Orientering om Vismandsrapporten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orientering om Vismandsrapporten"

Transkript

1 DI - Nyhedsbrev Den 31. maj 2011 Orientering om Vismandsrapporten Vismændene er relativt pessimistiske omkring eksporten Vismændene regner med, at mange vil vende tilbage til arbejdsstyrken Offentlige underskud så langt øjet rækker 1. Konjunkturvurdering Vismændenes prognose for dansk økonomi ligger nogenlunde på linje med DI s vurdering. Vismændene er dog lidt mere pessimistiske end DI med hensyn til udviklingen i eksporten. DI er lige som Vismændene bekymrede over den svage danske konkurrenceevne, og tab af markedsandele på eksportmarkederne. DI vurderer, at den svækkede euro vil føre til, at tabene af markedsandele vil aftage lidt, selv om vi naturligvis fortsat vil se en svagere udvikling i dansk eksport end hos eurolandene og, i særdeleshed, en svagere udvikling end i den tyske eksport. I forhold til dansk økonomis mellemfristede vækstpotentiale er Vismændene til gengæld lidt mere optimistiske end DI, idet Vismændene forudsætter, at mange vil vende tilbage til arbejdsstyrken i de kommende år. Her er DI noget mere skeptisk. Som påpeget af Vismændene er der en ikke ubetydelig ledighed, som ikke opfanges i den officielle ledighedsstatistik. Men man skal være opmærksom på, at en stor del af dem, der søger arbejde, men ikke er berettiget til dagpenge, kontanthjælp eller lignende er studerende på SU. Og det er især gruppen af arbejdssøgende studerende, der er steget meget de senere år. Disse kan naturligvis give et stort bidrag til arbejdsstyrken i de kommende år målt i hoveder, men målt i udbudte arbejdstimer vil bidraget være langt mere beskedent. DI mener, det er helt afgørende, at der gøres noget aktivt for at øge arbejdsstyrken i de kommende år. Ellers risikerer vi om nogle år igen at stå i en situation med omfattende mangel på arbejdskraft. Aktuel økonomisk politik Vismændene påpeger, at der er udsigt til underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Selv hvis regeringens forlig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en hurtigere forhøjelse af folkepensionsalderen og en stramning af efterlønnen gennemføres, vil der på længere sigt fortsat være tale om betydeligt underskud og en betydelig gældsopbygning.

2 Regeringens opstramning af finanspolitikken er passende God ide med strammere offentlig udgiftsstyring Flexlån kan være et problem ved en valutakrise Ikke oplagt at indføre lånebegrænsninger Vismændene påpeger, at konjunkturudsigterne nu er så robuste, at det er forsvarligt at påbegynde en opstramning af finanspolitikken. Regeringens planlagte opstramning betegnes som passende. DI kan tilslutte sig dette. Vismændene påpeger, at de offentlige forbrugsudgifter var ude af kontrol i 2009 og De hilser derfor regeringens oplæg til en strammere udgiftsstyring velkommen. Lempelsen af finanspolitikken i 2009 og 2010 er især sket via øget offentligt forbrug og ikke via øgede offentlige investeringer, hvilket ville have været mindre problematisk. DI kan tilslutte sig betragtningerne. Stigninger i det offentlige forbrug har en tendens til at være permanente, hvorfor det er bedre at stimulere økonomien via investeringerne. Men regeringen og kommunerne har vist en bemærkelsesværdig ringe grad af evne til at styre planlagte investeringer. Vismændene anbefaler at indføre flerårige investeringsplaner for den samlede offentlige sektor. Vismændene adresserer problemer omkring boligfinansiering med afdragsfrihed og med rentetilpasningslån. De nye låneformer øger fleksibiliteten for boligejerne, hvilket skal vejes op mod, at dansk økonomi bliver mere følsom over for renteændringer. Dette kan være en fordel, når vi oplever samme konjunkturforløb som euro-landene, hvilket har været situationen i de senere år. Men rentefølsomheden kan blive et problem, hvis der opstår usikkerhed om dansk økonomi og dermed uro om valutakursen. Vismændene er dog klart mindre skeptiske i forhold til disse låneformer end Nationalbanken. Der efterlyses dog bedre information om risiko ved afdragsfrihed og især ved variabel rente i forbindelse med låneoptagelse. Desuden påpeges det, at ny finansiel regulering (Basel III) nærmest uundgåeligt vil gøre variabelt forrentede lån relativt dyrere. Vismændene finder det derfor ikke oplagt at indføre yderligere begrænsninger. Hvis der politisk efterlyses begrænsninger, bør det ske via lavere lånegrænser for variabelt forrentede lån eller højere tinglysningsafgift for disse lån. 2. Efterløn og pensionsalder Vismændene præsenterer i deres rapport et kapitel om efterløn og pensionsalder, hvor de også ser på virkningen af den netop indgåede aftale om at begrænse efterlønsordningen. Efterlønnen er for arbejdsduelige, ikke for nedslidte Vismændene pointerer, at efterlønnen ikke er en ordning målrettet personer med dårligt helbred eller svækket arbejdsevne, men en ordning for arbejdsduelige personer med lang forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste efterlønnere har i dag en uddannelse, og den andel vil vokse i fremtiden, og helbredet blandt personer på efterløn 2

3 svarer til det helbred, som resten af befolkningen i aldersgruppen har. Vi lever længere, og levetiden stiger hastigt Siden 1995 er levetiden blandt ældre steget væsentligt hurtigere, end det tidligere er set. I Danmark er restlevetiden for en 60-årig siden 1995 steget fra 19,6 år til 22,3 år, svarende til 2 måneder om året siden Denne udvikling forventes at fortsætte i fremtiden, og det medvirker til et finansielt pres på de offentlige finanser. Vismændene roser idéen med Velfærdsaftalen. Set i et internationalt perspektiv er aftalen udtryk for, at Danmark på et relativt tidligt tidspunkt har taget initiativ til at imødegå de fremtidige udfordringer fra flere ældre og længere levetid ved både at fastlægge et langsigtet mål for den forventede pensionsperiode og en mekanisme til at sikre, at målet opfyldes. Velfærdsaftale er ikke generationsmæssigt fair.. og kan opfattes som utroværdig Tilbagetrækningsreformen retter op på det DI mener Men de store stigninger i levetiden de seneste år betyder, at Velfærdsaftalen fra 2006 allerede nu er langt bagud i justeringen af efterløns- og pensionsalderen, og vismændene peger på, at der er en række årgange, som går på efterløn og pension nu og en årrække frem, som har en væsentlig længere periode som tilbagetrukne, end fremtidige generationer vil have. Vismædene påpeger endvidere, at der er et grundlæggende problem med troværdigheden af aftalen, fordi ændringerne af efterløns- og folkepensionsalderen kommer for sent. Det betyder, at nuværende generationer stilles bedre end både fremtidige og fortidige generationer. Fremtidige politikere skal således ikke alene gennemføre ændringer, som de nuværende beslutningstagere har afstået fra, det forudsættes tillige, at de gennemfører reguleringer, der kompenserer for de ændringer, som de nuværende politikere ikke har gennemført. Det er utroværdigt. Tilbagetrækningsreformen, som den er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre, retter lige netop op på det forhold og forbedrer holdbarheden på de offentlige finanser. Den langsigtede stigning i den finanspolitiske holdbarhed forbedres ifølge vismændene med 0,4 pct. af BNP, hvilket er et væsentligt, men absolut ikke tilstrækkeligt bidrag til at sikre holdbarheden på de offentlige finanser på sigt. DI er enig med Vismændene i, at efterlønnen er en unødvendig ordning, der trækker arbejdsduelige medarbejdere ud af arbejdsmarkedet før tid. DI mener, at regeringens tilbagetrækningsreform kommer et langt stykke hen ad vejen mod en afskaffelse af efterlønnen og vil yde et væsentligt bidrag til at rette op på underskuddet på de offentlige finanser, men også give et væsentligt bidrag til at øge arbejdsstyrken, der er en af de grundlæggende rammebetingelser for, at der kan skabes vækst i de danske virksomheder. 3

4 Vismændene roser regeringens plan... og kritiserer indirekte oppositionens 3. Finanspolitikkens holdbarhed og troværdighed Vismændene leverer store roser til elementerne i regeringens 2020-plan. De mener, at planen på mange måder lever op til de kriterier, man bør stille til en mellemfristet plan, herunder at der i modsætning til i tidligere planer ikke er nogen uspecificerede reformkrav. DI er helt enig i dette. Vismændenes fokus på, at der ikke bør være uspecificerede reformkrav, kan opfattes som en indirekte kritik af rød plan, der ifølge DI s vurdering indeholder uspecificerede reformkrav for mia. kr. Vismændene nævner også, at det er svært at pege på konkrete instrumenter, der kan sikre en øget arbejdstid, som er et centralt element i Fair Løsning Uspecificerede reformkrav i mellemfristede planer Mia. kr planerne før Velfærdsaftalen (gns.) planen med Velfærdsaftalen planerne før finanskrisen (gns.) 15 Reformpakke Fair Løsning Kilde: Tidligere mellemfristede planer, Reformpakke 2020 og Fair Løsning Overordnet set bør stram udgiftsstyring, en markant reform af efterlønsordningen og en ophævelse af skattestoppets nominalprincip ifølge vismændene udgøre de centrale elementer i en holdbar og troværdig finanspolitik. Udgiftslofter en rigtig god idé ifølge Vismændene og DI Vismændene har også ros til forslaget om bedre udgiftsstyring ved hjælp af flerårige udgiftsrammer. DI har igennem lang tid talt for det nødvendige i at indføre nye instrumenter, der kan sikre en bedre overholdelse af de offentlige udgiftsrammer, og synes grundlæggende, at udgiftslofterne vil være et rigtig godt instrument. Vismændene løfter dog et bekymret øjenbryn over seniorførtidspensionen, der på linje med tidligere nye overførselsordninger kan risikere at blive for stor en succes. DI er helt enig i, at det er nødvendigt at følge udviklingen nøje. Udsigt til underskud så langt øjet rækker uden nye tiltag Vismændene præsenterer en ny mellem- og langfristet fremskrivning af dansk økonomi, der indregner Genopretningsaftalen, men ikke den netop aftalte tilbagetrækningsreform. Fremskrivningen viser, at der er udsigt til underskud så langt øjet rækker, at der er et finanspolitisk holdbarhedsproblem på 9 mia. kr., og at den offentlige gæld vokser til omkring 100 pct. af BNP i Den udfordring, Vismændene skitserer, er i store træk sammenfaldende med det forløb, Finansministeriet anvender som grundlag for tilbagetrækningsaftalen. 4

5 Og det kan sagtens gå endnu værre Et troværdigt forløb er et større krav end finanspolitisk holdbarhed Vismændene anfører selv, at usikkerheden især går i retning af et mere pessimistisk scenarie. Eksempelvis er der usikkerhed om, hvorvidt det vil lykkes fremtidige politikere at øge tilbagetrækningsalderen så meget, som der kræves ifølge Velfærdsaftalen. Vismændene viser, at kravet om en holdbar finanspolitik ikke er et tilstrækkeligt krav til at sikre en troværdig udvikling i de offentlige finanser. Selv i et holdbart forløb vil der således være udsigt til mange årtier med store offentlige underskud, og ØMU-gælden kan på længere sigt nå et niveau omkring 95 pct. af BNP. Vismændene præsenterer i kapitlet flere analyser, der konkluderer, at for høj gæld kan resultere i højere renter og dermed i øget pres på økonomien. DI mener Fremrykning af pensionsbeskatning ikke en god løsning Vismændenes beregninger bekræfter de gavnlige effekter af tilbagetrækningsaftalen Mærkelig beregning DI mener, det er kraftigt overvurderet DI har ved flere lejligheder påpeget det uholdbare i at planlægge efter et sådant forløb. Vedvarende massive offentlige underskud kan presse renten op og skabe usikkerhed om de fremtidige skatter og afgifter. Det kan betyde, at investeringer går uden om Danmark, ligesom det kan blive sværere at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft. Et nødvendigt fundament for at sikre højere vækst er således, at der bliver genskabt balance i den offentlige økonomi. Vismændene gennemgår en række mulige tiltag for at sikre et mere holdbart og troværdigt forløb. En fremrykning af pensionsbeskatningen, så indbetalinger beskattes frem for udbetalinger, undersøges som mulig løsning, men Vismændene konkluderer, at det ikke er en løsning, der kan anbefales. DI er helt enig heri. Vismændenes beregninger bekræfter overordnet, at tilbagetrækningsaftalen omtrent sikrer balance på den offentlige saldo i 2020, som er det centrale mål i regeringens 2020-plan. Samtidig sikrer aftalen en mere lige og fair behandling af nuværende og fremtidige generationer. Dermed reduceres troværdighedsproblemet i Velfærdsaftalen væsentligt. Der er dog fortsat udsigt til underskud i en årrække efter Vismændene har valgt at præsentere et teoretisk regneeksempel, der viser, at ledigheden vil kunne stige ret betydeligt som følge af færre på efterløn, og at denne merledighed vil kunne vare i forholdsvis mange år. Vismændene skriver selv, at denne ledighedseffekt kan være overvurderet. Det er DI s opfattelse, at det er den den er kraftigt overvurderet. DI forstår ikke hensigten med regneeksemplet, da det, som påpeget af Vismændene, er foretaget på en model, der ikke tager 5

6 højde for en lang række ting. Og erfaringerne fra tidligere reformer giver et helt andet resultat. Det er derfor DI s opfattelse, at regneeksemplet tager helt fejl af tilpasningsmekanismen i økonomien, når arbejdsstyrken øges. Erfaringerne viser umiddelbar tilpasning Gennem de seneste 15 år har vi en række erfaringer, der kan bidrage til viden om sammenhængen mellem offentlige overførsler og beskæftigelse. Vismændene har således et afsnit omkring overgangsydelsen. Her var erfaringerne, at afskaffelsen af overgangsydelsen direkte førte til, at beskæftigelsen for de årige steg. Det samme viser erfaringerne fra afskaffelsen af særreglerne om retten til den forlængede dagpengeperiode, såfremt man var berettiget til efterløn, for årige. Efter afskaffelsen af disse særregler steg beskæftigelsesfrekvensen for årige med 2 pct., men med 6 pct. for de årige og med hele 14 pct. for de årige. Samlet skattesnyd for mindst 5 mia. kr. Selvstændige snyder mest Der bør ske en afvejning mellem de forskellige instrumenter til at bekæmpe skattesnyd Lavere skat ikke mest effektiv i forhold til at nedbringe skattesnyd 4. Skattesystemets indretning og administration Vismændene angiver det samlede skattesnyd blandt borgerne til godt 5 mia. kr. Beløbet dækker kun det snyd, som SKAT har kunnet afsløre ved en ekstra kontrolindsats, og må derfor antages at være den nedre grænse for det faktiske skattesnyd. Gennemsnitligt snyder hver borger for kr./året, men beløbet er meget varierende, idet der er en tæt sammenhæng mellem mulighederne for skattesnyd og det faktiske skattesnyd: Dér, hvor borgene primært selv skal indberette, findes der flest fejl. Skattesnyd er således ikke ligeligt fordelt på hverken indkomstgrupper eller erhvervsgrupper. Således snyder personer med en højere indkomst for mere end personer med lavere indkomster, ligesom selvstændige snyder mere end almindelige lønmodtagere. Selvstændige snyder f.eks. for godt kr. årligt, hvilket er markant højere end gennemsnittet for almindelige lønmodtagere. Det er imidlertid meget vanskeligere og omkostningsfuldt at kontrollere selvstændiges årsopgørelser. Det er således ikke sikkert, at en øget kontrol af de selvstændiges årsopgørelser er samfundsøkonomisk optimalt. Vismændene peger på forskellige typer af økonomisk-politiske instrumenter, der kan anvendes til bekæmpelse af skattesnyd. Effekten vil dog afhænge af skattesnydets karakter samt af målgruppen. Politisk bør der derfor ske en afvejning mellem effekterne og omkostningerne af de forskellige typer af instrumenter. Lavere skat Effekten på omfanget af snyd ved en lavere skat er ikke entydig. Det skyldes, at selvom gevinsten er stigende med personens indkomst qua vores progressive skattesystem, så er den 6

7 unddragne skat og derved bøden det lige så. En empirisk analyse viser imidlertid, at der rent faktisk er en signifikant sammenhæng mellem marginalskat og skattesnyd, men at denne effekt er mindre end effekten af de administrative værktøjer, der findes herunder især tredjepartsindberetning. Vismændene konkluderer derfor, at øget anvendelse af administrative værktøjer er mere effektivt end lavere marginalskat i forhold til at undgå snyd. Øget straf og opdagelsesmuligheder. Opdagelsessandsynligheden afhænger dels af skattesystemets indretning og dels af den foretagne administrative og praktiske kontrol. F.eks. vil flere tredjepartsindberetninger mindske sandsynligheden for, at det er muligt at snyde, hvorimod en øget målrettet kontrolindsats kan øge sandsynligheden for, at det bliver opdaget. SKATs kontrol af selvangivelser med flag vurderes at fungere efter hensigten Ikke økonomisk rentabelt at øge kontrolindsatsen nævneværdigt Men anbefaler at udvide anvendelsen af tredjepartsindberetninger DI: Store administrative byrder ved at øge virksomhedernes indberetningspligt Da det langt fra er samfundsøkonomisk optimalt at kontrollere alle årsopgørelser, forsøger SKAT, at udpege de årsopgørelser, som virker mistænkelige og udstyre dem med et flag. Et flag øger sandsynligheden for, at årsopgørelsen trækkes ud til kontrol. Vismændenes analyser tyder på, at provenugevinsten ved at kontrollere disse årsopgørelser overstiger kontrolomkostningen, samt at systemet virker effektivt i forhold til at målrette håndhævelsesindsatsen. Modsat viser analysen, at provenugevinsten ved at kontrollere opgørelser uden flag ikke overstiger omkostningerne. Det er således ikke hensigtsmæssigt at øge kontrolindsatsen for disse, og Vismændene konkluderer, at der næppe er væsentlige gevinster ved at øge kontrolindsatsen nævneværdigt. Vismændenes analyser viser, at tredjepartsindberetninger er et meget effektivt instrument til at undgå uregelmæssigheder i indkomstopgørelsen. Vismændene anbefaler derfor, at anvendelsen af tredjepartsindberetninger udvides, hvor det er muligt, og hvor det ikke resulterer i uforholdsmæssige store meromkostninger. Bl.a. peger de på øget indberetning af personalegoder f.eks. firmabetalte daginstitutioner, bonuspoint i forbindelse med flyrejser eller hotelophold. I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev virksomhedernes indberetningspligt strammet betydelig, og det vil efter DI s vurdering være forbundet med store administrative udgifter for virksomheder at gå yderligere i den retning. Især er det på personalegodeområdet behæftet med et stort administrativt besvær for virksomhederne at skulle indberette mere, end de allerede gør i dag. Provenugevinsten fra en øget indberetningspligt fra tredjepart må desuden antages at være relativ lille, idet det primært er de områder, hvor det ikke er muligt at indføre tredjepartsindberetninger, at omfanget af skattesnyd er størst. 7

8 Gebyr for SKATs korrektioner DI kan ikke støtte forslaget Sort arbejde koster 29 mia. i tabt skatteprovenu...men hele gevinsten kan aldrig blive høstet DI mener: Mindre sort arbejde kan føre til mere gør-detselv arbejde Gevinsten kan ikke opveje det umiddelbare tab Vismændene foreslår, at der indføres et gebyr eller brugerbetaling i forbindelse med kontrollerede årsopgørelser, som indeholder bevidste eller ubevidste fejl. Det begrundes med, at uanset årsagen til fejlen, så vil SKATs omkostninger til kontrol blive forøget. Konkret foreslås det, at uanset om det er til skatteyder eller SKATs fordel, så skal der betales et gebyr svarende til en andel af værdien af korrektionen. Dog bør der være et loft over gebyret. DI finder det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt betænkeligt at indføre et sådant gebyr, ikke mindst da en del af fejlene må antages at skyldes den meget komplicerede skattelovning. Man bør i stedet sørge for, at der sker en simplificering af skattereglerne, således at muligheden for fejl minimeres. Endvidere er ligningen i forvejen betalt via skatten. 5. Sort arbejde Baseret på analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, opgør Vismændene det tabte skatteprovenu fra sort arbejde til ca. 29 mia. kr., hvilket omfatter både arbejde betalt med kontanter, naturalier og gentjenester. Det samfundsøkonomiske velfærdstab anslås meget usikkert til ca. halvdelen af dette beløb, idet den anden halvdel antages at være privatøkonomisk gevinst for køber og sælger. Vismændene slår fast, at man ikke kan forestille sig sort arbejde helt elimineret (og dermed hele skatteprovenuet høstet), og at det ikke giver samfundsøkonomisk mening at forfølge dette mål. Indsatsen skal derfor afbalanceres i forhold til gevinsterne. I øvrigt påpeger rapporten, at sort arbejde virker indkomstudlignende, idet lavindkomstgrupper har en relativ høj sort indkomst i forhold til deres hvide indkomst (hvorfor sædvanlige målinger af uligheden derfor overvurderer graden af ulighed). DI er enig i, at det er urealistisk at forestille sig sort arbejde elimineret og især at det skulle være muligt at høste det tabte skatteprovenu. Dette gælder især, hvis der anvendes pisk (kontrol, straf) frem for gulerod (mindre skattekile), idet Rockwool Fondens analyser også viser, at gør-det-selv arbejde (snarere end hvidt arbejde) er det mest oplagte alternativ til sort arbejde, og at øget gør-det-selv arbejde må forventes at skade arbejdsudbuddet. Lavere indkomstskat? Vismændene anerkender, at det er indkomstskatterne, der er den direkte årsag til det sorte arbejde; men påpeger samtidig, at lavere skatter vil give anledning til et provenutab, som umuligt kan opvejes af skatteindtægterne som følge af sort arbejde, der bliver hvidt. Vismændene kan derfor ikke anbefale at lempe indkomstskatten for at reducere sort arbejde. 8

9 men bør efter DI s mening ikke glemmes Et fradrag på 32 pct. kan øge arbejdsudbuddet med 9000 personer DI mener, at det er højt sat Vismændene bakker op om skatteministerens udmeldinger DI mener, at man bør være varsom DI er enig i, at selv lavere topskat (som er den billigste marginalskattelettelse) ikke vil have en så kraftig effekt på mængden af sort arbejde, at dette i sig selv kan opveje det umiddelbare provenutab. Men denne positive effekt bør indgå og indregnes som én af de mange positive effekter ved lavere topskat. Service-fradrag? Rapporten er udarbejdet før offentliggørelsen af regeringens forslag til en forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet, men analyserer effekterne af et tilskud på mellem 10 pct. og 50 pct. af arbejdslønnen til håndværks- og hjemmeserviceydelser (finansieret af højere moms). Analysen viser, at en tilskudsordning på niveau med den foreslåede forsøgsordning (gennemsnitligt tilskud på ca. 32 pct. i perioden ) vil øge arbejdsudbuddet med ca personer og give en samfundsøkonomisk gevinst på knap 1 mia. kr. Resultaterne er imidlertid yderst usikre, og da ordningen ikke er selvfinansierende, vil Vismændene ikke anbefale et sådan tilskud. DI er enig i, at den samfundsøkonomiske gevinst ved en fradragsordning for hjælp og istandsættelse i hjemmet skyldes den effekt, ordningen får på arbejdsudbuddet fra de husstande, som benytter sig af ordningen (snarere end via beskæftigelseseffekten i de berørte erhverv, idet beskæftigelsen på lang sigt bestemmes af arbejdsudbuddet og den strukturelle ledighed). Dermed kommer den samfundsøkonomiske gevinst i virkeligheden fra en nedgang i gør-det-selv arbejde, snarere end fra en nedgang i sort arbejde. DI finder dog, at den analyserede arbejdsudbudseffekt er noget optimistisk, og det skal under alle omstændigheder påpeges, at den analyserede model i modsætning til den kommende forsøgsordning ikke har en maksgrænse for fradrag. Skattefritagelse for vennetjenester Vismændene diskuterer også muligheden for at fritage vennetjenester for beskatning, hvilket skatteministeren tidligere har foreslået og som forventes at blive fremlagt som lovforslag efter sommerferien. På den ene side vil forslaget bringe lovgivningen mere på linje med den gængse opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt; men på den anden side kan forslaget lede til en glidning af skattemoralen (ved at fritage én type indkomst fra beskatning). Under alle omstændigheder anbefaler rapporten, at der sættes en række begrænsninger, således at skattefriheden f.eks. udelukkende gælder vennetjenester betalt med gentjenester (og ikke i hverken kontanter eller naturalier), samt at der evt. er et loft over den samlede værdi. DI deler bekymringen for, at en generel skattefritagelse af vennetjenester kan legitimere en omfattende bytte-økonomi baseret på tjenester og gentjenester (især mellem håndværkere). 9

10 Desuden skal det endnu engang påpeges, at jo mere der er tale om reelle vennetjenester (to naboer uden håndværksmæssig erfaring, der hjælper hinanden), desto mere er der tale om en slags udvidet gør-det-selv arbejde, der i høj grad må forventes at ske på bekostning af højere arbejdsudbud. Også her vil lavere marginalskat derfor bidrage til at løse problemet ved at gøre vennetjenester og gentjenester urentable. Alle køb over 3000 kr. skal foretages elektronisk DI mener ikke, at lovgivningen skal strammes...men kan godt støtte kravet om elektronisk betaling Forbud mod køb af sort arbejde Endelig anbefaler Vismændene at forbyde køb af sort arbejdskraft, idet deres analyser viser, at køberen får en stor del af gevinsten ved sort arbejde. For at undgå alt for stort administrativt bøvl, foreslår Vismændene forbuddet udformet som et krav om, at samtlige betalinger over 3000 kr. skal foretages elektronisk (i Norge er grænsen NOK). Vismændene påpeger, at systemet vil kunne yderligere effektiviseres ved at SKAT får fri adgang til at kontrollere bevægelser på borgernes konti. Køb af sort arbejde er principielt set allerede i dag ulovligt, idet man som køber såfremt det kan påvises, at man er vidende om ulovligheden i grove tilfælde kan blive tiltalt for skattesvig. DI kan ikke umiddelbart se, at lovgivningen på dette punkt kan strammes uden at bryde med fundamentale retsprincipper (f.eks. ved at indføre omvendt bevisbyrde). DI kan dog ikke umiddelbart se noget problem ved at indføre et krav om, at betalinger over en vis størrelse skal foretages elektronisk. Dog mener DI, at fri adgang for SKAT til private konti vil være et brud på basale retsprincipper. Kontrol af private konti må som hidtil skulle baseres på en konkret mistanke. 10

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere