Erhvervsøkonomi, Sommer 2004 Eksamensnumre: 7535, 7552 og 7564

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsøkonomi, Sommer 2004 Eksamensnumre: 7535, 7552 og 7564"

Transkript

1 Spørgsmål 1 Ud fra dataarkene om skatteoplysninger og budget har vi lavet et revideret budget, hvor der er vist, hvor meget familien Jensen har til rådighed efter skat, samt efter betaling af faste udgifter og betaling af lån. For at kunne lave budgettet har vi opstillet det lån, som de tager for at kunne købe hus. Vi får oplyst at huset koster 2,6 mio. kr., og ydermere får vi oplyst, at de har opsparet US $ , mens de har været i Singapore. Vi har antaget, at dollarkursen er 6, så derfor skal de låne 2 mio. kr. til huset plus lidt ekstra på grund af kursen og diverse omkostninger, som påløber ved låntagning. I alt skal de låne kr. I bilagene er vist, hvordan vi er kommet frem til tallene, der vedrører lånet. For at kunne beregne, hvor meget Anders og Lea skal betale i skat, har vi brugt oplysningen om, at renter og bidrag til lånet kan trækkes fra i kommuneskatten, amtsskatten og kirkeskatten. Vi har delt fradraget ud således, at de hver kan trække halvdelen fra i skat. Desuden har vi antaget, at det fradrag som Lea ikke bruger, det kan Anders bruge. Det drejer sig om kr. I dataarket om skatteberegningerne får vi oplyst, at ligningsmæssige fradrag kan trækkes fra den skattepligtige indkomst. Ligningsmæssige fradrag dækker over faglige kontingenter, beskæftigelses fradrag samt befordringsfradrag. I dataarket med budgettet får vi oplyst, at Anders og Lea betaler 3000 kr. i kvartalet i faglige kontingenter, men da vi ikke får oplyst, hvor meget de hver betaler, har vi antaget, at de hver trækker halvdelen fra. Vi har desuden sikret os at ingen af dem kommer til at betale over 59 % i skat, da dette er skatteloftet, viser skatteberegningerne i Tabel 1. Efter at have taget hensyn til ovenstående er vi kommet frem til et budget, som er vist i Tabel 2. Anders Lea Årsindtægt Arbejdsmarkedsbidrag Særlig pensionopsparing Personlig indkomst Skattepligtig indkomst Kommuneskat Amtsskat Kirkeskat Kommune-, amts- og kirkeskat (1) Rentefradrag Efter fradrag Bundskat Mellemskat Topskat Skat Efter skat Tabel 1 Skatteberegninger - 1 -

2 (1) Der er et ikke benyttet fradrag på kr som overføres til Anders fradrag. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Samlet indkomst Telefon inkl. mobiler Varme (aconto) El Fællesudgifter Diverse forsikringer Bilforsikring inkl. kasko Licens Vægtafgift Faglige kontingenter Ydelser og bidrag til lån I alt Rådighedsbeløb Tabel 2 - Budget for Fam. Jensen - 2 -

3 Vi er kommet frem til, at Anders årligt efter skat tjener kr., mens Lea efter skat årligt tjener kr. Det giver dem en samlet indkomst på kr. om måneden efter skat. Lea og Anders betaler kr. i ydelser samt ca i bidrag i kvartalet til lånet, og som det fremgår af budgettet har de negativt rådighedsbeløb i de måneder, hvor de skal betale ydelserne og bidraget men i de andre måneder har de et rimeligt stort rådighedsbeløb. Spørgsmål 2.A Til opstilling af et tidsbudget på månedsbasis over fordelingen af arbejdstimer på de forskellige arbejdsopgaver er det nødvendigt indledende at definere de tidsrammer der arbejdes inden for. Det fortælles at Anders arbejder 45 uger om året, hvorfor der nødvendigvis må være 45/12 uger pr. måned, svarende til 3,75 uger. En arbejdsuge er da bestående af 6 dage, nemlig mandag til torsdag samt lørdag og søndag hvorved antallet af arbejdsdage på en måned vil være 22,5 dage (6 dage x 3,75 uger). De opgaver Anders skal udføre er: 1. Administrativt arbejde 2. Bøgføring mm. 3. Kørsel 4. Leveringen til den enkelte dør samt mærkning Ad 1 Der bruges dagligt 2 timer på administrativt arbejde, dvs. 22,5 x 2 timer = 45 timer månedligt. Ad 2 Til bogføring mm. bruges der ét minut pr. afhentning, altså hvis det antages at alle kunder kører på abonnementsservice med ugentlige afhentninger 1, hvilket i alt giver (kunder x uger pr. måned = kunder x 3,75) minutter om måneden. Ad 3 Det fortælles at hver nye kunde vil medføre at køreturen samlet bliver længere dog vil den første kunde bidrage mere end den sidst ankomne kunde. Altså de 20 første afhentninger bidrager hver med 2,4 km. til turen, hvorimod afhentninger derudover, altså den 21. og opefter, hver vil bidrage med 400 m. til turen. Denne sammenhæng må dog antages værende gældende pr. dag, da det ingen mening ville give hvis de første 20 kunder i måneden ville tage længere tid at servicere end de kunder derudover. Endvidere, for at simplificere modellen, må det antages at der køres ud til lige mange kunder hver dag, hvilket kan beregnes som (kunder / arbejdsdage om ugen) da det antages at hver kunde skal serviceres én gang om ugen hver. Tiden brugt på kørsel er derfor givet ved: Hvis der er færre end eller præcist 20 kunder om dagen gennemsnitligt: (2,4 km. x 3 minutter 2 x antal ture om måneden) minutter om måneden. 1 Ved antagelse af at alle kunder ønsker ugentlige afhentninger ses da på best-case tilfældet (ud fra et omsætningsmæssigt synspunkt, men worst-case fra et kørselomkostningssynspukt), hvilket reelt må være det mest interessante. 2 De 3 minutter kommer fra hans hastighed i byen. Hvis der køres med 20 km/t vil det da tage 3 minutter (60 / 20 = 3) at køre én kilometer

4 Hvis der er flere end 20 kunder om dagen gennemsnitligt: ((400 m. x 3 minutter x (ture om måneden antal ture til første 20 kunder om dagen)) + antal minutter for kørsel til de første 20 kunder) minutter om måneden Den sidste vil altså være ((0,4 x 3 x (ture om måneden 450)) ) minutter om måneden. De 450 fordi 120 kunder om dagen svarer til 450 ture om måneden (20 kunder x 6 arbejdsdage) hvilket er maksimum for de lange køreafstande. De 3240 grundet (2,4 km. x 3 minutter x 450 ture) = 3240 minutter (54 timer). Ad 4 Det tager 3 minutter pr. levering pr. dør. Dvs. (3 x ture om måneden). Med antagelse af at der første måned er 20 kunder, og der fortløbende kommer 20 kunder til hver måned, vil det med ovenstående betingelser da give et tidsbudget som det i de følgende 2 tabeller (angivet i timer). 1. år Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kunder Ture om måneden Ture om dagen Adm. arbejde 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 Bogføring mm. 1,3 2,5 3,8 5,0 6,3 7,5 8,8 10,0 11,3 12,5 13,8 15,0 Afhentning 12,8 25,5 38,3 51,0 63,8 76,5 81,8 87,0 92,3 97,5 102,8 108,0 Kørsel 9,0 18,0 27,0 36,0 45,0 54,0 55,5 57,0 58,5 60,0 61,5 63,0 Levering 3,8 7,5 11,3 15,0 18,8 22,5 26,3 30,0 33,8 37,5 41,3 45,0 59,0 73,0 87,0 101,0 115,0 129,0 135,5 142,0 148,5 155,0 161,5 168,0 Tabel 3 - Tidsbudget 1. år 2. år Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kunder Ture om måneden Ture om dagen Adm. arbejde 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 Bogføring mm. 16,3 17,5 18,8 20,0 21,3 22,5 23,8 25,0 26,3 27,5 28,8 30,0 Afhentning 113,3 118,5 123,8 129,0 134,3 139,5 144,8 150,0 155,3 160,5 165,8 171,0 Kørsel 64,5 66,0 67,5 69,0 70,5 72,0 73,5 75,0 76,5 78,0 79,5 81,0 Levering 48,8 52,5 56,3 60,0 63,8 67,5 71,3 75,0 78,8 82,5 86,3 90,0 174,5 181,0 187,5 194,0 200,5 207,0 213,5 220,0 226,5 233,0 239,5 246,0 Tabel 4 - Tidsbudget 2. år - 4 -

5 Spørgsmål 2.B Der arbejdes i denne opgave med samme tidsdefinitioner som i forrige delopgave. Her skal da ses på hvorledes et budget for skjorteservice.dk vil se ud, i fald Anders arbejder i det omfang det er fysisk muligt. Hvis det antages at Anders uden hensynstagen til familie, venner eller noget som helst andet kan arbejde i op til 16 timer om dagen (8 timers hvile i døgnet), vil han da have en arbejdsmåned på i alt (22,5 dage x 16 timer = 360 timer), hvilket hvis tidsbudgettet betragtes, er mere end rigeligt til at udføre alt arbejdet i begge de to første år 3. I budgettet skal der budgetteres for følgende: 1. Omsætning 2. Rensning 3. Hosting af hjemmeside 4. Mærkesedler 5. Fakturering 6. Husleje 7. Vægtafgift 8. Benzin 9. Serviceeftersyn For at kunne beregne bl.a. omsætningen skal det dog defineres hvor mange skjorter det antages renset. Det antages at hver kunde får renset 5 skjorter hver uge, der vil derfor være (kunder x 5 skjorter x 3,75 uger) skjorter om måneden. Ad 1 Omsætningen er blot (afsat mængde x salgspris), altså (skjorter x 16 kr. stk.) da der regnes ekskl. moms. Ad 2 Anders har fået en aftale pålydende 8 kr. pr. skjorte for rensning og strygning. Altså vil det samlede beløb være (afsat mængde x 8 kr.) Ad 3 Der er en månedlig udgift på kr. 19,00 til hosting af hjemmesiden skjorteservice.dk Ad 4 Der skal bruges én mærkeseddel pr. afhentning, altså (kunder x 3,75 uger) mærkesedler. Én mærkeseddel koster 60 øre, da stk. koster 600 kr. Ad 5 En kunde har valget mellem at betale via PBS eller via en månedlig faktura til 4 kr. henholdsvis 5,75 kr. Det antages at der er relativt ligelig fordeling imellem disse to typer fakturering hvorfor udgiften hertil sættes til 5 kr. I realiteten burde det reelle gennemsnit benyttes ((4+5,75)/2) = 4,875, men denne udgift er så minimal i forhold til forbruget at oprunding ikke ændrer væsentligt på resultatet. 4 da hver kunde skal faktureres månedligt, vil den fulde udgift pr. måned være (kunder x 5 kr.) 3 Reelt vil hun kun skulle arbejde (246 timer fordelt på 22,5 dage ~ godt 11 timer om dagen) i værste tilfælde. 4 Ved f.eks kunder vil der blot være en forskel på kr ,00 hvilket i forhold til indtægten fra kunder er forsvindende lille

6 Ad 6 Der betales månedligt kr. i husleje til Anders kontorfællesskab. Ad 7 Ved indkøb af en bil skal der årligt betales vægtafgift. Denne, pålydende kr , antages at falde pr. 1. januar hvert år. Ad 8 For at bestemme benzinforbruget 5, skal det ligesom i forrige delspørgsmål tages højde for at der for de 20 første kunder køres længere pr. kunde end for de efterfølgende. Dette giver da kørte kilometer pr. dag svarende til: For mindre end eller lig 20 kunder om dagen: 2,4 km. pr kunde. For mere end 20 kunder om dagen: 400 m. pr. kunde samt (20 kunder x 2.4 km.) Der regnes da med en literpris på 8 kr. Ad 9 Den indkøbte bil skal for hver kørte km. til serviceeftersyn til en pris af mellem og kr. gennemsnittet benyttes og påføres når det er nødvendigt. I realiteten burde der endvidere påføres afskrivninger af bilen (specielt ved saldometoden) svarende til godt 25 % af bilens restværdi pr. år, men da dette budget opstilles som en form for pengestrømsbudget vil dette ikke blive inkluderet. Endeligt, vil budgetterne for første og andet år se ud som i de to følgende tabeller. 5 Det antages at den indkøbte Berlingo er med benzinmotor og ikke diesel, da benzin efter sigende skulle være mere økonomisk i bymiljø

7 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kunder Skjorter Ture om måneden Ture om dagen Antal kørte km Omsætning Rensning Hosting Mærkesedler Fakturering Husleje Bil Vægtafgift Benzin Serviceeftersyn Resultat (3.308) Tabel 5 - Budget 1. år - 7 -

8 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kunder Skjorter Ture om måneden Ture om dagen Antal kørte km Omsætning Rensning Hosting Mærkesedler Fakturering Husleje Bil Vægtafgift Benzin Serviceeftersyn Resultat Tabel 6 - Budget 2. år - 8 -

9 Spørgsmål 2.C I fald at Anders vælger at ansætte folk til at klare alt det administrative samt afhentninger, skal han bruge løn på timer svarende til resultatet i delspørgsmål 2.A. Der benyttes blot samme antagelser som i forrige delspørgsmål, hvorfor det eneste der skal udvides med er en lønudgift pr. måned svarende til (arbejdstimer x timeløn), da det blot er timelønnede han ønsker at ansætte. Det antages at sådanne timelønnede kan findes til 150 kr. i timen eftersom det drejer sig om en del aften- og weekendarbejde. Budgettet kommer da til at se ud som i de to følgende tabeller: - 9 -

10 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kunder Skjorter Ture om måneden Ture om dagen Antal kørte km Arbejdstimer Omsætning Rensning Hosting Mærkesedler Fakturering Husleje Bil Vægtafgift Benzin Serviceeftersyn Lønudgifter Resultat (12.158) (7.547) (6.936) (6.325) (5.714) (5.103) (3.247) (1.391) Tabel 7 - Budget med ansatte - 1. år

11 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kunder Skjorter Ture om måneden Ture om dagen Antal kørte km Arbejdstimer Omsætning Rensning Hosting Mærkesedler Fakturering Husleje Bil Vægtafgift Benzin Serviceeftersyn Lønudgifter Resultat Tabel 8 - Budget med ansatte - 2. år

12 Som det ses, vil det først være i september første år, at løsningen med timeansatte, kan svare sig. Her vil da være et minimalt overskud på 465 kr. Derudover vil der være en del måneder med underskud som Anders da skal have finansieret på en eller anden vis, hvilket vil koste ham yderligere penge dog kan han i den tid bibeholde sit nuværende job, som da kan dække disse udgifter. En anden løsning kunne være at Anders i de første måneder selv står for opstarten herved har han også mulighed for at tilpasse evt. småting der skulle dukke op i opstartsfasen, og derved være sikker på at virksomheden kører stabilt når der bliver ansat folk til at overtage arbejdet. Endvidere kunne Anders egentlig beholde sit nuværende job samtidig med at skjorteservice.dk opstartes ved siden af men i forhold til familie mm. er dette uhensigtsmæssigt. En fare ved at opsige det nuværende job, starte servicen og da ansætte timelønnede vil være at Anders derefter skal ud for at søge nyt job, eller som en mulighed tænke på at ekspandere. Spørgsmål 3 For at afgøre hvilke(n) kampagne(r) Anders skal gennemføre har vi lagt omkostningerne ved reklamerne ud som månedlige omkostninger i 2 år. For at finde de månedlige omkostninger har vi brugt følgende formel: a= K α 0 ni, 1, som lægger en nutidsværdi (investering) ud som annuiteter. Vi har brugt en kalkulationsrente på 7 %, da den i teksten er angivet som alternativrente. Der beregnes som det første de enkelte udgifter pr. reklamekampagne. Disse er som følger: Kampagne 1 Kampagne 2 Leje af rammer Opsætning Opsætning samt design Sedler Løn til uddelere Samlet Leje af rammer Opsætning samt design Opsætning Sedler 317 Løn til uddelere Tabel 9 - Udgifter ved reklamekampagner Umiddelbart giver tallene sig selv, dog er det antaget at de 9 personer ud over Anders, som skal hjælpe med uddeling af sedler, er timelønnede og dette til 100 kr. i timen. Antallet af timer er altså (5 ugeda

13 ge x 3 timer + 7 timer om lørdagen) = 22 timer. Endvidere er udgiften til sedler beregnet som (22 timer x 100 sedler i timen + 20 % x 12 øre pr. stk.). Ved at gennemføre den første reklamekampagne vil han få månedlige omkostninger på 702 kr., mens han ved at gennemføre den anden reklamekampagne vil få månedlige omkostninger på 1128 kr. og ved at gennemføre begge reklamer vil han få månedlig omkostninger på 1830 kr. Vi får i teksten oplyst, at efterspørgslen stiger med henholdsvis 10 %, 20 % og 25 %. Da vi ikke får at vide, hvordan efterspørgslen stiger har vi antaget, at efterspørgslen kan stige på 4 forskellige måder. 1. Efterspørgslen stiger med henholdsvis 10 %, 20 % og 25 % i den første måned, og derefter udvikler efterspørgslen sig som oprindeligt, nemlig med 20 kunder om måneden. 2. Efterspørgslen udvikler sig således, at der er en stigning i efterspørgslen på 10 %, 20 % eller 25 % gennem hele perioden, så hver måned stiger efterspørgslen med en af de givne procentdele ud over de 20 kunder om måneden. 3. Efterspørgslen er forsinket. Det vil sige, at i starten stiger efterspørgslen ikke så meget, men efter et par måneder stiger efterspørgslen mere på grund af reklamerne og af positiv omtale, som kommer af reklamerne og andre kunder. 4. Efterspørgslen stiger umiddelbart meget, både første måned, men også de efterfølgende måneder. Dog aftager den for at ende på den oprindelige efterspørgsel

14 Figur 1 - Muligheder for efterspørgselsudvikling Det må kunne argumenteres for at den fjerde mulighed reelt ville være den mest realistiske. En reklamekampagne viser sig tydeligst i det første stykke tid, men effekten heraf vil derefter aftage. Dog har vi valgt at regne med den første mulighed, som giver følgende resultat. Det oprindelige overskud før reklamerne er på kr. efter 2 år. I nedenstående tabel er en oversigt over overskuddet efter 2 år med de forskellige reklamekampagner og efterspørgselsmuligheder. Disse er beregnet vha. de tidligere konstruerede budgetter, og eksempler er vedlagt. Mulighed 1 Mulighed 2 Kampagne Kampagne Kampagne

15 Som det ses er der reelt ingen af reklamekampagnerne i mulighed 1, der kan betale sig, men alle kombinationerne i mulighed 2 er derimod yderst favorable kampagne tilsammen som den bedste. Dette må imidlertid være indlysende eftersom en relativ lille udgift til udførsel af kampagnen medfører en påvirkning af efterspørgslen i de efterfølgende måneder. Hvorvidt mulighed 2 er realistisk er der nok ikke megen tvivl om. En sådanne påvirkning af efterspørgslen vil være usandsynlig, men beregningerne viser dog alligevel et interessant resultat udbyttet af reklamekampagnerne med mulighed 1 ligger ikke langt fra det oprindelige udbytte, hvorfor det klart kan ses, at blot en lille ekstra efterspørgsel i de første par måneder vil kunne tjene kampagnen ind. Spørgsmål 4 For at fastlægge marginalomkostningerne er det tilstrækkeligt at definere de variable omkostninger, da de faste omkostninger er konstanter som forsvinder ved differentiation af totalomkostningsfunktionen. Først identificeres de identiske variable omkostninger for både virksomheds- og privatservice: Strygning og vask: 8 kr. Mærkesedler: 0,12 kr. PBS: 0,27 kr. Omkostningerne ved strygning og vask er anvendt som angivet i teksten s. 5. Omkostningerne til mærkesedler er udregnet ud fra oplysningen om at der skal bruges én mærkeseddel pr. kunde til 60 øre pr seddel, som altså svarer til 12 øre pr. skjorte ved 5 skjorter pr. kunde. Omkostningerne til PBS er sat til 5 kr. pr. kunde pr. måned, da det er angivet at de ligger mellem 4 kr. og 5,75 kr. Dette giver altså en omkostning på 27 øre pr. skjorte ved 5 skjorter pr kunde og 3,75 uger om måneden i gennemsnit, når der tages højde for ferieuger. Dette er altså fællesomkostningerne, som er givet ved MC = 8,39. Hertil kommer så kørslen, som er forskellig for virksomheds- og privatservice: Kørselsomkostningerne findes som (antal km pr. afhentning liter pr. km literpris) antal skjorter i gns. pr. afhenting For privatservice er omkostningsforløbet specielt, idet der antages faldende marginalomkostninger, som er simplificeret ved antagelsen om at de første tyve afhentninger kræver 2,4 km. kørsel hver, mens alle yderligere afhentninger blot kræver 0,4 km. ekstra pr. afhentning. For de variable omkostninger betyder dette, at funktionen knækker ved punktet 20 afhentninger om dagen, som talt i kunder svarer til 120 kunder om ugen, målt i skjorter altså svarer til 600 skjorter om ugen. De marginale omkostninger er altså springvist variable, da de springer ned til et nyt niveau ved 600 skjorter om ugen. Dette er dog reelt ikke det eneste springpunkt. Faktisk forholder det sig sådan, at dette springvise mønster bibeholdes. Marginalomkostningerne aftager pr. bil, da der først indtræder aftagende marginale

16 omkostninger når man har kørt længe, og der altså ikke er store afstande til den næste, marginale kunde. Når en bil dog har kørt fuld tid, som her antages til at være 40 timer for private og 30 timer for virksomheder jf. teksten, skal der en ny bil til, og marginalomkostningerne hopper igen op til deres oprindelige niveau. Når denne ekstra bil så har kørt over 20 ture om dagen, dvs. 120 kunder om ugen, så begynder de marginale omkostninger at falde igen og hopper ned, osv. Reelt ser omkostningsforløbet altså ud som på følgende illustration: Figur 2 - Variable omkostninger Figur 3 - Marginalomkostninger For at finde ud af hvornår den ekstra bil skal indsættes, findes det maksimale antal skjorter for maksimalt 40 timers afhentningskørsel om ugen: ture pr. dag (km pr. tur min. pr. km + min. pr. tur) dage pr. uge= min. pr. uge Dette ser for den private service ud som følger: 20(2,4 3+ 3) 6 = 1224 min. Det maksimale antal timer på en uge er 40, dvs minutter, derfor er antallet af ture hvor den ekstra turs omkostning kun er 400 meter, de resterende 1176 minutter. Det giver følgende antal ture: x(0,4 3+3)= x= = 280 ture om ugen 4,2-16 -

17 For at få det samlede maksimale antal ture pr. uge, lægges de 280 ture sammen med 120 ture (20 ture om dagen ved 2,4 km. pr. tur). Dette giver altså 400 ture om ugen, som svarer til de angivne 2000 skjorter om ugen. Dette forhold giver nogle meget komplicerede VC og MC kurver som vist, så for enkelthedens skyld antages det at marginalomkostningerne kun hopper én gang, og derefter forbliver på dette lave niveau, som vist på følgende tegning: Figur 4 - Variable og marginale omkostninger Nu kan kørselsomkostningerne beregnes: Kørselsomkostningerne pr. skjorte for privatservice: (2,4 0,1 8) = 0,384 kr. pr. skjorte for skjorter om ugen. 5 (0,4 0,1 8) = 0,064 kr. pr. skjorte for 600+ skjorter om ugen. 5 Kørselsomkostningerne pr. skjorte for virksomhedsservice: (2 5 0,1 8) = 0,16 kr. 552 Der ganges med to, da der køres ud to gange om ugen, men dette påvirker tydeligvis ikke resultatet. Ingen findes det maksimale antal afhentninger pr. uge ved 30 timer om ugen: x(5 3+15) =1800 min. om ugen x = 60 ture om ugen Dette er altså det maksimale antal virksomhedsture om ugen med kun én bil og én ansat. Når dette overstiges kan Anders ikke længere selv klare opgaven og må ansætte en medhjælper, hvis løn skal dækkes af overskuddet. Over 120 private kunder, og over 60 virksomhedskunder kræver altså en ekstra ansat og en ekstra bil (som kræver ekstra vægtafgift og vedligehold). Det antages, at virksomhedskunderne serviceres om dagen, og de private kunder om aftenen og i weekenden, således at de kan gøres

18 med den samme bil, og fysisk kan det altså også lade sig gøre med den samme ansatte, om end Anders nok hurtigt vil overveje at lade andre køre for sig, og betale dem af overskuddet. De samlede marginalomkostninger bliver altså: MC MC MC privat1 privat virks = 8+ 0,12 + 0,27 + 0,384 = 8,774 for skjorter 2 = 8+ 0,12 + 0,27 + 0,064 = 8,454 for 600+ skjorter = 8 + 0,12 + 0, ,16 = 8,55 Disse marginalomkostningsfunktioner kan I øvrigt opdeles I sær- og fællesomkostninger. MC MC MC MC sær, privat1 sær, privat2 sær, virks fælles = 0,384 = 0,064 = 0,16 = 8+ 0,12+ 0,27= 8,39 Spørgsmål 5 Man kan betragte opgaven som optimering ved to forskellige varer, afsat til to forskellige markeder til to forskellige priser, hvilket det jo reelt er, da Anders ikke antager at der er nogen afsætningsmæssig sammenhæng mellem privatservice og virksomhedsservice, da det er to forskellige kundegrupper. Fra spm. 4. kan man se, at der både er sær- og fællesomkostninger, og at der derfor kan optimeres ved at finde MR reduceret. Men da særomkostningerne er så forsvindende små, som vist foroven, giver det et tydeligere billede at betragte de to situationer helt isoleret, dvs. som to simple, selvstændige optimeringer af to varer på to separate markeder til to forskellige priser. Det antages, at hver kunde bliver serviceret en gang om ugen (og ikke blot hver 14. dag), som angivet i teksten s. 4. Dette vil sige at én kunde efterspørger én levering pr. uge. Da den gennemsnitlige levering/afhentning er 5 skjorter, er skjorteefterspørgslen fem gange større end antallet af kunder. Når fx 600 efterspørger skjorteservice ved en pris på 16 kroner som angivet på side 7 i opgaveteksten, vil det sige at der efterspørges 3000 rensede skjorter om ugen. Først skal afsætningskurverne udledes. For det private marked er der angivet to punkter: ( Q, P) = (600,16) 1 1 ( Q, P ) = (300,24)

19 Dette anvendes til at bestemme hældning og skæring med y-aksen for efterspørgslen på det private marked, og derved få et funktionsudtryk for efterspørgslen. P P a = = = = Q Q b= P aq = = P= AR= D= Q Heraf kan marginal- og totalomsætning også udledes: 4 MR = Q TR = AR Q = Q Q 75 For virksomhedsmarkedet er angivet et punkt og en hældning: ( P, Q ) = (24,0) a = 50 Heraf fås efterspørgselsfunktionen, og MR og TR udledes også: 1 b = = P= AR= D= Q MR = Q TR = Q Q 50 For at finde optimum for hvert af markederne sættes MR=MC: For det private marked sættes MR-funktionen lig med de to forskellige MC-værdier. Den værdi, der ligger indenfor for sin værdimængde, altså over eller under 600 skjorter om ugen, dvs. 120 kunder, anvendes: 4 Q+ 32 = MC1 = 8, Q = ( 8,774 32) = 435 kunder 4 Da denne MC-værdi kun gælder for kunder om ugen, er dette resultat ikke gyldigt. Det må findes vha. MC 2 :

20 4 Q + 32 = 8, Q = (8, ) = 441 kunder, 4 hvilket er et gyldigt resultat, da vi har antaget at MC 2 er gyldigt for For virksomhedsordningen gælder på samme måde: 1 Q + 24 = 8,55 25 Q = (8,55 24) 25 = 386 kunder Q 120 kunder. For at finde den optimale pris indsættes de fundne kundemængder i afsætningsfunktionerne: 2 P privat = = 20,23 kr P = = 16,27 kr. virks 50 Disse udregninger er også fundet vha. Excel og vist i bilag til opgave 5. For at finde den årlige indtjening skal de faste omkostninger også medregnes som årlige udgifter. Derfor er de lagt ud på annuiteter med uendelig levetid vha. formlen K0 = a kalkrente. Hjemmeside: x 0,07 = 700 Hosting 19 x 12 = 228 Oprettelse 300 x 0,07 = 21 Hæftemaskiner 800 x 0,07 = 56 Bil = Vægtafgift = 4000 I alt kr. årligt i faste udgifter Bilens årlige værdi er beregnet som indkøbsværdien lagt ud over 8 år med kalkulationsrenten 7 % fratrukket salgsværdien lagt ud over 8 år. Administration og bogføring er gratis, da det er ham selv der udfører arbejdet, og hans løn og eventuel medhjælpers løn beregnes ud fra overskuddet. For at finde det årlige dækningsbidrag til at dække de faste omkostninger udregnes de samlede variable omkostninger. For privatsalget er omkostningsforløbet for de variable omkostninger noget kompliceret, som vist i figuren i opgave 4. Selv i den forenklede udgave, vist i illustration 2 i opgave 4, er AC-funktionen knækket, og har altså to forskellige forskrifter i de to intervaller. Derfor er:

21 VCprivat = MC privat2( Q 600) + MC privat1 600, hvor det sidste led repræsenterer omkostningerne i det første interval hvor MC er højere. Denne funktion gælder således for Q 120 kunder, dvs. Q 600 skjorter pr. uge. For virksomhedssalget anvendes MC virks = 8,55. Dette giver følgende omkostninger for de fundne mængder: VCprivat = 8, 454 ( ) + 8, = VC virks = 8, = ,5 VCtotal = ,5 kr. pr. uge VC = , 5 45 = kr. pr. år total Som udregnet foroven er FC = pr. år TR TR TR privat virks total = 20, = = 16, = = kr. pr. uge Ved den optimale mængde på både virksomheds- og privatmarkedet bliver DB = kr. π før løn = kr. pr. år Disse beregninger er også vist i Excel i bilag til spørgsmål 5. Da optimum kræver stor arbejdsindsats både for privat- og virksomhedsservice, vil Anders være nødt til at have en ansat til at køre for sig, og både dennes og hans egen løn trækkes fra de kr. om året. Derfor er en indtjening på kr. meget rimelig. Spørgsmål 6 Som vist i opgave 5 er den optimale pris og mængde 20,23 kr. og 16,27 kr. for hhv. privatmarkedet og virksomhedsmarkedet. At Anders beslutter sig for at producere til begge markeder til samme lave pris, nemlig 16 kr., kan dels skyldes at han ikke anser de to markeder for separable, og derfor anvender den laveste pris på begge markeder, altså virksomhedsprisen. En anden årsag er også, at han i opstartsfasen vil gøre opmærksom på sit produkt, og under ingen omstændigheder vil risikere at komme til at ligge prismæssigt for højt

22 Spørgsmål 7 Markedet har nu ændret sig, således at Anders optimeringsforudsætninger er ændrede. Der antages nu markedstilstand hvor afsætningskurven er knækket, fx et oligopol. Et marked i oligopol er en meget fastlåst situation. Det antages, at der eksisterer en form for markedspris, og at aktørerne svært kan bevæge sig væk fra denne markedspris pga. efterspørgselskurvens forskellige elasticiteter til begge sider for afsætningskurven. Afsætningskurven er således knækket ved markedsprisen. For højere priser er efterspørgslen mere elastisk end for lavere priser. Når en enkelt udbyder således hæver prisen, mister den store markedsandele, da han på denne måde vil ligge over markedsprisen. Hvis han derimod nedsætter sin pris, følger de andre udbydere med. De følgende udregninger er også vist i bilag til opgave 7 i Excel. I Excel er den knækkede efterspørgselsfunktion beskrevet vha. hvis-funktioner. For privatservice er efterspørgselskurven til venstre for knækpunktet givet ved 2 P = 32 for P 20 75Q + Det er angivet i opgaveteksten, at tilgangen i afsætningen ved prissænkninger ved priser under 20 kr. kun vil være den halve ift. tidligere. Dette betyder, at afsætningskurven vil være dobbelt så stejl til højre for knækket. Hældningen under knækpunktet findes derfor ved at anvende den dobbelte hældning, og så anvende et punkt og denne hældning til at finde forskriften og MR funktionerne: 4 2 a=, (Q,P) = (450,20) da 20= Q+ 32 Q= Q 75 4 b = = P= Q+ 44 for P MR = Q + 32 for Q MR = P= Q+ 44 for Q Springpunkter for MR privat : 4 MR1 = = MR 2 = =-4 75 Dette vil sige, at hvis prisen er under otte, så er optimum knækpunktet

23 Da vi ved at MC = 8,774 og MC = 8,454, vil MC krydse ved den gamle MR funktion, og privat1 privat2 pris og mængde er således uændrede. Da den optimale mængde er 441, og knækket først forekommer ved 450, påvirkes optimum ikke. For virksomhedsservice forholder det sig anderledes: 1 P = Q+ 24 for P Hældningen til højre for knækpunktet, under prisen 20, er: 2 1 a= Q, (Q,P) = (200,20) da 20= Q+ 24 Q= P= Q+ 28 for P MR = Q + 24 for Q MR = Q + 28 for Q Springpunkter: 2 MR = = MR = = Det vil sige at hvis MC ligger mellem 12 og 16 er optimum knækpunktet. Men da vi ved at MC er 8,55, vil det altså være den nye MR- og P-kurve, der bestemmer pris og mængde. Dette findes ved at sætte MR 2 lig med MC: 4 MR = Q + 28 = 8, Q = 243 kunder. 2 P= 358, =18,3 kr. 50 Situationen for privat- og virksomhedsmarkedet er vist i de følgende illustrationer:

24 Figur 5 - Privat marked Figur 6 - Virksomhedsmarked Det ændrede optimum for virksomhedsmarkedet afføder også en ændring i det samlede overskud: VC privat = 8,454 ( ) + 8, = VC = 8, = virks VC = kr. pr. uge total VC = = kr. pr. år total TR privat = 20, = TR = 18, = virks TR = kr. pr. uge total TR = ,5 45 = kr. pr. år total

25 DB = = kr. π før løn = = kr. pr. år På grund af den knækkede afsætningsfunktion falder den samlede årlige profit med kr. Spørgsmål 8 Som det fremgår af Excel-arket (i bilagene), er der her anvendt problemløser for at finde optimum med ens priser på begge markeder. Dette er altså en iterativ løsning. Alle forudsætninger er således de samme som i spm. 5, og det er det samme regneark som i spm. 5., der er anvendt problemløser på. Den fælles pris bliver således 17,97 kr., og der vil blive afsat til 526 kunder på privatmarkedet, og 302 på virksomhedsmarkedet. Den årlige indtjening bliver kr., som skal dække alle lønudgifter. Differensen mellem det oprindelige overskud, hvor de to markeder betragtedes fuldkommen isoleret, og det nye overskud med ens pris på begge markeder, er kun kr. om året. Det betyder altså at det ikke er afgørende for Anders, om han kan adskille de to markeder eller ej. I det hele taget er løsningerne på alle tre optimeringssituationer relativt tæt på hinanden, så det må siges, at Anders har sikret sig i alle mulige situationer ved en startpris på begge markeder på 16 kr. ekskl. moms. Spørgsmål 9 Antagelsen om oligopol virker realistisk, da denne markedsform er karakteriseret ved få udbydere, ofte et relativt ensartet produkt, og en høj grad af prisstivhed, i hvert fald på kort sigt. Da de fleste markeder hverken er fuldkommen konkurrence eller monopol, virker det rimeligt at antage at Anders slår sig ned på et marked, hvor der er ufuldkommen konkurrence. Dette kunne altså også være monopolistisk konkurrence, men dertil er der formodentlig for få udbydere. Derfor virker det realistisk at antage, at Anders med skjorteservice.dk opererer under et oligopol. Antagelsen om prisdifferentiering er tvivlsom hvis den begrundes med, at de enkelte medarbejderes efterspørgsel er forskellig, alt efter om de er på arbejde, eller har fri. På den anden side er det realistisk at antage, at man ved rigtige virksomhedsordninger, altså ved aftaler med virksomheden som helhed, vil have to reelt forskellige, adskilte markeder. Derfor mener vi, at det mest realistiske er scenariet fra opgave 7, altså en situation med forskellige priser på de adskilte markeder, og hvor markedsformen er et oligopol

26 Spørgsmål 10.A a = K kalkulationsrenten For at finde ud af om det kan betale sig for Anders at investere i 1 strygedukke og 2 vaskemaskiner har vi valgt at se på investeringen som en uendelig betalingsstrøm, dvs. vi antager, at der er identisk genanskaffelse. Vi har i denne opgave brugt en kalkulationsrente på 7 %, da det er den alternativrente vi får oplyst i opgaveteksten. For at finde de årlige omkostninger, der er forbundet med renoveringen 6 af kælderen har vi brugt følgende formel: 0. For at finde de årlige omkostninger der er forbundet investeringen i strygedukke og vaskemaskinerne har vi brugt denne formel: a K α 1 = 0 ni,, som lægger en nutidsværdi ud på annuiteter. Ved hjælp af disse formler har vi fundet de årlige omkostninger til at være følgende: Renovation af kælder: kr. årligt Leje af kælder: kr. årligt Strygedukke: kr. årligt Vaskemaskiner: kr. årligt I alt: kr. årligt Omkostningerne pr. skjorte har vi fundet til 6 kr., da de marginale omkostninger er 1 kr. pr. skjorte og lønomkostningerne er 5 kr. pr. skjorte. I disse lønomkostninger er der taget højde for den ventetid der er på grund af kapacitetsbegrænsninger. Ved hjælp af disse omkostninger pr. skjorte har vi fundet ud af, at Anders vil tjene 10 kr. pr. skjorte, hvis han selv stryger og vasker, mens han før tjente 8 kr. pr. skjorte. For at finde ud af om investeringen har kunnet betale sig har vi sagt, at han ved en given mængde skjorter tidligere havde indtægter på 8 kr. pr. skjorte, mens han, hvis han investerer, har indtægter på 10 kr. pr. skjorte, fratrukket de årlige omkostninger ved investeringen, som vi fandt ovenfor. Vi har da regnet ud, at ved skjorter om året vil Anders tjene mere på selv at vaske og stryge end han ville tjene på at få vasket og strøget ude i byen. Dette er vist grafisk i Figur 7, hvor man kan se, at efter det punkt, hvor det gamle og det nye overskud skærer hinanden, da kan det bedre betale sig for Anders at invester i maskinerne. Det vil altså sige, at Anders skal vaske og stryge skjorter om året, hvilket svarer til, at han har 453 kunder, hvis det skal kunne betale sig for ham at investere. 6 Hvis Anders lejer sig ind, burde det slet ikke være ham, der står for renovation af noget, han ikke ejer!

27 Figur 7 Spørgsmål 10.B For at finde ud af om det kan betale sig for Anders investere i 2 strygedukker og 4 vaskemaskiner bruger vi de samme metoder som i den foregående opgave. Vi har i dette tilfælde fundet de årlige omkostninger til at se således ud: Renovation af kælder: kr. årligt Leje af kælder: kr. årligt Strygedukker: kr. årligt Vaskemaskiner: kr. årligt I alt: kr. årligt Vi antager, at Anders er interesseret i at rense det samme antal skjorter, som han gjorde med 1 strygedukke og 2 vaskemaskiner, men hvis han gennemfører denne investering vil der ikke være ventetid, da der ikke længere er kapacitetsbegrænsning, så dermed vil han kunne klare sig med halvt så mange ansatte. Det vil sige, at de marginale omkostninger pr. skjorte stadig er 1 kr., mens lønomkostningerne pr. skjorte er reduceret til 2,5 kr. Dermed er de samlede omkostninger pr. skjorte nu 3,5 kr. Det tidligere overskud pr. skjorte er stadig 8 kr. I dette tilfælde vil det gamle overskud og det nye overskud skære hinanden tidligere, nemlig allerede ved skjorter årligt. Det vil sige, at Anders hvert år skal rense skjorter, hvilket svarer til 249 kunder, før det kan betale sig for ham at investere i 2 strygedukker og 4 vaskemaskiner

28 Spørgsmål 11 Inden Anders beslutter sig for at sige sit job op og blive selvstændig, bør han overveje, at der er mulighed for, at der kommer konkurrenter ind på markedet. Det kunne for eksempel være vaskerier, som overtager ideen, og selv henter og bringer skjorter. De ville tjene mere, da der ikke længere ville være en mellemmand, og dermed ville de kunne udkonkurrere Anders. Desuden mener vi, at Anders bør tænke på sit familieliv. I teksten giver Lea udtryk for, at hun gerne vil have børn, og gerne vil have nogle fastere rammer. Men ideen med skjorteservice er at hente og bringe skjorter om aftenen, og dermed vil Anders ikke være hjemme om aftenen, og han vil desuden bruge meget tid med at starte firmaet op og bruge meget tid på administration, hvis ikke han ansætter folk til dette. Man kan sagtens forestille sig, at forretningen kan udvides. Mest nærliggende er det at udvide med vask og strygeservice af andre beklædningsgenstande, da han sikkert kan lave en aftale med det renseri han allerede samarbejder med. Desuden er det nærliggende at udvide med salg af skjorter over hjemmesiden, hvilket vil være nemt, da skjorterne kan sendes med posten eller kan leveres i forbindelse med udbringning af skjorter, der er blevet vasket. Desuden kunne man forestille sig, at han udvidede til en form for hjemmeservice. Hele ideen med skjorteservice fik Anders efter at have været i Singapore, hvor han var meget fascineret over det høje serviceniveau. Derfor kunne man sagtens forstille sig, at firmaet blev udvidet til at omfatte rengøring, havearbejde og lignende. Dette er dog et meget større projekt end skjorteservice, da det kræver mange flere ansatte. Man kunne også forestille sig, at han kunne lave en service, der bringer morgenbrød ud til travle folk om morgenen eller en service, der bringer kasser med frugt og grønt ud. Salget af morgenbrød og af frugt og grønt kunne også sagtens foregå over Internettet, hvor folk kunne bestille og Anders så leverede det. På dette marked vil Anders dog opleve større modstand konkurrencemæssigt, i hvert fald initialt, da disse markeder allerede er etablerede (www.frugt.dk, i modsætning til skjorteservice. På dette område er Anders pioner. Spørgsmål 12 Set ud fra et økonomisk synspunkt bør Anders nok overveje i hvor høj grad han er klar til at acceptere den risiko der er forbundet med opstarten og driften af forretningen. Det er især i starten meget risikabelt at opgive fast ansættelse. Mange selvstændige beholder i videst mulig omfang et fast arbejde ved siden af, så at sige som sikkerhedsnet. Et fast ansættelsesforhold giver nemlig mulighed for pensionsopsparing, barnets første sygedag, sikkerhed i privatøkonomien m.m. De opstillede budgetter og reelt hele forretningsideen er oparbejdet omkring at det er muligt at lokke kunder til i fald dette ikke sker, vil Anders da stå uden indtægt og være nødsaget til at finde et nyt arbejde. Men antaget at forretningen går som håbet, og antaget i denne opgave så vil der være en

29 klar fordel ved skjorteservice.dk. Om end det rigtige positive resultat først viser sig efter et par år, og der dertil er megen arbejde der skal gøres så vil det endelige resultat give ham flere penge at råde over (før skat) end hans nuværende arbejde. De tidligere godt kr. om måneden kan efter to år udvikle sig til , og tidligt forinden vil de kr. være opnået. Endvidere er der den fordel i denne forretningstype, at der ikke er bundet en særlig stor aktivmasse i virksomheden, og derfor lav risiko i forbindelse med tab. Umiddelbart er det småting der investeres i bilen som den største investering, antaget at der ikke istandsættes lokaler til egne maskiner. Dog selv med ansættelse af personale og investering i maskiner og lokaler kan det svare sig for Anders at gennemføre planen. I dette tilfælde vil der da endda være god mulighed for at ekspandere og opnå et bedre resultat. Alt i alt må det, antaget at det går som beregnet for forretningen, ud fra et økonomisk perspektiv anbefales, at Anders gennemfører planen. Usikkerheden bunder altså i de markedsundersøgelser som denne opgave er lavet på baggrund af. Hvis disse antagelser viser sig at være forkerte ser det sort ud for Anders. Der er altså en vis risiko for at interessen for produktet ikke viser sig. Ved hans nuværende job er der en sikring for indtægt det vil der ikke være hvis planen gennemføres

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Opgave 1: Omprøve august 2005. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve august 2005. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve august 2005 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Bestem den optimale pris og mængde, illustrer løsningen grafisk og beregn det årlige dækningsbidrag. 0 50000 100000 150000 200000 250000 Mængde

Bestem den optimale pris og mængde, illustrer løsningen grafisk og beregn det årlige dækningsbidrag. 0 50000 100000 150000 200000 250000 Mængde Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 3. maj 007 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

Beregn den optimale pris- og mængdekombination og illustrer løsningen grafisk.

Beregn den optimale pris- og mængdekombination og illustrer løsningen grafisk. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen juni 999 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 3. maj 02 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 2. juni 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Den økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne.

Den økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne. NRQRPLVNOHYHWLG8GVNLIWQLQJVSUREOHPHW NRQRPLVNOHYHWLG I investeringsafsnittene har vi udelukkende behandlet investeringer som værende fordelagtige i hele investeringens levetid. Gennem reparation og vedligeholdelse

Læs mere

9 Prisoptimering. Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at:

9 Prisoptimering. Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: 9 Prisoptimering Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Redegøre for optimeringsproblemet Redegøre for mængdetilpasning og pristilpasning Redegøre for og anvende optimeringsmetoderne

Læs mere

7 Virksomhedens markedssituation

7 Virksomhedens markedssituation 7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed

Læs mere

Fuldtidsansættelse. I nedenstående skemaer er der ikke taget højde for:

Fuldtidsansættelse. I nedenstående skemaer er der ikke taget højde for: I nedenstående skemaer er der ikke taget højde for: Evt. kommunal aftale om hele eller halve fridage for kommunens ansatte på 1. 1. maj, fredag efter Kr. himmelfart og 1. maj Evt. afspadsering overført

Læs mere

Prisberegning/kalkulation

Prisberegning/kalkulation Prisberegning/kalkulation Når du skal lave en prisberegning er det vigtigt at få så mange af omkostningerne med, som det overhovedet er muligt. Alle prisberegninger er eksklusiv moms, altså plus moms.

Læs mere

Erhvervsøkonomi. Hjemmeopgave #3. Foråret 2010. Af Johan Lasthein, Louise Wandahl, Kirstine Vester og Andreas Rabe Afleveres uge 17

Erhvervsøkonomi. Hjemmeopgave #3. Foråret 2010. Af Johan Lasthein, Louise Wandahl, Kirstine Vester og Andreas Rabe Afleveres uge 17 Erhvervsøkonomi Hjemmeopgave #3 Foråret 2010 Af Johan Lasthein, Louise Wandahl, Kirstine Vester og Andreas Rabe Afleveres uge 17 Opgave 1 Vi laver en foreløbig statusopgørelse for Kratholmen 8-12 pr. 1/3

Læs mere

Tabeller, diagrammer og tegninger

Tabeller, diagrammer og tegninger Tabeller, diagrammer og tegninger Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 1,4 - tabeller, diagrammer og tegninger Side 142 1: Buspriser (1) Hvor meget koster et 10-turskort

Læs mere

Deltidsansættelse, 15/37

Deltidsansættelse, 15/37 I nedenstående skemaer er der ikke taget højde for: Evt. kommunal aftale om hele eller halve fridage for kommunens ansatte på 1. maj, fredag efter Kr. himmelfart og grundlovsdag Evt. afspadsering overført

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til Kassererberetning for regnskabsåret 01.06.2013 til 31.05.2014 Regnskab og budget. Året 2013/2014 sluttede med et overskud på kr. 574.760,- hvor vi havde budgetteret med et Kr. 0,- resultat. Af store poster

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 4 Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 24. maj 4 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver,

Læs mere

Udfra en lønsomhedsvurdering af de tre produkter bedes du opstille en produktionsplan og et dækningsbidragsbudget for det kommende år.

Udfra en lønsomhedsvurdering af de tre produkter bedes du opstille en produktionsplan og et dækningsbidragsbudget for det kommende år. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 10. maj 2005 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet. Jens Peter Langberg

Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet. Jens Peter Langberg Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk Køge 14. juni 2013 Oversigt Hvordan har Flextrafik udviklingen været Hvor er der Flextur nu Flexturs

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b stk. Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013 Opagve 6 Variables a isoleres: M = S 1 + a = a + b b a b a = b 1 ( ) 1 b 1 a = b 1 a = b 1 1 b 1 a = b Hvis b = 1, så gælder ligningen

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til Kassererberetning for regnskabsåret 01.06.2014 til 31.05.2015 Regnskab og budget. Året 2014/2015 sluttede med et overskud på kr. 790.139,- hvor vi havde budgetteret med et Kr. 0,- resultat. Af store poster

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Den virtuelle og illustrative FORRETNINGSPLAN

Den virtuelle og illustrative FORRETNINGSPLAN Den virtuelle og illustrative FORRETNINGSPLAN Må kun gengives med kildehenvisning Copyright 1. udgave. Idéen Produktet Kunder Kompetencer Netværk Konkurrenter Markedsføring Fremtidige mål Handlingsplan

Læs mere

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet 107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Læs mere

Forklar, hvad en indkomst er for noget, og hvor den kan komme fra.

Forklar, hvad en indkomst er for noget, og hvor den kan komme fra. Grøn opgave Salg og service, niveau F Kasper og Christina er lige flyttet sammen, og nu skal de have styr på privatøkonomien for det næste år. Økonomi er imidlertid noget, Kasper og Christina ikke har

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 26. februar 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 26. februar 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen Emner SIde 1 af 11 Vejledende løsningsforslag til Eksamensopgaven 26. februar 2010 i faget Økonomistyring på Akademiuddannelsen Emner i opgavesættet: opgave 1 opgave 2 opgave 3 opgave 4 opgave 5 Optimering

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Matematik /Mundtlig eksamen/ Den nye bil. Det nye arbejde:

Matematik /Mundtlig eksamen/ Den nye bil. Det nye arbejde: Det nye arbejde: Baggrund: Du har været så heldig, at få et arbejde helt inde i København! Det smarteste ville nok være at flytte til København men du elsker din hjemby Frederiksværk med den hyggelige

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 28. maj 2003. Spørgsmål 1.1: Dette er et løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 28. maj 2003. Spørgsmål 1.1: Dette er et løsningsforslag til opgavesættet: Dette er et løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 28. maj 2003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes

Læs mere

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved KAPITEL 14 Investering Rentetabel 1: For mel : Anvendelse: Eksempel: (1 + r) n Bruges til at føre 1 krone n antal terminer frem i tiden ved renten r (udtrykt som decimaltal f.eks. er 8 % = 0,08) Hvis der

Læs mere

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Eksempel på en fremskrivning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling 1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringsforslag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05,

Læs mere

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Forretningsplan for. [Specialbutik] Forretningsplan for [Specialbutik] Nærværende skabelon for Forretningsplan for [Specialbutik] har været anvendt i praksis i forbindelse med ansøgning om banklån og kassekredit på i alt kr. 550.000 Enhver

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar 2002. Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar 2002. Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI SYDDANSK UNIVERSITET HD-STUDIERNE Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Ny studieordning Eksamen, januar 2002 Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI Mandag, den 14. januar 2002 Kl. 14.00-18.00

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx113-mat/a-19122011 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er

Læs mere

Kapitel 4 ØVELSER. Øvelse 1 a) 100 kr. b) 10 km. c) 6,7 km. d) 63 kr. Øvelse 2 - Øvelse 3 - Øvelse 4 - Øvelse 5 a). b) og. c) d) Højst 6 km.

Kapitel 4 ØVELSER. Øvelse 1 a) 100 kr. b) 10 km. c) 6,7 km. d) 63 kr. Øvelse 2 - Øvelse 3 - Øvelse 4 - Øvelse 5 a). b) og. c) d) Højst 6 km. 1 af 19 FACITLISTE, HHX MAT C, 3. udgave Udskriv siden Kapitel 4 ØVELSER Øvelse 1 a) 100 kr. 10 km. c) 6,7 km. d) 63 kr. Øvelse 2 - Øvelse 3 - Øvelse 4 - Øvelse 5 a). og. c) d) Højst 6 km. Øvelse 6 Kurverne

Læs mere

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 PARAMETRE FOR: Viva Energi A/S Anelystparken 43B 8381 Tilst År *) Års produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Værdi af elsalg Årlig besparelse på el-regning

Læs mere

Hvad skal grænseomkostningerne være for at den nuværende pris er gevinstoptimal? Er den nuværende pris optimal med de nu gældende omkostningssatser?

Hvad skal grænseomkostningerne være for at den nuværende pris er gevinstoptimal? Er den nuværende pris optimal med de nu gældende omkostningssatser? Dette er et løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 1995 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes frem

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%):

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%): Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden

Læs mere

Campingpladsen ejes og drives af et ægtepar først i fyrrene, som ikke har anden form for arbejde.

Campingpladsen ejes og drives af et ægtepar først i fyrrene, som ikke har anden form for arbejde. Projektopgave Campingpladsen "Morgenrøde" Budget 20x2 Pladsen, der er på 5,5 ha ligger i Jylland helt ned til Gudenåen. Det er en dejlig velindrettet campingplads med plads til 190 enheder ialt på hele

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 289 Offentligt Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget 1 Dagsorden, Møde mellem DSB og Transport- og Bygningsudvalget DAGSORDEN 1. Status

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 PARAMETRE FOR: Viva Energi A/S Anelystparken 43B 8381 Tilst År *) Års produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Værdi af elsalg Årlig besparelse på el-regning

Læs mere

Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse

Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse Park- & Vejservice Opfølgning på tilbud pr. 31. marts 2014 Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse Budget Budgetrammerne for de politiområder der er kunder hos Park- og Vejservice er reguleret

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg 10. december 2012 Vedr. Husstandsmøller L 86 Som opfølgning

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag.

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Sommereksamen 29. maj 996 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes frem til et bestemt tal. I disse situationer

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionaludvalget den 4. september Sag nr. 6. Emne: Meddelelser. Bilag 4

REGION HOVEDSTADEN. Regionaludvalget den 4. september Sag nr. 6. Emne: Meddelelser. Bilag 4 REGION HOVEDSTADEN Regionaludvalget den 4. september 2012 Sag nr. 6 Emne: Meddelelser Bilag 4 Sag 6a Bilag 1 Notat Til: Ekstern Kopi til: JPL Sagsnummer Sagsbehandler DAK Direkte 36 13 19 88 Fax - DAK@moviatrafik.dk

Læs mere

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *

Læs mere

2013 Dokumentation til beregningsmodel. Økonomi i ressourceforløb

2013 Dokumentation til beregningsmodel. Økonomi i ressourceforløb 2013 Dokumentation til beregningsmodel Økonomi i ressourceforløb Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 2 2. GENERELT FOR MODELLEN... 3 2.1. EXCEL VERSION OG MAKRO... 3 2.2. AFRUNDING... 3 2.3. PRISNIVEAU...

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

1. Problemstillingen er om der er reklame eller repræsentation.

1. Problemstillingen er om der er reklame eller repræsentation. 1 af 1 sider Opgave 1 1. Problemstillingen er om der er reklame eller repræsentation. Reklame er der fuldt fradrag for(ll 8 stk. 1.), men karakteriseres ved at det afholdes over for en ubestemt kreds af

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: februar År: Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet Egenkontrol 75 5 5 Godkendte elementer i % Godkendte områder i% Der er i februar måned foretaget egenkontrol på 47 projektområder*.

Læs mere

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til Kassererberetning for regnskabsåret 01.06.2012 til 31.05.2013 Regnskab og budget. Året 2012/2013 sluttede med et overskud på kr. 250.153,-hvilket er kr. 200.153,-mere end budgetteret. Af store poster kan

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Det principielle forløb Springvis varierende omkostninger Reversible omkostninger Irreversible omkostninger

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 2. kvartal 2012. Sygedagpenge

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 2. kvartal 2012. Sygedagpenge Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Vedrørende: Udvikling i jobcentrets målgrupper 2 kvartal. Udvikling i jobcentrets målgrupper 2. kvartal. Notatet belyser udviklingen i jobcentrets målgrupper:

Læs mere

Kommunalt kørselskontor

Kommunalt kørselskontor Kollektiv Trafik Konferencen i Korsør den 1. og 2. oktober 2015 1. Seminarrunde / Sammenhængende kollektiv trafik / Mobilitetsudfordringen Kommunalt kørselskontor Oplæg ved fagleder Bo Kuno Christensen,

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx11-mat/a-1508011 Mandag den 15. august 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Opgaver til Kapitel 6 MatB

Opgaver til Kapitel 6 MatB Opgave 1 En funktion i to variable er givet ved f (, ) = + 5 + 0 Indtegn niveauliner svarende til N(0), N(200) og N(400) og illustrér ved hjælp af en pil på niveaulinjerne den retning, hvori niveauet bliver

Læs mere

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016 Visiteret hjemmepleje Budgetopfølgning I for 2016 Problemstilling Den seneste prognose for 2016 viser, at udgifterne til visiterede hjemmeplejetimer stiger, og det vurderes, at der kan blive tale om et

Læs mere

Februar-Marts 2014 LEDELSES RAPPORT. midttrafik.dk

Februar-Marts 2014 LEDELSES RAPPORT. midttrafik.dk Februar-Marts 2 LEDELSES RAPPORT midttrafik.dk 1 MIDTTRAFIKS LEDELSESRAPPORT FEBRUAR-MARTS 2 Ledelsesrapporten udgives ultimo måneden med data for foregående måned. Sygefravær opgøres med en måneds forsinkelse.

Læs mere

fsa 1 Befolkningen i København i 2007 2 Københavns folketal i fremtiden 3 Turen går til København 4 Amalienborg 5 Overnatninger i København i 2007

fsa 1 Befolkningen i København i 2007 2 Københavns folketal i fremtiden 3 Turen går til København 4 Amalienborg 5 Overnatninger i København i 2007 fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning december 2009 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark 1 Befolkningen i København i 2007 2 Københavns folketal i fremtiden 3 Turen går

Læs mere

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling 1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringstiltag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05, hvilke

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 18. august 2014 kl hhx142-mat/a

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 18. august 2014 kl hhx142-mat/a Matematik A Højere handelseksamen hhx14-mat/a-1808014 Mandag den 18. august 014 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt

Læs mere

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000 OPGAVE 34 I 1992 havde en ny afdeling af NIMBUS A/S specialiseret sig i at producere en speciel komponent til motorcykler. De oprindelige estimater fra udviklingsafdelingen havde resulteret i følgende

Læs mere