydmyg arbejdsjolle! Som så mange andre steder i samfundet er administration blevet en større og større belastning og kræver meget tid og involverer mere og mere bureaukrati. Derfor kan det nogle gange irritere Benny, at nogle brugere siger Hvorfor kan havnefogeden ikke lige sørge for dit eller dat, - og i gamle dage var det sådan og sådan Man skal tænke på, at havnen ikke er som i de gode gamle dage for 20 år siden, siger Benny Weber. - Og det bliver nok endnu værre efter 1. juli i år. Da træder nemlig en ny bekendtgørelse om (terro r)sikring af danske havn e i kraft. Bekendtgørelsen er ganske ny, underskrevet den 17. marts, og omhandler blandt meget andet en såkaldt sårbarhedsvurdering af havnene. Benny prøvede at finde ud af, hvad en sådan vurdering ville indebære for Marstal Havn og kontaktede først det lokale politi, så politiet i Svendborg, derefter i København, men ingen steder kunne han få et svar. Han endte til sidst i Drabsafdelingen, som sagde at de havde nok at se til, og under ingen omstændigheder ville have noget med det at gøre! Så det ender med, at Benny sammen med den lokale sherif stykker en sårbarhedsvurdering sammen, som er til at leve med. Fremtiden Som nævnt før, er havnefogeden glad for sit arbejde og han ser positivt på Havnens fremtid. Der er lige kommet planer frem om en udvidelse af lystbådehavnen med endnu flere gæstepladser syd for bro 9, og det vil være rart at få lidt mere plads til de mange anløb i højsæsonen, så Marstal Havn stadigvæk kan være værd at gæste. Der sker løbende udskiftninger og forbedringer, og det er også tiltrængt, da flere af kajanlæggene er meget nedslidte, men her håber Havnefogeden på, at der stille og roligt sker en fornyels e af facilitetern e, men man skal regne med løbende store udgifter, men det vil også sikre havnens fremtid. 15

16 Galeasen PALNATOKE af Svendborg Sven Leerskov Mathiesen PALNATOKE har netop forladt den nordre bedding i Marstal, hvor den årlige tur på land blev klaret. Nu er skibet klar til at fragte sin ejer Lasse Hessel og vennerne rundt i de danske farvande. Skibet blev bygget i Humlebæk som MARIE i 1894 hos R. Jensen og blev i de første år anvendt til transport af kalk fra Saltholm til København, men nu er beskæftigelsen en blanding af fornøjelsessejladser og charterture med turister. PALNATOKE har ført en omtumlet tilværelse i de første mange år af sin levetid, og har haft omkring ejere. En overgang hørte skibet hjemme i Nyhavn og var et af de smukkeste og mest velholdte skibe i Havnen, men så forfaldt den langsomt og til sidst var den både til salg og ved at gå til. Det kunne let være blevet katastrofalt, men heldigvis blev skuden reddet af gode folk fra Svendborg, hvor de nødvendige restaurerings og vedligeholdelsesarbejder blev udført, og nu er PALNATOKE en af de absolutte perler, der forskønner det sydfynske i stedet for Nyhavn. Den lille rundgattede galease er på 19,9 BRT. Trods den lave rig og korte klyverbom er galeasen meget velsejlende, især for lidt frisk vind. Redaktøren er ikke i øjeblikket i besiddelse af fotos, hvor vi ser PALNATOKE for sejl, - men de er brune og sejlføringen er traditionel med klyver, stagfok, storsejl og mesan. Til det lette vejr er der en flyvende yderklyver, og der er vist nok også en bredfok. Ved en senere lejlighed vil vi bringe fotos, som viser PALNATOKE i al sin pragt, så fotos er velkomne. De fleste oplysninger om PALNATOKE stammer fra Arne Gotveds bog: Og de sejler, de gamle sejlskibe 16