PROJEKTFORMIDLING. Typer af formidling. Øvelse 1. Dagens læringsmål. To skoler indenfor kommunikationsteorien. Syntesemodel for kommunikation

Transkript

1 PROJEKTFORMIDLING Hvad forstår vi ved information/formidling, feedback og kommunikation? Skriftlig formidling af projektarbejdet. Mundtlig fremlæggelse af projektarbejdet. Dagens læringsmål PV 2 Software, Datalogi, Bach. IT og Informatik Efterår 2011 Lars Peter Jensen Billede: Billede: Få en grundlæggende forståelse for hvad kommunikation indebærer Få nogle guidelines i jeres arbejde med at præsentere jeres projekt Typer af formidling To skoler indenfor kommunikationsteorien Transmissions-skolen Den semiotiske skole Kommunikation er social Kommunikation er social interaktion ved interaktion, hvor der produceres informationsudveksling. og udveksles mening. Social interaktion som feedback Social interaktion som det der relationer imellem personer. konstituerer individet som Fokus på effektivitet og præcision i kommunikationshandlingen. Fokus på kodning, transmission og afkodning, dvs. beskeden medfører en proces. Udgangspunkt i naturvidenskab, psykologi og sociologi. medlem af en kultur eller et samfund. Fokus på teksten og de kulturelle forskelle der deraf fremstår. Fokus på tegn i forhold til mening, dvs. tegnet medfører en mening. Udgangspunkt i lingvistik, filosofi og sociologi. Kilde: Algreen-Ussing, 1990 Syntesemodel for kommunikation Øvelse 1 Hvad kendetegner en god formidling af et projekt? Billede: 1

2 Kilde: Holgaard, 2003 Et virksomhedsperspektiv 7 guidelines fra kommunikationschefen på Grundfos: timing så budskabet ikke kommer for tidligt eller sent, at bryde budskabet ned så det bliver letforståeligt, at sikre sig at budskabet b ikke efterlader ubesvarede spørgsmål, at være bevidst om samspillet imellem mediet og budskabet, at vurdere budskabets relevans, at sikre budskabets troværdighed, og at benytte visualisering til at lette forståelsen. Vi ved fra PV1 Synopsis Forord Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hoveddel: Problemanalyse. Problemformulering 2. Hoveddel Problemløsning. Konklusion Perspektivering Referencer Appendiks Bilag Hurtigt fra A til B - kort og godt Rapporten skal have et logisk flow => en god struktur Rapporten skal indeholde alle nødvendige oplysninger - og ikke flere. Rapporten bør ikke indeholde kommentarer om arbejdsprocessen Rapporten skal være ensartet, både grafisk og sprogligt Læseren skal let og hurtigt kunne identificere rapportens relevans i forhold til egne forudsætninger/interesser. Trin for trin Læseren skal kunne læse rapporten trinvis: Hvis modtageren kun er interesseret i resultater, læses indledning og konklusion. Disse skal derfor kunne stå alene (hvis intet andet er anført). Hvis læseren bliver nysgerrig læses de hovedafsnit som han/hun finder interessent. Hvert afsnit må derfor meget gerne kunne stå alene - ellers skal referencer til tidlige kapitler anføres. Hvis modtageren er yderligere interesseret læses resten af hovedafsnittene. Hvis modtageren har brug for alle detaljer læses også appendiks og bilag. Billede: Algreen-Ussing, 1990 Algreen-Ussing, 1990 Billede: Top & Tail God skrivning Udkast til indledning Top Stikord til hovedtekst Body Udkast til delkonklusion Tail Jørgen Helder har lavet 39 anvisninger til god skrivning i bogen: Virksomhedens informationsplanlægning og formidling Samfundslitteratur

3 Og så en lille historie om tegnsætning... Kritiske punkter i skriveriet Hænges, ikke benådes ELLER Hænges ikke, benådes En præcis synopsis En sigende indholdsfortegnelsen Få læseren e taget ved hånden, så sammenhængen og indholdets relevans forekommer indlysende Samspillet og balance imellem tekst og illustrationer At få formidlingen videnskabelig Billede: Gode råd til synopsis Det skal være kort og præcist Problematikken skal bøjes i neon De primære metoder skal nævnes Hovedkonklusionen skal også med Logikken skal være klar Gode råd til indholdsfortegnelsen Overvej antallet af kapitler i forhold til projektets samlede sidetal. Overvej overskueligheden i indholdfortegnelsen - har I opdelt kapitlerne i for mange niveauer? Overvej informationsværdien - er overskrifterne sigende eller er kapitlerne opdelt i for få niveauer Billede: Tag læseren ved hånden Lav en læsevejledning i forordet, der fortæller hvilke kapitler der kan læses for sig. I indledningen kan de enkelte kapitler introduceres, og sammenhængen bør synliggøres lav evt. et strukturdiagram. Selvom strukturen for hvert kapitel er logisk skal læseren have præciseret formålet med teksten, hvad indholdet er, hvordan teksten er opbygget. Problemformulering Hvordan og på hvilket grundlag kan miljøkommunikation indgå som en integreret det af virksomhedernes miljøarbejde Modellering Præcisering Praksis Kapitel 2: Kapitel 6: Kapitel 9: Analyse af Semiotik og Når "virksomheder" miljøkommunikationen i transmission - to kommunikerer - tre 20 grønne regnskaber kommunikationsskoler Kapitel 3: Jakobsons model - et udgangspunkt organisationsperspektiver Kapitel 7: Kapitel 10: Analyse af miljøkommunikationen Når temaet er miljø i otte - tre perspektiver på elektronikvirksomheder miljøkommunikation Kapitel 4: Kommunikativ kontekst i Kapitel 11: et læringsteoretisk lys Kapitel 8: Analyse af Elektronikbranchen som miljøkommunikationen i ramme for i, fra og til Grundfos A/S miljøkommunikationen Kapitel 5: Ned på jorden med Kommunikationsteorien Kapitel 12: Konklusion Resultater, metodereflektion, svar på problemformuleringen og perspektivering Billede: 3

4 Samspillet imellem tekst og illustrationer Husk figurtekster og nr. Husk at henvise til figuren En figur skal forklares, hvis den ikke er selvforklarende Der skal være samme logik i ord som i billede Troværdighed DVS: hvis det er egne ideer/iagttagelser skal dette fremgå vurderinger skal præsenteres med vurderingskriterier og grundlaget for vurderingen projektets t afgrænsninger skal fremgå klart projektets metoder skal være gennemskuelige forudsætningerne for konklusionerne skal fremgå at evt. politiske, religiøse eller moralsk normer fremstår som sådan. Algreen-Ussing, 1990 Billede: weblab.fisica.unipg.it Billede: Øvelse 2 Undgå talesprog Hvad kendetegner videnskabelig formidling? Begræns fremmedord Billede: Videnskabelig formidling Husk at: Henvise til kilder efter anerkendte standarder (se PV1) Husk at overveje kildernes troværdighed Husk at søge belæg for påstande Husk at argumentere for jeres valg Husk at redegøre for de anvendte metoder Husk at reflektere over anvendt teori og metode Husk at vi ikke ser på/kigger på men undersøger, behandler eller lign. Husk at vi ikke mener og tror, vi antager (hvis nødvendigt) uden videnskabeligt belæg og konkluderer ved tilstrækkeligt belæg Husk at ikke alle er så glade for det kollektive VI Videnskabelig redelighed Et citat er lovligt ifølge ophavsretsloven, hvis (Kulturministeriet, 2006) Der citeres fra lovligt offentliggjorte tekster Citatet er i overensstemmelse med god skik Der citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten krediteres, og kilden angives. Billede: Billede og dowloadmulighed: 4

5 Plagiat og citatfusk Forhold der kan gøre citatet ulovligt (Kulturministeriet, 2006) Manglende kildeangivelse (plagiat) Citatet er for langt Citatet er forkert krediteret Citatet er forvansket (citatfusk) Plagiat er ulovligt Af studievejledning for basisuddannelsen på INS fakultetet fremgår: Plagiat er fuldstændig uacceptabelt og vil medføre afvisning af rapporten og bortvisning af den studerende fra Aalborg Universitet, hvis det opdages i en afleveret rapport Billede: Billede: ww.maihaugen.no/upload/fange.jpg Projektpræsentation For projektdeltagere For bevillingshavere For beslutningstagere For kursister Erfaringen siger at. Der ikke er nogen rigtig måde at fremlægge på, hver sin præsentationsstil. Sørg for at have identificeret hovedbudskabet, og at få det frem. Sørg for at du er forberedt tilstrækkeligt: overvej om du brug for et fuldt manuskript, hvilke stikord du har behov for, om du har brug for at have noter med til fremlæggelsen, og om spejlet kan være en god ven i nøden. Billede: Husk målgruppen Tænk på målgruppen, hvem er de, hvor mange er de, hvorfor er de her og hvad ved de allerede. Forventninger.. Tænk ikke alene på målgruppens forventninger til dig, men dine forventninger til målgruppen - og antag altid det bedste. Hayes, 1992 Billede: Hayes,

6 Face to face Øvelse 3 Hvordan kan vi udnytte mennesket som medie? Udnyt at du er i ansigt til ansigt interaktion: Hold øjenkontakt Overvej dit kropssprog Overvej din påklædning Overvej din stemmeføring rytmen tempo højde Påvirk stemningen. Billede: Inspireret af Eisenberg, 1982 Find balancen Forskellige modaliteter Brug evt. flere medier på en gang, ex. Slides Tavle Overvej flowet i præsentationen Stoftrængsel Tynde perioder Brug flere koder: Billeder Grafer Tabeller Ord Historier Inspireret af Eisenberg, 1982 Herskin, 2001 De fysiske rammer Hvordan du ser dig selv har betydning Hvordan er lys og lydforholdene Hvordan kan tilhørerne bedst arrangeres i forhold til centrum for præsentationen. Er der skabt det nødvendige rum for dialog. Er der de nødvendige remedier til stede, lige fra kridt, tusser og pegepind til mere teknologiske faciliteter. Inspireret af Eisenberg, 1982 Billede: Picture: 6

7 Picture: Picture: Næste gang: Erfaringsopsamling for P0 (PV 3) Erfaringsopsamlingen for P0 afholdes Mandag den 26. September 2010 Procesanalyse afleveres dagen efter inden 12 NU: Øvelser i grupperummet (jf. øvelses-arket på nettet) 7