Orientering om Vismandsrapporten
|
|
- Christen Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI - Nyhedsbrev Den 31. maj 2011 Orientering om Vismandsrapporten Vismændene er relativt pessimistiske omkring eksporten Vismændene regner med, at mange vil vende tilbage til arbejdsstyrken Offentlige underskud så langt øjet rækker 1. Konjunkturvurdering Vismændenes prognose for dansk økonomi ligger nogenlunde på linje med DI s vurdering. Vismændene er dog lidt mere pessimistiske end DI med hensyn til udviklingen i eksporten. DI er lige som Vismændene bekymrede over den svage danske konkurrenceevne, og tab af markedsandele på eksportmarkederne. DI vurderer, at den svækkede euro vil føre til, at tabene af markedsandele vil aftage lidt, selv om vi naturligvis fortsat vil se en svagere udvikling i dansk eksport end hos eurolandene og, i særdeleshed, en svagere udvikling end i den tyske eksport. I forhold til dansk økonomis mellemfristede vækstpotentiale er Vismændene til gengæld lidt mere optimistiske end DI, idet Vismændene forudsætter, at mange vil vende tilbage til arbejdsstyrken i de kommende år. Her er DI noget mere skeptisk. Som påpeget af Vismændene er der en ikke ubetydelig ledighed, som ikke opfanges i den officielle ledighedsstatistik. Men man skal være opmærksom på, at en stor del af dem, der søger arbejde, men ikke er berettiget til dagpenge, kontanthjælp eller lignende er studerende på SU. Og det er især gruppen af arbejdssøgende studerende, der er steget meget de senere år. Disse kan naturligvis give et stort bidrag til arbejdsstyrken i de kommende år målt i hoveder, men målt i udbudte arbejdstimer vil bidraget være langt mere beskedent. DI mener, det er helt afgørende, at der gøres noget aktivt for at øge arbejdsstyrken i de kommende år. Ellers risikerer vi om nogle år igen at stå i en situation med omfattende mangel på arbejdskraft. Aktuel økonomisk politik Vismændene påpeger, at der er udsigt til underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Selv hvis regeringens forlig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en hurtigere forhøjelse af folkepensionsalderen og en stramning af efterlønnen gennemføres, vil der på længere sigt fortsat være tale om betydeligt underskud og en betydelig gældsopbygning.
2 Regeringens opstramning af finanspolitikken er passende God ide med strammere offentlig udgiftsstyring Flexlån kan være et problem ved en valutakrise Ikke oplagt at indføre lånebegrænsninger Vismændene påpeger, at konjunkturudsigterne nu er så robuste, at det er forsvarligt at påbegynde en opstramning af finanspolitikken. Regeringens planlagte opstramning betegnes som passende. DI kan tilslutte sig dette. Vismændene påpeger, at de offentlige forbrugsudgifter var ude af kontrol i 2009 og De hilser derfor regeringens oplæg til en strammere udgiftsstyring velkommen. Lempelsen af finanspolitikken i 2009 og 2010 er især sket via øget offentligt forbrug og ikke via øgede offentlige investeringer, hvilket ville have været mindre problematisk. DI kan tilslutte sig betragtningerne. Stigninger i det offentlige forbrug har en tendens til at være permanente, hvorfor det er bedre at stimulere økonomien via investeringerne. Men regeringen og kommunerne har vist en bemærkelsesværdig ringe grad af evne til at styre planlagte investeringer. Vismændene anbefaler at indføre flerårige investeringsplaner for den samlede offentlige sektor. Vismændene adresserer problemer omkring boligfinansiering med afdragsfrihed og med rentetilpasningslån. De nye låneformer øger fleksibiliteten for boligejerne, hvilket skal vejes op mod, at dansk økonomi bliver mere følsom over for renteændringer. Dette kan være en fordel, når vi oplever samme konjunkturforløb som euro-landene, hvilket har været situationen i de senere år. Men rentefølsomheden kan blive et problem, hvis der opstår usikkerhed om dansk økonomi og dermed uro om valutakursen. Vismændene er dog klart mindre skeptiske i forhold til disse låneformer end Nationalbanken. Der efterlyses dog bedre information om risiko ved afdragsfrihed og især ved variabel rente i forbindelse med låneoptagelse. Desuden påpeges det, at ny finansiel regulering (Basel III) nærmest uundgåeligt vil gøre variabelt forrentede lån relativt dyrere. Vismændene finder det derfor ikke oplagt at indføre yderligere begrænsninger. Hvis der politisk efterlyses begrænsninger, bør det ske via lavere lånegrænser for variabelt forrentede lån eller højere tinglysningsafgift for disse lån. 2. Efterløn og pensionsalder Vismændene præsenterer i deres rapport et kapitel om efterløn og pensionsalder, hvor de også ser på virkningen af den netop indgåede aftale om at begrænse efterlønsordningen. Efterlønnen er for arbejdsduelige, ikke for nedslidte Vismændene pointerer, at efterlønnen ikke er en ordning målrettet personer med dårligt helbred eller svækket arbejdsevne, men en ordning for arbejdsduelige personer med lang forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste efterlønnere har i dag en uddannelse, og den andel vil vokse i fremtiden, og helbredet blandt personer på efterløn 2
3 svarer til det helbred, som resten af befolkningen i aldersgruppen har. Vi lever længere, og levetiden stiger hastigt Siden 1995 er levetiden blandt ældre steget væsentligt hurtigere, end det tidligere er set. I Danmark er restlevetiden for en 60-årig siden 1995 steget fra 19,6 år til 22,3 år, svarende til 2 måneder om året siden Denne udvikling forventes at fortsætte i fremtiden, og det medvirker til et finansielt pres på de offentlige finanser. Vismændene roser idéen med Velfærdsaftalen. Set i et internationalt perspektiv er aftalen udtryk for, at Danmark på et relativt tidligt tidspunkt har taget initiativ til at imødegå de fremtidige udfordringer fra flere ældre og længere levetid ved både at fastlægge et langsigtet mål for den forventede pensionsperiode og en mekanisme til at sikre, at målet opfyldes. Velfærdsaftale er ikke generationsmæssigt fair.. og kan opfattes som utroværdig Tilbagetrækningsreformen retter op på det DI mener Men de store stigninger i levetiden de seneste år betyder, at Velfærdsaftalen fra 2006 allerede nu er langt bagud i justeringen af efterløns- og pensionsalderen, og vismændene peger på, at der er en række årgange, som går på efterløn og pension nu og en årrække frem, som har en væsentlig længere periode som tilbagetrukne, end fremtidige generationer vil have. Vismædene påpeger endvidere, at der er et grundlæggende problem med troværdigheden af aftalen, fordi ændringerne af efterløns- og folkepensionsalderen kommer for sent. Det betyder, at nuværende generationer stilles bedre end både fremtidige og fortidige generationer. Fremtidige politikere skal således ikke alene gennemføre ændringer, som de nuværende beslutningstagere har afstået fra, det forudsættes tillige, at de gennemfører reguleringer, der kompenserer for de ændringer, som de nuværende politikere ikke har gennemført. Det er utroværdigt. Tilbagetrækningsreformen, som den er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre, retter lige netop op på det forhold og forbedrer holdbarheden på de offentlige finanser. Den langsigtede stigning i den finanspolitiske holdbarhed forbedres ifølge vismændene med 0,4 pct. af BNP, hvilket er et væsentligt, men absolut ikke tilstrækkeligt bidrag til at sikre holdbarheden på de offentlige finanser på sigt. DI er enig med Vismændene i, at efterlønnen er en unødvendig ordning, der trækker arbejdsduelige medarbejdere ud af arbejdsmarkedet før tid. DI mener, at regeringens tilbagetrækningsreform kommer et langt stykke hen ad vejen mod en afskaffelse af efterlønnen og vil yde et væsentligt bidrag til at rette op på underskuddet på de offentlige finanser, men også give et væsentligt bidrag til at øge arbejdsstyrken, der er en af de grundlæggende rammebetingelser for, at der kan skabes vækst i de danske virksomheder. 3
4 Vismændene roser regeringens plan... og kritiserer indirekte oppositionens 3. Finanspolitikkens holdbarhed og troværdighed Vismændene leverer store roser til elementerne i regeringens 2020-plan. De mener, at planen på mange måder lever op til de kriterier, man bør stille til en mellemfristet plan, herunder at der i modsætning til i tidligere planer ikke er nogen uspecificerede reformkrav. DI er helt enig i dette. Vismændenes fokus på, at der ikke bør være uspecificerede reformkrav, kan opfattes som en indirekte kritik af rød plan, der ifølge DI s vurdering indeholder uspecificerede reformkrav for mia. kr. Vismændene nævner også, at det er svært at pege på konkrete instrumenter, der kan sikre en øget arbejdstid, som er et centralt element i Fair Løsning Uspecificerede reformkrav i mellemfristede planer Mia. kr planerne før Velfærdsaftalen (gns.) planen med Velfærdsaftalen planerne før finanskrisen (gns.) 15 Reformpakke Fair Løsning Kilde: Tidligere mellemfristede planer, Reformpakke 2020 og Fair Løsning Overordnet set bør stram udgiftsstyring, en markant reform af efterlønsordningen og en ophævelse af skattestoppets nominalprincip ifølge vismændene udgøre de centrale elementer i en holdbar og troværdig finanspolitik. Udgiftslofter en rigtig god idé ifølge Vismændene og DI Vismændene har også ros til forslaget om bedre udgiftsstyring ved hjælp af flerårige udgiftsrammer. DI har igennem lang tid talt for det nødvendige i at indføre nye instrumenter, der kan sikre en bedre overholdelse af de offentlige udgiftsrammer, og synes grundlæggende, at udgiftslofterne vil være et rigtig godt instrument. Vismændene løfter dog et bekymret øjenbryn over seniorførtidspensionen, der på linje med tidligere nye overførselsordninger kan risikere at blive for stor en succes. DI er helt enig i, at det er nødvendigt at følge udviklingen nøje. Udsigt til underskud så langt øjet rækker uden nye tiltag Vismændene præsenterer en ny mellem- og langfristet fremskrivning af dansk økonomi, der indregner Genopretningsaftalen, men ikke den netop aftalte tilbagetrækningsreform. Fremskrivningen viser, at der er udsigt til underskud så langt øjet rækker, at der er et finanspolitisk holdbarhedsproblem på 9 mia. kr., og at den offentlige gæld vokser til omkring 100 pct. af BNP i Den udfordring, Vismændene skitserer, er i store træk sammenfaldende med det forløb, Finansministeriet anvender som grundlag for tilbagetrækningsaftalen. 4
5 Og det kan sagtens gå endnu værre Et troværdigt forløb er et større krav end finanspolitisk holdbarhed Vismændene anfører selv, at usikkerheden især går i retning af et mere pessimistisk scenarie. Eksempelvis er der usikkerhed om, hvorvidt det vil lykkes fremtidige politikere at øge tilbagetrækningsalderen så meget, som der kræves ifølge Velfærdsaftalen. Vismændene viser, at kravet om en holdbar finanspolitik ikke er et tilstrækkeligt krav til at sikre en troværdig udvikling i de offentlige finanser. Selv i et holdbart forløb vil der således være udsigt til mange årtier med store offentlige underskud, og ØMU-gælden kan på længere sigt nå et niveau omkring 95 pct. af BNP. Vismændene præsenterer i kapitlet flere analyser, der konkluderer, at for høj gæld kan resultere i højere renter og dermed i øget pres på økonomien. DI mener Fremrykning af pensionsbeskatning ikke en god løsning Vismændenes beregninger bekræfter de gavnlige effekter af tilbagetrækningsaftalen Mærkelig beregning DI mener, det er kraftigt overvurderet DI har ved flere lejligheder påpeget det uholdbare i at planlægge efter et sådant forløb. Vedvarende massive offentlige underskud kan presse renten op og skabe usikkerhed om de fremtidige skatter og afgifter. Det kan betyde, at investeringer går uden om Danmark, ligesom det kan blive sværere at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft. Et nødvendigt fundament for at sikre højere vækst er således, at der bliver genskabt balance i den offentlige økonomi. Vismændene gennemgår en række mulige tiltag for at sikre et mere holdbart og troværdigt forløb. En fremrykning af pensionsbeskatningen, så indbetalinger beskattes frem for udbetalinger, undersøges som mulig løsning, men Vismændene konkluderer, at det ikke er en løsning, der kan anbefales. DI er helt enig heri. Vismændenes beregninger bekræfter overordnet, at tilbagetrækningsaftalen omtrent sikrer balance på den offentlige saldo i 2020, som er det centrale mål i regeringens 2020-plan. Samtidig sikrer aftalen en mere lige og fair behandling af nuværende og fremtidige generationer. Dermed reduceres troværdighedsproblemet i Velfærdsaftalen væsentligt. Der er dog fortsat udsigt til underskud i en årrække efter Vismændene har valgt at præsentere et teoretisk regneeksempel, der viser, at ledigheden vil kunne stige ret betydeligt som følge af færre på efterløn, og at denne merledighed vil kunne vare i forholdsvis mange år. Vismændene skriver selv, at denne ledighedseffekt kan være overvurderet. Det er DI s opfattelse, at det er den den er kraftigt overvurderet. DI forstår ikke hensigten med regneeksemplet, da det, som påpeget af Vismændene, er foretaget på en model, der ikke tager 5
6 højde for en lang række ting. Og erfaringerne fra tidligere reformer giver et helt andet resultat. Det er derfor DI s opfattelse, at regneeksemplet tager helt fejl af tilpasningsmekanismen i økonomien, når arbejdsstyrken øges. Erfaringerne viser umiddelbar tilpasning Gennem de seneste 15 år har vi en række erfaringer, der kan bidrage til viden om sammenhængen mellem offentlige overførsler og beskæftigelse. Vismændene har således et afsnit omkring overgangsydelsen. Her var erfaringerne, at afskaffelsen af overgangsydelsen direkte førte til, at beskæftigelsen for de årige steg. Det samme viser erfaringerne fra afskaffelsen af særreglerne om retten til den forlængede dagpengeperiode, såfremt man var berettiget til efterløn, for årige. Efter afskaffelsen af disse særregler steg beskæftigelsesfrekvensen for årige med 2 pct., men med 6 pct. for de årige og med hele 14 pct. for de årige. Samlet skattesnyd for mindst 5 mia. kr. Selvstændige snyder mest Der bør ske en afvejning mellem de forskellige instrumenter til at bekæmpe skattesnyd Lavere skat ikke mest effektiv i forhold til at nedbringe skattesnyd 4. Skattesystemets indretning og administration Vismændene angiver det samlede skattesnyd blandt borgerne til godt 5 mia. kr. Beløbet dækker kun det snyd, som SKAT har kunnet afsløre ved en ekstra kontrolindsats, og må derfor antages at være den nedre grænse for det faktiske skattesnyd. Gennemsnitligt snyder hver borger for kr./året, men beløbet er meget varierende, idet der er en tæt sammenhæng mellem mulighederne for skattesnyd og det faktiske skattesnyd: Dér, hvor borgene primært selv skal indberette, findes der flest fejl. Skattesnyd er således ikke ligeligt fordelt på hverken indkomstgrupper eller erhvervsgrupper. Således snyder personer med en højere indkomst for mere end personer med lavere indkomster, ligesom selvstændige snyder mere end almindelige lønmodtagere. Selvstændige snyder f.eks. for godt kr. årligt, hvilket er markant højere end gennemsnittet for almindelige lønmodtagere. Det er imidlertid meget vanskeligere og omkostningsfuldt at kontrollere selvstændiges årsopgørelser. Det er således ikke sikkert, at en øget kontrol af de selvstændiges årsopgørelser er samfundsøkonomisk optimalt. Vismændene peger på forskellige typer af økonomisk-politiske instrumenter, der kan anvendes til bekæmpelse af skattesnyd. Effekten vil dog afhænge af skattesnydets karakter samt af målgruppen. Politisk bør der derfor ske en afvejning mellem effekterne og omkostningerne af de forskellige typer af instrumenter. Lavere skat Effekten på omfanget af snyd ved en lavere skat er ikke entydig. Det skyldes, at selvom gevinsten er stigende med personens indkomst qua vores progressive skattesystem, så er den 6
7 unddragne skat og derved bøden det lige så. En empirisk analyse viser imidlertid, at der rent faktisk er en signifikant sammenhæng mellem marginalskat og skattesnyd, men at denne effekt er mindre end effekten af de administrative værktøjer, der findes herunder især tredjepartsindberetning. Vismændene konkluderer derfor, at øget anvendelse af administrative værktøjer er mere effektivt end lavere marginalskat i forhold til at undgå snyd. Øget straf og opdagelsesmuligheder. Opdagelsessandsynligheden afhænger dels af skattesystemets indretning og dels af den foretagne administrative og praktiske kontrol. F.eks. vil flere tredjepartsindberetninger mindske sandsynligheden for, at det er muligt at snyde, hvorimod en øget målrettet kontrolindsats kan øge sandsynligheden for, at det bliver opdaget. SKATs kontrol af selvangivelser med flag vurderes at fungere efter hensigten Ikke økonomisk rentabelt at øge kontrolindsatsen nævneværdigt Men anbefaler at udvide anvendelsen af tredjepartsindberetninger DI: Store administrative byrder ved at øge virksomhedernes indberetningspligt Da det langt fra er samfundsøkonomisk optimalt at kontrollere alle årsopgørelser, forsøger SKAT, at udpege de årsopgørelser, som virker mistænkelige og udstyre dem med et flag. Et flag øger sandsynligheden for, at årsopgørelsen trækkes ud til kontrol. Vismændenes analyser tyder på, at provenugevinsten ved at kontrollere disse årsopgørelser overstiger kontrolomkostningen, samt at systemet virker effektivt i forhold til at målrette håndhævelsesindsatsen. Modsat viser analysen, at provenugevinsten ved at kontrollere opgørelser uden flag ikke overstiger omkostningerne. Det er således ikke hensigtsmæssigt at øge kontrolindsatsen for disse, og Vismændene konkluderer, at der næppe er væsentlige gevinster ved at øge kontrolindsatsen nævneværdigt. Vismændenes analyser viser, at tredjepartsindberetninger er et meget effektivt instrument til at undgå uregelmæssigheder i indkomstopgørelsen. Vismændene anbefaler derfor, at anvendelsen af tredjepartsindberetninger udvides, hvor det er muligt, og hvor det ikke resulterer i uforholdsmæssige store meromkostninger. Bl.a. peger de på øget indberetning af personalegoder f.eks. firmabetalte daginstitutioner, bonuspoint i forbindelse med flyrejser eller hotelophold. I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev virksomhedernes indberetningspligt strammet betydelig, og det vil efter DI s vurdering være forbundet med store administrative udgifter for virksomheder at gå yderligere i den retning. Især er det på personalegodeområdet behæftet med et stort administrativt besvær for virksomhederne at skulle indberette mere, end de allerede gør i dag. Provenugevinsten fra en øget indberetningspligt fra tredjepart må desuden antages at være relativ lille, idet det primært er de områder, hvor det ikke er muligt at indføre tredjepartsindberetninger, at omfanget af skattesnyd er størst. 7
8 Gebyr for SKATs korrektioner DI kan ikke støtte forslaget Sort arbejde koster 29 mia. i tabt skatteprovenu...men hele gevinsten kan aldrig blive høstet DI mener: Mindre sort arbejde kan føre til mere gør-detselv arbejde Gevinsten kan ikke opveje det umiddelbare tab Vismændene foreslår, at der indføres et gebyr eller brugerbetaling i forbindelse med kontrollerede årsopgørelser, som indeholder bevidste eller ubevidste fejl. Det begrundes med, at uanset årsagen til fejlen, så vil SKATs omkostninger til kontrol blive forøget. Konkret foreslås det, at uanset om det er til skatteyder eller SKATs fordel, så skal der betales et gebyr svarende til en andel af værdien af korrektionen. Dog bør der være et loft over gebyret. DI finder det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt betænkeligt at indføre et sådant gebyr, ikke mindst da en del af fejlene må antages at skyldes den meget komplicerede skattelovning. Man bør i stedet sørge for, at der sker en simplificering af skattereglerne, således at muligheden for fejl minimeres. Endvidere er ligningen i forvejen betalt via skatten. 5. Sort arbejde Baseret på analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, opgør Vismændene det tabte skatteprovenu fra sort arbejde til ca. 29 mia. kr., hvilket omfatter både arbejde betalt med kontanter, naturalier og gentjenester. Det samfundsøkonomiske velfærdstab anslås meget usikkert til ca. halvdelen af dette beløb, idet den anden halvdel antages at være privatøkonomisk gevinst for køber og sælger. Vismændene slår fast, at man ikke kan forestille sig sort arbejde helt elimineret (og dermed hele skatteprovenuet høstet), og at det ikke giver samfundsøkonomisk mening at forfølge dette mål. Indsatsen skal derfor afbalanceres i forhold til gevinsterne. I øvrigt påpeger rapporten, at sort arbejde virker indkomstudlignende, idet lavindkomstgrupper har en relativ høj sort indkomst i forhold til deres hvide indkomst (hvorfor sædvanlige målinger af uligheden derfor overvurderer graden af ulighed). DI er enig i, at det er urealistisk at forestille sig sort arbejde elimineret og især at det skulle være muligt at høste det tabte skatteprovenu. Dette gælder især, hvis der anvendes pisk (kontrol, straf) frem for gulerod (mindre skattekile), idet Rockwool Fondens analyser også viser, at gør-det-selv arbejde (snarere end hvidt arbejde) er det mest oplagte alternativ til sort arbejde, og at øget gør-det-selv arbejde må forventes at skade arbejdsudbuddet. Lavere indkomstskat? Vismændene anerkender, at det er indkomstskatterne, der er den direkte årsag til det sorte arbejde; men påpeger samtidig, at lavere skatter vil give anledning til et provenutab, som umuligt kan opvejes af skatteindtægterne som følge af sort arbejde, der bliver hvidt. Vismændene kan derfor ikke anbefale at lempe indkomstskatten for at reducere sort arbejde. 8
9 men bør efter DI s mening ikke glemmes Et fradrag på 32 pct. kan øge arbejdsudbuddet med 9000 personer DI mener, at det er højt sat Vismændene bakker op om skatteministerens udmeldinger DI mener, at man bør være varsom DI er enig i, at selv lavere topskat (som er den billigste marginalskattelettelse) ikke vil have en så kraftig effekt på mængden af sort arbejde, at dette i sig selv kan opveje det umiddelbare provenutab. Men denne positive effekt bør indgå og indregnes som én af de mange positive effekter ved lavere topskat. Service-fradrag? Rapporten er udarbejdet før offentliggørelsen af regeringens forslag til en forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet, men analyserer effekterne af et tilskud på mellem 10 pct. og 50 pct. af arbejdslønnen til håndværks- og hjemmeserviceydelser (finansieret af højere moms). Analysen viser, at en tilskudsordning på niveau med den foreslåede forsøgsordning (gennemsnitligt tilskud på ca. 32 pct. i perioden ) vil øge arbejdsudbuddet med ca personer og give en samfundsøkonomisk gevinst på knap 1 mia. kr. Resultaterne er imidlertid yderst usikre, og da ordningen ikke er selvfinansierende, vil Vismændene ikke anbefale et sådan tilskud. DI er enig i, at den samfundsøkonomiske gevinst ved en fradragsordning for hjælp og istandsættelse i hjemmet skyldes den effekt, ordningen får på arbejdsudbuddet fra de husstande, som benytter sig af ordningen (snarere end via beskæftigelseseffekten i de berørte erhverv, idet beskæftigelsen på lang sigt bestemmes af arbejdsudbuddet og den strukturelle ledighed). Dermed kommer den samfundsøkonomiske gevinst i virkeligheden fra en nedgang i gør-det-selv arbejde, snarere end fra en nedgang i sort arbejde. DI finder dog, at den analyserede arbejdsudbudseffekt er noget optimistisk, og det skal under alle omstændigheder påpeges, at den analyserede model i modsætning til den kommende forsøgsordning ikke har en maksgrænse for fradrag. Skattefritagelse for vennetjenester Vismændene diskuterer også muligheden for at fritage vennetjenester for beskatning, hvilket skatteministeren tidligere har foreslået og som forventes at blive fremlagt som lovforslag efter sommerferien. På den ene side vil forslaget bringe lovgivningen mere på linje med den gængse opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt; men på den anden side kan forslaget lede til en glidning af skattemoralen (ved at fritage én type indkomst fra beskatning). Under alle omstændigheder anbefaler rapporten, at der sættes en række begrænsninger, således at skattefriheden f.eks. udelukkende gælder vennetjenester betalt med gentjenester (og ikke i hverken kontanter eller naturalier), samt at der evt. er et loft over den samlede værdi. DI deler bekymringen for, at en generel skattefritagelse af vennetjenester kan legitimere en omfattende bytte-økonomi baseret på tjenester og gentjenester (især mellem håndværkere). 9
10 Desuden skal det endnu engang påpeges, at jo mere der er tale om reelle vennetjenester (to naboer uden håndværksmæssig erfaring, der hjælper hinanden), desto mere er der tale om en slags udvidet gør-det-selv arbejde, der i høj grad må forventes at ske på bekostning af højere arbejdsudbud. Også her vil lavere marginalskat derfor bidrage til at løse problemet ved at gøre vennetjenester og gentjenester urentable. Alle køb over 3000 kr. skal foretages elektronisk DI mener ikke, at lovgivningen skal strammes...men kan godt støtte kravet om elektronisk betaling Forbud mod køb af sort arbejde Endelig anbefaler Vismændene at forbyde køb af sort arbejdskraft, idet deres analyser viser, at køberen får en stor del af gevinsten ved sort arbejde. For at undgå alt for stort administrativt bøvl, foreslår Vismændene forbuddet udformet som et krav om, at samtlige betalinger over 3000 kr. skal foretages elektronisk (i Norge er grænsen NOK). Vismændene påpeger, at systemet vil kunne yderligere effektiviseres ved at SKAT får fri adgang til at kontrollere bevægelser på borgernes konti. Køb af sort arbejde er principielt set allerede i dag ulovligt, idet man som køber såfremt det kan påvises, at man er vidende om ulovligheden i grove tilfælde kan blive tiltalt for skattesvig. DI kan ikke umiddelbart se, at lovgivningen på dette punkt kan strammes uden at bryde med fundamentale retsprincipper (f.eks. ved at indføre omvendt bevisbyrde). DI kan dog ikke umiddelbart se noget problem ved at indføre et krav om, at betalinger over en vis størrelse skal foretages elektronisk. Dog mener DI, at fri adgang for SKAT til private konti vil være et brud på basale retsprincipper. Kontrol af private konti må som hidtil skulle baseres på en konkret mistanke. 10
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereAnalyser og anbefalinger i
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereDe Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015
De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereLO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereSkriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013
Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereRESUME. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:
RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: -Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I -Efterløn, holdbarhed og troværdighed, kapitel II og III -Skattesystemets indretning og administration,
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereGod samfundsøkonomi i vækstpakke
God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige
Læs mereAftale om senere tilbagetrækning
11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereVennetjenester og sort arbejde
- 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereFinanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper
Finanspolitisk planlægning Februar 13 Oversigt 1. Introduktion om finanspolitik. Erfaringer med finanspolitisk planlægning i Danmark 3. Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven. Strukturelle niveauer
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereAnalyse 3. oktober 2012
3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mere