Til samtlige jordbrugere. Til samtlige jordbrugere Landbo. nyt April Tolagsbelåning fra Nykredit Side 7. Omregningsfaktoren for mink Side 19

Transkript

1 Til samtlige jordbrugere Til samtlige jordbrugere Landbo. nyt April 2013 Tolagsbelåning fra Nykredit Side 7 Omregningsfaktoren for mink Side 19

2 Landbo nyt Leder Direktør Benny Kirkegaard Er vi klædt på til en lang lavkonjunktur? Forår er en fantastisk tid. Lyset sørger for, at alt, der har ligget i dvale, kommer med ny livs gnist. Vi mennesker har også meget mere energi hen over forår og sommer. Det kræver mentalt overskud at tænke nye tanker og skabe forandring. I landbruget er vi nødt til at flytte os selv mentalt og skabe forandringer, idet omverdenen hele tiden sørger for, at det er nødvendigt. Synes man ikke, at det er spændende, skal man overveje sin fremtid som landmand eller i det hele taget sin fremtid på arbejdsmarkedet. Her flytter jobindhold og krav sig i skridt. I skrivende stund har vi konflikten om, at folkeskolelærernes arbejdsvilkår skal ændres. Er det et forår, hvor finanskrise i virkeligheden er afløst af en langvarig lavkonjunktur? Måske skal vi til at forholde os til, at de nuværende priser på landbrugets produkter er de rigtige, selv om vi hellere vil høre om prognoser på højere niveauer. De første har set lyset i at flytte sig, og har foretaget tuning og tilpasninger på bedriften, så der er sammenhæng med de nuværende priser. Af de, der er dygtigst til dette, kan vi alle lære rigtig meget. Når der skal skabes forandringer, er det lederen, der skal tage initiativet og gå foran. Har du selv svært ved at få taget hul på forandringerne, så sig det til din rådgiver, og vi kan hjælpe dig. Landbo Limfjords rådgivere ser en stor udfordring i at give råd og sparring, til de der går foran.

3 Kalenderen Landbo nyt Indholdsfortegnelse m/arrangementoversigt Arr. dato Arrangement/artikel Side Nyt fra formanden...2 Samarbejde - drøm eller mareridt...3 Kan du køre på firkantede hjul? timer fra gård til butik...6 Tolagsbelåning fra Nykredit...7 Husk fakturaen - hvis du vil have momsfradraget...11 Indtjeningsbarometer marts svin Er investering i solceller et alternativ (møde økonomi)...14 OBS - Alle med kvæg, får, geder og svin Indbydelse til årsmøde Kvægnøglen (møde kvæg)...16 Formidling af grovfoder...17 Landbo Limfjord s Husdyrformidling...18 Eksport af drægtige kvier...18 Omregningsfaktoren for mink...19 Et splitsekund...21 Hygiejne og effekt af mælkeprodukter til pattegrise Klargøring af hest til dyrskue/kåring (møde 4H) Virksomhedsbesøg (møde Skiveegnens LU) Virksomhedsbesøg (møde Skiveegnens LU)...25 Handelsplads...26 Annonce til Landbo-nyt - skema

4 Landbo nyt Formanden Nyt fra formanden af formand Claus Clausen Regeringen er kommet med et udspil til en vækstpakke. Det mest kontroversielle i udspillet er, at en regering, hvor flere af medlemmerne er rendyrkede socialister, foreslår en sænkning af selskabsskatten. Det har jeg som sådan ikke noget imod, men det er ikke det element, som kommer til at give landbruget bedre muligheder. De, som har aktier i de store selskaber, kan sikkert se frem til stigende kurser og større udbytte, men flere jobs ad den vej - det tror jeg ikke. Jeg er helt enig med Lars Løkke, at jobskabelsen skal komme fra små og middelstore virksomheder. Vi har behov for noget, som forbedrer vores indtjening her og nu. Det skal være billigere at drive virksomhed. Alt hvad vi er pålagt af ekstra omkostninger gør, at vores varer risikerer at blive for dyre, når vi skal sælge i konkurrence med lande, der har bedre vilkår. Vi har jordskatter, et niveau for lønninger, der er væsentlig over udlandet, afgifter, som belaster indkøb og ikke at forglemme miljøkrav, som forhindrer os i at producere optimalt. Jeg ved udmærket, at en del af det, der bliver krævet op, bliver brugt til forskning, uddannelse og øvrig velfærd, men det er gået op for de fleste, at den vestlige verden er i krise, og vi kan vælge at skrue ned for ambitionsniveauet og gøre os konkurrencedygtige, eller vi kan vende det blinde øje til og sejle ud over kanten på første klasse. Det kommer til at gøre ondt. Ligesom et plaster der skal af, skal det ske i et snuptag eller skal pinen trækkes ud? Det blev synliggjort i Landbrugsavisen, hvad hvert enkelt landbrug bidrager med af arbejdspladser, og det er vel at mærke eksportorienterede. Derfor er der alt mulig grund til at gøre landbrugsproduktionen så stor som mulig. 2

5 HR & Ledelse Landbo nyt Samarbejde - drøm eller mareridt af HR-udviklingschef Lillian Hundahl Du kender sikkert nogen, der enten har overtaget en gård eller en virksomhed fra forældre eller driver virksomhed sammen med en eller flere andre. De har med stor sandsynlighed styr på penge og paragraffer. Men hånden på hjertet - har de også brugt tid på at finde ud af, hvordan generationsskifte eller samarbejde skal forløbe på det menneskelige plan? - Hvis ikke, kan et eftersyn af samarbejdet stærkt anbefales, før... Drømmen om næste generation Agnes og Aksel havde altid drømt om, at gården skulle gå i arv. Nu var drømmen gået i opfyldelse. Anders, deres ældste søn, og hans kone Anne var rykket ind for godt et års tid siden. De selv var flyttet i et lille, dejligt hus i udkanten af landsbyen. Ikke noget eventyr Egentlig burde Agnes og Aksel være glade, og det var de da også. Men... det var nu ikke helt så nemt som i et eventyr. Agnes havde det svært med helt at være væk fra gården - hendes liv gennem så mange år. Svigerdatteren var utrolig sød, men hun lavede jo om på tingene. Køkkenhaven var blevet til lidt persille, purløg og nogle tomatplanter. Staudebedene, som Haveforeningen plejede at komme og beundre, var sløjfet til fordel for mere græsplæne. Det var hun selvfølgelig i sin gode ret til at gøre, men alligevel Et nap i ny og næ Aksel kom stadig på gården, men nogle dage blev han hjemme, fordi han og Agnes ville køre en tur ind til den større by for at handle eller besøge venner og familie. Andre dage gik han til middag eller kom over middag for at give et nap med. Der var jo ikke noget, han skulle gøre på gården, så... Anders havde godt nok knurret lidt en dag over, at man aldrig vidste, hvornår han kom, men han havde nok bare sovet dårligt den nat. Og så var der lige det med Anders og hans planer. Ja, han kunne jo være lige glad, men var det nu ikke lige lovligt moderne, det Anders havde gang i. Han havde i hvert fald fortalt Anders, hvordan han selv ville have grebet det an. Han havde trods alt mange års erfaring. Historien er selvfølgelig digtet til lejligheden - men måske kunne den være sand? Aldrig for sent at finde styrken i fællesskabet Det er min erfaring, at parterne i såvel generationsskifte som i arbejdsfællesskaber som f.eks. svine- og kvægproduktion eller markdrift kan have stor glæde og udbytte af at bruge 3

6 Landbo nyt HR & Ledelse tid på at give deres samarbejde et eftersyn. Et eftersyn stiller bl.a. skarpt på virksomhedens mål, rammerne for samarbejdet og parternes forskelligheder. Formålet er at drøfte alt det, parterne bringer ind i fællesskabet. Målet er at finde styrken i forskelligheden, rollefordelingen og retningen for samarbejdet. Og det er aldrig for sent at få et eftersyn - tværtimod - bedre sent end aldrig. 4

7 HR & Ledelse Landbo nyt Kan du køre på firkantede hjul? af HR-udviklingschef Lillian Hundahl Ole Sørensen og Henry Jørgensen hverken kan eller vil. Da de efter en våd og træls høst i 2010 mærkede knaster i deres markfællesskab, valgte de at sætte deres samarbejde under lup. De fik et endnu stærkere marksamarbejde og større forståelse for hinandens forskelligheder under et coachingforløb hos Landbo Limfjord. På Kvægkongressen 2013 fortalte Ole og Henry (assisteret af mig) historien om, hvad en våd og træls høst kan føre med sig af gode ting. Høsten 2010 var efter rigtig meget regn en våd og klistret omgang, og under sådan nogle betingelser kan selv det bedste samarbejde slå revner. Ole og Henry s markfællesskab var økonomisk en god forretning, men samarbejdsmæssigt kørte det lidt på firkantede hjul. De fik i et coachingforløb blik for, at en væsentlig energidræber i deres markfællesskab er en fundamental forskellig prioritering af dagligdagen. Den ene siger først familien og så firmaet, og den anden siger først firmaet så familien. Deres forskellige prioriteringer og deres øvrige forskelligheder er der rent faktisk styrker i, hvis de forstår at vende dem og udnytte dem til deres fælles fordel. Og det var lige netop det, coachingforløbet satte fokus på at udnytte forskelligheden. Ole og Henry fik langt større forståelse for hinanden. De opsatte klare spilleregler og fik styr på deres forskellige roller og ansvar. Det har betydet så meget for vores samarbejde, at vi tager to timer med coach hver gang vi afslutter regnskab, hvor vi gør os klart, hvad vi vil fremover, siger Henry, mens Ole nikker. Ole Sørensen og Henry Jørgensen driver sammen markfællesskabet KK Mark Aps. med 450 ha jord, hvor de dyrker korn, spinat, græsfrø, og hvad de ellers vælger at kaste sig over. 5

8 Landbo nyt Økonomi 24 timer fra gård til butik af økonomikonsulent Jakob Jessen Arla udpeger i øjeblikket udvalgte leverandører til Arla s nye friskmælkskoncept 24 timer fra gård til butik. Konceptet betyder som navnet indikerer, at mælken afhentes dagligt for at kunne holde sig indenfor de 24 timer. I forbindelse med udpegningen af de enkelte leverandører til konceptet får leverandørerne en kompensation i form af et fast tillæg på 0,3 øre pr. kg mælk plus 4 kr. pr. afhentning. Vi har i Landbo Limfjord på vegne af en kunde med en årlig produktion på 1,8 mio. liter set på konsekvenserne af tilknytningen til konceptet. Kompensation: l á 0,3 øre = kr. Ekstra afhentning 365 gange á 4 kr. = kr. Ialt kr. Kompensationen skal dækker udgifterne i forbindelse med, at mælken hentes dagligt. I ovenstående tilfælde betyder dette, at omkostningerne i forbindelse med vask af køletank m.v. ikke må overstige 37 kr./afhentning. Om kompensationen er tilstrækkelig til at dække omkostningerne er bedriftsspecifik, men opfordringen herfra vil være, at den enkelte leverandør holder sine omkostninger op mod kompensationen. 6

9 Økonomi Landbo nyt Tolagsbelåning fra Nykredit af cand.merc. i finansiering Kenneth Kjeldgaard Tolagsbelåning fra Nykredit - hvad skal jeg være opmærksom på? I takt med skærpede kapitalkrav til det finansielle system og større omkostninger til fremskaffelse af kapital, har det været nødvendigt for realkreditinstitutterne at se på, hvordan deres system er sammensat. For at mindske kapitalkravene har det blandt andet betydet, at Nykredit pr. 25. juni 2012 har indført en ny belåningsinddeling den såkaldte tolagsbelåning. Hvad er tolagsbelåning? Kort fortalt er tolagsbelåning en opdeling, hvor din virksomheds belåningsværdi fremover bestemmer dine lånemuligheder jf. nedenstående figur. I forhold til tiden før den 25. juni 2012 indebærer tolagsbelåning en mere kompliceret belåningsstruktur. Ved tolagsbelåning bliver 70% af belåningsværdien inddelt i to forskellige lån, et grundlån og et toplån. 7

10 Landbo nyt Økonomi Bundlån og Toplån Forskellen mellem grundlån og toplån er dine muligheder for optagelse af lån. Op til 45% af lånerammen kan du have et bundlån, hvor der er valgfrihed af lånetype herunder afdragsfrie rentetilpasningslån. Fra 45% af belåningsværdien skal du have et toplån, og her er der ikke længere mulighed for afdragsfrihed og heller ikke mulighed for at vælge helt korte rentetilpasningslån (hvis du ser bort fra Cibor 3). Herunder er vist hvilke lån, der kan optages ved hhv. bundlån og toplån. Udover at produktsortimentet reduceres ved toplån, så skal lånene optages som såkaldte RO lån, der er kendetegnet ved lavere kurs (højere rente) end tilsvarende SDO obligationer. Bundlån Toplån Uændret produktudbud F3-F5 i DKK med og uden afdragsfrihed Cibor 3 RenteMax 10 Fastrente (10/20/30 år) SDO og RO lån Forskellen mellem et SDO lån og et RO lån er i sikkerhedsstillelsen overfor investorerne. Ved et SDO lån forpligtiger udsteder (Nykredit) sig til at stille sikkerhed, hvis sikkerhedsstillelsen (pantets værdi) falder, og belåningsgrænsen overskrides. Det betyder, at investorerne er mere sikre på værdien af deres investering, hvorfor de også er indstillet på at give en bedre kurs for obligationerne, end hvis ikke der stilles yderligere sikkerhed til rådighed. RO obligationer har ikke denne indbygget yderligere sikkerhed, hvorfor investorer ikke kan forventes at give samme kurs for en RO obligation i forhold til en tilsvarende SDO obligation. Hvad er konsekvenserne og mine udfordringer ved tolagsbelåning? Belåningsgrænsen går stadigvæk op til 70%, og indtil videre sker der ikke noget med din lånesammensætning, medmindre du ønsker en omlægning eller en udvidelse af dit låneengagement. Dine udfordringerne ved tolagsbelåningen er således: a. Hvis du ønsker at omlægge/konvertere lån b. Hvis du ønsker at forlænge din afdragsfrihed c. Hvis du ønsker at øge din belåning. 8

11 Økonomi Landbo nyt Hvad er så konsekvenserne ved tolagsbelåning? Er der nogen fordele, eller er der kun ulemper? Der har jeg forsøgt at illustrere i nedenstående tabel. Fordele Der afdrages på den yderste gæld Mindre udsving i renteniveauet fra år til år På sigt måske lavere bidragssatser Stabil udlåner på sigt Ulemper Afdragsfriheden mindskes Mindre andel til afdrag på pengeinstitutgæld og anden gæld Ingen mulighed for selv at bestemme hvilket lån du ønsker, når din belåningsprocent overstiger 45% Større omkostninger ved flere lån og (alt andet lige) dårligere kurs på RO obligationer Fordelene ved tolagsbelåningen er, at du får afdraget på den yderste (kreditforenings) gæld, og derved alt andet lige sikre dine værdier bedre. Derudover mindsker tolagsbelåningen din rentefølsomhed fra år til år, da toplånet ikke kan finansieres med kortere lån, hvis du ser bort fra Cibor3. På sigt vil tolagsbelåning forhåbentlig indebære et mindre kapitalkrav for Nykredit, der som følge af mindre omkostninger alt andet lige burde kunne tilbyde lavere bidragssatser. Sidst burde tolagsbelåningen også være medvirkende til, at Nykredit også i fremtiden vil kunne tilbyde realkreditfinansiering. Der er dog også ulemper ved tolagsbelåning. Inddelingen gør, at der må forventes en større afdragsbyrde i fremtiden, hvilket kan være med til at mindske eller ligefrem skubbe likviditet til dyrere finansiering. Indførelse af toplånet gør også, at du ikke længere har mulighed for at fastsætte din finansiering, som du ønsker, da der er begrænset produktudvalg under Toplån. Sidst er der som før nævnt også større omkostninger grundet en dårligere kurs på RO obligationer og som følger af tinglysning af flere lån. Hvad kan jeg gøre, og hvad skal jeg være opmærksom på? Ved indførelse af tolagsbelåning er det vigtigt, at du får en mere langsigtet planlægning af din finansiering, 9

12 Landbo nyt da du ikke længere kan vide dig sikker på, at dine belåningsværdier kan bære en forlængelse af afdragsfrihed eller placering i helt korte F1 lån. Det vil alt andet lige betyde større krav til din likviditet, som uden planlægning kan være en bombe under din bedrifts finansielle råderum. Økonomi Derfor vil jeg anbefale, at du kontakter Nykredit for en konsekvensberegning og/eller får en samtale med din økonomikonsulent omkring din fremtidige finansielle situation. 10

13 Økonomi Landbo nyt Husk fakturaen - hvis du vil have momsfradraget af økonomikonsulent Dan B. Andersen Hvis du vil fratrække momsen, SKAL det fremgå af en faktura. Det er ikke tilstrækkeligt, at det er oplyst i en fx lejekontakt, at lejen er med moms - der SKAL laves en faktura. Disse regler bør tages alvorligt, det viser en kendelse fra Landsskatteretten, hvor en virksomhed havde fremlagt slutsedler og købekontrakter som grundlag for momsfradraget. Dette var ikke tilstrækkeligt til at kunne få momsfradraget, da materialet ikke opfyldte fakturakravene. Selvom det tydeligt fremgår af f.eks. en lejekontrakt, at lejen er tillagt moms, er dette IKKE tilstrækkeligt til, at lejeren kan få fradrag for momsen. Mindst en gang om året skal der laves en faktura. Er der ikke lavet en faktura, skal sælger afregne momsen, mens køber ikke kan få momsfradraget, før der kan fremvises en gyldig faktura. Følgende kan IKKE anvendes som gyldig dokumentation for momsfradrag for køber: købekontrakter, slutsedler, lejekontrakter eller ordrebekræftelser. Dette gælder også for interessentselskaber (I/S). Her er det vigtigt, at fakturaen er udstedt til I/S et, hvis momsfradraget skal foretages her. Kravene til indholdet af en faktura: udstedelsesdato (fakturadato) et fortløbende nummer (fakturanummer) sælgers momsnummer sælgerens navn og adresse samt købers navn og adresse mængden og arten af de leverede varer/ydelser den dato, hvor levering af varerne/ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturadato momsgrundlaget, pris pr. enhed uden moms, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed gældende momssats det momsbeløb, der skal betales Handles der med udlandet gælder yderligere krav. 11

14 Landbo nyt Økonomi Indtjeningsbarometer marts svin af økonomikonsulent Leif Lanng Den seneste måned har ikke ændret på indtjeningen. Noteringen er uændret 11,20 kr./kg. plus efterbetaling, og idet foder og renteprocent også forholder sig i ro, giver det et uædret bedriftsresultat. Ejendommens samlede resultat før skat lander på kr., hvoraf kr. kommer fra personlig indtjening. Dækningsbidraget/årsso kan beregnes til ca kr. Økonomisk sammenhæng vil kræve en notering på 12,95 kr./kg. plus efterbetaling 0,90 kr./kg. Beløb til investering, opsparing og afdrag er kr. Årsregnskaberne for 2012 er nu ved at dukke op. Resultatet før skat viser i gennemsnit ca. 1 mio. kr. Det gennemsnitlige dækningsbidrag/ årsso kr. og 129 kr./slagtesvin. Se indtjeningsbarometer næste side. 12

15 Økonomi Landbo nyt Indtjeningsbarometer Svineproduktion med 560 årssøer marts - 13 Udvikling Feb Dækningsbidrag j Kapacitetsomkostninger incl. afskr f Resultat af primær drift 628 j 589 Afkoblet EU-støtte 338 f 338 Finansiering i alt j Resultat efter finansiering -300 j -341 Personlig indtjening 180 f 180 Resultat -120 j -161 Beregnet skat 0 f 0 Privatforbrug og formueposter -307 f -307 Konsolidering -427 j -468 Beløb til investering af afdrag 291 j 250 Notering incl. efterbetaling DC 12,10 f 12,10 Noteringskrav incl. efterbetaling 0-konsolidering 12,95 l 13,00 0 til investering og afdrag 11,68 l 11,74 Forudsætninger Antal ha 150,0 f 150,0 Fravænnede grise/årsso 29,0 f 29,0 Producerede slagtesvin 650 f 650 Ændrede forudsætninger Køb-/salgspris korn kr./hkg 182/163 l 189/172 Soya kr./kg 3,30 j 3,25 F1 rente incl. bidrag 1,55% f 1,55% Cibor3 0,25% l 0,32% 13

16 Landbo nyt Økonomi Er investering i solceller et alternativ til vindmøller? Indhold/formål: Solcelleanlæg på max. 400 kwh etableret i får i en 10-årig periode en forhøjet afregning for el. Anlæg etableret i 2013 får 1,30 kr./kwh i 10 år. Dette falder gradvis til 0,60 kr./kwh for anlæg etableret i Man opnår hermed en højere afregningspris for at etablere anlægget hurtigst muligt. Til at belyse emnet vil +TEC gennemgå et projekt samt fortælle om love og regler. Landbo Limfjord vil fortælle om økonomiske og skattemæssige forhold. Målgruppe: Ansvarlig: Alle med interesse i solceller. Økonomikonsulent Claus Sørensen, Landbo Limfjord. Tidspunkt: Tirsdag den 16. april 2013 kl (fyraftensmøde) Sted: Pris: Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Deltagelse er gratis. Landbo Limfjord er vært ved et let traktement under mødet. Tilmelding: Senest d. 15. april 2013 på tlf

17 Kvæg Landbo nyt OBS - Alle med kvæg, får, geder og svin af kvægbrugskonsulent Bodil Mellerup Husk at fødevarekædeoplysninger nu skal opdateres før hver slagtning. Gælder for alle med kvæg, får, geder og svin. Fremover skal du derfor huske at lave indberetningen, inden du slagter dyr (den må max være 14 dage gammel ved slagtning). Indtil 1. april har det været sådan, at de såkaldte fødevarekædeoplysninger kunne indberettes én gang årligt. For mange har det været noget, der blev gjort af planteavlskonsulenten samtidig med indberetningerne af gødningsregnskabet. EU har underkendt den hidtidige procedure, fordi det ikke anses som tilstrækkeligt kun én gang årligt at indberette, for at reglerne for behandling af sine dyr med medicin overholdes. Fremover skal der nu indberettes fødevarekædeoplysninger før hver slagtning, hvor det tidligere kun var en gang årligt. Der skal sættes 2 krydser et nej og et ja se i figuren nedenfor. Indberetning kan ske på forskellige måder: - via - eller Og kan også ske via papirformular(kan findes på landbrugsinfo), der følger dyret til slagtested. Endelig er der nogle af slagterierne, der gør det muligt at indberette oplysningerne samtidig med, at dyret tilmeldes til slagtning. Slagterierne skal kontrollere oplysningerne, inden dyrene slagtes. Er oplysningerne ikke i orden vil dyrene ikke blive slagtet, før indberetningerne er bragt i orden så husk at få dem lavet. I min(e) besætning(er) er der sygdomme eller andre forhold, der kan påvirke kødets sikkerhed. I min(e) besætning(er) bliver dyrene behandlet med veterinære lægemidler efter reglerne, og tilbageholdelsestiderne er overholdt. Hvis nej - betyder det, at slagtedyret kasseres. JA JA NEJ NEJ 15

18 Landbo nyt Kvæg Indbydelse til årsmøde Kvægnøglen Program: Velkomst og introduktion til aftenen v/chefkonsulent Jørgen Kristensen Rundtur på bedriften. Vi gør stop og fokuserer på forskellige emner på rundturen. Vi ser på fodring af goldkøer, samt opstart til ny laktation og hører om potentialet ved bedre fuldfoder v/projektleder Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Kvæg Kåring af årets højdespringer for størst fremgang i DB Kaffepause Præsentation af årets kvægnøgleresultater. Hvad kan vi lære, og hvor kan vi hente ny inspiration til en forbedret produktionsøkonomi og se nye muligheder for at hæve bundlinjen v/kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen. Målgruppe: Alle er velkomne. Tidspunkt: Onsdag den 3. april 2013 kl Sted: Pris: h/niels Holger Nordendahl, Ulleruphusevej 21, Alsted, 7900 Nykøbing Mors Deltagelse er gratis. Landbo Limfjord er vært ved et let traktement under mødet. Tilmelding: Senest d. 2. april 2013 på tlf

19 Kvæg Landbo nyt Formidling af grovfoder af kvægbrugskonsulent Bodil Mellerup Mangel på grovfoder. Har du overskud? Vi oplever en del steder, at forsyningen med grovfoder er meget stram, og at der er et stort ønske om at kunne købe ekstra. Har du derfor grovfoder i overskud, kunne det være en mulighed at sælge noget af det nu. På kvægbrugskontoret hjælper vi gerne med kontakt mellem sælger og køber. 17

20 Landbo nyt Kvæg Landbo Limfjord`s Husdyrformidling Formidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelig med en vurdering af besætningen. Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder råd givning og formidling. Ring og få en uforpligtende snak. Honorar: 4% eller almindelig timebetaling. Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf Eksport af drægtige kvier Bovi-Denmark A/S eksporterer drægtige SDM-kvier. Der er stor efterspørgsel af lavdrægtige kvier til Rusland, god pris, så har I kvier, som I ønsker at sælge til eksport, så tilmeld dem. Alle kvier, som er løbet efter 1. august, har interesse. Kvierne skal tilmeldes undertegnede på tlf Henning Nielsen 18

21 Miljø Landbo nyt Omregningsfaktoren for mink af miljøkonsulent Torben Ravn Pedersen Omregningsfaktoren for mink ændres til 30 dyreenheder pr. 1. august 2013 behov for større udbringningsareal. Som følge af en aftale mellem Dansk Pelsdyravlerforening og Miljøministeriet i 2010 har erhvervet de senere år gennemført en række omfattende initiativer i forhold til at reducere miljøpåvirkningen fra den danske minkproduktion. Ifølge de principper, som normalt lægges til grund for omregningsfaktorerne, skulle omregningsfaktoren for mink i 2010 have været 30 årstæver pr. DE, således der skulle anvendes 1 ha. til udbringning af husdyrgødningen fra 42 årstæver. Ifølge aftalen skulle omregningsfaktoren i stedet fastsættes til 34 årstæver pr. DE svarende til, at der skal anvendes 1 ha. til udbringning af husdyrgødning fra 47,6 årstæver. I forbindelse med disse afprøvninger er dokumentationen for miljøpåvirkningen fra mink også blevet styrket. Det viser sig dog nu, at aftalens mål ikke kan nås indenfor de aftalte tidsfrister. Ifølge aftalen skal omregningsfaktoren i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 derfor pr. 1. august 2013 ændres til 30 årstæver pr. DE. Det betyder, at erhvervet skal bruge et udbringningsareal, der er ca. 13% større. Baggrund i aftale Ifølge aftalen skulle ambitiøse mål i forhold til at reducere miljøpåvirkningen give erhvervet en rabat i forhold til kravet til udbringningsarealets størrelse. Forudsætningen for denne rabat er, at alle mål og delmål i forhold til udvikling og afprøvning af miljøteknologi samt reduktionen i miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor opnås. Selvom erhvervet med succes i gennemsnit har reduceret proteinindholdet i foderet fra ca. 31% OE i 2010 til ca. 29% OE i 2012 i perioden fra uge 30-47, hvor hovedparten af foderforbruget finder sted, og proteinindholdet ligeledes er reduceret i øvrige perioder af minkenes årscyklus, er udviklingen i udskillelsen af kvælstof og fosfor fra dyrene ikke reduceret tilstrækkeligt i forhold til delmålene i aftalen. Omregningsfaktoren for mink ændres derfor til 30 årstæver pr. DE 1. august Ændringen vil blive gennemført i husdyrgødningsbekendtgørelsen i foråret, men der informeres nu om 19

22 Landbo nyt Miljø den kommende ændring af hensyn til, at erhvervet fra 1. august 2013 skal anvende et udbringningsareal, som er ca. 13% større end i år og i den forbindelsen skal nå at købe eller forpagte mere jord eller alternativt finde de nødvendige aftalearealer eller aftaler med afsætning til biogasanlæg. På minkfarme omfattet af en miljøgodkendelse skal nye arealer anmeldes inden 1. august Ifølge vejledningen vil dette dog normalt ikke være problematisk, med mindre disse arealer er placeret i nitratfølsomme indvindingsområder for grundvand. 20

23 Landboforeningen Limfjord Landbo nyt Et splitsekund... af sekretær Metha J. V. Poulsen Tilværelsen kan ændre sig på et splitsekund... Er du forberedt? Mange tænker i ægtepagter, testamente osv. men husker du også at sikre den økonomiske grundlag til at leve videre på, hvis uheldet er ude. De fleste lønmodtagere er - i tilfælde af død, sygdom eller ulykke - automatisk forsikret gennem deres arbejde. Som selvstændig erhvervsdrivende skal landmanden selv sørge for den personlige forsikringsdækning, og har dermed selv det fulde ansvar for, at der er et økonomisk grundlag for familien at leve videre på efter et evt. dødsfald. Landbrug & Fødevarer tilbyder en gruppelivsordning, som kan sikre dig og din familie en grunddækning ved død, ulykke og ved visse kritiske sygdomme. Det er medlemmernes egen ordning, hvor overskud kommer dig til gode i form af en lav præmie, men husk indtrædelse i forsikringen skal ske før du fylder 60 år, og du skal være aktiv medlem af en lokal landboforening eller regional familielandbrugsforening. Ægtefællen er automatisk fuldt medforsikret efter et år. Selv om der er lempelige krav til helbredsoplysninger i ordningen, anbefaler L&F, at du gør brug af tilbuddet, mens du er frisk og i stand til at afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger, som er nødvendige for optagelsen. Du kan læse mere om medlemstilbuddet på eller kontakt din landboforening og få tilsendt pjece og tilmeldingsblanket. 21

24 Landbo nyt Midtjysk Svin Hygiejne og effekt af mælkeprodukter til pattegrise af svinerådgiver Michael Frederiksen, Midtjysk Svinerådgivning Det er snart blevet mere undtagelsen end reglen, at der anvendes et eller flere mælkesuppleringsprodukter i farestaldene. Specielt yoghurtprodukter har vundet stor indpas. Hver gang det overvejes at købe disse produkter, skal det undersøges, hvorfor det er nødvendigt. Kniber det med fravænningsvægten? Er der problemer med at få de mindste grise godt i gang? I de fleste tilfælde anvendes disse produkter for at skygge over et egentligt problem i besætningen. Gå derfor et skridt tilbage og undersøg HVORFOR søerne ikke yder, som de skal. Der er mange knapper at skrue på her. I enkelte besætninger anvendes produktet flere uger efter faring til stort set alle kuld. I disse tilfælde vil det for en besætning med 500 søer hurtigt beløbe sig i kr. pr år. Det svarer til +500 g i fravænningsvægt eller +0,4 fravænnede grise pr. kuld. Et andet væsentligt aspekt er hygiejnen. Skålene med produkterne står i stier, hvor temperaturen omkring faring er omkring 20 grader, hvilket giver gode vækstbetingelser for eksempelvis coliforme bakterier. Ved målinger af den bakterielle vækst i en skål i en faresti er der fundet eksplosive stigninger på blot 3 timer efter, produktet er tildelt. Dermed en suppe, der potentielt vil kunne give grisene diarré. Opfordringen er derfor at få kigget alle rutiner i farestalden efter i sømmene samt at få vurderet hele foderstrategien, hvis farestalden ikke fungerer under brug af supplementer. Læs mere om emnet i Hyologisk Marts 2013 eller kontakt din lokale farestaldsrådgiver. 22

25 Skiveegnens 4H Landbo nyt Klargøring af hest til dyrskue/kåring Kom, se og hør hvordan du klargøre hesten, når den skal udstilles. hvordan klargøre man pelsen, hovene osv? hvilket udstyr skal man bruge? hvordan træner man hesten op til skuet? hvordan skal den mønstres? Tid: Lørdag den 4. maj kl h/stutteri Bådsgård, Lundøvej 137, 7840 Højslev Pris: 75,- kr. for medlemmer af 4H/for andre 250,- kr. Prisen er incl. forplejning og materialer Tilmelding: Til ungdomskontoret, tlf senest 29/4. 23

26 Landbo nyt Skiveegnens LandboUngdom Virksomhedsbesøg Torsdag den 4. april 2013 kl hos KB Motorservice A/S, Skyttevej 3, 7800 Skive Så er det tid til en rigtig drengeaften! Vi skal nemlig besøge KB Motorservice A/S i Skive. KB Motorservice er en veletableret og moderne motorcykelforretning med 800 m 2 butik/udstilling, eget lager og autoriseret værksted. KB Motorservice A/S er forhandler af Honda, Kawasaki og Suzuki motorcykler, samt PGO, Kymco scootere. Mon ikke du skal med ud og se det nyeste til den kommende sæson? Alle er velkommen! Det gælder også piger!! :) Ansvarlig: Villads Jørgensen, tlf

27 Skiveegnens LandboUngdom Landbo nyt Virksomhedsbesøg Torsdag den 18. april 2013 kl hos Højslev Teglværk, Viborgvej 231, 7840 Højslev Højslev Teglværk er et af Europas mest avancerede tegl-tagstensværker med brænding i kassetter. Højslev Teglværk er en del af Randers Tegl, med 34 ansatte og har en årlig produktion på 17 mill. tegl-tagsten i forskellige formater. Vi skal denne aften følge produktionen af tegl-tagsten, fra råvare til færdig produkt. Alle er velkommen! Ansvarlig: René Damgaard, tlf

28 Landbo nyt Handelsplads Sælges Pris Telefon Maskiner og redskaber Stålpladekværn m 7,5 HK motor MC Lift hydraulisk 1700,- kr Halmvogn 2,20 x 5,50 m J. F. Høvender Dyr Venlige shetlandsponyer med chip og rødt hestepas fra kr års Polle Limousine tyr års Polle Limousine kvier Græs, hø, halm Egetræer cm (bestilling modtages) 6 stk Majsensilage sælges, ca FE - rimelig kvalitet Wrapgræs á 600 kg. 275,- kr Enghø i småballer 14,- kr. /stk Wraphø tørt i rundballer Velbjærget hø i minibig Velbjærget hø i minibig / Vårbyghalm i rundballer Bortforpagtes 10 ha. græsarealer, ca. halvdelen 3000,- kr./ha omlagt i 2012 Hø i små baller Hø i rundballer 250,- kr Købes Maskiner og redskaber Kompressor Tipvogn ca. 5 til 8 ton

29 Annoncer til Landbo-nyt. Under rubrikkerne Maskiner og redskaber, Husdyr, hobbydyr, Diverse og Købes/ønskes kan du få optaget små annoncer (max. 5 pr. gang) I Landbo-nyt. Næste nummer postomdeles den 30. april-1. maj Indsend kuponen nedenfor i udfyldt stand senest den 1. april Hver annonce må kun fylde een linie og er gratis for medlemmer, for ikke medlemmer er prisen 25,- kr. inkl. moms. Ikke medlemmer skal vedlægge en check på beløbet, ellers kommer annoncen ikke med. Følgende annoncer ønskes optaget i Landbo-nyt : Tekst (Max. 40 symboler inkl. ophold): Køb/Salg: Pris kr. Telefonnr Navn og adresse: 27

30 Landbo Limfjord Resenvej Skive Porto

31 ORGANISATION Resenvej Skive Bestyrelse Formand Claus Clausen, Vroue Tlf / Næstformand Erik Ringgaard, Lyby Tlf / Fmd. økonomi/jura Bertel Trærup Tlf / Fmd. planteavl Hans Larsen, Nautrup Tlf / Fmd. kvæg Niels Holger Nordendahl Tlf / Personalerepræsentant Mette Berntsen Tlf Ledelse Direktør Benny Kirkegaard, chef for økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, plantavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Henrik Frier, juridisk afdeling Chefkonsulent Torben Ravn Pedersen, miljø HR- udviklingschef Lillian Hundahl Midtjysk Svinerådgivning, konsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf Samarbejder med Jysk IT Peter Vilstrup Tomsen Tlf / DLBR forsikringsrådgiver Hans-Olaf Skøtt Billundvej 3, 6500 Vojens Tlf Farm Experts ApS Holstebrovej 250, 8800 Viborg Tlf Region Viborg LU og 4H Asmildklostervej 9, 8800 Viborg Tlf Skiveegnens Landboungdom + 4H Resenvej 85, 7800 Skive Tlf Morsø Landboungdom Christian Mark, Kildevej Nykøbing Mors Tlf Nordvestjysk Vikarservice Silstrupvej 12, 7700 Thisted Tlf Vikar- og Hjemmeservice Nupark 47, Midt Vest 7500 Holstebro Tlf Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf

32 B Resenvej 85 ' 7800 Skive Telefon Telefax