NR. 49 FORÅR chineseposters.net. Slå endnu kraftigere på krigstrommen for Det Store Spring Fremad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 49 FORÅR 2011. chineseposters.net. Slå endnu kraftigere på krigstrommen for Det Store Spring Fremad"

Transkript

1 NR. 49 FORÅR 2011 chineseposters.net Slå endnu kraftigere på krigstrommen for Det Store Spring Fremad

2 KINABLADET udgives af Dansk-Kinesisk Forening og udkommer fire gange om året (marts, juni, september og december). Foreningens medlemmer får bladet tilsendt gratis. Et årsabonnement på bladet uden medlemskab koster 200 kr. Kinabladet er medlem af Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter. Dansk-Kinesisk Forening er af Københavns kommune godkendt som en folkeoplysende forening. Redaktion: Flemming Ytzen (ansvarshavende) Fremtidsvej 9, 2869 Søborg Steen Jensen, Anette Kruse, Hanna Leanderdal, Jette Mechlenburg, Bent Nielsen, Gert Holmgaard Nielsen, Flemming Poulsen, Claus Seiden, Pia Sindbjerg, Henrik Strube. DANSK-KINESISK FORENING blev stiftet 25. januar Dens formål er at være samlingssted for alle med interesse for Kina samt at formidle oplysning om Kina. Vedtægter, indmeldelse og abonnementstegning ved henvendelse til sekretæren. Hjemmeside: Formand: Jette Mechlenburg Kolding Landevej 43, 7000 Fredericia Tlf Sekretær og kasserer: Lene Løgstrup Engelholmvej 15, 2700 Brønshøj Tlf Danske Bank Mødegruppen: Kjeld A. Larsen, Helle Willum Jensen, Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer kr Parmedlemmer kr. Pensionister og studerende kr. Pensionistpar kr. Kollektivt medlemskab kr. ISSN Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri KINABLADET NR. 49 Selvportræt af kunstneren Liu Ye 3 Flemming Ytzen om en moderne kinesisk kunstner. Nyt kursuscenter jævnet med jorden 4 Flemming Poulsen om en ny konflikt mellem Kinas verdensberømte kunstner Ai Weiwei og de kinesiske myndigheder Fredspristagerens tomme stol 6 Flemming Poulsen om højtideligheden i Oslo, hvor demokratiforkæmperen Liu Xiaobo skulle have modtaget Nobels fredspris Arkivernes detaljerede grusomhed 7 Henning Høeg Hansen om Frank Dikötters nye bog, Mao s Great Famine, om Det Store Spring Fremad Manden, der afslørede katastrofen 11 Flemming Ytzen om kinesisk journalists bog om Det Store Spring Fremad Håb om en mere korrekt statistik 12 Flemming Poulsen om Kinas sjette folkeafstemning Et modigt og ansvarsbevidst land 14 Yu Yongding om Kinas rolle i verden Kina forandrer verden 15 Magnus Hjortdal om Kinas fredelige opstigning til den globale magtscene Sabelraslen eller klingende mønt 17 Andreas Forsby om samarbejdet mellem Kina og USA Et kinesisk landskab 19 Lene Bjerre Christensen om et fotografi af bjerge i Kina Tvivlsomme teorier og magtfulde ideer 20 Gert Holmgaard Nielsen anmelder Politik og ideologi i Kina Kinas kamp for modernisering 21 Gert Holmgaard Nielsen anmelder Kina efter 1840 Kinas kvinder vil være med hvor tingene sker 22 Birthe Markman om sit møde med kinesiske kvinder Dansk-Kinesisk Forenings generalforsamling 25 Formandens beretning og regnskab Richang Shenghuo 26 Claus Seiden om store og små begivenheder i kinesernes hverdag Arrangementer Bagsiden Forsiden Plakaten på forsiden, der er stillet til rådighed af Institute of Social History i Amsterdam, var en del af den propagandakampagne, der rullede over Kina i årene , kendt som Det Store Spring Fremad. Konsekvensen blev sandsynligvis 40 til 50 millioner dødsofre. Kinaforskeren Frank Dikötter har med afsæt i kinesiske kilder kortlagt denne massive tragedie i en opsigtsvækkende bog, Mao s Great Famine. Henning Høeg Hansen gennemgår og anmelder bogen i dette nummer. Collection International Institute of Social History Amsterdam The Institute accepts no liability whatsoever arising from the use of its materials. Users are responsible for informing to all relevant statutory provisions concerning copright. The Institute does not intermediate in questions about copyrights held by third parties. Et kinesisk kunstværk Selvportræt af kunstneren liu ye Selvportræt med Mondrian Liu Ye, født 1964, nyder betydelig anerkendelse som moderne kunstner. Det ses af de flotte salg, han opnår på internationale kunstauktioner. I april 2010 blev hans billede Bright Road solgt for næsten 15 millioner kroner på en auktion i Hongkong. Uden for Kina har han udstillet i bl.a. USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien og Holland. Der er en forklaring på de naivistiske og ungdommelige træk i mange af hans billeder. I modsætning til de fleste andre børn i samme generation fik Liu Ye kendskab til børnebøger fra vestlige lande, herunder værker af den mest populære dansker i Kina, H.C. Andersen. Hans far var forfatter til flere børnebøger, både udgivelser bestilt af myndighederne og egne tekster, og det var i kraft af faderens hverv, at den unge Liu opnåede en fortrolighed med udenlandske publikationer. Han voksede op i en ekstremt politiseret tid, hvilket forklarer, at han er blevet citeret for følgende: Jeg mener, at kunsten ikke bør trænge ind i politik, fordi den er universel og ikke blot skal udspringe fra et bestemt land. Min kunst er forhåbentlig i stand til at krydse alle grænser. Kunstkritikeren Karen Smith, der har skrevet bogen Liu Ye: Fristelser, har forklaret, at Liu ser sig selv som værende i modsætning til repræsentanterne for den tidlige avantgarde i Kina, som organiserede sig med politiske ambitioner og synspunkter. Mondrian er sandsynligvis Liu Yes alter ego. fly Billedet er stillet til rådighed for Kinabladet af Fu Ruide Collection i Holland. 2 3

3 Myndighedernes hævn? nyt kursuscenter jævnet med jorden Efter ordre fra bystyret i Shanghai er en nyopført bygning til kunstneriske aktiviteter blevet jævnet med jorden. Bygningen i Shanghais nye kunstnerkvarter tilhørte Kinas verdenskendte kunstner Ai Weiwei. Han er ikke i tvivl om, at ødelæggelsen er en politisk hævnakt. Af Flemming Poulsen Inden dagen var omme, havde bulldozere lagt den nye kunstnerbygning i ruiner den 11. januar (Foto: Telefonen ringede tidligt om morgenen tirsdag den 11. januar 2011 i Ai Weiweis hjem i Beijing. En kunstnerven i Shanghai fortalte, at bulldozere var i gang med at jævne hans nyopførte bygning i Shanghais nye kunstnerkvarter med jorden. Det var Ai Weiwei ikke forberedt på. Han kørte straks ud til lufthavnen, fandt et fly til Shanghai. Da han nåede ud til kunstnerkvarteret var en stor del af den 2000 kvadratmeter store bygning lagt i ruiner. Ai Weiwei var klar over, at Shanghais myndigheder eller måske snarere regeringen i Beijing stod bag ødelæggelsen. Det var en politisk aktion, sagde han. Jeg tror, de hader mig, men jeg havde ikke forestillet mig, at de virkelig ville ødelægge bygningen. Kort efter at byggeriet var færdigt i juli 2010, bebudede myndighederne, at bygningen ville blive fjernet, fordi den var opført uden tilladelse. Ai Weiwei fik senere besked om, at rydningen først ville blive gennemført efter kinesisk nytår 2011, dvs. efter den 3. februar. Ai Weiwei fulgte ødelæggelsen et stykke tid, så tog han hjem til Beijing. Ai Weiweis kommentar var, at politiet skal gøre det beskidte arbejde. Resultatet bliver en politistat. De sætter en i husarrest eller sørger for, at man forsvinder. Det er alt, hvad de kan gøre. Der er ikke tale om at behandle sagen eller diskutere den. Ai Weiwei har oplyst, at han i begyndelsen af 2008 blev opsøgt af en højtstående embedsmand fra Shanghai. Han inviterede ham til at bygge et arbejdssted i et nyt kunstnerkvarter i udkanten af Shanghai. En håndfuld andre kunstnere ville også blive indbudt til at slå sig ned der. Ai Weiwei sagde, ifølge egne oplysninger, nej til indbydelsen med den begrundelse, at han ikke havde tillid til de kinesiske myndigheder, men da udsendingen fra Shanghai forsikrede, at myndighederne i Shanghai ville sørge for alle de nødvendige tilladelser, lod han sig overtale. Da han begyndte byggeriet i maj 2008, havde han en kontrakt med myndighederne i Shanghai om at leje en grund i 30 år i det nye kunstcenter, og han udarbejdede selv tegningerne til at ombygge et forladt varehus til et kursuscenter, der blandt andet skulle arrangere kursus for kinesiske og udenlandske arkitekter og kunstnere. Ifølge en af Ai Weiweis venner var det meningen, at Shanghai i kraft af det nye center skulle konkurrere med Beijing om at blive Kinas kunstneriske hovedstad. Ai Weiwei gik i gang med at ombygge et forladt varehus til en bygning på 2000 kvadratmeter (svarende til middelstore parcelhuse), hvor Ai Weiwei selv ville stå for uddannelse af arkitekter og arrangere andre kunstneriske aktiviteter. Bygningen stod færdig i juli Projektet havde kostet Ai Weiwei omkring fem millioner kroner. Hele byggeriet var blevet nøje fulgt af Shanghais bystyre uden konflikter af nogen art, har Ai Weiwei oplyst. Men straks efter at bygningen stod færdig, bebudede bystyret, at den skulle rives ned, fordi han ikke havde indhentet en projektplanlægningslicens. Den 2. november 2010 fik han den endelige meddelelse om, at bygningen ville blive fjernet. Han fik tre uger til at rømme bygningen. På flere spørgsmål til embedsmændene i Shanghai, der havde inviteret ham til at gå i gang med byggeriet, om hvorfor bygningen skulle fjernes, lød svaret: Det ved du jo godt. Ai Weiwei har oplyst, at han underhånden havde fået at vide, at Shanghais bystyre var utilfreds med hans offentlige kritik af den kinesiske regering og hans aktiviteter som menneskerets-forkæmper. Han mener, at især tre af hans kampagner er den aktuelle baggrund for myndighedernes vrede: Han har offentligt protesteret mod, at regeringen ikke har villet offentliggøre navnene på de 5000 skoleelever, der omkom ved jordskælvet i Sichuan-provinsen i De omkom, hævder Ai Weiwei og andre med ham, fordi regeringen af sparehensyn havde sløset med skolelebygningernes kvalitet. (Se artiklerne De har stjålet vores børn og Døde børn skal have et navn i Kinabladet nr. 43 Efterår 2009). Da han i Sichuan-provinsens hovedstad Chengdu lavede en udstilling med de døde skolebørn som emne, blev han på sit hotelværelse opsøgt af nogle mænd, som tæskede ham så grundigt, at han under et besøg i Berlin kort tid efter måtte opereres i hjernen. Desuden peger han på, at myndighederne er utilfredse med, at han har lavet en dokumentarfilm om borgerretsaktivisten Feng Zhengzhu, der frivilligt tilbragte tre måneder i 2009 i Tokyos internationale lufthavn. Det var en protest mod, at han var nægtet tilladelse til at vende tilbage til sin hjemby Shanghai efter et besøg i Japan. (Se kinabladet.dk/arkiv/feng Zhenghu). Interview med Ai Weiwei: Kinabladet nr. 43A Oktober 2009). Da Ai Weiwei den 2. november 2010 fik den endelige meddelelse fra Shanghais bystyre om, at hans nye bygning ville blive ødelagt, besluttede han at holde en fest i den nye bygning. Han inviterede kunstnere og mange andre fra hele Kina til at komme til Shanghai den 5. november 2010 til det nye aktivitetscenters første og sidste kunstneriske arrangement, som han formulerede det. Myndighederne forbød ham at rejse til Shanghai for at deltage i festen, og da han meddelte, at han ville rejse alligevel, blev han sat i husarrest, indtil krabbegildet var overstået. Men festen blev holdt, der kom 800 deltagere, og de fik serveret flodkrabber som festmåltid. Menuen var ikke en tilfældighed: Det kinesiske ord for flodkrabbe (hexie) minder om ordet for harmonisk (hesheng). Og harmonisk indgår i den kinesiske statsledelses slagord om at skabe et harmonisk samfund. Men kritikere af styret har brugt udtrykket at harmonisere som betegnelse for at censurere. Er flodkrabbe nu en forbudt spise, spørger en blogger på internettet. Ai Weiwei får af den kinesiske regering lov til at rejse rundt i verden og lave mere eller mindre provokerende kunstneriske arrangementer, formentlig fordi han er anerkendt som en kunstner af internationalt format. Men ind imellem får han den kinesiske regerings vrede at føle. Ai Weiwei har også udfoldet en kunstnerisk aktivitet på dansk grund, uden dog at besøge H.C. Andersens fædreland. Han fandt på at lave en direkte transmission af Den Lille Havfrues gæsteoptræden ved Verdensudstillingen i Shanghai i 2010 til hendes faste opholdssted ved Langelinie i København. Kilder: Global Times, The Guardian, Art Radar Journal, New York Times. Kunstneren Ai Weiwei midt i ruinerne af sit nye kursuscenter den 11. januar 2011, da myndighederne lod den 2000 kvadratmeter store nyopførte bygning jævne med jorden. (Foto: scanpix). Den nye kursusbygning for kunstneriske aktiviteter, som Shanghais bystyre beordrede ødelagt, muligvis som hævn over kunstneren Ai Weiweis åbenlyse kritik af den kinesiske regering. Bygningen var færdig til indvielse i sommeren (Foto: Corneliu Cazacu). 4 5

4 To forbudte ord FREDSPRISTAGERENS TOMME STOL Da Nobelkomiteen skulle uddele Fredsprisen for 2010 ved en højtidelighed i Oslo manglede hovedpersonen. Den kinesiske demokratiforkæmper Liu Xiaobos stol stod tom. Oslo Rådhus 10. december 2010: Formanden for Nobelkomiteen, Thorbjørn Jagland, sad mellem et billede af den kinesiske modtager af Nobels Fredspris 2010, Liu Xiaobo, og den tomme stol med Fredsprisdiplomet og æsken med Fredsprismedaljen. Opmærksomheden var ikke rettet mod en stolt prismodtager, der var overvældet af at modtage hvad mange mennesker betragter som verdens mest prestigefyldte pris, skrev det britiske nyhedsbureau Reuters om højtideligheden. Stolen var tom, indtil Thorbjørn Jagland placerede Nobel-diplomet og æsken med medaljen på det tomme sæde under de tusind gæsters bifald. (Foto: Polfoto). Hovedhistorien på forsiden af Sydkinas Hovedstads Avis den 12. december 2010: De paralympiske lege åbnes i Guangzhou i aften. Liu Xiaobo afsonede i Kina en straf på 11 års fængsel for undergravende virksomhed. Hans hustru, Liu Xia, sad i husarrest i Beijing, ingen af hans venner fik lov af de kinesiske myndigheder til at rejse til Oslo for at overvære højtideligheden. Den tomme stol blev af medier uden for Kina og af kinesiske bloggere i Kina straks brugt som symbol på årsagen til den manglende modtager af fredsprisen ved højtideligheden i Oslo. Den kinesiske censur forbød hurtigt de kinesiske medier at bruge de to ord tom stol. De blev også fjernet fra bloggernes indlæg på internettet. Det vakte derfor en vis opsigt, at en af Kinas respekterede aviser, Nanfang dushi bao ( Sydkinas Hovedstads Avis ), der udgives i Guangzhou, dagen efter højtideligheden i Oslo havde anbragt tre tomme stole på forsiden, dog uden at bruge de to forbudte ord. Billedet var baggrund for en overskrift, der meddelte, at De Paralympiske Lege begyndte samme aften i Guangzhou. Billed og overskrift havde åbenbart ikke noget med hinanden at gøre, men forsiden vakte opsigt hos kinesiske bloggere. De mente at have fundet ud af, hvad meningen med billedet var: De tre tomme stole stod for personen med et navn på tre stavelser Liu-Xiao-bo. De fem traner symboliserede fredsprisen, for en trane hedder på kinesisk he, hvilket også findes i det kinesiske ord for fred, heping, altså en hentydning til fredsprisen. he indgår også i det kinesiske ord for lykønskning, zhuhe. Og manden til højre i billedet? En diktator, der forbyder demokratiforkæmpere at overvære højtideligheden i Oslo. Forsidetegningen var altså i følge kinesiske bloggere en skjult lykønskning til Liu Xiaobo med Nobels Fredspris samt en hentydning til, at de kinesiske myndigheder havde forbudt fredspristageren, hans hustru og venner at rejse til Oslo. En avis i Hongkong ringede til avisen i Guangzhou for at få en forklaring. En af avisens redaktører forklarede, at billedet blot var en illustration til åbningen af de paralympiske lege i Guangzhou om aftenen. Traner indgik i åbningsarrangementet. Guangzhou-avisen udgives af det kommunistiske parti. Den har en vis frihed til at praktisere kritisk journalistik, dog uden direkte at kritisere styret. Flemming Poulsen Maos store katastrofe Bogen bør læses bagfra Det er en bog, der bør læses bagfra, idet man med fordel kan begynde med at læse noterne og refleksionerne over kildematerialet på side 341 igennem inden man begynder på selve bogen. Her får man nemlig en ide om bogens utrolige karakter, idet den er baseret på primære kilder af kinesisk herkomst. Dikötter har ikke brugt sit eget personlige arkiv, han har heller ikke brugt de omfattende arkiver i Taiwan, og han afviser i øvrigt at bruge vestlige arkiver på grund af deres usystematiske grundlag. Med andre ord: denne bog er en sammenskrivning af det materiale, kinesiske myndigheder og enkeltpersoner selv producerede om perioden Beskrivelser af Kina har det med at falde i enten den grøft, hvor man priarkivernes detaljerede grusomhed Gjorde Mao Zedong og datidens partiledelse sig skyldig i 30, 40 eller 50 millioner omkomne under det katastrofale Store Spring Fremad for et halvt århundrede siden? Skelsættende bog leverer skræmmende forklaringer. Kilderne er kinesiske. Af Henning Høeg Hansen En af de vedtagne sandheder om Kina, som skribent efter skribent gentager i det uendelige, er sætningen om, hvor fantastisk det er, at den kinesiske ledelse har løftet flere hundrede millioner ud af fattigdommen gennem de seneste årtier. Det lyder naturligvis tiltalende og sympatisk, men efterlader den informerede læser med det ubesvarede spørgsmål: hvorfor udtrykkes der aldrig en tilsvarende glæde ved at områder som Singapore, Macau, Hong Kong, Taiwan og Sydkorea har løftet stort set alle deres fattige ud af fattigdommen? Afspejler denne særlige ros til Kina for en trods alt noget begrænset succes, at skribenterne ganske enkelt er gennemgående fordomsfulde, når det kommer til kineserne i Kina? Spørgsmålet er ikke centralt i den nye bog af Frank Dikötter om Det Store Spring Fremad, men ligger alligevel forklarende under overfladen: Mao s Great Famine. Frank Dikötter. Bloomsbury/Walker, 2010 vi er på en måde vant til, at ledelsen i Kina handler ud fra ideologiske motiver uden hensyn til omkostningerne og folket, og når så endelig der begynder at komme lidt realitetssans ind i styret, roser man det naturligvis for dets realitetssans. Dikötter bringer os tilbage til en periode i Kina fra 1958 til 1962, hvor alle former for ideologi og utopier havde forrang for alle former for viden og erfaring. En periode, hvor et kilo ris ikke bare var et kilo ris, men tillige et våben i hænderne på nogen og fraværende i andres madskåle. Mad var ikke ernæring, men magt. Manipuleret statistik Egentlig er det jo verdens mest simple ting. Man tager en rismark og vejer årets høst. Så måler man marken op, og via en division med henholdsvis hektar, mu eller tønder land kan man få et passende mål for årets høstudbytte. Dette udbytte kan så sammenlignes med naboens rismark, eller en rismark i den anden ende af Kina. Lægger man alle de oprindelige vejningsresultater sammen, får man i et givet år den samlede kinesiske udbytte af rismarkerne. Men under den kinesiske kampagne Det Store Spring Fremad blev der manipuleret med statistiske oplysninger i et omfang og på en måde, der ikke alene påkalder sig analytisk interesse, men som tillige fik dødelige konsekvenser for masser af kinesere. Udgangspunktet var, at Mao Zedong havde fået den egentlig meget rimelige ide, at han ville bringe Kina op i økonomiske omdrejninger, og at det skulle ske hurtigt. Målet var dog det fuldstændig urealistiske og fantasifulde, at Kina på udvalgte punkter skulle overhale Storbritannien i løbet af 15 år en tidshorisont, der løbende blev reduceret. De udvalgte punkter var primært landbrugsproduktionen. Inspirationen havde Mao fået efter et besøg i USSR, hvor ledelsen med Nikita Krustjov i spidsen havde sat sig for at slå USA på den industrielle produktion. Det var Sputnik-tider, og intet syntes umuligt. Men konklusionen vedrørende Sputnik var egentlig en helt anden: at kun viden, teknologi og streng kontrol med udviklingen fører til det ønskede resultat. Det Store Spring Fremad var Maos forsøg på at løfte nationen ud af fattigdommen. Det skete ved at nedlægge det klassiske kinesiske landbrug i henseende til ejerforhold, vandingsmetoder, arbejdsindsats og produktionsformer. Det er denne fase i den kinesiske historie fra 1958 til 1962, som Frank Dikötter beretter om i sin nyeste bog. Bogen gør ikke meget ud af det, men lad os lige se på udgangspunktet: Nationalproduktet (BNP) pr. indbygger i Kina var i /15 af det britiske. Selv med den fantastiske kinesiske vækst er der siden 1960 ikke ændret afgørende ved dette forhold. 6 7

5 ser, at landet har bragt så mange ud af fattigdommen, eller i den grøft, hvor man overvejer, hvornår lige i den økonomiske udvikling det er, at kravet om demokrati bliver uafviseligt. Men før sådanne overvejelser overhovedet kunne finde sted, var der et Kina, hvor spørgsmålet var absurd. Dikötters bog viser os, at selv på det tidspunkt, hvor Kina var mest lukket, og selv i en situation, hvor man var ved at skabe et nyt menneske i ledelsens billede, var der alligevel noget, der svigtede fundamentalt: tilvejebringelse af pålidelige statistiske oplysninger. For hvis man omfordeler mad fra land til by, er det mest hensigtsmæssigt (også i en planøkonomi!), at man først ser en gris eller et kilo ris foran sig og dernæst lader det indgå i statistikken, inden det sendes ind til byen for at blive spist. At gennemføre en planøkonomi krævede enorme ressourcer: at fratage de kinesiske bønder det meste af deres afgrøde. De skulle indsamles, opbevares og distribueres efter politisk korrekte retningslinjer. Men Kina havde faktisk ikke kræfterne til at gennemføre dette eksperiment. Kollektiviseringen af landbruget krævede en gigantisk administrativ indsats. Den kinesiske regering kunne i praksis slet ikke kontrollere denne proces. Selv importen af flere hundrede tusinde lastbiler var ikke tilstrækkeligt til at indsamle og uddele hele landets høst. Bilerne brød sammen, og der manglede benzin. Togene fungerede Spisesal i en folkekommune under Det Store Spring Fremad. Der var fælles spisning for alle kommunens beboere, men efterhånden svigtede produktionen af ris og andre fødevarer. Der var ikke mad nok til alle. Det endte med hungersnød, som kostede millioner af kinesere livet. (Ukendt fotograf. Foto fra internettet: ikke særlig godt, og på oplagspladserne herskede ikke partiet, men rotter og insekter. Hertil kom, at store mængder af afgrøderne blev solgt til USSR og Østtyskland, samt at den kinesiske ledelse af politiske grunde ønskede at skænke bl.a. Albanien store mængder gratis fødevarer. Helt grotesk blev det, når Kinas ledelse fortalte befolkningen, at der var mad nok til alle. Visse steder i de store byer var der så at sige mad nok ikke kun i den falske statistiske verden, men også i de reelle lagre. Så man åd sig gennem bjerge af mad og glædede sig over, at Kina var blevet så rigt et land, at man kunne tillade sig at smide mad væk og presse børnene til at spise noget mere. Det gennemkollektiviserede Kina fik på en måde afskaffet pengeøkonomien, og i stedet kom der en økonomi baseret især på hvede og ris. Opgiver man at lade markedskræfter sørge for transporten af den nødvendige mad til byerne, skal der opfindes andre metoder. En af bogens svagheder er, at den overhovedet ikke giver nogen ide om sådanne fortidige forhold. Det kan lejlighedsvis være svært på det overordnede plan helt at forstå den fortid, de kollektiviserede kinesere kom fra. Partiledelsens rolle Naturligvis fylder de enkelte fraktioner i partiet og formandens rolle en hel del i nærværende bog. Mao beskrives som en noget paranoid leder på det indledende stadium af en personkult. Alle de kendte i partiet får en del omtale, og særligt lægges der naturligvis vægt på deres individuelle relation til Mao. Men det er sådan set ikke personerne, der er afgørende. Mest af alt giver bogen en lang og grundig beskrivel se af en kollektiviseret planøkonomi, der ikke kan eller vil skaffe sig et for nuftigt og retvisende grundlag for beslutningerne, og som derudover heller ikke råder over det nødvendige logistiske potentiale til at kunne gennemføre sine beslutninger i praksis. I praksis var det ikke det store problem at vænne befolkningen i den østtyske arbejder- og bondestat til at spise ris. Det var heller ikke noget problem at få risen fragtet til Østtyskland. Det var ren rutine for et europæisk land. Men når Kinas bureaukrater beordrede tons madvarer ud på landevejene til afhentning, og de kun havde lastbiler til at flytte tons, havde de et kinesisk problem. Udgangen blev desværre ofte, at der gik råd i hovedparten. Kina gik fallit Dikötter redegør omhyggeligt for, i hvilket omfang gigantiske jordarbejder og omlægninger af overrislingsanlæggene blev lavet på en sådan måde, at det var regnens skyld, at meget gik galt, Men det skal altså forstås på den måde, at efter de udførte arbejder kunne jorden helt enkelt ikke længere klare bare normale nedbørsmængder. Havde man holdt sig til de gamle systemer, var intet sket. I kølvandet på denne bog er Frank Dikötter naturligvis blevet svinet til på forskellige kinesiske hjemmesider. Det kan være ret underholdende at læse, og man får på den måde en ganske god indsigt i kinesernes nynationalistiske måde at tænke på. Men egentlig er det en meget mere simpel pointe forfatteren har: Kina gik ganske enkelt fallit på grund af Det Store Spring Fremad. Ledelsen af landet var talentløs, man havde ikke midlerne til at gøre det, man ville, og de valgte metoder byggede ganske enkelt på misinformationer. I hele denne bog forekommer det ikke nævnt en eneste gang, at der i den øverste ledelse i Kina muligvis ikke var mangel på omsorg for folket. Partiet havde taget både sit land og sit folk som gidsler i en global kamp om at vinde over Storbritannien. Man skyede intet middel for at nå målet. Det vidner ikke om kynisme eller politisk naivitet. Det vidner sådan set bare om dumhed af den slags, der ikke ser virkeligheden, ikke har evnen til at forstå og måle den, og som heller ikke bekymrer sig om den enkelte borger. Det kinesiske folk ofrede alt for en sag, som de stolede på, at deres ledere kunne vinde. Befolkningen tabte i en hvilken som helst betydning af ordet. De heldige overlevede og måtte lide den tort, at de heller ikke fik nogen fornuftig forklaring på, hvorfor det gik så galt som det gik. Måske var deres ambitioner bare den helt enkle, at fremtiden ville bringe bedre tider. Læseren ved bedre: næste fase blev Kulturrevolutionen. Der skulle gå endnu tyve år, før de første tegn på en realistisk fattigdomsbekæmpelse tog fart. Fejlvurderinger En af de mest skræmmende ting ved Det Store Spring Fremad er, at de falske statistikker gav anledning til lokale fejlvurderinger af forbrugsmulighederne. Der var ganske enkelt områder i Kina, hvor der var for mange varer til forbrug, og hvor man bogstaveligt åd sig en pukkel til, samtidig med at der var andre områder, hvor der var hungersnød. Dette er for så vidt ikke underligt: højttalerne fortalte folket om den voldsomt stigende produktion af fødevarer, og når folk så så varerne i praksis, var der jo ingen grund til at holde sig tilbage. Mad blev den gængse valuta i et land, hvor alt var udsat for kollektivisering. Magthaverne vidste, at det forholdt sig på den måde, så partimøder udartede til rene mad- og drikkeorgier. Folkets tjenere lod sig betjene af tjenere fra folket. Mere venligt kunne man sige, at bybefolkningen lod sig bespise af landbefolkningen, og det med en vis form for logik: strømmen af mad fra land til by var et udtryk for en løbende beskatning af bønderne, og disse kunne ikke blive byfolk, fordi man netop på dette tidspunkt satte et system i værk, hvor alle var hjemmehørende et bestemt sted. Man var bundet til sin stavn, og social mobilitet var udelukket. Man arvede sit tilhørsforhold gennem sin mor. Hele dette system blev naturligvis ikke opfattet som et nyt klasseskel, men som en helt naturlig konsekvens af den herskende planøkonomi landet kunne faktisk kun styres, hvis alle hørte til et bestemt sted. Og selv det indbød til fristelser for ledelsen, for man ønskede at sikre, at det var beboerne i byerne og de industrielle områder, der fik den højeste prioritet. Menneskesynet Bag Det Store Spring Fremad lå naturligvis Maos forestilling om, at han kunne skabe mennesket om i sit billede. Kollektiviseringen i Kina var naturligvis et eksperiment, hvor Mao testede, om kineserne i løbet af ganske kort tid kunne bringes i en situation, hvor kollektiviseringen samtidig ændrede mennesket fra at være formodet egoistisk til at være antaget kollektivistisk. Det var ikke et egentligt psykologisk eksperiment i vestlig forstand, for den slags tankegange lå i virkeligheden kineserne ganske fjernt. Kineserne var ikke vant til eksperimentel adfærdsmæssig forsøgsvirksomhed på det individuelle plan. Det Store Spring Fremad var en kollektiv politisk handling, der i sin natur var baseret på centrale beslutninger, som man ikke kunne unddrage sig, og som heller ikke indeholdt muligheden for at vende tilbage til det oprindelige udgangspunkt. Ledelsen regnede naturligvis med, at kollektiviseringen kombineret med enorme vækstrater ville bringe samtlige kinesere op på en levefod, der i praksis ville udelukke intern kritik og opposition. Da denne forudsætning ikke holdt, endte det ikke med, at man så bare konstaterede, at man var slået tilbage til start. Der var helt enkelt ikke nogen udgangsposition at vende tilbage til. Så det, man endte med at få, var i stedet et mere primitivt menneske, der kun havde sine egne overlevelsesinstinkter at stole på. Men inden man nåede så langt ud, brød moralen i samfundet sammen. Et velfærdseksperiment Det Store Spring Fremad var først og fremmest en beslaglæggelse af folks arbejdskraft. Man tog ganske enkelt folk væk fra det arbejde, de var vant til og havde forstand på, og satte dem i stedet til at lave uanvendelige vandingssystemer, dårlige fabrikker, uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder og afsindige indgreb i naturen. Alt sam- 8 9

6 Sporhund i historieskrivningen men ud fra en opfattelse af, at dette kunne folket klare, og det ville blive det største vellykkede velfærdseksperiment, verden nogen sinde havde set. At folket ikke viste sig denne tillid værdig, var egentlig et mindre onde. Værre var det, at de i praksis slet ikke havde muligheden for at være tilliden værdig. Det ejendommelige er, at den revolution, der byggede på en form for respekt for landets bønder mindre end ti år efter revolutionen, i den grad handlede i håbløs uvidenhed om de samme bønders behov og omverdensopfattelse. Bønderne så deres huse forsvinde, deres marker blive kollektiviseret og deres arbejdskraft brugt på alle mulige andre ting end lige markarbejde. De så deres dyr blive kollektiviseret. De så deres personlige ejendele forsvinde. De så deres børn anbragt i børnehaver præget af nød og faglig dumhed, og de spurgte sig selv, om deres kone også ville blive kollektiviseret. Kinesiske bønder var formodentlig ikke så meget anderledes end alle mulige andre mennesker. Det var kun virkelig nød, der gjorde, at de afskrev deres børn, begyndte at plyndre og at stjæle fra naboerne. Midt i alt dette troede mange faktisk på den oprindelige revolution. De levede i en mytisk tro på, at den oprindelige revolution ville folket det bedste, og at i den sidste ende skulle Mao nok sørge for, at retfærdigheden skete fyldest. Men der var altså alle mellemlagene, der ville folket det ondt. Denne holdning findes den dag i dag, at det er alle kadrerne mellem den øverste ledelse og det oprigtige folk, der er årsagen til alle problemerne, og at det er her, korruptionen findes og trives. Det aktuelle perspektiv Der er noget uhyggeligt ved denne bogs meget detaljerede gennemgang af det historiske forløb. Ikke så meget for selve gennemgangen, men for de aktuelle paralleller, der dukker op i min erindring. Kina er på mange måder stadig en planøkonomi. SARS, fugleinfluenza og andre sygdomme har haft vanskeligt ved at trænge igennem i den kinesiske statistik. Aids og hiv registreres anderledes end i andre lande. Det Store Spring Fremad var en serie begivenheder, der ikke tog højde for, at baserer man sine politiske aktiviteter på forfalskede statistiske oplysninger, og er samfundet reduceret til en form for naturaløkonomi, og har man ikke den fornødne infrastruktur og logistik til rådighed, er konklusionen givet på forhånd: eksperimentet slår fejl. Antager man samtidig, at et nyt menneske uden nogen form for egeninteresse er blevet skabt i systemets billede, men har man ikke en viden om, at dette faktisk er tilfældet, bliver mad til en grusom form for magt. Man kan tage føden fra dem, man er uenige med. Man kan sulte sin modstander ihjel. Dødens mandtal Der er altid noget forfærdeligt over at tælle de døde. Det bliver alt for let til et kapløb mellem krige, ideologier og begivenheder: hvor var der flest døde? Dette er der også en snert af i denne bog. Men ellers holder den sig til detaljerne i forløbet. Kilderne er de enkelte folkekommuner, de enkelte politienheder og de enkelte notater fra forskellige niveauer i partiet. Det er klagebrevene, avisartiklerne og de statistiske oplysninger, der stod til rådighed for mere eller mindre snævre cirkler i partiet. Tilsammen danner alle disse oplysninger rygraden i nærværende bog. Dette er sådan set bare fortællingen om et eksperiment, der på alle måder løb af sporet. Måske ikke fordi viljen på forhånd var ond, men fordi ledelsen med Mao i spidsen var fantaster og satte sig helt urealistiske mål. Hverken risplanter eller stål vokser ind i himlen. Faktisk er det heller ikke meningen eller fornuftigt. Ris er blot mad og et middel til et godt liv. Et riskorn er et riskorn og bliver aldrig til andet. Heller ikke selv om man vælger at tælle det på en ny og mere politisk måde. Og det var vel Maos mest påtrængende problem i perioden : han kunne ikke nøjes med at tælle et riskorn én gang. Efter at han havde spist det, stolede han på, at det stadig var der til uddeling til at mætte andres sult med. Det kostede mange døde. Det blev til en hungerkatastrofe. I bogen får vi de ubehagelige detaljer fra alle niveauer af samfundet. Da det endelig var ovre, kunne man tælle de døde. I afrundede procenter kan det forkortes til en overdødelighed på fire procent. I absolutte tal svinger skønnet mellem 25 og 50 millioner mennesker. Tallet er egentlig ikke afgørende. Velfærdspolitik burde slet ikke have dødsofre. Bogen anbefales varmt til alle med interesse for Kina. Det er ikke en roman. Det er ikke en rejseberetning. Og det er slet ikke en politisk rapport fra magtens centrum. Egentlig er det bare en flittig forfatters forsøg på at skrive samtidens kilder om til en nogenlunde sammenhængende beretning på samtidens vilkår. Derfor er bogen uundværlig for den interesserede læser. Her får vi med ca. 50 års forsinkelse en sammenskrivning af det, vi burde have vidst. Lige efter kom Kulturrevolutionen. Verden fik andet at tænke på. Dikötter er i denne bog den fantastiske arkivar, der lægger sagens akter frem for os. Så vi selv kan afgøre, om vi har brug for at vide forskellen mellem forskellige former for kannibalisme. Men nu ved vi i det mindste, at der var overvejelser i dele af partiet om sådanne afgrænsninger. Vi ved, at dele af den kinesiske befolkning havde en oprigtig glæde ved at smide mad væk. Både de glades og de dødes skæbne er at finde i arkiverne. Her ligger de ikke godt. Arkiver er til for at blive undersøgt. Vidste man det ikke før, ved man det efter at have overvundet sin lejlighedsvise tristhed ved gennemlæsningen af denne på alle måder informative bog. Men helst havde man naturligvis været foruden. Henning Høeg Hansen er cand. scient.pol. og forfatter. Han har i en længere årrække boet i Hong Kong. Manden, der afslørede katastrofen Journalisten Yang Jisheng har skrevet bogen Gravsten. Den er forbudt i Kina. Af Flemming Ytzen Yang Jisheng, kinesisk journalist, der i al hemmelighed samlede dokumentarisk stof til en bog om Det Store Spring Fremad. (Ukendt fotograf). Bogen Mao s Great Famine, som omtales på de foregående sider, er skrevet af en vestlig forsker. Den er ikke den første af slagsen. I 1996 udsendte journalisten Jasper Becker bogen Hungry Ghosts. China s Secret Famine. Den når til konklusioner om omfanget af ofre for sultedøden, som ikke er meget forskellige fra Frank Dikötters bog fra i fjor. Den væsentligste forskel i de to bøgers grundlag er, at Dikötter bygger på langt flere kilder. Becker og Dikötters værker er blevet rost for deres grundighed og troværdighed. Men en større hæder fortjener at tilgå den pensionerede kinesiske journalist Yang Jisheng. I sommeren 2008 udgav han bogen Gravsten. Bogen er den første overbliksgivende udgivelse på kinesisk om Det Store Spring Fremad, Kinas største menneskeskabte katastrofe i det 20. århundrede. Da Gravsten landede i Hongkongs bogbutikker i sommeren 2008, blev den omgående revet ned fra hylderne. I resten af Kina er den naturligvis forbudt. I forordet skriver Yang: Bogen er et gravskrift både for min fader, der døde af sult i 1959, og for de 36 millioner andre kinesere, der ligeledes døde af sult. Men den er også et gravskrift for det system, der forårsagede deres alt for tidlige død. Gravsten er endnu ikke blevet oversat, men den citeres vidt og bredt i forskerkredse og intellektuelle miljøer verden over. Hongkong-udgaven er utvivlsomt blevet piratkopieret og sendt i cirkulation i selve Kina. Udgivelsen, der omfatter to bind, er på 1100 sider og baserer sig på skriftlige kilder og interviews med overlevende, som Yang har truffet gennem ti års rundrejser i Kinas historieforglemmende landskab. Informanter hjalp Yang var det meste af sit liv journalist ved det officielle nyhedsbureau Xinhua. I denne egenskab havde han privilegeret adgang til alle slags kilder i landets gigantiske bureaukrati, hvor han fik betydelig hjælp fra et stort antal hemmelige informanter. Disse var fortrinsvis demografer, som havde arbejdet i det skjulte med at bearbejde data, der kunne danne grundlag for et mere komplet billede af katastrofen. Yang har hele sit liv været medlem af kommunistpartiet. Dette medlemskab var en forudsætning for at arbejde for Xinhua gennem tre årtier. Der er gået et halvt århundrede siden Springet, uden at kommunistpartiet har taget ansvar for tragedien og uden at der officielt er oplyst noget om antallet af dødsofre. I midten af 1980erne foranstaltede partiet en undersøgelse, men kun til internt brug. Ian Johnson fra The New York Review of Books har spurgt Yang om, hvor mange skriftlige kilder, han fik adgang til og kopierede. Svaret: Jeg opsøgte 12 provinsarkiver og de centrale arkiver. I gennemsnit tog jeg 300 fotokopier i hvert arkiv, så jeg har i alt 3600 stykker dokumentation. Mange af dem har jeg i min lejlighed, mens andre er placeret hos en bekendt, der bor på landet. Johnson spørger Yang, hvorfor han er den første kinesiske historiker, der har taget fat på at kulegrave Springet. De traditionelle historikere er udsat for restriktioner. Først og fremmest censurerer de sig selv. De er begrænset af deres egne tanker. De tør ikke skrive realiteterne, de tør ikke tale om dem. Selv hvis de skrev, hvad de vidste, vil de ikke kunne publicere det, og skulle de publicere noget, rammes de af censuren. Men der er mange uofficielle historikere som jeg selv, og mange har skrevet personlige beretninger om, hvordan deres slægtninge blev ramt af hungersnøden. Ingen repressalier Yang har undgået straf eller sanktioner for sit banebrydende arbejde. Han lever som pensionist i den lejlighed i Beijing, som Xinhua har skaffet ham. Ingen af hans kollaboratører i projektet er blevet udsat for repressalier, har han fortalt til korrespondenten for Financial Times i Beijing, Richard McGregor. Myndighederne er ikke så dumme som tidligere. Hvis dette var sket i en tidligere periode, havde jeg for længst været en død mand, og min familie havde været ødelagt. Men jeg er her stadig, jeg skriver bøger og giver interview. Alene den realitet, at jeg ikke er sendt i fængsel, vidner om, at der er sket forandringer. Hvilke forandringer, spørger McGregor. Svaret er overraskende: Et system falder fra hinanden, mens et andet system er ved at udvikle sig. Det er svært at sige, om det nye eller det gamle system ender med at være det, der overlever

7 Kinas folketælling 2010 håb om en mere korrekt statistik Seks millioner kinesere fik i november 2010 et helt specielt job i forbindelse med Folkerepublikkens sjette folketælling: de skulle i løbet af ti dage banke på hos hver eneste af Kinas 400 millioner husstande for at indsamle så korrekte informationer som muligt om befolkningens størrelse og familiernes mere eller mindre private forhold. Af Flemming Poulsen Det var første gang denne metode blev anvendt til at skrive den milliliardstore befolkning i mandtal. Metoden skulle sikre, at færre end før kunne skjule vigtige oplysninger for myndighederne. De seks millioner fungerede som assistenter, udsendt af Kinas statistiske bureau i Beijing. Når det foreløbige resultat af folketællingen offentliggøres i april 2011 vil det vise sig, om regeringens håb om at få mere korrekte oplysninger til befolkningsstatistikken indfries. Ved den sidste folketælling (i 2000) kunne millioner af landboere skjule, at de havde forladt deres landsbyer og nu, som migrantarbejdere, boede og arbejdede ulovligt i en by. Og millioner af forældre kunne skjule, at de havde fået et barn eller to mere end regeringens familieplanlægningspolitik tillader. Kinesiske befolkningsforskere mener, at måske en snes millioner kinesiske børn og voksne på den måde lever en skjult tilværelse. Bortset fra at der er tale om lovovertrædelser, giver de manglende oplysninger regeringen ekstra hovedbrud, når den skal tilrettelægge sin politik vedrørende boligbyggeri, socialforsorg, skolevæsen, sundhedstjeneste osv. De foregående fem folketællinger er foretaget ud fra de oplysninger, myndighederne havde om hver enkelt borger i den såkaldte husstandsregistrering, også kendt som hukou, hvor information om hver familie er registreret. Men disse hukouer er ofte mangelfulde eller misvisende. Fx kan en landbo, der flytter til en by, fortsat være registreret som boende på landet, og forældre kan lade være med at få registrere et ulovligt barn. Hvor mange migrantarbejdere der opholder sig i byerne vides ikke. Vurderingerne strækker sig fra 150 mio. til 220 mio. Alle fik besøg Alle disse mangler og unøjagtigheder skulle de seks millioner folketællingsassistenter rette op, da de fra 1. til Myndighederne gennemførte en landsdækkende kampagne for at skabe interesse for den nye form for folketælling. Mottoet var, som på dette banner, at folketællingen gavner hele landet, hvorfor hele befolkningen må slutte op om den. (Foto: Xinhua) 10. november 2010 gik fra dør til dør over hele Kina for at tælle hoveder og få så korrekte oplysninger som muligt om den enkelte families medlemmer. Det var første gang, man i Kina talte folk, hvor de opholdt sig, og ikke hvor myndighederne regnede med, at de boede. Alle, der opholdt sig i den besøgte husstand den 31. oktober 2010, blev talt med. Et medlem af husstanden skulle gøre rede for den enkeltes tilværelse navn, alder, arbejde, arbejdsplads, familiebaggrund, uddannelse, boligregistrering (på landet eller i byen), ægteskabelige forhold osv. 90 pct. af husstandene skulle besvare 18 spørgsmål, resten skulle ved 45 spørgsmål give mere udførlige oplysninger om familiens forhold. Spørgsmålene drejede sig ud over beboernes navne og slægtskab med husstandens overhoved blandt andet om beboernes uddannelse, antal fødsler i husstanden siden november 2009, boligens størrelse og antal værelser. Hvert besøg kunne vare fra ti minutter til en halv time, i nogle tilfælde mere. Værner om privatlivet De seks millioner folketællingsassistenter havde det ikke lige let i de ti dage, de gik fra dør til dør. Selv om der gennemgående blev taget godt imod dem, oplevede de mange gange, at folk smækkede døren i for næsen af dem, eller at der ikke blev lukket op, selv om det var tydeligt, at der var nogen hjemme. Nogle beboere råbte, at de aldrig lukkede op for fremmede, og andre afviste dem med en vred bemærkning om, at den form for folketælling var overflødig, myndighederne kunne jo bare bruge familiernes hukouer. I de kinesiske medier er der givet flere forklaringer på folks afvisende holdning. En forsker ved Kinas Samfundsvidenskabelige Akademi, Zhang Yi, siger til avisen China Daily, at folk ikke mere føler, at de behøver at indordne sig under myndighederne, men at de tværtimod forventer at blive betjent af regeringen. Den økonomiske vækst og omfattende privatisering af folks tilværelse har fået mange, især i middelstanden, til at værne strengt om deres privatliv. Jo mere de oplyser til myndighederne i dette tilfælde folketællingsassistenterne jo større er risikoen for, at de får vanskeligheder, fx med skattevæsenet. Mistillid til myndighederne I millionbyen Guangzhou i Sydøstkina, hvor der er mange migrantarbejdere, opgav næsten hver tredje folketællingsassistent allerede efter 2-3 dage deres dør-til-dør job, fordi folk var så mistænksomme. De ser på os med mistro, selv om vi viser vores identitetskort, og det er ydmygende, sagde en assistent til en lokal avis. Der er også blevet set med skepsis på dør-til-dør metoden. Professor Duan Chengrong, der er chef for Renmin Universitets afdeling for befolkningsspørgsmål, har til avisen Beijing Nyheder sagt, at det har været svært at finde kompetente folk til at indsamle korrekte informationer. Mange har sikkert fortsat haft held til at holde sig ude af folketællingens søgelys, og migrantarbejdere er fristet til at give misvisende svar på fx spørgsmål om, hvor de kommer fra, og hvor længe de har boet i en by. Hvem tør fortælle sandheden til en regering, der mangler offentlig troværdighed, spurgte en blogger. Beroligende kampagner Kinas Statistiske Bureau, der står for folketællingen, var på forhånd klar over, at folketællings-assistenterne ville blive mødt med mistro. Regeringen har derfor gennemført landsomfattende kampagner for at forsikre folk om, at privatlivet ville blive respekteret, og at folks oplysninger kun vil blive brugt til folketællingen og vil blive tilintetgjort, når statistikerne er færdige med arbejdet. Desuden har regeringen lovet, at familier, der har overtrådt den såkaldte etbarnspolitik, eller som ikke har fået ajourført deres hukou, vil slippe billigere, hvis de erkender deres brøde over for folketællingsassistenterne og får registreret deres ulovlige barn og ajourført deres hukou. De seks millioner assistenter var hovedsagelig offentligt ansatte, universitetsstuderende og medlemmer af naboskabskomiteer (der er kendt af lokalsamfundets beboere og derfor skulle indgyde tillid). De fik en kort instruktion i, hvordan de skulle le præsentere sig og få folk til at besvare spørgsmålene på det statistiske bureaus skemaer. De fik besked på at være høflige og venlige og gøre et godt indtryk på beboerne. De fik også at vide, at de skulle være ihærdige med at få fyldestgørende svar på spørgsmålene, men også spørge diskret. De skulle ikke spørge: Er der sket dødsfald i familien? Men: Har der været ændringer i familiens situation? Assistenterne var ude i landets yderste hjørner og inspicerede også universiteters og de store fabrikkers sovesale for at få talt alle studerende og migrantarbejdere med. Fra 594 mio. til over 1,3 mia. Et foreløbigt resultat af folketællingen offentliggøres i slutningen af april Først i 2012 eller senere kommer en detaljeret rapport om Kinas befolkning den 31. oktober Folkerepublikkens første folketælling blev holdt i Da blev folketallet opgjort til 594 mio. I 1963 var tallet 694 mio., i ,01 mia. og i ,295 mia. Det statistiske bureau har anslået, at befolkningstallet var 1,335 mia. i slutningen af Nogle kinesiske befolkningsforskere mener, at den sjette folketælling kommer op på 1,4 eller 1,5 mia. kinesere, fraregnet befolkningen i Hongkong og Macao. Kilder (internet): China Daily, Xinhua, Global Times, People s Daily, BBC, Los Angeles Times. Folketællingsassistenterne drog to og to sammen fra husstand til husstand og stillede mange spørgsmål om familiemedlemmernes situation. De fleste steder var folk samarbejdsvillige, men mange steder var beboerne mistroiske og ville ikke lukke dem ind. (Foto: China Foto Press) 12 13

8 Kinas rolle i verden Et modigt og ansvarsbevidst land Under overskriften Kinas rolle i verden har en kinesisk økonom i en artikel i den officielle kinesiske avis China Daily gjort status over Kinas forhold til blandt andet USA og Europa. Af Yu Yongding Efter tre årtier med vækst i halsbrækkende fart overhalede Kina i 2010 Japan som verdens næststørste økonomi. Kinas overvældende succes har foreløbig fået en blandet modtagelse i de vestlige lande, men reaktionen kan sammenfattes i et enkelt spørgsmål: hvilken rolle vil Kina spille i verden med sin tilsyneladende ustoppelige vækst? Historien viser, at Kina i bund og grund altid har været et indadskuende land. Denne tendens kommer især til udtryk i Den Store Mur. Selv om Kina til tider reagerer med kraftige udbrud af vrede eller stridbarhed på, hvad man betragter som provokationer, har Kina ingen ambitioner om at blive en supermagt. Jo, Kina har brug for at kunne optræde mere afslappet i globale anliggender. Men på den anden side, som Zbigniew Brzezinski, USA s tidligere nationale sikkerhedsrådgiver udtrykte det, må de vestlige lande lære at leve med Kina: At ende i en tiltagende gensidig dæmonisering ville være det dårligst tænkelige resultat for en langsigtet stabilitet i Asien såvel som for forholdet mellem Kina og USA. Bæredygtig vækst Kina har mere end nogen anden økonomi bidraget til at trække verden ud af recessionen og vil formentlig i mange år endnu vedblive at være et lokomotiv for global vækst. Ifølge den 12. Femårsplan ( ) vil Kina skifte fra eksportorienteret og investeringsbaseret vækst til en mere afbalanceret form for økonomisk udvikling. Resultat kan blive, at Kinas vækstrate bliver væsentlig lavere, men mere bæredygtig. Samtidig kan den øvrige verden sikkert se Kina spille en mere aktiv rolle på områder som bekæmpelse af klimaforandringer, håndtering af fattigdomsproblemer, udvikling af den globale infrastruktur og reformering af det internationale valutasystem. Verdensøkonomien står ved begyndelsen til 2011 med mange udfordringer: et ujævnt og ustabilt globalt opsving, truslen om protektionisme og økonomisk pres kræver en koordineret indsats. Kina kan og må spille en kritisk rolle ved løsningen af disse problemer. Kina har allerede fundet frem til, at en stigende inflation, 5,1 pct. i øjeblikket, er den vigtigste risikofaktor i den nærmeste tid. Truende global likviditet har ført til stigende omkostninger, men de seneste to års stigning i den kinesiske långivning er også medvirkende. Inflation er uundgåelig, hvor der er rigelig likviditet og stor efterspørgsel. Tovtrækkeriet mellem bygherrer og myndighederne pågår stadigvæk. For at undgå en bristet boligboble a la Japan må Kina stabilisere huspriserne og bestræbe sig på at tilpasse boligbyggeriet til folks behov for boliger, de har råd til. Skrappe valg Meget afgørende er det, at Kina er parat til at bringe ofre på kort sigt som fx regulering af priser på værdipapirer eller en midlertidig nedgang i beskæftigelsen på visse områder for at sikre stabiliteten på lang sigt i sin økonomi. Kina kan sænke sin særdeles stærke finansielle position (19 pct. gæld i forhold til dets BNP) for at sikre, at den hjemlige efterspørgsel ikke berøres i for høj grad. Men det er skrappe valg. På den ene side vil det have alvorlige konsekvenser for den langsigtede vækst i Kina, hvis man undlader at nedkøle økonomien. På den anden side ville en hård landing for Kinas vedkommende ryste tilliden på nye markeder og slå den globale økonomi mange måneder måske år tilbage. USA s forsøg på at give den undervurderede yuan skylden for dets økonomiske fortrædeligheder er i det store og hele uden bund i virkeligheden. Men man må trods alt medgive, at en stærkere yuan ikke alene ville gavne USA, men også være i Kinas interesse, da Beijing har behov for at fremme strukturelle reguleringer og bringe afsmittende inflation under kontrol. Nu er et nyt argument for revaluering af yuan en ved at vinde fodfæste: Kina må vælge mellem at opretholde et stort valutaoverskud eller sænke sine valutareserver, d.v.s. have færre dollar til anbringelse i amerikanske statsobligationer. Mindre reserver betyder mindre indblanding fra centralbanken i markedet for fremmed valuta, hvilket igen betyder, at man vil tolerere en større revaluering af yuan en. Taget i betragtning at de rige lande næppe i en overskuelig fremtid bevæger sig mod en politisk normalisering, vil kapitalstrømmen sandsynligvis løbe skævt samtidig med, at Kina prøver at tøjle inflationen og lukke luften ud af værdipapirboblen. Som andre lande med økonomisk vækst må Kina stramme håndteringen af den grænseoverskridende kapitaltilgang, selv om en del af den ikke har spekulationsformål. Ikke mere gavmildhed Den kinesiske ledelse har flere gange understreget, at man ikke har noget ønske om at destabilisere markedet for statsobligationer. Og man forventer, at USA og EU på samme måder handler ansvarsbevidst over for deres kreditorer. USA forringer sin valuta gennem hjælpepakke II (OEII), og præsident Barack Obamas skattepolitik har ikke haft indvirkning på underskuddet eller dulmet frygten hos kreditorerne. Så årets klare budskab fra Kina til USA var: Forvent ikke mere gavmildhed. Manglen på alternativer til dollaren som reservevaluta har skabt en følelse af sikkerhed hos det amerikanske finansministerium og centralbanken. En reduktion i de kinesiske køb (når Kina reducerer sit valutaoverskud og spreder sig til andre end amerikanske dollar-værdipapirer) vil kunne mærkes på de amerikanske finansmarkeder. Der er folk i Washington, der affærdiger dette som bluff, men det er helt sikkert, at en sundere amerikansk finansbalance er i alles interesse. I lighed med Kina må også USA bringe nogle ofre. Man har naturligvis bemærket, at ofrene i USA hidtil ikke har været populære hos amerikanerne. Hvad eurolandene angår, må Kina, der giver udtryk for sin store støtte, meget snart have en afklaring af, om dets valutabeholdninger fra periferilandene vil indgå i en rekonstruktionsplan. Ifølge markedsanalytikere hænger de nationale regnskaber for Irland og Grækenland endnu ikke sammen. Indtil der foreligger en sådan afklaring, eller eurolandene fremlægger en permanent løsningsmodel, tror jeg ikke, Kina skal give sig af med at støtte eurolandene ved at købe statsobligationer direkte, da det nemt kan forvandle gode penge til dårlige. Samlet set er eurolandene dog stadig et attraktivt investeringsområde med en stærk institution (i øjeblikket) i skikkelse af Den Europæiske Centralbank og Tysklands finansielle styrke. Kina ser gerne, at eurozonelandene gennefører de nødvendige reformer og agerer på en ansvarlig måde, men hovedansvarsområdet for Statsadministrationen af Udenlandsk Valuta over for det kinesisk folk er bevarelse af værdier. Der er meget, der skal gøres i Kina bør være modigt og påtage sig sit ansvar, men det bør til gengæld også forlange det samme af resten af verden. Oversættelse: Else Poulsen Forfatteren er præsident i China Society of World Economics, tidligere medlem af valutapolitik-komiteen i Peoples Bank of China og tidligere direktør for The Chinese Academy of Social Sciences Institute of World Economics and Politics. Kina og den militære magt Kina forandrer verden Kan Kinas fredelige opstigning til den globale magtscene fortsætte med at være fredelig? Forsigtighed er nødvendig fra både amerikansk og kinesisk side. Af Magnus Hjortdal Hvordan kan vi forvente, at Kina vil agere som opstigende magt? Vil vi se et fortsat fokus på økonomisk vækst, men samtidig en militær tilbageholdenhed? Eller vil vi derimod se et Kina, der med alle midler forsøger at udfordre USA i fuld skala? Den amerikanske forsker, Robert Kagan, spørger direkte: Mon ikke Kina ønsker at omforme det internationale system, således at det fremmer landets egne interesser og dermed gør, at verden sikrer, at dets autokratiske system kan fortsætte? Magtbalanceteorien tilskriver, at én stat ikke vil kunne opretholde en unipolær magtposition, som den USA i dag besidder, da stater med overvældende magt i sidste ende er den største trussel mod øvrige staters sikkerhed. Siden den kolde krigs afslutning og den forandrede situation med kun én supermagt i verden, er magtbalanceteorien, og Kinas potentielle udfordring af USA som supermagt, livligt blevet debatteret. Mod nye mål Analyser af Kinas magt kommer for øjeblikket mere eller mindre frem til samme konklusion: at landet sandsynligvis får råd til at fremme sin militære modernisering og at det vil ske på en måde, som vil påvirke de større magters position. Herhjemme siger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at på meget langt sigt vil det blive muligt for Kina at optræde som global militærmagt, og at landet bruger sin størrelse og økonomiske vækst til at sikre sig status som stormagt. På sigt vil Kina med en betydelig margin også være den stærkeste asiatiske militære magt, og den militære modernisering vil gå i retning af et øget fokus på udvikling af kapabiliteter til magtprojicering. Det må forventes, at Kinas globale militære kapacitet udvikler sig i takt med landets størrelse, og landet har ydermere potentialet til at overhale USA som verdens største økonomi omkring Endelig er Kina generelt blevet meget aktiv i Afrika og Sydamerika. Flere analytikere ser dette som et tegn på, at den kinesiske evne til at projicere magt langt væk fra hjemlandet er under forberedelse. Ændringen af det unipolære billede medfører, at lande i bl.a. Stillehavsområdet nu må justere deres strategi, der bygger på afhængighed af amerikanske sikkerhedsgarantier, og i stedet forholde sig til at kunne tackle Kinas fremfærd i regionen. Amerikanerne føler også denne magtekspansion tage form. Tidligere CIA-chef Michael Hayden har sagt, at Kina virker fast besluttet på at vise sin hårde magt i en tid, hvor Kinas militære kapabiliteter ekspanderes. Der kan allerede nu ses en bevægelse væk fra den artikulerede fredelige opstigningsteori under Hu Jintao fra 2003, da kinesiske militæranalytikere siger, at Kina skal opnå en global status, der svarer til dets egen selvforståelse, og at PLA skal udvikle mere sofistikerede våben og være klar til krig for at forsvare Kinas vitale interesser. Den kinesiske general Zhang Zhaoyin mener, at det er en forældet doktrin og meningsløst at bygge en fredsorienteret hær i fredstid. Han mener i stedet, at militæret i fredstid skal forberede sig på fremtidige konflikter. Kinas premierminister, Wen Jiabao, erkender også offentligt, at Kina ikke længere skal være en ydmyg og tilbageholdende spiller på den globale scene, der kun fokuserer på økonomisk vækst. Vestlig magt på retur Højt oppe i den kinesiske forsvarsog sikkerhedspolitiske debat er der 14 15

9 Kina-USA en udbredt følelse af, at den vestlige indflydelse og magt er nedadgående, mens Kina fortsætter sin stadige opstigning. Der er også et kinesisk indtryk af, at den vestlige kapitalisme ikke længere dominerer verden, og at Kina derimod har både kapabiliteterne, potentialet og muligheden for at udfordre USA, og gøre en ende på den unipolære systemtilstand. Inden for det militære område, lyder kravet fra indflydelsesrige generaler, at Kina skal sætte tempoet op i de militære reformer og gøre sig helt parat til stridigheder. I den officielle kinesiske hvidbog for forsvaret lyder det yderligere, at multi-poliarisering i verden vinder frem. I kølvandet på dette vil Kina styrke sine strategiske positioner, men på samme tid fokusere på, hvad der betegnes som et nyt sikkerhedskoncept, der bygger på fælles tillid, fordele, lighed og koordinering. Og fremfor alt vil Kina aldrig tilstræbe hegemoni eller militær ekspansion, uanset, hvor udviklet landet bliver. I militærkredse spekuleres der i stigende grad i, at Hu Jintao vil benytte den kommende tid til at udnytte Barack Obamas udmeldning om at sætte udviklingen af højteknologiske våben på stand-by ved at gøre hullet op til USA mindre rent militært. Implikationer Udgivelsen af den amerikanske National Intelligence Strategy har placeret Kina som en alvorlig udfordring for USA: Kinas diplomati og militære modernisering er i stigende grad fokuseret på naturressourcer, hvilket er en fackor, som skaber en kompleks global udfordring. Kina har ændret fokus fra den tidligere kamp for eksistensen og til dagens mulighed for militærstrategisk udvikling, der sikrer opstigning i systemet. I forhold til tidligere, kan det med udgangspunkt i den hjemlige kinesiske debat udledes, at, i dag har Kina ikke kun en national grænse, men en interessegrænse. Dette åbner oplagt op for en kinesisk evne til at agere mere globalt. Og fordi Kinas samlede nationale magt er øget substantielt og kapabiliteten for at opretholde den nationale sikkerhed også har udvidet sig, så kan Kina også i de kommende årtier allokere mange ressourcer til at udvide og styrke dets hær-, luft og flådestyrker. Som et led i den udvikling, vurderer kilder i Pentagon, at USA nu trues på evnen til at projicere magt i Stillehavet. Det vil alt andet end lige påvirke USA s nuværende position i området og hæmme den amerikanske handlefrihed. Det mest afgørende i situationen fremover er dog, at den kinesiske forsvarsminister, Liang Guanglie, nu offentligt har sagt, at Kina er ved at være på højde med USA, hvad angår militære kapabiliteter. Et synspunkt, som aldrig har været fremsat i den interne kinesiske debat tidligere: Det kan nu siges, at Kina er i besiddelse af alle de typer udstyr, som vestlige lande er i besiddelse af, og hvoraf det meste er på niveau med de mest avancerede standarder i verden. Dette er en bemærkelsesværdig præstation, som ikke kun afspejler niveauet for moderniseringen af vore styrker, men også fænomenale forandringer i nationalt videnskab og teknologi. Fundamentet for Kinas militærindustri er nu støbt, og derfor kan udviklingen sættes et gear op, så der nås nye højder og standarder. Det strømmer ind med penge til forskning og udviklingen af ny højteknologi, der vil kunne støtte Kinas militær. Pointen og formålet med hans udmelding er at signalere, at Kina nu er transparente og åbne omkring deres militære niveau. Diskussionen omkring militærbudgettet bliver ført over på et andet plan, nu hvor Kina erkender, at deres evner matcher USA på mange områder. På sin vis kan man sige, at verden nu omsider har fået Kinas svar på, hvor stærk Folkets Befrielseshær (PLA) er i systemets egen selvforståelse. Nyt system Fra et kinesisk syn er den unipolære verden under opbrud, og Kina vil spille en stor rolle i skabelsen af et nyt system. Efterhånden vil den holdning nok også vinde indpas i Vesten. Samlet set vil Kina ekspandere sin indflydelse på alle områder, både økonomisk og militært, mens den kinesiske interessesfære samtidig vil nå nye kontinenter. Den kraftige udvidelse af de militære kapabiliteter kan næppe gå hånd i hånd med gensidige gevinster for andre lande på grund af strukturerne i det internationale system. At Kina ikke vil hige efter en hegemonisk magtposition kan være sandt, men ikke desto mindre er Kina involveret i en kraftig militær oprustning, der vil udfordre USA på sigt, og i et realistisk perspektiv på international politik, underminere andre staters sikkerhed. Det er derfor ufatteligt vigtigt, at Kinas opstigning håndteres yderst modent fra både kinesisk og og vestlig side. Magnus Hjortdal er fhv. medarbejder ved Forsvarsakademiet med kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik som speciale. Nu ansat ved Danmarks ambassade i Washington. Sabelraslen eller klingende mønt Det symbiotiske samkvem, som USA og Kina har udviklet i handelsmæssig, investeringsmæssig og finansiel forstand, har ingen af dem råd til at ødelægge Af Andreas Bøje Forsby Cand.scient.pol., tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS For nylig lancerede det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, sin årlige statusrapport om det kinesiske militær. Nøjes man med at kaste et blik på de amerikanske nyhedsmediers udlægning af rapporten, får man let det indtryk, at Kina er på vej til at udvikle sig til en alvorlig sikkerhedspolitisk trussel. Således hæfter toneangivende medier som CNN, Fox, New York Times og Washington Post sig primært ved tre tendenser: For det første opruster kineserne kraftigt på missilområdet. Formålet er dels at øge det militære pres på Taiwan og dels at kunne hindre USAs flåde adgang til farvandene omkring Kina via et nyt langtrækkende antiskibsmissil. For det andet har Kina iværksat et storstilet flådeudbygningsarbejde, som ikke blot allerede har givet kineserne en avanceret ubådsflåde, men som også rummer et ambitiøst udviklingsprogram for hangarskibe. For det tredje er moderniseringen af det kinesiske militær præget af hemmeligholdelse og misinformation. Kina har tilmed afbrudt de officielle militære relationer med USA i kølvandet på amerikanernes annoncering af et større våbensalg til Taiwan i februar. Det interessante er dog, at årets Pentagon-rapport om Kina reelt ikke indeholder noget afgørende nyt sammenlignet med de foregående par år. Kina er i færd med en uhyre langsigtet militær modernisering, som oven i købet kompliceres af Vestens fortsatte våbenembargo af landet. Svaghederne åbenbares Dykker man ned i rapporten, er det snarere svaghederne ved det kinesisiske militær, der springer i øjnene: En yderst begrænset kapacitet til at transportere og understøtte militære enheder uden for kinesisk territorium, et relativt svagt luftvåben baseret på russisk teknologi, en forholdsvis sårbar atomar slagstyrke, fraværet af hangarskibe (USA har 11), problemerne med at udføre integrerede militære operationer på tværs af værnene samt ikke mindst manglen på erfaringer med moderne krigsførelse. Kinas militær er i det hele taget i en helt anden liga end amerikanernes, og det kinesiske militærbudget udgør stadig mindre end en sjettedel af det amerikanske (ifølge det anerkendte SIPRI-institut). I det lys kan det måske umiddelbart undre, at Pentagon-rapporten overhovedet vækker bekymring i USA. Men sagen er nok den, at nu hvor krigen mod terror gradvis er på retur, fristes amerikanerne til i stedet at anskue Kinas imponerende økonomiske opstigning med sikkerhedspolitiske briller. Allerede inden krigen mod terror tegnede der sig faktisk et konfliktfyldt billede af forholdet mellem USA og Kina. Amerikansk kritik af kinesiske menneskerettighedsovergreb havde været et tilbagevendende tema lige siden massakren i Beijing i 1989, og op gennem 90 erne var de to lande foruroligende tæt på en direkte militær konfrontation i Taiwan-strædet. Tættest kom de i foråret 1996, da Kina i et forsøg på at intimidere den taiwanske befolkning gennemførte en række missilangreb i farvandet omkring Taiwan, hvorpå USA intervene- Fra den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Det Hvide Hus til forhandlinger med præsident Barack Obama i midten af januar (Foto fra det amerikanske udenrigsministerium, fotograf: Sam Appleton)

10 Fotografens Kina rede med flådens flagskib USS Nimitz for at understrege sin vilje til at forsvare øen. Tre år senere, i maj 1999, blev det amerikansk-kinesiske forhold yderligere belastet som følge af USAs bombning af den kinesiske ambassade i Beograd som led i NATOs luftkrig mod det daværende Jugoslavien. Præsident Bill Clinton hævdede efterfølgende, at bombardementet var en fejltagelse, men det afviste de kinesiske magthavere, som i fire dage tillod rasende demonstranter at udtrykke deres vrede foran USAs ambassade i Beijing. Nærmest en forbrødring Da George W. Bush gjorde sit indtog i Det Hvide Hus i januar 2001, var det oven på en valgkampagne, hvor han eksplicit havde stemplet Kina som en strategisk konkurrent frem for partner. Det anspændte forhold kulminerede i april 2001, hvor et amerikansk overvågningsfly kolliderede med et kinesisk jagerfly i farvandet ud for Hainan-øen. Episoden kostede den kinesiske pilot livet og affødte en intens nervekrig mellem USA og Kina, førend et officielt undskyldningsbrev fra Det Hvide Hus gjorde det muligt for besætningen på det nødlandede amerikanske overvågningsfly at returnere til USA. Hvorvidt brevet overhovedet udtrykte amerikanernes undskyldning eller snarere blot en beklagelse af forløbet, var i sig selv genstand for heftig debat. Blot et halvt år senere gennemrystedes USA imidlertid af terrorangrebet mod World Trade Center, hvor adskillige kinesiske statsborgere i øvrigt var blandt ofrene. Kina udtrykte straks sin fulde støtte til USA, indledte en antiterror-dialog med amerikanerne og bidrog i FNs sikkerhedsråd til at godkende krigen mod Taleban-regimet i Afghanistan. Nu var de to lande nærmest forbrødrede i kampen mod terror, hvilket for Kinas vedkommende var en kærkommen lejlighed til at tackle egne udkantsproblemer med etnisk separatisme og religiøs ekstremisme på en mere hårdhændet måde. Da USA i løbet af foråret 2003 søgte Sikkerhedsrådets godkendelse af den planlagte invasion af Irak, formåede kineserne oven i købet at holde lav profil og i stedet lade bl.a. Tyskland, Frankrig og Pakistan sidstnævnte som midlertidigt sikkerhedsrådsmedlem og mangeårig Kina-allieret blokere for det amerikanske resolutionsforslag. Inddæmning? USAs voldsomme militære mobilisering som led i krigen mod terror gav ganske vist anledning til visse kinesiske bekymringer. Den mest udtalte var, at USAs bestræbelser på at sikre forsyningslinjerne til krigene i Afghanistan og Irak via et netværk af militærbaser i Centralasien (i Usbekistan, Tajikistan og Kirgisistan) samtidig kunne opfattes som en slags strategisk inddæmning af Riget I Midten. Omvendt mindskedes den kinesiske inddæmningsfrygt i takt med, at det blev stadig mere tydeligt, at USA havde mere end rigeligt at gøre med overhovedet at bekæmpe oprørerne i Irak og Afghanistan. Overordnet set har krigen mod terror således fungeret som et sikkerhedspolitisk pusterum for Kina. I takt med at krigen mod terror mister momentum, risikerer Kina imidlertid i stigende grad atter at optræde på USAs sikkerhedspolitiske radar. Skærmydslerne i begyndelsen af 2010 om USAs våbensalg til Taiwan, Obamas møde med Dalai Lama og kinesiske internet-hackere kan i den forstand ses som forspillet til en ny og mere konfliktfyldt fase. De seneste måneder synes Obama-administrationen endda at have båret yderligere ved til gløderne. Først og fremmest har udenrigsminister Hillary Clinton skærpet den diplomatiske tone over for Kina, ikke bare på menneskerettighedsområdet, men også f.eks. på den nylige regionale sikkerhedskonference i Vietnam, hvor hun gik skarpt i rette med Kinas omstridte suverænitetskrav i Det Sydkinesiske Hav. Herudover er USA i færd med at styrke sine militære relationer med en række sydøstasiatiske lande (bl.a. Vietnam, Indonesien og Malaysia) som supplement til de traditionelle alliancer med Sydkorea, Japan og Australien samt det mangeårige militære samarbejde med Singapore, Filippinerne, Thailand og ikke mindst Taiwan. Alt dette giver kineserne en følelse af at være inddæmmet fra søsiden, hvilket i øvrigt kan forklare de stærke kinesiske reaktioner på den nylige amerikansk-sydkoreanske flådeøvelse. Med andre ord skal Pentagons rapport om Kinas militær ses i lyset af et stadig mere anspændt forhold mellem de to stormagter. Når der ikke desto mindre er god grund til at tro, at tingene ikke eskalerer ud af kontrol, skyldes det helt primært det næsten symbiotiske samkvem, som USA og Kina har udviklet i handelsmæssig, investeringsmæssig og finansiel forstand. Ingen af de to lande har tilsyneladende råd til at geråde sig ud i en gensidig dæmonisering. Lyden af klingende mønt overdøver forhåbentlig de raslende sabler. et kinesisk landskab Der er ingen at se i de øde bakker Kun ekko af tale høres Sollyset kastes tilbage i skovenes dyb Og skinner endnu en gang på mosset i dybet (Wang Wei ( ) Shanshui Byen Yangshuo ligger ved Lijiangfloden, omkranset af grønne søjlebjerge. Kineserne kalder floderne og bjergene i området for de smukkeste under himlen. Det er indbegrebet af kinesisk landskab. Det kinesiske ord for landskab er shanshui og betyder direkte oversat bjerge og vand. Bjerge og vand er også centrale elementer i de fleste landskabsmalerier. Her er bjergene foreviget en tidlig morgen på vejen fra Yangshuo til Månebjerget. Digteren Wang Weis ord er en fin beskrivelse af dette landskab. Tekst og foto: Lene Bjerre Herdel 18 19

11 Boganmeldelse Tvivlsomme teorier og magtfulde ideer Boganmeldelse KINAS KAMP FOR MODERNISERING Peer Møller Christensen Politik og Ideologi i Kina Syddansk Universitetsforlag 185 sider, 225 kr. Udkommet den 25. oktober 2010 Af Gert Holmgaard Nielsen Hvorfor skriver de alle sammen det samme vrøvl? Og kan man skrive et speciale, hvor man analyserer vrøvl? Sådan cirka skrev en god ven og sinologistuderende til mig for godt og vel ti år siden, da hun var i gang med at læse sig igennem kinesiske avisog tidskriftartikler for at kunne skrive sit speciale om demokratidebatten i Kina. Og ordene randt mig lynhurtigt i hu under læsningen af Peer Møller Christensens nye bog. Ikke at Peer Møller Christensen vrøvler. Ikke det, der ligner. Han gør et grundigt stykke arbejde for at kortlægge den teoretiske politiske debat i Kina over de sidste tre årtier. Men meget af det, som han skal analysere i hvert fald en hel del af det fremstår netop som vrøvl. Han beskriver det selv med et lidt andet ordvalg på et tidspunkt midt i bogen: De videnskabelige teorier, som disse intellektuelle udvikler, har en udpræget legitimerende funktion i forhold til gældende magtstrukturer. En repræsentant for postmodernisterne i den politiske fløj, som i 1990 erne gik under navnet Det Nye Venstre, Cui Zhiyuan, taler for eksempel om det store demokrati under Mao Zedong (specifikt under Maos to katastrofale kampagner Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen). Dette store demokrati havde i hvert fald tre særlige karakteristika, mener Cui. En af dem var den frie organisationsret; ifølge Cui en reel ret under Kulturrevolutionen, hvor enhver kunne etablere sin egen politiske organisation og få den godkendt hos myndighederne. Hm! Så kan vi tænke lidt over det. Peer Møller Christensen forholder sig generelt meget neutralt over for de kinesiske samfundsforskeres påstande, og det føles i starten meget provokerende, for hvordan kan man tage den slags alvorligt? Men bogens ærinde er for det første at klarlægge forløbet og indholdet i Kinas elitære politiske debat, og der er derfor meget langt mellem de dømmende kommentarer. For det andet findes der også kinesiske debattører, som kommer med interessante og troværdige indlæg i debatten. Faktisk stiger troværdigheden betragteligt med indgangen til det 21. århundrede. En af de troværdige var He Qinglian. Peer Møller Christensen fortæller den fantastiske historie om hendes 400 sider lange samfundskritiske bog, som hun ikke kunne få udgivet i Kina. Det var derimod ikke noget problem i Hongkong, hvor den blev udgivet i Kinas topledelse læste med, og He Qinglian fik lov at udgive bogen (med ny, modereret titel og nyt, modereret forord) i I årene efter blev hun hyldet for sin kritik og var en feteret samfundsdebattør. Det varede indtil begyndelsen af 2000, hvor hun udgav en artikel, som analyserede den stigende ulighed i det kinesiske samfund. Herefter fik hun mundkurv på, blev degraderet på sit arbejde og blev overvåget og chikaneret af politiet i en grad, så hun i 2001 valgte at flygte til USA, hvor hun bor den dag i dag. Peer Møller Christensen konstaterer, at hun foreløbig har fået ret i to af sine forudsigelser: I 2003 blev det tilladt for private erhvervsdrivende at blive medlemmer af Kinas Kommunistparti. Det havde He Qinglian regnet med ville ske, for så kunne denne magtfulde gruppe herefter gå i gang med at omdanne deres ofte ulovligt erhvervede økonomiske magt til politisk indflydelse. Nogle år senere blev der, som He Qinglian havde anet det, vedtaget en ny lov om privat ejendomsret, som kunne lovsikre samme økonomiske elites ofte ulovligt erhvervede økonomiske ressourcer. Netop denne lov var meget kontroversiel, og de stridende politiske fraktioner brugte både internettet og andre medier for at udbrede deres synspunkter blandt andet synspunkter om et demokratisk Kina. Der er andre interessante aspekter i bogen; for eksempel diskussionen om rimeligheden i at diskutere kinesisk politik med udgangspunkt i vestlige teorier, som er bygget op med baggrund i historiske forhold, der er fremmede for Kina. Og der er historien om Taiwan-kineseren, økonomen Larry Lang, som i sit eget tv-show i Shanghai i udsendelse efter udsendelse i 2004 hudflettede myndighederne for at tillade, at ledere af statslige virksomheder kunne købe billige aktier til sig selv og dermed langsomt overtage ejendomsretten til det, der engang havde været fælles gods. Jo, den politiske debat er livlig i Kina, og en del af den foregår faktisk i det offentlige rum. Og så er der hele bogens overordnede og interessante projekt med at vise, at de politiske teoretikere var meget enige i 1980 erne frem til massakren i Beijing i 89, og at forskelligheder og iltre debatter først rigtigt begyndte at brede sig i 1990 erne stik imod, hvordan vi i Vesten normalt fremstiller det. Det er svært tilgængeligt stof, det her, men det er fornemt, at det bliver taget op i en bog på dansk, bygget op efter forfatterens konsultation af kine- siske kilder. Den kræver, at man kan sin kinesiske historie, og der er ingen tvivl om, at det bliver en bog, som de universitetsstuderende og ikke ret mange andre kommer til at nærlæse. Det er i grunden ærgerligt, for med en anelse udvidet brug af eksempler og med lidt flere spredte påmindelser om relevante historiske forløb kunne stoffet være gjort en hel del lettere tilgængeligt for en større skare af læsere. Bogen veksler mellem teoretisk meget tunge forløb og enkle, mere fortællende forløb, men generelt er det svært at holde rede på de mange politiske grupperinger, som Peer Møller Christensen jonglerer med. På den anden side er det netop en af Christensens pointer: At der i Kina eksisterer et decideret spektrum af politiske grupperinger inden for Kinas Kommunistparti med dets mere end 70 millioner medlemmer. Bogen mangler i den grad et stikordsregister. Med alle de fremmede navne på kinesiske samfundsforskere og teoretikere og med alle de forskellige betegnelser på politiske strømninger i Kina ville det have været yderst anvendeligt med et register, så man præcist kunne finde tilbage til de relevante afsnit, hvor man hurtigt ville kunne blive mindet om, hvordan neoliberalister som Fan Gang og Zhang Weiying havde det med en socialliberal som He Qinglian, eller hvad forskellen nu lige var mellem liberalisterne og de neokonservative dengang i midten af 1990 erne. Et sådant register ville have været en nem måde at yde en stor støtte til læseren hvilket i bund og grund er hele målet med bogen: At støtte og hjælpe læseren til at forstå en meget kompleks politisk debat i det moderne Kina. Når alt det er sagt, skal det understreges, at bogen er en kraftpræstation og spændende læsning. Den tilbyder læseren et meget mere nuanceret syn på kinesisk politik, end vi sædvanligvis møder i medierne. Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Kina efter 1840 Riget i Midten i fokus på ny Systime 200 sider, 250 kr. Udkommet den 27. oktober 2010 Af Gert Holmgaard Nielsen Mens jeg arbejdede som journalist i Kina, tog jeg indimellem en afstikker som rejseleder for danske turistgrupper. Det var en god anledning til at formidle det samme stof, som jeg ellers skrev eller lavede radio om, på en mere direkte måde. Og hver gang lød min opfordring til mine turister, at hvis de ville forstå det moderne Kina, så skulle de sætte sig ned og læse om Kinas rasende spændende historie over de seneste 200 år. Problemet var i og for sig, at jeg ikke umiddelbart kunne henvise til nogen oplagt bog på dansk. Jo, der er naturligvis Jonathan D. Spences brilliante bog Kina historien om de seneste 400 år. Den har bare rundet de 20 år. Men nu er Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt her så med et splinternyt bud på en dansk udlægning af Kinas historie. En længe ventet udgivelse jeg kender i hvert fald ikke selv til nyere danske bøger, som tager disse to seneste århundreder af Kinas historie op i en samlet fremstilling. Her får vi det, som vi har så hårdt brug for lige nu: 200 år beskrevet over 200 sider med historien om Kinas forgæves kamp for at holde sin position som Riget I Midten og siden den mere succesfulde kamp for at genvinde den. Kina ligger nu langt ude i overhalingsbanen, og vi har brug for denne bog til at forstå hvorfor, så vi ikke sakker yderligere bagefter. Larsen og Smitt er generelt grundige og har sans for detaljen. Bogen er delt op i seks overordnede kapitler, som hver især er inddelt i overskuelige afsnit, som tilføjes faktabokse af forskellig art og størrelse. Det er lige til at gå til. Også for gymnasierne, som bogen i særlig grad henvender sig til med den righoldige samling af kildetekster bagi (herunder også et uddrag af den danske journalist Kurt Boelsgaards oversete bog Østen er rød om hans personlige oplevelser af Kulturrevolutionen i 1966). Desværre har forlaget ikke været helt lige så grundig med detaljerne. Korrekturlæsningen er sine steder gået lidt hurtigt, og nogle af illustrationerne ligner noget, som er hentet hurtigt ind fra internettet i en lidt for utilstrækkelig opløsning. Ærgerligt. Men indholdet fejler ikke noget. Tag bogen med i flyveren til Kina. Den skal læses lige nu, mens den er frisk

12 Kinas kvinder De vil være med hvor tingene sker Kulturformidleren Birthe Markmann underviste i to år studerende på et universitet i Kina. I et foredrag i Dansk-Kinesisk Forening den 12. januar 2011 fortalte hun om forholdene for kinesiske kvinder, som hun mødte eller hørte om. Referat ved Flemming Poulsen Birthe Markman, der har en uddannelse inden for økonomi, public relation og kommunikation, kom første gang til Kina i Siden har hun besøgt landet adskillige gange. I to år var hun ansat i et fuldtidsjob som underviser på North East Normal University i Jilin-provinsens hovedstad Changchun i det nordøstlige Kina. Universitetet er blandt seks højere læreanstalter, der uddanner lærere gratis, mod at de afdrager studiegælden ved at arbejde i landdistrikter et bestemt antal år. I sommeren 2010 deltog hun i den fjerde internationale kvindekonference i Shanghai. En kvinde i topstilling Birthe Markman gav i sit foredrag eksempler på kinesiske kvinders tilværelse historier fra det daglige liv, kaldte hun dem. Tilbud om rejse til Kina I forbindelse med et nyt projekt i Kina rejser Birthe Markman to uger til Kina i juni 2010, og hun tilbyder at tage alle interesserede med på turen. Rejsen vil give indsigt i livet i og omkring en storby med start i Beijing, og der kan tages hensyn til deltagernes ønsker. Rejsen arrangeres og ledes af Birthe Markman. Det nye projekt går ud på at oprette favorable lån til kinesiske kvinder, der vil bruge deres uddannelse til at danne egne virksomheder. Til det formål samles der penge ind. Foreløbig har man penge til ét lån. Projektet udarbejdes i samarbejde med Women Studies, en afdeling under Kinas Kvindeforbund. Interesserede kan få nærmere oplysninger ved at henvende sig til Birthe Markman på eller tlf På kvindekonferencen var et af emnerne at motivere kinesiske kvinder, især de unge, til at stile efter topstillinger i erhvervslivet. Deltagerne blev præsenteret for en af dem, det er lykkedes at få en høj stilling. Hun er leder af et biokemisk institut i Shanghai, hvor hun havde været ansat i 45 år. Hun fortalte, at hvis kinesiske kvinder virkelig vil til tops i karrieren, kan de få chefstillinger. Men hun erkendte, at hun for at nå til tops havde måttet give afkald på noget af familielivet. Hun havde ikke selv passet sit barn. Den opgave havde bedsteforældrene taget sig af. Selv om nogle forældre klarer sig uden bedsteforældrenes hjælp og sender børnene i børnehave, er det stadigvæk sådan, at bedsteforældrene har en stor del af ansvaret for børnepasning. Det gælder ikke mindst, når den ene af forældrene eller begge arbejder i andre byer eller har et krævende arbejde. Den kvindelige leder forklarede sit forhold til arbejdet således: Mit mål er at arbejde for mit land, og for at gøre det er jeg nødt til at være 100 pct. til stede. Det har jeg været i 45 år og har modtaget megen hæder for mit arbejde. Jeg er én kvinde blandt mange mænd. Der er sket meget, siden jeg begyndte. Der er mange flere muligheder i dag. Det er en ny begyndelse. Birthe Markman satte et lille spørgsmålstegn ved, hvor stærkt det går med denne nye begyndelse. Men det er klart nok, tilføjede hun, at der sker noget på området. Det betyder også meget, at der kommer nye virksomheder til, også store udenlandske virksomheder, og det giver nye muligheder. Mænd før kvinder på arbejdsmarkedet I et auditorium på universitetet i Changchun med studerende ville kvinderne normalt sidde på forreste række og tage noter og diskutere ivrigt, mens mændene ville sidde mere passivt på de bageste rækker. Men det er næsten sikkert, at de mandlige studerende, når de er færdige med deres uddannelse, har kontakter nok eller andre muligheder for at få et job, sagde Birthe Markman. For kvinderne går det knap så let. De møder hård konkurrence om jobbene. I følge en officiel kinesisk statistik, der blev omdelt på kvindekonferencen, er kinesiske kvinder generelt dårligere uddannet end mændene, og kvinder bedømmes på andet end uddannelse. Når kvinder sender en ansøgning til en virksomhed, forventes det, at de opgiver, hvor høje de er, og hvor meget de vejer. Det er jo ubehageligt, bemærkede Birthe Markman. Hun sagde til de kvindelige studerende, at hvis det var sket i et vestligt land, kunne de blot lade være med at give den slags oplysninger. Hertil blev der svaret, at det jo ikke er vesterlændinge, der studerer ansøgerens cv, men kinesere med en kinesisk kulturel baggrund, og de vil have, at de kvinder, de ansætter, ser godt ud. Og det vil sige, at de skal ligne dem, de ser i vestlige reklamer langlemmede kvinder med bryster i passende størrelse og en hvid hud. Ansigtskuløren justeres på wellness-institut Det med hudens kulør spiller en rolle for nogle kinesiske kvinder. En af de kvinder, Birthe Markman mødte i en virksomhed, tog hende med til et såkaldt wellness-institut. Der er det herlige ved kineserne, sagde Birthe Markman, at de har en åbenhed om kroppen og tager sig tid til at tage fri for at slappe af, selv om det er de færreste, der kan tage fri en halv dag fra arbejdet i en virksomhed for at gå hen i et institut og få massage. Det mest overraskende er ikke, at det er muligt at få masseret bryster, men mere det forhold, at hvid hud anses for at være smuk. Solbrændthed leder tanken hen på at arbejde i fri luft, altså på landet. Hvis huden skal være lysere, smøres den ind med hvidcreme. I den behandling, Birthe Markman overværede, lagde den kinesiske skønhedsekspert en gylden maske af en slags metal på kvindens ansigt. Behandlingen varede en lille time. Den var et billede på en side af de veletablerede kvinders liv. Kunstig befrugtning Birthe Markman stiftede under sit ophold i Changchun også bekendtskab med kinesernes syn på kunstig befrugtning. Barnløshed er et stort problem i Kina, fordi 40 procent af kvinderne efter sigende ikke kan få et barn på naturlig vis. De må have hjælp. I første omgang behandles barnløshed med traditionel kinesisk medicin. Hvis det ikke hjælper, skal forældrene tage stilling til, om de vil have foretaget en kunstig befrugtning. Det kan være et stort problem, for et reagensglasbarn betragtes i Kina almindeligvis ikke som et rigtigt barn. Ganske som vi herhjemme engang betragtede et barn født uden for ægteskab som et uægte barn. Nutildags er et barn født uden for ægteskab et ægte barn. Der er tale om forskydninger i kultur, bemærkede Birthe Markman. Det kan også ske i Kina. At en kvinde har valgt at blive gravid ved kunstig befrugtning er ikke noget man taler om i Kina. Kunstig befrugtning betragtes af kineserne almindeligvis som et onde, en manipulation med æg, et mord på et ufødt barn. At drenge traditionelt er mere påskønnede end piger fremgår af mange forældres reaktion efter fødselen: Når den er overstået, er det skik, at forældrene afleverer et kontant beløb i en rød konvolut til lægen. Er det en dreng, der er bragt til verden, er beløbet større, end når det er en pige. Problemerne omkring kunstig befrugtning afspejler, med Birthe Mark- Kinesiske kvinder finder nye job, der hidtil har været forbeholdt mænd. En kvinde kan jo passe en benzintank lige så godt som en mand. Men det er stadigvæk sådan, at mænd har lettere ved at få et arbejde end kvinder, uanset uddannelse. (Foto: Birthe Markman) Et bryllup er for mange kinesere en storslået og dyr begivenhed. Alene bryllupstøjet kan koste en formue. Under bryllupsfesten for familie og venner bukker bruden for brudgommen, og som kvinde bukker hun traditionen tro dybere end manden, selv om hun næppe føler, at hun er mindre værd end han. Manden med mikrofonen til højre er bryllupsfestens konferencier, der kommenterer festens forløb. (Foto: Birthe Markman) 22 23

13 Kinas globale rolle mans ord, noget af det kulturelle kvindeunivers i Kina. Mere at ændre Birthe Markman berørte andre forhold, der har betydning for kinesiske kvinders tilværelse: På Kvindekonferencen i Shanghai sagde mange af deltagerne, at det er manden der tager sig af det eksterne, kvinderne af det interne. Birthe Markman havde håbet, kvinderne havde sagt, at det er kvalifikationer, der skal afgøre, hvem der laver hvad. Det er stadigvæk sådan, at drenge foretrækkes frem for piger. Det er sønnerne, der har ansvaret i famlierne, svigerdøtrene tager sig af at servicere familierne, og der er tradition for, at de bukker dybest, når der skal Erhvervslivets chefer ønsker, at kvindelige medarbejdere skal være kønne. De skal være langlemmede, have bryster af passende størrelse, og huden skal være hvid. (Foto: Birthe Markman) bukkes for dem, der har magten i familierne. Den politiske kommissær på universiteterne og andre steder har stadigvæk stor magt over, hvad man må sige og gøre, og det ændrer sig næppe foreløbig. Analfabetisme bør der gøres noget ved. I 2005 var 16,2 procent af kvinderne analfabeter. På landet er kvinderne lige så meget i marken som mændene og har meget andet at se til, så det vil være svært for dem at få tid til en uddannelse. Hvad det politiske liv angår viser statistikken, at godt en femtedel 21 pct. af medlemmer af den nationale folkekongres (parlamentet) er kvinder. Længere ned i niveauerne falder procentdelen. På lokalt niveau udgør kvinder kun fem procent af medlemmerne af de politiske forsamlinger. Der er megen rå vold over for kvinder. Meget inden for politiet bør ændres for at bekæmpe denne vold. Der er beretninger om vold, hvor politiet godt kunne have grebet ind, men hvor det ikke gjorde andet end at køre kvinden tilbage til hjemmet, hvor volden fandt sted. Mod på udvikling Når Birthe Markman skal gøre status over kinesiske kvinders situation hæfter hun sig ved, at der er sket mange fremskridt i de seneste år, men at konkurrencen med mændene på arbejdsmarkedet stadig er hård. Det er lettere for mænd at få et vellønnet arbejde eller arbejde i det hele taget. Kvinderne står stadig bagest i køen. Birthe Markman havde regnet med, at den stærke økonomiske vækst ville skabe bedre muligheder for kvinderne, men traditionerne på kvindeområdet vil længe være med til at fastholde kønsmønstret på arbejdsmarkedet. Men hun har mødt en masse unge kvinder, der har mod på ændringer. De er forhåbningsfulde og vil være med, hvor tingene sker. Kinas kvinder er et tema i et af de kommende numre af Kinabladet. Kvindelig livvagt solgt på auktion En kinesisk kvinde, der arbejder som livvagt, er blevet solgt som arbejdskraft til den højstbydende på en auktion i Beijing. Under overskiften Kvindelig livvagt får nyt job på person-auktion fik begivenheden denne omtale den 20. januar 2010 i avisen Global Times, der udgives af Kinas Kommunistiske Parti: Xiao Mei (ikke hendes rigtige navn), tidligere soldat, blev i går en af de første personer, der blev bortauktioneret til en anden person som medarbejder. Det vindende bud for Xiao Mei var på yuan ( kr.). Hun skal arbejde som livvagt. Hvis hun underskriver en kontrakt for ét år, vil hun få en månedsløn på yuan ( kr.). Zhao Xiaokai, direktør for Calsky International Auction Co. i Beijing, betegner auktionen som en kreativ måde til fremskaffelse af menneskelige resurser. Xiao Mei er 173 cm høj og trådte ud af militæret i Hun har arbejdet som livvagt siden 2009, og i konkurrence med 25 andre kvindelige livvagter hos det firma, hun arbejder for, vandt hun retten til at deltage i auktionen. Xiao Mei indrømmer, at hun var en smule nervøs under auktionen. Jeg var rigtig nervøs, da hammerslaget faldt, for jeg anede ikke, hvad det var for en person, som skulle være min fremtidige arbejdsgiver, og om det var en, jeg kunne trives med. Vinderen, en mand med mørke briller og hat, mødtes samme dag med Xiao Mei, men andre oplysninger blev der ikke givet. Kun yderligere én person blev bortauktioneret. He Yang, en mand, der har en dom på flere års fængsel for bedrageri, blev solgt for en mio. yuan ( kr.) til en webudvikler, som leverer informationer til pensionister. Oversættelse: Else Poulsen behov for grundige analyser Uddrag af formandens beretning på Dansk-Kinesisk Forenings generalforsamling i København 28. februar Der er behov for mere grundige analyser af forholdene og udviklingen i Kina, end nyhedsmedierne giver, fastslog formanden for Dansk-Kinesisk Forening, Jette Mechlenburg, i sin beretning. Man kan næppe læse en avis, høre orientering i radioen eller se nyheder i tv om verdens økonomiske krise, uden at Kina er inddraget. Vi får hele tiden opdateret vor viden om Kinas globale rolle og betydning for verdensøkonomien, sagde formanden og spurgte, hvad det kan betyde for Dansk-Kinesisk Forenings formål at være samlingssted for folk med interesse for Kina og at sprede information om Kina. Det formål gælder stadig. Interessen ændrer sig måske, men er stadig det bærende. Men vi skal forstå at give information på en anden måde. Vi skal bringe mere dybdeborende og grundige analyser af forholdene og udviklingen i Kina, både om de forandringer der sker, og om de stadige og store problemer, som kineserne slås med i dag. Hvad der sker i det kæmpestore land påvirker hele verden. Formanden omtalte foreningens tre hovedaktiviteter: Kinabladet, møderækken og Kinakanalen. Kinabladet Emnemæssigt har Kinabladets redaktionen tilstræbt at favne bredt. Der har været grundige og detaljerede artikler om fx den danske regerings Tibet-note og, ikke mindst, et udførligt tema om klimakonferencen i København. Der er taget skridt til at give mere liv og indhold på bladets digitale platform, kinabladet.dk, men redaktionen har måttet erkende, at der ikke har været tid og mandskab til at løfte denne opgave. Formanden bragte en tak til S.C. Van Fonden, der med sin økonomiske støtte til bladet bidrager til at sikre en høj kvalitet, både indholdsmæssigt og teknisk. Uden denne støtte ville det ikke være muligt at give en bred orientering om Kina. Mødegruppen Foreningens mødegruppe har i 2010 arrangeret ni offentlige møder samt et besøg på en udstilling. Der har været et bredt spektrum af oplysende og debatskabende foredrag, fra Kina bliver ikke den ny supermagt over Kongfutsianismen og det moderne Kina til Ungdomstræf med foredrag af elever fra Gribskov Gymnasium. Til de ni offentlige møder i 2010 har der gennemsnitligt været 30 deltagere. I 2009 var der i gennemsnit 19 deltagere. Den gode udvikling skyldes blandt andet en meget bredere og mere målrettet annoncering. Kinakanalen Foreningens nyeste aktivitet, kinakanalen.dk, har i januar brugere. Kanalen har nu 387 emner mod 275 i 2010 og 797 indlæg mod 611 i De ældste indlæg bliver stadig læst, og antallet af visninger stiger på samtlige indlæg måned for måned. Kinakanalen er et stort og uopdyrket område, hvor foreningen kan udbrede viden og meninger om Kina. Medlemstallet De senere års nedgang i foreningens medlemstal er ikke fortsat i Antallet af medlemmer er, med en nedgang på to, næsten uforandret i forhold til Visioner for 2011 Om fremtiden sagde formanden, at foreningen skal arbejde for bedre kommunikation og samarbejde med andre foreninger, der har Kina på programmet. Vi skal bevare diversiteten, men også samarbejde om det, vi er fælles om. Dansk-Kinesisk Forening Regskab for året 2010 Indtægter Varesalg 4000 Skoletjeneste 1650 Kontingent og abonnementer Tilskud fra fonde m.v Tilskud fra Bladpuljen 6256 Renteindtægter 202 Indtægter i alt Udgifter Mødegruppen 304 Møder div Porto, fragt 2795 Tryksager m.v Hjemmeside, internet og tlf Rejse- og mødeudgifter 2522 Kontorartikler 1066 Gaver og blomster 3615 Donation til jordskælvsofre 1500 Gebyrer bank og giro 300 Afskrivning på inventar 4258 Diverse udgifter 749 Trykning af blad Køb af fotos og materiale Div. udgifter ved bladprod Internet/blad 2036 Porto vedr. bladudsendelse Rejser 243 Kontingent til foreninger 600 Udgifter i alt Årets resultat Status Aktiver Kassebeholdning 3674 Bank Varelager 2652 Inventar 392 Aktiver i alt Passiver Kreditorer 9750 Hensættelse til evt. særnummer 4874 Gæld i alt Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital ult Passiver i alt København, den 1. februar 2011 (sign.) Lene Løgstrup (kasserer) Regnskabet er revideret efter foreviste bilag (sign.) Bjørn Runge (revisor) 24 25

14 ri chang sheng huo om hverdag og tilværelse, samlet af claus seiden ri chang hverdag Hun er 125 år Luo Meizhen, der hører til den etniske yao-gruppe i Guangxi Zhuangs Autonome region, synes, det kan være svært at huske, hvor gammel hun er. Det er forståeligt: Hun er født i 1885 og altså 125 år og dermed Kinas ældste. Men antallet af meget gamle mennesker tager til, fastslår Kinas geriatriske selskab, der har opgjort tallet af over 100-årige til eller otte pct. flere end sidste år. Gennemsnitsalderen for de ti ældste kinesere er 117 år, og selskabet sammenligner det nuværende tal med et tilsvarende fra 1949, hvor kun 3384 var over 100 år. Men dengang var gennemsnitslevealderen nede på 35 år, så den er mere end fordoblet i den mellemliggende tid. Luo Meizhen svar på spørgsmålet om, hvordan man bliver så gammel er: Man skal vise tolerance. Luo Meizhen er med sine 125 år øverst på den liste over Kinas ældste, som Kinas Gerontologiske Samfund har udarbejdet. (Foto: Xinhua) De bliver for gamle Den stigende gennemsnitsalder er ved at blive et problem for myndighederne. For øjeblikket har Kina plejehjemspladser til godt to en halv million mennesker, men antallet af ældre er efterhånden oppe på 167 millioner, og af dem er de 19 millioner over 80 år gamle. Myndighederne siger, at Kina ikke alene har væsentligt færre plejehjemspladser end de udviklede lande, men også kun halvdelen af, hvad en række ulande har. Børnene svigter Kinas traditionelle familiesystem med tre generationer i samme hjem er ved at ændre sig. I Guangdong-provinsen har man undersøgt leveforholdene for omkring 1800 byboer, der er over 60 år, og det har vist sig, at kun 38 pct. bor sammen med deres voksne børn. De 62 pct. bor selvstændigt, og mange klager over, at de end ikke ser deres børn en gang om ugen. 28 pct. siger de får besøg en gang om måneden og 24 pct. at de kun ser børnene en gang om året. Det, der har overrasket mest i undersøgelsen, er at også de ældre mennesker, der bor sammen med deres børn og børnebørn, klager over, at de føler sig ensomme og isolerede. En 74-årig mand, der bor i nærheden af sin søn, siger: Jeg vil ikke trænge mig på, for de har så lidt tid sammen i familien men så er det også gået sådan, at da jeg blev syg og var sengeliggende i to måneder, gik det ikke en gang op for min søn, at der var noget galt. Kiosker skal væk Nanjing vil ikke længere finde sig i, at bladhandlere sætter deres små kiosker op ude på kørebanen. Der er for mange biler i byen nu. Fremtidig må kioskerne heller ikke være på fortovene: Bystyret siger, de skal flytte inden døre i eksisterende butikker. Men de små kioskejere klager: Man kan vel tjene omkring 3000 kr. om måneden på sådan en kiosk, men hvis man skal leje bare to kvadratmeter i et supermarked, koster det kr. om måneden. Kioskejerne har fundet en foreløbig løsning: Nu sælger de aviser samme sted som før, men fra trækvogne. Og så har de i øvrigt fået støtte fra vrede avislæsere, som endda henholder sig til en ti år gammel landsdækkende lov, der støtter udbredelsen af trykte medier: Lokalregeringen i Nanjing modsætter sig nationens opbygning af en socialistisk åndelig civilisation, siger aviskunderne. Depositum De lokale myndigheder i Kina har fundet på en ny metode til at tjene penge og samtidig spare arbejde. Borgere, der henvender sig til kommunen med et problem, får besked om, at de skal betale depositum og at de ikke får pengene tilbage, hvis de kommer med andre klager inden for det næste år. Rent faktisk får borgerne alligevel ikke pengene tilbage i alle tilfælde. Den kinesiske avis Global Times fortæller om bonden Zhang Wenyan, der i 2009 bad de kommunale myndigheder om en afgørelse i en nabostrid om jord. Han skulle betale 500 yuan i kaution, men fik det forhandlet ned til 300 eller 225 kr. Nu er der, siger han, gået halvandet år, og jeg har stadig ikke fået mine penge tilbage. En jurist fra Kinas Samfundsvidenskabelige Akademi siger, at der ikke findes nogen lov, der giver lokale myndigheder ret til at kræve penge for at behandle klager. Men myndighederne har aldrig været glade for folk der klagede: Kravet om depositum er næsten en forbed-ring i forhold til tidligere, hvor der blev brugt fysisk vold for at komme af med klagerne, siger juristen. Syngende armod Kinas 150 millioner migrantarbejdere har fået to nye fortalere to af deres egne, som er blevet landskendte med en sang om, hvordan det er ikke at have kæreste, ikke at have varmt vand i hanerne og ikke at have noget kreditkort, men kun en guitar som folk ikke gider lytte til. De to sang for venner i samme situation en aften sidste år i et seks kvadratmeter stort værelse på et herber- ge. En af vennerne optog sangen på sin mobiltelefon og lagde den ud på nettet, og så begyndte der at ske ting for dem. De havde hidtil suppleret en månedlig indtægt på 1200 kr. med at synge på gaderne. Det kunne give kr. pr. aften. Men sangen blev så populær, at de to nu er blevet stjerner, og senest har de sunget for mennesker på et stadion i Shanghai. Flittige og fede Kinesiske mellemskoleelever bruger det meste af deres tid på skole, lektier og ekstraundervisning. Resultatet er, at antallet af overvægtige børn nu er steget med 1,2 pct. på et år og er på 19,5 pct. i Beijing. Vi har ikke tid til motion, og vi får ikke en gang lov at røre os i frikvarterne i skolen, siger børnene. Det er der en forklaring på. Der har været sager, hvor skolen er blevet dømt til at betale erstatning til børn, der kom til skade i skolegården, og det har gjort skolelederne så nervøse, at lærerne har fået besked på at skride ind, hvis nogen løber i frikvarteret. I nogle tilfælde går overforsigtigheden så vidt, at børnene slet ikke får lov at gå ned i frikvarteret, men må blive siddende i klassen. Principsag om HIV En nyuddannet lærer i 20 erne har i første omgang tabt et sagsanlæg mod myndighederne i Anhui-provinsen. Han havde bestået alle prøver for at få et job og skulle kun til en afsluttende lægeundersøgelse. Den viste, at han var en af de efterhånden HIV-smittede kinesere (officielle tal). Og så fik han ikke jobbet. Den unge mand rejste sag og henviste til, at arbejdslovgivningen siger, at der ikke må diskrimineres på grund af sygdom. Myndighederne svarede, at regulativerne forlanger, at ansøgere til lærerjob ikke må lide af smitsomme sygdomme, og at de må tage hensyn til ængstelige forældre. Retten ville ikke underkende beslutningen, men nu appellerer manden, som siger at sagen er af største betydning for alle HIV-smittede. Optøjer over 20 øre Gymnasieeleverne i Liupanshui i Sydvestkina vil ikke finde sig i prisforhøjelser. De gik amok, da prisen på en termokande med varmt vand til te steg med 20 øre til 75 øre. Samtidig blev en skolefrokost 40 øre dyrere. Politiet måtte gribe ind, fordi omkring 1000 elever knuste ruder og ødelagde møbler i skolekantinen, og i første omgang er priserne nu blevet sat ned til det niveau, de havde tidligere. Prisforhøjelsen kom, da skolen midlertidigt overtog kantinedriften fra det privae firma, der stod for den. Det er et spørgsmål, om firmaets ejer vil i gang igen: Ud over at hærge i kantinen væltede eleverne også hans Buick om, så den lå på taget. Maden bliver dyrere Det er ikke bare Kinas skoleelever, der klager over at det bliver dyrere at få noget at spise. Generelt har en inflation på 4,4 pct. betydet, at fødevarepriserne er steget voldsomt. Forbrugerne siger, at nogle fødevarer er steget med 70 pct. i løbet af de seneste år. Gravsteder stiger også Inflationen rammer også kineserne efter døden: I Wuhan er alle gravpladser nu enten privatejede eller drevet kommercielt af myndighederne. Samtidig med at boligpriserne er steget, er gravsteder også blevet meget dyrere. Man skal betale 6700 kr. per kvadratmeter for det billigste gravsted, gennemsnitsprisen er på næsten kr. Og, siger chefen for Wuhans Gravpladskompagni, en virkelig luksusgrav kommer op på flere hundrede tusinde. Når pengene er betalt, er graven fredet i tyve år derefter skal der betales en årlig leje. Fødsel blev dyr En lektor fra Beijings Ungdoms-universitet for statsvidenskab har fået en lille pige, og det er blevet dyrt for ham, fordi hun er hans barn nummer to. For det første er han blevet suspenderet fra sit job, for det andet har han fået en bøde på kr. for lovstridigt at have fået barn nummer to. Han har svaret ved at indklage familieplanlægningskommissionen i sit distrikt for retten med det argument, at straffen er urimeligt hård, også for det nyfødte barn, der som illegalt mangler en opholdstilladelse (hukou) og derfor hverken kan komme i skole, få et job eller blive gift. Han siger selv, at han jo nok taber sagen, men måske kan den få politikerne til at ændre nogle af de urimeligt strenge regler. Men han tilføjer: Det ville være meningsløst helt at opgive vores familieplanlægningspolitik sådan som Kinas økonomiske situation er. Etbarns-politiken ændres ikke Li Bin, der er minister for Befolkning og Familieplanlægning, regner med, at begrænsningerne i antallet af børn, folk må få, skal bibeholdes i mange år ud i fremtiden. Det har været helt centralt for vor opbygning af et velstående samfund, siger hun. På den anden side må man også tage hensyn til den uheldige udvikling i befolkningens sammensætning, hvor der bliver flere og flere ældre, og et overskud af mænd. Vi vil gribe hårdt ind mod folk, der ønsker abort, fordi de vil undgå at få døtre. Skodpolitik Byen Xianyang har besluttet at forsøge at blive Kinas sundeste by, og det har bystyret foreløbig investeret kr. i. Pengene er blevet udbetalt i dusør til borgere, der hjalp med til at holde byens gader rene ved at aflevere opsamlede to millioner cigaretskod. Rent faktisk er der samlet og afleveret syv millioner skod fra gaderne men der manglede bevillinger til at betale dusør også for de sidste fem millioner. Alligevel har både skolebørn og ældre mennesker været flittige deltagere i kampagnen. shenghuo tilværelse 26 27

15 Dansk-Kinesisk Forening c/o Poulsen Fresiavej 3, DK-3450 Allerød Returneres ved varig adresseændring A R R A N G E M E N T E R Digteren Niels Hav, her fotograferet med Den Forbudte By i Beijing i baggrunden, var første gang i Kina i 2008, hvor han traf adskillige kinesiske digtere, mens hans kone, pianisten Christina Bjørkøe, gav koncerter. (Privatfoto). En aften med kinesisk lyrik Foredrag i Dansk-Kinesisk Forening af digteren Niels Hav Onsdag d. 13. april 2011 kl i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13, 1700 København V. Foredragets emne er forfatternes stilling og lyrikkens position i dagens Kina. Han vil fortælle om poesiens vil kår og præsentere en række kinesiske forfattere. Kineserne har et forspring, de kender mange europæiske og ame rikanske digtere, men hvad ved vi om moderne kinesisk poesi? Niels Hav var i 2010 inviteret til Kina for at læse op på to universiteter i Beijing og deltage i poesifestivaler i Jiangsu-provinsen og i Huangzhou i Zhejiang-provinsen. Et udvalg af hans digte er oversat og trykt i kinesiske antologier og tidsskrifter. Niels Hav har fået Statens Kunstfonds 3-års stipendium. I 2009 arrangerede Niels Hav en digteraften med fire kinesiske digtere, der lagde vejen om ad København på vej hjem fra Stockholm. (Se Kinabladet nr. 44, Vinter 2009). Entré: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., andre 30 kr. Dansk billedhugger i Beijing Foredrag i Dansk-Kinesisk Forening af billedhuggeren Pontus Kjerrman tirsdag den 3. maj 2011 kl i Forsamlkingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads., Halmtorvet 13, 1700 København V Pontus Kjerrman vil fortælle om sit arbejde med skulptur på et lille billedhuggerværksted uden for Beijing, hvor man kommer tæt på familien, som driver værkstedet, og spiser frokost i familiens bolig ved siden af værkstedet. Pontus Kjerrman fortæller, at han er stærkt fascineret af både kinesisk nutidskunst og klassisk kinesiske kunst, havekunst og arkitektur. Han vil også fortælle som sine egne tusch-malerier. som bliver monteret på traditionel kinesiske vis af en eminent håndværker uden for Beijing. Han har bygget sin egen kinesiske pavillon efter de gamle byggebeskrivelser fra Sung-dynastiet. Pontus Kjerrman er født i 1954 i Göteborg. Han blev tidligt optaget af Kina, studerede kinesisk sprog og kulturhistorie på Göteborgs Universitet. I 1979 flyttede han til Danmark for at studere på Kunstakademiets Billedhuggerskole. Fra 1981 var han i lære som stukkatør sideløbende med studier på Kunstakademiet. I 1986 blev han ansat som lektor på Kunstakademiets Billedhuggerskole. I 1999 og 2001 var han i Kina for bl.a. at studere kinesiske haver i Suzhou og templer i Shanxi-provinsen. Siden 2006 har han samarbejdet med gallerier i Xiamen og Beijing og har udstillet flere steder på både gallerier og museer i Kina. I 2004 blev han medlem af kunstnersammenslutningen Corner og er i øjeblikket sammen med Corners kinesiske medlem, Tong Wang, i gang med at planlægge et maleri-seminar for at fejre 50-året for Corners udstilling i den Forbudte By i Beijing. Entre: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., andre 30 kr.

NR. 49 FORÅR 2011. chineseposters.net. Slå endnu kraftigere på krigstrommen for Det Store Spring Fremad

NR. 49 FORÅR 2011. chineseposters.net. Slå endnu kraftigere på krigstrommen for Det Store Spring Fremad NR. 49 FORÅR 2011 chineseposters.net Slå endnu kraftigere på krigstrommen for Det Store Spring Fremad Et kinesisk kunstværk KINABLADET udgives af Dansk-Kinesisk Forening og udkommer fire gange om året

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

I er nemlig nået til sidste skoledag i grundskolen, og for første gang tror jeg I oplevede dette, at blive klar over:

I er nemlig nået til sidste skoledag i grundskolen, og for første gang tror jeg I oplevede dette, at blive klar over: Kære afgangsklasseelever Det seneste år har jeg ikke set så meget til jer, fordi jeg har været udlånt som skoleleder til Skjoldhøjskolen. Jeg er tilbage efter sommerferien men det er I ikke. I er nemlig

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Bill The Book Richardson.

Bill The Book Richardson. Bill The Book Richardson. Jeg har altid været interesseret i alle aspekter omkring brevduesporten, specielt når det har drejet sig om forskellige breduemænds evne til at kunne udvælge kanonerne bare ved

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække.

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden DDS 448 Fyldt

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere